L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 103 Bilag 1
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected]

CC: [email protected]

Vedr. sagsnummer 2211332

Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til lov om ændring

af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed

Aarhus Universitet, Health har den 25. januar 2023 modtaget høring over udkast til lov

om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed.

Aarhus Universitet, Health takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Aarhus Universitets, Health har ingen bemærkninger.

Dekanatet, Health

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor

Dato: 22. februar 2023

Direkte tlf.: +45 87152007

E-mail: [email protected]

Web: au.dk

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnr. 2023-0485030

Side 1/1

Venlig hilsen

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor

Dekanatet, Health

Aarhus Universitet

Vennelyst Boulevard 4

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: health.au.dk/om-

health/ledelsen/dekanatet

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 22. februar 2023

Høring om udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

alles Lægehus A/S er en privat aktør, som bistår regionerne med lægedækning via drift af udbudsklinikker,

og herudover samarbejder med praktiserende læger om drift af lægeklinikker på overenskomstvilkår.

Med afsæt i vores engagement og indsigt i almen praksis, ønsker vi at afgive følgende høringssvar:

Forslag om særligt vederlag til etablerings- og praksispersonaleudgifter (vedr. §227, stk. 7)

I alles Lægehus understøtter vi lægedækning for mere end 130.000 patienter, hvoraf mere end 70.000 af

disse patienter er bosat i regionalt lægedækningstruede områder. Netop i de lægedækningstruede

områder ser vi ofte, at der er flere kronikere og multisyge. Disse patientgrupper har typisk behov for

hyppigere konsultationer som led i årlige kontroller, opfølgning og behandling. Kombinationen af, at de

områder hvor patienterne har størst behov for en læge tæt på også er de områder der er udfordret på

lægeressourcer, skaber en social og geografisk ulighed i det nære sundhedsvæsen.

Vi ser det derfor som yderst positivt, at der i lovforslaget er givet regionerne en mulighed for at tage hånd

om denne udfordring med et særligt vederlag til etablerings- og praksispersonaleudgifter. Vederlaget vil

være en økonomisk håndsrækning til de læger, som ønsker at nedsætte sig med klinik i netop disse trængte

områder, men i dag blandt andet grundet de økonomiske udfordringer fravælger dette.

Forslag om at regionen skal kunne etablere en regionsklinik uden først at lave udbud (vedr. forslag om at

affatte sundhedslovens § 227, stk. 5 på ny)

En udbudsrunde afskærer ikke alment praktiserende læger fra at byde ind på at drive en klinik i et bestemt

område

–

lægerne har tværtimod allerede i dag en forrang frem for private aktører på drift af lægeklinikker.

Ønsker en praktiserende læge således at overtage ydernummer og kapacitet fra regionen, vil regionen

kunne aflyse udbudsprocessen til fordel for lægen.

En udbudsrunde har også den fordel, at regionen kan stille krav til kontinuitet med faste læger og krav til

driftssikkerhed, tilgængelighed og servicemål. Regionen har med en udbudsklinik herudover en mulighed

for at tilpasse lægedækningen efter det eksisterende behov i området. Modsat praktiserende læger, kan

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

private aktører ikke begrænse antallet af patienter pr. kapacitet til 1.600 patienter i en udbudsklinik, men

skal til hver en tid kunne øge bemandingen ved et stigende behov

–

helt op til 2.700 patienter pr. kapacitet.

Skulle en praktiserende læge i området gå på pension, kan regionen altså kræve at den private leverandør

skal øge lægebemandingen i udbudsklinikken, så udbudsklinikken kan dække behovet.

Konkurrencen mellem leverandørerne skaber herudover en for regionen forudsigelig økonomisk ramme,

idet prisen pr. patient er fastsat på forhånd, samtidig med at drift via private aktører også er billigere, end

når regionen selv skal stå for lægedækningen via en regionsklinik.

PLO-analyse

”Ekstraudgifter på 30 mio. kr. til regions- og udbudsklinikker” viste, at drift af regionsklinikker

er 45% dyrere end drift af udbudsklinikker og 57% højere end overenskomstbunde klinikker. Ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv bidrager udbudsklinikker dermed også til at sikre mere sundhed for

pengene til den enkelte borger.

Vi mener også at man bør overveje, om selve klinikdriften er en opgave som regionen skal bruge sine

dyrebare ressourcer på, henset til at regionenerne i forvejen har en vigtig rolle og betydning i at skabe

sammenhæng imellem primær- og sekundærsektor, ser ind i store udfordringer på psykiatriområdet,

sygehusvæsenet mm. Alt andet lige vil regionens varetagelse af klinikdrift tage både tid og fokus fra disse

opgaver.

Vi er derfor kritiske overfor forslaget om at regionerne i større omfang skal etablere regionsklinikker, i

stedet for at lade private aktører bistå med den driftsmæssige understøttelse af lægedækningen.

Forslag om afskaffelse af tidsbegrænsning på drift af regionsklinikker, som nu er begrænset til 6 år (vedr.

forslag om at affatte sundhedslovens § 227, stk. 5 på ny)

Vi stiller os kritiske overfor, om en fjernelse af fristen på 6 år for driften af en regionsklinik, vil medvirke til

at opfylde formålet om at skabe mere forudsigelige vilkår for personale i klinikken, samtidig med at bidrage

til rekruttering. For selvom der med en sløjfning af en tidsbestemt frist er en teoretisk mulighed for

driftsperiode på over 6 år, så vil personalet i regionsklinikker fortsat skulle være indstillet på at

regionsklinikken enten helt eller delvist lukker ned med et varsel på 12-18 måneder. I det nye lovforslag er

der nemlig lagt op til, at praktiserende læger til hver en tid kan gøre krav på at overtage de kapaciteter (og

dermed patienter) som er tilmeldt regionsklinikken. Så i stedet for at sikre stabile og forudsigelige

arbejdsforhold i en i fastsat tidsramme, vil effekten være den modsatte. Hertil kommer, at regionen ikke

kan stille krav om at en praktiserende læge skal tilbyde en komplet overtagelse af drift og personale i

regionsklinikken, hvilket kan medføre at personalet i regionsklinikken ikke er garanteret ansættelse ved den

praktiserende læge til samme vilkår, som de ellers ville ved en egentlig virksomhedsoverdragelse.

Vedr. forslag om fastsættelse af kvalitetskrav, samt registrering og monitorering af data (vedr.

indsættelse af bestemmelse i sundhedslovens § 118 b, stk. 1)

I alles Lægehus arbejder vi målrettet med brug af objektive sundhedsdata til udvikling og sikring af kvalitet.

Registrering, monitorering og benchmarking er vores grundlag for systematiske og målrettede indsatser

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

f.eks. ifm. med behov for specifikke sundhedsindsatser ud fra demografien i den enkelte klinik eller

optimerede arbejdsgange for kronikerforløb.

Vi mener, at der er behov for at skabe en fælles ramme for kvalitetssikring i almen praksis, samt en fælles

forståelse af begrebet kvalitet i et praksisperspektiv, som kan måles ud fra objektive kriterier. Herunder er

der behov for IT-systemer og juridiske rammer, som fremmer muligheden for ensartet måling og

monitorering af objektive sundhedsdata.

alles Lægehus står naturligvis til rådighed for uddybning af overstående.

Med venlig hilsen

Thomas Helt

M +45 2232 0220

[email protected]

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att. [email protected] med kopi til

[email protected].

Høringssvar over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed

Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger.

Overordnet ser Bedre Psykiatri positivt på lovforslagets intentioner om at sikre et velfungerende

sundhedsvæsen af høj kvalitet, med tæt samspil og sammenhæng mellem det specialiserede

sundhedsvæsen og det nære sundhedsvæsen. Bedre Psykiatri ser ligeledes positiv på intentionerne om at

tilvejebringe en juridisk ramme for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, idet der indføres

hjemmel til at udstede bindende kvalitetskrav til opgavevaretagelsen som del af de kommunale

sundhedsydelser i årene fremover og understøtte mere ensartet kvalitet i sundhedsindsatserne på tværs af

landet uanset, hvor man bor. Bedre Psykiatri bakker som udgangspunkt op om lovforslaget, der skal give

hjemmel til, at der kan fastsættes forpligtende krav til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt rådgivning

fra sygehusene som led i kvalitetsplanen. Bedre Psykiatri bakker ligeledes op om, at det er

Sundhedsstyrelsen som udvikler konkrete kvalitetsstandarder med kvalitetskrav- og anbefalinger (fx

indsatser og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og

registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning mv.) i samarbejde med

relevante aktører som en del af kvalitetsplanen.

Bedre Psykiatri er dog bekymret for, at selve indholdet af de krav, der stilles, kommer for sent i processen

rent tidsmæssigt i forhold til, at kommuner og regioner kan nå at implementere dem i

sundhedsindsatserne. Selv om der er afsat midler årligt ved fuld indfasning til de første indsatsområder, er

Bedre Psykiatri bekymret for, at det bliver økonomiske hensyn, der kommer til at styre kvalitetskravene

fremadrettet fordi der ikke er afsat midler, og et kvalitetsløft i samtlige kommuner kræver betydelige

ressourcer. Dermed er der risiko for, at ambitionerne fremadrettet ikke indfries for nye indsatsområder.

Omvendt er der en risiko for, at kravene bliver dyrere end hvad kommunerne har økonomi og kompetencer

til, hvis økonomi og krav ikke følges ad.

Bedre Psykiatri er desuden betænkelig ved, om ambitionerne i lovforslaget er tilstrækkelige, når der i første

omgang kun iværksættes kvalitetsstandarder, der omhandler de kommunale akutfunktioner som en del af

hjemmesygeplejen samt de patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme.

Yderligere er Bedre Psykiatri bekymret for, om regeringen med lovforslaget tilstrækkeligt kan sikre sig, at

kommunerne lever op til kvalitetskravene, og hvilke greb for registrering/monitorering og

sanktionsmuligheder, der lægges op til. Afslutningsvist fremstår det uklart, hvordan det med lovforslaget

sikres, at kvalitetskravene er realistiske for kommunerne mht. hvordan indsatserne skal tilrettelægges,

implementeres og følges op?

Bedre Psykiatri henholder sig i øvrigt til Danske Patienters høringssvar.

Med venlig hilsen

Bedre Psykiatri

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

From:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

Sent:

25-01-2023 09:51:49 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Subject:

SV: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning). Frist: 22/2-2023

Kære Sarah Storm Egeskov

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte

Mobil

Mail

Web

+45 33 38 92 76

+45 29 20 02 76

[email protected]

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at

besvare denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den

rette modtager.

Fra:

Sarah Storm Egeskov

Sendt:

24. januar 2023 14:44

Til:

Sarah Storm Egeskov

Emne:

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national

kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning). Frist: 22/2-2023

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring.

Lovforslaget vedrører ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslaget skal udmønte dele af den brede politiske aftale om en sundhedsreform, som blev indgået med

størstedelen af Folketingets partier den 20. maj 2022. Lovforslaget skal være med til at skabe bedre

sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i sundhedsvæsenet

samt understøtte bedre lægedækning.

Vedhæftet er:



Høringsbrev



Høringsliste



Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 22. februar 2023.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på

[email protected]

med kopi

til

[email protected].

Med venlig hilsen

Sarah Storm Egeskov

Chefkonsulent, Kontor for Borgernær Sundhed

M 2126

7557

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 22. februar 2023

Høring om udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Erhverv har modtaget høring om udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter tiltag, der kan styrke lægedækningen i Danmark og bidrage til en forbedret

konkurrence, så patienterne sikres en bred vifte af valgmuligheder i form af både udbudsklinik-

ker, partnerskabsklinikker og traditionelle PLO-klinikker. Derfor finder Dansk Erhverv det

grundlæggende problematisk, at der er i lovforslaget lægges op til, at det skal være muligt for re-

gionerne at oprette en regionsklinik uden foregående udbud. Dansk Erhverv er modstander af, at

kommuner og regioner i stigende grad tildeles nye værktøjer til at hjemtage opgaver, som ellers

kan varetages af private aktører.

Specifikke bemærkninger

Lettere adgang til etablering af regionsklinikker

Det foreslås, at sundhedslovens § 227, stk. 5, affattes på ny således, at regionsrådet, i tilfælde hvor

regionsrådet ikke kan afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere efter overenskom-

sten, selv kan etablere og drive en klinik, som leverer almen medicinske ydelser.

Dansk Erhverv finder denne ændring problematisk, da den hæmmer konkurrence på markedet og

vil tilskynde regionerne til at hjemtage klinikker uden foregående udbud. Det efterlader borgerne

uden vished, om regionen reelt har valgt den bedste aktør til prisen, hvilket understøttes af en

analyse

fra Dansk Erhverv, der dokumenterer, at regionsklinikker har større bogførte udgifter pr.

patient end udbudsklinikker. Det bør derfor specificeres over for regionerne, at de, på trods af

ændringen, fortsat vil kunne oprette udbudsklinikker.

Mulighed for at overtage regionsklinik på markedsvilkår

Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 6, hvoraf det fremgår, at hvis en læge ønsker at

overtage en regionsklinik som er oprettet efter stk. 5, med henblik på at praktisere efter stk. 1, 1.

pkt., skal regionsrådet indgå aftale om overdragelsen inden for rimelig tid.

Dansk Erhverv finder dette positivt, da det kan fremme regionernes samarbejde med eksterne ak-

tører og dermed være med til at styrke borgernes frie valg. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at

[email protected]

KFS

Side 1/1

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

der igangsættes initiativer, som skal tilskynde regionerne til at sikre en hurtig og smidig overgang

i tilfælde af, at en læge ønsker at benytte sig af §6 og overtage en regionsklinik på markedsvilkår.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af overstående.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Markedschef

Side 1/1

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar vedrørende

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning).

Uddannelsesudvalget under Dansk Hæmatologisk selskab 16.02.23

Den del af lovforslaget, der omhandler indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at

fastsætte kriterier for fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, vækker

bekymring. Uddannelseskvalitet og uddannelseskapacitet bør fortsat vægte højere end

driftshensyn og lægedækning ved fordeling af uddannelsesforløb i de regionale

Videreuddannelsesråd. Beslutninger om omfordeling af forløb indenfor et speciale bør sendes til

høring i specialets regionale videreuddannelses råd samt specialeselskabets uddannelsesudvalg.

Det bør fortsat tilstræbes at speciallægeuddannelsen i intern medicin: hæmatologi lever op til den

europæiske standard, med minimum 3-4 års hæmatologi ud af 5 års samlet uddannelse, jævnfør

Madrid-deklarationen fra det europæiske specialeselskab;

EHA/the-madrid-declaration/.

Der bør

tilstræbes kontakt med specialet under hele hoveduddannelsesforløbet gennem ansættelse på

afdelinger hvor hæmatologien er repræsenteret, så intern medicin læres i sammenhæng med

hæmatologi.

hensyn til trivsel og uddannelseskvalitet bør uddannelsesforløb endvidere højst omfatte 2-3

afdelinger, herunder 2 forskellig hæmatologiske afdelinger, og antallet af skift bør minimeres . Af

hensyn til rekruttering bør man derudover så vidt muligt undgå meget store afstande mellem

uddannelsessteder i samme forløb.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

22. februar 2023

JUBL

DI-2023-00598

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Industri (DI) har den 24. januar 2023 modtaget udkast til lov om ændring af sund-

hedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget skal udmønte dele af den politiske aftale om en sundhedsreform, som blev

indgået med størstedelen af Folketingets politiske partier den 20. maj 2022. Som en del

af aftalen er det blandt andet besluttet, at der skal skabes bedre sammenhæng og samar-

bejde på tværs af faglighed og geografi.

Dette høringssvar relaterer sig udelukkende til punkt 1 i lovforslagets indhold, som er ind-

førelse af bemyndigelseshjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte

forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt regio-

nernes rådgivningsforpligtelse.

DI bakker op om denne del af lovforslaget. Afbureaukratisering og øget fokus på kvalitet

er vigtige elementer

–

eksempelvis i ældreplejen. DI gør derfor indledende opmærksom

på, at en del af det behandlede i lovforslaget med fordel kan ses i relation til det kommende

arbejde med ny ældrelov, hvor netop kvalitet og visitation har været behandlet i ekspert-

gruppearbejdet med tidligere departementschef Per Okkels i spidsen.

DI vil gerne benytte lejligheden til generelt at bakke op om et øget fokus på kvalitet i den

velfærd, vores borgere modtager. Et øget fokus på kvalitet

–

og en indførelse af standarder

kan forhåbentlig bidrage til en højere leveret velfærd.

Med lovforslaget følges op på aftalen om sundhedsreformen

–

nærmere bestemt indførel-

sen af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen

af kvalitetsstandarder med konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til udvalgte sundheds-

indsatser.

Fokus for kvalitetsstandarder bør være gennemsigtighed

DI noterer sig for det første, at selve indholdet af de kommende kvalitetsstandarder ikke

er kendt endnu og opfordrer til, at et fokus for de kommende kvalitetsstandarder bør være

gennemsigtighed, så både borgere, medarbejdere og pårørende kan få indsigt i og viden

*SAG*

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

om kvaliteten. Derudover bør kvalitetsstandarder holde sig til overordnede formål og

kunne måles på tværs af kommunerne, så det ikke skaber unødig bureaukrati, men der-

imod kan fungere som en fælles øvelse og et sammenligningsgrundlag

–

fremfor at bidrage

til minimumskrav.

Inden for ældreområdet er arbejdet med udviklingen af kvalitetsindikatorer allerede i

gang, ligesom der er afsat penge til at udvikle sammenlignelige brugertilfredshedsunder-

søgelser på de store velfærdsområder.

Indikatorerne kan ikke nødvendigvis give et fuldstændigt billede af en given leverandørs

leverede kvalitet, men indikatorerne kan på centrale parametre sikre borgerne en sam-

menlignelig information om den leverede kvalitet (eksempelvis normeringer og persona-

lets sygefravær). Dette bør suppleres med en årlig måling af brugertilfredsheden, der an-

giver borgernes helhedsvurdering af leverandøren og kvaliteten. Kvalitetsindikatorer og

systematisk brug af brugertilfredshedsundersøgelser kan bidrage til at flytte fokus fra pro-

ces til resultat for borgerne.

DI bakker desuden op om, at en kommende kvalitetsplan skal have fokus på en løbende

udvikling og nytænkning af opgaveløsningen, herunder velfærdsteknologi. DI håber, at

lovforslaget kan give anledning til at lette vejen for flere digitale og telemedicinske løsnin-

ger.

Visitation og frit valg til borgerne

DI noterer sig for det andet lovforslagets passage om mulighed for at visitere og levere

kommunale sundhedsydelser gennem tværkommunale samarbejder.

DI bakker op om et samarbejde på tværs af kommuner, men det er væsentligt, at myndig-

hedsopgaven

–

uanset om den delegeres til øvrige kommuner

–

er genstand for konkur-

renceudsættelse og gennemsigtighed.

Det er nemlig helt afgørende, at borgerne fortsat visiteres, så borgerne har frit valg og

adgang til private leverandører. Dette sker som udgangspunkt ikke, hvis man indfører en

centraliseret model, da man risikerer at etablere barrierer for at private aktører kan en-

trere markedet. I stedet bør der være fokus på at indføre en fleksibel model, hvor god-

kendte private leverandører kan levere i de kommuner og til de borgere, de ønsker.

Det står i høringsbrevet ikke klart, hvordan denne nye form for visitation spiller sammen

med ældreloven og en frisættelse af velfærdsinstitutionerne. DI gør derfor opmærksom

på, at det frie valg for borgerne er helt centralt

–

netop som regeringsgrundlaget ligger an

til.

DI bidrager gerne til det videre arbejde med blandt andet at formulere kvalitetsstandar-

der, der lever op til ovenstående principper.

Med venlig hilsen

Julie Bjerre Linnemann

Chefkonsulent, Dansk Industri

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

From:

Jens Valdemar Krenchel <[email protected]>

Sent:

26-01-2023 13:29:07 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Cc:

Christina Munk Eriksen <[email protected]>; Louise Larsen

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning). Frist: 22/2-2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Pr. email

Frederiksberg d. 26. januar 2023

Dansk Kiropraktor Forening værdsætter at blive hørt.

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Jens Valdemar Krenchel

Chefjurist

Dansk Kiropraktor Forening

Peter Bangsvej 30, 4.

2000 Frederiksberg

Tlf.:

+45 33 93 04 00

Direkte: +45 33 37 60 96

Mobil: +45 53 86 60 96

E-mail:

[email protected]

www.danskkiropraktorforening.dk

Fra:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Sendt:

24. januar 2023 14:44

Til:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Emne:

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national

kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning). Frist: 22/2-2023

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslaget vedrører ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget skal udmønte dele af den brede politiske aftale om en sundhedsreform, som blev indgået med

størstedelen af Folketingets partier den 20. maj 2022. Lovforslaget skal være med til at skabe bedre

sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i sundhedsvæsenet

samt understøtte bedre lægedækning.

Vedhæftet er:



Høringsbrev



Høringsliste



Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 22. februar 2023.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på

[email protected]

med kopi

til

[email protected].

Med venlig hilsen

Sarah Storm Egeskov

Chefkonsulent, Kontor for Borgernær Sundhed

M 2126

7557

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

22. februar 2023

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) takker for invitation til deltagelse i høring over udkast til

forslag til ændring af Sundhedsloven og Lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig

virksomhed.

Et nærmest enigt Folketing vedtog 20. maj 2022 en bred aftale om Sundhedsreform, som afsætter

6,8 mia. kroner til at omstille og løfte sundhedsvæsenet over de næste 8 år. Planen med Sundheds-

reformen

er blandt andet at åbne 25 nye nærhospitaler, at sikre mennesker med kroniske syg-

domme højere og mere ensartet kvalitet i deres behandling, samt at sætte fokus på rekruttering af

flere medarbejdere, herunder læger.

Nærværende udkast til lovforslag er en delvis udmøntning af denne aftale. DSAM anerkender i sær-

deleshed de målsætninger i aftalen, som kan styrke det nære sundhedsvæsen ved at øge incitamen-

terne for, at praktiserende læger i områder med lægemangel fastholdes og nye læger i samme områ-

der kan trækkes til samt at fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen for almen me-

dicin tilrettelægges, så der bedst sikres flere praktiserende læger i fremtiden.

Lovudkastet indeholder tre delelementer, hvortil DSAM har nedenstående kommentarer:

1. Den Nationale Kvalitetsplan samt kommunale akutfunktioner mm.

Målsætningen er at indføre nationale kvalitetsstandarder for det nære sundhedsvæsen, uanset hvil-

ken klinik, kommune og region en borger er tilknyttet. Der findes i dag ikke generelle regler i lovgiv-

ningen, der bemyndiger sundhedsministeren til at fastsætte forpligtende krav til bl.a. kommunernes

sundhedstilbud eller rådgivning fra sygehusene.

Der er dog på konkrete områder i sundhedsloven allerede mulighed for at stille mere eller mindre

eksplicitte krav til kvaliteten i sundhedsvæsenet, og hvad angår almen praksis så fremgår det af Sund-

hedslovens §57, at alment praktiserende læger er forpligtet til at udøve deres virksomhed i overens-

stemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v.

https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/et-sammenhaengende-naert-og-staerkt-sundhedsvaesen/

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Med lovudkast indføres bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte forplig-

tende kvalitetskrav og anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt regionernes rådgivningsfor-

pligtelse, som vil blive rammesat i en kommende National Kvalitetsplan. Udkast til lovforslag indebæ-

rer tillige, at der udfærdiges kvalitetsstandarder i de kommunale akutfunktioner som en del af hjem-

mesygeplejen samt de patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme.

DSAM anerkender, at nationale kvalitetsstandarder bør omfatte det nære sundhedsvæsen i bred for-

stand, herunder sundhedstilbud, som varetages uden for sygehusene i eller tæt på borgerens eget

hjem af kommuner, almen praksis og øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder

privatpraktiserende speciallæger.



DSAM finder det uklart defineret i lovudkastet hvilke dele af sundhedsvæsenet, der er

omfattet af lovudkastet og i særdeleshed Den Nationale Kvalitetsplan.

DSAM ser gerne, at de vigtigste kommunale sundhedstilbud bliver evidensbaserede og

med mulighed for individualisering.

DSAM ser også gerne, at de kommunale sundhedstilbud bliver mere ensartede i indhold på

tværs af kommuner, er mere konstante hen over tid og annonceres på en ensartet og intui-

tiv måde på SOFT portalen.

Der lægges i lovudkastet op til, at den Nationale Kvalitetsplan skal ses i sammenhæng med sundheds-

klyngerne og sundhedssamarbejdsudvalgene.



DSAM mener, at det er vigtigt, at Den Nationale Kvalitetsplan understøtter samarbejdet i

sundhedsklyngerne og ikke kommer til at begrænse vilkår og mulighed for udvikling og

samarbejde i klyngerne.

DSAM mener, at det er vigtigt, at der med Den Nationale Kvalitetsplan er et nødvendigt og

stærkt fokus på, at minimumsstandarder ikke fører til overdiagnostik og overbehandling på

grund af ufleksible og for omfattende standarder, der hæmmer mulighed for prioritering

og individualisering af diagnosticering og behandling.

DSAM mener, at det er vigtigt, at der med Den Nationale Kvalitetsplan er et nødvendigt og

stærkt fokus på ikke at øge den administrative opgave i det kommunale sundhedsvæsen,

almen praksis og andre steder i det primære sundhedsvæsen.

DSAM mener desuden, at der ikke må implementeres nationale digitale værktøjer til kvali-

tetssikring i kommuner og almen praksis, før disse er udviklet og valideret gennem inddra-

gelse af brugere og pilotforsøg. Det primære sundhedsvæsen er i dag så presset, at arbejds-

tunge og unødvendige digitale værktøjer ikke kan rummes.



2. Bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om procedu-

rer og rammer for praksisplan for almen praksis ved en lovteknisk præcisering

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 910 af 21. juni 2022 (Etablering af sundhedsklynger og sund-

hedssamarbejdsudvalg m.v.), som trådte i kraft 1. juli 2022 (Folketingstidende 2021-22, A, L 191,

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

som fremsat) er indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at udstede nærmere regler om

praksisplan for almen praksis bortfaldet. Det fremføres i lovudkastet, at dette angiveligt en lovteknisk

fejl.



DSAM støtter, at lovtekniske fejl på denne måde rettes smidigt uden behov for at politi-

kere og/eller embedsmænd, som på bedste vis blot forsøger at passe deres arbejde grun-

digt og samvittighedsfuldt, stilles til ansvar. Denne tilgang bør også afspejles i tilgangen til

arbejdet med fejl i sundhedsvæsenet, herunder i relation til evaluering af den såkaldte

”strammerpakke”.

3. Indførelse af hjemmel til initiativer, der skal understøtte bedre lægedækning

Lovudkastet anerkender, at praktiserende læger med ydernummer er det primære valg, når det gæl-

der almenmedicinske tilbud til borgerne. Da der flere steder i landet er mangel på praktiserende læ-

ger kan det imidlertid være nødvendigt, at regionerne driver almenmedicinske lægetilbud (såkaldte

regionsklinikker). Lovudkastet gør det mere smidigt for en region at oprette og drive regionsklinikker.

DSAM anerkender, at regionklinikker kan være nødvendige, der hvor manglen på praktiserende læ-

ger er akut. DSAM vurderer, at følgende er vigtigt:



At regionsklinikker ikke primært bemandes med læger under uddannelse og at en given

regionsklinik ikke bemandes med et større antal uddannelseslæger end speciallæger, på

samme måde som gør sig gældende i almindelige klinikker med ydernummer.

At en regionsklinik, for at kunne have en uddannelseslæge, skal have en fast tutorlæge i

hele uddannelseslægens ansættelsesperiode, der opfylder krav til tutorlægefunktion.

At en tutorlæge skal have driftsansvar, dvs. være selvstændig erhvervsdrivende praktise-

rende læge, for at kunne have uddannelseslæger i Intro eller HU-stillinger. For at få god-

kendt sit uddannelsesforløb skal uddannelseslægen nemlig have træning og undervisning i

forskellige kompetencer vedr. driftsansvar, og kompetencerne skal godkendes af tutorlæ-

gen.

At en region inden oprettelse af en regionsklinik grundigt afsøger alle muligheder for at af-

sætte ydernummeret til en alment praktiserende læge, som beskrevet i overenskomsten

for almenpraksis, herunder muligheden for etablering af licensklinikker.

At en region inden for rimelig tid vil skulle overdrage ydernummeret, hvis en praktiserende

læge tilbyder at overtage ydernummeret og drive klinikken inden for overenskomstens

rammer.

DSAM anbefaler endvidere, at bestemmelsen om smidig etablering af Regionsklinikker i

lyset af sundhedsreformens ambition om 5.000 praktiserende læger etableres med en ’sol-

nedgangs-klausul’ på 10 år, idet ordningen netop er tiltænkt at løse et akut problem.



Med udkast til lovforslag foreslås, at en region i perioden den 1. juli 2023 til og med 10 år frem til 30.

juni 2033 kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et

https://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-og-tandlaeger-i-brev-til-sundhedsministeren-evaluering-af-strammerpakken-kalder-pa

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

særligt vederlag i en tidsbegrænset periode. Dette særlige vederlag vil ligge ud over honorarer, der

fremgår af overenskomst for almen praksis. Ved områder med lægemangel forstås geografiske områ-

der, som vil kunne være kendetegnet ved bl.a. få praksishandler, høj andel af ældre læger, høj andel

af patienter i regions- eller udbudsklinikker, tyngde af patienter med lav socioøkonomi i et bestemt

geografisk område mv. På længere sigt vurderes problemerne med lægedækning i almen praksis pri-

mært at være en fordelingsproblematik, hvorfor denne bestemmelse indeholder en ’solnedgangs-

klausul’ på 10 år.



DSAM tilslutter sig bestemmelsens mulighed for, at en region via økonomiske incitamenter

kan indgå aftaler, som kan sikre flere praktiserende læger i områder med lægemangel.

DSAM støtter en ’solnedgangs-klausul’ på 10 år vedrørende nævnte økonomiske incita-

menter.

Men lovudkastet bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte kriterier for fordeling

af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i almen medicin. Lovudkastet nævner, at kriterier for

fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen eksempelvis kan være lægedækning, pati-

entsikkerhed, uddannelseskapacitet, driftshensyn, uddannelseskvalitet med videre samt hensyn til

den politiske intention i aftale om sundhedsreformen.

Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren kan påvirke fordelingen af uddannelses-

forløb i speciallægeuddannelsen inden for hver af videreuddannelsesregionerne. Dermed vil inden-

rigs- og sundhedsministeren få mulighed for at påvirke fordelingen af lægelige ressourcer i sundheds-

væsenet.



DSAM vurderer, at det primære problem er en grundlæggende mangel på praktiserende

læger, og at løsningen snarest er at oprette flere attraktive uddannelsesforløb.

DSAM vurderer, at det i lovudkastet bør specificeres, at det primære kriterie ved fordeling

af uddannelsesforløb er at sikre gode uddannelsesstillinger med tid og ressourcer til super-

vision af den enkelte læge og at andre kriterier er sekundære.

DSAM vurderer, at central tildeling af uddannelsesforløb, som i udgangspunktet kan se

såre fornuftige ud, i realiteten kan ende med at forstærke de problemer, som søges løst.

Ved at lade centrale hensyn diktere fordeling af uddannelsesforløb risikerer man nemlig at

lave en række ikke-eftertragtede uddannelsesstillinger, som ikke vil blive besat. Dette bør

undgås.



Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected]

Høringssvar fra Dansk Selskab for Folkesundhed vedr.:

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF) takker mange gange for at få mulighed for at kommentere

på dette lovforslag.

Lovforslaget skal være med til at skabe bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed og

geografi, nedbringe uligheden i sundhedsvæsenet samt understøtte bedre lægedækning. Dette skal

bla. ske ved:

Indførelse af bemyndigelseshjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte

forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt regionernes

rådgivningsforpligtelse (Den nationale kvalitetsplan).

Det er denne del af lovforslaget – og afledte konsekvenser heraf - DSFF er særligt opmærksom på.

DSFF bakker op om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter forpligtende kvalitetskrav og -

anbefalinger til kommunerne under §118 men anbefaler, at beføjelsen udvides til også at gælde

§119. Ved at udvide beføjelserne til også at gælde §119 vil man opnå følgende:

•

Øget kvalitet i de kommunale forebyggelsestilbud – både til borgere og patienter

Sikre et mere ensartet tilbud til borgerne uafhængig af hvilke kommune de bor i, hvilket vil bidrage

til øget lighed i sundhed

Undgå at kommunerne anspores til at flytter resurser fra det borgerrettede område til at løse

opgaver på det patientrettede område.

21. februar 2023

Disse anbefalinger begrundes i det følgende.

Det fremgår også af pkt. 2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser, at:

Partierne bag aftale om sundhedsreformen er enige om, at der med kvalitetsplanen i første omgang

iværksættes kvalitetsstandarder, der skal sikre en kvalitetsudvikling af hhv. de kommunale

akutfunktioner som en del af hjemmesygeplejen samt de patientrettede forebyggelsestilbud til

borgere med kroniske sygdomme, som reguleres i hhv. §§ 138 og 119 i sundhedsloven.

(DSFF

understregning).

DSFF tolker således, at hensigten med lovforslaget også er styrke kvaliteten af den patientrettede

forebyggelse beskrevet i §119. DSFF ser et stort potentiale i at styrke den patientrettede

forebyggelse og styrke sammenhængen mellem det regionale ansvar for forebyggelse og det

kommunale gennem kvalitetsstandarder, kvalitetskrav og -anbefalinger. Det fremgår dog ikke af de

foreslåede justeringer til §119.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tydeligere krav til kommuner om indsats og kvalitet i opgaveløsningen under §118 uden samtidig

at tydeliggøre krav om indsats og kvalitet i opgaveløsningen under §119 risikerer at have den

afledte konsekvens, at opgaver under §119 vil blive prioriteret lavere kommunerne.

DSFF bemærker desuden den foreslåede tilføjelse til §119:

… et nyt stk. 3, der tydeliggør kommunernes forpligtelse til at tilbyde borgerne patientrettede

forebyggelsestilbud målrettet dels borgere i risiko for at udvikle sygdomme og dels patienter,

herunder patienter med f.eks. kroniske lidelser.

Justeringen skaber bekymring for at den patientrettede forebyggelse i kommunerne vil blive

prioriteret højere end den borgerrettede forebyggelse. DSFF’s vurdering er, at det allerede sker i

flere kommuner i dag, da effekten af patientrettet forebyggelse ofte ses hurtigere og mere direkte

end effekten af den borgerrettede og primære forebyggelse, hvor resultatet i mange tilfælde først ses

efter mange år. Fx vil en succesfuld indsats for at forebygge at ørn og unge begynder at ryge først

ses efter 50-60 år, når incidensen af fx lungecancer og KOL falder. DSFF frygter, at den foreslåede

justering vil skubbe yderligere til den udvikling.

Det fremgår videre af pkt. 2.2.2., Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser, at:

….§ 119, stk. 2, har … siden dens indførelse i sundhedsloven i 2005 været hensigten med

bestemmelsen, at den skulle rumme både den forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for

både borgere og patienter. Dette er allerede udmøntet i praksis, da kommunerne allerede har

patientrettede forebyggelsestilbud til f.eks. patienter med visse kroniske sygdomme.

DSFF skal i denne sammenhæng bemærke at der er meget stor variation i kommunernes tilbud –

både inden for patientrettet og borgerrettet forebyggelse.

Den borgerrettede forebyggelse er ikke nævnt i lovforslaget og overvejelser vedr. lovforslagets

konsekvenserne for den borgerrettede forebyggelse er fraværende i Indenrigs- og

Sundhedsministeriets overvejelser.

DSFF skal derfor gøre opmærksom på, at den borgerettede forebyggelse under §119 har allerede nu

trænge vilkår i kommunerne. DSFF anerkender Sundhedsstyrelsens store rådgivningsindsats på

området og bakker op om anbefalingerne til kommunerne, som bla. er beskrevet i

Forebyggelsespakkerne. Men det er kun anbefalinger og opgaveløsningen varierer meget mellem

kommuner og bidrager ikke til at skabe lighed i sundhed.

Et eksempel på et område, som kan løftes markant, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet

fastsætter forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunerne, er tobaksforebyggelse

generelt og rygestop/nikotinstop specifikt. Borgere i nogle kommuner har kun adgang til telefonisk

rådgivning, hvis de ønsker at stoppe, mens borgere i andre kommuner har adgang til kurser i

naturen, kurser om aftenen, kurser om dagen, kurser på arbejdspladsen, Kurser i naturen, kurser

med yoga, individuelle samtaler, online kurser, telefoniske forløb og – ikke mindst – mulighed for

at få tilskud til rygestopmedicin. Det er blot ét eksempel på den ulighed i adgang til forebyggelse

danskerne oplever som følge af, at der ikke stilles krav til opgaveløsningen inden for §119.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DSFF er enig i, at den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, med indførelsen af

konkrete kvalitetskrav- og anbefalinger, kan bidrage til en styret og systematisk indsats – dette

forankret i kvalitetsstandarder. På samme vis vil det styrke forebyggelsesområdet, hvis §119 blev

omfattet. En intensiveret og mere ensartet borgerrettet forebyggelsesindsats i kommunerne vil også

kunne bidrage til at løse nogle af kapacitetsudfordringerne som sundhedsvæsenet står overfor i dag,

på sigt. En mere aktiv befolkning med et mindre alkohol- og tobaksforbrug vil reducere

sygdomsbyrden markant og dermed reducere presset på sundhedsvæsenet.

Afslutningsvis skal DSFF bemærke, at der afsættes midler til den statslige administration i

forbindelse med udvikling og implementering af kvalitetsplanen, mens det ikke vurdere, at indførsel

af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen ikke vurderes ikke at medføre varige

økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner. Der åbnes dog for, at der kan være:

… økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner forbundet med at

udmønte bemyndigelserne. Omfanget af disse økonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete

situation, hvor hjemlerne udmøntes, og dette vil blive drøftet og evt. aftalt med kommuner og

regioner.

DSFF anbefaler, at der afsættes midler til den kommunale implementering. Dette vil særligt være

vigtigt for at afbøde de afledte konsekvenser for kommunernes arbejde under Sundhedslovens §119,

hvis ikke kvalitetsplanen udvides til også at omfatte Sundhedslovens §119.

Venlig hilsen

Helle Terkildsen Maindal

Forperson DSFF

Nina Krogh Larsen

Bestyrelsessuppleant DSFF

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Den 21. februar 2023

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar

over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisa-

tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Generelle bemærkninger

Dansk Sygeplejeråd støtter op om en kvalitetsplan for det nære og

sammenhængende sundhedsvæsen med tilhørende kvalitetskrav og

-anbefalinger. Ligeledes støtter vi op om, at der lægges op til at

styrke almen praksis’ rolle. Det er godt, at det gøres lettere at etab-

lere regionsklinikker, da det vil sikre behovene for lægehjælp for bor-

gere i områder, hvor der ikke kan afsættes ydernumre.

Dansk Sygeplejeråd mener, at det er vigtigt, at der sikres en sam-

menhæng med de kvalitetsplaner, der er i det regionale sundhedsvæ-

sen. Det skal være med til at løfte, sikre og udvikle det samlede pati-

entforløb. Det er desuden ikke klart, hvordan kvalitetsplanen for det

nære og sammenhængende sundhedsvæsen tænkes sammen med

det nationale kvalitetsprogram. Det bør ligeledes sammentænkes.

I det kommende arbejde med en kvalitetsplan er det vigtigt, at de in-

volverede parter inddrages. For Dansk Sygeplejeråd vil det bl.a. være

vigtigt, at der er fokus på hvilke faglige kompetencer, der er brug for i

det nære sundhedsvæsen, hvilken normering der kræves, at kvali-

tetsstandarderne ikke må være med til at øge unødvendigt bureau-

krati, og at det faglige skøn fortsat er vigtigt.

Tekstnære bemærkninger

Udkastet til lovforslaget indeholder et nyt stk. 3 i § 119, som ifølge be-

mærkningerne på side 42 skal tydeliggøre kommunalbestyrelsens for-

pligtigelse til at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende indsat-

ser til borgere og patienter. DSR vil foreslå, at der indsættes et tilsva-

rende eksplicit krav i forhold til de forebyggende sundhedsydelser til

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

børn og unge - Kapitel 36, §120 i Sundhedsloven. Baggrunden er, at

flere kommuner har skåret ned på antal hjemmebesøg, som sund-

hedsplejerskerne tilbyder de nyfødte og deres familier i hjemmet, lige-

som tiden til sundhedsfremme målrettet børnene i grundskolen er re-

duceret. Ulighed i sundhed starter tidligt i livet. Derfor er det vigtigt, at

familier, børn og unge ikke oplever, at der er stor forskel i kommuner-

nes forebyggende sundhedsydelser.

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der tilføjes et nyt stk. i §120, Stk.3:

•

”at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende sundhedsydelser

for børn og unge, der som minimum følger de nationale retnings-

linjer i ’Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og

unge’ fra Sundhedsstyrelsen. ”

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København den 15. februar 2023

Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven

(national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning).

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående, og vi takker for muligheden

for at afgive høringssvar. Vi har sendt høringsanmodningen til vores medlemmer og har modtaget svar fra

DASYS’ uddannelsesråd.

Generelt

DASYS bifalder fokus på styrkelsen af de kommunale akutfunktioner, for derved at øge kvaliteten og

mulighederne for borgere i det nære sundhedsvæsen i takt med at opgavevaretagelsen øges tættere på

patientens hjem. Dette vil være elementer i at udmønte sundhedsreformen, og det vil øge sammenhæng

og samarbejde på tværs.

Specifikke kommentarer og rettelser

DASYS støtter betegnelsen KOMMUNAL SYGEPLEJE i stedet for hjemmesygepleje. Det er vigtigt at fastholde

betegnelse ”sygeplejerske” eller ”kommunal sygeplejerske”. Begrundelsen er, at sygepleje kan udføres af

flere fag- og professioner, og i den aktuelle udvikling med langt flere opgaver, flere patientforløb med

højere kompleksitet i den kommunale del af sundhedsvæsenet, er det afgørende, at der er tydelighed i

loven i ansvar for sygeplejefaglige indsatser.

DASYS støtter forpligtende krav og kvalitetsstandarder i kommunale sundhedstilbud, da disse krav og

standarder er fremadrettede. Her og nu skal der indskrives krav om at følge faglige retningslinjer,

referenceprogrammer, forløbsprogrammer, som gælder i regionalt regi. Der skal samtidig følges og

indberettes data til kliniske databaser, som både angiver og sikrer kvaliteten for et givent sygdoms- og/eller

patientområde fx hoftebrud. Dette skyldes, at det er ét samlet sundhedsvæsen, der skal garantere kvalitet

og patientsikkerhed. Borger og patient skal være tryg uanset i hvilken del af sundhedsvæsenet, deres

behandling, behov og problemer varetages.

Der bør indskrives krav om sygeplejefaglig ledelse (kommunal sygeplejerske) af somatiske og psykiatriske

behandlingsforløb, med behandlingsansvar på sygehuset, samt sygeplejefaglig ledelse af forløb for

langvarigt kronisk syge, multisyge og svækkede ældre under ’den ældre medicinske patient’ gruppen, med

behandlingsansvar hos egen læge/specialafdelinger på sygehus. Årsagen er at patienter skal være omgivet

af relevant faglighed på samme professionelle niveau, uanset hvor i sundhedsvæsenet de får tilgodeset

behov for behandling, sygepleje, forebyggelse, træning og pleje.

Side

Sankt Annæ Plads 30

●

DK-1250 København K

●

[email protected]

●

Tlf. +45 3315 1555

●

dasys.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Flere steder i teksten står der ’udenfor sygehus’. Denne passus bør slettes og erstattes med fx ’ Med det

nære sundhedsvæsen forstås en samlet betegnelse for sundhedstilbud, der varetages (SLET: uden for

sygehus) i eller tæt på borgerens eget hjem INDSÆT: I SAMORDNING MELLEM kommuner almen praksis……

Dette fordi det nære sundhedsvæsen har et ønske om – i tæt kobling mellem sygehus-kommune-

praktiserende læge – at give sundhedsvæsenet i DK en fleksibilitet og sammenhæng i varetagelse af

patientbehandling, forebyggelse, sygepleje, træning, pleje. ’Uden for sygehus’ kan indikere, at der gælder

andre regler for kvalitet og patientsikkerhed i det kommunale sundhedsvæsen, hvilket der ikke gør. Det kan

give anledning til misforståelse af, at indsatser under sundhedsloven kan varetages efter tilfældig

kommunal rammesætning og ikke ensartet for hele landet og under Sundhedsstyrelsens rammesætning.

Opsamling

DASYS takker for muligheden for at afgive høringssvar, og s

kulle høringssvaret give anledning til spørgsmål står

DASYS naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående synspunkter.

Med venlig hilsen

For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS

Pernille Olsbro

Bestyrelsesmedlem

Side

Sankt Annæ Plads 30

●

DK-1250 København K

●

[email protected]

●

Tlf. +45 3315 1555

●

dasys.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

14/02/23

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovforslaget.

Vi forholder os udelukkende til den del af lovforslaget, som vedrører rammerne for en

national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen ved indførelse af bemyndigelses-

hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte forpligtende kvalitetskrav

og -anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt regionernes rådgivningsforplig-

telse.

Hovedbudskaber

•

Danske Bioanalytikere er positive overfor forslaget om at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteriet kan fastsætte forpligtende kvalitetskrav til kommunale sundhedsydelser.

•

Der er i dag stor geografisk variation i, hvordan kommunerne kvalitetssikrer laborato-

rieprøver foretaget i kommunerne. Over halvdelen af landets kommuner har ikke ind-

gået en aftale om kvalitetssikring på trods af at det er anbefalingen fra Sundhedssty-

relsen. Det resulterer i at der på tværs af Danmark er uensartet kvalitet i prøvetagning

og analysesvar, hvilket øger risikoen for fejlbehandling. Danske Bioanalytikere ser

derfor behov for, at det bliver muligt at fastsætte forpligtende kvalitetskrav til kom-

munale sundhedsydelser.

Danske Bioanalytikere bakker op om lovforslaget om at indenrigs- og sundhedsministe-

riet kan fastsætte forpligtigende kvalitetskrav til kommunale sundhedsydelser samt regi-

onernes rådgivningsforpligtelse.

I dag eksisterer der en stor variation i kvalitetssikringsordningerne af diagnostikken i de

kommunale akutfunktioner. Det er dokumenteret i en rapport af MedCom fra 2021

, at der

blandt de adspurgt 79 kommuner kun var 30 %, der havde indgået en aftale om en kvali-

tetssikringsordning på trods af at det er anbefalet fra Sundhedsstyrelsen. Det vidner om,

at der er behov for at sikre kvaliteten af laboratorieprøver foretaget i kommunerne ved

forpligtende kvalitetskrav, sådan at der kommer ensartet kvalitet på tværs af landet og

på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I almen praksis har der i årevis været kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser fra kli-

nisk biokemiske sygehusafdelinger af hensyn til at sikre høj og tidssvarende kvalitet

. En

lignende ordning burde gælde i kommunerne.

Vi uddyber gerne vores høringssvar og supplere med viden om eksisterende ordninger

inden for kvalitetssikring af diagnostikken i kommuner.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Formand, Danske Bioanalytikere

https://www.medcom.dk/media/12474/deling-kommunale-proevesvar_styrkelse-naere-sundhedsvae-

sen_v10.pdf

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/syddanmark/almen-praksis/konsu-

lenthjaelp-til-praksis/laboratoriekonsulentordningen/om-laboratoriekonsulentordningen/

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Dato:

Høringssvar Ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udkast til lov om ændring af sundhedsloven

og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed i høring.

Vi deler forslagets overordnede ambition om at skabe bedre sammenhæng og

samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i

sundhedsvæsenet samt at understøtte bedre lægedækning.

Danske Fysioterapeuter ser også helt overordnet positivt på de foreslåede

lovændringer og har kommentarer som særligt knytter sig til:

a. Initiativer til omstilling af sundhedsvæsenet, der sikrer

sammenhæng og samarbejde på tværs og understøtning af

lægedækning

b. De styrkede muligheder for at sikre forpligtende kvalitetskrav til de

kommunale sundhedsydelser

c. Præciseringen af kommunernes ansvar for at tilbyde patientrettet

forebyggelse.

A. Omstilling af det danske sundhedsvæsen og understøtning af

lægedækning

Danske Fysioterapeuter deler de bagvedliggende analyser, der peger på

behovet for nytænkning og en omstilling af sundhedsvæsenet. Vi bifalder

ligeledes ønsket om mere tværfaglighed, sammenhæng og nærhed i

sundhedsvæsenet, hvilket blandt andet betyder et øget pres på almen praksis.

I forslaget er mange gode initiativer til at sikre den fremtidige lægedækning,

14-02-2023

Email:

[email protected]

Tlf. direkte:

3135 1838

1/3

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

men vi vil stærkt opfodre til, at der fra politiske side ses på mulighederne for at

indføre direkte adgang til fysioterapi med sygesikringstilskud. Det vil ikke bare

aflaste de almen praktiserende læger med op mod 760.000 konsultationer

årligt og dermed sikre en bedre udnyttelse af lægerne knappe tid, til at tilse

patienter med mere komplekse problemstillinger end de muskoloskeletale. Det

vil også sikre patienterne bedre adgang til tidlige og mere lige adgang til den

rette behandling. Det er ikke kun vigtigt at sikre, ”at alle har en læge tæt på”,

som det anføres i indledningen til bemærkningerne, lægen skal også have tid

til at se patienten:

Danske Fysioterapeuter foreslår, at der indføres tilskudsberettiget fysioterapi

uden lægelig henvisning.

B. Styrkede muligheder for at sikre forpligtende kvalitetskrav til de

kommunale sundhedsydelser

Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at der med lovforslaget kan skabes

hjemmel til at indføre bindende kvalitetskrav til kommunernes

sundhedsopgaver. Det er afgørende, at vi får løftet og sikret kvaliteten for

ALLE patienter i HELE landet. Og i takt med at stadig flere sundhedsindsatser

foretages af eller for kommunerne er det særligt vigtigt, at bemærkningerne til

lovforslaget tydeliggør, at der er tale om bindende og konkrete kvalitetskrav til

kommunerne. Ligeledes finder vi det positivt, at kvalitetskravene skal sikre en

styret og systematisk indsats, samt udvikle kvaliteten i forhold til i dag.

Danske Fysioterapeuter bidrager gerne til arbejdet med at udvikle

kvalitetstandarter og kvalitetskrav.

Danske Fysioterapeuter opfordrer desuden kommunerne til at indføre

systematisk efter/videreuddannelse for deres sundhedsmedarbejdere, så der

sker et kontinuerligt kompetenceløft i alle kommuner.

I bemærkningerne anføres det, at de nye nationale krav og anbefalinger til

sundhedsindsatsen fortsat giver mulighed for ”lokale tilpasninger i forbindelse

med implementeringen, bl.a. i sundhedsklyngerne. Vi vil gerne rejse vores

bekymring for, at den snævre faglige ”sammensætning” af såvel

sundhedsklyngerne som sundhedssamarbejdsudvalg også medfører et

snævert blik på udfordringer, løsninger samt implementerings- og

sundhedsfaglig sammenhængskraft. Det giver således anledning til følgende

opfordring:

Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at strukturen og sammensætningen af

sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg udvides med henblik for at

understøtte en mere tværfaglig involvering og sammensætning.

C. Præciseringen af kommunernes ansvar for at tilbyde patientrettet

forebyggelse

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sidst men ikke mindst finder Danske Fysioterapeuter det særdeles positivt, at

kommunernes forpligtelse til at tilbyde patientrettet forebyggelse gælder både

borgere i risiko for at udvikle sygdomme og borgere, som allerede er

diagnosticeret præciseres med lovforslaget, således som det er beskrevet i

bemærkningerne til forslaget. Det er afgørende, at vi sætter mere ind på at

styrke de sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser.

Ikke bare for at nedbringe antallet hospitalsindlæggelser, presset på

sundhedsvæsenet og tilgangen til plejeområdet, men i særlig grad også for

patienterne og de pårørendes skyld. Lad os sikre danskernes frihed gennem

bevægelse. For hovedparten af kronikerne er det centralt med fokus på kost,

superviseret træning og patientuddannelse af høj kvalitet. Vi skal sikre, at

patienterne har styrken og redskaberne til at mestre deres sygdom i

hverdagen, og at behandlingstilbuddet er der, når der er behov herfor. For

patienterne, for sundhedsvæsenet og for samfundsøkonomien.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at man bringer alle aktører i spil med

udgangspunkt i den enkelte patient, og hvor organiseringen sker i et tæt

samarbejde mellem praksisområderne, kommuner individuelt eller i et

koordineret tværkommunalt samarbejde.

Danske Fysioterapeuter bidrager

Danske Fysioterapeuter vil slutteligt gerne gentage vores tilsagn om at

bidrage konstruktivt, aktivt og i samarbejde med andre relevante parter i

udviklingen af det danske sundhedsvæsen generelt og helt konkret ind i

Sundhedsstyrelsens videre arbejde med at udvikle kvalitetskrav til

kommunerne. Både i forhold til de kommunale sundhedsydelser og til den

patientrettede forebyggelse.

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

Formand for Danske Fysioterapeuter

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed

(Skabe rammerne for en national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen, smidigere regler for etablering og drift af

regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til læger i områder

med lægemangel, samt regler om fordeling af uddannelsesforløb i

speciallægeuddannelsen)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

tilsendte lovforslag. Lovforslaget indeholder flere positive elementer, og

vi anser det – sammen med den bagvedliggende sundhedsaftale – som

et vigtigt skridt i den rigtige retning mod at skabe rammerne for en

kvalitetsudvikling af det nære sundhedsvæsen. Den kommunale del af

sundhedsvæsenets samlede indsats har i mange år har været dekoblet

fra resten af sundhedsvæsenet, og der i den grad behov for at styrke

kvaliteten af de sundhedstilbud, man møder som patient her, uanset om

man lever med en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom.

Ligeledes er det positivt, at man med lovforslaget vil give kommunerne

øgede muligheder for tværkommunalt samarbejde i den kommunale

hjemmesygepleje med henblik på at styrke de kommunale

akutfunktioner. Endelig finder vi det positivt, at der er lagt op til at skabe

smidigere regler for etablering og drift af regionsklinikker for bl.a. at

styrke regionernes mulighed for at rekruttere personale til

regionsklinikkerne. I det følgende vil vi kommentere på lovforslagets

enkelte dele. Vi henviser i øvrigt til høringssvar fra flere af Danske

Patienters medlemsforeninger, herunder Gigtforeningen,

Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse,

Lungeforeningen og Osteoporoseforeningen, for kommentarer af mere

sygdomsspecifik karakter.

Vigtigt med bindende kvalitetskrav til kommunale sundhedstilbud

Der er massive udfordringer mange steder i de kommunale

sundhedsindsatser, hvor kvaliteten er alt for svingende og afhængig af,

hvilket postnummer, man har bopæl i. Det hænger blandt andet

sammen med, at der i dag er meget begrænsede muligheder for at stille

forpligtende krav fra nationalt niveau til de sundhedsindsatser, der

tilbydes i kommunalt regi. Som et resultat heraf er der stor forskel i

arbejdsgange, og det har selvsagt betydning for kvaliteten af den

indsats, patienter møder i én kommune kontra en anden. Et eksempel

er de kommunale plejecentre, som ofte er hjem for patienter med en høj

sygdomsbyrde. 50 % af beboerne i plejebolig er diagnosticeret med én

eller flere kroniske sygdomme som diabetes, KOL, astma, osteoporose,

gigt eller hjertesvigt, og der er 2�½ gange flere forebyggelige

genindlæggelser blandt patienter på plejehjem sammenlignet med

tilsvarende patienter, der ikke bor på plejehjem.

Dato:

22. februar 2023

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/6

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Diabetesforeningen,

Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- og Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen,

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen Fertilitet og Tab, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derfor er det særdeles positivt, at man med lovforslagets §118b vil

tilvejebringe en juridisk ramme for en national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen ved at indføre hjemmel til, at ministeren kan udstede

bindende kvalitetskrav til opgavevaretagelsen som del af de

kommunale sundhedsindsatser. Vi noterer med tilfredshed, at det af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der er tale om

bindende

konkrete

kvalitetskrav til kommunerne, og at kvalitetskravene skal

bidrage til en

styret

systematisk

indsats. Det er positivt, at

kvalitetsplanen skal understøtte en

udvikling

og nytænkning af

opgaveløsningen, så nye og bedre teknologier og behandlingsformer

løbende tages i brug som en del af omstillingsprocessen i

sundhedsvæsenet. I forlængelse heraf kvitterer vi for, at det i

bemærkningerne præciseres, at kvalitetsstandarderne både kan

omfatte eksisterende sundhedsindsatser i det nære sundhedsvæsen,

men også indsatser, hvor der kan ske en gradvis omstilling til, at flere

opgaver varetages i det nære sundhedsvæsen, tættere på patienten –

og at dette både kan være i kommunalt regi, i tværkommunalt regi, i

tværfaglige teams eller af patienten selv. Endelig finder vi det positivt, at

det med §118b, stk. 2 bliver muligt for ministeren at fastsætte nærmere

regler for regionsrådenes rådgivning mv. ift. kommunernes opgaver, og

at det i bemærkningerne præciseres, at der kan være tale om

rådgivning, sparring og vejledning i relation til en konkret patient eller

vedrøre problemstillinger af mere generel karakter.

Mere og bedre patientrettet forebyggelse

Danske Patienter finder det positivt, at det i §119, stk. 3 præciseres, at

kommunerne har ansvar for at tilbyde patientrettet forebyggelse – også

selvom det allerede foregår i praksis i dag. Det er ligeledes vigtigt, at

det af bemærkningerne fremgår, at forpligtelsen både gælder borgere i

risiko for at udvikle sygdom og patienter, som allerede er diagnosticeret.

Vi finder det ligeledes positivt, at lovforslagets bemærkninger

understreger, at en styrkelse af den forebyggende indsats i

kommunerne er et nødvendigt greb for at nedbringe

hospitalsindlæggelser og lette det generelt store pres på

sundhedsvæsenet. Mange steder i landet mangler der kommunale

sundhedstilbud i dag, herunder patientrettet forebyggelse – og for de

patientgrupper, hvor der allerede eksisterer tilbud, er det langt fra alle,

der får det tilbudt. De bebudede kvalitetsstandarder er derfor helt

nødvendige, da de kan være med til at skubbe på, at alle patienter, der

har behovet, sikres patientrettede forebyggelsestilbud af høj faglig

kvalitet, uanset hvor i landet de bor.

Veltilrettelagt patientuddannelse, sygdomsmestring og træningstilbud

kan være med til at forebygge forværring af en kronisk sygdom og

følgesygdomme, og derfor er det ikke uden betydning, hvad de

patientrettede forebyggelsestilbud i kommunerne indeholder.

Indholdet skal være baseret på faglig viden

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anmoder Sundhedsstyrelsen om at udvikle

konkrete kvalitetsstandarder inden for udvalgte områder, men ikke

hvordan og på hvilket grundlag områderne udvælges. I den forbindelse

bemærker vi, at det er vigtigt, at kvalitetsstandarderne målrettet

patientrettede forebyggelsestilbud i kommunerne er baseret på faglig

viden og evidens samt eksisterende faglige anbefalinger på området.

Side 2/6

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I den forbindelse bider vi mærke i, at det af bemærkningerne fremgår,

at nye nationale krav og anbefalinger til sundhedsindsatsen fortsat vil

give mulighed for lokale tilpasninger i forbindelse med

implementeringen, bl.a. i sundhedsklyngerne. Her bemærker vi, at det –

for at sikre kvaliteten i tilbuddene – er afgørende, at tilbuddene baseres

på samme videnskabelige grundlag i hele landet. Derfor må lokale

tilpasninger aldrig ske på bekostning af heraf, og eventuelle lokale

tilpasninger i f.eks. sundhedsklyngerne bør derfor altid godkendes af

Sundhedsstyrelsen.

Når det gælder rehabilitering, er det vigtigt, at kravene til

rehabiliteringsindsatser tager udgangspunkt i rehabiliteringsbegrebet og

tager højde for patientens funktionsevne, livssituation og pårørende, og

at indsatserne omfatter psykosociale indsatser og indebærer aktiv

koordinering med andre kommunale aktører, herunder

beskæftigelsesindsatsen og socialområdet. Mindstekrav omfatter også

behovet for at foretage differentieringer i forhold til individuelle behov og

ressourcer.

Patientrettet forebyggelse skal indeholde sygdomsspecifikke elementer

En del af den faglige viden, der er om patientrettet forebyggelse i dag –

herunder patientuddannelse og sygdomsmestring – er, at det er vigtigt

at sikre sygdomsspecifikke elementer i tilbuddet til den enkelte patient.

Det gælder på tværs af fysiske og psykiske sygdomme, og det er

beskrevet i flere faglige vejledninger på området i dag. Den

forebyggende effekt af tilbuddet afhænger af, at tilbuddet formår at

støtte patienten til bedre sygdomsmestring og til at tilpasse livsstil på en

måde, der forebygger eller udskyder forværring og følgesygdomme.

Derfor er det afgørende, at der i kvalitetsstandarderne for patientrettede

forebyggelsestilbud stilles krav om, at der skal indgå diagnosespecifikke

elementer målrettet den enkeltes diagnose eller diagnoser.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hele tilbuddet om patientrettet

forebyggelse inden for et givent sygdomsområde skal være

diagnosespecifikt. Dele af tilbuddet kan afvikles som forebyggende

tilbud af mere generisk karakter på tværs af diagnoser.

Opmærksomhed på organisatoriske forhold

For at kunne sikre kvalitetsudvikling af de patientrettede

forebyggelsestilbud kan det være nødvendigt at stille krav til

organisatoriske forhold som mindstevolumen af patienter i målgruppen

for et givent tilbud. Ellers kan det være en udfordring at sikre de

nødvendige kompetencer og ressourcer til at udbyde tilbud af høj nok

kvalitet. Inden for nogle sygdomsområder vil det ikke være et problem

at sikre dette i dag, mens det inden for områder med et mindre

patientgrundlag, f.eks. sjældne sygdomme, kan være en udfordring.

Derfor bliver tværkommunalt samarbejde helt centralt, når det kommer

til patientrettede forebyggelsestilbud, da det kan være en måde at øge

patientgrundlaget på og sikre de rette specialiserede kompetencer, så

både store og små kommuner kan udbyde tilbud af høj faglig kvalitet,

også på de sygdomsspecifikke elementer. Af den grund bør

kvalitetskravene lægge op til tværkommunalt samarbejde, f.eks. i regi af

sundhedsklyngerne, om at udbyde fælles patientrettet forebyggelse.

Side 3/6

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vigtigt at sikre forpligtende kvalitetskrav – ikke kun anbefalinger

Som nævnt er det positivt, at der i §118b ordret står ”kvalitetskrav”, men

læser man i lovforslagets bemærkninger står der flere steder, at

kvalitetsstandarderne skal bestå af ”kvalitetskrav og -anbefalinger”. Vi

bemærker, at det er vigtigt over de kommende år at have fokus på rent

faktisk at sikre, at kvalitetsstandarderne i det store og hele bliver

forpligtende, så de ikke kun bliver på anbefalingsniveau.

Monitorering og opfølgning er afgørende

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kvalitetsstandarderne

f.eks. kan vedrøre krav og -anbefalinger til målgruppe, indsatser og

tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr,

samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning mv.,

kvalitetssikring og registrering/monitorering. Det er en vigtig

bemærkning, for efter implementering af en given kvalitetsstandard er

det helt afgørende, at udviklingen på området monitoreres, og at der

følges op med forbedringsindsatser kontinuerligt, så personalet i

kommunerne understøttes i at levere en indsats af høj faglig kvalitet.

Uden dette kan der ikke foregå en egentlig kvalitetsudvikling. Derfor bør

der i kvalitetsstandarderne som udgangspunkt stilles krav til

systematisk dataopfølgning, herunder via PRO-data.

Opmærksomhedspunkter i forhold til finansiering

Ingen kvalitetsstandarder uden finansiering

Hvis kvalitetsstandarderne som led i den nationale kvalitetsplan skal

batte, er det afgørende, at der følger penge med til at implementere

dem. Der er afsat godt 100 mio. kr. årligt til at indføre

kvalitetsstandarderne, men fordelt på alle landets kommuner er det

langtfra nok til at sikre et reelt løft af kvaliteten i den kommunale

sundhedsindsats. Derfor er det helt afgørende, at kvalitetsplanen og

antallet af kvalitetsstandarder udbygges i kommende økonomiaftaler og

finanslove, så den nødvendige finansiering til kvalitetsudviklingen i det

nære sundhedsvæsen findes løbende. En styrkelse af de kommunale

sundhedsindsatser, herunder den patientrettede forebyggelse, er en

investering for både den enkelte patient, for sundhedsvæsenet som

helhed og for samfundsøkonomien. Dog er det en udfordring, at det er

kommunen, der i de fleste tilfælde vil stå for hele omkostningen til

patientforløbet, men ofte kun oplever en mindre del af gevinsten, der til

gengæld i højere grad tilfalder region og stat. Derfor er det nødvendigt

at sikre statslig finansiering af kvalitetsstandarderne, hvis tilbud om

f.eks. patientrettet forebyggelse skal sikres i hele landet.

Udfordringerne med barrierer for samdrift er ikke løst

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at den nationale

kvalitetsplan skal forstås som drivkraft for en strukturel ændring af

sundhedsvæsenet, men fortsat med tæt sammenhæng i indsatsen på

tværs af både kommunal-, praksis og sygehussektor. Det bemærkes

også, at myndighedsansvaret vedr. konkrete sundhedsopgaver fortsat

vil være placeret i hhv. regioner og kommuner. Udfordringerne med

barrierer for samdrift, som er medvirkende til, at der i mange

patientforløb i dag ikke er sammenhæng i indsatsen, vil således ikke

blive løst af indeværende lovforslag eller af den nationale kvalitetsplan i

sin helhed.

Side 4/6

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Som det er i dag, er der nemlig en række centrale udfordringer, som

kan spores tilbage til, at regioner og kommuner arbejder inden for hver

deres økonomiske ramme, hvor man har en tendens til at fokusere på,

hvad der kan betale sig for det enkelte hospital eller den enkelte

kommune. Det medvirker til, at tilrettelæggelsen af behandling på tværs

af sektorer ofte ikke tager højde for, hvad der vil være bedst for den

enkeltes forløb, ligesom det medfører dårlig koordination på tværs af

sundhedsvæsenet. Samlet set går det ud over patienterne, som kan

opleve over-, under- eller fejlbehandling, øget ventetid eller have svært

ved at få de hjælpemidler, de har brug for.

Der er allerede gennemført en afdækning af de lovmæssige barrierer

for fælles finansiering og ledelse i regi af Sundhedsministeriet, og i den

faglige ramme for etablering af nærhospitaler fremhæver

Sundhedsstyrelsen barriererne som en central udfordring ift. at sikre

sammenhæng på tværs. Ganske vist findes der i dag en række

muligheder for, at regioner og kommuner kan samarbejde i forhold til

organisering og opgavevaretagelse, men hvis det reelt skal blive muligt

at etablere samlede løsninger med fælles finansiering og ledelse, skal

der ske ændringer i sundhedsloven. De første skridt mod at skabe

bedre muligheder for fælles finansiering og ledelse er således taget, og

grundlaget for at arbejde videre med barriererne i lovgivningen ligger

klar. Vi kvitterer i den forbindelse for, at det af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår, at regeringen vil se positivt på, hvis der opstår

behov for yderligere tilpasninger af den nationale kvalitetsplan i takt

med omstillingsprocessen, herunder lovgivningsmæssige tilpasninger.

For det bliver der behov for.

Bedre muligheder for tværkommunalt samarbejde

I Danske Patienter ser vi positivt på, at man med §138, stk. 2 vil give

kommunalbestyrelser mulighed for at delegere ansvaret for tildeling af

sygepleje til de øvrige kommunalbestyrelser, som indgår i et givent

tværkommunalt samarbejde. Bestemmelsen kan være med til at øge

det tværkommunale samarbejde i den kommunale sygepleje, og det

kan bidrage til at løfte fagligheden, når man puljer kompetencer på

tværs af kommuner. Som tidligere bemærket er tværkommunalt

samarbejde et centralt greb til at sikre bedre forudsætninger for

kvalitetsudvikling, hvorfor mulighederne herfor bør udvides løbende

som led i implementeringen af de nationale kvalitetsstandarder.

Positivt med smidigere rammer for at etablere regionsklinikker

Med lovforslagets nye §227, stk. 5 vil man skabe smidigere rammer for,

at regionsrådet kan etablere og drive en regionsklinik, der leverer

almenmedicinske ydelser. Det indebærer, at den nuværende

tidsbegrænsning for regionsklinikkerne på seks år bortfalder. I Danske

Patienter ser vi positivt på den nye bestemmelse og i analysen af, at det

kan være med til at styrke regionernes mulighed for at rekruttere

personale til regionsklinikkerne og sikre kontinuitet i de

almenmedicinske tilbud i lægedækningstruede områder. I arbejdet med

at sikre, at alle i fremtiden kan få en fast praktiserende læge, bør man

nemlig kigge mod alternative drifts- og organiseringsformer, som på fast

basis kan supplere den praksissektor, vi kender i dag – og som kan

tiltrække de almenmedicinere, der ikke har lyst til at være selvstændigt

erhvervsdrivende.

Side 5/6

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Afsluttende bemærker vi, at lovforslaget kun er et første skridt på vejen

mod at skabe rammerne for den nationale kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen og selvsagt ikke kan stå alene. Vi ser frem til at

modtage den bebudede bekendtgørelse om det overordnede indhold i

kvalitetsplanen.

Med venlig hilsen

Side 6/6

Morten Freil

Direktør

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

22-02-2023

EMN-2023-00188

1606656

Kristine Skovgaard Bossen

Høringssvar vedr. forslag om ændring af sundhedsloven og lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

Danske Regioner modtog den 24. januar 2023

”Forslag

til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig

virksomhed”

i høring. Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive

høringssvar, som afgives på vegne af regionerne. Høringssvaret afgives med

forbehold for drøftelse i Danske Regioners bestyrelse på møde den 2. marts

2023.

Lovforslaget er en udmøntning af dele af den brede politiske aftale om en

sundhedsreform fra maj 2022. Danske Regioner bakker op om sundhedsrefor-

mens overordnede visioner om en omstilling til et mere nært og sammenhæn-

gende sundhedsvæsen. En omstilling som allerede er i gang i alle dele af sund-

hedsvæsenet

–

ikke mindst i de nye sundhedsklynger.

Lovforslaget indeholder ændringer i forhold til en række forskellige emner.

Nedenfor følger Danske Regioners overordnede bemærkninger til lovforsla-

gets enkelte afsnit.

Kvalitetsplanen, herunder fælles visitation til kommunal hjemmesygepleje og

akutfunktion (afsnit 2.1-2.3)

Danske Regioner bakker op om de foreslåede lovændringer. Indførelsen af en

kvalitetsplan er helt central for den ønskede omstilling, som skal sikre en høj

og ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Planen bliver bl.a. afgørende

for, at sundhedsklyngerne kan lykkes med deres opgave om at skabe bedre

forløb for de fælles patienter på tværs af sektorer.

For at indfri sundhedsreformens ambitioner om en bedre og mere sammen-

hængende indsats for bl.a. ældre medicinske patienter og mennesker med

psykiske lidelser foreslår Danske Regioner, at Sundhedsstyrelsens beføjelser i

forhold til en kvalitetsplan ikke begrænses til indsatser efter sundhedslovens

kapitel IX, som der er lagt op til i lovforslaget. En kvalitetsplan bør omfatte alle

Helle Fich Pedersen

Jacob Schelde Holde

Anna Marie Rønne Ørtved

Jane Holm

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

de sundheds- og plejeindsatser i det nære sundhedsvæsen, som er vigtige i

forhold til at forebygge unødvendige hospitalskontakter og sikre en tidlig

indsats i borgerens hjem eller nærmiljø udenfor hospitalet. Det gælder også

sundhedstilbud efter serviceloven til bl.a. borgere med psykiske lidelser og

svækkede ældre.

Danske Regioner bakker op om, at forslaget skaber bedre rammer for at indgå

tværkommunalt samarbejde om den kommunale sygepleje. Det forventes, at

det vil bidrage til at løfte kvaliteten og sikre et ensartet niveau

–

særligt i de

kommuner som har udfordringer med kapacitet og kompetencer i sygeplejen.

Danske Regioner vil opfordre til, at kvalitetsplanen opstiller ensartede krav til

kvaliteten, samtidig med at den ikke må stå i vejen for den udvikling og tilpas-

ning, som løbende sker i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet står i en situa-

tion med flere ældre, flere med kroniske sygdomme og flere med psykiske li-

delser. Samtidig er der begrænsede personaleressourcer, hvilket i stigende

grad presser sundhedsvæsenet. Det er derfor nødvendigt, at personalets kom-

petencer anvendes klogt og effektivt i forhold til den samlede opgaveløsning.

Hensynet til effektiv ressourceudnyttelse på tværs af sektorer er derfor et vig-

tigt element i arbejdet med en kvalitetsplan, hvilket bør fremgå af lovforsla-

get.

Praksisplan for almen praksis (afsnit 2.4)

Danske Regioner har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget, da der

alene er tale om en lovteknisk ændring.

I flere regioner er der etableret almenmedicinske tilbud, som ikke er organise-

ret under PLO

–

fx regionsklinikker, udbudsklinikker, partnerskabsklinikker mv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de organisatoriske rammer for arbej-

det med praksisplaner er så brede, at alle relevante parter, som driver almen

medicinske tilbud efter aftale med regionen, inddrages.

Regionsklinikker (afsnit 2.5)

Regionernes mulighed for at etablere regionsklinikker i områder med læge-

mangel er et vigtigt redskab til at sikre alle borgere et almen medicinsk læge-

tilbud. Derfor bakker Danske Regioner op om intentionen bag lovforslaget om

at gøre det nemmere for regionerne at etablere disse klinikker uden forudgå-

ende udbud. Det vil give øget fleksibilitet i forhold til at finde rette løsninger i

de situationer, hvor det ikke har været muligt at afsætte et ydernummer til en

praktiserende læge.

Men udkastet til lovændringen begrænser samtidig regionernes mulighed for

at etablere og drive regionsklinikker i et mere langsigtet perspektiv, da regi-

onsklinikkerne i henhold til lovudkastet skal kunne overdrages inden for rime-

lig tid, sædvanligvis 12-18 måneder, hvis en læge henvender sig. Danske

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regioner kan ikke bakke op om denne del af lovforslaget, da det hindrer regio-

nernes mulighed for at etablere regionsklinikker med fastansatte læger og en

langsigtet investering i lokaler og faciliteter. Lovgivningen bør udformes, så

det reelt bliver nemmere at etablere og drive regionsklinikker. Danske Regio-

ner ønsker derfor, at tidsbegrænsningen helt bortfalder. Som det ser ud nu,

svækkes regionernes mulighed for at drive et regionalt tilbud med kvalitet og

kontinuitet i patientbehandlingen betydeligt, og det vil i værste fald indvirke

negativt på rekrutteringen af læger til et område.

Ved den seneste ændring af vilkårene for etablering af regionsklinikker ved-

taget i november 2017 blev det muligt at drive regionsklinikker op til 6 år

–

fremfor de dengang gældende 4 år. Den daværende regerings begrundelse

var, at tidshorisonten har betydning for rekruttering af personale til klinikker-

ne. Danske Regioner vurderer, at dette hensyn fortsat er vigtigt.

Endeligt skal det bemærkes, at overdragelsen af en regionsklinik bør være ef-

ter regionalt opslag eller lignende annoncering, således at alle læger har mu-

lighed for at afgive et bud.

Særlig vederlag til praktiserende læger (afsnit 2.6)

Danske Regioner finder det væsentligt, at der er flere redskaber, der kan an-

vendes for at sikre bedre lægedækning i de lægedækningstruede områder.

Derfor bakker Danske Regioner op om, at der kan ydes særligt vederlag til de

praktiserende læger i disse områder.

Det fremgår af lovforslaget, at det særlige vederlag vil skulle ydes undtagel-

sesvist og have en midlertidig karakter. Regionerne er dog generelt bekym-

rede for, at hjemlen vil foranledige forventninger hos praktiserende læger,

som ikke kan honoreres inden for den nuværende økonomi, herunder den

økonomi der er allokeret i forbindelse med sundhedsreformen til licensklinik-

ker. Derfor vil Danske Regioner foreslå, at der sammen med lovforslaget kan

følge en national pulje, som regioner med lægedækningstruede områder kan

søge.

Danske Regioner finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, hvis der i lovbemærk-

ningerne gives eksempler på, hvordan hjemlen tænkes anvendt. Det kunne fx

være som led i etableringen af licensklinikker, som er en kliniktype, som de

politiske parter bag sundhedsreform ønsker fremmet. Tilskuddet kunne i det-

te eksempel tage form af en lav værdiansættelse set i forhold til udstyr, facili-

teter og antallet af personale.

Endelig skal der være en opmærksomhed på, at udmøntning forudsætter en

lokal aftale, som indrammer fx vilkår, indhold og sanktioner, hvis aftalen

misligholdes.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen (afsnit 2.7)

Danske Regioner ønsker, at danskerne har adgang til sundhedsydelser af høj

kvalitet, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvad de fejler. Det forudsæt-

ter, at der er det nødvendige antal speciallæger i alle specialer i alle dele af

landet. Derfor har regionerne bl.a. aftalt fem fælles principper for udmønt-

ningen af Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for speciallægeuddannel-

sen, som skal understøtte rekruttering i hele landet gennem regional priorite-

ring og koordinering inden for den enkelte videreuddannelsesregion og på

tværs af videreuddannelsesregionerne.

Danske Regioner kan også bakke op om, at der skabes mulighed for at fast-

sætte nationale kriterier for fordeling af uddannelsesstillinger, som kan med

virke til at styrke rekruttering af speciallæger med rette kompetencer i alle

dele af landet. Nationale kriterier vil eventuelt kunne suppleres med særlige

regionale strategiske hensyn. Det er vigtigt, at Danske Regioner

–

som ansvar-

lige for driften af sundhedsvæsenet

–

inddrages i udarbejdelsen af oplæg til

kriterierne for fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.

Der gøres derudover opmærksom på, at der er behov for tilstrækkelig tid til

implementering af nye kriterier. Ændringer i fordeling af uddannelsesstillinger

og dermed opslag af stillinger tager omkring seks måneder, fra behovet for

ændring står klart til, at stillingerne kan slås op. Dertil skal lægges tiden, fra

stillinger kommer i opslag, til de påbegyndes. Samlet går der dermed ni måne-

der fra forslag til ændring, til en uddannelsesstilling kan påbegyndes. Derfor

opfordrer Danske Regioner til, at der sikres en implementeringsperiode på

mindst ni måneder fra nye kriterier træder i kraft og til videre-uddannelsesre-

gionerne, i relevant omfang, skal have implementeret ændringerne i forhold

til planlagte og påbegyndte uddannelsesforløb.

Danske Regioner håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå i Indenrigs-

og Sundhedsministeriets videre arbejde og behandling af lovforslaget.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Den 21. februar 2023

Høring vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven m.v.

Danske Ældreråd kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lov om

ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed (skabe rammerne for en national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen m.v.).

Et sammenhængende sundhedsvæsen er for stadig flere ældre en forudsætning for at

leve et godt og værdigt liv som ældre. Derfor imødeser Danske Ældreråd med store

forventninger en national kvalitetsplan, som er en afgørende brik i at skabe en mere

ensartet og høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen og mindske ulighed i sundhed.

En tydelig kvalitetsplan skal styrke de nære sundhedsindsatser

Vi finder det i Danske Ældreråd nødvendigt, at kvalitetsplanen indeholder meget

tydelige og forpligtende krav til kommunernes opgaveløsning, hvis den skal bidrage til at

styrke de nære sundhedsindsatser. Derfor er vi glade for at se, at kvalitetsstandarderne

vil kunne adressere ikke bare konkrete indsatser, men også målgruppe, kompetencer,

tilrettelæggelse, udstyr mv. Vi opfordrer til, at ministeriet i udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen er såvel ambitiøse som realistiske i de formulerede krav til

kommunerne.

Vi savner en tydelig beskrivelse af, hvordan der følges op på kvalitetsplanen og af hvem.

Herunder at det tydeliggøres, hvilke implikationer det kan få, hvis en kommune i en

kortere eller længere periode ikke lever op til kvalitetsplanen, samt hvorvidt og hvordan

der sker en løbende vurdering af, om kommunerne lever op til kvalitetsplanen.

Bedre rammer for samarbejde på tværs

Danske Ældreråd finder det meget positivt, at lovforslaget skaber mulighed for, at

kommunerne kan delegere myndighedsansvar på tværs af kommunegrænser og til

sundhedsklyngerne. Vi vurderer, at dette er en vigtig løftestang for at indfri

sundhedsklyngernes potentiale.

Almen praksis styrkes til gavn for patienterne

Vi er i Danske Ældreråd glade for, at der sættes ind med en styrkelse af almen praksis

med fokus på lægedækningstruede områder. Det vil yderligere bidrage til mindske

geografisk ulighed i sundhed. I den sammenhæng ønsker vi at understrege, at flere

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

praktiserende læger skal være med til at løfte opgaverne i det nære sundhedsvæsen i

samspil med kommunerne, og at snitfladerne mellem almen praksis og den kommunale

sygepleje således bør være tydeligt beskrevet i kvalitetsplanerne.

Midlertidige pladser skal defineres af hensyn til patientsikkerheden

Den sygepleje, der leveres i kommunen, er en krumtap i det danske sundhedsvæsen, og

derfor er det glædeligt, at lovforslaget lægger op til en tiltrængt sproglig præcisering og

opdatering, der ændrer betegnelsen hjemmesygepleje til kommunal sygepleje.

I samme ombæring må vi gøre opmærksom på, at der i bemærkningerne til lovforslaget

refereres til ”midlertidige pladser” i kommunerne, men der mangler en præcisering af,

hvad midlertidig plads vil sige, hvilke rettigheder patienter har, samt hvilke krav der

stilles til kommunale midlertidige pladser. Der findes i dag ingen krav til det flertal af de

midlertidige pladser, der er oprettet efter servicelovens § 84, hvilket er et stort problem

bl.a. på grund af de udfordringer, det skaber for patientsikkerheden.

Det er vores ønske og forventning, at dette vil blive adresseret af strukturkommissionen,

og at der vil blive taget højde for dette i kvalitetsplanen for de kommunale

akutfunktioner.

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

21. februar 2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar ang. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 24. januar 2023 udkast til lov

om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedsperso-

ner og om sundhedsfaglig virksomhed i høring. Diabetesforeningen takker

for muligheden for at afgive høringssvar.

Diabetesforeningen finder det overordnet positivt, at det nu i sundhedslo-

ven præciseres, at kommunerne har ansvar for at tilbyde patientrettet fo-

rebyggelse. Vi finder det ligeledes positivt, at lovforslagets bemærkninger

understreger, at en styrkelse af den forebyggende indsats i kommunerne

er et nødvendigt greb for at nedbringe hospitalsindlæggelser og lette det

generelt store pres på sundhedsvæsenet.

Bindende kvalitetskrav skal sikre udvikling af højere kvalitet

samt en styret og systematisk indsats

Vi finder det positivt, at der med lovforslagets §118b skabes hjemmel til

at indføre bindende kvalitetskrav til kommunernes sundhedsopgaver. Her

finder vi det særligt vigtigt, at bemærkningerne til lovforslaget tydeliggør,

at der er tale om

bindende

konkrete

kvalitetskrav til kommunerne. Li-

geledes er det positivt, at kvalitetskravene skal sigte på at sikre en

styret

systematisk indsats

, samt en

udvikling

af kvaliteten i forhold til i dag.

Det er desuden vigtigt, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde patient-

rettet forebyggelse gælder både

borgere i risiko for at udvikle sygdomme

og borgere, som allerede er diagnosticeret, som det præciseres i be-

mærkningerne.

Kvalitetskrav haster - som bidrag til at lette presset på sund-

hedsvæsnet

Lovforslagets bemærkninger indeholder en række formuleringer, som pe-

ger på, at udviklingen af kvalitetskrav til kommunerne må forventes at

blive en langstrakt proces, hvor krav udvikles gradvist over en årrække.

Diabetesforeningen kan naturligvis bakke op om, at nationale kvalitets-

krav kan udvikles og forbedres i takt med ny viden og udviklingen i sund-

hedsvæsenet i øvrigt. Samtidig vil vi dog understrege behovet for at holde

Stationsparken 24, st. tv.

2600 Glostrup

Telefon 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

[email protected]

www.diabetes.dk

CVR-nr. DK-35 23 15 28

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fast i ambitionsniveauet fra sundhedsaftalen om relativt hurtigt at få hæ-

vet kvaliteten i den patientrettede forebyggelse og nedbringe behovet for

hospitalsbesøg. Hvis vi skal løse krisen i sundhedsvæsenet, er det tvin-

gende nødvendigt at styrke indsatsen i det nære sundhedsvæsen hurtigt.

Diagnosespecifikke elementer er afgørende for den forebyg-

gende effekt af patientrettet forebyggelse

Vi ved, at god patientuddannelse og sygdomsmestring forebygger forvær-

ring og følgesygdomme til kronisk sygdom. Derfor er det langt fra ligegyl-

digt, hvad indholdet i kommunernes patientrettede forebyggelse er.

For at sikre en god sygdomsmestring - og dermed en god forebyggende

effekt - er der behov for, at patientrettet forebyggelse bl.a. indeholder di-

agnosespecifikke elementer.

For borgere med type 2-diabetes er det eksempelvis afgørende for deres

sygdomsmestring, at de får vejledning i, hvordan kost og motion påvirker

deres langtidsblodsukker. Den forebyggende effekt for denne store mål-

gruppe afhænger af, at tilbuddet formår at støtte dem til at tilpasse deres

livsstil på en måde, der holder langtidsblodsukkeret nede og forebygger

følgesygdomme.

Det betyder ikke, at hele tilbuddet om patientrettet forebyggelse skal

være diagnosespecifikt. Dele af tilbuddet kan afvikles som generiske fore-

byggende tilbud på tværs af diagnoser, men Diabetesforeningen ser det

som helt afgørende, at kvalitetskravene efter § 118b kommer til at om-

fatte krav om diagnosespecifikke elementer målrettet den enkeltes diag-

nose(r).

Vi anerkender samtidig, at kommunerne

–

ligesom resten af sundhedsvæ-

senet

–

oplever udfordringer med at rekruttere de rette specialiserede

kompetencer. Derfor mener vi også, at de nye kvalitetskrav skal lægge op

til, at kommunerne samarbejder

–

eksempelvis inden for sundhedsklyn-

gerne

–

om at udbyde fælles patientrettet forebyggelse. Dermed kan man

sikre både de rette specialiserede kompetencer samt opnå et passende

borgergrundlag i både store og små kommuner, også på de diagnosespe-

cifikke elementer.

Der findes tilmed gode eksempler på, at det kan lade sig gøre og giver

god effekt i praksis. I Region Syddanmark har man udviklet tilbuddet

’Lev

Livet med type 2-diabetes’

, som netop går på tværs af 5 kommuner, der

samarbejder tæt med regionen og almen praksis. Patientuddannelsen i til-

buddet indeholder både diagnosespecifikke såvel som generiske elemen-

ter. Det vil sige, at man både sikrer en god sygdomsforståelse for den en-

kelte ift. egen diagnose og opnår stordriftsfordelene ved at øge borger-

grundlaget via tværkommunalt samarbejde og generiske elementer, hvor

borgerne vejledes på tværs af diagnoser. Desuden gøres der brug af

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

digitale elementer, som kan afbøde for længere afstande og sikre en ef-

fektiv deling og anvendelse af de sundhedsprofessionelle kompetencer på

tværs af kommunerne. Konceptet er netop gjort tilgængeligt for alle kom-

muner og regioner i landet.

Diabetesforeningen mener, at ’Lev Livet med type 2-diabetes’

bør give in-

spiration til udformningen af de kommende kvalitetskrav, fordi det viser

vejen til at sikre høj kvalitet og effekt i en tid med mangel på arbejdskraft

og stort pres på sundhedsvæsenet.

Diabetesforeningens 9 forslag til kvalitetskrav

Diabetesforeningen mener, at de kommende kvalitetskrav efter lovforsla-

gets §118b skal forholde sig til hele borgerens forløb omkring patientret-

tet forebyggelse. Ud over selve indholdet i det kommunale tilbud bør kva-

litetskravene derfor også adressere kommunernes opgave ift. at få flere

borgere ind i tilbuddene og sikre fastholdelse af den forebyggende effekt

efter endt forløb.

Diabetesforeningen har 9 forslag til, hvad de kommende kvalitetskrav ef-

ter § 118b skal adressere:

1. Kommunerne skal arbejde

systematisk med opsporing

af bor-

gere i risiko for de væsentligste kroniske sygdomme ud fra bl.a.

data fra sundhedsprofilen og kommunens eget kendskab til lokale

risikogrupper.

2. Kommunerne skal sikre

rammerne for,

praktiserende læ-

ger

lokalt kender til kommunale tilbud om patientrettet forebyg-

gelse og henviser borgere.

Almen praksis skal forpligtes

til at opnå mål om antal henvis-

ninger til kommunale tilbud.

4. Kommunerne skal give et tilbud om patientrettet forebyggelse

se-

nest 2 uger

efter, at borgeren er blevet henvist eller selv har

henvendt sig til kommunen.

Indholdet

i kommunernes patientrettede forebyggelse skal følge

Sundhedsstyrelsens anbefalinger (for borgere med type 2-diabe-

tes drejer

det sig om ”Anbefalinger

for tværsektorielle forløb for

mennesker med type 2-diabetes

”

) og tilbuddene skal indeholde

sygdomsmestring, fysisk træning, kostvejledning og rygestop.

Diagnosespecifikke elementer skal indgå.

For type 2-diabe-

tes drejer det sig om diagnosespecifikke elementer om sygdoms-

mestring og kost, herunder vejledning i blodsukkermåling og

hvordan borgeren kan bruge og handle på målingerne. Elementer

om fysisk træning og rygestop kan være generiske.

7. Kommunerne skal sikre, at borgerne i patientrettet forebyggelse

får

adgang til vejledning fra de rette kompetencer

ift. deres

diagnose. Fsva. type 2-diabetes skal tilbuddet bygge på faglige

kompetencer fra klinisk diætist, fysioterapeut og sygeplejerske.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kommunerne skal følge op

med deltagerne i patientrettet fo-

rebyggelse fx efter 3 og 12 måneder og derefter hvert 2.-5. år

vurderet ud fra den enkeltes efter behov. Herunder skal kommu-

nerne sikre brobygning til relevante tilbud i civilsamfundet lokalt,

som kan understøtte, at borgeren fastholder en hensigtsmæssig

livsstil ift. diagnose.

9. Kommunerne skal evaluere på effekten af deres tilbud lokalt med

henblik på at udvikle tilbuddet og sikre god effekt for den rele-

vante målgruppe af borgere. Desuden skal kommunerne forplig-

tes til

systematisk dataopfølgning

på en ensartet måde, som

bl.a. inkluderer PRO-data. Der kan eksempelvis også hentes inspi-

ration fra KiAP.

Kvalitetskrav for indsatser efter § 119

Ud over ovenstående forslag til kvalitetskrav til kommunernes tilbud efter

§118b vil Diabetesforeningen desuden pege på, at vi også ser et behov

for, at der på sigt udarbejdes kvalitetspakker og standarder for den gene-

relle borgerrettede forebyggelse under sundhedslovens § 119 med fokus

på populationsbaserede strategier og måltal.

Loven bør fremme tværkommunalt samarbejde - også når det

gælder patientrettet forebyggelse

Diabetesforeningens erfaring er, at der i dag er alt for store forskelle i

kvaliteten på kommunernes tilbud til borgere med kronisk sygdom. Vi an-

erkender, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at løse opga-

verne - eksempelvis kan mindre kommuner have vanskeligere ved at

skaffe de rette specialiserede kompetencer, som er relevante og nødven-

dige for at sikre høj kvalitet og effekt i patientrettet forebyggelse til en

bred målgruppe af diagnoser.

Derfor ser vi også et behov for, at kommunerne i højere grad samarbej-

der på tværs

–

fx i regi af sundhedsklyngerne

–

om at udvikle, udbyde og

bemande tilbud om patientrettet forebyggelse med høj kvalitet og effekt.

Diabetesforeningen vil derfor opfordre til, at det i § 118 eller i udmøntnin-

gen af de konkrete kvalitetskrav præciseres, at kommunerne kan og bør

indgå i tværkommunale samarbejder om patientrettet forebyggelse, der

hvor det kan sikre en mere ensartet høj kvalitet og en samlet set bedre

udnyttelse af ressourcer og kompetencer i sundhedsvæsnet. I den forbin-

delse bør der i forlængelse af lovændringen også arbejdes med at fjerne

barrierer for samdrift både på tværs af kommuner og mellem regioner og

kommuner.

Kvalitetskrav til flere aktører i sundhedsvæsnet

Diabetesforeningen finder det meget positivt, at kvalitetsstandarderne ef-

ter § 118b, jf. bemærkningerne til lovforslaget, kan adressere en omstil-

ling i sundhedsvæsenet og dermed også kan omfatte

krav til

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

opgaveudvikling, tilgængelighed, samarbejde og opgavevaretagelse mel-

lem regioner, kommuner og almen praksis

. En af de store udfordringer for

effekten af kommunernes patientrettede forebyggelse er, at alt for få bor-

gere i dag får et tilbud. Derfor bør kvalitetskravene også kunne adressere

eksempelvis de alment praktiserende lægers opgave ift. at sikre henvis-

ning af borgerne til relevante tilbud i kommunerne.

Vi bidrager gerne til det videre arbejde med kvalitetskrav

Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøf-

telse, står vi naturligvis til rådighed. Diabetesforeningen bidrager også

gerne med data, viden og erfaring fra vores store målgruppe af borgere

med kronisk sygdom. Diabetesforeningen ser frem til at indgå - sammen

med andre relevante parter - i Sundhedsstyrelsens videre arbejde med at

udvikle kvalitetskrav til kommunernes patientrettede forebyggelse.

Med venlig hilsen

Eva Tingkær

Chef for Affairs, Diabetesforeningen

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 20. februar 2023

Ref.: SSH

[email protected]

Hørings-sagsnr.: 2211332

Hørings-dok. nr.: 2526818

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 24. januar 2023 sendt udkastet til lov-

forslaget i offentlige høring, med Ergoterapeutforeningen som høringspart. Lov-

givningen følger op på sundhedsreformen, som blev indgået mellem en række af

folketingets partier den 20. maj 2022. Ergoterapeutforeningen kvitterer for mulig-

heden for at svare på høringen.

Ergoterapeutforeningen er grundlæggende enige i intentionen bag aftalen, og så-

ledes også bag nærværende lovgivning. Det er nødvendigt at fastsætte forplig-

tende kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunale

sundhedsydelser samt regionernes rådgivningsforpligtelse (Den nationale

kvalitetsplan). Ergoterapeutforeningen bakker således op om, at man med nær-

værende lovgivning ønsker at indfører bemyndigelses-hjemme til at fastsætte

disse krav, anbefalinger med videre med tilføjelsen af

§118b

til lovgivningen.

Ergoterapeutforeningen håber på en inddragende proces omkring dette arbejde

med kvalitet og Ergoterapeutforeningen ser frem til at bidrage til processen, være

en del af arbejdsgrupper mv., og være en del af løsningen på at højne kvaliteten.

Ergoterapeutforeninger understreger desuden, at det er væsentligt, at der i arbej-

det med lovgivningen og kvalitetsarbejdet også bliver kigget på at få styrket forsk-

ningsforpligtigelsen i kommunerne. Vi gør også opmærksomme på ergoterapeuti-

ske faglighed med fordel kan understøtte det forebyggende fokus, der også lig-

ges op til i den præciserings af kommunalbestyrelsens rolle, der lægges op til

med indførslen af det nye

Stk. 3 i §119.

De dele af lovændringen, der specifikt omhandler (hjemme)sygeplejeydelser og

de praktiserende læger, har Ergoterapeutforeningen ingen kommentarer til.

Ergoterapeutforeningen står gerne til rådighed med uddybning af dette hørings-

svar om hvordan ergoterapeuter kan bidrage, og det videre arbejde med kvalitet

generelt. Ligesom vi opfordrer til at man inddrager Dansk Selskab for Ergoterapi.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

From:

Mette Lisbeth Johansen <[email protected]>

Sent:

21-02-2023 10:57:10 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Subject:

Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning). Frist: 22/2-2023 (FF ID: 768331)

Sendt til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høringssvar fra Farmakonomforeningen vedr. høring over udkast til lov om ændring af

sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Farmakonomforeningen takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar i forbindelse med en

række lovændringer, der bl.a. vil give ministeren den juridiske ramme, som er nødvendig, for at kunne

lave forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunale sundhedsydelser.

Farmakonomforeningen ser meget positivt på regeringens arbejde med at styrke kvaliteten i det danske

sundhedsvæsen, herunder bl.a. arbejdet med at styrke det nære sundhedsvæsen og udfordringerne i

sektorovergangene ml. primær og sekundær sektor. Vi har dog en bemærkning til den del af lovforslaget,

som vedrører dette dvs. den juridiske ramme, der skal være for, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan udstede bindende kvalitetskrav til kommunernes opgavevaretagelse.

Kvaliteten i de kommunale sundhedsydelser skal styrkes, og nationale kvalitetskrav vil være med til at

sikre en højere standard i ydelser på tværs af hele landet. Farmakonomforeningen ser derfor positivt på

den del af lovforslaget.

Farmakonomforeningen håber dog også, at indenrigs- og sundhedsministeriet vil se på en anden

mulighed for at løfte kvaliteten i kommunerne – her specifikt i relation til medicinområdet. Flere ældre

borgere og kronikere betyder flere medicinrelaterede opgaver på kommunernes pleje- og

sundhedsområde. Samtidig øges kompleksiteten også i medicinhåndteringen omkring den enkelte

patient, da flere borgere end tidligere har mere end en sygdom, og får medicin for flere forskellige

lidelser. Stigningen i de mange medicinopgaver- og kompleksiteten i dem - udfordrer i dag kvaliteten i

medicinhåndteringen i kommunerne.

Kvaliteten i medicinhåndteringen kan styrkes gennem nationale kvalitetskrav, men

Farmakonomforeningen håber også, at ministeren vil se på nødvendigheden i, at farmakonomer

autoriseres for at styrke kvaliteten i de mange opgaver i det nære sundhedsvæsen, som er relateret til

medicin.

Farmakonomer er med deres specialistviden om medicinhåndtering med til at styrke kvaliteten i

medicinopgaverne på kommunale institutioner allerede i dag. Men i dag er den manglende autorisation

en begrænsning for at bruge faggruppens kompetencer optimalt, og det svækker kvaliteten i

opgavevaretagelsen.

En sundhedsfaglig autorisation giver klare retningslinjer i praksis ift., hvad en faggruppe kan og må - og

det styrker derfor opgavevaretagelsen i det tværfaglige samarbejde i den kommunale sundheds- og

plejesektor. Den manglende autorisation er i dag derfor en hæmsko. I praksis opstår der uklarhed ift.

hvad farmakonomer fagligt ”må og kan” uden en autorisation, og det påvirker opgavevaretagelsen

negativt og fordrer ikke til styrket, tværfaglig opgavevaretagelse i et presset sundhedsvæsen.

Den manglende autorisation betyder ligeledes også, at borgerne ikke har samme beskyttelse og

klagemuligheder, når farmakonomer udfører patientnære opgaver. For hvis man ikke er autoriseret – og

der sker alvorlige eller gentagne fejl – er det op til den enkelte arbejdsgiver, hvad der skal ske, hvis der

bliver klaget over en behandling, som den ansatte har været involveret i. Men der sker ikke en

registrering på personen, og man kan ikke fratage en autorisation eller indskrænke et

virksomhedsområde. Et broddent kar kan derfor nemt arbejde videre i samme funktion hos en ny

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

arbejdsgiver. Samtidig føres der heller ikke tilsyn med faggruppen. Når farmakonomer udfører

patientnære opgaver vil den manglende autorisation automatisk betyde, at patientsikkerheden er

udfordret – og det svækker ligeledes også kvaliteten.

Farmakonomforeningen arbejder sammen med Pharmadanmark om at få farmakonomer og farmaceuter

autoriseret. Vi håber, at indenrigs- og sundhedsministeren også vil se på autorisation som et middel til at

styrke kvaliteten i kommunernes sundheds- og plejeydelser.

Med venlig hilsen

Ann-Mari Grønbæk

Formand, Farmakonomforeningen

FARMAKONOMFORENINGEN

METTE LISBETH JOHANSEN

Chefkonsulent

M: 2393 4388

[email protected]

Ramsingsvej 30

2500 Valby

T: 2393 4388

www.farmakonom.dk

Sarah Storm Egeskov ([email protected])

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national

kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning). Frist: 22/2-2023

Sendt

24-01-2023 14:43

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring.

Lovforslaget vedrører ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget skal udmønte dele af den brede politiske aftale om en sundhedsreform, som blev indgået

med størstedelen af Folketingets partier den 20. maj 2022. Lovforslaget skal være med til at skabe bedre

sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i sundhedsvæsenet

samt understøtte bedre lægedækning.

Vedhæftet er:

Til:

Fra:

Titel:



Høringsbrev



Høringsliste



Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 22. februar 2023.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på

[email protected]

med kopi

til

[email protected].

Med venlig hilsen

Sarah Storm Egeskov

Chefkonsulent, Kontor for Borgernær

Sundhed

M 2126

7557

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

FOAs høringssvar vedr. kvalitetsplan, tværkommunale samarbejder mv.

FOA støtter op om ambitionerne i den nye kvalitetsplan. Det er helt afgørende, at der sker en styrkelse af

det nære sundhedsvæsen, og at omstillingen til mere behandling i det nære sundhedsvæsen sker strategisk

og fagligt funderet.

Lovforslaget om kvalitetsplanen har dog det grundlæggende problem, at sundheds- og ældreområdet ikke

tænkes sammen. Når Sundhedsstyrelsen med lovforslaget får mandat til at komme med bindende krav,

gælder det kun ydelserne efter sundhedsloven og ikke efter serviceloven. Denne opdeling giver ingen

mening i en praktisk hverdag, hvor de samme medarbejdere hos de samme borgere løser opgaver efter

både sundhedslov og servicelov. Derfor var et af formålene i arbejdet med en ny ældrelov, at servicelov og

sundhedslov skulle tænkes sammen.

FOA frygter, at der med dette lovforslag slås søm i denne problematiske styringsmæssige ramme med to

forskellige lovgivninger, hvor der i stedet bør være et opgør med den. FOA vil derfor kraftigt opfordre til, at

der allerede nu sker en samtænkning af ældreområdet og sundhedsområdet. Dette skal også sikre, at

Sundhedsstyrelsen får det nødvendige mandat til at skabe de faglige rammer på ældreområdet, som bl.a.

blev anbefalet af det rådgivende panel og ekspertgrupperne i arbejdet med en ny ældrelov.

FOA vil opfordre til, at kvalitetsplanen tænkes nøje sammen med arbejdet i regi af psykiatriplanen, jf. at

psykiatriske patienter nævnes som målgruppe for kvalitetsplanen.

På de næste sider uddybes FOAs bekymringer ligesom lovforslagets øvrige dele kommenteres.

FOA stiller naturligvis gerne op, hvis nogle af pointerne skal udfoldes.

Venlig hilsen

Tanja Nielsen

Sektorformand, Social- og sundhedssektoren

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bemærkninger vedr. kvalitetsplanen

Det har længe været efterspurgt, at der sættes klare krav til det kommunale sundhedsområde, når flere

opgaver flyttes ud af sygehusene. Det er derfor positivt, at den nye § 118 b vil give Indenrigs- og

sundhedsministeren mulighed for at fastsætte forpligtende krav til kommunernes sundhedstilbud.

De senere år har vi set, at kommunerne har overtaget flere sundhedsopgaver, hvilket oprettelsen af de

mange akutpladser og midlertidige pladser er et eksempel på. Desværre har udviklingen båret præg af

tilfældig opgaveflytning som følge af pressede sygehuse, og kvaliteten og rammerne er derfor ikke fulgt

med. FOA ser derfor positivt på, at Sundhedsstyrelsen i højere grad skal rådgive om, hvordan en ændret

opgavevaretagelse kan se ud.

Problemet opstår dog, når der med lovforslaget sættes to streger under adskillelsen mellem ydelser efter

sundhedsloven og ydelser efter serviceloven. Mere specifikt står det i lovforslaget, at ”ministeren kan

fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser, kvalitetskrav hertil samt

tilrettelæggelsen heraf i henhold til sundhedsydelserne.”

For medarbejderne og borgerne i ældresektoren giver det ingen mening at skelne skarpt mellem

servicelovsydelser og sundhedslovsydelser. Det er de samme medarbejdere, de samme borgere og de

samme besøg, som er underlagt to forskellige lovgivninger med helt forskellige krav og styringsmekanismer.

Det giver ingen mening i en praktisk hverdag, og det virker forstyrrende for medarbejderne. En

undersøgelse fra FOA viser, at fire ud af ti ansatte i ældreplejen i høj eller nogen grad oplever udfordringer

med bureaukrati og unødig ventetid, fordi hjælpen i ældreplejen reguleres af forskellige regelsæt.

Et eksempel: Hvis en ældre borger lider af nedsat funktionsevne på grund af en hjerneblødning, vil de

fysiske lidelser høre under sundhedsloven. Hvis borgeren samtidig skal have hjælp til at spise på grund af

lidelsen, så omhandler det serviceloven.

Det er bredt anerkendt, at de to forskellige lovgivninger giver anledning til problemer i praksis. Det blev

bl.a. beskrevet i VIVEs rapport om social- og sundhedshjælpere og -assistenter i kommunerne

samt i

afrapporteringen fra ekspertgrupper og det rådgivende panel vedr. en ny ældrelov.

FOA er derfor stærk kritisk over for lovforslagets skelnen mellem sundhedsydelser og servicelovsydelser. Vi

frygter, at det kommer til at sætte søm i en problematisk lovgivningsmæssig ramme, som allerede i dag

skaber udfordringer for medarbejdere og borgere. Hertil kommer at flere serviceydelser har direkte

indflydelse på sundhed og helbredstilstanden. F.eks

rengøring, der udføres efter SSi’s

retningslinjer for

hygiejnisk rengøring har eksempelvis positiv indflydelse på sundhed og smitteforebyggelse. Hygiejnisk

rengøring er således både en nødvendig forudsætning for sikring af kvalitet i det nære sundhedsvæsen og

samtidig et vigtigt element i forebyggelsesindsatsen.

Samtidig frygter vi, at det ikke giver Sundhedsstyrelsen de nødvendige muskler til at gennemføre den

kvalitetsramme, som blev foreslået i forbindelse med Ældretopmøderne, og som blev bakket op af et meget

bredt udvalg af aktører.

FOA: ”Servicelov og sundhedslov – Udfordringer i ældreplejen ved at yde hjælp efter to lovgivninger” (2023)

VIVE: ”Social-

og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne”

(2021)

”En

ældrepleje med tid til omsorg”

(2022)

Sundhedsstyrelsen:

”Ældretopmødet 2021: Debatoplæg

Status på arbejdet med kvalitet og kompetence” samt

”Ældretopmødet 2021: Inspirationsoplæg

Status på arbejdet med kvalitet og kompetence” (2021)

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Endelig er FOA bekymret for, at kommunerne, medarbejderne og borgerne kommer til at stå i en mere

kompleks styringsmæssig situation, hvis der med hhv. kvalitetsplanen og en ny ældrelov sendes

modsatrettede signaler. Med den ene hånd vil man øge styringen (sundhedsydelserne), mens man med den

anden hånd vil øge frisættelsen (servicelovsydelserne).

Derimod bør der skabes én styringslogik på tværs af det, der i dag er servicelovsydelser og

sundhedsydelser. Frisættelsen af medarbejderne er ikke i modsætning til flere kvalitetskrav eller

kvalitetsrammer for området. Snarere er de hinandens forudsætning: En øget frisættelse af

medarbejdernes faglighed kan øge behovet for, at der kommer klarere faglige rammer.

FOAs klare opfordring er derfor, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ældreministeriet i samarbejde

med Sundhedsstyrelsen får sikret, at kvalitetsplanen og den nye ældrelov bliver tænkt sammen.

Derudover er det vigtigt, at der i takt med, at der flyttes opgaver til det nære sundhedsvæsen og over i

kommunerne følger de nødvendige ressourcer med.

FOA har desuden følgende tekstnære bemærkninger til lovforslagets del om en ny kvalitetsplan:

•

På s. 10 har FOA følgende forslag til tilføjelse (understreget): ”Kvalitetsstandarderne kan f.eks. vedrøre

krav og -anbefalinger til den omfattede målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf, rammerne for

(tværfaglig) sparring, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og

registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning, samt kvalitetskrav i

henhold til retningslinjer fra SSI (NIR)”.

Her bør følgende tilføjes: ”

•

På s. 10 står følgende: ”Dette kan være opgaver som mere hensigtsmæssigt kan varetages tættere på

borgeren, f.eks. i kommunalt regi, på tværs af flere kommuner eller i tværfaglige teams med

speciallæger i almen medicin, sygeplejersker, fysio-

og ergoterapeuter m.v., eller af patienten selv.”.

Det er i denne sammenhæng oplagt at nævne de største faggrupper på det kommunale sundheds- og

ældreområde: social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

•

På s. 11 har FOA følgende forslag til tilføjelse (understreget), som skal tydeliggøre den nye rolle, som

ambulancerne får i disse år: ”Med det nære sundhedsvæsen forstås en samlet betegnelse for

sundhedstilbud, der varetages uden for sygehusene i eller tæt på borgerens eget hjem f.eks. af

kommuner, almen praksis, øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder

privatpraktiserende speciallæger, udgående funktioner fra sygehusene, ambulancepersonale mv. eller

varetages af borgeren selv f.eks. ved hjælp af digitale løsninger.

Bemærkninger vedr. regionernes rådgivning

Jf. den nye

§ 118 b, stk. 2, kan Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for

regionsrådenes rådgivning mv. i forhold til kommunernes opgaver. FOA ser positivt på dette. For at styrke

det kommunale sundhedsvæsen er der behov for en langt større rådgivning fra almen praksis og

sygehusene til kommunerne. Hvis det skal lykkes, skal der skabes bedre rammer for denne rådgivning, så

alle er klar over deres roller, kommunikationsveje mv. Rådgivningen skal ikke være på regionernes ”nåde”,

men skal derimod indgå i klare rammer.

Bemærkninger vedr. kommunal sygepleje

Ifølge lovforslaget skal det ikke længere hedde ”hjemmesygepleje” men

blot kommunal sygepleje. Dette er

en oplagt ændring. Allerede i dag foregår den kommunale sygepleje mange andre steder end i borgerens

eget hjem, herunder på midlertidige pladser, i sygeplejeklinikker, virtuelt mv.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udover ordet ”hjemmesygepleje” fjernes også ordet ”hjemmesygeplejerskeordning”, som erstattes med

sygeplejeordning (§ 139). I lovbemærkningerne er begrundelsen for denne ændring udelukkende, at det

ikke længere skal hedde ”hjemme”, fordi sygeplejen også kan

foregå andre steder. Et væsentligt yderligere

argument bør være, at ordet ”hjemmesygeplejerske” lægger op til, at kun sygeplejersker er udførende af

sygepleje. Snarere ved vi, at store dele af den kommunale sygepleje foretages af social- og

sundhedshjælpere og -assistenter.

Derfor bør følgende tilføjes til lovbemærkningerne:

”Dertil lægger begrebet ”hjemmesygeplejerskeordning” op til, at opgaverne udelukkende varetages af

sygeplejersker. Ved i stedet at bruge begrebet ”sygeplejeordning” tydeliggøres

det, at den kommunale

sygepleje også

varetages af andre faggrupper end sygeplejersker”.

Bemærkninger vedr. tværkommunale samarbejder

Med den nye § 138 stk. 2 lægges op til, at sygeplejen kan udføres i et tværkommunalt samarbejde. Med

den stigende sygeplejefaglige kompleksitet er dette en oplagt vej at gå, så kommunerne i fællesskaber kan

sikre en tilstrækkelig kvalitet.

Der er en længere beskrivelse af de lovgivningsmæssige udfordringer i forhold til myndighed mv.

FOA vil opfordre til, at Indenrigs- og sundhedsministeriet tænker endnu mere i fælles løsninger med fælles

ledelse og fælles økonomi, gerne i regi af de nye sundhedsklynger.

VIVE: ”Social-

og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne”

(2021)

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

From:

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer <[email protected]>

Sent:

26-01-2023 09:12:51 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>

Subject:

SV: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning). Frist: 22/2-2023

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede

arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til

indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at

Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.

Med venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

POLITISK CHEF

+45 7741 7731

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Sarah Storm Egeskov [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. januar 2023 14:44

Til:

Sarah Storm Egeskov

Emne:

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og

initiativer til bedre lægedækning). Frist: 22/2-2023

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til

lovforslag i høring.

Lovforslaget vedrører ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget skal udmønte dele af den brede politiske aftale om en

sundhedsreform, som blev indgået med størstedelen af Folketingets partier den

20. maj 2022. Lovforslaget skal være med til at skabe bedre sammenhæng og

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i

sundhedsvæsenet samt understøtte bedre lægedækning.

Vedhæftet er:

1. Høringsbrev

2. Høringsliste

3. Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle

bemærkninger til udkastet

senest den 22. februar 2023.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed

på

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Med venlig hilsen

Sarah Storm Egeskov

Chefkonsulent, Kontor for Borgernær Sundhed

M 2126

7557

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontor for Borgernær Sundhed

Mail: [email protected]

CC: [email protected]

Gigtforeningen

Gentoftegade 118

2820 Gentofte

[email protected]

Tlf. 39 77 80 00

17. februar 2023

Høringssvar til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og

sundhedsfaglig virksomhed

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte den 24. januar 2023 udkast til lov om ændring af sundhedsloven

og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed i høring.

Gigtforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har i vores høringssvar alene fokuseret

på den del af lovforslaget, der vedrører rammerne for en national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen.

Gigtforeningen ser overordnet positivt på, at lovforslaget og den bagvedliggende sundhedsaftale sætter en

ramme for en kvalitetsudvikling af det nære sundhedsvæsen. Det er der brug for. Kommunerne fik med

kommunalreformen i 2007 hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold

til borgerne, men uden der blev afsat de nødvendige mål og midler til at løfte opgaven. Med dette

lovforslag tages de første skridt til at få rettet op på det.

Med Gigtforeningens øjne skal der være tre faktorer opfyldt for at sikre et reelt løft af det nære

sundhedsvæsen i kommunerne: 1) Bindende kvalitetsstandarder er nødvendige for at sikre ensartede

evidensbaseret sundhedstilbud i alle landets kommuner, 2) Diagnosespecifikt tilbud til borgere med artrose

(slidgigt) er afgørende ift. virkning og berettiget ift. volumen af borgere og 3) Statslig finansiering er

afgørende for implementeringen af kvalitetsstandarderne.

Det vil vi i nedenstående redegøre nærmere for.

Bindende kvalitetsstandarder er nødvendige for at sikre evidensbaseret sundhedstilbud i alle landets

kommuner

Gigtforeningen noterer med tilfredshed, at ministeriet med lovforslaget fastslår, at der tilvejebringes en

juridisk ramme for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Konkret med hjemmel til at

udstede bindende kvalitetskrav til opgavevaretagelsen som del af de kommunale sundhedsydelser.

Det mener vi, at der er brug for. Der er solid evidens

for, at vi kan hjælpe tidligere og flere med gigt med

de rette patientuddannelses- og træningstilbud. Problemet er, at de kommunale tilbud alt for ofte mangler

i dag.

Artrose (slidgigt) er ikke bare en af de mest udbredte gigtsygdomme. Det er også en folkesygdom. Over

425.000 danskere er diagnosticeret med artrose

, som ofte er forbundet med alvorlige smerter og

funktionstab for den enkelte, der er ramt.

Godt Liv med Artrose i Danmark (glaid.dk)

Statens Institut for Folkesundhed (2022): Muskel- og skeletlidelser i Danmark – Nøgletal 2022’

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har tilbage i 2012 og 2016 udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for behandling af

knæ- og hofteartrose baseret på national og international forskning

. Her er anbefalingen, at superviseret

træning og patientuddannelse hos en fysioterapeut skal være første trin, inden vurdering og evt. operation

på sygehuset bør komme på tale.

Problemet er, at det langt fra sker i dag. En videnskabelig undersøgelse udført af SDU og Hvidovre Hospital

fra 2020 viste, at kun 1/3 af patienterne med knæartrose, som blev henvist til evt. operation på sygehuset,

var blevet tilbudt træning og patientuddannelse i primær sektoren

. Det hænger formentlig sammen med,

at det kommunale tilbud mangler mange steder. Den kommunale opgørelse ”Forebyggelse, behandling og

rehabilitering af gigt” fra Kantar-Gallup fra 2021 viste, at kun 34 kommuner svarede, at de havde tilbud til

borgere med artrose

Bindende kvalitetsstandarder er derfor nødvendige, hvis borgerne skal sikres evidensbaserede

sundhedstilbud i alle landets kommuner. De evidensbaserede kvalitetsstandarder skal samtidig bidrage til

at mindske den i dag udbredte geografiske og sociale ulighed i forhold til, hvem der kan få/har råd til den

konkrete sundhedsindsats.

Konkrete kommentarer til bemærkningerne til lovforslaget (Side 10, pkt. 2.1.3.)

Vedr. valg af områder

Det fremgår, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder Sundhedsstyrelsen om at udvikle konkrete

kvalitetsstandarder inden for udvalgte områder. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan og på hvilket grundlag

disse områder udvælges. Gigtforeningen mener, dette skal præciseres og anser følgende tre kriterier som

væsentlige: 1) Stort volumen, 2) Evidens for indsatsen og 3) Hurtig og effektiv implementering.

Vedr. en ændret opgavevaretagelse, som en del af opgaveløsningen:

Det fremgår i bemærkningerne, at nye nationale krav og anbefalinger til sundhedsindsatsen fortsat vil give

mulighed for lokale tilpasninger i forbindelse med implementeringen bl.a. i sundhedsklyngerne.

Gigtforeningen mener, at det er væsentligt for at sikre kvaliteten i tilbuddene, at disse i hele landet baseres

på samme videnskabelige grundlag. Derfor må lokale tilpasninger aldrig ske på bekostning heraf, og evt.

lokale tilpasninger i fx Sundhedsklyngerne bør derfor altid godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Diagnosespecifikt tilbud til borgere med artrose (slidgigt) er afgørende

Gigtforeningen finder det vigtigt, som lovforslaget også lægger op til, at kvalitetsstandarderne sætter krav i

forhold til målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr,

kvalitetssikring og registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning mv.

Artrose er ofte forbundet med smerter og i perioder invaliderende smerter. Det er derfor vigtigt, at borgere

med artrose tilbydes patientuddannelse, hvor de kan få indsigt i sygdommen og konkrete redskaber til at

tackle sygdommen og smerterne samt styrke egenomsorgen.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2012/NKR-Knaeartrose

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2021/NKR-Hofteartrose--ikke-kirurgisk-behandling-og-genoptraening-efter-THA

View of Patients report inferior quality of care for knee osteoarthritis prior to assessment for knee replacement surgery – a cross-sectional study of

517 patients in Denmark (actaorthop.org)

https://www.gigtforeningen.dk/media/5885/forebyggelse-behandling-og-rehabilitering-af-gigt-en-kommunal-kortlaegning-af-kantar.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Som følge af artrose i knæ eller hofte har mange også smerter forbundet med træning af de berørte led,

hvilket kan få mange til at holde sig fra træningen. Her er det nødvendigt med en fysioterapeut, der kan

vejlede, hvordan man kan træne – også på trods af smerter – uden man overbelaster leddet med artrose.

Med andre ord kan man ikke bare give adgang for borgere med artrose til det kommunale træningscenter.

Det kræver superviseret træning med en fysioterapeut. Her er der til gengæld evidens for, at træningen

både kan højne livskvalitet, formindske smerter og forbedre den fysiske funktion.

Mere end 425.000 danskere har som nævnt artrose heraf 270.000 i knæet

. Gigtforeningen har sammen

med KL og Hjerteforeningen i et fælles udspil ”Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom”

præsenteret syv principper og anvist to konkrete patientforløb i fremtidens nære sundhedsvæsen

. Det ene

patientforløb er for knæartrose, hvor implementeringen af kvalitetsstandarder kunne være et godt sted at

starte.

Udover at der allerede er stærk evidens og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i forhold til træning ved

knæartrose, så vil træningen også betyde, at flere holder kroppen fysisk aktiv og dermed potentielt kan

forbygge andre kroniske sygdomme. Kan vi forebygge knæoperationer, kan vi ikke alene aflaste

sygehusene. Vi kan også skåne patienterne for en indgribende operation og tilbyde en endnu bedre indsats

end i dag, hvor der først er hjælp at hente efter måske flere år med smerter, sygemeldinger og nedsat

livskvalitet. Det ville være en mærkbar forbedring, hvis den praktiserende læge i fremtiden ikke bare sender

borgeren hjem med smertestillende medicin, men også med en henvisning til et forebyggende kommunalt

tilbud.

Derudover er der også et tilstrækkeligt stort volumen af borgere med knæartrose i hver enkelt kommune

til, at der kan oprettes et diagnosespecifikt tilbud indeholdende patientuddannelse og træning til dem. Da

en del af borgene med knæ-artrose samtidig har behov for vægttab (anbefalet i faglige retningslinjer), vil

det samtidig være relevant for nogen også at deltage i vægttabskurser af mere generisk karakter.

Konkrete kommentarer til bemærkningerne til lovforslaget(Side 10, pkt. 2.1.3.)

Vedr. omstilling så flere opgaver løses tættere på borgerne frem for på sygehusene

Gigtforeningen bakker op om, at indsatserne i kvalitetsstandarder kan bidrage til, at der kan ske en gradvis

omstilling til, at flere indsatser løses tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen frem for f.eks. på

sygehusene. Så tidlige og forebyggende indsatser i det nære sundhedsvæsen kan mindske eller fjerne

behovet for mere behandlingskrævende indsatser. Det vil være tilfældet, såfremt der udarbejdes

kvalitetsstandarder på artrose området, idet færre med hofte/knæ artrose i så fald vil skulle henvises til

vurdering og evt. operation på sygehus, såfremt det var tilbud om træning og patientuddannelse i

kommunerne.

Vedr. en eller flere kvalitetsstandarder på et område

Det fremgår af bemærkningerne, at der kan udarbejdes en eller flere kvalitetsstandarder på et område.

Formålet hermed er at opnå kvalitet og sammenhæng for både somatiske og psykiatriske patienter.

Gigtforeningen finder det uklart, hvad der menes hermed og ønsker dette præciseret nærmere.

KL’s beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

https://www.kl.dk/media/53964/udspil-om-kronisk-sygdom-kl-gigtforeningen-og-hjerteforeningen-010223.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statslig finansiering er afgørende for implementeringen af kvalitetsstandarderne

Gigtforeningen ser det som en nødvendighed, at der følger statslig finansiering med til implementeringen

af kommunale kvalitetsstandarder målrettet patientrettet forebyggelse for borgere med kroniske

sygdomme. Derfor kvitterer Gigtforeningen også for, at der er afsat godt 100 mio. kr. årligt til indførelsen af

kvalitetsstandarderne. Fordelt på landets 98 kommuner er det dog en begrænset sum, og det er langtfra

tilstrækkeligt til et réelt og tiltrængt løft af det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Det er derfor

nødvendigt, at kvalitetsplanen og antallet af kvalitetsstandarder udbygges i kommende økonomiaftaler og

finanslove, så kommunerne kan hjælpe tidligere og flere med kronisk sygdom. Det vil gavne borgerne med

kronisk sygdom, aflaste sygehusene og være en samfundsøkonomisk gevinst.

Kraka Advisory har med analysen ”Potentialet ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt” fra

2021 påvist, at der med den rette indsats med træning og patientuddannelse til borgere med artrose er en

væsentlig besparelse for det offentlige på 5.000 kr. pr. borger i den erhvervsaktive alder. Det er

sammenlagt en besparelse på 500 mio. kr. årligt, fordi man ved at sætte ind tidligere blandt andet kan

forebygge hospitalsomkostninger og langvarig sygefravær

Rapporten konkluderer dog også, at der på trods af positive nettogevinster for de offentlige finanser kan

være økonomiske incitamentsproblemer, som kan være en hindring for, at forløbene bliver gennemført.

Kommunen vil i de fleste tilfælde stå for hele omkostningen til det patientrettede forløb, men vil ofte kun

realisere en mindre del af gevinsten, der til gengæld i højere grad tilfalder region og stat. Statslig

finansiering er derfor nødvendig, hvis tilbuddet skal sikres i hele landet.

https://kraka-advisory.com/sites/default/files/2021-

10/Potentialet%20ved%20investering%20i%20bedre%20tilbud%20til%20mennesker%20med%20gigt_0.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

E-mail:

[email protected]

Dato: 20. 02 2023

Direkte tlf.: 51 60 34 14

E-mail: [email protected]

Høringssvar over lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundheds-

personer og sundhedsfaglig virksomhed

Sundheds- og Ældreministeriet har den 24. januar fremsendt udkast til lov om ændring af sundhedsloven,

hvormed loven skal skabe rammerne for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidigere

regler for etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til læger i områder med

lægemangel, samt regler om fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.

Overordnet mener Hjerteforeningen, at forslaget er positivt, og at dette er en helt nødvendig forudsætning for

en sikring af patienternes samlede behandlings kvalitet. Det er positivt, at Indenrigs- og sundhedsministeren

ifølge forslaget vedr. §118b gives hjemmel til at fastlægge kvalitetsstandarder for kommunale sundhedsydelser

efter kap. IX, samt at ændringsforslaget fastslår et kommunalt ansvar for den ”patientrettede forebyggelse”,

som del af §119. Det er to centrale ændringer af sundhedsloven, hvis der skal kunne opnås en ensartet

mindstekvalitet i ydelser, samt være mulighed for at stille krav til monitoreringen af kvaliteten og effekten af

de kommunale sundhedsydelser.

Hjerteforeningen konstaterer dog, at ændringsforslaget ikke indeholder lovgivningsmæssige løsninger på

udfordringer med samdrift mellem regioner og kommuner, når det gælder delt økonomi og delt ansvar. Dette

forhindrer fortsat et fælles ansvar for optimal organisering og øger risikoen for suboptimering til skade for

sammenhæng i behandlingen.

Hjerteforeningen har desuden i nedenstående skema konkretiseret nogle af de afledte bekymringer, som vi

finder særligt væsentlige i forbindelse med- og i forlængelse af en evt. vedtagelse af forslaget. Vi står

naturligvis til rådighed for uddybning og sparring, hvis dette ønskes.

Overordnede kommentarer til lovudkastet

Tema

Bemærkning

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Efterfølgende

Udmøntning af

Der er ifølge Hjerteforeningens egen patientundersøgelse (Livet med en

Hjertesygdom)

samt

konklusioner

seneste

årsrapport

fra

Dansk

kvalitetsstandarder Hjerterehabiliteringsdatabase store variationer i hvilke rehabiliteringstilbud patienter

(kvalitetspakken)

for den

patientrettede

forebyggelse

modtager – både mellem regioner og mellem kommuner. Endvidere har en

undersøgelse i region midt vist, at 29 % af borgere, som påbegyndte

rehabiliteringsforløb i kommunerne, faldt fra forløbet.

Både indholdet i den

patientrettede forebyggelse, kvaliteten samt overgangen mellem sektorerne varierer

altså mellem kommunerne, og der mangler systematiske data for kommunernes tilbud

og indhold, som muliggør datadrevet kvalitetsudvikling. På denne baggrund finder

Hjerteforeninger det vigtigt, at Sundhedsstyrelsens og Sundhedsdatastyrelsens

udarbejdelse af kvalitetsstander fastsætter fagligt funderede krav til den patientrettet

forebyggelse (inkl. data til den datadrevede udvikling heraf) og således dels tager

udgangspunkt i de eksisterende faglige anbefalinger. Dels fra Sundhedsstyrelsens

diagnosespecifikke anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med

hjertesygdom. Dels fra Dansk Cardiologisk Selskabs Behandlingsvejledning vedr.

rehabilitering (kapitel 29) og endelig fra Hvidbog om rehabilitering (Rehpa).

Hjerteforeningen forventer således, at de eksisterende anbefalinger til kommunerne

(Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme) alle

ophæves til mindstekrav, og at disse udvides med udgangspunkt i de ovenfor anførte

diagnosespecifikke faglige anbefalinger fx i forhold til retningslinjer, som sikrer

patiens sikkerhed ved visitationen til fysisk træning og garanterer tilbud om

psykosocial rådgivning fx i forhold til angst og depression.

Selvom lovforslaget anvender begrebet ”patientrettet forebyggelse” er det afgørende,

at anbefalingernes karakter afspejler principperne for rehabilitering, og dermed tager

udgangspunkt i patientens funktionsevne fra et helhedsorienteret perspektiv – herunder

de psykologiske og sociale udfordringer ved hjertesygdom og pårørendeperspektiver.

Kvalitetsstandarder bør endvidere eksplicit kunne muliggøre differentierede indsatser,

hvor mindstekravene afspejler og muliggør løsning af de individuelle behov, borgerne

har. Dvs. at borgere med mere komplekse problemstillinger fx kan have krav på flere

og mere intensive indsatser.

Side 2 af 4

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dette forudsætter også, at anbefalingerne tilgodeser et tværsektorielt perspektiv i

kommunerne og medtager en fordring om et aktivt koordineret samarbejde mellem

sundhed og fx det sociale og beskæftigelsesmæssige sektorområde i kommunerne.

Endelig bør kvalitetsstandarder vedrørende datadrevet kvalitetsudvikling integrere

prodata og sikre, at patienternes oplevelser af kvalitet og effekt inddrages i udviklingen

af tilbud. Der bør også gives muligheder for forskning, der understøtter udvikling af

ny evidens og øget kvalitet.

Kvalitetsstandarderne

bør

omfatte

anbefalinger

til

nødvendige

lokale

organisatoriske forudsætninger fx i forhold til fagligheder, udstyr og patientvolumen

for at den faglig kvalitet kan opretholdes og udvikles lokalt. Der kan her med fordel

bruges erfaringer med udarbejdelse af specialeplaner fra det regionale område.

Kvalitetsstandarder bør også omfatte prehabilitering, at få flere patienter ind i

rehabilitering - herunder med et fokus på social ulighed (gerne med måltal for

henvisninger fra almen praksis og region og måltal for frafald undervejs), samt tiltag

til at sikre fastholdelse af effekterne af rehabiliteringsforløbet fx gennem brobygning

til civilsamfundsorganisationer, og endeligt bør de inkludere en løbende systematisk

opfølgning på patienter efter endt forløb.

Perspektiver ved

vedtagelse af

§118b stk 2.

Hjerteforeningen anbefaler, at der - ud over krav til at understøtte primærsektoren med

adgang til løbende faglig specialistrådgivning - også udarbejdes forpligtende krav til

regionerne i forhold til kompetenceudviklingen af kommunale sundhedsprofessionelle

for så vidt angår diagnosespecifikke vidensområder af betydning for kvaliteten af

rehabiliteringstilbuddene.

For

hjerte-kar-patienter

bør

der

ske

kompetenceudvikling af det kommunale sygeplejefaglige rehabiliteringspersonale

med

udgangspunkt

relevante

elementer

fra

regionernes

kardiologiske

efteruddannelse for sygeplejersker.

Perspektiver ved

indførelsen af

§118b for den

”borgerrettede

forebyggelse”

§119 stk 1 og 2

Der er aktuelt ingen bindende kvalitetskrav til kommunalbestyrelsernes varetagelse af

§119 stk. 1 eller stk.2. Kommunerne har således kun de vejledende anbefalinger fra

”Forebyggelsespakkerne” fra Sundhedsstyrelsen.

Hjerteforeningen ser gerne, at Regeringen som konsekvens af indførelsen af §118b

også beder Sundhedsstyrelsen udarbejde kvalitetsstandarder for den borgerrettede

forebyggelse med bindende mindstekrav og et fokus på brug af populationsbaserede

Side 3 af 4

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

data og målsætninger. Kravene bør fx omfatte krav til systematisk udbredelse af viden

om muligheden for rygestoprådgivning og sikre den tilhørende nødvendige

driftskapacitet. Men Sundhedsstyrelsen bør i det hele taget få til opgave at gennemgå

hvilke forebyggelsestilbud og dataindsamlingsmetoder, som ud fra evidensbaserede

viden med fordel kan gøres til genstand for mindstekrav og dermed sikre at nationale

mål for forebyggelse af sygdom i Danmark kan gennemføres.

Med venlig hilsen

Anne Kaltoft

Adm. direktør

Side 4 af 4

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

KL-høringssvar vedr. lovforslag om kvalitetsplaner mv

KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar.

KL skal indledningsvis anerkende, at regeringen med dette lovforslag

tager et vigtigt skridt mod den omstilling af sundhedsvæsenet, som er

helt afgørende, hvis vi også i fremtiden vil sikre bæredygtige og robuste

sundhedstilbud til alle med behov. Ved at omstille sundhedsvæsenet skal

der skabes plads til, at langt flere borgere kan få indsatser i det nære

sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på patienter med de mest

specialiserede behov.

Det kræver, at hele sundhedsvæsenet handler på en ny måde og at man

i langt højere grad end i dag f.eks. systematisk bruger teknologi, træning

og patientuddannelse, differentierer indsatsen, understøtter borgernes

egenmestring og overlader et større ansvar til patienter, der godt kan

tage det. Og det forudsætter, at man fra nationalt hold prioriterer de

tilbud, der ligger uden for sygehusene, som er en forudsætning for et

robust samlet sundhedsvæsen.

KL har i det følgende en række generelle kommentarer til lovforslaget. KL

har herudover til slut nogle mere tekstnære bemærkninger.

Generelle kommentarer

Bemyndigelse til at fastsætte bindende krav til kommuner og regioner

KL skal bemærke, at en bemyndigelse til indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte bindende krav til kommuner og

regioner om indsatser efter sundhedslovens afsnit lX er vidtgående. Til

sammenligning kan Sundhedsstyrelsen stille krav til sygehusene i forhold

til indsatser på lands- og landsdelsfunktioner, hvorimod

Sundhedsstyrelsen alene kan komme med anbefalinger til sygehusene

på hovedfunktionsniveau uagtet at størstedelen af sygehusenes aktivitet

sker på hovedfunktionsniveau. Med lovforslaget får Sundhedsstyrelsen

således mere vidtgående beføjelser fht at stille krav til

opgavevaretagelsen i kommunerne end det er tilfældet for hospitalerne.

KL skal derfor også understrege, at det er helt afgørende, at relevante

parter, herunder driftsherrerne, løbende inddrages i drøftelse af konkrete

tiltag til udmøntning af denne bemyndigelse, jf. også neden for.

KL skal bede ministeriet uddybe, om ministeren udover at fastsætte

nærmere regler for indsatsen efter sundhedslovens afsnit lX med

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

lovforslaget også bemyndiges til ved bekendtgørelse at regulere

opgavevaretagelsen i kommuner og regioner, konkret f.eks. flytte

(omlægge) opgaver, der i dag er henlagt til regionerne, til kommunerne

(se f.eks. lovforslagets side 11, næstsidste afsnit eller side 40 midt for).

Er dette tilfældet, så vil ministeren få hjemmel til at ændre i

myndigheders opgaver udenom Folketinget, hvilket er meget vidtgående.

National kvalitetsplan og kvalitetsstandarder for det nære

sundhedsvæsen

KL bakker op om, at en national kvalitetsplan skal ”understøtte

nytænkning af opgaveløsningen, så nye og bedre teknologier og

behandlingsformer løbende tages i brug som en del af

omstillingsprocessen”.

KL bakker også op om, at en national kvalitetsplan forstås som ”drivkraft

for en strukturel ændring af sundhedsvæsenet, hvor der bliver sat ramme

og retning for en ændret opgaveløsning og omstilling af indsatserne uden

for sygehusene”.

Kvalitetsstandarder for det nære sundhedsvæsen

KL bakker op om, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale

kvalitetsstandarder for det nære sundhedsvæsen. KL mener, at nationale

kvalitetsstandarder bør understøtte kommunernes opgavevaretagelse og

sikre klarhed om, dels hvad der er en kommunal henholdsvis regional

opgave; dels sikrer en national ramme for dialog om kompetencer og

kapacitet i kommunerne i takt med, at flere borgere får indsatser i det

nære sundhedsvæsen.

KL skal i den forbindelse anbefale, at Sundhedsstyrelsen i det kommende

arbejde lader sig inspirere af de syv principper for fremtidens behandling

af kronisk sygdom fra Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL.

Principperne kan hentes her:

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL i

fælles front: Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom

KL noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at ”en ændret

opgaveløsning som en del af omstillingsprocessen vil kræve dialog og

aftale mellem de involverede parter”. Det er efter KL´s opfattelse helt

afgørende med en løbende dialog om den mest hensigtsmæssige

anvendelse af sundhedsvæsenets samlede kapacitet – ikke mindst

begrænsede personaleressourcer – og herunder at sikre, at der løbende

følger finansiering med i takt med en ændret opgaveløsning/forpligtende

krav til kommunerne.

KL noterer sig også, at kvalitetsstandarderne skal sikre en

kvalitetsudvikling af de kommunale akutfunktioner og af de patientrettede

forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. KL undrer sig i den

forbindelse derfor også over, at det af lovforslagets side 10 nederst

fremgår, at også psykiatriske patienter skal omfattes af arbejdet med

kvalitetsplan og -standarder. Dette bl.a. henset til, at langt størstedelen af

de opgaver, som kommunerne i dag løfter på det psykiatriske område,

reguleres efter Lov om Social Service (socialpsykiatrien) og således ikke

er omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i dette lovforslag.

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regional rådgivning af kommuner

KL bakker op om, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler for regionsrådenes, herunder almen praksis

rådgivning m.v. af kommunerne i forhold til indsatser efter

sundhedslovens afsnit lX.

KL skal i den forbindelse opfordre til, at der fastsættes konkrete og

entydige krav til sygehuse og almen praksis om rådgivning af

kommunerne og om behandlingsansvarlig læge i de enkelte patientforløb.

Forpligtende krav til sygehuse og almen praksis vil sikre ensartede

rammer for den regionale rådgivning og dermed også understøtte mere

lighed i sundhed på nationalt plan. Kravene kan, for så vidt angår

rådgivning fra sygehuse, med fordel tage udgangspunkt i de gode

erfaringer fra Region Hovedstaden om 72 timers behandlingsansvarlig

læge, som allerede lanceret som led i forhandlingerne om en akutplan.

Rådgivning fra sygehuse er dog mere og andet end rådgivning efter

udskrivning af konkrete patienter. Kommunerne oplever i dag stor forskel

på, hvilken rådgivning de tilbydes fra sygehuse og sygehusafdelinger og i

hvor høj grad den rådgivning der tilbydes, er defineret ud fra

kommunernes behov for rådgivning. Almen praksis er en tæt

samarbejdspartner for kommunerne og en afgørende spiller, hvis

omstilling skal ske. Lovforslaget kunne med fordel beskrive bedre,

hvordan almen praksis’ rolle sikres i omstillingen.

Klare rammer for adgang til medicin og remedier

KL skal opfordre til, at ministeriet tydeliggør sygehusenes ansvar for at

levere medicin og remedier til borgerens fortsatte behandling, når denne

er afsluttet fra sygehus til videre behandling i eget hjem/midlertidig plads

i kommunen. Kommunerne oplever stor forskel i sygehusenes praksis på

dette område. Tydeligere rammer for sygehusene vil styrke

patientforløbet og dermed bl.a. reducere risikoen for en akut

genindlæggelse.

Mere systematisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud

KL skal opfordre til, at man nationalt opfordrer til og styrker

opmærksomheden på, at sygehuse og almen praksis henviser borgere

med kronisk sygdom til kommunale forebyggelsestilbud i langt højere

grad end tilfældet er i dag, hvor der er store forskelle i henvisningspraksis

på tværs af sygehuse, sygehusafdelinger og praktiserende læger. KL

skal i den forbindelse understrege, at en standardisering af

henvisningspraksis forudsætter styrket kapacitet i kommunerne, jf. også

bemærkninger omkring finansiering neden for.

Forpligtigelse til at tilbyde patientrettet forebyggelse efter

sundhedslovens § 119, stk. 3.

KL noterer sig, at det med lovforslaget ekspliciteres, at

”kommunalbestyrelsen tilbyder patientrettet forebyggelse og

sundhedsfremmende indsatser i kommunen”. Og videre, at tilføjelsen i §

119, stk. 3, er en ”formel kodificering af allerede eksisterende praksis”

henset til, at ”kommunerne allerede har patientrettede

forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”. KL bemærker i den

forbindelse, at den nuværende bestemmelse i sundhedsloven er af en så

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

overordnet karakter, at nævnte præcisering og de kommende

kvalitetsstandarder er en markant ændring i forhold til gældende praksis

og således ikke blot en formel kodificering af allerede eksisterende

praksis.

KL noterer sig, at en kvalitetsstandard for forebyggelsestilbud til borgere

med kronisk sygdom vil forpligte kommunerne til at efterleve en række

nationale konkrete krav til indsatsen. Konsekvenserne af de(n) konkrete

kvalitetsstandard skal derfor også løbende drøftes ift. økonomisk

kompensation til kommunerne for at efterleve nationale krav til indsatsen,

uagtet den hidtidige kommunale praksis på området, jf. oven for, som vel

at mærke alene bygger på nationale anbefalinger. KL er derfor heller ikke

enig i, at den forslåede ændring ikke vil indebære ændringer i praksis.

KL bemærker, at en kommende kvalitetsstandard alene bør have fokus

på indsatsen til borgere med kronisk sygdom og ikke ”borgere i risiko for

at udvikle sygdomme”, som lovforslaget også tydeliggør kommunernes

forpligtelse over for og som ret beset omfatter store dele af den danske

befolkning. Fx er 50 pct. af danskerne overvægtige og dermed i risiko for

at udvikle kronisk sygdom. Den brede borgerrettede forebyggelse, som

alle kommuner gennem mange år har arbejdet målrettet med, og som

handler om at skabe gode rammer for en sund levevis, omfatter også

gruppen af borgere i risiko for at udvikle sygdom. En yderligere og evt.

mere håndholdt og individuel indsats overfor borgere i risiko for at udvikle

kronisk sygdom vil være en voldsom og ganske ressourcekrævende

indsats, som vil kræve en markant tilførsel af kapacitet i kommunerne.

KL skal endelig understrege, at det er afgørende, at arbejdet med

nationale kvalitetstandarder tager udgangspunkt i en generisk tilgang.

Det er både velkendt og dokumenteret, at fysisk nærhed til

forebyggelsestilbud har en stor betydning for borgernes tilslutning og

deltagelse. Derfor må de kommende krav til tilbuddene ikke betyde en

centralisering, som gør, at tilbuddene rykker fysisk væk fra de borgere,

som har de allerstørste behov. Dette ville betyde øget ulighed i sundhed.

Det er også vigtigt at arbejdet kommer til at tage udgangspunkt i, at

borgere er forskellige og har forskellige behov, uafhængigt af deres

diagnose. Der er således gode erfaringer med at tilbyde forebyggelse og

træning til specifikt til fx modne mænd eller etniske minoriteter. Endelig

bemærker KL, at flere og flere danskere lider af flere samtidige

sygdomme, hvilket forebyggelsestilbuddene også i fremtiden skal kunne

rumme.

Visitation til tilbud efter sundhedslovens § 119, stk. 3.

KL skal foreslå, at det i lov eller bekendtgørelse ekspliciteres, at almen

praksis og sygehus kan

henvise

borgere til tilbud efter sundhedslovens §

119 og at det er kommunalbestyrelsen, der

visiterer

til tilbud efter samme

lov via en afklarende samtale. En lignende bestemmelse om visitation

gælder hjemmesygepleje efter sundhedslovens §§ 138 og 139.

KL skal også foreslå, at det i lovforslaget tydeliggøres, at borgerne ikke

har ret til tilbud efter § 119, stk. 3, men at det altid er en konkret faglig

vurdering, der, bl.a. på baggrund af borgerens funktionsevne, motivation,

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ressourcer og kompetencer i øvrigt, afgør rammerne for et evt.

kommunalt tilbud, jf. også de syv principper for fremtidens behandling af

kronisk sygdom, hvor en af principperne handler om at differentiere

indsatsen. Konkret kan det ske ved, at det i lovforslagets § 119, stk. 3

tydeliggøres, at ”kommunerne tilbyder patientrettet forebyggelse og

sundhedsfremmende indsatser i kommunen [til borgere med særlige

behov]”.

Finansiering

KL anerkender, at der med den politiske aftale fra maj 2022 er afsat

midler til de reviderede kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

og til regional rådgivning heraf (i alt 125 mio. årligt fra 2023 og frem) og

til kvalitetsstandarder for patientrettede forebyggelsestilbud til borgere

med kronisk sygdom (godt 100 mio. kr. i 2023 stigende til 130 mio. kr. fra

2029 og frem).

KL bemærker, at kommunerne med de afsatte midler i 2023 kan ansætte

i alt 167 sygeplejersker. Det svarer til, at en gennemsnitskommune vil

kunne ansætte godt 1�½ ekstra sygeplejerske. Det er KL´s vurdering, at

denne opnormering langt fra vil stå mål med de markante forventninger til

indsatsen til borgere med kronisk sygdom, som regeringen med den

kommende kvalitetsplan lægger op til.

KL finder, at de må være en grundpræmis, at de økonomiske,

ressourcemæssige og faglige konsekvenser afdækkes systematisk i

forbindelse med kvalitetsstandarderne. Her kan der fx skeles til, hvordan

man i dag regionalt eller mellem regioner og enkeltkommune indgår

aftaler om opgaveoverdragelse. KL har, med udgangspunkt i regionale

tjeklister, udarbejdet en tjekliste til dette, som kan ses her

Tjekliste til

vurdering af konsekvenser ved omstilling og opgaveoverdragelse i det

nære sundhedsvæsen

KL ser på den baggrund frem til løbende drøftelser med regeringen om

de økonomiske konsekvenser af kvalitetsstandarder målrettet de

kommunale tilbud efter sundhedslovens afsnit lX eller konsekvenserne af

en omlægning af opgaver til det nære sundhedsvæsen i øvrigt inden for

rammerne af en national kvalitetsplan.

Hjemmesygepleje

KL bakker op om, at ”hjemmesygepleje” med lovforslaget erstattes med

”sygepleje” og at det hermed tydeliggøres, at opgaverne kan foregå uden

for borgerens eget hjem.

KL imødeser i den forbindelse, at gældende bekendtgørelse og

vejledning justeres jf. oven for og i øvrigt opdateres i forhold til den

udvikling den kommunale sygepleje har gennemgået gennem det

seneste årti.

Mellemkommunale samarbejder

KL bakker op om muligheden for ved mellemkommunale samarbejder at

kunne visitere på tværs af kommunegrænser.

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KL bemærker, at den enkelte kommunalbestyrelse med lovforslaget

fortsat bevarer myndighedsansvaret for den kommunale sygepleje,

herunder også den del, der er henlagt til et mellemkommunalt

samarbejde og at hver enkelt kommunalbestyrelse derfor også skal

fastlægge serviceniveau m.v. for opgaver henlagt til det

fælleskommunale samarbejde. KL undrer sig i den forbindelse over, at

det på side 45 midt for kan læses som at kommunerne i tværkommunale

samarbejder bl.a. kan lave fælles visitationskriterier.

KL bemærker i forlængelse heraf, uagtet kommunernes øgede

fleksibilitet, at der formentlig ikke kan høstes

afbureaukratiseringsgevinster herved givet det øgede behov for

kommunikation kommunerne imellem.

KL bemærker også, at udbredelse af mellemkommunale samarbejder

fordrer en drøftelse af behovet for mellemkommunal refusion på

sundhedsydelser.

KL skal endelig og generelt bemærke, at om end mellemkommunale

samarbejder kan øge patientgrundlaget, risikerer mellemkommunale

samarbejder også at øge borgerens afstand til et givent tilbud, hvilket har

konsekvenser for borgerens tilslutning til tilbuddet, jf. ovenfor.

Regionsklinikker

Det er afgørende for KL, at der er lægedækning i alle områder af landet

og at alle borgere har adgang til en praktiserende læge. KL bakker derfor

også op om muligheden for, at regionen kan etablere og drive en klinik,

som leverer almen medicinske ydelser i fald regionsrådet ikke kan

afsætte et ydernummer.

Tekstnære bemærkninger

- Iflg. § 119 nyt stk. 3 tilbyder kommunalbestyrelsen patientrettet

forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Efter §

119, stk. 2 etablerer kommunalbestyrelsen forebyggende og

sundhedsfremmende tilbud til borgeren. Hvad er forskellen mellem

”tilbyder” og ”etablerer”?

- Øverst side 6 nævnes alene krav til kommunernes sundhedsydelser.

Nævn også gerne krav til regionernes rådgivningsforpligtelse.

- Udfordringerne med lægedækning er beskrevet meget grundigt og

underbygget med tal og fakta, mens udfordringsbilledet for

kvalitetsplanen er noget mere sparsomt beskrevet.

- Den lange beskrivelse af reglerne for specialeplanlægning

forekommer mindre relevant.

- Øverst side 9 står at rådgivning fra regioner til kommuner allerede er

en del af sundhedsvæsenets praksis. Dette er korrekt, men det bør

fremgå at der er stor variation i den rådgivning der tilbydes. I det hele

taget anbefaler KL at regionernes rådgivningsforpligtelse skrives

mere integreret ind i teksten om omstilling. Det står fx ret dekoblet på

side 12 midt for.

- Det fremgår af lovforslaget, at kvalitetsstandarderne kan vedrøre

krav/anbefalinger til monitorering (side 10). Det er i den forbindelse

vigtigt, at kvalitetsmonitoreringen bygger på Fælles Sprog lll på §

119, som netop nu implementeres i kommunerne.

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår på side 14 at kommunernes forpligtelse til at tilbyde

patientrettet forebyggelse tydeliggøres. ”Tydeliggøres” bør erstattes

af ”etableres”, idet forpligtelsen ikke har eksisteret før som et krav.

Dato: 22. februar 2023

Sags ID: SAG-2023-00488

Dok. ID: 3303301

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3852

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 7

KL skal afslutningsvis tage forbehold for lovforslagets økonomiske

konsekvenser og senere politisk behandling.

Med venlig hilsen

Hanne Agerbak

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

07.02.2023

Att: Sarah Storm Egeskov

Høringssvar fra foreningen af Kommunale Velfærdschefer til: Udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning)

Sendt til: Kontor

for Borgernær Sundhed på

[email protected]

C.c.:

[email protected].

Foreningen for Kommunale Velfærdschefer (KV) takker for muligheden for at indgive høringssvar

på sagen, og har følgende bemærkninger hertil.

Helt generelt bakker KV op om forslaget til ændringerne i sundhedsloven og autorisationsloven og

ser positivt på indsatsen for at øge kvaliteten på denne del af sundhedsområdet. Det gælder bl.a.

de kommunale akutfunktioner, som spiller en stadig større rolle i det nære sundhedsvæsen. De

kommunale akutpladser kunne med klarere rammer få et mere tydeligt mandat og

arbejdsområde. Dog vil ændringerne stille større krav til kommunernes økonomi, brug af

ressourcer mm., hvorfor et økonomisk råderum bør følge med i implementeringen heraf.

At indføre en national kvalitetsplan for kommunerne kræver bl.a. en understøttende funktion til

kommunerne samt en massiv efter-/videreuddannelse af personale, da medarbejdergrupperne

repræsenterer et bredt spænd af kompetencer og kompetenceniveauer, i.e. fra ufaglært til

længere videregående uddannelser. At sikre kvaliteten på tværs af alle kommuner vil som allerede

nævnt kræve en øget finansiering, og KV stiller sig uforstående overfor ministeriets beskrivelse af,

at det ikke er en varig udgift. At sikre kvaliteten kræver, at kommunerne investerer i en

kvalitetsorganisation samt laver et varigt løft af kompetenceniveauet i flere af

medarbejdergrupperne, - og set i lyset af de stigende rekrutteringsudfordringer, kræver det en

stor investering.

KV hilser overvejelserne om ændring af betegnelsen

hjemmesygepleje

til

sygepleje

velkommen.

Det kan bidrage til at understøtte ønsket om i højere grad at samle sygeplejeydelser i

kommunernes sygeplejekliniker. I bestræbelsen på fortsat at understøtte lighed i sundhed

anbefales det i forlængelse heraf at stille borgerne lige i forhold til transport til kommunale

sygeplejeklinikker som til undersøgelser på sygehuset.

KV ser endvidere positivt på muligheden for rådgivning fra såvel sygehuse som praktiserende

læger. KV vil dog rette opmærksomheden på den store sundhedsfaglige kompetence, der ligger i

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kommunerne og den viden kommunerne har om borgeren før og efter evt. behandling på

sygehusene. Med henblik på at understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen kunne det

således være relevant om der ligeledes blev indhentet sundhedsfaglig rådgivning fra kommunerne.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg, formand KV.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att. [email protected]

Kopi til [email protected]

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven

og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

21.februar 2023

Kost og Ernæringsforbundet

Holmbladsgade 70

2300 København S

Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister

takker for muligheden for at afgive høringssvar og afgiver fælles

høringssvar i forhold til de fremsendte ændringsforslag.

Vores bemærkninger fokuserer på indførelse af

bemyndigelseshjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at

fastsætte forpligtende kvalitetskrav- og anbefalinger til kommunale

sundhedsydelser.

Indledende bemærkninger

Indledningsvist vil vi gerne kvittere for regeringens arbejde for at sikre

et velfungerende sundhedsvæsen i forbindelse med

sundhedsreformen og for, at der sættes fokus på at sikre kvalitet,

bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed samt, at der

er fokus på at nedbringe ulighed i sundhed.

Vi byder det velkomment, at det nu i sundhedsloven præciseres, at

kommunerne har ansvar for at tilbyde patientrettet forebyggelse, og

at lovforslagets bemærkninger understreger, at en styrkelse af den

forebyggende indsats i kommunerne er nødvendig for at nedbringe

hospitalsindlæggelser og lette det store pres på sundhedsvæsenet.

De kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud har i alt for lang tid

været forskellige, hvilket har bidraget til at øge uligheden i sundhed.

Det er derfor positivt, at der med lovforslaget skabes hjemmel til at

indføre bindende og konkrete kvalitetskrav til kommunernes

sundhedsopgaver, så der sikres en

styret

systematisk indsats,

samt

udvikling

af kvaliteten i forhold til i dag.

[email protected]

51215960

www.kost.dk

facebook.com/forbundet

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er brug for større fokus på underernæring og svær overvægt

Underernæring

For at opfylde hensigten om at forebygge indlæggelser og

genindlæggelser

, er det vores opfattelse, at afsnit IX i sundhedsloven

bør udvides med indsatser om forebyggelse og behandling af

underernæring.

Underernæring er et stort problem i Danmark. Et dansk studie viser,

at 60 procent af medicinske patienter over 65 år var i ernæringsrisiko.

Hver femte beboer på plejehjem har tilsvarende problem.

En ny

norsk rapport

viser, at underernæring hvert år koster det norske

samfund 22 mia. DKK., tab af livskvalitet og for tidlig død. Der er ingen

grund til at tro, at det står bedre til i Danmark. Det har store

konsekvenser for den enkeltes helbred og livskvalitet

–

og for

samfundsøkonomien.

En stor del af ældre, der modtager kommunale ydelser som

hjemmepleje eller bor på plejecenter, er i ernæringsrisiko eller lider af

underernæring. Vi foreslår derfor, at der stilles krav til kommunernes

indsats på området i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens

vejledning

, så indlæggelser og genindlæggelser undgås.

Svær overvægt

Ligeledes bør der være kommunale tilbud af høj kvalitet for borgere

med svær overvægt. Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens

anbefaling for livsstilsinterventioner

, bør kostelementet varetages af

fagpersoner med kompetencer svarende til en professionsbachelor i

ernæring og sundhed inden for Sundhedsfremme og diætetik med

toningen Sundhedsfremme og forebyggelse eller med toningen Klinisk

diætetik, hvorfor dette bør prioriteres.

På begge områder bør der udarbejdes kvalitetsstandarder, som

beskrevet for andre områder i afsnit IX i sundhedsloven, således at

Sundhedsreform, Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen maj

2022

J Hum Nutr. Diet. 2022; 1–8. Nutritional risk screening in a Danish university

hospital is insufficient and may underestimate nutritional risk: A cross‐sectional

study.

Arla og Kost og Ernæringsforbundet. 2014. Underernæring

–

det skjulte

samfundsproblem.

Menon Economics. 2022, Samfunnskostnader knyttet til underernæring. Menon -

publikasjon nr. 123/2022

Sundhedsstyrelsen. 2022. Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning

af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og

almen praksis.

Sundhedsstyrelsen. 2021 Livsstilsintervention ved svær overvægt. Anbefalinger til

børn og voksne.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

der sikres en ensartet indsats, på tværs af kommunegrænserne i

Danmark.

Kvalitetspakke for den ældre medicinske patient

I fremtiden vil der komme flere syge ældre i Danmark, og der er brug

for at sikre en ensartet kvalitet og systematik i behandlingen af denne

borgergruppe. Ældre medicinske patienter behandles og plejes på

tværs af hospitalet, almen praksis og i kommunalt regi.

Ældre er særligt sårbare i overgangene mellem hospital, midlertidige

pladser og egen bolig. Derfor er der brug for systematiske

kvalitetskrav til behandlingen. Vi foreslår derfor, at der etableres

kvalitetspakker for denne borgergruppe, så der sikres kvalitet i den

tværgående indsats med medicin, træning og ernæring.

Samtidig erkender vi, at kommunerne står med en stor opgave, når de

skal tage imod en udskrevet ældre medicinsk patient. Derfor

opfordrer vi til, at bl.a. ernæringsindsatser skal indgå i regionernes 72

timers udvidede behandlingsansvar, herunder formidling af den ældre

patients ernæringsstatus, -behov og evt. ernæringsbehandling. Og den

ældre medicinske patient skal tilbydes den rette hjælp til ernæring i

overgangen mellem hospital, selvstændig bolig eller plejehjem.

Lige adgang til diætvejledning og behandling

Derudover foreslår vi, at der stilles krav til kommunernes generelle

indsats på ernæringsområdet, så alle med behov har ret til

ernæringsvejledning og diætbehandling

–

uanset hvor i landet de bor.

Det kan ske via tværfaglige og udkørende ernæringsteams.

Tværkommunal visitation

Ved muliggørelse af tværkommunal visitation kan der med fordel

medtages ernæringsbehandling ved klinisk diætist, hvor der kan være

ernæringsmæssigt behov.

Evidensbaseret forebyggelse og sundhedsfremme skal ikke kun

tilbydes patienter

Vi foreslår, at der til lovforslagets § 119, stk. 3, tilføjes, at også

kommunerne skal tilbyde evidensbaserede forebyggelse og

sundhedsfremmende indsatser, så dette omfatter både borgere og

patienter. Fx er mennesker der lider af svær overvægt ikke

nødvendigvis patienter, men har alligevel behov for kvalificerede,

Af kliniske diætister eller professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med

toning Sundhedsfremme og Forebyggelse afh. af kompleksiteten.

Sundhedsstyrelsen. 2021 Livsstilsintervention ved svær overvægt. Anbefalinger til

børn og voksne

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

evidensbaserede kommunale tværfaglige indsatser, jf.

Sundhedsstyrelsens anbefaling

Almen praksis skal have bredere mulighed for at henvise til

diætist

Almen praktiserende læger kan i dag henvise fx patienter med

diabetes til fysioterapi eller fodterapeuter, men det ikke er muligt at

henvise til en autoriseret privatpraktiserende klinisk diætist. Det er

vores forslag, at henvisning til klinisk diætist fremadrettet bliver et

mere smidigt redskab for den almene praksis, også hvor der ikke er

regionale eller kommunale adgange.

Kost og Ernæringsforbundet og FaKD indgår meget gerne i det videre

arbejde, som skal iværksættes af Sundhedsstyrelsen, med at udvikle

kvalitetskrav og standarder på ernæringsområdet, herunder bl.a. svær

overvægt, kroniske sygdomme og underernæring.

Med venlig hilsen

Ghita Parry

Formand

Kost og Ernæringsforbundet

Mette Theil

Formand

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

(FaKD) i Kost og Ernæringsforbundet

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar til

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Fra:

KD - Kristendemokraterne

Kontaktperson: Sundhedsordfører: Tina Mørk,

[email protected], tlf 20 70 46 90

Sundhedsudvalgsmedlem: Britta Kristensen

[email protected], tlf 21 64 86 21

Politisk næstformand: Henrik Hjortshøj

[email protected], tlf 22 96 29 27

Organisatorisk næstformand: Jesper Housgaard

[email protected], tlf 28 30 26 55

Generelle bemærkninger:

KD Kristendemokraterne er en del af den politiske aftale om

sundhedsreformen, som blev indgået i maj 2022 og vil derfor gerne afgive

følgende høringssvar vedrørende fremsat udkast til ændringsforslag af

sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og

sundhedsfaglig virksomhed.

KD Kristendemokraterne ønsker en lovgivning, som understøtter den nære

sundhed, herunder at lovgivningen fortsat gør det muligt for praktiserende

læger at være aktive og lokale i deres klinikker. Den enkelte patient og

dennes familie skal have mulighed for at være tilknyttet en fast

praktiserende læge, som følger patienten kontinuerligt i en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Kvaliteten i den

praktiserende læges lokale arbejde udtrykkes også ved, at lægen aktivt

indgår i samarbejdet med det regionale sygehus og den kommunale

sundhedsindsats, herunder kvalitets-klyngesamarbejdet

Lovforslagets første del om at skabe rammerne for en national

kvalitetshandleplan for det nære sundhedsvæsen i forhold til at stille krav om

kvalitetsstandarder og sikre ensartet behandling i de kommunale

sundhedstilbud, herunder sygepleje og akuttilbud har KD´s opbakning. Dog

må bureaukrati og standarder ikke overskygge behovet for den nødvendige

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

differentierede sundheds-indsats, der lokalt må gøres for at forebygge

ulighed i sundhed.

KD Kristendemokraterne opfatter lovforslaget omkring smidiggørelse af

etablering af regionale klinikker som en styrkelse af mulighederne for at sikre

den nære sundhed, større fleksibilitet i praksislægers arbejdstid og bekæmpe

ulighed i sundhed.

Den nationale kvalitetshandleplan, som sikrer større ensartethed og kvalitet

for patienterne og arbejder konstruktivt for bedre lægedækning, og dermed

sikkerhed for et personligt læge-patientforhold, er i fuld overensstemmelse

med den aftale, KD har været med til at indgå.

Tekstnære bemærkninger:

Pkt 2.4 og

2.5:

Punkterne indeholder muligheder for at oprette flere forskellige

typer i klinikker, specielt i lægedækningstruede områder. Der

lægges op til, at ydernumre skal overdrages, hvis en

praktiserende læge ønsker at drive praksis indenfor

overenskomsten.

KD er blevet bekendt med udbredelse af en kliniktype, hvor en

koncern indgår kontrakt med f.eks. en praktiserende læge, som

ønsker at afhænde praksis og derfor kan stille sit ydernummer til

rådighed for koncernen, som dels ikke lever op til kvalitetskrav og

klyngesamarbejder, men ej heller driver klinikken på en for

patienten og samfundet ønskværdig måde.

Disse ”Stråmandsklinikker” drives i en uigennemsigtig

konstruktion med hemmelige kontrakter, og hvor patienter

oplever, at hverken den læge, der har ydernummeret eller en

anden fast læge er til stede, og det er vanskeligt som patient at få

foretræde for en læge. Ofte bemandes disse såkaldte

”stråmandsklinikker” i det daglige af

sygeplejersker/klinikpersonale og de tilknyttede læger er kun inde

i kortvarige vikariater og kun til stede i korte perioder af dagen.

Patienter oplever, at de skal igennem flere aftaler med

sygeplejersker, blodprøvetagning mv., før de får mulighed for en

læge-samtale.

Desværre ses disse konstruktioner især i områder med

lægemangel – og hvor der også er udfordringer med ulighed i

sundhed.

KD ser derfor behov for skærpet tilsyn med koncerner og krav til

f.eks. standard regionale kontrakter, som grundlag for en

gennemsigtighed i koncernens levering af ydelser.

Kommentar:

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forslag til

ændring:

Krav om kvalitet og tilsyn med koncern-klinikker

KD Kristendemokraterne vil opfordre til, at der i kapitlet omkring

regionsklinikker, hvor PLO- og licensklinikker er omtalt,

indarbejdes paragraffer om hvilke kvalitetskrav, der skal stilles til

de klinikker, som drives af koncerner.



Ansættelseskontrakter for læger med specialuddannelse

med et timetal, der svarer til hvor mange ydernumre

koncern-klinikken har - en læge kan have op til 6

ydernumre



Krav til i hvilket omfang vikarer anvendes.



Tilsyn med adgang til patientsystemer



Tilsyn med kvaliteten i koncern-klinikker i forhold til GDPR

og behandlingen af patient-data.



Krav om, at patienterne i disse koncerner præsenteres for

en liste af læger, og at de tilknyttes en fast læge



Standardkontrakter, som skal anvendes uanset hvilken

virksomhedsform, der er tale om, og at ovenstående krav

skal fremgå af kontrakten. Regionen kan som led i deres

ansvar for praksisplan mv. stå for at godkende disse

standardkontrakter, og i det hele taget bør regionens

kompetencer til at føre tilsyn skærpes. Det er desværre

nødvendigt at kontrollere i langt højere grad overfor denne

form for kliniktype.

Punkt 2.1.1,

2.1.2 og

2.1.3:

Kommentar:

Bemyndigelsen til at fastlægge bindende kvalitetskrav må ikke

føre til central styring og begrænsning af kommuners og regioners

frihed til samarbejde og tilrettelægge opgaveløsning.

KD står bag tanken om at flere opgaver kan løses i det nære

sundhedsvæsen, mange opgaver kan med fordel varetages

tættere på borgeren/patienten.

Kvalitetskrav skal være faglige krav. Der skal være tillid og frihed

til at kommuner og regioner i praksis tilrettelægger indsatsen

lokalt.

KD foreslår at budgetloven revideres, serviceloftet i kommunerne

fjernes og regionerne styrkes og tildeles skatteudskrivningsret, så

muligheden for nærdemokrati og samarbejde om løsninger i det

nære sundhedsvæsen forbedres.

Fokus på forløbsprogrammer og pakkeløsninger må ikke føre til,

at patienter, der har flere lidelser, som falder udenfor

pakkeløsningerne, nedprioriteres i effektivisering.

Forslag til

ændring:

KD Kristendemokraterne bakker op om lovforslagets del omkring

hjemmesygepleje, og mulighederne for at denne sygepleje kan udføres i

klinikker og indgå som en del af den rehabiliterende indsats i samarbejde

med øvrige faggrupper, samt at indsatsen kan tilrettelægges

tværkommunalt, hvilket der allerede er gode erfaringer med.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligeledes ser KD Kristendemokraterne en fuldstændig sammenhæng over til

kvalitetsstandardkrav til kommunerne, for at levere en meget mere ensartet

sundhedsindsats, både i akuttilbud, sygeplejeklinikker,

men især også på

det forebyggende sundhedsområde, som især nu er i fare for at blive

udsat for kommunale besparelser i 2023 og 2024.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Direktionen

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statens Institut for Folkesundhed (2020)

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2019

Side 2

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 3

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar ang. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 18. januar 2023 udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed i høring.

Lungeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi finder det overordnet positivt, at det præciseres, at kommunerne har ansvar for at tilbyde patientrettet

forebyggelse i sundhedsloven og at lovforslagets bemærkninger understreger, at en styrkelse af den

forebyggende indsats i kommunerne er nødvendigt for at nedbringe hospitalsindlæggelser og lette presset

på sundhedsvæsenet.

Bindende kvalitetskrav skal sikre kvalitet og systematisk indsats

Vi finder det også positivt, at der med lovforslaget bliver skabt hjemmel til at indføre bindende kvalitetskrav

til kommunernes sundhedsopgaver, hvor det er særligt vigtigt, at der er tale om bindende og konkrete

kvalitetskrav til kommunerne, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Det er positivt, at

kvalitetskravene sigter mod at sikre en styret og systematisk indsats, samt at kvaliteten udvikles i forhold til

i dag. Udgangspunktet for kvalitetsstandarderne bør være den faglige viden og eksisterende faglige

anbefalinger, som også omfatter diagnosespecifikke krav til rehabiliteringsindsatsen jf. ”Anbefalinger for

tværsektorielle forløb for mennesker med KOL”.

Det er desuden vigtigt, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde patientrettet forebyggelse gælder både

borgere i risiko for at udvikle sygdomme og borgere, som allerede er diagnosticeret, som det præciseres i

bemærkningerne.

Vi ser til gengæld med lidt større bekymring på lovforslagets bemærkninger og formuleringer, som peger

på, at udviklingen af kvalitetskrav til kommunerne kommer til at tage lang tid og vil ske over en årrække.

Det er vigtigt, at ambitionsniveauet fra sundhedsaftalen fastholdes, så kvaliteten i den patientrettede

forebyggelse hæves relativt hurtigt og dermed medvirker til nedbringe behovet for hospitalsbesøg. Hvis vi

skal løse krisen i sundhedsvæsenet, er det vigtigt at vi styrker indsatsen i det nære sundhedsvæsen – og

gerne hurtigt.

Diagnosespecifikke elementer er vigtige i den patientrettet forebyggelse

Vi ved, at god patientuddannelse og sygdomsmestring forebygger forværring og følgesygdomme til kronisk

sygdom, herunder lungesygdommen KOL. Derfor er det vigtigt, hvad indholdet i kommunernes

patientrettede forebyggelse er.

For at sikre en god sygdomsmestring - og dermed en god forebyggende effekt - er der behov for, at den

patientrettede forebyggelse bl.a. indeholder diagnosespecifikke elementer. For mennesker med KOL er

både vejledning omkring kost, rygestop og motion vigtige, ligesom læring om hvordan forværringer

rammer, samt hvordan hverdagens gøremål skal klares, når man har mindre luft, er vigtige. Elementer som

træning i eget hjem via telemedicinske løsninger kan også være brugbare, når transporten til f.eks.

kommunalt træningscenter kan være en udfordring, når man har svært ved at få luft.

Strandboulevarden 49, B-8

DK-2100 København Ø

T +45 38 74 55 44

[email protected]

www.lunge.dk

www.facebook.com/lungeforeningen

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det betyder ikke, at hele tilbuddet om patientrettet forebyggelse skal være diagnosespecifikt. Dele af

tilbuddet kan afvikles som generiske forebyggende tilbud på tværs af diagnoser, men det er nødvendigt at

der indgår diagnosespecifikke elementer.

Vi anerkender samtidig, at kommunerne – ligesom resten af sundhedsvæsenet – oplever udfordringer med

at rekruttere de rette specialiserede kompetencer. Derfor kunne en mulig løsning herpå være, at de nye

kvalitetskrav bør lægge op til, at kommunerne samarbejder. Et oplagt sted det kunne foregå er inden for

sundhedsklyngerne. Her kunne indsatsen om at udbyde fælles patientrettet forebyggelse – særligt

rehabilitering og indsatsen omkring rygestop - koordineres. Dermed kan man sikre både de rette

specialiserede kompetencer samt opnå et passende grundlag i både store og små kommuner, også på de

diagnosespecifikke elementer.

Loven bør fremme tværkommunalt samarbejde

Lungeforeningen oplever, at der i dag er store forskelle i kvaliteten på kommunernes tilbud til borgere med

kronisk sygdom. Vi anerkender, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at løse opgaverne -

mindre kommuner kan have vanskeligere ved at skaffe de rette specialiserede kompetencer, som er

relevante og nødvendige for at sikre høj kvalitet og effekt i patientrettet forebyggelse til en bred målgruppe

af diagnoser, hvorfor de også har et større behov for at samarbejde på tværs – fx i regi af

sundhedsklyngerne – om at udvikle, udbyde og bemande tilbud om patientrettet forebyggelse af høj

kvalitet og effekt.

Derfor vil opfordre til, at det i loven præciseres, at kommunerne kan og bør indgå i tværkommunale

samarbejder om patientrettet forebyggelse, der hvor det kan sikre en mere ensartet høj kvalitet og en

samlet set bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer i sundhedsvæsnet.

Vi bidrager gerne yderligere

Skulle vores høringssvar medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøftelse, står vi naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Anne Brandt

Direktør i Lungeforeningen

Strandboulevarden 49, B-8

DK-2100 København Ø

T +45 38 74 55 44

[email protected]

www.lunge.dk

www.facebook.com/lungeforeningen

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

21. februar 2023

Sagsnr: 2023-1123

Aktnr: 4980555

Formanden

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

From:

LVS <[email protected]>

Sent:

22-02-2023 16:00:37 (UTC +01)

To:

Sarah Storm Egeskov <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre

lægedækning). Frist: 22/2-2023

Til Sundhedsministeriet

LVS takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Vedr.:

Indførelse af bemyndigelseshjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte forpligtende

kvalitetskrav og -anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt regionernes rådgivningsforpligtelse (Den

nationale kvalitetsplan)

LVS imødeser denne proces med stor interesse og vil opfordre til, at man inddrager LVS, hvad angår det

lægefaglige.

Vedr.:

Indførelse af hjemmel til initiativer, der skal understøtte bedre lægedækning:



Mulighed for at oprette en regionsklinik uden forudgående udbud

Mulighed for særligt vederlag til læger i områder med lægemangel

Bemyndigelse til at kunne fastsætte kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i

speciallægeuddannelsen

Hvad angår regionsklinikker, så er der åbenlyst et behov på nuværende tidspunkt. LVS er bekendt med, at

Dansk Selskab med Almen Medicin har samme holdning.

Det er væsentligt, at man også i regionsklinikker sikrer en tilstrækkelig kontinuitet for patienterne. Den er

vigtig, da man ellers risikerer en yderligere belastning af hospitalsvæsnet i en tid, hvor dette også er under

stærkt pres. Der skal undgås unødige indlæggelser i størst muligt omfang, og dette sker blandt andet ved,

at lægen får et godt kendskab til sine patienter. En stærk primærsektor skal bidrage til at beskytte

hospitalsvæsenet imod unødige opgaver.

Det er i den sammenhæng også en selvstændig kvalitetsmæssig pointe, at regionsklinikker er tilstrækkeligt

bemandet med speciallæger og ikke i for høj grad betjener sig af læger under speciallægeuddannelse. Både

af hensyn til kvaliteten i patientbehandlingen og af hensyn til uddannelsen af kommende speciallæger i

almen medicin. Man kan her orientere sig i den ratio, der er gældende i de almindelige klinikker.

Fremtidens speciallæger i almen medicin skal have den nødvendige uddannelse, hvad angår adgang til

tutorlæge, opfyldelse af kompetencer i målbeskrivelsen mv.

Hvad angår bemyndigelse til at fastsætte kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i

speciallægeuddannelsen finder LVS overordnet, at det uddannelsesmæssige i lovforslaget skal kunne holde

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sig indenfor kravene i den udgave af revision af speciallægeuddannelsen, som der landes på efter den

planlagte høringsfase.

LVS har desuden en bekymring for, at det foreslåede stk. 6 kan bidrage til at kompromittere kvaliteten i

speciallægeuddannelsen. Der gøres opmærksom på, at muligheden for at opstille kriterier for fordeling af

uddannelsesforløb regionalt allerede eksisterer via den nationale "Dimensioneringsplan for

speciallægeuddannelsen", der udmeldes via SST med input fra bl.a. regioner. Den gældende praksis

involverer allerede de 5 politiske regioner, som er repræsenteret i regionale råd for lægers

videreuddannelse og er dermed medansvarlige for, at der tages det nødvendige hensyn til

uddannelseskvalitet og uddannelseskapacitet (side 29 i bemærkningerne). Dette er i tråd med at der i

bemærkningerne på samme side anføres, at det er vigtigt at fastholde de regionale videreuddannelsesråds

ansvar for den regionale fordeling efter en samlet afvejning af relevante regionale hensyn. Indførelsen af

overordnede centrale kriterier vil kunne være i modstrid med dette ønske.

Det er en væsentlig bekymring hos LVS, at uddannelseslæger placeres på afdelinger, hvor det er svært at få

den fornødne supervision på perifere hospitaler grund af speciallægemangel. Det er også på ikke perifere

hospitaler i dag svært for uddannelseslæger at få den fornødne supervision og vejledning på grund af

speciallægemanglen, og supervision og vejledning er særdeles vigtigt både i forhold til patientsikkerheden

og for at leve op til kravene i målbeskrivelserne. LVS finder, at hensynet til patientsikkerheden og kvaliteten

i uddannelsen af kommende speciallæger skal veje tungest.

Det bliver desuden påpeget fra bl.a. Dansk Selskab for Børne og Ungdomspsykiatri, at man allerede nu har

svært ved at få besat uddannelsesstillinger, hvor der især er forløb med tilknytning væk fra de større byer,

der ikke bliver besat. Hvis der vil komme flere forløb væk fra universitetshospitalerne, eller hvis

uddannelsesstillinger kunne overflyttes til andre hospitaler, frygter selskabet, at flere læger ville vælge

deres forløb fra. Synspunktet støttes af bl.a. Dansk Nefrologisk Selskab og Dansk Reumatologisk Selskab.

Der peges på, at rekruttering til små specialer kan kræve særlige hensyn. Kan der ikke rekrutteres til disse

specialer, kan det altså vise sig at være en meget kortsigtet strategi at sprede de uddannelsessøgende

læger mere end det er tilfældet i dag.

Uden for sigtet med dette lovforslag peger Dansk Selskab for Klinisk Biokemi på, at man med fordel kan

benytte en ændringsproces mht. autorisationsloven til at se på forholdene vedr. kliniske akademikere. Der

er et større antal af disse medarbejdere i sundhedsvæsnet, som arbejder på lige fod med andre i

sundhedsvæsnet, men på grund af autorisationsforholdene har de fx ikke adgang til den elektroniske

patientjournal mv.

Venlig hilsen

Marie Pinholt Krabbe

Sekretariatschef

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Kristianiagade 12, 2100 Købehavn Ø

Tlf. 35 44 84 06 - Mobil 23 71 33 40

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fra:

Sarah Storm Egeskov

Sendt:

24. januar 2023 14:44

Til:

Sarah Storm Egeskov

Emne:

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national

kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning). Frist: 22/2-2023

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring.

Lovforslaget vedrører ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget skal udmønte dele af den brede politiske aftale om en sundhedsreform, som blev indgået med

størstedelen af Folketingets partier den 20. maj 2022. Lovforslaget skal være med til at skabe bedre

sammenhæng og samarbejde på tværs af faglighed og geografi, nedbringe uligheden i sundhedsvæsenet

samt understøtte bedre lægedækning.

Vedhæftet er:



Høringsbrev



Høringsliste



Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 22. februar 2023.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på

[email protected]

med kopi

til

[email protected].

Med venlig hilsen

Sarah Storm Egeskov

Chefkonsulent, Kontor for Borgernær Sundhed

M 2126

7557

[email protected]

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

21. februar 2023

Park Allé 5, 1. sal

8000 Aarhus C

+45 8613 9111

[email protected]

www.osteoporose-f.dk

Høringssvar ang. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

Osteoporoseforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores høringssvar angår udkastet

til lov om ændring af sundhedsloven.

Vi finder det meget positivt, at indenrigs- og sundhedsministeren med den foreslåede ændring af

sundhedsloven får bemyndigelse til at fastsætte forpligtende krav til kommunernes sundhedstilbud.

Forslaget om et stk. 3 i § 119 præciserer, at kommunerne skal tilbyde patientrettet forebyggelse og

sundhedsfremmende indsatser, og det finder vi også meget positivt og nødvendigt.

Den forebyggende indsats i kommunerne har stor betydning for borgere, der bliver diagnosticeret med en

kronisk sygdom som osteoporose. 22 ud af 98 kommuner har osteoporoseforløb, som bidrager til at

reducere risikoen for (flere) knoglebrud og til at understøtte flere gode leveår og færre kontakter til

sundhedsvæsenet. Derfor er det meget vigtigt både for den enkelte og for samfundet, at borgere med

osteoporose i de resterende 75 kommuner fremover også får adgang til patientrettet forebyggelse.

Vi foreslår at tydeliggøre følgende i den igangværende udvikling af rammerne for en national kvalitetsplan:

Kommunerne kan med fordel arbejde tværgående og med udgangspunkt i borgernes behov

Der er meget stor forskel på borgernes behov, når de får konstateret osteoporose. Nogle kan

formodentlig klare sig med et digitalt forløb, og andre har behov for at deltage fysisk. En række

elementer i forløbene kan være generiske med deltagelse af flere patientgrupper, mens andre

elementer skal være sygdomsspecifikke. Langt de fleste kommuner arbejder i dag tværfagligt, men

sjældent på tværs af diagnoser og sjældent på tværs af kommunegrænser. De fleste tilbyder det

samme forløb til alle, og derved får nogle mere, end de har behov for, og andre får mindre.

Udvikling af digital skræddersyet sundhedsfaglig rådgivning for borgere med osteoporose pågår i et

OPI-projekt mellem Region Sjælland, Videnscenter for Knoglesundhed og OSAIA Health, som kan

bringes i spil i den kommunale patientrettede forebyggelse.

Udvikling bør tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden

Forskningsbaseret viden om, hvad der virker, er et nødvendigt grundlag for at udvikle

kvalitetspakker og tilbud om patientrettet forebyggelse. I indeværende år afsluttes et ph.d.-projekt,

der omhandler kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til borgere med osteoporose,

hvor der udarbejdes en evaluering af eksisterende indsatser og anbefalinger til fremtidig praksis.

Det er et eksempel på forskningsbaseret viden, der kan indgå i udviklingen af kvalitetspakker for

Osteoporoseforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder for bedre vilkår for op mod 650.000 danskere

med knogleskørhed

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

muskel-skelet-sygdom. Forskningen foregår blandt andet med finansiering fra

Osteoporoseforeningen og i regi af Videnscenter for Knoglesundhed, der netop bidrager med

forskningsbaseret viden, som understøtter sundhedsopgaverne i kommunerne

–

en mangelvare i

en tid, hvor en ambitiøs plan er lagt for det nære sundhedsvæsen, og hvor kommunerne modtager

en meget lille andel af midlerne fra det offentlige forskningsbudget.

Kvaliteten i den patientrettede forebyggelse bør moniteres

At monitere kvaliteten i den patientrettede forebyggelse er en meget vigtig opgave, som næsten

ikke er berørt i lovforslaget og bemærkningerne. Med den nationale kvalitetsplan er der netop

mulighed for at få drøftet, hvordan data for kvalitet

–

gerne patientoplevet kvalitet

–

skal

indsamles, og hvordan den tværsektorielle kvalitetsopfølgning kan styrkes. Konkret foreslår vi, at

man vurderer, om der er behov for at udvikle nye kliniske kvalitetsdatabaser i regi af RKKP. Fx er de

198.000 borgere med osteoporose endnu ikke omfattet af en database, der kan understøtte

kvalitet.

Formidling og samarbejde, også med civilsamfundet, er afgørende for sammenhæng

Osteoporoseforeningens seneste medlemsundersøgelse viser, at kendskabet til eksisterende

kommunale forløb er lavt. De borgere, der har behov, finder ofte ikke frem til tilbuddene, og de

bliver kun i ringe grad henvist af deres læge. Som patientforening gør vi en stor indsats for at anvise

en vej ved at formidle eksisterende forløb til nydiagnosticerede og bygge ovenpå med flere tilbud

og fællesskaber, så ingen er efterladt alene. Vi ved imidlertid, at der opstår ulighed, når borgerne

selv skal navigere rundt i sundhedsvæsenet, og vi er særligt bekymrede for borgere med lav

socioøkonomisk position. Forskning viser, at lav socioøkonomisk position er associeret med 27 %

øget risiko for frakturer, 24% øget dødelighed efter en hoftefraktur og lavere fysisk og mental

helbredsrelateret livskvalitet efter en fraktur. Vi tror på, at et stærkere samarbejde mellem

regioner, kommuner, almen praksis og civilsamfund er afgørende for mere sammenhængende

patientforløb.

Vi håber at få mulighed for at bidrage i Sundhedsstyrelsens arbejde med at udvikle kvalitetsplanen, hvad

angår patientrettet forebyggelse.

Venlig hilsen

Linda Garlov

Landsformand

Camilla Nissen Toftdal

Sekretariatschef

Osteoporoseforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder for bedre vilkår for op mod 650.000 danskere

med knogleskørhed

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til: SUM

[email protected]

Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven og autorisationsloven

(sundhedsreform)

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker hermed for at blive hørt

over forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af

sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed.

PLO bemærker indledningsvis, at forslaget udmønter dele af aftalen om

sundhedsreformen af 20. maj 2022.

PLO har i forbindelse med aftalen om sundhedsreformen tilsluttet sig de

målsætninger, som et næsten enigt Folketinget tiltrådte, herunder

•

at styrke det nære sundhedsvæsen,

at styrke incitamenterne for, at praktiserende læger kan blive fast-

holdt/etablere sig i områder med lægemangel, og

at understøtte fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeud-

dannelsen, så der sikres flere praktiserende læger i fremtiden.

Dato: 8. februar 2023

Sagsnr.: 2023-1537

Aktid: 4977051

Sagsbehandler: dar

Eftersom lovforslaget tager udgangspunkt i aftalen om sundhedsrefor-

men, kan PLO tilslutte sig lovforslaget med følgende bemærkninger:

PLO tilslutter sig målsætningen om at indføre nationale kvalitetsstandar-

der for det nære sundhedsvæsen, således at borgerne sikres en ensartet,

høj kvalitet i behandlingen, uanset hvilken klinik, kommune, sygehus og

region, borgeren er tilknyttet.

PLO er også enig i betragtningen om, at de nationale kvalitetsstandarder

må omfatte det nære sundhedsvæsen i bred forstand, herunder alle sund-

hedstilbud, der varetages uden for sygehusene i eller tæt på borgerens

eget hjem, f.eks. af kommuner, almen praksis og øvrige privatpraktise-

rende sundhedsprofessionelle, herunder privatpraktiserende speciallæ-

ger.

Det anføres i lovforslaget, at indførelsen af nationale kvalitetsstandarder

skal ses i sammenhæng med sundhedsklyngerne og sundhedssamarbejds-

udvalgene. PLO opfordrer derfor til, at retningslinjer og vilkår for sund-

hedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalgs arbejde afspejler dette,

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8477

Tlf. (dir.): +45 35 44 84 62

E-mail: [email protected]

www.plo.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

således at fokus på kvalitet i det nære sundhedsvæsen og de nationale standarder under-

støttes af samarbejdet i disse fora.

PLO noterer endelig, at en evt. ændret opgavevaretagelse som en del af

omstillingsprocessen i forbindelse med indførelsen af nationale kvalitetsstandarder som an-

ført i lovforslaget vil kræve dialog og aftale mellem de involverede parter.

Det foreslås som led i lovforslaget, at der genindføres en bemyndigelse til, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer og rammer for praksis-

plan for almen praksis. PLO er enig i, at denne del af lovforslaget primært har teknisk betyd-

ning, idet en sådan hjemmel fandtes frem til 1. juli 2022, og formentlig ikke burde have væ-

ret afskaffet. PLO kan derfor tilslutte sig forslaget.

Lovforslaget fastslår, at praktiserende læger med ydernummer stadig er det primære valg,

når det gælder almenmedicinske tilbud til borgerne. Da der er mangel på praktiserende læ-

ger, særligt i visse egne af landet, kan det imidlertid være nødvendigt, at regionerne driver

almenmedicinske lægetilbud (såkaldte regionsklinikker).

Med lovforslaget gøres muligheden for at oprette og drive regionsklinikker mere smidig i så-

vel processuel som tidsmæssig henseende. PLO har forståelse for, at dette tiltag er nødven-

digt i en tid, hvor manglen på praktiserende læger er akut.

For PLO er det dog afgørende, at regionen som anført i lovforslaget:

•

forudgående skal afsøge muligheden for at afsætte ydernummeret til en alment

praktiserende læge efter de muligheder, som er beskrevet i overenskomsten for al-

men praksis, herunder muligheden for etablering af licensklinikker, og

at regionen inden for rimelig tid vil skulle overdrage ydernummeret, hvis en praktise-

rende læge tilbyder at overtage ydernummeret og drive klinikken inden for overens-

komstens rammer.

PLO vil i den forbindelse anbefale, at der snarest udmøntes tiltag, som kan fremme etable-

ringen af licensklinikker. PLO anbefaler endvidere, at bestemmelsen i lyset af sundhedsrefor-

mens ambition om 5.000 praktiserende læger etableres med en ’solnedgangs-klausul’,

idet

foranstaltningen med regionsklinikker som anført i lovforslaget må anses for at være en løs-

ning på et akut problem og ikke en permanent indførelse af en ny struktur for almen praksis.

Lovforslagets forslag om at skabe hjemmel til, at regionerne kan indgå aftaler, som kan sikre

flere praktiserende læger i områder med lægemangel, er meget tilfredsstillende. PLO be-

mærker hertil, at det aldrig var intentionen med ophævelsen af § 2 i overenskomst om al-

men praksis, at der skete en begrænsning i muligheden herfor.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

PLO er enig i forslaget om, at der kan ydes et særligt økonomisk tilskud i form af et vederlag

for en tidsbegrænset periode (1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033), der kan tiltrække og

fastholde alment praktiserende læger i områder med lægemangel. De økonomiske tilskud

kan være til etableringsudgifter, herunder til udvidelse, og praksispersonale, men skal være

fulgt af øget patientoptag.

PLO kan være bekymret for, om regionerne i tilstrækkeligt omfang får iværksat aftaler om

støtte, ligesom øget patientoptag kan være en barriere for læger i lægedækningstruede om-

råder. PLO vil derfor regionalt have fokus på, at de nødvendige aftaler bliver indgået med læ-

ger. PLO anbefaler dog også ministeriet at følge udviklingen på området for at sikre, at hjem-

len faktisk bliver udnyttet.

For så vidt angår speciallægeuddannelsen, bemærker PLO, at indenrigs- og sundhedsministe-

ren fremadrettet vil blive bemyndiget til at øve indflydelse på fordelingen af uddannelsesfor-

løb i speciallægeuddannelsen via fastsatte kriterier.

PLO håber, at disse kriterier vil understøtte lægedækningen, herunder bl.a. med uddannelse

af flere speciallæger i almen medicin. PLO har i sit høringssvar vedrørende dimensionering af

speciallægeuddannelsen i almen medicin 2024-2028 gjort rede for udfordringer og mulige

handlinger, som kan hjælpe i den rigtige retning. Dette høringssvar vedlægges som bilag.

Med venlig hilsen

Jørgen Skadborg, formand

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Dato: 2. januar 2023

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i al-

men medicin 2024-2028

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker for muligheden for at af-

give høringssvar til Sundhedsstyrelsens vigtige arbejde med dimensione-

ring af speciallægeuddannelsen i almen medicin.

Der er i dag udbredt mangel på praktiserende læger i almen praksis, som

er det primære beskæftigelsesområde for speciallæger almen medicin.

Det viser sig bl.a. ved, at ca. 1,2 mio. danskere bor i såkaldte lægedæk-

ningstruede områder

, hvor manglen på praktiserende læger er særligt

udtalt.

Med sundhedsreformen fra 20. maj 2022 er der fastsat mål om mindst

6.500 speciallæger i almen medicin i 2035. Samtidig fremgår det af forligs-

teksten, at hvis man antager, at 85 procent af speciallæger i almen medi-

cin vil være beskæftigede i almen praksis, vil det svare til samlet over

5.000 alment praktiserende læger i 2035. PLO er enig i behovet for 5.000

praktiserende læger senest i 2035. For at målsætningen kan indfris, er der

brug for tilstrækkelig dimensionering af hoveduddannelsesforløb for spe-

ciallægeuddannelsen i almen medicin. PLO vil derfor gerne kvittere for, at

der i indeværende dimensioneringsplan er fastholdt en normering på 350

hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Vi mener dog, at der fortsat

er behov for en midlertidig opnormering på yderligere 50 hoveduddannel-

sesstillinger årligt i almen medicin i minimum en 6-årig periode, for at

sikre målet om 5.000 praktiserende læger i 2035. Der er altså behov for

oprettelse af 400 hoveduddannelsesstillinger årligt snarest muligt og se-

nest for perioden 2024-2029.

I høringsmaterialet er der en række opgørelsesmetoder, som kan give et

misvisende billede af den aktuelle arbejdskapacitet i almen praksis og den

forventede udvikling i antallet af speciallæger i almen medicin.

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8477

Tlf. (dir.): 35448451

E-mail: [email protected]

E-mail:

[email protected]

www.plo.dk

PLO, lægedækningstruede områder:

https://www.laeger.dk/foreninger/plo/overens-

komsten-og-aftaler/overenskomst-om-almen-praksis-ok22/laegedaekningstruede-om-

raader/

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For det første er antallet af erhvervsaktive speciallæger i almen medicin væsentligt højere

end den faktiske arbejdskapacitet. Det ses bl.a. ved, at der ifølge høringsmaterialet arbejder

4.075 speciallæger i

Den almene primærsektor (Alment praktiserende læger)

i 2019. Et om-

fang, som ikke stemmer overens med den reelle arbejdskapacitet i almen praksis. I 2019 var

der 3.451 (i dag 3.488) speciallæger i almen medicin, som dækkede en kapacitet.

Den mar-

kante forskel skyldes dels, at kategorien dækker over en bredere betegnelse end almen

praksis, dels at der er speciallæger i almen medicin, som kun virker i et meget begrænset

omfang, såsom en vikar i en sommerferieuge (typisk ældre speciallæger i almen medicin).

Hver tredje aktive speciallæge i almen medicin er +60 år i denne opgørelse, hvilket er mar-

kant højere andel end de ca. 20 %, som dækker en kapacitet i almen praksis.

For det andet er hovedscenariet for udviklingen i antallet af speciallæger i almen medicin

overestimeret. Der antages, at besættelsesgraden for de 350 pladser vil stige til 100 % i de

kommende år, hvilket ikke er realistisk. De seneste 10 år har besættelsesgraden for hoved-

uddannelsesforløb i almen medicin været 85 % i gennemsnit. Det betyder, at scenario E

(med 90 % besættelsesgrad) er det mest realistiske scenario. Det misvisende høje antal ak-

tive speciallæger i almen medicin (set i forhold til reel arbejdskapacitet) samt de urealistiske

forventninger til besættelsesgrad betyder samlet set, at hovedscenariet overestimerer ar-

bejdskapaciteten.

PLO vurderer, at der er behov for at oprette 400 hoveduddannelsesstillinger fra 2024-2029

for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel.

Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen

på speciallæger i specialet?

Der er i dag en udbredt mangel på speciallæger i almen medicin; en faggruppe, hvis primære

beskæftigelsesområde er i almen praksis. Manglen viser sig bl.a. ved, at ca. 1,2 mio. dan-

skere bor i områder, som er lægedækningstruede. På landsplan er det gennemsnitlige antal

patienter pr. lægekapacitet 1.649, hvilket er højere end normtallet på 1.600 patienter, som

betyder, at klinikker kan lukke for tilgang af nye patienter. Det har medført, at to ud af tre

klinikker i dag (august 2022) har lukket for tilgang, og dermed er det frie lægevalg aktuelt

stærkt begrænset.

Endelig betyder den udbredte lægemangel, at der er områder i landet,

hvor det ikke er muligt at få sin egen faste praktiserende læge. Her oprettes som nødløsnin-

ger midlertidige regions- og udbudsklinikker, indtil udbuddet igen kan dække behovet.

En kapacitet er udtryk for arbejdskraften for speciallæger i almen medicin i almen praksis. En kapacitet vareta-

ger 1.600 patienter (normtal).

PLO, PLO Faktaark 2022, Kapitel 2: Lægemangel

https://www.laeger.dk/media/1e3cuftt/plo_fak-

taark_2022.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmål 2: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kom-

mende dimensioneringsplan skal tage højde for?

Der er generelt mangel på praktiserende læger i hele landet med f.eks. flere lægedæknings-

truede områder i hovedstadsområdet. Men det er dog generelt kommuner i vandkantsområ-

derne, hvor manglen på praktiserende læger er mest udtalt. Der er problemer i områder af

alle fem regioner, men problemerne er størst i Region Nordjylland og Region Sjælland.

De lægedækningstruede områder er en betegnelse for områder, hvor forskellen mellem ud-

buddet af praktiserende læger og efterspørgslen er mest udtalt. I disse områder er konse-

kvensen også, at der er mindre ledig tutorkapacitet. For at være tutorlæge for almenmedi-

cinske uddannelseslæger kræves det, at tutorlægen selv fungerer som praktiserende læge

med drifts- og ledelsesansvar for egen klinik. Almenmedicinske speciallæger ansat i regions-

og udbudsklinikken kan godt fungere som tutorlæger for KBU-læger, hvis de er fastansatte

og til stede under hele KBU-forløbet, men kan ikke fungere som tutorlæger for intro- og ho-

veduddannelseslæger. Derfor kan ekstra hoveduddannelsespladser ikke løftes alene i læge-

dækningstruede områder. Der er således behov for at tage højde for tutorlægekapaciteten,

når uddannelsespladser fordeles.

Dertil kommer, at det erfaringsmæssigt risikerer at generere endog mange ledige uddannel-

sesforløb, hvis for mange forløb placeres decentralt i landet, uden at det ledsages af ansæt-

telsesforhold eller øvrige initiativer, der gør det særligt attraktivt at søge disse forløb, for kun

på den måde skabes incitament for unge læger til at søge stillinger i betydelig afstand fra de

store byer. Det kan således ikke anbefales, at man planlægger alt for mange ekstra uddan-

nelsesforløb helt decentralt i landet, for så vil det tage ekstra lang tid at få uddannet det

nødvendige antal speciallæger i almen medicin.

Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kom-

mende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur

5? Med hvilken begrundelse?

Behovet for praktiserende læger, såvel som speciallæger i almen medicin generelt, er større

end det forventede udbud. Der en stigende forventning til, hvilke opgaver almen praksis skal

varetage. Både i forhold til antal patienter, antal opgaver og ikke mindst kompleksiteten og

tidsforbruget i opgaverne. Der er klart behov for, at man i forhold til nuværende situation får

mere tid pr. patient for at kunne varetage opgaverne tilfredsstillende i forhold til patienterne

og for at opnå et arbejdsmiljø, som speciallægerne kan holde til at arbejde i gennem hele ar-

bejdslivet. Manglen på alment praktiserende læger i forhold til efterspørgslen er medvir-

kende til, at halvdelen af alle praktiserende læger oplever moderat til høj grad af udbrændt-

hed.

For at få flere læger til at vælge almen praksis skal der løbende arbejdes med initiativer, som

gør det attraktivt i forhold til det stigende antal stillinger andre steder i sundhedsvæsenet,

som rekrutterer almenmedicinske speciallæger.

Pedersen AF, Vedsted P. Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2019. Forsk-

ningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet 2020

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig vurderer PLO ikke, at hovedscenariet er realistisk for det forventede udbud, hvor

der antages en besættelsesgrad stigende til 100 %. De seneste 10 år har andelen af besatte

hoveduddannelsesforløb været ca. 85 %. Andelen har i perioden været nogenlunde stabil,

selv om der i de seneste år er udbudt flere hoveduddannelsesforløb end tidligere. Det kan

skyldes, at hoveduddannelsesforløb i almen medicin er individuelt tilrettelagt, forstået på

den måde, at en del stillinger er forankret i de lokale uddannelsesgivende klinikker i uddan-

nelsesregionen, og hvor sygehusdelen derfor tilrettelægges uden for de store universitets-

byer. De geografisk differentierede forløb betyder, at der altid har været og formentlig fort-

sat vil være pladser, som ikke bliver besatte, da de enkelte forløb er mere geografisk diffe-

rentierede end for øvrige specialer.

Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i

specialet?

Behovet for et højere antal praktiserende læger vil vokse markant i de kommende år. F.eks.

vokser antallet af ældre over 80 år med 60 % frem mod 2035.

Personer i denne alders-

gruppe ses tre gange så ofte i almen praksis som øvrige.

Antallet af patienter, som lever med en eller flere kroniske sygdomme, vil samtidig vokse

markant, og for denne patientgruppe er almen praksis den primære behandler og kontakt.

F.eks. vil udviklingen i antal borgere med diabetes-2 betyde 1,3 mio. ekstra kontakter i almen

praksis i 2030.

Dertil kommer, at det er en politisk målsætning at omstille sundhedsvæsenet, så flere opga-

ver udflyttes fra hospitalsvæsenet. Det er aftalt i regionernes økonomiaftale såvel som i

sundhedsreformen fra maj 2022, at flere opgaver skal løftes i almen praksis.

Det betyder

samlet set at opgaverne og patientpopulationen i almen praksis bliver mere kompleks, og

derfor er der behov for et væsentligt lavere antal patienter pr. læge, end det vi har i dag.

Danmarks statistik, Statistikbanken: Befolkningsfremskrivning (FRDK122)

Statens Institut for Folkesundhed 2017, Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030

https://sum.dk/Media/0/9/Fremskrivningsrapport.pdf

Statens Institut for Folkesundhed, Sygdomsbyrden i Danmark

–

sygdomme, 2015.

https://sundhedsstyrel-

sen.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/00C6825B11BD46F9B064536C6E7DFBA0.ashx

Danske Regioner og Finansministeriet, Aftale om regionernes økonomi for 2023, 2022.

https://fm.dk/me-

dia/26010/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2023.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af

speciallæger i specialet?

Som redegjort i de indledende bemærkninger er der to overordnede udfordringer med læge-

prognosen for speciallæger i almen medicin: Antallet af erhvervsaktive speciallæger i almen

medicin er misvisende højt i forhold til den reelle arbejdskapacitet, og fremskrivningens an-

tagelse om andel af hoveduddannelsesforløb, der besættes fremadrettet, er urealistisk høj.

Antallet af speciallæger i almen medicin angivet i lægeprognosen er markant højere end den

reelle arbejdskapacitet. I materialet fremgår, at der er 4.817 (figur 6) speciallæger i almen

medicin, og antallet, der arbejder i den almene primærsektor (almen praksis), er 4.075 (tabel

1-5). Disse tal er væsentligt højere end de 3.488 lægekapaciteter, som faktisk er i almen

praksis i dag. Den markante forskel skyldes dels, at kategorien dækker over en bredere be-

tegnelse end almen praksis, dels at der er pensionerede almenmedicinere, som arbejder

ganske få timer årligt, som tæller med i de tal, som Danmarks Statistik udarbejder som bag-

grund for prognosen.

33 % af de erhvervsaktive i figur 6 er +60 år. I virkeligheden er ca. 20 % af lægekapaciteter i

almen praksis besat af en praktiserende læge over 60 år.

Dertil kommer, at hovedscenariets forudsætninger om stigende besættelsesgrad af hoved-

uddannelsesstillingerne op til 100 % frem mod 2025, er urealistisk for almen medicin.

De seneste 10 år har andelen af besatte hoveduddannelsesforløb været ca. 85 %. Scenario E

(90 % besættelsesgrad) er derfor det mest realistiske scenario for den forventede udvikling.

For at kompensere for den lavere besættelsesgrad end den forudsatte i hovedscenariet bør

der derfor oprettes 400 hoveduddannelsesstillinger i en 6-årig periode fra 2024-2029.

Spm. 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2024-2028, og med hvilken

begrundelse?

For hurtigst muligt at imødekomme efterspørgslen og de politiske ambitioner bør der som

minimum i de kommende seks år oprettes 50 ekstra hoveduddannelsesstillinger i almen me-

dicin, svarende til 400 i alt. Dette dels for at imødekomme behovet for flere praktiserende

læger i alle regioner og for at tage højde for den naturlige og uundgåelige difference, der vil

være mellem antallet af unikke hoveduddannelsesforløb og ansøgere. Dels også for at imø-

dekomme det stigende behov for almenmedicinske speciallæger og dække den nuværende

ubalance mellem højere efterspørgsel end udbud.

Se også svar på spm. 1, 2, 3 og 4 for de faktorer, der spiller ind i et øget behov.

PLO Læge- og Praksispopulation 2022,

https://www.laeger.dk/media/3kkkkp1l/laege-_og_praksispopulatio-

nen_1977-2022.pdf

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er

fastsat til 1,5-2,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes

nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til hoveduddannelsesforløbene og

dels at sikre, at læger introduceres til specialet?

Erfaringsmæssigt har flere introduktionsstillinger medført flere besatte hoveduddannelses-

forløb. Aktuelt er minimumsrationen så lav, at der er problemer med at få besat alle hoved-

uddannelsesforløb, dels fordi en højere andel end tidligere afprøver almen medicin blandt

flere specialer og siden vælger hoveduddannelse i et andet speciale, dels fordi en almenme-

dicinsk introduktionsstilling i stigende grad tilsyneladende bliver brugt meriterende ved an-

søgning til andre specialer.

Minimumsratioen anbefales derfor hævet en anelse for at medvirke til en højere besættel-

sesgrad på hoveduddannelsesforløbene. PLO foreslår, at minimumsrationen hæves til 1,6,

mens den øvre grænse på 2,0 anbefales fastholdt.

Med venlig hilsen

Mads Nørgaard-Madsen

Specialkonsulent

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Koncern HR

Sundhedsuddannelser, Den Lægelige Vi-

dereuddannelse

Kontakt: Helle Guldager Aaskoven

[email protected]

31868

Direkte tlf. 7663 1868

21. februar 2023

Side 1/1

Til indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

og cc:

[email protected]

Hermed fremsender Sekretariatet for lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd hø-

ringssvar i forhold til udkast til lovforslaget vedrørende ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Sekretariatet har følgende bemærkninger til lovforslagets indhold særligt med fokus på Lægedækning

i § 2.1, side 3 vedrørende:

Bemyndigelse til at kunne fastsætte kriterier for fordeling af uddannelses-

forløb i speciallægeuddannelsen lægedækning.

I Videreuddannelsesregion Syd arbejder Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

kontinuerligt med planlægning og implementering af uddannelsesforløb i speciallægeuddan-

nelsen. Dette med henblik på styrkelse af uddannelsesindsatsen i områder med lægemangel,

hvorfor eventuelle kriterier fra Sundheds- og Indenrigsministeriet vil kunne understøtte det ar-

bejde.

Umiddelbart kan det være en styrkelse, hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet opstiller krite-

rier for fordelingen af uddannelsesforløb, hvor ministeren dermed får en aktiv rolle i

udmøntningen af uddannelsesstillinger i speciallægeuddannelsen og på den måde er medvir-

kende til en øget ensartethed på nationalt plan for fordelingen af uddannelsesstillingerne.

Det er vigtigt, som der også står i udkastet, at Det Nationale Råd for Lægers Videreuddan-

nelse får en aktiv stemme i høringen af eventuelle kriterier - dette med henblik på både faglige

og regionale input.

Eventuelle spørgsmål hertil kan rettes til undertegnede.

Venlig hilsen

Helle Guldager Aaskoven

[email protected]

Mobil: 2366 7517

Boulevarden 76, 7100 Vejle

Tlf.: 2366 7517

www.regionsyddanmark.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

EKRETARIATET FOR

ÆGELIG

IDEREUDDANNELSE

EGION

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontor for Borgernær Sundhed

EGION

OVEDSTADEN

EGION

JÆLLAND

EGION

OVEDSTADEN

C HRU,

SEKTION

3.5

ENTOFTE

OSPITAL

ENTOFTE

OSPITALSVEJ

10B

DK-2900 H

ELLERUP

AGSBEH

IREKTE TLF

E-

MAIL

Lise Møller

38 66 99 31

[email protected]

AGSNR

RKIV NR

ERES

J. N

./R

22002546-45

02.04.04

ATO

.: 38 66 99 30

MAIL

LAEGEUDDANNELSEN

REGIONH

18.02.2023

WWW

LAEGEUDDANNELSEN

Høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 24. januar 2023 fremsendt forslag til lov om ændring

af sundhedsloven og autorisationsloven i høring.

Videreuddannelsesregion Øst takker for at være høringspart.

Overordnede bemærkninger

Videreuddannelsesregion Øst ønsker ligesom regeringen et velfungerende sundhedsvæsen af høj

kvalitet med tæt samspil og sammenhæng mellem det specialiserede sundhedsvæsen og det

nære sundhedsvæsen. Videreuddannelsesregion Øst finder det derfor også vigtigt at styrke inci-

tamenterne for, at praktiserende læger kan etablere sig i områder med lægemangel samt at regio-

nernes adgang til at etablere egne klinikker lettes.

Videreuddannelsesregion Øst finder det også vigtigt i videst muligt omfang at tilgodese læge-

dækningstruede områder i forhold til fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen,

men hensynet til lægedækning må ikke medføre, at der gås på kompromis med uddannelsens kva-

litet, da fremtidens personale skal have de rette kompetencer.

Bemærkninger til § 34 forslag om nyt stk. 6

Det fremgår af det fremsendte, at der overvejes indsat et nyt stk. 6 i § 34. Forslaget vil indebære,

at indenrigs- og sundhedsministeren vil få mulighed for at påvirke fordelingen af uddannelsesfor-

løb i speciallægeuddannelsen inden for hver af videreuddannelsesregionerne. Dermed vil inden-

rigs- og sundhedsministeren få mulighed for at påvirke fordelingen af lægelige ressourcer

i sundhedsvæsenet.

Videreuddannelsesregion Øst kan ikke anbefale tilføjelsen af stk. 6 i § 34.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I alle tre videreuddannelsesregioner er der allerede opstillet kriterier for fordeling af de uddan-

nelsesforløb, der iht. Dimensioneringsplanen skal udbydes årligt. I Videreuddannelsesregion Øst

indgår følgende kriterier i vurderingen,

•

om specialet udbydes i begge regioner

•

antallet af steder hvor uddannelsen potentielt kan udbydes

•

ratio mellem uddannelsesgivende og uddannelsessøgende på den enkelte afdeling

•

antallet af ydelser og patienter i relation til antallet af uddannelsessøgende

•

om målbeskrivelsens kompetencer kan opnås

•

om den ønskede progression i kompetenceniveau iht. målbeskrivelsen kan opnås

•

driftsmæssige og økonomiske forhold

Videreuddannelsesregion Øst er bekymret for om indsættelse af lægedækning som et særskilt

kriterie, kunne medføre at dette kriterie vil overskygge uddannelsens kvalitet. Udfordringen i de

lægedækningstruede områder er ofte, at der ikke er mange uddannelsesgivere, hvilket betyder, at

adgang til vejledning, supervision og kompetencevurdering er begrænset, hvilket igen medfører

ringere uddannelseskvalitet.

Videreuddannelsesregion Øst finder det vigtigt i videst muligt omfang at tilgodese lægedæk-

ningstruede områder, men dette hensyn må ikke medføre, at der gås på kompromis med uddan-

nelsens kvalitet, da fremtidens personale skal kunne varetage de krævede opgaver på et højt fag-

ligt niveau.

En faktuel fejl

På side 27 i andet afsnit, der begynder med ”Det følger af § 5 i bekendtgørelse….”, anvendes

betegnelsen ”turnusuddannelsen”. Turnusuddannelsen blev i 2007 erstattet af Klinisk Basisud-

dannelse.

På vegne af Videreuddannelsesregion Øst

Med venlig hilsen

Lise Møller

Sekretariatschef

[email protected]

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

EGIONALE

ÅD FOR

ÆGERS

IDEREUDDANNELSE

IDEREUDDANNELSESREGION

ORD

Dato

20-02-2023

Sagsbehandler

Trine Kirkegaard Petersen

e-mail

[email protected]

Sagsnr.

1-30-72-55-20

Høringssvar i forbindelse med høring om udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning).

Videreuddannelsesregion Nord takker for muligheden for at komme med bemærkninger til

lovforslaget.

Videreuddannelsesregion Nord afgiver alene bemærkninger ift. lovforslaget vedr. lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, hvor følgende ændring foreslås:

§ 34

indsættes som

stk. 6: »Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, herunder hensyn til

lægedækning, som i relevant omfang skal indgå i de regionale videreuddannelsesråds

fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen jf. stk. 2.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Denne lovs § 2 træder i kraft den 1. januar 2024.

§4

§ 2 finder ikke anvendelse på uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen,

som er påbegyndt eller besluttet fastlagt, herunder slået op til besættelse

inden den 1. januar 2024. For sådanne uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Videreuddannelsesregion Nord har følgende bemærkninger:

Det grundlæggende lovforslag

Videreuddannelsesregion Nord bakker op om regeringens ønske om at sikre lægedækning i

hele landet og anerkender derfor også, at det kan være hensigtsmæssigt med muligheden

for at fastsætte nationale kriterier for fordeling af uddannelsesstillinger.

Videreuddannelsesregion Nord bemærker imidlertid, at Ministerens mulighed for at

Videreuddannelsessekretariatet

Skottenborg 26 - 8800 Viborg

Tlf.: 7841 0800

[email protected]

- www.videreuddannelsen-nord.dk

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte kriterierne og fastsættelse af procedure for fastsættelse af kriterier er et nybrud i

forhold til den hidtidige praksis, hvad angår fordeling af uddannelsesstillinger.

I den forbindelse opfordrer Videreuddannelsesregion Nord til, at der sikres inddragelse af de

berørte parter i forhold til:

A. Fastsættelse af procedure for fastsættelse af kriterier

B. Fastsættelse af de konkrete kriterier.

Herunder videreuddannelsesregionerne og driftsregionerne.

Videreuddannelsesregion Nord anser det derudover for positivt og vigtigt, at den endelige

bemyndigelse til at fordele uddannelsesstillinger fortsat placeres i

videreuddannelsesregionerne, eftersom det er her det lokale kendskab til kapacitet, kvalitet

og lægedækning findes.

Dertil vil Videreuddannelsesregion Nord gøre opmærksom på, at der altid, i forbindelse med

fordeling af uddannelsesstillinger, foregår en samlet og afbalanceret afvejning, hvor der

tages højde for forskellige hensyn, herunder kapacitet, kvalitet og lægedækning i

videreuddannelsesregionerne.

Overgangsordning

Videreuddannelsesregion Nord anser det som positivt og vigtigt, at der i lovforslaget lægges

op til en overgangsordning således uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, som er

påbegyndt eller besluttet fastlagt, herunder slået op til besættelse inden den 1. januar

2024, ikke vil være underlagt nye procedurer eller kriterier for fordeling.

Videreuddannelsesregion Nord gør dog opmærksom på, at ændringer i fordeling af

uddannelsesstillinger og dermed opslag af stillinger tager ca. seks måneder, fra behovet for

ændring står klart til, at stillingerne kan slås op. Dertil skal lægges tiden fra stillinger

kommer i opslag til de påbegyndes. Samlet går der dermed mindst ni måneder fra forslag til

ændring til, at en uddannelsesstilling kan påbegyndes.

Videreuddannelsesregion Nord opfordrer derfor til, at overgangsordningen understøtter

overstående proces. Et forslag er, at der som minimum sikres ni måneders

implementeringsperiode fra nye kriterier for fordeling meldes ud fra Ministeren til, at

videreuddannelsesregionerne, i relevant omfang, skal have implementeret ændringerne ift.

planlagte og påbegyndte uddannelsesforløb.

Med venlig hilsen

Lone Winther Jensen

Formand for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Videreuddannelsesregion Nord

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

cc:

[email protected]

17. februar 2023 • RH/MS

Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring over

udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed.

Ældre Sagen vurderer, at dele af forslagene vil understøtte en igangværende udvikling af

det kommunale sundhedsvæsen. Ældre Sagen finder det afgørende, at der ikke opstår et

parallelt sundhedsvæsen i kommunerne, hvor ældre patienter behandles under andre

rammer og vilkår uden for - og i værste fald afkoblet fra - det specialiserede sygehusvæsen

og almen praksis. Vi ser overordnet behov for at sikre kvalitet, sammenhæng og fælles

finansiering, tydeligt lægefagligt behandlingsansvar og ingen øget brugerbetaling.

Ældre Sagen håber, at dette tydeliggøres i arbejdet med kvalitetsstandarder.

Kvalitetsstandarder skal sikre ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen

Ældre Sagen finder det meget positivt, at der med lovforslaget tilvejebringes en juridisk

ramme for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Vi ser det som yderst

vigtigt at styrke det nære sundhedsvæsen, da ældre medicinske patienter allerede i dag og

fremover i stigende grad vil blive behandlet i kommunerne. Ældre Sagen oplever i dag

meget store forskelle på omfang og kvalitet i de sundhedstilbud, som kommunerne tilbyder,

samt store forskelle i samarbejdet mellem kommune og sygehus om ældre patienter. Det

har stor betydning både for den enkelte patient og for sygehusene.

Ældre Sagen finder det derfor helt afgørende, at der indføres hjemmel til at udstede

bindende og forpligtende kvalitetskrav til opgavevaretagelsen, som del af de kommunale

sundhedsydelser for at sikre en mere ensartet kvalitet i sundhedsindsatserne på tværs af

landet. Vi finder det også positivt, at der kan stilles krav til rådgivning fra sygehuse og

almen praksis.

Det var i forbindelse med udviklingen af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

forventningen, at kommunale akutfunktioner i et afgrænset og forsvarligt omfang kunne

supplere den behandling, som sygehuset eller den praktiserende igangsatte. Ældre Sagen

må dog konstatere, at på trods af at de fleste kommuner har akutteams, er der fortsat ikke

krav til, at kommuner har akutfunktioner, og nogle kommuner har valgt at integrere

opgaverne i den almindelige hjemmesygepleje. Kun omkring halvdelen af kommunerne har

akutpladser, og det præcise antal kommuner og pladser er uklart. I stedet anvender mange

kommuner andre former for midlertidige pladser, hvor selve opholdet ikke er omfattet af

sundhedsloven, men af serviceloven. Dette giver en ulige adgang til sundhedsydelser.

Samtidig savner vi krav til den nødvendige øvrige sundhedsfaglige indsats udover den

særlige sygeplejeindsats fra akutfunktionen. Det gælder fx medicingennemgang, træning,

ernæring og tandpleje

–

alle indsatser, der kan bidrage til at forebygge sygehusophold.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er derfor behov for krav om akutfunktioner i alle kommuner. Desuden skal der stilles

kvalitetskrav til behandling på midlertidige pladser samt til den kommunale sygepleje og

andre sundhedsfaglige kommunale indsatser, så indsatsen i kommunen understøtter og

supplerer de eksisterende regionale funktioner effektivt med fokus på, at patienterne får

den rette forebyggende og opfølgende indsats i den rette sektor.

Lovforslaget er utilstrækkeligt og skaber øget brugerbetaling for patienter

–

behov for regler for befordring til kommunal sygepleje og for at hindre

brugerbetaling på midlertidige pladser

Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, opgaveflytning fra sygehus til kommune samt

hjemmesygepleje uden for eget hjem er sket uden, at lovgivningen er fulgt med. Den

foreslåede ændring af sundhedsloven retter ikke op på dette og skaber derfor risiko for øget

brugerbetaling.

Den eksisterende sundhedslov dækker befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse

med behandling på sygehus og hos egen læge/speciallæge, men ikke til hjemmesygepleje,

som også er behandling i sundhedslovens forstand. Det aktuelle forslag om at ændre

”hjemmesygepleje” til ”kommunal sygepleje” vil ifølge

bemærkningerne til forslaget netop

tydeliggøre, at sygepleje kan foregå uden for eget hjem. Samtidig lægges der med forslaget

op til, at kommuner kan samarbejde på tværs om sygeplejen, hvilket i sig selv kan øge

patientens afstand til sygepleje. På det grundlag ser vi det som en stor og alvorlig mangel i

ændringsforslaget, at man ikke samtidig sørger for hjemmel til befordring til kommunal

sygepleje.

Konkret opfordrer vi derfor til, at den foreslåede kommunale sygepleje omfattes af reglerne

for befordring til og fra behandling på lige betingelser som behandling på sygehus/egen

læge/speciallæge, så der ikke skelnes i retten afhængig af hvilken behandling, der finder

sted. Patienten bør ikke mødes af krav om selv at stå for betaling for kørsel til/fra akutplads

eller klinik, hvis vedkommende har ret til befordring til de øvrige behandlingssteder. Det

skal understreges, at målgruppen for sygepleje uden for eget hjem, særligt på midlertidige

pladser, i praksis drejer sig om patienter, der på grund af deres helbredssituation og

fortsatte behandlingsbehov ofte ikke vil kunne benytte sig af almindelig offentlig trafik eller

selv kunne køre. Det skal samtidig understreges, at behovet for ændringer i retten til

befordring skal omfatte, når befordring finder sted i forbindelse med udskrivelse fra et

sygehus, dvs. direkte fra sygehuset til en kommunal plads (akutplads, midlertidigt

opholdssted etc.). Denne hjemmel findes heller ikke i gældende lovgivning.

Den politiske hensigt bag ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje og vejledning

vedr. kommunale akutfunktioner i 2019 var efter vores opfattelse at stoppe for

brugerbetaling for kost, vasketøj mv. på akutpladser. Lovgivningen på området er dog i

praksis ikke tilstrækkelig til at hindre øget brugerbetaling, bl.a. i sammenhæng med at

kommunerne selv organiserer og visiterer til både sygepleje og til ophold på midlertidige

pladser og akutpladser. Vi finder derfor, at der fortsat er et alvorligt hul i eksisterende

bekendtgørelse for hjemmesygepleje og opfordrer til, at en kommende ændring af

bekendtgørelse og vejledning for kommunal sygepleje entydigt lukker for denne

brugerbetaling.

Når behandling flyttes fra sygehus til kommune er der generelt behov for tilpasse

lovgivningen, så der ikke er forskelle på patienters rettigheder og brugerbetaling afhængig

af, hvor man behandles, og uanset om man behandles af en (tværkommunal)

sygeplejeenhed, akutfunktion på en midlertidig plads eller på sygehus. Vi finder, at det er

aktuelt for bl.a. betaling af medicin og mulighed for genoptræningsplan. For at sikre

Side 2 af 3

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

nærhed mener vi også, at der fortsat skal være pligt til, at kommuner yder sygepleje i eget

hjem.

Kvalitetspakke for ældre medicinske patienter

Foruden kvalitetsstandarder til behandling og pleje i kommunens sygepleje og

forebyggelse, herunder på midlertidige pladser, bør der stilles en række kvalitetstandarder

for ældre medicinske patienter, der behandles i spændingsfeltet mellem sygehus og

kommune. Kvalitetspakken skal sikre ensartet kvalitet og tryghed, sammenhæng og

opfølgning i ældre medicinske patienters forløb i overgangen mellem hospitaler, kommuner

og almen praksis, herunder også ældreplejen. Ikke mindst set i lyset af, at der nu i klynger

skal aftales, hvordan man lokalt vil samarbejde om ældre medicinske patienter, er det

afgørende, at der er en national ramme for at sikre en ensartet kvalitet til denne målgruppe.

Kvalitetsstandarderne skal sikre en tværgående indsats med medicin, træning og ernæring.

Især i overgangen mellem sygehus og eget hjem og i de første døgn efter udskrivelse, hvor

forløbet typisk også indebærer ophold på kommunale midlertidige pladser, er der brug for

krav til kvalitet og indsats fra både sygehus og kommune. Dette er helt afgørende for at

forebygge behovet for mere intensive indsatser på f.eks. de regionale sygehuse.

Tværkommunalt samarbejde skal følges af lægefagligt behandlingsansvar

Ældre Sagen finder det hensigtsmæssigt at give kommunerne øgede muligheder for

tværkommunalt samarbejde i den kommunale sygepleje som foreslået i udkastet. Dette vil

understøtte, at kommunerne har et tilstrækkeligt patientgrundlag til at oppebære

kompetencer, og at patienten får den rette kvalitet. De tværkommunale samarbejder bør

dog organiseres under hensyntagen til nærhed for den enkelte.

Målgruppen for det tværkommunale samarbejde er ofte ældre patienter med et komplekst

symptombillede, der kan være ustabile og svækkede. Det er derfor helt afgørende, at der er

kvalitetskrav til de tværkommunale løsninger, hvor behandlingen bør foregå med

lægefaglige kompetencer og tydeligt behandlingsansvar inden for organisatorisk

rækkevidde. Dette bør og kan ske via samarbejdet i klyngerne, hvor regionerne bl.a. kan

have udvidet behandlingsansvar efter indlæggelse og yde rådgivning.

Behov for finansiering via fælles ledelse og økonomi

Ældre Sagen mener, at der er behov for en økonomisk understøttelse af en fælles indsats for

ældre patienter med flere sygdomme, hvis det skal lykkedes at skabe ensartet kvalitet og

større sammenhæng for ældre medicinske patienter, der typisk modtager indsatser på

tværs af sygehus, egen læge og kommune. Der bør således som led i ændring af loven

konkret formuleres mulighed for fælles integreret ledelse og samarbejde mellem sygehus og

kommune for de patienter, der oplever at få behandling på tværs mellem kommuner og

regioner. Dette understøtter, at der mellem sygehus og kommune kommer fælles ansvar for

fælles patienter

–

og ad den vej sikre sammenhængende behandlings- og

rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet samt styrke omstilling til det primære

sundhedsvæsen.

Monitorering er afgørende for at følge udvikling

Med udflytning af behandling til kommunerne og med målsætningen om ensartet kvalitet i

kommunerne er der behov for at monitorere behandlingen i kommunerne med henblik på

at afgøre, om kvalitetsstandarderne følges.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 af 3