Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 103
Offentligt
2711108_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-05-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPGKH
Sagsnr.: 2301764
Dok. nr.: 2700471
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 103) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål 3
Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på L 103, spm. 2, præcisere, om
ministerens svar skal forstås sådan, at et regionsråd med udgangspunkt i krav til
kvalitet og drift kan afvise en ansøger i en situation, hvor den pågældende er eneste
ansøger til en regionsklinik, der har været drevet i 4 år?
Svar:
Jeg skal henvise til tidligere svar på SUU L 103 på spm. 2 og lovforslagets almindelige
samt specielle bemærkninger, hvor det i forhold til regionernes vilkår for at vurdere
et bud bl.a. fremgår, at:
”Læger,
som ønsker at overtage ydernummeret, skal have mulighed for at overtage
praksis på markedslignende vilkår. Det betyder, at regionsrådet vil skulle iværksætte
en proces for at afsætte ydernummeret til en praktiserende læge inden for en rimelig
tid og under hensyntagen til, at der er tale om tilfredsstillende vilkår. Det må
almindeligvis forventes, at overdragelse vil kunne ske indenfor 12-18 måneder,
såfremt overdragelsen kan ske, uden at dette vil resultere i, at urimelige økonomiske
tab påføres enten regionerne eller den praktiserende læge og under hensyntagen til
regionernes mulighed for at tilbyde de ansatte på regionsklinikkerne faste og
forudsigelige arbejdsvilkår.”
”Regionerne vil få mulighed for at afvise et bud, hvis de ikke finder vilkårene
tilfredsstillende. Det kan ligeledes indgå i overvejelserne, om det forventes, at lægen
ønsker at overtage regionsklinikken med henblik på at eje ydernummeret i en længere
periode. Hvis et bud afvises, vil det skulle ske baseret på en konkret vurdering, der
bl.a. viser, at der ville være omfattende økonomiske tab forbundet med godkendelse
af buddet.”
Det er således den enkelte region, som har til opgave at vurdere det konkrete bud.
Regionerne har i den forbindelser netop mulighed for at inddrage vilkår, som
regionerne finder relevante i den konkrete og samlede vurdering af et bud.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde