Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 102 Bilag 9
Offentligt
2713076_0001.png
Til lovforslag nr.
L 102
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 23. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændrings-
forslag til lovforlaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL
og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling
til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand-
ling.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
Et flertal i udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL og
RV) noterer sig, at lovforslaget vil bekæmpe de ulovlige
omskæringer, dvs. omskæringer, som ikke foretages af en
læge eller dennes medhjælp.
Ikketerapeutiske omskæringer af drenge under 18 år er
lovlige i Danmark, når indgrebet foretages af en læge eller
af lægens medhjælp i overensstemmelse med Styrelsen for
Patientsikkerheds vejledning om ikketerapeutisk omskæring
af drenge. Flertallet er opmærksom på, at lovforslaget ikke
ændrer på dette.
Begrebet medhjælp skal forstås i overensstemmelse med
den almindelige praksis og regler inden for sundhedsret-
ten. Efter medhjælpsreglerne kan autoriserede sundhedsper-
soner med et forbeholdt virksomhedsområde, f.eks. læger
og tandlæger, delegere sin sundhedsfaglige virksomhed til
andre og dermed bruge medhjælp. Enhver, der er kvalifi-
ceret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven,
kan fungere som medhjælp. Det er den delegerende læges
ansvar at sikre dette og i fornødent omfang føre tilsyn med
medhjælpens udførelse af virksomheden.
Reglerne om medhjælp betyder bl.a., at en læge kan de-
legere ikke-terapeutisk omskæring til en medhjælp. Særligt
for ikketerapeutisk omskæring af drenge gælder der dog ef-
ter Styrelsen for Patientsikkerhed vejledning et særligt krav
om, at der skal være en læge til stede under indgrebet. Dette
krav er særligt for ikketerapeutisk omskæring og gælder
således ikke i andre medhjælpstilfælde.
AX028810
L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713076_0002.png
2
Flertallet noterer sig også, at formålet med lovforslaget
er at skærpe straffen for ulovlige omskæringer i autorisati-
onsloven. Den nuværende straf for overtrædelse af autorisa-
tionslovens bestemmelse om kvaksalveri er bøde eller fæng-
sel op til 1 år. Ifølge domspraksis er der på omskæringsom-
rådet givet væsentlig lavere straffe, primært i form af bøder.
Med lovforslaget vil personer, der udfører ulovlige om-
skæringer, fremover blive straffet med fængselsstraf, med-
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det
betyder, at domstolene fremadrettet bør udmåle strengere
straffe for overtrædelse af autorisationslovens regler om
lægeforbeholdt virksomhed, der omhandler omskæring af
drenge under 18 år.
Endelig noterer flertallet sig, at en omskæring af dren-
ge, der ikke foretages af en læge eller dennes medhjælp,
både kan udgøre en overtrædelse af autorisationsloven og
straffeloven. Det beror på en konkret vurdering, om den
pågældende kan straffes for vold efter straffeloven eller ale-
ne for overtrædelse af autorisationsloven. I tilfælde af et
forhold, der udgør overtrædelse af både autorisationsloven
og straffeloven, vil forholdet på grund af den strengere straf
blive henført under straffeloven.
Østre Landsrets dom af 21. januar 2020 (trykt i TfK
2020, side 345), der er beskrevet nærmere i Justitsministe-
riets besvarelse af spørgsmål nr. 12 til lovforslaget, illustre-
rer behovet for at indføre en selvstændig bestemmelse i
autorisationsloven, som skærper straffen for de tilfælde af
ulovlige ikketerapeutiske omskæringer, som ikke kan straf-
fes efter straffelovens voldsbestemmelser, men kun udgør
en overtrædelse af autorisationsloven. Med de foreslåede
bestemmelser i autorisationslovens § 74, stk. 5, og § 89, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, foretages der en sådan skærpelse.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
i
udvalget (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL og RV):
Til § 2
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 199, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »hvornår og i hvilken form
rapporteringen skal ske, og hvad den skal indeholde« til:
»hvornår rapporteringen skal eller ikke skal ske, i hvilken
form rapporteringen skal ske, og hvad den i givet fald skal
indeholde«.
[Sproglig ændring]
Til § 3
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 16 c, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », og stk. 5, 1.-3. pkt.«
[Konsekvensændring som følge den foreslåede bestemmelse
i § 3, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter den gældende § 199, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., fastsæt-
ter Styrelsen for Patientsikkerhed endvidere nærmere regler
om, i hvilke tilfælde personer omfattet af § 198, stk. 2, skal
rapportere om utilsigtede hændelser til regionsrådet og kom-
munalbestyrelsen, hvornår og i hvilken form rapporteringen
skal ske, og hvad den skal indeholde.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at der i § 199,
stk. 2, 2. pkt., efter »hvornår og i hvilken form rapporterin-
gen skal ske« indsættes »eller ikke skal ske,«, og at der efter
»og hvad den« indsættes »i givet fald«.
Den foreslåede ændring skal sikre entydig hjemmel til,
at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om,
at sundhedspersoner alene skal rapportere utilsigtede hæn-
delser, som har medført eller bidraget til alvorlige eller
dødelige konsekvenser for patienten, som kunne have haft
alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten, eller
som vil kunne bidrage til læring og forbedring af patientsik-
kerheden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksom
på, at den ændring af sundhedslovens § 199, stk. 2, 2. pkt.,
der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, vil medføre en
uhensigtsmæssig formulering af bestemmelsen.
Det foreslås derfor at ændre affattelsen af lovforslagets
§ 2, nr. 1, og dermed den foreslåede ændring af sundhedslo-
vens § 199, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af § 2, nr. 1, vil betyde, at det i
stedet foreslås, at »hvornår og i hvilken form rapporteringen
skal ske, og hvad den skal indeholde« i sundhedslovens §
199, stk. 2, 2. pkt., ændres til »hvornår rapporteringen skal
eller ikke skal ske, i hvilken form rapporteringen skal ske,
og hvad den i givet fald skal indeholde.«
Ændringen er alene af sproglig karakter, og der tilsigtes
ingen indholdsmæssige ændringer af de ændringer, der med
lovforslaget foreslås til bemyndigelsesbestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 16 c, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet drager Tvangsbehandlingsnæv-
net selv omsorg for sagens oplysninger og træffer bestem-
melse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklærin-
ger m.v. Reglerne i § 12, stk. 1, 2 og 4, og stk. 5, 1.-3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse på Tvangsbehandlingsnævnets
behandling af sager efter § 4.
Ændringsforslaget skal ses, i lyset af at § 12, stk. 5 og
6, ophæves efter lovforslagets § 3, nr. 1. Det er således af
lovtekniske grunde nødvendigt, at henvisningen i § 16, stk.
2, 2. pkt., udgår af lovens bestemmelse.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2023 og var til
1. behandling den 14. april 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 23. maj 2023
2713076_0003.png
3
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og den daværende sundhedsminister sendte
den 7. juli 2022 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del
– bilag 377 (folketingsåret 2021-22). Den 30. marts 2023
sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
slaget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til mundtlig besvarelse,
som indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren
har besvaret i et samråd den 10. maj 2023.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til indenrigs- og sundhedsministeren og 2 spørgsmål til ju-
stitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har
besvaret.
Anders Kronborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Frederik Vad (S)
Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S)
nfmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S)
Eva Kjer Hansen (V) Hans Andersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Rasmus Lund-Nielsen (M)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Peder Hvelplund (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1