Tak for det, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at åbenhed og gennemsigtighed også i partistøtteregler og i partiernes regnskab er en forudsætning for demokrati. Det skal altid være sådan, at vælgere ikke alene kan gå op og sætte deres kryds til folketings-, kommunal- eller regionsrådsvalg, men at de også kan se, hvilke interesser der står bag de forskellige partier, og hvilken økonomisk støtte der bliver givet. Jeg tror sådan set, at alle, der har læst tidligere folketingsmedlem hr. Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog, kan have det i frisk erindring med hensyn til den finansiering, der var i forhold til Liberal Alliance, og de forventninger, der var, i forhold til hvilken politik der så blev gennemført. Så der er ikke nogen tvivl om, at den slags ting jo skal foregå i åbenhed, og at der skal være gennemsigtighed i forhold til det.
Jeg så sent som i dag, at OSCE igen udtrykker kritik af Danmark i forhold til partistøttereglerne og åbenhed og gennemsigtighed i partiernes regnskaber, og derfor er det også et spørgsmål, der ligger Enhedslisten meget på sinde. Der ligger også allerede et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at øge åbenheden og gennemsigtigheden i forhold til partistøtte, fordi der jo – det tror jeg er ret velkendt – findes et utal af finter, hvor man kan forsøge at omgå de regler, der er i dag i forhold til offentlighed omkring, hvilke støttebeløb man modtager. Så jeg synes, det er en særdeles væsentlig diskussion, og derfor er vi også umiddelbart positive over for det her forslag, fordi det netop tager nogle skridt i den rigtige retning, og det er, som hr. Leif Lahn Jensen tidligere adresserede, bl.a. også netop et spørgsmål omkring Stram Kurs og deres mulighed for at kunne modtage partistøtte, uden at man reelt kunne se, om midlerne blev brugt til politisk arbejde. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt at få kigget på det, og det er helt afgørende, at vi også får strammet op på den del.
Jeg synes dog også samtidig, at der er nogle lidt bekymrende elementer i det her lovforslag. Jeg kan sådan set godt forstå, at man hæver grænsen for, hvornår partier kan modtage støtte, og det er f.eks. til folketingsvalg på 1.000 stemmer. Det er også i international sammenhæng en meget lav grænse. Jeg synes dog, at grænsen i det her forslag bliver sat meget højt. Vi havde faktisk fra Enhedslistens side hellere set, at man måske til folketingsvalg kunne sætte den på f.eks. det niveau, hvor det ville udløse 2 mandater. Der kræves, hvad der svarer til 1 mandat, for at samle underskrifter til at blive opstillingsberettiget, og så kunne man sige, at det, der kunne udløse støtte, måske var det niveau, der udgør 2 mandater. Som jeg læser forslaget, hæver vi i dag grænsen fra 1.000 stemmer op til i hvert fald minimum 64.000 stemmer, og det er trods alt et stort spring, og der så jeg egentlig hellere, at vi havde modereret det en smule.
Det kan godt ske, at vi kommer til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen, også i forhold til hvad det kan få af konsekvenser for f.eks. Slesvigsk Parti, hvis de ville stille op i Danmark, eller hvad ved jeg, altså muligheden for at få partistøttemidler der. Jeg synes egentlig, det mest afgørende er det, at der er åbenhed og gennemsigtighed i partiernes regnskaber.
Men som sagt er der nogle elementer i det her forslag, som jeg synes er positive og absolut påtrængende i forhold til at sikre, at de partier, der modtager støtte, også bruger midlerne til politisk arbejde, og derfor er vi umiddelbart positive over for forslaget, men ser også frem til selve udvalgsbehandlingen.