Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 103
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-05-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSSE
Sagsnr.: 2301764
Dok. nr.: 2664486
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 103) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1 (L 103):
”Kan
ministeren bekræfte, at en kommende bemyndigelse til sundhedsministeren til
at fastsætte bindende krav til kommunernes opgavevaretagelse efter sundhedsloven
er mere vidtgående end de krav, der gør sig gældende på størstedelen af den be-
handling, der foregår på hospitalerne (når man ser bort fra den højt specialiseret be-
handling), i det der alene er tale om anbefalinger, jf. herved KL´s høringssvar?
Og kan ministeren i den forbindelse også bekræfte, at KL m.fl. givet bemyndigelsens
markante omfang vil blive inddraget tæt, når bemyndigelsen tages i anvendelse?”
Svar:
Lovforslaget udmønter den brede politiske sundhedsaftale fra 20. maj 2022, hvor det
blev besluttet, at der skal kunne stilles forpligtende krav til kommunernes sundheds-
tilbud for at sikre mere ensartet kvalitet i opgaveløsningen på tværs af landet. Dette
bl.a. for at styrke den kommunale sundhedsindsats med henblik på at sikre en mere
ensartet kvalitet men også med henblik på, at flere opgaver kan løses i kommunerne
frem for på sygehusene. Den foreslåede bemyndigelse i § 118 b er en rammebestem-
melse til at kunne fastsætte nærmere regler til de kommunale sundhedsydelser i
sundhedslovens afsnit IX for at sikre netop dette. Bemyndigelsesbestemmelsen skal
også bidrage til det overordnede formål at nedbringe ulighed og styrke det nære
sundhedsvæsen.
Jeg vil gerne understrege, at det med sundhedsaftalen er en klar hensigt, at der frem-
adrettet skal kunne stilles forpligtende krav til de kommunale indsatser, hvilket lov-
forslaget skal være med til at sikre.
Rammerne for bemyndigelsen fastsættes i en bekendtgørelse, og den nærmere regu-
lering af de konkrete sundhedstilbud fastsættes efterfølgende i de konkrete kvalitets-
standarder, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen med tæt inddragelse af KL, Danske
Regioner og andre relevante parter. Anbefalinger og krav til indsatsen vil blive be-
skrevet i disse kvalitetsstandarder og kan omfatte krav til f.eks. målgruppe, tilrette-
læggelse og indhold, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og registre-
ring/monitorering, samarbejde med andre aktører mv. Der er allerede nedsat to
større arbejdsgrupper til at udarbejde konkrete kvalitetsstandarder for hhv. de kom-
munale akutfunktioner samt de kommunale patientrettede forebyggelsestilbud mål-
rettet borgere med kronisk sygdom, hvor KL og udvalgte kommunale repræsentanter
blandt andet indgår.