L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 105 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet

for tildækningsforbuddet).

1. Indledning

Forslagsstillerne har den 23. februar 2023 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven i høring til en række myndigheder og organisationer.

Høringsfristen udløb den 20. marts 2023.

29. marts 2023

Følgende myndigheder og organisationer har fremsat bemærkninger til lov-

forslaget:

Amnesty International,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

Danske Gymnasier,

Danske Universiteter,

Institut for Menneskerettigheder,

Retspolitisk Forening,

Skolelederforeningen,

Danske Skoleelever.

Følgende organisationer har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov-

forslaget:

Danske Regioner.

Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

Side 1 | 5

L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

2. Bemærkninger til høringssvarene

I det følgende gennemgås og kommenteres væsentlige punkter i høringssva-

rene. For mere detaljerede oplysninger henvises der til de fremsendte hø-

ringssvar.

Lovforslagets formål varetages allerede med de nuværende regler

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) anfører, at ungdomsuddannel-

sesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner, betegnes som

offentlige steder og derfor er omfattet af bestemmelsen i forvejen. DEG fin-

der på den baggrund, at bestemmelsen i sin nuværende form allerede tilgo-

deser lovgivers hensigt. DEG bemærker desuden, at det i ordensreglerne for

skoler er indskrevet, at der skal sikres inklusion af alle elever, studerende og

medarbejdere, hvorfor DEG finder den ønskede ændring af straffelovens be-

stemmelse i § 134 c, stk. 1, overflødig.

Danske Gymnasier finder tilsvarende forslaget unødvendigt og henviser til,

at gymnasieskoler allerede har mulighed for at fastsætte lokale regler om

elevbeklædning, herunder hovedbeklædning, i det omfang det er pædago-

gisk eller sikkerhedsmæssigt begrundet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, litra a, i bekendt-

gørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de

gymnasiale uddannelser.

Danske Universiteter har indhentet universiteternes bemærkninger til lov-

forslaget og modtaget svar fra Københavns Universitet (KU). Danske Univer-

siteter anfører på den baggrund, at de ikke har kendskab til, at studerendes

påklædning har givet anledning til problemer i forhold til indlæring eller del-

tagelse i undervisning. Danske Universiteter bemærker i øvrigt, at de ikke

ser nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning på

området.

Skolelederforeningen ser heller ikke nogen grund til at ændre straffeloven i

forhold til en udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud og

henviser til, at folkeskolerne ikke oplever problemer i forhold til dette. Sko-

lelederforeningen oplyser desuden, at hvis en skole får meldinger om eller

oplever social kontrol af eleverne, eksempelvis i forbindelse med tildækning,

laves der en underretning til de sociale myndigheder.

Bemærkninger: Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der i dag eksisterer

forskellige muligheder for at fastsætte lokale regler for elevers påklædning,

men forslagsstillerne mener fortsat, at der er et behov for at udvide tildæk-

ningsforbuddet ved en ændring af straffelovens bestemmelse, der gælder i

Side 2 | 5

L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

hele landet, da de eksisterende adgange i lovgivningen ikke anvendes ligeligt

eller i tilstrækkeligt omfang. Bemærkningerne giver derfor ikke forslagsstil-

lerne anledning til at justere forslaget.

Indgreb i beskyttede menneskerettigheder

Amnesty International anbefaler, at lovforslaget ikke gennemføres, og hen-

viser til, at forslagets indgreb i beskyttede frihedsrettigheder ikke lever op til

proportionalitetsprincippet i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, som er inkorporeret i dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at

forslaget udgør et indgreb i religionsfriheden, retten til privatliv og ytringsfri-

heden, som alle er beskyttede frihedsrettigheder efter FN’s Verdenserklæ-

ring om Menneskerettigheder, artikel 18 og 19, og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention, artikel 8, 9 og 10. Amnesty International henstiller

til, at enhver indskrænkning af frihedsrettigheder bør understøttes af evi-

densbaseret viden, der kan redegøre for, at et sådant indgreb er nødvendigt,

og bemærker, at dette ikke findes at være tilfældet for nærværende lov-

forslag.

Institut for Menneskerettigheder bemærker ligeledes, at en udvidelse af til-

dækningsforbuddet vil udgøre et indgreb i muslimske pigers og kvinders ret

til selvbestemmelse og privatliv såvel som deres ret til religionsudøvelse ef-

ter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 9.

Det er endvidere Instituttets opfattelse, at tildækningsforbuddet vil kunne

være i strid med forbuddet mod diskrimination i artikel 14 i EMRK, fordi for-

buddet må antages at ramme muslimske piger og kvinder særligt hårdt. In-

stituttet bemærker i den forbindelse, at hvorvidt forbuddet kan anses for

diskriminerende, afhænger af, om det forfølger et anerkendelsesværdigt

formål, og om forbuddet er proportionalt.

Instituttet anfører endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol (EMD) i en række sager har taget stilling til staters mulighed for at ind-

føre forbud mod religiøs beklædning i skoler og på uddannelsessteder. EMD

har i disse sager fundet, at det kan være et anerkendelsesværdigt formål at

friholde skoler og uddannelsesinstitutioner for religiøse udtryk, når forbud-

det har været baseret på statens ønske om et sekulært samfund. Instituttet

bemærker dog i den forbindelse, at der i Danmark historisk har været en tra-

dition for at give plads til religiøse udtryk på uddannelsesinstitutioner, og at

mange uddannelsesinstitutioner markerer kristne højtider.

Danske Skoleelever forholder sig meget kritisk til forslaget om at udvide til-

dækningsforbuddet til at indbefatte uddannelsesinstitutioner. Det anføres,

Side 3 | 5

L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

at en udvidelse af tildækningsforbuddet vil være i strid med elevernes ønske

om påklædningsfrihed og elevers mulighed for at udtrykke deres person-

lighed og religion gennem deres påklædning.

Bemærkninger: Forslagsstillerne har noteret sig de forskellige bemærkninger

om forslagets forenelighed med EMRK, herunder at et tørklædeforbud er for-

eneligt med EMRK, når det forfølger et anerkendelsesværdigt formål. Efter

forslagsstillernes opfattelse forfølger lovforslaget anerkendelsesværdige for-

mål, og bemærkningerne giver derfor ikke forslagsstillerne anledning til at

justere forslaget.

Manglende viden om problemets omfang og tiltagets effekt

Amnesty International anfører, at det er bekymrende, at lovforslaget frem-

står som baseret på subjektive holdninger og mangler evidensbaserede kil-

der og fakta. Amnesty International henviser til lovforslagets bemærkninger

og efterspørger fagligt funderet forskningsdata, der bl.a. kan redegøre for

nødvendigheden af et indgreb i frihedsrettigheder. Det bemærkes i den for-

bindelse, at der i bemærkningerne til forslaget mangler data, der dokumen-

terer omfanget af personer, der tildækker deres ansigt på uddannelsesinsti-

tutioner. Amnesty International henviser til en undersøgelse fra 2009, der

viser, at der er omkring 150 personer i Danmark, der bærer muslimsk hoved-

beklædning. På den baggrund mener Amnesty International ikke, at der er

tale om et samfundsproblem og henstiller til, at der laves en redegørelse for

omfanget, før der lovgives om det.

Amnesty International kritiserer endvidere grundlaget for, at det i bemærk-

ningerne til forslaget fremgår, at det eksisterende tildækningsforbud har

haft den tilsigtede virkning om bedre integration. Der henvises til undersø-

gelser, der peger på, at et forbud mod muslimsk hovedbeklædning er hæm-

mende for integrationen. Det er på den baggrund Amnesty Internationals

vurdering, at lovforslaget vil virke mod hensigten og medføre, at kvinder vil

trække sig fra det offentlige rum og samfundet.

Retspolitisk forening mener, at bekæmpelsen af undertrykkelse og negativ

social kontrol er en både agtværdig og nødvendig opgave i et demokratisk

samfund, men mener, at lovforslaget risikerer at medføre mere skade end

gavn på dette område. Foreningen bemærker, at der ikke er empiri, som un-

derstøtter, at der skulle være et problem med studerende eller elever i of-

fentlige uddannelsesinstitutioner, som møder tildækkede til undervisning.

Det anføres i den forbindelse, at såfremt der er problemer med elevers på-

klædning i de enkelte institutioner, løses disse bedst af skolerne selv og ikke

Side 4 | 5

L 105 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

fra centralt hold på Christiansborg. Retspolitisk forening anfører yderligere,

at forslaget risikerer at åbne for en fornyet debat om et egentligt tørklæde-

forbud i skolerne, som ifølge foreningens opfattelse vil være meget skadeligt

for praktiserende muslimske piger og unge kvinders adgang til at deltage i

undervisningen. Det anføres i den forbindelse, at forslaget modarbejder

hensigten om respekt for fællesskabet og danske værdier ved at udvise

manglende respekt for trosfriheden, tankefriheden og friheden til at klæde

sig, som man selv vil. Det er derfor foreningens vurdering, at forslaget vil

have en direkte negativ effekt på integrationen og i øvrigt have en betragte-

lig kønsmæssig slagside, idet det må antages alene at ville ramme praktise-

rende

kvindelige

muslimer.

Bemærkninger: Forslagsstillerne har noteret sig de forskellige bemærkninger

i forhold til evidens og forslagets effekt og bemærker i den forbindelse, at

der ifølge forslagsstillerne ligger fornøden evidens til grund for forslaget, og

at forslaget er egnet til at opnå den ønskede effekt. Bemærkningerne giver

derfor ikke forslagsstillerne anledning til at justere forslaget.

Side 5 | 5