L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 103 Bilag 1
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPSSE

Koordineret med: SPOLD

Sagsnr.: 2301764

Dok. nr.: 2557687

Dato: 30-03-2023

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

vedrørende

Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring i perioden fra den 24. januar til den 22. fe-

bruar 2023.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed har i perioden fra den 24. januar til den 22. februar 2023 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstfore-

ningen, Astma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri, Center for hjerneskade, Danmarks Lungeforening, Dan-

marks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Bioanalyti-

kere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter,

Danske Regioner, Dansk Erhverv, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Dansk Handi-

cap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeut-

forening, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akut-

medicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin,

Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sy-

gepleje Selskab (DASYS), Datatilsynet, Depressionsforeningen, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen,

Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Farmakonomforenin-

gen, FOA, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af Døgn- og Dagtil-

bud for udsatte børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Speciallæger, Færøernes landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskade-

foreningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Kost og Ernæringsforbundet,

Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen mod spisefor-

styrrelser og selvskade (LMS), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands

landsstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Dan-

mark, Praktiserende Lægers Organisation, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen, Sekretariat for den

lægelige videreuddannelse Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers vi-

dereuddannelse Nord, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - Fore-

ningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tolkebureauernes Brancheforening, Vac-

cinationsforum, Yngre Læger og Ældre Sagen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:

Aarhus Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Kiropraktor Forening og Forbrugerrådet TÆNK.

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:

Alles Lægehus, Bedre Psykiatri, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske

Regioner, Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, Dansk Hæmatologisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Selskab

for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygepleje Selskab

(DASYS), Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Gigtforeningen,

Hjerteforeningen, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,

Lungeforeningen, Lægeforeningen (inkl. Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger), Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Osteoporoseforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Sekretariat

for den lægelige videreuddannelse Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for læ-

gers videreuddannelse Nord og Ældre Sagen.

Høringssvar og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar.

Gennemgangen følger lovforslagets opbygning, således at den overordnede nummerering i lovforslaget

for de enkelte delelementer går igen i dette notat. Gennemgangen af høringssvarene er inddelt i gene-

relle og specifikke bemærkninger til hver del af lovforslaget. De specifikke bemærkninger er så vidt muligt

grupperet efter emne. Ministeriets kommentarer til høringsbemærkninger er

kursiverede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar og henviser til ministeri-

ets bemærkninger til de enkelte delelementer nedenfor.

2.1. Den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen

Generelle bemærkninger

Bedre Psykiatri, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, Dan-

ske Ældreråd, Dansk Industri (DI), Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed,

Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Far-

makonomforeningen, FOA, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kommunale Velfærdschefer, Kommuner-

nes Landsforening (KL), Kost- og Ernæringsforbundet, Kristendemokraterne, Lungeforeningen, Lægefore-

ningen, Osteoporoseforeningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Ældre Sagen

anfører, at de

generelt bakker op om en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Dette for at understøtte og

ensarte opgaveløsningen inden for de kommunale sundhedsydelser.

Dansk Selskab for Almen Medicin

anerkender, at den nationale kvalitetsplan og kvalitetsstandarder bør

omfatte det nære sundhedsvæsen i bred forstand, men finder det uklart defineret i lovforslaget, hvilke

dele af sundhedsvæsenet, der er omfattet af lovudkastet og i særdeleshed den nationale kvalitetsplan.

Dansk Selskab for Folkesundhed

anbefaler, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 118 b bør udvides til også

at gælde forebyggelsesindsatser i § 119.

Danske Patienter

mener, at den kommunale del af sundhedsvæsenets samlede indsats i mange år har

været dekoblet fra resten af sundhedsvæsenet, og at der er behov for at styrke kvaliteten af de sund-

hedstilbud. Danske Patienter er tilfredse med, at der er tale om bindende og konkrete kvalitetskrav.

Danske Regioner

mener, at Sundhedsstyrelsens beføjelser i forhold til en kvalitetsplan ikke bør begrænses

til indsatser efter sundhedslovens kapitel IX, men at kvalitetsplanen bør omfatte alle de sundheds- og ple-

jeindsatser i det nære sundhedsvæsen, som er vigtige for at forebygge unødvendige hospitalskontakter.

Danske Ældreråd

anfører, at snitfladerne mellem almen praksis og den kommunale sygepleje bør beskri-

ves i kvalitetsplanen.

Side 2

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Gigtforeningen

finder det uklart, hvad der menes med, at det af bemærkningerne fremgår, at der kan ud-

arbejdes en eller flere kvalitetsstandarder på et område og med det formål at opnå kvalitet og sammen-

hæng for både somatiske og psykiatriske patienter.

bemærker, at den foreslåede bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte bin-

dende krav til kommuner og regioner om indsatser efter sundhedslovens kapitel IX er vidtgående. KL un-

derstreger, at det er helt afgørende, at relevante parter løbende inddrages i drøftelsen af konkrete tiltag

til udmøntning af denne bemyndigelse. KL efterspørger en præcisering af, om ministeren, udover at

kunne fastsætte nærmere regler for indsatsen efter sundhedslovens kapitel IX, med lovforslaget også be-

myndiges til ved bekendtgørelse, at regulere opgavevaretagelsen i kommuner og regioner, konkret ved

f.eks. at flytte (omlægge) opgaver, der i dag er henlagt til regionerne eller kommunerne. KL undrer sig

desuden over, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at formålet med at sikre ensartet og sam-

menhængende kvalitet i sundhedsindsatserne i forbindelse med omstillingen er for både somatiske og

psykiatriske patienter. Dette bl.a. henset til, at langt størstedelen af de opgaver, som kommunerne i dag

løfter på det psykiatriske område, reguleres efter Lov om Social Service og således ikke er omfattet af be-

myndigelsesbestemmelsen i dette lovforslag.

Ældre Sagen

finder det afgørende, at der ikke opstår et "parallelt sundhedsvæsen i kommunerne. Ældre

Sagen finder det yderst vigtigt at styrke det nære sundhedsvæsen, da ældre patienter i dag og fremover i

stigende grad vil blive behandlet i kommunerne. Ældre Sagen oplever store forskelle på omfang og kvali-

tet i de sundhedstilbud, som kommunerne tilbyder og mener, at det er afgørende, at der indføres hjem-

mel til at udstede bindende og forpligtende kvalitetskrav til opgavevaretagelsen i kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til ønsket fra Dansk Selskab for Almen Medicin om præcisering af,

hvilke dele af sundhedsvæsenet, som er berørt omfattet af kvalitetsplanen, henvise til lovforslagets be-

mærkninger. Heri står, kvalitetsplanen vedrører det nære sundhedsvæsen, hvormed forstås en samlet be-

tegnelse for sundhedstilbud, der varetages uden for sygehusene i eller tæt på borgerens eget hjem f.eks. af

kommuner, almen praksis, øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle, herunder privatpraktise-

rende speciallæger, udgående funktioner fra sygehusene mv. eller varetages af borgeren selv f.eks. ved

hjælp af digitale løsninger. Det fremgår videre, at bemyndigelsesbestemmelsen omfatter sundhedsydel-

serne i lovens afsnit IX.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til Gigtforeningen og KL’s spørgsmål vedrørende berørte patient-

grupper oplyse, at sundhedsloven overordnet set ikke skelner mellem patienter med somatiske og psykia-

triske diagnoser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkning fra Dansk Selskab for Folkesundhed om an-

vendelsesområdet for bemyndigelsesbestemmelsen bemærke, at ministeriet er enigt i bemærkningen, og

at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 118 b omfatter alle kommunale sundhedsydelser under

lovens kapitel IX, hvor også § 119 om forebyggelsesindsatser står.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til KL’s ønske om præcisering vedr. opgaveflytning, at be-

myndigelsesbestemmelsen ikke kan føre til en ændring af den opgavefordeling mellem regioner og kom-

muner, som i dag følger af sundhedsloven. Myndighedsansvaret for opgaverne vil således fortsat være

placeret i enten regionen eller kommunen. Regulering af de konkrete opgaver vil skulle fastsættes i en be-

kendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 118 b. Anbefalinger og krav vil

blive beskrevet i kvalitetsstandarder i medfør af udstedte bekendtgørelser, og disse kan omfatte krav til

bl.a. opgaveudvikling, kompetencer og samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis for at

sikre sammenhængende patientforløb og ensartet kvalitet. En ændret opgavevaretagelse af konkrete,

ikke-lovfæstede opgaver, vil kræve dialog og aftale mellem de involverede parter.

Specifikke bemærkninger

Vedr. ønske om udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder

Dansk Sygepleje Selskab

anfører, at der bør indskrives krav om sygeplejefaglig ledelse (kommunal sy-

gepleje) for patienters behandlingsforløb i kvalitetsstandarderne.

Side 3

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

opfordrer til, at fokus i de kommende kvalitetsstander bør være gennemsigtighed.

Diabetesforeningen

ønsker, at der på sigt udarbejdes kvalitetspakker og standarder for den generelle bor-

gerrettede forebyggelse med fokus på populationsbaserede strategier og måltal. Diabetesforeningen pe-

ger desuden på ni forslag til, hvad kommende kvalitetskrav i forhold til kommunale sundhedsydelser skal

adressere.

Gigtforeningen

opfordrer til, at kommende områder til kvalitetsstandarder udvælges ud fra tre kriterier:

1) stort volumen, 2) evidens for indsatsen og 3) hurtig og effektiv implementering.

Hjerteforeningen

anfører, at kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet bør fastsætte faglige krav, her-

under tage udgangspunkt i allerede eksisterende faglige anbefalinger på området.

anbefaler, at Sundhedsstyrelsen i det kommende arbejde med kvalitetsstandarder lader sig inspirere af

de syv principper for fremtidens behandling af kroniske sygdomme udarbejdet af Hjerteforeningen, Gigt-

foreningen og KL. KL finder det desuden afgørende, at den dialog og aftale med involverede parter i for-

bindelse med omstillingsprocessen kommer til at ske løbende.

Kost- og Ernæringsforbundet

foreslår, at underernæring, svær overvægt og behandling af ældre medicin-

ske patienter udvælges som kommende områder for kvalitetsstandarder.

Kristendemokraterne

anfører, at kvalitetskrav til de kommunale sundhedsydelser bør være faglige krav,

så der fortsat er tillid og frihed i kommuner og regioner, til at tilrettelægge indsatsen lokalt.

Kræftens Bekæmpelse

opfordrer til, at patientperspektiver indtænkes i det kommende arbejde med om-

stillings- og forandringsproces i sundhedsvæsenet. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at forebyggelse indgår

som nyt led i kvalitetsplanen, og at kommende kvalitetsstandarder kan omhandle kræftpatienters be-

handling af senfølger, rehabilitering og palliation i kommunerne.

Osteoporoseforeningen

foreslår, at der i det videre arbejde med udvikling af rammerne for en national

kvalitetsplan bl.a. tydeliggøres, at kommunerne bør arbejde tværgående og med udgangspunkt i borger-

nes behov, at der tages udgangspunkt i forskningsbaseret viden, og at formidling og samarbejde er afgø-

rende for sammenhæng.

Ældre Sagen

opfordrer til, at der stilles en række bindende kvalitetsstandarder for ældre medicinske pa-

tienter, der behandles i spændingsfeltet mellem sygehus og kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvalitets-

planen og de konkrete kvalitetsstandarder. Ministeriet bemærker, at der med sundhedsreformaftalen fra

maj 2022 er afsat finansiering til kvalitetsstandarder for hhv. de kommunale akutfunktioner og den regio-

nale rådgivning heraf samt de kommunale patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kronisk

sygdom.

Det fremgår af lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at rådgive ministeren om konkrete sund-

hedsopgaver, som fremadrettet kan løses mere hensigtsmæssigt inden for det nære sundhedsvæsen som

en del af omstillingsprocessen. En ændret opgaveløsning som en del af omstillingsprocessen vil kræve dia-

log og aftale mellem de involverede parter.

Vedr. regional rådgivning

Danske Patienter

finder det positivt, at det bliver muligt at fastsætte nærmere krav til regionernes rådgiv-

ningsforpligtelse, og at det bør præciseres, at der kan være tale om rådgivning, sparring og vejledning i

relation til en konkret patient eller til en mere generel problemstilling.

FOA

bakker op om en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere krav til regionernes rådgiv-

ningsforpligtelse i forhold til indsatser efter lovens kapital IX.

Side 4

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bakker op om en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere krav til regionernes rådgiv-

ningsforpligtelse i forhold til indsatser efter lovens kapital IX. I den forbindelse opfordrer KL til, at der op-

stilles konkrete og entydige krav til sygehuse og almen praksis om rådgivning af kommunerne og om be-

handlingsansvarlig læge i de enkelte patientforløb.

Kommunale Velfærdschefer

ser positivt på muligheden for rådgivning fra såvel sygehuse som praktise-

rende læger. Det påpeges samtidig, at man også bør indtænke at udnytte de sundhedsfaglige kompeten-

cer i kommunerne i forbindelse med rådgivning i det nære sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i Danske Patienters bemærkning om rådgivningsforpligtelsen og

kan oplyse, at det i lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 er nævnt, at det er hensigten, at

sundhedsfaglig rådgivning, sparring og vejledning både kan være i relation til en konkret patient eller ved-

røre problemstillinger af mere generel karakter. Det kan f.eks. være i forbindelse med tilrettelæggelsen af

tværgående patientforløb.

I forhold til KL’s opfordring til at der opstilles konkrete og entydige krav til regionernes rådgivningsforplig-

telse, kan ministeriet bemærke, at de konkrete krav og anbefalinger til rådgivningsforpligtelsen vil blive

håndteret i regi af udarbejdelsen af de enkelte kvalitetsstandarder.

Vedr. økonomi

Bedre Psykiatri

udtrykker bekymring for, at det fremadrettet bliver økonomiske hensyn, der kommer til at

styre indsatskravene fremadrettet, fordi der ikke bliver afsat tilstrækkelige midler dertil. Dermed er der ri-

siko for, at ambitionerne fremadrettet ikke indfries for nye indsatsområder. Omvendt er der en risiko for,

at kravene bliver dyrere, end hvad kommunerne har økonomi og kompetencer til, hvis økonomi og krav

ikke følges ad.

Dansk Selskab for Folkesundhed, Danske Patienter, FOA, Kommunale Velfærdschefer

Ældre Sagen

be-

mærker, at det er vigtigt, i takt med at der flyttes opgaver til det nære sundhedsvæsen og over i kommu-

nerne, at der følger de nødvendige ressourcer med.

noterer sig, at kvalitetsstandarder til de kommunale indsatser vil forpligte kommunen til at efterleve en

række nationale, konkrete krav. Konsekvenserne af de konkrete kvalitetsstandarder skal derfor løbende

drøftes i forhold til økonomisk kompensation til kommunerne. KL anerkender, at der allerede er afsat

midler til de kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner og patientrettede forebyggelsestilbud

til borgere med kroniske sygdomme, men at de ikke kommer til at række. KL finder, at det må være en

grundpræmis, at de økonomiske, ressourcemæssige og faglige konsekvenser afdækkes systematisk i for-

bindelse med kvalitetsstandarderne. KL ser frem til løbende drøftelser med regeringen herom.

Kristendemokraterne

frygter kommunale besparelser på det forebyggende sundhedsområde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med sundhedsreformaftalen fra maj 2022 er afsat fi-

nansiering til kvalitetsstandarder for hhv. de kommunale akutfunktioner og den regionale rådgivning heraf

samt de kommunale patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kronisk sygdom. Det fremgår

desuden af lovforslaget, at hvis der er økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner forbundet med

yderligere indførelse af kvalitetsstandarder, vil dette blive drøftet og evt. aftalt med kommuner og regio-

ner.

Vedr. tværgående samarbejde:

Danske Patienter

bemærker, at udfordringer med barrierer for samdrift, som er medvirkende til, at der i

mange patientforløb i dag ikke er sammenhæng i indsatsen, ikke bliver løst med indeværende lovforslag

eller af den nationale kvalitetsplan i sin helhed.

Side 5

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

FOA

opfordrer indenrigs- og sundhedsministeriet til at tænke endnu mere i fælles løsninger med fælles

ledelse og fælles økonomi, gerne i regi af sundhedsklynger.

Hjerteforeningen

konstaterer, at lovforslaget ikke indeholder løsninger på udfordringer med samdrift

mellem regioner og kommuner, når det gælder delt økonomi og ansvar. Dette forhindrer fortsat et fælles

ansvar for optimal organisering, og øger risikoen for suboptimering til skade for sammenhæng i behand-

lingen.

Lægeforeningen

Ældre Sagen

ser gerne, at de lovgivningsmæssige rammer i højere grad understøtter

mulighederne for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og bedre samarbejde, både på tværs af kommuner og

på tværs af kommuner og regioner.

Osteoporoseforeningen

bemærker, at langt de fleste kommuner i dag arbejder tværfagligt, men at det

sjældent er på tværs af diagnoser og sjældent på tværs af kommunegrænser. Der opfordres til, at kom-

munerne med fordel kan arbejde tværgående og med udgangspunkt i borgernes behov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der inden for gældende regler er mulighed for, at der kan

samarbejdes både på tværs af kommuner samt på tværs af kommuner og regioner fx i de nye sundheds-

klynger. En udvidelse af rammerne for dette samarbejde er ikke en del af den politiske aftale bag den na-

tionale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen.

Vedr. kvalitetsplanen i forhold til sundhedsklynger m.v.

Dansk Selskab for Almen Medicin

bakker op om, at den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæ-

sen skal ses i sammenhæng med arbejdet i sundhedsklyngerne og sundhedssamarbejdsudvalgene. Det

bør understøtte og ikke begrænse samarbejdet, der bør være fokus på at undgå overdiagnostik og over-

behandling, fokus på at undgå øget administration og først implementere nationale digitale værktøjer til

kvalitetssikring efter brugerinddragelse og validering.

Dansk Sygeplejeråd

opfordrer til at sammentænke kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen med det

nationale kvalitetsprogram.

Danske Fysioterapeuter

opfordrer til, at strukturen og sammensætningen af sundhedsklynger og sund-

hedssamarbejdsudvalg udvides med henblik på at understøtte en mere tværfaglig involvering og sam-

mensætning.

Danske Patienter

anfører, at lokale tilpasninger i forhold til de nationale krav til kommunale sundhedstil-

bud, f.eks. i regi af sundhedsklyngerne, bør godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Danske Regioner

påpeger, at en national kvalitetsplan er helt central i den ønskede omstilling, som skal

sikre en høj og ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Det bliver bl.a. afgørende for, at sundheds-

klyngerne kan lykkes med deres store opgave om at skabe bedre forløb for de fælles patienter på tværs af

sektorer.

Diabetesforeningen

Lungeforeningen

anerkender, at kommunerne oplever udfordringer med at rek-

ruttere de rette specialiserede kompetencer. Derfor mener de, at de nye kvalitetskrav skal lægge op til, at

kommunerne samarbejder om at tilbyde fælles patientrettet forebyggelse. Samarbejdet kan eksempelvis

foregå indenfor sundhedsklyngerne. Kvalitetskravene skal også adressere kommunernes opgaver ift. at få

flere borgere ind i tilbuddene, samt sikre fastholdelse af den forebyggende effekt efter endt forløb.

PLO

opfordrer til, at retningslinjer og vilkår for sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalgs arbejde

afspejler, at den nationale kvalitetsplan skal ses i sammenhæng hermed.

Ældre Sagen

anfører, at det via klyngerne bør indtænkes, hvor lægefaglig behandling bør foregå, og at det

tydeligt fremgår, hvor behandlingsansvaret er placeret i forhold til kvalitetskrav til tværkommunale løs-

ninger.

Side 6

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at den

nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen skal ses i tæt sammenhæng med vedtagelsen af lov

nr. 910 af 21. juni 2022 (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.). Det skal

styrke samarbejdet på tværs af både kommuner samt kommuner og regioner. Videre kan ministeriet hen-

vise til bemærkninger til lovforslaget om sundhedsklynger. Heri fremgår bl.a., at sundhedsklyngerne vil

skulle sætte fælles retning for og sikre lokal implementering af lokalt og nationalt aftalte initiativer og mål,

f.eks. kvalitetstiltag, handlingsplaner, forløbsprogrammer og andre tværsektorielle retningslinjer. Sund-

hedsklyngerne vil også skulle drøfte initiativer, herunder omstilling af behandling til det primære sund-

hedsvæsen eller større ændringer i regionens eller kommunernes opgaver, som har politisk eller økono-

misk betydning. Sundhedsklyngerne vil skulle bidrage med udspil til sundhedsaftalen og praksisplanen for

almen praksis, og bidrage til retning for sundhedssamarbejdsudvalgets prioritering ift. implementering af

nationale handleplaner mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til opfordringen fra Danske Fysioterapeuter, at forslag til

struktur og sammensætning af sundhedsklyngerne ligger udenfor den politiske aftale om sundhedsrefor-

men samt dette lovforslag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til Dansk Sygeplejeråds opfordring om at sammentænke den natio-

nale kvalitetsplan med det nationale kvalitetsprogram bemærke, at ministeriet og Sundhedsstyrelsen –

med inddragelse af relevante parter – vil have blik for udviklingen på de udvalgte områder for udarbej-

delse af konkrete kvalitetsstandarder i forbindelse med udmøntning og implementering af kvalitetsplanen.

Vedr. efter-/videreuddannelse og brug af personaleressourcer:

Dansk Sygeplejeråd

anfører, at det i det kommende arbejde med kvalitetsplanen er vigtigt, at de involve-

rede parter inddrages. Dansk Sygeplejeråd ønsker fokus på hvilke faglige kompetencer og normeringer,

der skal bruges i det nære sundhedsvæsen, samt at kvalitetsstandarderne ikke må være med til at øge

unødvendigt bureaukrati.

Danske Fysioterapeuter

opfordrer kommunerne til at indføre systematisk efter-/videreuddannelse for de-

res sundhedsmedarbejdere, så der sker et kontinuerligt kompetenceløft i alle kommuner.

Danske Regioner

anfører, at sundhedspersonalets kompetencer bør anvendes klogt og effektivt til den

samlede opgaveløsning henset til de begrænsede personaleressourcer og stigende pres på sundhedsvæ-

senet. Hensynet til effektiv ressourceudnyttelse på tværs af sektorer er et vigtigt element i arbejdet med

en kvalitetsplan, som bør fremgå af lovforslaget.

Hjerteforeningen

anbefaler, at der ved vedtagelse af § 118b stk. 2 udarbejdes forpligtende krav til regio-

nerne i forhold til kompetenceudvikling af kommunale sundhedsprofessionelle for så vidt angår diagnose-

specifikke vidensområder af betydning for kvaliteten af rehabiliteringstilbuddene.

Kommunale Velfærdschefer

anfører, at indførelse af den nationale kvalitetsplan for kommunerne kræver

en massiv efter-/videreuddannelse af personale, da medarbejdergrupperne repræsenterer et bredt

spænd af kompetencer og kompetenceniveauer.

Lægeforeningen

anfører, at speciallægerne og overlægerne på de danske hospitaler gerne bidrager med

at yde lægefaglig rådgivning til kommunerne. Lægerne er vant til at rådgive og uddanne andre læger og

faggrupper, hvilket kan udbredes til også at omfatte uddannelse af personaler uden for sygehusene. Læ-

geforeningen bemærker hertil, at det er afgørende med den store mangel på speciallæger, at ressour-

cerne bruges klogt, hvorfor speciallægerne primært skal stille deres ekspertise til rådighed via virtuelle,

digitale og telefoniske løsninger fremfor udgående tidskrævende funktioner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Sund-

hedsstyrelsens udvikling af de konkrete kvalitetsstandarder som led i kvalitetsplanen bl.a. skal omfatte

Side 7

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

krav og anbefalinger til kompetencer og uddannelse. Det fremgår endvidere, at arbejdet med kvalitetspla-

nen bl.a. skal understøtte nytænkning af opgaveløsningen, så nye og bedre teknologier og behandlingsfor-

mer løbende tages i brug som en del af omstillingsprocessen. Ministeriet har tydeliggjort i lovforslagets

bemærkninger vedr. kvalitetsplanen i afsnittet om den foreslåede ordning, at effektiv brug af ressourcer

også kan inddrages som element i overvejelserne i forhold til omstillingsprocessen.

Vedr. ændring i tilstødende regler:

Dansk Selskab for Almen Medicin

anfører, at der med den nationale kvalitetsplan skal være fokus på, at

der ikke kommer unødvendigt bureaukrati. Kvalitetsplanen skal ikke føre til begrænsning af mulighed for

udvikling i klyngerne, at minimumsstandarderne ikke må føre til overdiagnostik og overbehandling grun-

det ufleksible og for omfattende standarder samt at den administrative arbejdsmængde ikke må øges i

det kommunale sundhedsvæsen.

Dansk Sygeplejeråd

støtter nyt stk. 3 i § 119 om sundhedsfremme og forebyggelse og foreslår, at der ind-

sættes tilsvarende eksplicit krav til de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i kapitel 36, § 120 i

Sundhedsloven.

Dansk Ældreråd

anfører, at der er brug for præciseringer i forhold til krav til midlertidige kommunale

pladser oprettet efter serviceloven.

Danske Regioner

opfordrer til, at kvalitetsplanen kommer til at omfatte alle sundheds-og plejeindsatser i

det nære sundhedsvæsen for at forebygge unødvendige hospitalskontakter. Det gælder også sundhedstil-

bud efter serviceloven.

Farmakonomforeningen

ønsker løft af kvaliteten i kommunerne på medicinområdet.

FOA

anfører kritik over lovforslagets skelnen mellem sundhedsydelser og servicelovsydelser. FOA frem-

hæver, at skelnen mellem de to ydelsesformer giver problematiske styringsmæssige rammer for både

medarbejdere og borgere. FOA ønsker, at kvalitetsplanen og den nye ældrelov bliver tænkt sammen, hvil-

ket også skal sikre, at Sundhedsstyrelsen får det nødvendige mandat til at skabe faglige rammer på ældre-

området. Derudover opfordrer FOA til, at kvalitetsplanen tænkes nøje sammen med arbejdet i regi af psy-

kiatriplanen, jf. at psykiatriske patienter nævnes som målgruppe for kvalitetsplanen.

Kristendemokraterne

anfører, at bureaukrati og standarder ikke må overskygge behovet for den differen-

tierede sundhedsindsats, der skal til for at forebygge ulighed i sundhed.

Ældre Sagen

anfører, at lovgivningen ikke er fulgt med opgaveflytningen til det nære sundhedsvæsen. Når

behandling flyttes fra sygehus til kommuner er der generelt behov for at tilpasse lovgivningen, så der ikke

er forskelle på patienters rettigheder og brugerbetaling afhængigt af, hvor man behandles. Ældre Sagen

fremhæver befordringsreglerne, hvor Ældre Sagen foreslår, at den kommunale sygepleje omfattes af reg-

lerne. Ældre Sagen opfordrer yderligere til, at der ved kommende ændring af bekendtgørelse og vejled-

ning for kommunal sygepleje stoppes for brugerbetaling på akutpladser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ændring af tilstødende regler og regulering i andre regel-

sæt ligger uden for rammerne af den politiske aftale om kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen og

formålet med dette lovforslag, men har noteret sig ønskerne fra høringsparterne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til FOA’s kommentar bemærke, at der fra ministeriets side er op-

mærksomhed på igangværende initiativer bl.a. i regi af ældrelovsarbejdet og psykiatriplanen.

Vedr. monitorering og opfølgning ifm. kvalitetsstandarderne:

Side 8

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bedre Psykiatri

anfører bekymring for manglende registrering, monitorering og sanktionsmuligheder i for-

bindelse med kvalitetskravene. Bedre Psykiatri finder det uklart, hvordan det med lovforslaget sikres, at

kvalitetskravene er realistiske for kommunerne med hensyn til, hvordan indsatserne skal tilrettelægges,

implementeres og følges op.

Danske Patienter

anfører, at der i kvalitetsstandarderne som udgangspunkt bør stilles krav til systematisk

dataopfølgning, herunder via PRO-data.

Danske Ældreråd

anfører mangel på opfølgning af kvalitetsplanen og efterspørger, hvem der har ansvaret

for opfølgningen. Danske Ældreråd efterspørger, hvilke implikationer det kan få, hvis en kommune i en

periode ikke lever op til kvalitetsplanen, samt hvorvidt og hvordan der sker en løbende vurdering af, om

kommunerne lever op til kvalitetsplanen.

anfører, at kvalitetsstandarderne skal holde sig til overordnede formål og kunne måles på tværs af

kommunerne, så det ikke skaber unødigt bureaukrati, men derimod kan fungere som en fælles øvelse og

et sammenligningsgrundlag – fremfor at bidrage til minimumskrav. DI ønsker kvalitetsindikatorer og årlige

målinger af brugertilfredsheden, der skal angive borgerens helhedsvurdering af leverandøren og kvalite-

ten.

Hjerteforeningen

anfører, at der bør tænkes systematisk data for kommunernes tilbud og indhold ind i

udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne.

Kræftens Bekæmpelse

anfører behovet for IT-løsninger, der kan muliggøre ensartet opsamling af sund-

hedsdata på det kommunale område, deling af data på tværs af sektorer og til de kliniske kvalitetsdataba-

ser. Dertil opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at der oprettes en national monitorering af omfanget og

kvaliteten af regionernes og kommunernes forebyggelsesindsatser.

Osteoporoseforeningen

anfører ønske om monitorering af kvaliteten i den patientrettede forebyggelse.

Osteoporoseforeningen foreslår, at den nationale kvalitetsplan er en mulighed for at drøfte, hvordan data

for kvalitet og den tværsektorielle kvalitetsopfølgning kan styrkes – evt. ved at udvikle nye kliniske kvali-

tetsdatabaser i regi af RKKP.

Ældre Sagen

anfører, at der med udflytning af behandling til kommunerne og med målsætningen om ens-

artet kvalitet i kommunerne er behov for at monitorere behandlingen i kommunerne med henblik på at

afgøre, om kvalitetsstandarderne følges.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at Sundhedsstyrelsens udvik-

ling af de konkrete kvalitetsstandarder bl.a. skal omfatte krav og anbefalinger til kvalitetssikring og regi-

strering/monitorering heraf. Dette også i takt med, at der udvikles bedre data for det nære sundhedsvæ-

sen, således at det på sigt vil være muligt at monitorere efterlevelse af kravene. Det bemærkes, at der er et

arbejde i gang i Sundhedsdatastyrelsen med at indsamle og vise data fra kommunerne, hvilket vil være en

forudsætning for fremtidig dataunderstøttelse af kvalitetsstandarderne.

Vedr. tidsforbrug på udvikling af kvalitetskrav

Diabetesforeningen

Lungeforeningen

er bekymrede for, at udviklingen af kvalitetskravene kommer til

at tage lang tid og understreger behovet for at holde fast i ambitionsniveauet fra sundhedsaftalen om

hurtigt at få hævet kvaliteten i den patientrettede forebyggelse og nedbringe behovet for hospitalsforsøg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde kvalitets-

standarder for de kommunale akutfunktioner. Arbejdet med kvalitetsstandarden til patientrettede fore-

byggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme påbegyndes marts 2023. Der er aktuelt ikke taget stil-

ling til eller afsat midler til udarbejdelse af kvalitetsstandarder på andre områder. Regeringen vil nedsætte

en sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser mo-

deller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal bl.a. se på kvalitetsstan-

Side 9

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

darder. Sundhedsstrukturkommissionen skal nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 med henblik på

at afrapportere i foråret 2024.

2.2. Forbedrede rammer for kommunernes opgavevaretagelse som led i ind-

førelsen af kvalitetsstandarder

Specifikke bemærkninger

Vedr. kvalitetsstandarden for de kommunale akutfunktioner:

Danske Bioanalytikere

bakker op om en bindende krav til de kommunale akutfunktioner, da der i dag er

stor variation i kvalitetssikringsordningen af diagnostikken.

Vedr. ændret benævnelse fra ”hjemmesygepleje” til ”kommunal sygepleje”:

Dansk Sygepleje Selskab

støtter, at det skal hedde ”kommunal sygepleje” i stedet for ”hjemmesygepleje”.

Det fremhæves, at det er vigtigt at fastholde betegnelsen ”sygeplejerske” eller ”kommunal sygeplejer-

ske”, da det skal være tydeligt, hvilke professioner, der har ansvaret for sygeplejefaglige indsatser.

FOA

finder denne ændring oplagt, da opgaven håndteres mange andre steder, end i borgerens hjem. FOA

opfordrer til, at det i lovforslagets bemærkninger om begrundelsen for ændringen også bør fremgå, at

store dele af den kommunale sygepleje foretages af social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og ikke

kun sygeplejersker.

Kommunale Velfærdschefer, KL

Ældre Sagen

bakker op om forslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser i forbindelse med Dansk Sygepleje Selskab og FOA’s bemærk-

ninger til lovforslagets afsnit 2.3.1 om gældende ret. Dette henviser til gældende vejledning og bekendtgø-

relse, hvor det fremgår, at kommunen selv tilrettelægger udførelsen af opgaven, bl.a. ved at ansætte sy-

geplejersker, social- og sundhedsassistenter eller andet personale, som kan varetage opgaven.

Vedr. ændring af § 119 om kommunal forebyggelse

Dansk Selskab for Folkesundhed

bemærker, at de er bekymret for, at tilføjelsen af § 119, stk. 3 om patien-

trettet forebyggelse vil medføre, at den patientrettede forebyggelse prioriteres højere end den borger-

rettede forebyggelse og peger på, at der er meget stor variation i kommunernes tilbud i dag – både inden

for patientrettet og borgerrettet forebyggelse.

Danske Patienter

bemærker, at de finder det positivt, at det i § 119, stk. 3 præciseres, at kommunerne

har ansvar for at tilbyde patientrettet forebyggelse, også selvom det allerede foregår i praksis i dag. Dan-

ske Patienter peger endvidere på, at det er vigtigt, at forpligtelsen både gælder borgere i risiko for at ud-

vikle sygdom og patienter, som allerede er diagnosticeret. Desuden bemærker Danske Patienter, at den

patientrettede forebyggelse bør indeholde diagnosespecifikke elementer.

Diabetesforeningen

bemærker, at det er positivt, at det præciseres, at kommunerne har ansvar for at til-

byde patientrettet forebyggelse. Desuden bemærker Diabetesforeningen, at den patientrettede forebyg-

gelse bør indeholde diagnosespecifikke elementer.

Hjerteforeningen

bemærker, at det er positivt, med præciseringen af kommunernes forpligtelse til at til-

byde patientrettede forebyggelsestilbud.

bemærker, at den nuværende bestemmelse om forebyggelse i sundhedsloven er af en så overordnet

karakter, at præciseringen er en markant ændring i forhold til gældende praksis og således ikke blot en

formel kodificering af allerede eksisterende praksis. KL bemærker yderligere, at det i lov eller bekendtgø-

Side 10

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

relse bør ekspliciteres, at almen praksis og sygehus kan henvise borgere til tilbud efter sundhedslovens §

119, men at det er kommunalbestyrelsen, der visiterer til tilbud via en afklarende samtale. KL foreslår li-

geledes, at det i lovforslaget tydeliggøres, at borgerne ikke har ret til tilbud efter § 119, stk. 3, men at det

altid er en konkret faglig vurdering, bl.a. på baggrund af borgerens funktionsevne, motivation, ressourcer

og kompetencer i øvrigt. KL bemærker desuden, at der er uoverensstemmelse mellem den foreslåede §

119 nyt stk. 3, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen

tilbyder

patientrettet forebyggelse og den eksi-

sterende § 119, stk. 2, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen

etablerer

forebyggende og sundheds-

fremmende tilbud til borgeren.

Kost og Ernæringsforbundet

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

byder det velkomment, at det med

lovforslaget præciseres, at kommunerne har ansvar for at tilbyde patientrettet forebyggelse og ønsker til-

føjet, at kommunerne skal tilbyde evidensbaseret forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser målret-

tet både borgere og patienter.

Danske Fysioterapeuter

Kræftens bekæmpelse

noterer med tilfredshed, at der indsættes en ny be-

stemmelse, der tydeliggør kommunernes forpligtelse til at etablere patientrettede forebyggelsesindsat-

ser.

Lungeforeningen

bemærker, at det er positivt, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde patientrettet

forebyggelse både gælder borgere i risiko for at udvikle sygdomme og borgere, som allerede er diagnosti-

ceret. Desuden bemærker Lungeforeningen, at den patientrettede forebyggelse bør indeholde diagnose-

specifikke elementer.

Osteoporoseforeningen

bemærker, at de finder det positivt og nødvendigt med præciseringen af kommu-

nernes forpligtelse til at tilbyde patientrettede forebyggelsestilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med lovforslaget foreslås en ny bestemmelse (§ 119,

stk. 3), der præciserer kommunalbestyrelsernes allerede eksisterende praksis med at etablere patientret-

tede forebyggelsestilbud. Kommunernes indsats i den sammenhæng har fremgået af bemærkningerne til

sundhedsloven fra 2005: ”Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område

omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulyk-

ker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at sygdom udvikler sig yderli-

gere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse).” (Fol-

ketingstidende 2004-05 (2), tillæg A, side 3226). Som følge af høringen har ministeriet i bemærkningerne

til dette lovforslag uddybet afsnittet om den eksisterende indsats med afsæt i bemærkningerne til sund-

hedsloven fra 2005.

Ministeriet bemærker, at der i forbindelse med den kommende udarbejdelse af den konkrete kvalitetsstan-

dard for de kommunale patientrettede forebyggelsestilbud, som er aftalt med sundhedsreformaftalen fra

maj 2022, er mulighed for, at patientforeninger og kommuner kan bidrage med deres konkrete ønsker til

fx diagnosespecifikke elementer, henvisningspraksis mv.

Den allerede eksisterende § 119, stk. 2 bestemmer, at kommunalbestyrelserne skal etablere forebyggende

og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Det er blevet justeret i lovforslaget, at kommunalbestyrelserne skal ”etablere” patientrettede forebyggel-

sestilbud frem for ”tilbyde” i tråd med det foregående stykke i bestemmelsen.

2.3. Tværkommunal visitation

Danske Patienter

ser positivt på muligheden for tværkommunalt samarbejde, der er et centralt greb til at

sikre bedre forudsætninger for kvalitetsudvikling. Mulighederne herfor bør udvides løbende som led i im-

plementeringen af de nationale kvalitetsstandarder.

Side 11

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Ældreråd

finder det positivt, at lovforslaget skaber mulighed for tværkommunal visitation i kom-

munerne, fx i regi af de ny sundhedsklynger.

DI bemærker,

at de bakker op om samarbejde på tværs af kommuner, men finder det væsentligt, at myn-

dighedsopgaven – uanset om den delegeres til øvrige kommuner – er genstand for konkurrenceudsæt-

telse, gennemsigtighed og frit valg.

FOA

bemærker, at det er oplagt med tværkommunalt samarbejde og opfordrer i den forbindelse til fælles

løsninger med fælles ledelse og fælles økonomi, gerne i regi af de nye sundhedsklynger.

bemærker, at de bakker op om muligheden for ved mellemkommunale samarbejder at kunne visitere

på tværs af kommunegrænser, men at fastlæggelsen af serviceniveauet aftales i den enkelte kommune.

KL bemærker yderligere, at uagtet kommunernes øgede fleksibilitet, kan der formentlig ikke høstes afbu-

reaukratiseringsgevinster givet det øgede behov for kommunikation kommunerne imellem. KL bemærker

også, at udbredelse af mellemkommunale samarbejder fordrer en drøftelse af behovet for mellemkom-

munal refusion på sundhedsydelser. KL bemærker endelig, at mellemkommunalt samarbejde kan øge pa-

tientgrundlaget men kan øge borgerens afstand til tilbuddet.

Ældre Sagen

finder det hensigtsmæssigt at give kommunerne øgede muligheder for tværkommunalt sam-

arbejde, som dog bør organiseres under hensyntagen til nærhed for den enkelte borger. Ældre Sagen ef-

terspørger i den forbindelse kvalitetskrav til de tværkommunale løsninger organisatorisk forankret i sund-

hedsklyngerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for øget

tværkommunalt samarbejde i forbindelse med tildelingen af kommunal sygepleje til borgerne, men at

dette ikke er et krav. I den forbindelse bemærker ministeriet, at det i ”Evaluering af AkutTeamet i Gen-

tofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune” fremgår, at der erfaringer med og potentiale for at smidiggøre

arbejdsgange og spare sagsbehandlingstid. Det fremgår af lovforslaget, at det tværkommunale samar-

bejde fx kan foregå i de nye sundhedsklynger.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at med den foreslåede bestemmelse bevarer den enkelte kommunal-

bestyrelse myndighedsansvaret for den kommunale sygepleje som helhed. Det er fortsat den kommune,

hvor borgeren opholder sig, der er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri kommunal sygepleje og for at af-

holde udgiften hertil. Den enkelte kommune bevarer myndighedsansvaret for den del af den kommunale

sygepleje, der delegeres til det fælles kommunale samarbejde. Det fremgår videre, at hver enkelt kommu-

nalbestyrelse i det pågældende tværkommunale samarbejde vil skulle fastlægge serviceniveau, sygepleje-

faglige instrukser, vejledninger etc. for opgaver, der henlægges til det fælles kommunale samarbejde og

fører tilsyn med udførelsen af opgaver i den kommunale sygepleje omfattet af samarbejdet. Den enkelte

kommunalbestyrelses myndighedsansvar i forbindelse med de fælles visitationskriterier er tydeliggjort i be-

mærkningerne.

Ministeriet bemærker ift. behovet for en drøftelse af mellemkommunal refusion, at kommunerne med lov-

forslaget får mulighed for at delegere myndighedsopgaven ifm. tildeling af kommunal sygepleje til de øv-

rige kommuner i et tværkommunalt samarbejde, men at det fortsat er den kommune, hvor borgeren op-

hold sig, der er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri kommunal sygepleje og for at afholde udgiften hertil.

2.4. Praksisplan for almen praksis

Generelle bemærkninger

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Danske Regioner

Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

bakker op om forslaget om en bemyndigelseshjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om rammer for praksisplan for almen praksis.

Side 12

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner

bemærker, at der skal være opmærksomhed på, at de organisatoriske rammer for arbej-

det med praksisplaner er så brede, at alle relevante parter, som driver almen medicinske tilbud efter af-

tale med regionen, inddrages.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningen fra Danske Regioner, som vil indgå i ministe-

riets videre udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

2.5. Regionsklinikker

Generelle bemærkninger

Danske Patienter

anfører, at lovforslaget vil skabe smidigere rammer for, at regionsrådet kan etablere og

drive en regionsklinik. Danske Patienter foreslår endvidere, at man i arbejdet med lægedækningen ser på

alternative drifts-og organiseringsformer, som på fast basis kan supplere praksissektoren, og som kan til-

trække de almenmedicinere, der ikke har lyst til at være selvstændige erhvervsdrivende.

bemærker, at det er afgørende, at der er lægedækning i alle områder af landet, og at alle borgere har

adgang til en praktiserende læge, hvorfor man bakker op om muligheden for, at regionen kan etablere og

drive en klinik i de tilfælde, hvor regionsrådet ikke kan afsætte et ydernummer.

Kræftens Bekæmpelse

støtter op om forslaget med den forhåbning, at det vil styrke regionernes rekrutte-

ringsmuligheder til regionsklinikkerne, der skal bidrage til kontinuitet for patienterne.

LVS (Organisationen af lægevidenskabelige selskaber)

anfører, at der er et åbenlyst behov på nuværende

tidspunkt, hvad angår regionsklinikker, og at det er væsentligt, at man også i regionsklinikker sikrer en til-

strækkelig kontinuitet for patienterne.

Indenrigs-og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne fra LVS, Kræftens Bekæmpelse, KL og Dan-

ske Patienter.

Specifikke bemærkninger

Alles Lægehus

anfører, at forslaget ikke vil skabe mere forudsigelige vilkår for personale i klinikkerne og

bidrage til rekruttering, men i stedet vil have den modsatte effekt.

Danske Selskab for Almen Medicin

PLO

anfører, at man forstår nødvendigheden af tiltaget, men fore-

slår, at der indføres en solnedgangs-klausul, idet foranstaltningen med regionsklinikker må anses for at

være en løsning på et akut problem og ikke en permanent indførelse af en ny struktur for almen praksis.

Dansk Erhverv

anfører, at forslaget om at fjerne kravet om et forudgående udbud hæmmer konkurrencen

på markedet og vil tilskynde regionerne til at hjemtage klinikker uden et udbud. Dansk Erhverv bemærker

dog, at man finder forslaget om, at en praktiserende læge kan overtage en regionsklinik indenfor 12-18

måneder positivt, idet det kan fremme regionernes samarbejde med eksterne aktører og dermed være

med til at styrke borgernes frie valg.

Danske Regioner

støtter op om intentionen bag forslaget om at ophæve kravet om et forudgående ud-

bud, nemlig at skabe mere fleksibilitet i forhold til at finde en løsning, hvor det ikke har været muligt at af-

sætte et ydernummer til en praktiserende læge. Danske Regioner anfører dog, at forslaget om at erstatte

tidsbegrænsningen på 6 år med en regel om overdragelse til interesserede praktiserende læger inden for

12-18 måneder samtidig begrænser regionernes muligheder for at etablere og drive regionsklinikker i et

mere langsigtet perspektiv. Danske Regioner bemærker, at regionernes mulighed for at drive et regionalt

tilbud med kvalitet og kontinuitet i patientbehandlingen svækkes betydeligt med forslaget, og at det i

værste fald vil indvirke negativt på rekrutteringen af læger. Danske Regioner bemærker slutteligt, at over-

Side 13

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dragelsen af en regionsklinik bør være efter regionalt opslag eller lignende annoncering således, alle læ-

ger har mulighed for at afgive et bud.

Kristendemokraterne

foreslår, at der i lovforslaget indføres øget tilsyn med og kvalitetskrav til koncern-

drevne klinikker.

Hvad angår Danske Regioners forslag om, at overdragelsen af en regionsklinik bør være efter et regionalt

opslag eller lignende annoncering, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig dette og justeret be-

mærkningerne til forslaget. Når en kvalificeret læge tilkendegiver ønske om overtagelse, skal regionerne

afsøge muligheden for at afsætte ydernummeret til læger, der ønsker at praktisere indenfor overenskom-

sten. Indenrigs-og Sundhedsministeriet har ligeledes noteret sig Danske Regioners og Alles Lægehus’ be-

mærkninger til, at det potentielt kan have en negativ effekt på regionernes mulighed for at rekruttere og

investere, hvis regionerne ville skulle overdrage klinikken indenfor 12-18 måneder fra klinikkens etablering.

Lovforslaget er på den baggrund justeret således, at det fremgår, at regionerne ikke er forpligtede til at

begynde arbejdet med overdragelse af klinikken i de første 4 år af klinikkens levetid.

I relation til Dansk Erhvervs bemærkning om, at forslaget om at fjerne kravet om et forudgående udbud vil

tilskynde regionerne til at hjemtage klinikker uden forudgående udbud, bemærker Indenrigs-og Sundheds-

ministeriet, at regionerne fortsat vil have mulighed for at gennemføre et udbud, hvis de ønsker dette. Op-

hævelsen af kravet om et forudgående udbud er således særligt relevant i de områder og situationer, hvor

der ikke er private virksomheder, som er i stand til at drive klinikken på vegne af regionen.

I relation til PLO og DSAM’s forslag om at indføre en solnedgangsklausul bemærkes det, at lovforslaget

ikke i sig selv ses at indføre muligheden for, at der etableres permanente regionsklinikker, idet der efter

fire år vil påhvile regionsrådet en forpligtigelse til at påbegynde en proces for at afsætte ydernummeret til

en praktiserende læge på det tidspunkt, hvor der rettes henvendelse til regionen fra en læge herom. Tilsva-

rende vil regionsklinikker fortsat alene kunne etableres, hvor det ikke har været muligt at afsætte et yder-

nummer til praktiserende læge. De med lovforslaget foreslåede ændringer vurderes derfor hensigtsmæs-

sige både på kort og længere sigte.

Indenrigs-og Sundhedsministeriet har noteret sig Kristendemokraternes forslag om øget tilsyn med og kva-

litetskrav til koncerndrevne klinikker og bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af lovforslaget.

2.6. Særligt vederlag

Generelle bemærkninger

Alles Lægehus, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Danske Ældreråd, Kristendemokraterne, Kræf-

tens bekæmpelse, Lægeforeningen (LF),

Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

er overordnet set

enige i lovforslaget om særligt vederlag og ser positivt på forslaget.

Danske Fysioterapeuter

anfører, at der i forslaget er mange gode initiativer til at sikre den fremtidige læ-

gedækning. Danske Fysioterapeuter foreslår, at der indføres tilskudsberettiget fysioterapi uden lægelig

henvisning bl.a. med henblik på at aflaste de almen praktiserende læger og sikre en bedre udnyttelse af

lægernes tid og sikre patienterne bedre og tidlig adgang til rette behandling.

Danske Ældreråd

anfører, at flere praktiserende læger skal være med til at løfte opgaverne i det nære

sundhedsvæsen i samspil med kommunerne.

Kristendemokratierne

anfører, at de ønsker en lovgivning, som gør det muligt for praktiserende læger at

være aktive og lokale i deres klinikker, og at patienterne skal have mulighed for at være tilknyttet en fast

praktiserende læge, som følger patienten kontinuerligt i en sammenhængende og helhedsorienteret ind-

sats.

Side 14

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kræftens bekæmpelse

foreslår, at der gives mulighed for differentieret honorering således, at de prakti-

serende læger, hvis patientgrundlag er særligt udfordret, tilgodeses med henblik på at mindske den soci-

ale ulighed.

Lægeforeningen

anfører, at det særlige vederlag kan være relevant for at sikre rekruttering og fasthol-

delse af det relevante støttepersonale, herunder ansatte speciallæger i almen medicin. Lægeforeningen

bemærker, at det ikke var hensigten med en ændret retsstilling med afskaffelsen af de såkaldte § 2 aftaler

i overenskomsten om almen praksis.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

anfører en bekymring for, om regionerne i tilstrækkeligt omfang

vil anvende hjemlen og bemærker, at øget patientoptag kan være en barriere for læger i lægedæknings-

truede områder. PLO anfører desuden en bekymring for, om regionerne i tilstrækkeligt omfang får iværk-

sat aftaler om særligt vederlag og anbefaler ministeriet at følge regionernes indgåelse af aftaler. PLO vil

regionalt have fokus på, at de nødvendige aftaler bliver indgået.

I relation til PLO’s bemærkninger om, at øget patientoptag kan være en barriere for læger i lægedæk-

ningstruede områder bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at aftalerne vil skulle indgås på frivillig

basis mellem regionen og indehaveren af et ydernummer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret Kræftens Bekæmpelses forslag og bemærker, at det ligger

uden for rammerne af lovforslaget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan dog oplyse, at der med

Overenskomst for almen praksis er etableret en central ordning vedrørende differentieret basishonorar

blandt andet til fordeling blandt praktiserende læger beliggende i lægedækningstruede områder. Yderli-

gere differentiering af honorarer forudsætter ikke lovgivning, men vil skulle aftales mellem overenskom-

stens parter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret Danske Fysioterapeuters forslag og bemærker, at det ligger

uden for rammerne af lovforslaget.

Specifikke bemærkninger

Danske Regioner

bemærker, at det er væsentligt med flere redskaber til at sikre bedre lægedækning i læ-

gedækningstruede områder og bakker op om forslaget. Danske Regioner anfører, at der er hensigtsmæs-

sigt, hvis der i lovbemærkningerne gives eksempler på anvendelse af hjemlen, fx som led i etableringen af

licensklinikker, hvor tilskuddet kunne tage form af en lav værdiansættelse set i forhold til udstyr, facilite-

ter og antallet af personale. Danske Regioner bemærker desuden, at der bør være opmærksomhed på, at

udmøntning forudsætter en lokal aftale, som indrammer fx vilkår, indhold og sanktioner, hvis aftalen mis-

ligholdes.

For at tydeliggøre anvendelsen af særligt vederlag har Indenrigs- og Sundhedsministeriet præciseret i lov-

bemærkningerne til afsnit 2.6, at regionen kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer, herun-

der læger med ydernummer på licens. Derudover er det præciseret, at det særlige vederlag også kan ydes

af regionen som kompensation for etablerings- og praksispersonaleudgifter som led i etablering af en li-

censklinik.

Ministeriet noterer sig Danske Regioners bemærkninger ift. rammer for indgåelse af aftalen lokalt.

Økonomiske konsekvenser

Danske Regioner

anfører en bekymring for, at forslaget om hjemmel til særligt vederlag vil foranledige

forventninger hos praktiserende læger, som ikke kan honoreres indenfor den nuværende økonomi, her-

under den økonomi der er allokeret i forbindelse med sundhedsreformen til licensklinikker. Danske Regio-

ner foreslår derfor, at der sammen med lovforslaget kan følge en national pulje, som regioner med læge-

dækningstruede områder kan søge.

Side 15

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I relation til Danske Regioners bemærkninger om, at hjemlen vil foranledige forventninger hos praktise-

rende læger, som ikke kan honoreres indenfor den nuværende økonomi bemærker Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet, at vederlaget alene vil kunne ydes af regionerne med henblik på at sikre bedre lægedæk-

ning i områder med lægemangel og som kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter. Re-

gionerne vil således skulle lægge en række faktorer til grund for at kunne yde det særlige vederlag.

Ministeriet bemærker desuden, at der med sundhedsreformaftalen blev der afsat 24 mio. kr. over en fe-

mårig periode til at understøtte etablering af 10 nye licensklinikker i samarbejde med regionerne og de

praktiserende læger i lægedækningstruede områder. Finansieringen hertil vil kunne anvendes som særligt

vederlag til læger med ydernummer på licens som kompensation som led i etableringen af en licensklinik.

For så vidt angår forslaget om en national pulje, som regionerne med lægedækningstruede områder kan

søge, bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslaget ikke tilfører regionerne yderligere opga-

ver, men giver nye redskaber og muligheder for at få løst opgaverne i almen praksis. Ministeriet bemærker

derudover, at der med sundhedsreformaftalen ikke er afsat særskilt finansiering til initiativet om hjemmel

til særligt vederlag.

2.7 Regler om fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen

Generelle bemærkninger

Danske Regioner, Sekretariatet for lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd, Videreud-

dannelsesregion Nord og Lægeforeningen, inklusive Foreningen af Speciallæger, herunder FAPS, Yngre

Læger og PLO

anfører generelt opbakning til, at der skabes mulighed for, at ministeren kan fastsætte kri-

terier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen. Parterne har samtidig supplerende

ønsker til processen for fastsættelse af kriterier og understøttelse af lægedækningen mv.

Videreuddannelsesregion Nord

anfører videre, at ministerens mulighed for at fastsætte kriterier og pro-

cedure for fastsættelse af kriterier er et nybrud i forhold til den hidtidige praksis, hvad angår fordeling af

uddannelsesstillinger.

Videreuddannelsesregion Øst

anfører, at Videreuddannelsesregion Øst ikke kan anbefale tilføjelsen af stk.

6 i § 34 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

anfører, at DSAM vurderer, at det primære problem er en

grundlæggende mangel på praktiserende læger, og at løsningen snarest er at oprette flere attraktive ud-

dannelsesforløb.

Lægeforeningen, inklusive Foreningen af Speciallæger, herunder FAPS, Yngre Læger og PLO

anfører i et

fælles høringssvar bl.a., at de finder det nødvendigt, at de påtænkte kriterier indebærer en forpligtigelse

til regionerne om at iværksætte målrettede og systematiske rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer over

for de uddannelseslæger, der forudsættes at søge forløbene. Foreningerne anfører videre, at der, for at

sikre rekruttering til hele landet, i sammenhæng med de kommende års dimensioneringsplaner bør etab-

leres en ”speciallægedækningspulje” eller lignende, der kan tilføre midler til indsatser, der kan føre til rek-

ruttering af uddannelseslæger til hele landet.

Praktiserende lægers organisation (PLO)

anfører, at PLO håber, at kriterier om fordeling af uddannelses-

forløb i speciallægeuddannelsen vil understøtte lægedækningen, herunder bl.a. med uddannelse af flere

speciallæger i almen medicin. PLO henviser derudover til bilag i form af PLO’s ”Høringssvar vedrørende di-

mensionering af speciallægeuddannelsen i almen medicin 2024-2028”, som er afgivet i anden sammen-

hæng. I bilaget anfører PLO bl.a., at der er behov for, at der tages højde for tutorlægekapaciteten i forbin-

delse med fordeling af uddannelsespladser, at der løbende bør arbejdes med initiativer, som gør det at-

traktivt for speciallæger i almen medicin at vælge almen praksis og forslag om, at der oprettes flere hove-

duddannelsesstillinger i almen medicin.

Side 16

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Organisation af lægevidenskabelige selskaber (LVS),

anfører overordnet, at det uddannelsesmæssige i lov-

forslaget skal kunne holdes sig inden for kravene af revision af den lægelige videreuddannelse, når denne

foreligger. LVS anfører derudover en række bekymringer for den foreslåede ordning (jf. ”specifikke be-

mærkninger” nedenfor).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig, at der overordnet er opbakning til forslaget fra Danske Re-

gioner, Sekretariatet for lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd, Videreuddannelsesre-

gion Nord og Lægeforeningen inklusive Foreningen af Speciallæger, herunder FAPS, Yngre Læger og PLO.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig ligeledes, at Videreuddannelsesregion Øst ikke kan anbefale

forslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig DSAM og Lægeforeningen inklusive Foreningen af Speciallæ-

ger, herunder FAPS, Yngre Læger og PLO’s forslag om bl.a. hhv. at oprette flere attraktive uddannelsesfor-

løb og etablere rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, speciallægedækningspulje mv. Ministeriet henle-

der samtidig opmærksomheden på, at der med det samlede lovforslag lægges op til flere forskellige tiltag,

der skal understøtte bedre lægedækning herunder pkt. 2.5 om regionsklinikker og pkt. 2.6 om særligt ve-

derlag. Ministerier finder ikke, at høringsparternes forslag om at etablere yderligere rekrutterings- og fast-

holdelsesinitiativer mv. ligger inden for rammerne af lovforslaget, herunder lovforslagets økonomiske ram-

mer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig PLO’s høringssvar, herunder bilag i form af kopi af ”Hørings-

svar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i almen medicin 2024-2028”. Ministeriet be-

mærker, at bemærkninger vedrørende fordelingshensyn generelt vil indgå i ministeriets videre overvejelser

om udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen. Med hensyn til PLO’s bemærkninger om rekruttering til

almen praksis henviser ministeriet til, at lovforslagets dele om lægedækning samlet set skal bidrage til at

understøtte bedre sammenhæng og samarbejde samt understøtte regionernes mulighed for at adressere

lægedækningsudfordringer med henblik på at sikre bedre lægedækning. For så vidt angår PLO’s bemærk-

ninger om oprettelse af flere uddannelsesforløb i almen medicin bemærker ministeriet, at dimensionering

af speciallægeuddannelsen er forankret i andet regi og ligger uden for rammerne af lovforslaget.

Med hensyn til LVS’ bemærkning kan ministeriet generelt bemærke, at en lov fastsætter regler og rammer

for et givent område. Såfremt forslag til ændringer på et område forudsætter, at der etableres hjemmel el-

ler på anden måde forudsætter ændringer i et givent regelgrundlag, vil der skulle tages særskilt stilling til

en evt. regelændring.

Specifikke bemærkninger

Vedr. inddragelse i fastsættelse af kriterier mv.

Danske Regioner, Sekretariatet for lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd

Videreud-

dannelsesregion Nord

anfører, at det er vigtigt, at parterne inddrages i fastsættelse af procedure for fast-

sættelse af kriterier og i udarbejdelsen af oplæg til kriterierne for fordelingen af uddannelsesforløb i spe-

ciallægeuddannelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne fra Danske Regioner, Sekretariatet for læ-

gelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd og Videreuddannelsesregion Nord. Bemærknin-

gerne vil indgå i ministeriets videre overvejelser om udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

Ministeriet henleder samtidig opmærksomheden på bemærkningerne til lovforslaget, hvor det bl.a. er be-

skrevet, at kriterier for eksempel vil kunne fastsættes på baggrund af fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen

med høring i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og indenrigs- og sundhedsministerens god-

kendelse.

Vedr. tid til implementering

Side 17

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner

Videreuddannelsesregion Nord

gør opmærksom på, at der er behov for tilstrækkelig

tid til implementering af nye kriterier. Danske Regioner og Videreuddannelsesregion Nord opfordrer til, at

der sikres en implementeringsperiode på mindst ni måneder fra nye kriterier træder i kraft og til videre-

uddannelsesregionerne, i relevant omfang, skal have implementeret ændringerne i forhold til planlagte

og påbegyndte uddannelsesforløb.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne fra Danske Regioner og Videreuddannel-

sesregion Nord. Ministeriet har, på baggrund af høringssvarene, uddybet bemærkningerne til lovforslagets

§ 2 således, at det fremgår, at der i forbindelse med fastsættelse eller ændring af kriterier for fordeling af

uddannelsesforløb, vil være opmærksomhed på at muliggøre en god implementeringsproces herunder ri-

melig tid til implementering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan derudover oplyse, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt (§ 3 i

høringsudkast til lovforslag) og overgangsordning (§ 4 i høringsudkast til lovforslag) er hhv. ændret og

bortfaldet på baggrund af lovtekniske justeringer. Således vil det samlede lovforslag, herunder også ele-

ment om bemyndigelse til at fastsætte regler om proces og kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i

speciallægeuddannelsen, træde i kraft den 1. juli 2023 (i høringsudkast til lovforslag var der lagt op til, at §

2 ville træde i kraft den 1. januar 2024). Videre er udkast til overgangsbestemmelse bortfaldet.

I relation hertil bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at bemyndigelsesbestemmelsen, forudsat

vedtagelse, ikke har indhold i sig selv, før den udmøntes. Overvejelser om rimelig tid i regionerne til imple-

mentering af kriterier for fordeling af uddannelsesforløb vil indgå i ministeriets videre overvejelser om ud-

møntning af bemyndigelsesbestemmelsen. Dette er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Vedr. uddannelseskvalitet og -kapacitet, patientsikkerhed, rekruttering mv.

Dansk Hæmatologisk Selskab

LVS

anfører en bekymring for, at det foreslåede stk. 6 kan bidrage til at

kompromittere kvaliteten i speciallægeuddannelsen.

Dansk Hæmatologisk Selskab

anfører, at uddannelseskvalitet og uddannelseskapacitet fortsat bør vægte

højere end driftshensyn og lægedækning ved fordeling af uddannelsesforløb. Dansk Hæmatologisk Sel-

skab anfører videre, at det fortsat bør tilstræbes, at speciallægeuddannelsen i intern medicin: hæmato-

logi lever op til den europæiske standard, med minimum 3-4 års hæmatologi ud af 5 års samlet uddan-

nelse, jævnfør Madrid-deklarationen fra det europæiske specialeselskab.

LVS

anfører, at det er en væsentlig bekymring hos LVS, at uddannelseslæger placeres på afdelinger, hvor

det er svært at få den fornødne supervision på perifere hospitaler på grund af speciallægemangel. LVS an-

fører videre, at det også på ikke perifere hospitaler i dag er svært for uddannelseslæger at få den for-

nødne supervision og vejledning på grund af speciallægemanglen, og supervision og vejledning er særde-

les vigtigt både i forhold til patientsikkerheden og for at leve op til kravene i målbeskrivelserne. LVS fin-

der, at hensynet til patientsikkerheden og kvaliteten i uddannelsen af kommende speciallæger skal veje

tungest.

LVS anfører videre, at det bliver påpeget fra bl.a. Dansk Selskab for Børne og Ungdomspsykiatri, at man

allerede nu har svært ved at få besat uddannelsesstillinger, hvor der især er forløb med tilknytning væk

fra de større byer, der ikke bliver besat. Hvis der vil komme flere forløb væk fra universitetshospitalerne,

eller hvis uddannelsesstillinger kunne overflyttes til andre hospitaler, frygter selskabet, at flere læger ville

vælge deres forløb fra. Synspunktet støttes af bl.a. Dansk Nefrologisk Selskab og Dansk Reumatologisk

Selskab. Der peges på, at rekruttering til små specialer kan kræve særlige hensyn. Kan der ikke rekrutteres

til disse specialer, kan det altså vise sig at være en meget kortsigtet strategi at sprede de uddannelsessø-

gende læger mere end det er tilfældet i dag.

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

vurderer, at det i lovudkastet bør specificeres, at det primære

kriterie ved fordeling af uddannelsesforløb er at sikre gode uddannelsesstillinger med tid og ressourcer til

supervision af den enkelte læge og at andre kriterier er sekundære. DSAM vurderer, at central tildeling af

uddannelsesforløb, som i udgangspunktet kan se såre fornuftig ud, i realiteten kan ende med at forstærke

Side 18

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

de problemer, som søges løst. DSAM anfører, at man, ved at lade centrale hensyn diktere fordeling af ud-

dannelsesforløb, risikerer at etablere en række ikke-eftertragtede uddannelsesstillinger, som ikke vil blive

besat. DSAM anfører, at dette bør undgås.

Lægeforeningen inklusive Foreningen af Speciallæger, herunder FAPS, Yngre Læger og PLO

anfører, at det

er afgørende at holde sig for øje, at netop lægedækningstruede områder ikke har særlig stor tutorlægeka-

pacitet ud over den, som allerede udgør grundlaget for de aktuelt opslåede uddannelsesforløb, hvorfor

yderligere øgning i antal uddannelsesforløb ikke i særlig høj grad kan ske i lægedækningstruede områder.

Sekretariatet for lægelig videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd

anfører, at i Videreuddannel-

sesregion Syd arbejder Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse kontinuerligt med planlægning og

implementering af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.

Videreuddannelsesregion Nord

anfører, at den anser det for positivt og vigtigt, at den endelige bemyndi-

gelse til at fordele uddannelsesstillinger fortsat placeres i videreuddannelsesregionerne, eftersom det er

her det lokale kendskab til kapacitet, kvalitet og lægedækning findes. Videreuddannelsesregion Nord gør

opmærksom på, at der altid, i forbindelse med fordeling af uddannelsesstillinger, foregår en samlet og af-

balanceret afvejning, hvor der tages højde for forskellige hensyn, herunder kapacitet, kvalitet og læge-

dækning i videreuddannelsesregionerne.

Videreuddannelsesregion Øst

anfører, at den finder det vigtigt i videst muligt omfang at tilgodese læge-

dækningstruede områder i forhold til fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, men hen-

synet til lægedækning må ikke medføre, at der gås på kompromis med uddannelsens kvalitet, da fremti-

dens personale skal have de rette kompetencer. Videreuddannelsesregion Øst anfører videre, at den er

bekymret for, om indsættelse af lægedækning som et særskilt kriterie, kunne medføre at dette kriterie vil

overskygge uddannelsens kvalitet. Udfordringen i de lægedækningstruede områder er ofte, at der ikke er

mange uddannelsesgivere, hvilket betyder, at adgang til vejledning, supervision og kompetencevurdering

er begrænset, hvilket igen medfører ringere uddannelseskvalitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig parternes bemærkninger herunder om væsentligheden af, at

relevante hensyn kan indgå i regionernes fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet henviser samtidig til, at den foreslåede ordning vil medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil kunne fastsætte kriterier for fordelingen af uddannelsesforløb, som i relevant om-

fang vil skulle indgå i de regionale videreuddannelsesråds fordeling af uddannelsesforløb. Samtidig er det

med den foreslåede ordning fortsat de regionale videreuddannelsesråd, som fordeler uddannelsesforlø-

bene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker yderligere, at lovforslaget ikke sigter på at ændre på de fag-

lige kompetencer, som skal opnås i speciallægeuddannelserne, eller på den faglige sammensætning af

speciallægeuddannelserne, herunder repræsentation, varighed mv. af de lægelige specialer i hver af speci-

allægeuddannelserne.

Vedr. faktuelle rettelser

Videreuddannelsesregion Øst

anfører, at der på side 27 i andet afsnit, der begynder med ”Det følger af §

5 i bekendtgørelse…”, anvendes betegnelsen ”turnusuddannelsen”. Turnusuddannelsen blev i 2007 er-

stattet af Klinisk Basisuddannelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret i lovforslagets pkt. 2.7.1 og i bemærkningerne til § 2, at

der med turnusuddannelse forstås klinisk basisuddannelse ved at tilføje ”(nu: klinisk basisuddannelse)”.

Betegnelsen ”turnusuddannelse” er alene anvendt i lovforslaget af hensyn til at afspejle den betegnelse,

som anvendes i den bekendtgørelse, der refereres til i de pågældende afsnit i lovforslaget.

Side 19

L 103 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Øvrige bemærkninger

Danske Fysioterapeuter

foreslår, at der indføres tilskudsberettiget fysioterapi uden lægehenvisning.

Ergoterapeutforeningen

opfordrer til, at der i forbindelse med nyt lovgivnings- og kvalitetsarbejde også

bliver kigget på at få styrket forskningsforpligtelsen i kommunerne.

Farmakonomforeningen

ønsker, at farmakonomer bliver autoriserede sundhedspersoner.

Kræftens Bekæmpelse

opfordrer til, at Sundhedsstyrelsen får tilstrækkelige beføjelser til at håndhæve

overholdensen af kvalitetsstandarderne.

Lægeforeningen

bemærker, at de praktiserende speciallæger gerne bidrager yderligere til at sikre læge-

dækning fx ved at bemande satellitpraksis i egne af landet, hvor der er langt til en speciallæge. LF anfører

derudover, at speciallæger udvikler et stadigt tættere samarbejde med almen praksis, som vil under-

støtte, at flere patienter færdigbehandles i praksissektoren. Tilstedeværelsen af praktiserende speciallæ-

ger i et nærområde kan samtidig bidrage til at fremme rekruttering til almen praksis.

Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

bemærker, at Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, uden for sigtet med

dette lovforslag, peger på, at man med fordel kan benytte en ændringsproces mht. autorisationsloven til

at se på forholdene vedr. kliniske akademikere. Der er et større antal af disse medarbejdere i sundhedsvæ-

senet, som arbejder på lige fod med andre i sundhedsvæsnet, men på grund af autorisationsforholdene

har de fx ikke adgang til den elektroniske patientjournal mv.

ønsker tydeliggørelse af reglerne om fortsat sygehusbehandling, herunder adgangen til medicin og re-

medier. Videre ønsker KL retningslinjer for en mere systematisk henvisningspraksis til de kommunale fore-

byggelsestilbud forudsat, at finansiering hertil følger med.

Kristendemokraterne

foreslår, at budgetloven revideres, serviceloftet i kommunerne fjernes, og regio-

nerne styrkes og tildeles skatteudskrivningsret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ovenstående forslag ligger uden for rammerne af den po-

litiske aftale og rammerne for lovforslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Lægeforeningens forslag og bemærker, at ministeriet

ser positivt på udviklingen og på et tættere samarbejde mellem almen praksis og speciallægerne som et

væsentligt led i at sikre bedre lægedækning.

Side 20