Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 102
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-05-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAMN
Sagsnr.: 2306225
Dok. nr.: 2690274
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 102), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. maj 2023.
Spørgsmål nr. 11:
”Det
fremgår af lovforslaget, at en læge kan delegere omskæring til en medhjælp. Vil
ministeren oplyse nærmere om denne delegationsadgang, herunder hvem som kan
være en medhjælp, og omfanget af delegationsadgang til en medhjælp i sundheds-
lovgivningen?”
Svar:
Omskæringer er
–
og vil fortsat som andre operative indgreb være
–
lægeforbeholdt
virksomhed.
Autoriserede sundhedspersoner med et forbeholdt virksomhedsområde (f.eks. læger
og tandlæger) kan delegere sin sundhedsfaglige virksomhed til andre (bruge med-
hjælp). Det skal ske i overensstemmelse med autorisationsloven § 18 og de regler,
der er udstedt i medfør heraf. Anvendelsen af medhjælp og delegation af sundheds-
faglig virksomhed er almindeligt, vidt udbredt og helt centralt for planlægningen og
arbejdstilrettelæggelsen i sundhedsvæsenet.
Enhver, der kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven, kan fun-
gere som medhjælp. Det er den delegerende læges ansvar at sikre dette og i fornø-
dent omfang føre tilsyn med medhjælpens udførelse af virksomheden.
Reglerne om medhjælp betyder bl.a., at en læge kan delegere ikke-terapeutisk om-
skæring til en medhjælp.
Særligt for ikke-terapeutisk omskæring af drenge gælder der dog efter Styrelsen for
Patientsikkerhed vejledning et særligt krav om, at der skal være en læge tilstede un-
der indgrebet. Dette krav er særligt for ikke-terapeutisk omskæring og gælder således
ikke i andre medhjælpstilfælde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde