Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 106 Bilag 1
Offentligt
2688459_0001.png
2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om ændring
af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om
dansk
Det
turisme
(Regulering
Turismeforum
af
og
det
Dansk
nationale
Turismes
standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til
Nationale
Advisory Board)
16. marts 2023
Indledning
Lovforslaget har både til formål at regulere relationen mellem det nationale
standardiseringsorgan og den ansvarlige myndighed, samt at foretage de
nødvendige administrative ændringer for, at erhvervsministeren kan
genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turismeforum
og i det hertil hørende Advisory Board.
Regulering af det nationale standardiseringsorgan
Lovforslagets del om regulering af det nationale standardiseringsorgan
skal sikre, at det nationale standardiseringsorgan styres med fokus på
erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser, og derudover
opererer omkostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det
øvrige samfunds interesser. Det nationale standardiseringsorgan har med
udpegningen som dansk medlem i det internationale og europæiske
standardiseringssystem (ISO, IEC, CEN, CENELEC og ETSI) eneret i
Danmark på bl.a. at sælge standarder og nedsætte udvalg for
standardisering med brugerbetaling.
Med gældende regulering, er der ikke mulighed for at føre tilsyn med,
hvordan den organisation, der er udpeget som nationalt
standardiseringsorgan, forvalter de indtægter, der følger af at have eneret
på at udvikle og sælge europæiske og internationale standarder i Danmark,
ligesom der ikke kan føres tilsyn med lønniveauer, sparsommelighed m.v.
i organisationen.
Dansk Standard, som er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt
formål, er i dag udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark.
Siden 1992 har Dansk Standard årligt modtaget en bevilling på finansloven
til at understøtte de opgaver, der følger af rollen som nationalt
standardiseringsorgan.
I marts 2022 afskedigede Fonden deres adm. direktør, efter henvendelse
fra revisor til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn vedr. en hemmeligholdt
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
kontrakt med uforholdsmæssige løn- og ansættelsesvilkår indgået mellem
den daværende direktør og den daværende bestyrelsesformand. Sagen har
givet anledning til overvejelser vedr. rammerne for styring af den
organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, for at
kunne undgå en lignende situation i fremtiden.
I dag er relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og
myndigheden (Erhvervsministeriet) styret med ophæng i EU-forordning
1025/2012 om europæisk standardisering. Der indgås derudover årligt en
mål- og resultatkontrakt mellem myndigheden (Erhvervsministeriet) og
organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, hvor
rammerne for udmøntningen af det årlige tilskud på Finanslovens konto
08.31.05 til det nationale standardiseringsorgan fastlægges.
Lovforslaget retter sig mod den organisation, der er udpeget til at varetage
rollen som nationalt standardiseringsorgan. Der indføres med lovforslaget
krav til kompetencer og relevant erfaring for medlemmer af bestyrelsen for
den organisation, der varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan.
Endelig vil lovforslaget bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte
nærmere regler for tilsynet med den organisation, der varetager rolle som
nationalt standardiseringsorgan vedrørende regnskab og revision, samt
sparsommelighed og rimelige lønniveauer mv. Erhvervsministeren kan
fastsætte krav om forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af
organisationens samlede årsregnskab, herunder lønniveauerne i
direktionen.
Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory
Board
Formålet med ændringsforslaget til lov om dansk turisme er at sikre, at den
lovbestemte medlemssammensætning i Det Nationale Turismeforum kan
overholdes, og at medlemmerne i forummet og i Dansk Turismes Advisory
Board kan genudpeges, således at de respektive organisationer ikke er
nødsaget til at udskifte organisationernes mest kvalificerede
repræsentanter.
Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i Dansk Turismes
Advisory Board udpeges af erhvervsministeren bl.a. efter indstilling fra
forskellige organisationer og myndigheder. De respektive medlemmer og
forpersoner kan udpeges for en periode på fire år i de to fora, hvorefter de
2
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
pågældende kan genudpeges én gang. Det skaber flere udfordringer, at der
kun kan ske genudpegning én gang.
Det er bl.a. fastsat i lov om dansk turisme, at tre af de ti medlemmer i Det
Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i
organisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst-
og Naturturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte
år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår
uoverensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale
Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning, der gælder i forhold
til genudpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at
udpegningsperioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede
organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to
fora.
Med lovforslaget foretages de nødvendige administrative ændringer for, at
erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det
Nationale Turismeforum og i det hertil hørende Advisory Board.
Lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 6. februar med frist den 6.
marts til 82 organisationer, foreninger m.v.
Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget om udpegninger til Det
Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board som følge af
de indkomne høringssvar.
Til lovforslagets del om regulering af det nationale standardiseringsorgan
er der modtaget 10 høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v.
Der er modtaget 9 høringssvar med generelle og konkrete bemærkninger
til udkastet til lovforslaget. Der er modtaget høringssvar fra CO-industri,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Fonden Dansk Standard,
Forbrugerrådet Tænk, GTS-foreningen, Ingeniørforeningen IDA og
Tekniq Arbejdsgiverne. Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Til lovforslagets del om udpegninger til Det Nationale Turismeforum og
Dansk Turismes Advisory Board er der modtaget 6 høringssvar fra de hørte
organisationer, foreninger m.v. Der er modtaget 3 høringssvar med
generelle og konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Der er
modtaget høringssvar fra DRC - Danmarks Restauranter og Caféer,
3
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0004.png
HORESTA og VisitAarhus. Arbejdsmarkedets Feriefond, Dansk
Arbejdsgiverforening og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres
nedenfor i afsnit 2. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Generelle bemærkninger
Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i
følgende opdeling:
2.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark
2.1.1 Lovforslagets formål og model for styring af det nationale
standardiseringsorgan
2.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes
Advisory Board
2.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark
2.1.1 Lovforslagets formål og model for styring af det nationale
standardiseringsorgan
Lovforslagets formål
Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og
TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker støtte til lovforslagets overordnede
formål om at skabe klare rammer for styringen af det nationale
standardiseringsorgan, og til at sikre en omkostningsbevidst og kvalificeret
opgaveløsning i organets samlede organisation.
Dansk Erhverv bemærker, at det er vigtigt for det danske
standardiseringsorgans legitimitet, og for de danske virksomheder og
forbrugere, at der skabes yderligere klarhed over rammerne for arbejdet
med udviklingen og udbredelsen af standarder, og at det sker på en måde,
der i videst muligt omfang afspejler brugernes interesser og dermed også
mest effektivt understøtter brugernes arbejde med at leve op til gældende
regulering.
4
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0005.png
DI bemærker, at det er vigtigt, at man kan have tillid til, at det nationale
standardiseringsorgan drives professionelt og på økonomisk ansvarlig vis.
Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforeningen IDA
bemærker, at det nationale standardiseringsorgan har monopol på
udvikling af standarder i Danmark. Forbrugerrådet Tænk og
Ingeniørforeningen IDA understreger i forlængelse heraf, at der derfor skal
være ekstra fokus på, at organet styres kvalificeret, og at der stilles krav til
den organisation, der er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan.
Dansk Standard bemærker, at det er vigtigt, at det nationale
standardiseringsorgan fortsat styres kvalificeret med erhvervslivets og
samfundets interesser for øje, og opereres omkostningsbevidst og til gavn
for dansk erhvervsliv.
Lovforslagets model for skærpet tilsyn
Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, og Ingeniørforeningen IDA
bemærker i forlængelse af deres støtte til lovforslagets overordnede formål,
at de støtter lovforslagets model for skærpet tilsyn med det nationale
standardiseringsorgan.
Dansk Erhverv udtrykker konkret støtte til lovforslagets bestemmelser om
rammerne for økonomien ved det danske standardiseringsorgan og tilsynet
med overholdelsen af rammerne, herunder de foreslåede bestemmelser og
de forudsætninger, der er angivet i lovforslagets bemærkninger.
DI udtrykker forståelse for ønsket om udvidede beføjelser til indhentning
af information vedr. det nationale standardiseringsorgans økonomi samt
kontrol med, hvordan det nationale standardiseringsorgan fungerer.
Forbrugerrådet Tænk udtrykker konkret støtte til, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale
standardiseringsorgan fx vedr. regnskab, revision, sparsommelighed og
lønniveauer.
Ingeniørforeningen IDA udtrykker forståelse for behovet for ændringerne,
herunder ift. drift og økonomi.
Dansk Standard bemærker, at det nye formandskab for bestyrelsen har
implementeret en lang række tiltag for at sikre, at de uretmæssige forhold
vedrørende den tidligere direktør og det tidligere formandskab for
5
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0006.png
bestyrelsen ikke vil kunne ske igen. Dansk Standard bemærker videre, at
de stiller sig til rådighed i forbindelse med udformningen af de kommende
regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan.
Lovforslagets krav til bestyrelsens kompetencer
Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker i forlængelse af deres støtte til
lovforslagets overordnede formål, at de støtter lovforslagets krav til
bestyrelsens kompetencer.
Dansk Erhverv udtrykker konkret støtte til den nye model for udpegning
af bestyrelsen og finder umiddelbart, at de kriterier for udpegning, der
fremgår af lovforslaget, er passende, idet det dog bliver interessant at se,
hvordan de bliver anvendt i praksis.
Forbrugerrådet Tænk udtrykker overordnet støtte til, at der lægges op til en
ny bestyrelsessammensætning, og at der stilles krav om relevante
kompetencer og relevant erfaring.
Ingeniørforeningen IDA udtrykker overordnet støtte til kravet om, at den
kommende bestyrelse skal have den fornødne viden, erfaring og
kompetencer.
TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker overordnet støtte til en
professionalisering af det nationale standardiseringsorgan uagtet at
TEKNIQ Arbejdsgiverne mister deres nuværende ret til, via
Standardiseringspolitisk Forum, at udpege medlemmer til bestyrelsen for
den organisation, der på nuværende tidspunkt er udpeget til at varetage
rollen som standardiseringsorgan, dvs. Dansk Standard.
2.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes
Advisory Board
Til lovforslagets del om Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og
Dansk Turismes Advisory Board er der modtaget tre høringssvar fra de
hørte organisationer, foreninger m.v. De tre høringssvar er fra VisitAarhus,
HORESTA og Danmarks Restauranter og Caféer.
HORESTA udtrykker konkret støtte til lovforslaget med et enkelt
forbehold for, at der fastsættes et loft for antallet af genudpegninger.
6
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0007.png
Konkrete bemærkninger
Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i
følgende opdeling:
3.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark
3.1.1 Det nationale standardiseringsorgans særlige forpligtigelse
over for erhvervslivet og det omgivende samfund
3.1.2 Etablering af et interessentforum
3.1.3 Indstilling og udpegning til bestyrelsen
3.1.4 Bestyrelsens kompetencer
3.1.5 Overgang til ny bestyrelse og genudpegninger
3.1.6 Prismodel for deltagelse i standardiseringsarbejde og køb af
standarder
3.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes
Advisory Board
3.2.1 Medlemmer samt indstilling og genudpegning til Det Nationale
Turismeforum og Dansk Turismes Advosory Board
3.1. Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark
3.1.2 Det nationale standardiseringsorgans særlige forpligtigelse over for
erhvervslivet og det omgivende samfund
Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforeningen IDA har i
deres høringssvar påpeget, at det nationale standardiseringsorgan har
monopol på udvikling af standarder i Danmark.
Dansk
Erhverv
bemærker
yderligere,
at
det
nationale
standardiseringsorgan varetager en form for public service opgave og
stiller i forlængelse heraf forslag om, at det nationale
standardiseringsorgan i loven skal forpligtes til en række vederlagsfri
ydelser, som modydelse til det privilegium, det er at have monopol på
standardiseringsydelser i Danmark. Dansk Erhverv efterspørger konkret,
at der i lovforslaget indsættes en nærmere beskrivelse af det nationale
standardiseringsorgans public service opgaver, f.eks. oplysningsaktiviteter
i relation til harmoniserede EU-standarder. Dansk Erhverv bemærker, at
dette yderligere kan bidrage til at sikre, at det nationale
standardiseringsorgan drives med fokus på erhvervslivets og det
omgivende samfunds interesser.
7
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0008.png
Kommentarer
Det fremgår af lovforslaget, at den organisation, der udpeges til at varetage
rollen som nationalt standardiseringsorgan, har eneret i Danmark på at
udføre en lang række standardiseringsopgaver. Det nationale
standardiseringsorgan får med udpegningen således eneret på bl.a. at
deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske og internationale
standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI samt ISO og
IEC, herunder nedsætte nationale standardiseringsudvalg og hjemtage
formandskab for europæiske og internationale standardiseringsudvalg. Det
fremgår også af lovforslaget, at det nationale standardiseringsorgan har en
særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse af standarder.
Det vurderes, at lovforslaget med fordel kan præciseres, så det nationale
standardiseringsorgans forpligtigelser ift. udbredelse af standarder
beskrives nærmere.
3.1.3 Etablering af et interessentforum
Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår i deres høringssvar, at der etableres et
nyt interessentforum, som kan rådgive den øverste ledelse i den
organisation, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt
standardiseringsorgan.
DI og Forbrugerrådet Tænk foreslår konkret, at der i lovforslaget indsættes
en hjemmel til etablering af et interessentforum under det nationale
standardiseringsorgan, mens Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne
foreslår nedsættelse af et
’Advisory
Board’,
også med hjemmel i
lovforslaget.
DI og Forbrugerrådet Tænk foreslår, at et sådant forum kan rådgive både
direktion og bestyrelse om emner af standardiseringspolitisk betydning,
samt at der tages initiativ til at udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter
rammerne herfor.
DI og Dansk Erhverv ser gerne, at et sådant forum kan komme med input
til bestyrelsens arbejde for at sikre, at bestyrelsen bliver i stand til at udføre
sine opgaver tilfredsstillende, herunder på baggrund af praktisk kendskab
til erhvervslivets anvendelse af standarder.
8
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0009.png
Dansk Erhverv bemærker, at i dette forum kan interessenter - både med og
uden udpegningsret til bestyrelsen - indsætte repræsentanter, der arbejder
mere konkret eller generelt med standarder eller som har tættere kontakt til
brugerne af standarder.
DI og Forbrugerrådet Tænk bemærker videre, at indsigt i synspunkter fra
alle relevante interessenter, er nødvendige for et velfungerende nationalt
standardiseringsorgan.
DI bemærker, at det eksisterende Standardiseringspolitisk Forum kunne
tjene som model for det nye interessentforum, mens Forbrugerrådet Tænk
fremhæver at det eksisterende Standardiseringspolitisk Forum har haft en
god dialog med det nationale standardiseringsorgan. CO-industri og Dansk
Metal foreslår, at Standardiseringspolitisk Forum videreføres i dets
nuværende form
Ingeniørforeningen IDA anbefaler konkret, at Standardiseringspolitisk
Forum eller et lignende forum fortsætter, for at sikre bred repræsentation
omkring strategi og fokus for standarder, herunder med deltagelse af
forskningsverdenen og myndigheder, da den teknologiske udvikling ofte
har enorm indflydelse på samfundet og blinde vinkler bør undgås i
udviklingen af standarder.
Kommentarer
Det bemærkes, at lovforslaget alene regulerer det nationale
standardiseringsorgan. Standardiseringspolitisk Forum er nedsat i regi af
Fonden Dansk Standard og skal jf. Fondens vedtægter sammensættes
blandt Fondens væsentligste interessenter og rådgive bestyrelse og
direktion om politiske og lovgivningsmæssige emner med direkte
betydning for Fondens position, udvikling, indflydelse og anerkendelse
som standardiseringsorganisation
–
nationalt som internationalt.
Det bemærkes videre, at der med lovforslaget lægges op til at regulere
indstilling og udpegning af medlemmer til bestyrelsen for det nationale
standardiseringsorgan. Hvis Fonden Dansk Standard, som i dag er nationalt
standardiseringsorgan, skal kunne fastholde denne udpegning, er det
nødvendigt, at Standardiseringspolitisk Forum afgiver sin nuværende ret
til at udpege medlemmer til bestyrelsen i Fonden Dansk Standard, samt at
Fonden Dansk Standard herefter ændrer sine vedtægter, for at kunne leve
op til kravene i lovforslaget.
9
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0010.png
Det kan derudover oplyses, at Standardiseringspolitisk Forum fik
udpegningsret til bestyrelsen i 2009 i forbindelse med Fonden Dansk
Standards overgang til erhvervsdrivende fond.
Der kan indsættes hjemmel i lovforslaget til at etablere et interessentforum
i form af et
‘Advisory
Board’ i tilknytning til det nationale
standardiseringsorgan. Hermed kan det sikres, at det nationale
standardiseringsorgan modtager rådgivning fra interessenter for
standardisering i Danmark, uanset hvem, der er udpeget til at varetage
rollen som nationalt standardiseringsorgan.
3.1.4 Indstilling og
bestyrelsesmedlemmer
udpegning
til
bestyrelsen
samt
antal
CO-industri, Dansk Metal, GTS-foreningen og Ingeniørforeningen IDA
ønsker at få indstillingsret til bestyrelsen på linje med Dansk Erhverv, DI
og Forbrugerrådet Tænk.
Dansk Metal bemærker, at der med lovforslaget ikke gives indstillingsret
til en organisation, der repræsenterer danske lønmodtagere. Dansk Metal
og CO-industri foreslår på den baggrund, at fagbevægelsen ved CO-
industri sikres mulighed for at indstille ét medlem til bestyrelsen, så
bestyrelsen også i fremtiden vil have blik for lønmodtagerne. Dansk Metal
og CO-industri foreslår i forlængelse heraf, at bestyrelsen udvides med ét
medlem.
GTS-foreningen anbefaler, at foreningen får mulighed for at indstille ét
medlem til bestyrelsen på lige fod med de øvrige indstillingsberettigede
organisationer, da GTS-institutterne har betydelig indsigt i den
teknologiske udvikling, erhvervslivets behov, test, certificering og
standardiseringsprocesser, som kan sikre et stærkt standardiseringsorgan i
Danmark til gavn for samfund og erhvervsliv. GTS-foreningen bemærker
videre, at GTS-institutterne er uvildige, uafhængige og ikke repræsenterer
specifikke virksomhedsinteresser og derfor bør sidestilles og inddrages på
lige fod med de i lovforslaget indstillingsberettigede erhvervs-
organisationer, som deltager for at varetage målrettede erhvervs- eller
virksomhedsinteresser.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at foreningen tidligere, gennem Dansk
Ingeniørforenings Normorganisation, har været en hovedbidragsyder til
dansk standardisering og uden problemer kan indstille en eller flere
10
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0011.png
kandidater med både ledelsesansvar og erfaring, kendskab til
erhvervslivets vilkår og med et grundigt kendskab til standarder.
Ingeniørforeningen IDA henstiller på den baggrund til, at foreningen får
mulighed for at indstille ét af de medlemmer, som skal udpeges af
erhvervsministeren.
DI stiller spørgsmål til i hvilken udstrækning det er nødvendigt, at
ministeren får udpegningsret på baggrund af indstilling fra interessenter og
foreslår, at interessenterne i stedet får ret til at udpege medlemmer direkte
til bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan. DI henviser til, at
dette er modellen for DANAK, som er Danmarks nationale
akkrediteringsorgan, hvor udpegning fra interessenter sker direkte til
bestyrelsen.
Kommentarer
Der bør skelnes imellem varetagelse af de respektive interessenters
interesser og udpegning af medlemmer til bestyrelsen for det nationale
standardiseringsorgan. Det er med lovforslaget forsøgt vægtet, at
bestyrelsen er beslutningsdygtig og sammensættes med fokus på de enkelte
medlemmers egne kompetencer og erfaring med ledelse og erhvervslivets
brug af standarder. En indstillingsret medfører derfor ikke varetagelse af
de indstillende organisationers interesser, men er i stedet en sikring af
kompetencer, som er nødvendige i en professionel bestyrelse.
Med udpegningsretten til alle bestyrelsens medlemmer kan
erhvervsministeren sikre, at lovens krav til kompetencer i bestyrelsen
overholdes samt at bestyrelsen samlet set har den fornødne bredde af
kompetencer og profiler, herunder tage højde for den årlige evaluering af
bestyrelsens kompetencebehov, som skal udarbejdes af bestyrelsen for det
nationale standardiseringsorgan jf. anbefalinger om god fondsledelse.
Med lovforslaget kan DI, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk samt det
nationale standardiseringsorgan indstille medlemmer til bestyrelsen til
udpegning af erhvervsministeren. Herudover udpeger erhvervsministeren
selv to medlemmer, som kan have profiler med den viden, som
Ingeniørforeningen IDA, GTS-foreningen og CO-industri samt Dansk
Metal efterlyser. Det kan bemærkes, at Forbrugerrådet Tænk påpeger, at
standarder også har betydning for forbrugere og arbejdstagere. Det
vurderes, at Forbrugerrådet Tænk med deres ret til indstilling, bidrager til
at sikre den nødvendige viden om disse forhold.
11
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0012.png
3.1.5 Bestyrelsens kompetencer
DI bemærker, at eventuel deltagelse i standardisering ikke bør udgøre et
problem, men anses som positivt ved en evt. indstilling. DI bemærker
uddybende, at det er vigtigt, at bestyrelsen i det nationale
standardiseringsorgan har forståelse for, hvordan den nye geopolitiske
situation og EU’s standardiseringsstrategi
sætter det eksisterende
standardiseringssystem under pres, samt fokus på, at standardisering
fortsat skal være en markedsdrevet proces. DI bemærker videre, at
virksomhederne betaler langt størsteparten af omkostningerne forbundet
ved udvikling af standarder, og at dette udgør en væsentlig investering for
dansk erhvervsliv, og at det derfor er bydende nødvendigt, at
medlemmerne af bestyrelsen har god indsigt i erhvervslivets behov og
udvikling.
DI bemærker herudover, at uafhængigheden for det bestyrelsesmedlem,
der er indstillet af det nationale standardiseringsorgan, ikke kun bør gælde
tidligere ansatte, men også nuværende ansatte.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er vigtigt, at medlemmer af
bestyrelsen ikke alene har kendskab til erhvervslivets vilkår, men også
kendskab til samfundets brug af standarder, da standarder ikke kun har
betydning for erhvervslivet, men også for civilsamfundet fx forbrugere og
arbejdstagere.
Dansk Standard bemærker, at det er vigtigt, at der i forbindelse med
erhvervsministerens løbende udpegning af bestyrelsesmedlemmer fortsat
er fokus på, at bestyrelsen som en samlet enhed har de nødvendige
kompetencer. Dansk Standard foreslår konkret, at der forud for
udpegningerne udarbejdes kompetenceprofiler, der kan anvendes som
grundlag for såvel indstillinger som udpegninger.
Kommentarer
Med lovforslaget lægges vægt på, at medlemmerne for bestyrelsen i det
nationale standardiseringsorgan har kendskab til erhvervslivets vilkår, og
at det derudover er en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har
kendskab til erhvervslivets anvendelse af standarder.
12
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0013.png
Det vurderes dermed, at lovforslaget i sin nuværende form tager højde for
de bemærkninger, der er fremsat ifm. høringen ift. bestyrelsens forståelse
for standardisering samt erhvervslivets behov. For så vidt angår
bestyrelsens yderligere indsigt i konkrete standardiseringspoliske forhold
såsom EU’s
kommende standardiseringsstrategi vurderes det, at sådanne
emner med fordel kan tages op af for eksempel et interessentforum for
standardisering, der
rådgiver
bestyrelsen i
det
nationale
standardiseringsorgan.
Det bemærkes, at der med lovforslaget er lagt op til, at bestyrelsen for den
organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, kan
orientere erhvervsministeren om den del af konklusionerne fra den årlige
bestyrelsesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer, og som
bestyrelsen skal udarbejde jf. anbefalinger om god fondsledelse.
Det vurderes, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget, at det også er
en fordel, hvis medlemmer af bestyrelsen har kendskab til samfundets brug
af standarder.
Det vurderes videre, at en præcisering af, at nuværende ansatte i den
organisation, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt
standardiseringsorgan, ikke kan indstilles af det nationale
standardiseringsorgan til bestyrelsen, vil sikre en større grad af
uafhængighed mellem bestyrelsen og ledelsen i det nationale
standardiseringsorgan.
3.1.6 Overgang til ny bestyrelse og genudpegninger
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk påpeger, at der ikke bør være en
for lang overgangsperiode til, at der sidder en samlet bestyrelse for det
nationale standardiseringsorgan, som lever op til lovforslagets krav til
kompetencer.
DI bemærker, at
der er stor opbakning i DI’s medlemskreds til, at Dansk
Standard også fremadrettet skal være det nationale standardiseringsorgan
og at såfremt Dansk Standard fortsætter som nationalt
standardiseringsorgan må der forventes et behov for at finde den rette
balance mellem kontinuitet i bestyrelsens sammensætning og den
nødvendige sammensætning, som de nye forhold tilskriver.
13
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0014.png
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk foreslår, at overgangsperioden til
ny bestyrelse ikke varer mere end ét år. Dansk Erhverv foreslår konkret,
at hvis der i høringen findes opbakning til den nye udpegningsmodel for
bestyrelsen, bør man afsøge mulighederne for at skifte den nuværende
bestyrelse hurtigere ud, end der er lagt op til i lovforslaget, så der allerede
i 2024 etableres en ny bestyrelse, hvor alle medlemmer er udpeget efter
den nye model. Forbrugerrådet Tænk opfordrer konkret til, at 2024 vil være
overgangsperioden, og at der 1. januar 2025 vil sidde en komplet bestyrelse
efter de nye krav i lovgivningen, både af hensyn til bestyrelsens virke og
sammensætning samt sikring af, at bestyrelsen besidder de rette
kompetencer.
Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk bemærker i den forbindelse, at
nogle af de nuværende medlemmer af bestyrelsen for det nationale
standardiseringsorgan netop er udpeget, og at de derfor kan sidde i op til to
år efter at loven er trådt i kraft. Dansk Erhverv påpeger videre, at det kan
blive svært at operere for en bestyrelse, hvis nogle medlemmer er udpeget
på andre forudsætninger, herunder hvis der i længere tid vil være
medlemmer af bestyrelsen, som ikke opfylder lovforslagets kriterier for at
være udpeget til bestyrelsen.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk påpeger
derudover, at, som de læser lovforslaget, skal de indstillingsberettigede
organisationer konsulteres i forbindelse med genudpegning, hvilket
organisationerne finder vigtigt og støtter.
Kommentarer
Fonden Dansk Standard er udpeget til at varetage rollen som nationalt
standardiseringsorgan. Hvis Dansk Standard ønsker at fortsætte i denne
rolle, når lovforslaget træder i kraft, skal Fonden Dansk Standard leve op
til kravene i lovforslaget.
Dansk Standard er i sin juridiske konstruktion en erhvervsdrivende fond
og dermed underlagt lov om erhvervsdrivende fonde. I følge denne lov er
det alene Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, der har kompetence til
i helt særlige situationer at afsætte et bestyrelsesmedlem. Det er således op
til det enkelte medlem af den nuværende bestyrelse at træffe beslutning om
eventuel fratrædelse som følge af den kommende lovgivning.
Det kan bekræftes, at de indstillingsberettigede organisationer skal
konsulteres i forbindelse med genudpegning af de medlemmer til
bestyrelsen, de har indstillet til erhvervsministeren.
14
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0015.png
3.1.1 Prismodel for deltagelse i standardiseringsarbejde og køb af
standarder
Dansk Erhverv, TEKNIQ Arbejdsgiverne og GTS-foreningen påpeger en
række problemstillinger ift. den nuværende prismodel for udvikling og salg
af standarder i Danmark.
TEKNIQ Arbejdsgiverne efterspørger, at der med lovforslaget gøres op
med den nuværende forretningsmodel, som Dansk Standard i sin rolle som
nationalt standardiseringsorgan anvender ift. udvikling af standarder og
betaling for standarder, hvor erhvervslivet bidrager gratis med viden og
erfaring i standardiseringsudvalgene og samtidig både skal betale for at få
adgang til disse udvalg samt efterfølgende betale for at få adgang til de
standarder, de har været med til at udvikle. TEKNIQ Arbejdsgiverne
foreslår i forlængelse heraf, at standarder frisættes på lige fod med andre
former for offentlige data.
Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne påpeger også, at lovforslaget
bør afspejle det forhold, at standarder anvendes på stadigt flere
lovgivningsområder, og ofte udfylder lovgivningen på en måde, der reelt
gør det umuligt for virksomheder at overholde lovgivningen uden også at
kende til og overholde standarder.
Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne fremhæver i forlængelse
heraf, at der er øgede økonomiske byrder for virksomhederne i forbindelse
med denne udvikling. Dansk Erhverv påpeger konkret, at det er
uforholdsmæssigt dyrt for danske virksomheder at deltage i arbejdet med
udvikling af standarder og tillige meget omkostningstungt at indkøbe de
standarder, som er nødvendige og en forudsætning for at kunne overholde
europæisk lovgivning.
GTS-foreningen ser behov for en tilpasset prismodel for GTS-institutternes
deltagelse i standardiseringsarbejdet, da GTS-institutterne arbejder for at
fremme udbredelse af ny viden og teknologi, der i høj grad beror på
udvikling og formidling af standarder, og de dermed ikke kan udføre deres
almennyttige opgave, medmindre de engagerer sig i både nationalt og
internationalt standardiseringsarbejde. GTS-foreningen oplyser videre, at
GTS-institutterne bidrager med viden om teknologier, virksomheders
15
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0016.png
behov, processer for compliance inden for test og certificering, netværk til
internationale eksperter og indsigt i standardisering i regi af 250
standardiseringsudvalg i det nationale standardiseringsorgan, og at de
herudover også varetager formandsroller i arbejdsgrupper og tekniske
komitéer. GTS-foreningen påpeger i forlængelse heraf, at både
universiteter og NGO’er har en anden og mere fordelagtig prismodel end
GTS-institutterne og efterspørger, at der etableres en prissætning, der
afspejler GTS-institutternes rolle som almennyttige videns institutioner
samt særlige rolle og bidrag til standardiseringsarbejdet.
Kommentarer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25.
oktober 2012 om europæisk standardisering stiller krav om, at det nationale
standardiseringsorgan arbejder aktivt for at gøre bl.a. særligt
SMV’ers
adgang til standardisering lettere, samt at organet arbejder for at øge
anvendelsen og udbrede kendskabet til standarder.
Gennemsigtighed og åbenhed omkring prismodeller, struktur og metode til
at udvikle og udbrede standarder, er afgørende for at skabe tillid og
forståelse hos det nationale standardiseringsorgans interessenter og det
omgivende samfund. Med lovforslagets krav til medlemmerne af det
nationale standardiseringsorgans bestyrelse, er det forventningen, at
bestyrelsen vil arbejde for, at det nationale standardiseringsorgan,
varetager de opgaver, der følger med at være nationalt
standardiseringsorgan, omkostningseffektivt og rimeligt til gavn for de
mange interessenter, der bidrager til udviklingen af internationale
standarder.
I forlængelse af de udtrykte forhold vedr. strukturen omkring prissætning
mv. kan den ansvarlige myndighed på området følge op uden for rammerne
af lovforslaget mhp. at kortlægge og skabe klarhed omkring de nævnte
forhold.
3.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes
Advisory Board
VisitAarhus stiller sig undrende over for argumentationen om, at
begrænsningen på otte år for genudpegninger ophæves grundet risikoen for
erfaringstab. Derudover foreslår VisitAarhus, at de fem nationale
turismeorganisationer sammen skal indstille tre af de faste medlemmer
frem for at de tre nationale turismeorganisationer, VisitDenmark,
16
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2688459_0017.png
Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme, hver indstiller et
medlem.
Danmarks Restauranter og Caféer opfordrer til, at Danmarks Restauranter
og Caféer bliver skrevet ind i loven med et medlem til Dansk Turismes
Advisory Board.
Kommentarer
Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board skal
styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. Med
forslaget sikres fastholdelse af kompetencer, da forslaget giver de enkelte
organisationer større frihed til at indstille medlemmer, som organisationen
selv finder mest egnede og kvalificerede. Det vurderes desuden, at den
nuværende
sammensætning
samt
udpegningskompetence
er
hensigtsmæssig ift. at sikre bred repræsentation blandt centrale
turismeaktører.
Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:
3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Aarhusregionen, Alexandra Instituttet,
Arbejdsmarkedets Feriefond, Bioneer, CenSec, Center for Regional
Turismeforskning, Clean, CO-industri, Copenhagen Fintech, Danish Life
Science Cluster, Danish Sound Cluster, Danmarks Nationale
Metrologiinstitut (DFM), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og
Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme, Dansk Turismefremme,
Dansk Persontransport, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske
Rederier, Danske Regioner, Destination Bornholm, Destination Fyn,
Destination Himmerland, Destination Kystlandet, Destination Limfjorden,
Destination Nord, Destination Nordvestkysten, Destination Sjælland,
Destination SydkystDanmark, Destination Sønderjylland, Destination
Trekantsområdet, Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet,
DHI, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Feriehusudlejernes
Brancheforening, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fonden
Dansk Standard, Food & Bio Cluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk,
FORCE Technology, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,
Friluftsrådet, God Adgang, HK
–
Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes
Landsforening, Københavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Lifestyle & Design Cluster, MADE,
MeetDenmark, Odense Robotics, Organisationen Danske Museer,
17
 L 106 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, SMV
Danmark, SportEventDenmark, Standardiseringspolitisk Forum, State of
Green, Sund & Bælt, Tekniq, Teknologisk Institut, Turisterhvervets
Samarbejdsforum, Vision Denmark, VisitDenmark, VisitFjordlandet,
VisitHerning, VisitLolland-Falster, VisitNordsjælland, We Build
Denmark, Wonderful Copenhagen.
Følgende organisationer har afgivet høringssvar til lovforslaget
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
CO-industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Standard, Forbrugerrådet Tænk, GTS-foreningen, IDA, Tekniq
Arbejdsgiverne.
Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme
DRC - Danmarks Restauranter og Caféer, HORESTA, VisitAarhus
18