Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 04-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: LDTH
Sagsnr.: 2022-2244
Dok. nr.: 598841
Folketingets Indenrigsudvalg har den 27. april 2023 stillet spørgsmål nr. 7 (L 104) til
indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Noah Sturis (ALT).
Spørgsmål nr. 7:
”Partistøtten
blev indført for at »skabe stærkere aktivitet i det grundlæggende politi-
ske arbejde« (Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier, Be-
tænkning nr. 1550, s. 72), og den skulle tildeles både det centrale og lokale niveau for
både indvalgte og ikke valgte partier. Mener ministeren, at dette forslag er i tråd med
den oprindelige intention?”
Svar:
I folketingsbeslutning nr. B 144 fra 1986 om økonomisk støtte til politiske partier blev
en række partier enige om at indføre den offentlige partistøtte efter bl.a. følgende
hovedprincipper:
•
Støtten ydes som udgangspunkt på basis af opnåede stemmer ved senest af-
holdte valg.
•
Støtten ydes til såvel centrale som lokale og regionale aktiviteter.
•
Støtten ydes også til partier/lister, der ikke har opnået valg af medlemmer til
de respektive organer.
Efter min opfattelse varetages samtlige af disse principper fortsat med de bundgræn-
ser, der er foreslået med L 104. Jeg kan i den forbindelse pege på, at støtten fortsat
ydes på basis af opnåede stemmer, at støtten fortsat ydes både statsligt, regionalt og
kommunalt, og at det fortsat vil være muligt for partier og kandidatlister, der ikke har
opnået valg, at opnå ret til partistøtte.
De gældende bundgrænser for retten til partistøtte har været uændrede siden indfø-
relsen af offentlig partistøtte ved lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk
støtte til politiske partier m.v.
Jeg mener, at det er passende med en revision af en bundgrænse, der har været gæl-
dende i mere end 35 år.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde