Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 104 Bilag 6
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 104
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Indenrigsudvalget den 00. maj 2023
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven
(Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.).
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Alternati-
vet har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6. Indenrigs- og
sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget er bekymret for konse-
kvenserne for vores demokrati, hvis denne lov skulle blive
vedtaget som fremsat. Ligesom forskerne fra Aarhus Uni-
versitet og Københavns Universitet, mener ALT, at de nye
bundgrænser er sat alt for højt, og at det vil resultere i øget
mistillid til det politiske system.
De øgede bundgrænser er ikke fastsat efter nogen fag-
lig vurdering, men ud fra et politisk ønske om en ny og
markant højere bundgrænse, der kun udløser partistøtte til
partier, som »kommer forholdsvis tæt på«, og for statslig
partistøtte sættes bundgrænsen til 320 pct. af prisen for et
mandat. Eftersom »prisen på vælgererklæringer« for at blive
opstillingsberettiget er 1/175 af det samlede antal gyldige
stemmer ved sidste folketingsvalg, mener ALT; at den nye
bundgrænse for at udløse partistøtte uden anden repræsenta-
tion på 3,2/175 virker arbitrær og alt for høj. Denne opfattel-
se er ligeledes delt af Aarhus Universitet og Københavns
Universitet.
Derudover mener ALT, at det er en uskik at lave om på
de demokratiske spilleregler midt i en valgperiode, i stedet
for at vente til der har været afholdt valg, så partier og par-
tilister har mulighed for at planlægge deres aktiviteter efter-
følgende ud fra de nye partistøtteregler. Det har derudover
den konsekvens, at to partier, Frie Grønne og Kristendemo-
kraterne, der var opstillingsberettigede ved sidste folketings-
valg, og som tilsammen fik mere end 50.000 stemmer, vil
miste deres adgang til partistøtte og dermed gå konkurs til
næste år. ALT mener ikke, at vælgerne, der har stemt på
disse partier ved seneste valg, vil få styrket deres forhold til
det politiske system, hvis denne lov skulle blive vedtaget.
ALT har derfor stillet to ændringsforslag og er åbne for,
at andre kan tilslutte sig som medstillere. Det ene ændrings-
forslag prøver at imødekomme intentionen med forslaget
om en forhøjet bundgrænse, men sætter bundgrænserne som
foreslået af forskerne fra Aarhus Universitet og Københavns
Universitet. Det andet ændringsforslag vil betyde, at lovfor-
slaget træder i kraft efter næstkommende valg for at afbøde
konsekvenserne af, at loven med det nuværende lovforslag
træder i kraft midt i en valgperiode.
<Parti/partier>
<>
DokumentId
Journalnummer