Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. (Nye bundgrænser for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 30.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg synes, vi skal starte med lidt historik om, hvorfor det egentlig var, at alle Folketingets partier i sidste periode satte sig sammen og drøftede partistøttereglerne. Jeg tror, de fleste kender de artikler, der har været i pressen om Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, der hvert år modtog ca. 2 mio. kr. i partistøtte, og om Klaus Riskær Pedersens parti, der modtog ca. 1 mio. kr. Det fyldte en del i pressen og forargede faktisk en del danskere. Derfor var der et stort ønske fra flere partier om at kigge på partistøttereglerne. Dette skyldes jo selvfølgelig de historier, der fyldte i pressen, samt at der et eller andet sted også skulle være mening med partistøtten.

Formålet var jo netop, som man kan læse i lovforslaget, at adgangen til offentlig partistøtte til partierne gerne skulle afspejle sig i en vælgeropbakning af vis betydning. Det er sådan i dag, at hvis et parti opnår 1.000 stemmer til folketingsvalget, 500 til regionsvalget, 100 til kommunalbestyrelsen, så er partiet berettiget til partistøtte, altså offentlige midler. Som man kan se i forslaget, er der eksempler, som jeg mener man sagtens kan sætte spørgsmålstegn ved, og som sker i dag. Jeg har nævnt det med folketingsvalget, men hvis man kigger ind i det og f.eks. tager kommunalvalget i Aarhus, så var der 9 partilister, som fik partistøtte uden at blive valgt. Tre af dem fik under 350 stemmer. Hvis man kigger på Region Hovedstaden, var der hele 19 lister, som fik partistøtte uden at blive valgt, og 3 af dem fik under 1.000 stemmer. Derfor besluttede et stort flertal af partierne at ændre tingene og komme med dette forslag. Og her er det vigtigt at nævne, at det ikke er et ønske fra regeringen, det er et ønske fra gruppeformændene, der før valget satte sig sammen og bad regeringen om at lave det her forslag.

Forslaget er, at det ved alle valg kræves, at man skal have 80 pct. af det, der kræves for at opnå valg, hvis man skal have partistøtte. Til folketingsvalg kræves der 320 pct., som svarer til en bundgrænse på 4 mandater. Hvis man ikke kan få stemmer nok til Folketinget, men er repræsenteret i en regionsrådsbestyrelse eller tre kommunalbestyrelser, vil 200 pct. til et folketingsvalg være nok til partistøtte.

For at sikre, at man kan bevare den åbenhed, et flertal af partierne ønskede i 2016 omkring private bidragsydere til partierne, foreslår man her, at alle skal indberette, også dem, som ikke får partistøtte omkring et folketingsvalg. Grunden til dette er netop, at det slet ikke var partiernes mening, da vi diskuterede det her, at gøre åbenheden mindre, og det vil den blive, hvis man ikke laver den her ændring. Der lægges op til en besparelse, som man jo egentlig ikke kender før efter et valg, og som i øvrigt ikke er superstor, men det er en besparelse, som man foreslår at bruge på at fremme demokratiet i Danmark og sikre, at endnu flere deltager til valg og endnu flere interesserer sig for og engagerer sig i demokratiet. Og det bliver rigtig spændende, når vi i Udvalget for Forretningsordenen skal til at diskutere, hvordan vi så skal bruge de midler, og det tror jeg vi får en rigtig god diskussion om sammen med alle gruppeformændene og Udvalget for Forretningsordenen, og det glæder jeg mig rigtig meget til, så vi kan gøre endnu mere for at få folk til at interessere sig for demokratiet og få folk til at interessere sig for valgene.

Socialdemokratiet støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra De Radikale, som også støtter forslaget.

Vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Leif Lahn Jensen. Der er ingen korte bemærkninger. Og så skal jeg give ordet til hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre kan også støtte ændringerne i partistøtteloven. Det er helt afgørende for os, når der gives partistøtte, at det er til partier, som er forankret i vores demokrati. Det gælder, hvad enten støtten gives til partier, som stiller op til folketingsvalg, regionsvalg eller kommunalvalg, og selv om det er gruppeformænd og ikke alle de nuværende gruppeformand, der har indgået den her aftale inden sidste folketingsvalg, men heldigvis meget bredt forankret i Folketinget, så synes vi, det er en fornuftig løsning, således at vi også sikrer det, som hr. Leif Lahn Jensen jo meget fint var inde på, nemlig at man ikke spilder offentlige penge på partier og lister, som stiller op, og som ikke har nogen forankring, men som alligevel er berettiget til støtte – endog meget, meget store beløb.

Vi så efter forrige valg Stram Kurs få mere end 1 mio. kr. til noget, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er i demokratiets tjeneste. Det samme gælder den lange række af lokallister, der stiller op, og som ikke opnår repræsentation, og som for nogles vedkommende endda får meget, meget lave stemmetal. Men man sikrer også partier, som er tæt på at kunne blive valgt – det kunne f.eks. være Kristendemokraterne – og som er lokalt forankret og repræsenteret i en række kommunalbestyrelser og regionsråd. Så giver man mulighed for, at de også kan få støtte, ligesom partier, der stiller op kommunalt, og som opnår 80 pct. i forhold til at være repræsenteret i det pågældende byråd eller regionsråd, så også kan få støtte.

Vi synes, at det her alt i alt er ganske fornuftigt, og at der er en fornuftig afvejning af tingene, at der er en fornuftig balance i det, og derfor kan vi støtte op omkring det her forslag.

Vi siger tak til hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg giver ordet til hr. Henrik Frandsen som ordfører for Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Som det er sagt, er lovforslaget jo ikke et, der er ønsket og igangsat af regeringen, men det kommer efter indstilling fra et meget stort flertal i sidste periodes Udvalg for Forretningsordenen. På det tidspunkt var Moderaterne jo ikke en del af Folketinget, men alligevel vil vi meget gerne støtte op om det.

Det skal jo ikke fjerne fokus fra vigtigheden af denne debat, for i dag skal vi behandle lovgivning om noget, der handler om en af landets vigtigste demokratiske processer, nemlig det at afholde valg til Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Det er et forslag, der handler om, hvordan vi fremadrettet kan drive valg, når de forekommer, og som særlig er relevant for personer, der stiller op for første gang. Og der kan jeg jo snakke med, for jeg står her i salen som sådan forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem – jeg har dog været en del i kommunalpolitik før, og jeg ved, hvor omfattende det er at drive en valgkamp. Der skal rigtig meget til. Det gælder både hænder, som man skal have hjælp og støtte af, klap på skulderen; der er noget med at klatre rundt i nogle lygtepæle og også en ekstra hånd, når der skal deles brochurer ud osv. Men en valgkamp kræver også økonomiske midler og økonomisk støtte, og der er partistøtten altså en vigtig del af det og dermed også en vigtig del af den demokratiske proces.

Hos Moderaterne mener vi, at støtten skal være afstemt med det resultat, man har fået, altså afstemt med den vælgeropbakning, der er. Vi skal anerkende folkets stemme, og vi skal anerkende de partier, der var lige ved at komme ind, lige ved og næsten. Men der skal også være en rimelighed i det, og som i så mange andre forhold gælder det om at finde den rette balance. Og det er netop det, der er formålet med det her forslag, og som jeg synes er lykkedes rigtig godt.

Forslaget indeholder ændringer, der skal sikre, at adgangen til offentlig partistøtte i højere grad er et resultat af en vælgeropbakning af en vis størrelse. Hos Moderaterne er vi enige i, at der skal være en bedre sammenhæng mellem bundgrænsen for offentlig partistøtte og det vælgergrundlag, man har, både når det gælder folketingsvalg, når det gælder regionsvalg, og når det gælder kommunalvalg – altså alle tre typer af valg. Vi skal fortsat sikre, at det ikke bliver en lukket klub at være politiker; vi skal omfavne og tillade de forskelligheder, der er – ellers skader det den politiske nytænkning, og i sidste ende vil det jo give os et fattigere politisk landskab i Danmark.

Endelig mener vi også, det er positivt, at der strammes op, når det gælder manglende rettidig indlevering af partiregnskaber – det får også en konsekvens. Der skal som i alle mulige andre forhold være orden i partierne. Med alle de ting taget i betragtning kan Moderaterne fuldt ud bakke op om lovforslaget, som det ligger.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne, og så skal jeg give ordet videre til fru Theresa Berg Andersen fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det kort. Der er sagt meget godt om emnet her. Som flere tidligere ordførere har påpeget, er L 104 nemlig en udmøntning af de tanker, som et stort flertal af partier stod bag, og som de udtrykte i beretning nr. 18 fra 2022.

Det handler om, at reglerne for partistøtte bør strammes, så de i endnu højere grad bliver målrettet de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, men det gælder også dem, der er meget tæt på en repræsentation, og som i øvrigt er repræsenteret i regionsråd og i landets kommunalbestyrelser. Derfor kan SF støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger til fru Theresa Berg Andersen, så vi siger tak. Og så skal jeg give ordet videre til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er jo et forslag, som er blevet drøftet blandt gruppeformændene i den forrige periode. Vores nuværende gruppeformand har også været med i diskussionerne, så vi er sådan set meget godt tilfredse med det resultat, der er kommet. Derfor vil Danmarksdemokraterne naturligvis, var jeg lige ved at sige, stemme for forslaget. Vi synes, det er positivt, at adgangen til offentlig partistøtte i højere grad er et resultat af vælgeropbakning af en vis betydning, samt at der sikres en sammenhæng mellem bundgrænserne for offentlig partistøtte og vælgergrundlaget i de enkelte kommuner og regioner. Det er jo f.eks. svært at begrunde, at den nuværende bundgrænse for at modtage partistøtte på 100 stemmer er den samme for et kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus Kommune og i Læsø Kommune. Det er fornuftigt, at reglerne for offentlig partistøtte strammes, så man ikke oplever, at kandidater og partier, der er meget langt fra at blive valgt, bliver berettiget til støtte. Samtidig har man set eksempler, hvor kandidatlister i meget små kommuner opnår repræsentation i en kommunalbestyrelse, men har mindre end de 100 stemmer, der er gældende i dag, og dermed ikke er berettiget til partistøtte.

Så med de ord vil jeg bare sige, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Så giver jeg ordet videre til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det meste er jo sagt, og i øvrigt er det en begavet forsamling, som både kan lytte og læse indenad. Og når det er sådan et balanceret forslag som det her, kan jeg jo lige så godt komme til konklusionen fra LA's side, og det er, at vi støtter forslaget. En ting, jeg dog faldt over, og som jeg synes er interessant, var den her lille sprogbrodering med »vælgeropbakning af en vis betydning«, for det lægges der jo i hvert fald op til kan gradbøjes. Men så var der jo heldigvis den matematiske formel inde i lovforslaget, sådan at jeg kunne blive klog på, hvordan det helt præcis hang sammen. Under alle omstændigheder støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Og så giver jeg ordet videre til fru Lise Bertelsen fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til alle de tidligere ordførere. Det er da helt utrolig dejligt, så enige vi kan blive i dag. Der er sagt rigtig meget, så jeg gør det ganske kort. Der har været iværksat det her omfattende arbejde i underudvalg og ved høringer om de her ændringer af offentlig partistøtte. Formålet med ændringerne er, at adgangen til partistøtte i højere grad skal være et resultat af vælgeropbakning af en vis betydning. Det er dermed ikke nok bare at være opstillet til folketingsvalg. Samtidig påhviles det ifølge reglerne de relevante personer at indberette og offentliggøre partistøtte, og der indføres strafansvar for partier, der ikke opfylder partiregnskabslovens krav om at indsende partiregnskab til Folketinget. Det kan Det Konservative Folkeparti kun bakke op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til fru Lise Bertelsen. Så kan jeg give ordet videre til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at åbenhed og gennemsigtighed også i partistøtteregler og i partiernes regnskab er en forudsætning for demokrati. Det skal altid være sådan, at vælgere ikke alene kan gå op og sætte deres kryds til folketings-, kommunal- eller regionsrådsvalg, men at de også kan se, hvilke interesser der står bag de forskellige partier, og hvilken økonomisk støtte der bliver givet. Jeg tror sådan set, at alle, der har læst tidligere folketingsmedlem hr. Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog, kan have det i frisk erindring med hensyn til den finansiering, der var i forhold til Liberal Alliance, og de forventninger, der var, i forhold til hvilken politik der så blev gennemført. Så der er ikke nogen tvivl om, at den slags ting jo skal foregå i åbenhed, og at der skal være gennemsigtighed i forhold til det.

Jeg så sent som i dag, at OSCE igen udtrykker kritik af Danmark i forhold til partistøttereglerne og åbenhed og gennemsigtighed i partiernes regnskaber, og derfor er det også et spørgsmål, der ligger Enhedslisten meget på sinde. Der ligger også allerede et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at øge åbenheden og gennemsigtigheden i forhold til partistøtte, fordi der jo – det tror jeg er ret velkendt – findes et utal af finter, hvor man kan forsøge at omgå de regler, der er i dag i forhold til offentlighed omkring, hvilke støttebeløb man modtager. Så jeg synes, det er en særdeles væsentlig diskussion, og derfor er vi også umiddelbart positive over for det her forslag, fordi det netop tager nogle skridt i den rigtige retning, og det er, som hr. Leif Lahn Jensen tidligere adresserede, bl.a. også netop et spørgsmål omkring Stram Kurs og deres mulighed for at kunne modtage partistøtte, uden at man reelt kunne se, om midlerne blev brugt til politisk arbejde. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt at få kigget på det, og det er helt afgørende, at vi også får strammet op på den del.

Jeg synes dog også samtidig, at der er nogle lidt bekymrende elementer i det her lovforslag. Jeg kan sådan set godt forstå, at man hæver grænsen for, hvornår partier kan modtage støtte, og det er f.eks. til folketingsvalg på 1.000 stemmer. Det er også i international sammenhæng en meget lav grænse. Jeg synes dog, at grænsen i det her forslag bliver sat meget højt. Vi havde faktisk fra Enhedslistens side hellere set, at man måske til folketingsvalg kunne sætte den på f.eks. det niveau, hvor det ville udløse 2 mandater. Der kræves, hvad der svarer til 1 mandat, for at samle underskrifter til at blive opstillingsberettiget, og så kunne man sige, at det, der kunne udløse støtte, måske var det niveau, der udgør 2 mandater. Som jeg læser forslaget, hæver vi i dag grænsen fra 1.000 stemmer op til i hvert fald minimum 64.000 stemmer, og det er trods alt et stort spring, og der så jeg egentlig hellere, at vi havde modereret det en smule.

Det kan godt ske, at vi kommer til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen, også i forhold til hvad det kan få af konsekvenser for f.eks. Slesvigsk Parti, hvis de ville stille op i Danmark, eller hvad ved jeg, altså muligheden for at få partistøttemidler der. Jeg synes egentlig, det mest afgørende er det, at der er åbenhed og gennemsigtighed i partiernes regnskaber.

Men som sagt er der nogle elementer i det her forslag, som jeg synes er positive og absolut påtrængende i forhold til at sikre, at de partier, der modtager støtte, også bruger midlerne til politisk arbejde, og derfor er vi umiddelbart positive over for forslaget, men ser også frem til selve udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ingen korte bemærkninger, og som vi hørte det, var der besked med fra Socialdemokratiet om, at Radikale Venstre også støttede forslaget. Derfor kan jeg give ordet videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Der er jo sådan set sagt det, der skal siges, heroppe fra talerstolen, og det her er også en aftale, som Dansk Folkeparti er en del af. Derfor støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan jeg give ordet videre til Noah Sturis fra Alternativet som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Vi behandler lovforslag L 104, som omhandler en ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven. Demokratiet er på mange måder lidt i krise, for i de sidste 10 år har vi set en tilbagegang af lande med demokratiske styreformer og tilliden til politikere i demokratiske lande, og herhjemme er tilliden faldet i de sidste 2 år i træk.

Lovforslaget har til hensigt at ændre bundgrænsen for udbetaling af partistøtte, og selv om det er vigtigt at sikre, at adgangen til offentlig partistøtte er et resultat af en vælgeropbakning af en vis betydning, så er vi i Alternativet bekymrede for de foreslåede grænser. Både Københavns Universitets og Aarhus Universitets institutter for statskundskab påpeger i høringssvarene, at de foreslåede ændringer betyder, at partistøttelovgivningen ikke længere understøtter nye politiske initiativer, men at de næsten kun gavner partier, der allerede er repræsenteret, og i Alternativet er vi bekymrede for, om det kan medføre øget mistillid blandt vælgerne og skabe barrierer for nye partier, som ønsker at udfordre de etablerede partier i det politiske landskab.

Åbenhed omkring partistøttereglerne er også en afgørende del for et velfungerende demokrati, og her er forslaget et skridt i den rigtige retning, i og med at det styrker kontrollen med, at partistøtten bruges til politisk arbejde. Men det er vigtigt at sikre et velfungerende og levende demokrati, og at der er støtte til det antal partier, herunder partier, som ikke har opbakning fra store vælgergrupper til at blive valgt til f.eks. Folketinget. Og vi er altså bekymrede for, at det her kan være med til at øge mistilliden mellem befolkningen og politikerne ved at gøre det sværere for nye partier at opnå repræsentation.

Så på baggrund af de her bekymringer og kritikpunkter fra akademiske eksperter kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Jeg skal så give ordet videre til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde nær kastet mig op til mikrofonen, for jeg havde ikke set, at Alternativet var kommet. Det havde jeg haft store forklaringsproblemer med bagefter, hvis det var kommet på skrift.

I Nye Borgerlige skal vi gøre det kort, og jeg håber da også, det bliver en hurtig dag, men det har jeg på fornemmelsen at det nok ikke gør: Vi støtter forslaget.

Jeg siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg kan ikke se, at Anna Falkenberg er her, og jeg kan heller ikke se Sjúrður Skaale, så jeg giver ordet videre til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for den velvillige modtagelse af lovforslaget her i dag. Det er jo et lovforslag, der fremsættes af regeringen, men efter ønske fra et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, og dermed ikke et regeringsinitiativ, som normale lovforslag er. Når det er sagt, er jeg som indenrigs- og sundhedsminister jo glad for at kunne yde det her bidrag til at kunne facilitere Folketingets ønsker.

Det er et lovforslag, der har til formål at ændre bundgrænserne for den offentlige partistøtte, og folketingspartier vil med det her lovforslag kun få partistøtte, hvis deres medlemmer er valgt ind i Folketinget eller har været meget tæt på at blive valgt. For folketingspartier, der også har en kommunal eller en regional forankring, foreslås der så en lidt lavere bundgrænse, og kommunale og regionale kandidatlister vil tilsvarende kun få partistøtte, hvis de er valgt eller har været meget tæt på at blive valgt.

Jeg vil også gerne lige sige et par ord om ikrafttrædelsesdatoen. Det var jo oprindelig et ønske fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at de her ændrede bundgrænser skulle have været vedtaget, allerede inden der blev afholdt folketingsvalg. Det lykkedes som bekendt ikke, og jeg kan ikke se nogen grund til, at vi skulle vente til næste folketingsvalg igen igen, vel vidende at der ikke er nogen af os, der ved, hvornår det kommer, og det er derfor, at vi helt pragmatisk foreslår, at de ændrede bundgrænser træder i kraft den 1. januar 2024.

Så skal jeg også for en god ordens skyld gøre Folketinget opmærksom på, at mit ministerium i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget blev opmærksom på nogle utilsigtede konsekvenser af lovforslaget, som det var formuleret af Folketinget og Udvalget for Forretningsordenen. Det skyldes, at de ændrede bundgrænser for den offentlige partistøtte ville kunne føre til, at der sådan set ville komme lidt mindre åbenhed om privat støtte. Og det tror jeg ikke der var nogen der havde en intention om fra Folketingets side, og derfor blev Udvalget for Forretningsordenen også orienteret om udfordringerne i det, og vi har i lovforslaget forsøgt at imødegå de utilsigtede konsekvenser, så forslaget ikke ændrer på graden af åbenhed.

Den sidste del af lovforslaget er ikke Folketingets idé, men jeg har benyttet lejligheden til at få løst et problem, hvilket jeg håber alle kan være enige om er ukontroversielt. For på grund af en fejl for mere end 30 år siden er partistøtteloven nemlig aldrig blevet kundgjort på Færøerne. Derfor skal de relevante dele af partistøtteloven kunne sættes i kraft på Færøerne ved en kongelig anordning, så der langt om længe kan blive bragt orden i den sag. Det vil også sikre, at Færøernes hjemmestyre nu kan få den politiske behandling af loven, som de aldrig har haft, men som de skal have, og jeg håber, at alle Folketingets partier kan acceptere, at vi har sneget den del ind her.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der måtte være spørgsmål som led i udvalgsbehandlingen, både om de dele, der er udsprunget af Folketingets ønske, men også om det enkelte element, som jeg har tilladt mig at medtage i lovforslaget her på eget initiativ.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Da der ikke er flere der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.