Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 104 Bilag 1
Offentligt
2685222_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato: 30-03-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: LTDH/ESH
Sagsnr.: 2022-2244
Dok. nr.: 589743
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye bundgrænser
for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for
Færøerne)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som ministeriet
har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1.1. Nye bundgrænser for offentlig partistøtte m.v.
Et første udkast til den del af lovforslaget, der vedrører nye bundgrænser for offentlig
partistøtte, har i perioden fra den 29. juni 2022 til og med den 18. august 2022 været
sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller
berettigede til statslig partistøtte og/eller var opstillet til seneste folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance, Borgerlisten, Stram Kurs, Kristendemokraterne,
Folkebevægelsen mod EU, Veganerpartiet, Moderaterne og Frie Grønne), Den Danske
Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd,
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Forbrugerrådet Tænk,
Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Institut for Statskundskab),
Lokallisterne i Danmark, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg, Transparency International
Danmark, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret og Aarhus Universitet (Institut for
Statskundskab).
Det andet udkast til den del af lovforslaget, der vedrører nye bundgrænser for offentlig
partistøtte, har i perioden fra den 27. januar 2023 til og med den 24. februar 2023 været
sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0002.png
(DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet,
De partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller berettigede til statslig
partistøtte og/eller var opstillet til seneste folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg
(Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
KD – Kristendemokraterne, Folkebevægelsen mod EU, Moderaterne, Frie Grønne og
Danmarksdemokraterne), Den Danske Dommerforening, DESA Dansk
Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske
revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), Lokallisterne i Danmark, Netværket af
Ungdomsråd (NAU), Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet, Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg, Syddansk
Universitet (Institut for Statskundskab), Transparency International Danmark, Vestre
Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Institut for Politik og Samfund)
og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).
Begge udkast til lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Rigsrevisionen, Vestre Landsret, DESA
– Dansk Erhvervssammenslutning og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om
lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Danske Ældreråd.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til både
første og andet udkast fra:
KD – Kristendemokraterne, Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) og Københavns
Universitet (Institut for Statskundskab).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til andet
udkast fra:
Datatilsynet og Transparency International Danmark.
I afsnit 2 foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
1.2. Anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne
Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører anordningshjemmel til ikraftsættelse af
partistøtteloven for Færøerne, har i perioden fra den 31. januar 2023 til og med den 28.
februar 2023 været sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
De partier på Færøerne, der er opstillingsberettiget til Folketinget og/eller berettigede til
statslig partistøtte og/eller var opstillet til det seneste folketingsvalg (Fólkaflokkurin,
Framsókn, Javnaðarflokkurin, Miðflokkurin, Sambandsflokkurin, Tjóðveldi) og Lagmandens
kontor.
Denne del af udkastet til lovforslaget har ligeledes været offentliggjort på Høringsportalen.
Side 2
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0003.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Miðflokkurin og Lagmandens kontor.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
2. Nye bundgrænser for offentlig partistøtte m.v.
Udkastet til denne del af lovforslaget blev sendt i høring ad to omgange. Dette skyldtes, at
der blev foretaget ændringer af en karakter, som fordrede en supplerende høring.
For det første fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til at ændre i det første
udkast, således at reglerne om indberetning og offentliggørelse af private bidrag er
uændrede for de partier, der modtager partistøtte regionalt. For at sikre, at lovforslaget
ikke utilsigtet skaber mindre åbenhed, ændredes reglerne for kredsorganisationer og
folketingskandidaters indberetning og offentliggørelse af private bidrag, hvis den regionale
kandidatliste ikke deltog i det seneste regionsrådsvalg, ikke er berettiget til partistøtte
eller ikke søger om partistøtte. Folketingskandidater og kredsorganisationer i regionen
skal i så fald selv indberette bidrag til regionen. Landsorganisationen får ikke en rolle.
På denne måde fastholdes den samme grad af åbenhed om private bidrag til
folketingsmedlemmer, folketingskandidater og kredsorganisationer m.v., uden at
lovforslaget går længere, end der var grundlag for i UFO’s beretning nr. 18 af 11. maj 2022,
der danner grundlag for denne del af lovforslaget.
For det andet blev ikrafttrædelsesdatoen ændret til den 1. januar 2024 for alle typer valg.
Endelig havde resultatet af folketingsvalget den 1. november 2022 betydning for
beregningen af, hvordan lovforslaget påvirker de partier, som modtager statslig
partistøtte.
Det fremgår løbende, om en bemærkning stammer fra et høringssvar til det første eller
anden udkast til lovforslaget.
2.1. Nye bundgrænser for offentlig partistøtte
Kristendemokraterne
skriver i høringsvaret til det første udkast, at den foreslåede
hævelse af bundgrænsen for offentlig partistøtte for deltagelse i folketingsvalg,
regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg er for høj. Partiet mener, at forslaget skaber
en skævvridning i forhold til den offentlige støtte til andre idébetonede og almennyttige
organisationer end politiske organisationer. Partiet mener, at hævelsen udgør en hindring
for det levende demokrati, hvor nye partier og kandidatlister kan have behov for et par
valg til at forankre sig lokalt/regionalt.
Kristendemokraterne foreslår, at bundgrænsen for offentlig partistøtte for deltagelse i
folketingsvalg sættes til 1/175 af antal gyldige stemmer ved valget, som svarer til det antal
vælgererklæringer, et nyt parti skal indsamle for at blive opstillingsberettiget til
folketingsvalg. Partiet foreslår ikke en konkret bundgrænse for offentlig partistøtte til
regionale og kommunale kandidatlister.
Side 3
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0004.png
I deres høringssvar til det andet udkast genfremsættes kritikken, men der gives ikke et
konkret forslag til en alternativ bundgrænse.
Københavns Universitet (Institut for Statskundskab)
skriver i sit høringssvar til første
udkast, at instituttet finder det rimeligt, at bundgrænsen forhøjes. Instituttet finder det
godt, at der gælder en lavere bundgrænse for partier med regional eller kommunal
forankring. Instituttet undrer sig over, hvorfor grænserne er sat, som de er sat, og anfører,
at de foreslåede ændringer betyder, at partistøttelovgivningen ikke længere understøtter
nye politiske initiativer, men næsten kun gavner partier, der allerede er repræsenteret.
For så vidt angår kandidater uden for partierne påpeger instituttet, at lovforslaget ikke
tager højde for, at der er et forskelligt antal stemmeberettigede i storkredsene. Her mener
instituttet derfor også, at den foreslåede bundgrænse kan siges at være høj.
I sit høringssvar til andet udkast gentager instituttet, at den nuværende grænse er for lav,
men at den foreslåede stigning er problematisk og sender et uheldigt signal. Instituttet
anfører, at der er tale om en stigning på x100, da bundgrænsen for folketingspartier med
3.500.000 gyldige stemmer vil udgøre 110.000 stemmer [Indenrigs-
og
Sundhedsministeriets bemærkning: 3,2/175 ud af 3.500.000 stemmer udgør rettelig
64.000 stemmer].
Instituttet anfører, at det er et urimeligt højt niveau af vælgertilslutning.
Der foreslås en bundgrænse på 2/175 af antal gyldige stemmer uanset geografisk
forankring. Dette vil betyde 40.000 stemmer ved et valg med 3.500.000 gyldige stemmer.
Instituttet påpeger, at det foreliggende forslag indebærer en risiko for øget mistillid blandt
vælgerne.
Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)
er i sit høringssvar til første og andet
udkast positivt indstillet over for, at man i højere grad knytter muligheden for at opnå
offentlig partistøtte sammen med en vælgerstøtte af en vis størrelse. Instituttet mener
dog, at de foreslåede bundgrænser er for høje. Instituttet kritiserer i den sammenhæng, at
de foreslåede grænser vil gøre det vanskeligere for nye partier at udfordre de indvalgte
partier. Instituttet mener, at dette udgør en fare for at udløse mistillid i befolkningen, og
anfører, at det er vigtigt for et velfungerende og levende demokrati at støtte et større
antal partier, herunder partier, som ikke har opbakning fra store vælgergrupper.
Instituttet foreslår, at bundgrænsen for offentlig partistøtte for deltagelse i folketingsvalg
sættes til 200 procent af prisen på et mandat, uanset regional og kommunal
repræsentation. For regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg foreslår instituttet
bundgrænsen fastsat til 50 procent af prisen på et mandat.
Transparency International Danmark
bemærker i sit høringssvar til andet udkast, at man
bør adressere mere åbent, at det er den relativt store partistøtte til Stram Kurs, som var
den egentlige baggrund for lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de foreslåede bundgrænser for offentlig
partistøtte er en udmøntning af ønsket fra et flertal i Folketinget, som er fremsat i
Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 18 af 11. maj 2022 om visse ændringer af
ordningen for offentlig partistøtte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henholde sig til dette ønske.
2.2. Åbenhed om bidrag til kandidater og kredsorganisationer
Side 4
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0005.png
Københavns Universitet (Institut for Statskundskab)
skriver i sit høringssvar til første
udkast, at instituttet mener, at ændringen vil medføre øget, men ikke tilstrækkelig
transparens. Instituttet sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor de lokale partiorganisationer
skal indberette lokalt, mens kredsorganisationerne skal indberette til landsorganisationen.
Herunder spørger instituttet, hvad der skal gælde, hvis organisationerne overlapper.
Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)
udtaler i sit høringssvar til første udkast
fuld støtte til forslaget om, at private bidrag til folketingskandidater over beløbsgrænsen
skal oplyses i partiregnskaber. Instituttet finder det imidlertid uhensigtsmæssigt, at disse
oplysninger fremover vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt end hidtil, da
partiregnskaber først skal indsendes til offentliggørelse 12 måneder efter regnskabsårets
afslutning. Instituttet mener, at det svækker og forsinker offentlighedens mulighed for at
opnå indsigt i de økonomiske transaktioner og bevæggrunde, der eventuelt kan ligge bag
de valgte politikeres adfærd. Instituttet foreslår på det grundlag, at fristen for afgivelse af
partiregnskab ændres til seks måneder.
I sit høringssvar til andet udkast til lovforslaget udtaler instituttet, at man støtter
intentionen om at fastholde åbenhed om privat støtte til partier og kandidater og
påpeger, at forslaget, som det fremgår i det andet udkast, vil indebære en fastholdelse af
det nuværende niveau af indblik.
Datatilsynet
bemærker i sit høringssvar til andet udkast, at der ikke i lovbemærkningerne
ses at være gjort databeskyttelsesretlige overvejelser om offentliggørelsen af navn og
adresse på private tilskudsydere på regionenes hjemmeside. Datatilsynet henstiller i sit
høringssvar til, at det sker.
Datatilsynet henstiller endvidere til, at ministeriets overvejelser om reglerne om navne- og
adressebeskyttelse indgår i lovbemærkningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke er formålet med denne del af
forslaget at øge åbenheden, men at afværge, at de ændrede bundgrænser utilsigtet
medfører mindre åbenhed om private bidrag.
Som beskrevet i indledningen til afsnit 2 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet
anledning til at ændre lovforslaget siden høringen over første udkast, således at
indberetningspligtige tilskud til folketingskandidater og kredsorganisationer m.v.
indberettes regionalt af organisationen henholdsvis kandidaten, uanset om den regionale
kandidatliste er berettiget til eller søger om partistøtte i regionen.
På denne måde fastholdes den samme grad af åbenhed om private bidrag til
folketingskandidater og kredsorganisationer, uden at lovforslaget går længere, end der var
grundlag for i UFO’s beretning nr. 18 af 11. maj 2022, der danner grundlag for denne del af
lovforslaget.
Denne ændring betyder også, at offentliggørelsen – som hidtil – kan ske løbende,
efterhånden som indberetningerne fra folketingkandidater og kredsorganisationer
modtages i regionen.
Vedrørende spørgsmålet om overlappende kredsorganisationer og lokale organisationer
har det traditionelt været op til partierne at beslutte, hvordan de organiserer sig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke anledning til at indføre regler om, hvordan
partier kan organisere sig.
Side 5
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0006.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
tilføjet nogle databeskyttelsesretlige overvejelser vedrørende offentliggørelsen af
tilskudsyderes navn og adresse på regionens hjemmeside på baggrund af Datatilsynets
henstilling i høringssvaret.
For så vidt angår Datatilsynets henstilling om, at der indgår overvejelser om reglerne om
navne- og adressebeskyttelse i lovforslaget, skal det påpeges, at det fremgår af vejledning
nr. 9338 af 9. juni 2020 om visse spørgsmål vedrørende partistøtte i afsnit 4.1.1., at hvor
særlige omstændigheder gør sig gældende, og en fysisk person på grund af disse særlige
omstændigheder ikke ønsker at blive anført med privatadresse i regnskabet henholdsvis
erklæringen, kan partiet, kandidatlisten eller kandidaten oplyse navn på tilskudsyderen i
kombination med en anden adresse, der sikrer en korrekt og entydig identifikation af
tilskudsyderen, f.eks. adressen på et arbejdssted. Ministeriet har gentaget dette i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.3. Straf for manglende indsendelse af partiregnskab
Københavns Universitet (Institut for Statskundskab)
ønsker i sit høringsvar til første
udkast en afklaring af, hvem der udgør partiets ledelse og dermed underlægges
strafansvar, således at dette ikke overlades til partiets definitioner. Instituttet påpeger, at
det gør en forskel, om der er tale om ansatte eller folkevalgte.
Transparency International Danmark
skriver i sit høringssvar til andet udkast, at
organisationen bakker op om, at det skal have en konsekvens, når reglerne ikke
overholdes. Organisationen sætter spørgsmålstegn ved, om strafansvar er den rigtige og
mest effektive måde at gøre det på. Som alternativ foreslår organisationen, at der kan
straffes ved karantæne eller tilbagebetaling af partistøtte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med den foreslåede ændring er
at sikre, at partier, der efter de nye bundgrænser ikke opnår partistøtteberettigelse, kan
sanktioneres, hvis de undlader at indsende partiregnskabet. Straffemetoden følger den
hidtidige på området.
Traditionelt har det været op til partierne at beslutte, hvordan de organiserer sig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke anledning til at indføre regler om, hvem der
udgør ledelsen i et parti.
2.4. Ikrafttrædelse
Kristendemokraterne
anfører i deres høringssvar til andet udkast, at lovændringen først
bør træde i kraft efter et kommende folketingsvalg henholdsvis det kommende
kommunal- og regionalvalg. Partiet påpeger at have indgået leasingaftaler i tiltro til de
gældende regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af Udvalget for Forretningsordenens
beretning nr. 18 af 11. maj 2022 om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte
fremgår, at de nye bundgrænser bør have virkning fra det førstkommende folketingsvalg
for så vidt angår den statslige partistøtte og fra det førstkommende regionsråds- og
kommunalbestyrelsesvalg for så vidt angår den regionale og kommunale partistøtte.
Side 6
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0007.png
Ved afgivelsen af beretningen var det udvalgets forventning, at ændringen kunne vedtages
inden afholdelsen af folketingvalget, som på daværende tidspunkt senest skulle afholdes
den 4. juni 2023. Derfor vurderes det mest i overensstemmelse med udvalgets ønske at
lade de nye bundgrænser træde i kraft den 1. januar 2024, frem for at afvente et
kommende folketingsvalg, som senest skal afholdes den 31. oktober 2026.
For så vidt angår den kommunale og regionale partistøtte er det ministeriets opfattelse, at
de nye bundgrænser bør træde i kraft samtidig med bundgrænserne for den statslige
partistøtte, da der ikke er sagligt grundlag for forskelsbehandling af de forskellige
niveauer.
2.5. Høringsparternes yderligere forslag
Kristendemokraterne
foreslår i sit høringssvar til første udkast, at der stilles konkrete krav
til omfanget af partiers organisation og aktiviteter, som sikrer, at der ikke ydes offentlig
partistøtte til partier, der reelt ikke er forankret organisatorisk eller gennem aktiviteter.
I sit høringssvar til andet udkast foreslår partiet som alternativ til en ny bundgrænse, at
der indføres krav om etablering af uafhængige storkredsbestyrelser i 8 ud af 10
storkredse, subsidiært 4 ud af 5 regioner.
Endvidere foreslår partiet, at der stilles krav til organiseringen af partiers
landsorganisationer for at centralisere registreringen af indtægter og udgifter. Dette skal
bidrage til øget overskuelighed og gennemsigtighed.
Københavns Universitet (Institut for Statskundskab)
efterspørger i sit høringssvar til
første udkast en præcisering af partistøttelovens udtryk ”politisk arbejde”. Instituttet
spørger desuden, hvordan det sikres, at de lønnede medarbejdere, som den offentlige
partistøtte går til, faktisk udfører politisk arbejde.
I høringssvaret til andet udkast foreslår instituttet, at alle de offentliggjorte oplysninger
om partier og kandidaters bidrag samles på Folketingets hjemmeside.
Instituttet mener desuden, at fristen for indlevering af regnskab bør afkortes.
Instituttet genfremsætter endvidere forslaget om, at partistøttelovens udtryk ”politisk
arbejde” bør defineres. Instituttet anfører i den sammenhæng, at det ikke er
hensigtsmæssigt, hvis hele den offentlige partistøtte går til aflønning af partiets formand,
da det ikke understøtter et levende demokrati mellem valgene. Instituttet foreslår derfor,
at hvis over 50 procent af partiets offentlige støtte anvendes til løn, leje af bil, husleje
o.lign. til en snæver personkreds (f.eks. tre personer), skal partiet angive, hvilket politisk
arbejde den/de pågældende har påtaget sig.
Endelig foreslår instituttet, at der på sigt udarbejdes klarere retningslinjer for, hvordan
partierne angiver udgifter i deres regnskaber.
Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)
foreslår i sit høringssvar til første og andet
udkast, at der for at øge overskueligheden og dermed åbenheden om den private
partistøtte oprettes en central oversigt over støtten til samtlige kandidater og
organisationer i et parti. Endvidere foreslår instituttet en gennemgribende ændring af
reglerne om indberetning af størrelsen af private tilskud over beløbsgrænsen, muligheden
for at give bidrag gennem foreninger med anonyme medlemmer m.v.
Side 7
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2685222_0008.png
I høringssvaret til andet udkast tilføjer instituttet et forslag om regulering af muligheden
for at omgå offentliggørelse ved at give flere enkeltbidrag under beløbsgrænsen, som
tilsammen overstiger beløbsgrænsen, gennem juridiske enheder, som man har
bestemmende indflydelse i, eller ved at give enkeltbidrag under beløbsgrænsen, som
tilsammen overstiger beløbsgrænsen, til forskellige kandidater eller organisationer i
samme parti.
Instituttet påpeger i sit høringssvar til andet udkast, at lovforslaget ikke ændrer på, at
regionale og kommunale kandidatlister, der enten ikke er berettiget til partistøtte eller
ikke søger om partistøtte, ikke skal indberette private bidrag over beløbsgrænsen. Det
anføres, at det har formodningen imod sig, at kommunale og regionale kandidatlister, der
ikke er berettiget til offentlig partistøtte, modtager private bidrag i et problematisk
niveau, og desuden at de desuden som ikke-valgte ikke har indflydelse. Det påpeges
derimod, at indvalgte kommunale og regionale kandidatlister kunne vælge at undlade at
søge om partistøtte et enkelt år for at undgå at indberette privat støtte over
beløbsgrænsen.
Instituttet påpeger videre, at de foreslåede ændringer vil komplicere reglerne om
partistøtte. Dette anføres at være byrdefuldt for mindre partier og lokale enheder af
større partier. Instituttet vurderer, at en generel og ensartet indberetningspligt for
kandidater og partienheder vil medføre et administrativt mindre byrdefuldt system.
Instituttet foreslår en løsning, hvor alle indberetninger sker på en blanket udformet af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der med fordel kunne etableres i en digital løsning.
Transparency International Danmark
skriver i sit høringssvar til andet udkast, at der er set
eksempler på, at partiorganisationer rådgiver de lokale organisationer om, hvordan man
undgår offentliggørelse af privat partistøtte. De foreslår derfor, at ansvaret for
overholdelse af reglerne lægges centralt.
Endvidere skriver organisationen, at der er en ulogisk forskelsbehandling af kontrollen
med partiers overholdelse af partiregnskabsloven, alt efter om partiet ansøger om/er
berettiget til offentlig partistøtte eller ej.
[Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning:
Partiregnskabslovens regler er ikke afhængige af, om partiet er berettiget til eller søger om
partistøtte. Det lægges til grund, at der henvises til partistøttelovens regler om regionale
og kommunale kandidatlister, hvorefter kandidatlister indsender oplysninger om tilskud,
når de ansøger om partistøtte.]
På den baggrund anbefaler organisationen, at der
etableres en generel kontrolordning for alle, der indsamler privat støtte til politisk
virksomhed med henblik på opstilling til offentlige valg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette lovforslag er en udmøntning af
ønsket fra et flertal i Folketinget, som er fremsat i Udvalget for Forretningsordenens
beretning nr. 18 af 11. maj 2022 om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte.
Derudover indeholder forslaget nogle ændringer, som skal håndtere afledte og utilsigtede
konsekvenser af de øgede bundgrænser. Det er ikke formålet med lovforslaget at skabe
øget åbenhed om privat partistøtte eller at afbureaukratisere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet har samlet en oversigt med
henvisninger til de kommunale og regionale hjemmesider, hvor erklæringerne om privat
partistøtte offentliggøres:
https://valg.im.dk/valg/partistoette/aabenhed-om-privat-
oekonomisk-stoette-til-politiske-partier.
Oversigten har til formål at give vælgere lettere og
mere overskuelig adgang til oplysningerne.
Side 8
 L 104 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Traditionelt har det været op til partierne at beslutte, hvordan de organiserer sig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke anledning til at indføre regler om
centralisering af ansvaret i partier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager herefter ikke nærmere stilling til høringsparternes
forslag.
3. Anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne
3.1. Høringsparternes bemærkninger
Lagmandens kontor
har ingen bemærkninger til lovforslaget. Derudover fremkommer
Lagmandens kontor med nogle bemærkninger til den efterfølgende proces for den
kongelige anordning, der skal ikraftsætte partistøtteloven for Færøerne.
Miðflokkurin
foreslår, at kravet om, at partier og kandidater uden for partierne skal have
mindst 1.000 stemmer ved det seneste folketingsvalg for at blive berettiget til partistøtte,
ændres for Færøerne til maksimalt 500 stemmer. Partiet anfører, at muligheden for at
opnå 1.000 stemmer er væsentligt lettere i Danmark end på Færøerne. Partiet anfører
derudover, at partistøtten stiller de store partier i en bedre økonomisk position til valg, og
at partistøtten derved er med til at påvirke den demokratiske proces.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
indføre forskellige bundgrænser for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at der
vælges to mandater på Færøerne henholdsvis i Grønland, og at antallet af
stemmeberettigede er i samme størrelsesorden på Færøerne og i Grønland.
Derudover bemærkes, at lovforslaget indfører nye hævede bundgrænser for
partistøtteberettigelse i Danmark, hvorefter det alene er partier, der er valgt eller tæt på
at blive valgt, der fremover vil være berettiget til partistøtte. Den ønskede ændring for
Færøerne går i den modsatte retning og vil i praksis betyde, at alle opstillede partier på
Færøerne fremover forventes at blive berettiget til partistøtte. I dag er fem ud af seks
partier på Færøerne berettiget til partistøtte, og i Grønland er fire ud af fem partier
berettiget til partistøtte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henholde sig til ønsket fra Udvalget for
Forretningsordenen.
Side 9