Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 102 Bilag 1
Offentligt
2685462_0001.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
17.08.2022
J.nr. 3.4.4/sok
Børnerådet bifalder, at der sikres entydig hjemmel til, at sundhedspersoner kan videregive
oplysninger til bl.a. politiet uden samtykke ved mistanke om ulovlig omskæring
Børnerådets kommentarer til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Børnerådet kommenterer alene på den del af lovforslaget, der vedrører ulovlige ikke-
terapeutiske omskæringer af drenge under 18 år.
Ifølge lovudkastet vil regeringen ulovlige og farlige omskæringer til livs, og det foreslås i den
forbindelse at skærpe strafferammen for ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af drenge
under 18 år. Ifølge lovudkastet er det hensigten, at straffen hæves i forhold til nuværende
domstolspraksis, og bestemmelsen vil bl.a. betyde, at overtrædelse ikke længere kan straffes
med bøde, men alene med fængsel. Den selvstændige nye strafbestemmelse vil ifølge
lovudkastet samtidig indebære, at sundhedspersoner med hjemmel i værdispringsreglen i
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, efter en konkret vurdering vil kunne videregive
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger uden samtykke til politiet eller
anklagemyndigheden i forbindelse med politiets efterforskning, hvis der er mistanke om, at
barnet har været udsat for ulovlig omskæring.
Børnerådet bifalder forslagets formål med at komme ulovlige og farlige omskæringer til livs, og
Børnerådet bifalder derfor også, at der ved lovændringen sikres entydig hjemmel til, at
sundhedspersoner uden samtykke kan videregive oplysninger om formodede overtrædelser af
reglerne til bl.a. politiet. Dette vil forhåbentligt bidrage til, at flere ulovlige omskæringer af
drenge bliver indberettet af sundhedspersonale.
Vi mener derudover samtidig, at det er afgørende, at lovforslaget følges af de
oplysningsinitiativer, der er foreslået i det tværministerielle udvalgs notat
Initiativer til
bekæmpelse af ulovlige omskæringer på drengebørn under 18 år
i punkterne 1 og 2.
1
Dette vil
være afgørende for at skabe opmærksomhed for forældre, der overvejer eller planlægger at
lade deres drengebarn omskære, om ulovligheden af denne type omskæringer. Ligeledes vil
dette være afgørende for at skabe opmærksomhed om den fremover klare hjemmel til at
1
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/734/svar/1890749/2587629.pdf
Hovedgaden 12, 1D-E
•
7190 Billund• Tlf. 3378 3300
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0002.png
indberette ulovlige omskæringer for sundhedspersoner. Sidstnævnte er særdeles vigtigt, fordi
der som nævnt i lovudkastet fortsat ikke gælder nogen pligt til at indberette disse.
Vi vil dog slå fast, at Børnerådet fortsat mener, at ikke-terapeutisk omskæring af drenge ikke
bør foretages, før barnet er gammelt og modent nok til selv at give informeret samtykke til
indgrebet.
Med venlig hilsen
Puk Elgård
Forkvinde
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
2
Hovedgaden 12, 1D-E
•
7190 Billund
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
CircumInfo.dk
Afbalanceret, videnskabeligt baseret information om rituel omskæring af drenge
Kontakt: [email protected]
Web: www.circuminfo.dk
_______________________________________________________________________________________
17. august 2022
Til Sundhedsministeriet
[email protected], [email protected]
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
CircumInfo.dk tillader os hermed at afgive høringssvar om den del af lovændringen, der vedrører ikke-
terapeutisk drengeomskæring.
Vi støtter fuldt og helt indsatsen for at forebygge og bekæmpe ulovlig drengeomskæring.
Oplysning til familier
Som del af indsatsen imod ulovlig drengeomskæring bør forældre tilbydes oplysning om gældende regler og
muligheder for at få indgrebet udført korrekt og lovligt. Vi finder det helt centralt, at oplysning til forældre
varetages af de danske sundhedsmyndigheder for at sikre korrekt, evidensbaseret og inkluderende
information. De relevante myndigheder bør påpege og oplyse om, at drengeomskæring udført i
overensstemmelse med gældende regler er lovligt og kan foretages patientsikkert.
Bedste viden om sundhedsoplysning tilsiger, at korrekt og evidensbaseret oplysning modtages og har en
gavnlig effekt. Derimod skaber sygeliggørende omtale og påstande, der ikke er baseret på evidens, mistillid
og afstand. Dette er kendt og dokumenteret fra en række andre områder inden for sundhedsvæsenet. Øget
mistillid vil forventeligt være til skade for de drengebørn, man angiveligt ønsker at hjælpe, blandt andet i
form af lavere tilslutningen til de almindelige sundhedsundersøgelser og dermed også vaccinedækning
m.m.
Oplysning til sundhedspersonale
Vi vil ligeledes benytte lejligheden til at understrege, at sundhedspersonales øgede beføjelser til at
politianmelde familier, der har fået foretaget en formodet ulovlig drengeomskæring, bør ledsages af
evidensbaseret oplysning fra myndighedsside til sundhedspersonale om korrekt identifikation af lovlig
versus ulovlig drengeomskæring.
Vi støtter som nævnt bekæmpelsen af ulovlig drengeomskæring, men kan samtidig frygte, at fokus på
ulovligheder kan have den afledte effekt, at patientsikker omskæring af drengebørn i henhold til gældende
ret og praksis sammenlignes med ulovlig drengeomskæring. Vi nævner dette, fordi der desværre findes
flere eksempler fra de senere år på, at patienter er blevet mødt med usaglige påstande og manglende
respekt fra sundhedspersonale, der har en personlig negativ holdning til drengeomskæring.
Derfor bør det indskærpes, at en eventuel personlig negativ holdning til ikke-terapeutisk drengeomskæring
alene ikke må udmønte sig i politianmeldelse af en familie, hvor intet i øvrigt tyder på, at noget ulovligt har
fundet sted.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0004.png
CircumInfo.dk
Afbalanceret, videnskabeligt baseret information om rituel omskæring af drenge
Kontakt: [email protected]
Web: www.circuminfo.dk
_______________________________________________________________________________________
Dette giver anledning til følgende overvejelse: Ligesom ved andre sundhedsrelaterede emner, hvori indgår
en etisk eller moralsk stillingtagen, ville det give god mening i spørgsmålet om drengeomskæring, at
sundhedspersonale, der er modstandere af indgrebet, overlader varetagelsen til kollegaer.
Dette er almindelig praksis i sundhedsvæsenet i forbindelse med blandt andet visse plastikkirurgiske
indgreb og på abortområdet. Præcis ligesom drengeomskæring er disse indgreb fuldt lovlige og udføres
rutinemæssigt og med en høj grad af patientsikkerhed. Men personale, der af personlige årsager er imod
disse indgreb, undlader at deltage i rådgivning, indgreb og eventuel efterbehandling.
Med venlig hilsen, CircumInfo.dk
Ian C. Skovsted, cand.scient., biokemi, tlf. 29880001
Amjad Khan, jurist, tlf. 27859057
Frans Josef Meyer, IT-arkitekt, tlf. 77347210
Nanna Solow, cand.mag., religionshistoriker, tlf. 60921432
Dan Meyrowitsch, ph.d., epidemiolog, tlf. 60604386
www.circuminfo.dk
Om foreningen CircumInfo.dk
Vi promoverer ikke drengeomskæring, men har som formål at tilbyde saglig og evidensbaseret information
om emnet. Foreningen er opstået som reaktion på de seneste års massive misinformation vedrørende
drengeomskæring. Vi har forståelse for, at tanken om drengeomskæring kan virke fremmed for mange,
men vi siger fra over for sygeliggørelse af minoriteter på falsk grundlag og den udgrænsning og
kriminalisering, der vil ligge i et eventuelt forbud.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0005.png
Dansk forening for klinisk sexologi
Danish Association for Clinical Sexology (DACS)
V/Tonny Bønløkke Hertz
Valdemarsgade 53, 3
1665 København V
[email protected]
www.klinisksexologi.dk
København den 17. august 2022
Høringssvar vedrørende:
Udkast til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af drengebørn,
ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse
af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning)
Først og fremmest, er det med stor beklagelse, at vi kan konstatere, at vi ikke er inviteret til at blive hørt i
sagen om nye tiltag i forhold til ikke terapeutiske omskæring af drenge.
DACS har tidligere været inviteret til deltagelse i drøftelserne i Styrelsen for Patientsikkerhed og vi
tillader os hermed alligevel at komme med vores høringssvar.
Lovudkastet udgør et stort tilbageskridt for drenges retsstilling
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Alle former for omskæringer af drenge uden medicinsk indikation er ulovlige og er et brud på straffelovens
forbud mod vold og legemsbeskadigelse §§ 244-245, Sundhedslovens § 1 samt i strid med børns
konventionssikrede rettigheder. Det er sundhedsetisk uacceptabelt at statssanktionere legemsbeskadigelse
af børn.
Som det fremgår af professor Jens Elo Rytters Individets grundlæggende rettigheder, 4. udgave 2021, s.
272, Karnov Group:
"Det
legemsangreb - med forældrenes samtykke, men uden barnets - som er forbundet med
religiøs omskæring, vil som udgangspunkt være omfattet af den almindelige
straffelovgivnings forbud mod vold og legemsbeskadigelse. Det må således antages, at det
ikke er i strid med artikel 9 [EMRK om religions- og tankefrihed] at håndhæve et forbud mod
omskæring (som ikke er medicinsk begrundet) af børn, selv om et sådant forbud begrænser
den fri religionsudøvelse for visse religioner. Beskyttelseshensynet er desuden tungtvejende,
da omskæring er et indgreb i barnets integritet, jf. EMRK artikel 8 og måske endda artikel 3."
Hvis lovforslaget vedtages, vil det medføre en aktiv lovliggørelse af omskæring af drenge uden medicinsk
indikation. Det til trods for at ikke-terapeutisk omskæring af drenge kan medføre risiko for alvorlige,
livstruende komplikationer.
Hovedpunkter:
• Alle
former for omskæring af børn uden medicinsk indikation er omfattet af straffelovens forbud
mod vold og legemsbeskadigelse, §§ 244-245. Derfor bør brud på autorisationsloven straffes i
tilgift til straf efter straffeloven.
•
Ingen steder nævnes religion og kultur som gyldig indikation for operative indgreb på børns raske
kønsorganer. Omskæring af raske børn foregår i dag derfor uden gyldig indikation og er således i
strid med både straffelov, og gældende konventioner om personlige rettigheder og
børnerettigheder.
• Forældre kan kun samtykke til operative indgreb på medicinsk indikation. Man kan ikke overføre
dette samtykke til indgreb på børn uden medicinsk indikation.
• Når lovudkastet benytter begrebet “ulovlige” om kun nogle former for omskæringer, er
den logiske
modsætningsslutning, at der også findes lovlige omskæringer. Det gør der ikke i gældende
lovgivning. Derfor vil denne lov medføre en de facto lovliggørelse af omskæring af raske drenge.
Omskæring af børn uden medicinsk indikation er i modstrid med sundhedsloven
Sundhedslovens § 1 sætter følgende rammer for sundhedsfaglig virksomhed: “Sundhedsvæsenet har til
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte.”
På denne
baggrund er lovudkastets underforståede antagelse af forekomsten af “lovlige” ikke-terapeutiske
omskæringer af drenge uantagelig og i strid med de grundlæggende rammer i Sundhedsloven gældende for
det danske sundhedsvæsen.
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge hverken forebygger eller behandler sygdom, lidelse eller
funktionsbegrænsning, men medfører tværtimod kendte kropslige følgevirkninger samt
funktionsbegrænsning, som amputation af forhuden udgør. Med amputation af forhuden berøves drengen
og den kommende mand beskyttelsen af slimhinden på glans og mister tillige forhudens rulle- og
glidefunktion samt erogene nerveender, som alle er vigtige for mandens seksuelle anatomi, seksuelle
fysiologi, seksuelle respons, seksuelle funktion, seksuelle aktivitet og seksuelle tilfredsstillelse. Forhudens
amputation har store konsekvenser for barnets fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.
Et operativt indgreb på et barn uden medicinsk indikation er et voldeligt legemsangreb i straffelovens
forstand, jf. citatet ovenfor. Men da anklagemyndigheden i praksis har undladt at retsforfølge overgrebene
i overensstemmelse med gældende lovgivning, er disse lovovertrædelser i praksis blevet straffri.
Lovudkastet legaliserer overtrædelse af straffeloven som modsætningsslutning
Det nye ved det fremlagte lovudkast er, at ikke-terapeutisk omskæring af drenge fra at være reguleret af en
styrelses vejledninger (såkaldt “soft law”) nu reguleres af en egentlig lov (“hard law”). Det foruroligende
ligger i, at en lov, der udelukkende straffer uautoriseret ikke-terapeutisk omskæring efter
autorisationsloven, dermed ved en modsætningsslutning lovliggør ikke-terapeutisk omskæring, hvis bare
det udføres af autoriserede personer og efter gældende vejledning. Men når omskæring af drenge udføres
uden medicinsk indikation, er det altid et legemsangreb som andre legemsangreb efter straffelovens §§
244-245.
Hvis der skal idømmes en særlig straf for uautoriseret ikke-terapeutisk omskæring, må den derfor lægges
oven i straffen for vold efter straffeloven.
Lovudkastet accepterer, at operative indgreb foretages uden gyldig indikation
§ 1, stk. 1-2 i lovudkastet definerer ikke-terapeutisk omskæring af drenge som en fjernelse af forhuden
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
uden medicinsk indikation på en dreng under 18 år. Hvilken legal indikation for operation, der i så fald
foreligger, nævnes ikke. Dansk lovgivning anerkender ikke religion eller kultur som gyldig indikation for
operative indgreb. Ligeledes er det ulovligt at udføre kosmetiske operationer på børn under 18 år. Uden en
sundhedsfagligt anerkendt og generelt gyldig indikation må også ikke-terapeutisk omskæring af drenge
betragtes som et strafbart legemsangreb og bør derfor under alle omstændigheder reguleres af
straffeloven.
Forældres samtykke til ikke-terapeutisk kirurgi på deres børn har ingen generel gyldighed
Ifølge det forud for lovudkastet udsendte “Notat:
Initiativer til bekæmpelse af ulovlige omskæringer på
drengebørn under 18 år”
af 30. maj 2022 beror strafbarhed efter straffelovens voldsbestemmelser (§§ 244-
245) imidlertid bl.a. på
“om
der må antages at foreligge et gyldigt samtykke efter de almindelige
strafferetlige principper”,
hvilke angiveligt omfatter forældres “samtykke
til omskæring af et mindreårigt
drengebarn under forudsætning af, at omskæringen foregår under forsvarlige forhold.”
Det er henvisningen til sådanne ikke nærmere definerede almindelige strafferetlige principper, der
hypotetisk begrunder, at forældre gyldigt kan samtykke til ikke-terapeutisk omskæring af deres drenge.
Hvad disse principper nærmere går ud på, og hvor de er formulerede, fremgår ikke. Inden for
sundhedsområdet er det forældrene, der afgiver informeret samtykke på deres børns vegne til operative
indgreb, men sundhedsområdet er netop defineret som forebyggelse og behandling af sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning, jf. Sundhedsloven § 1 citeret ovenfor. Det generelle princip for forældresamtykke
på barnets vegne inden for sundhedsområdet angår derfor behandling på medicinsk indikation. Overførsel
af dette princip til indgreb uden medicinsk indikation har ikke støtte i noget generelt princip.
Hvis det var tilfældet, måtte det jo gælde ethvert ikke-medicinsk indiceret operativt indgreb, der antages at
kunne udføres “under forsvarlige forhold”, fx også kosmetiske operationer, og sådan forholder det sig ikke.
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge inden for sundhedsområdet er en eksklusiv undtagelse uden gyldig
indikation og uden begrundelse i noget almindeligt strafferetligt princip.
Princippet for samtykke ved operative indgreb på børn er desuden omfattet af Europarådets konvention af
4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin.
Ifølge denne konvention, § 6, stik. 1 “må
en
intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel
for denne person.”
Børn kan ikke give samtykke til at få amputeret dele af deres kønsorganer, og da forhuds
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
amputation har negative konsekvenser for barnets seksualitet
–
og som voksen, er omskæring et overgreb
og en krænkelse af barnets ret til en intakt krop og kropsfunktion. Vores vurdering er, at informeret
samtykke reelt først kan gives, når den unge er myndig (18 år).
Indrapportering, klageret og erstatningskrav
Når det gælder indrapportering til sundhedsmyndigheder og politi samt ændringer i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal barnets tarv og ukrænkelige ret til kropslig integritet,
autonomi og selvbestemmelse have førsteprioritet.
DACS
–
Dansk forening for klinisk sexologi betragter det som særligt uetisk, at Ministeriet og Regeringen
lægger op til at nedprioritere indrapporteringen af komplikationer for omskæringer, så disse alene vedrører
alvorlige og livstruende hændelser.
Specielt vedrørende § 3 om erstatningsadgang skal det være muligt for drenge og mænd, der oplever
komplikationer ved en tidligere foretaget omskæring, at indgive erstatningskrav. Forældelsesfristen for et
sådant krav skal gælde i fem år fra erkendelsestidspunktet, dog tidligst fra det fyldte 18. år, således at
forældelsesfristen tidligst træder i kraft ved det fyldte 23. år. En lang række komplikationer relateret til
omskæring optræder ikke akut, men senere i livet. En udskydelse af indrapporteringsfristen vil sikre den
berørte person en mulighed for at konstatere langtidskomplikationer, herunder eventuelle seksuelle
konsekvenser af indgrebet, og for at indrapportere disse uden at være afhængig af forældremyndighedens
indehavere.
Oplysningsindsats
DACS finder det meget relevant at rette oplysningstilbud mod relevante faggrupper og mod offentligheden
samt dialog med faglige organisationer, herunder sundhedsplejersker, jordemødre og lægelige
organisationer, men også pædagoger, socialrådgivere og lærere samt øvrige sundhedsprofessionelle.
Informationsmaterialet skal præcisere, at operative indgreb på børn uden medicinsk indikation er ulovlige
efter straffeloven.
Ovennævnte oplysningsindsats bør naturligvis følges af et klart forebyggelsesmandat, så f.eks.
sundhedsplejersker har en klar og utvetydigt beskrevet forebyggelsesopgave relateret til ikke-terapeutisk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
omskæring af drenge, som den allerede foreligger for piger.
For at beskytte drenge mod legemsbeskadigelse og ligestille drenge med piger bør forebyggelsesindsatsen
bl.a. inkludere følgende:
• Forebyggelse og oplysning i sundhedsplejen
• Forebyggelse og oplysning i grundskolernes og ungdomsuddannelsernes seksualundervisning
• Forebyggelse og
oplysning hos praktiserende læger, børnelæger, urologer, jordemødre, sygeplejerske etc.
• Orientering om strafferammer og sanktionsmuligheder til politikredse og anklagemyndighed
• Orientering til Familieretshuse om omskæring af børn som pressionsmiddel i højkonfliktsager
relateret til samvær og forældremyndighed
DACS
–
Dansk forening for klinisk sexologi stiller sig gerne til rådighed for yderligere ekspertise.
På DACS -Dansk forening for klinisk sexologis vegne
Tonny Bønløkke Hertz
Forperson
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0011.png
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
[email protected] · www.apotekerforeningen.dk
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
18-08-2022
RLN/MOL/4201/00001
Svar på høring om forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedslo-
ven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Sundhedsministeriet har den 7. juli 2022 sendt forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedslo-
ven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-
senet i høring.
Danmarks Apotekerforening takker for muligheden for at kommentere lovforslaget.
Første del af lovforslaget har til formål at skærpe strafferammen ved ikke-terapeuti-
ske omskæringer af drenge under 18 år ved en særskilt bestemmelse herom i autori-
sationsloven.
Apotekerforeningen har ingen kommentarer til første del af lovforslaget.
Anden del af lovforslaget omhandler et forslag om ændring af rapporteringspligten af
utilsigtede hændelser, så der alene vil være pligt til at rapportere utilsigtede hændel-
ser med alvorlig eller dødelig konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens
samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et læringspoten-
tiale.
Apotekerforeningen støtter, at der udelukkende vil være pligt til at rapportere utilsig-
tede hændelser med alvorlig eller dødelig konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig
konsekvens samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et
læringspotentiale.
Apotekerforeningen er enig i, at det ikke bør være en pligt at rapportere alle utilsig-
tede hændelser, som en sundhedsperson bliver opmærksom på gennem sit faglige
virke. Formålet med rapporteringen af utilsigtede hændelser er at skabe læring og
skabe en kultur, hvor der er åbenhed om fejl og læring heraf, hvorfor det giver me-
ning at rapportere de utilsigtede hændelser, som kan bidrage til dette.
Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført et pilotprojekt
’Utilsigtede
hændelser
og læring i sundhedsvæsenet’
om ændret rapporteringspligt og samlerapportering.
Apotekerforeningen håber, at den ændrede bemyndigelse bliver anvendt til også at
give andre sektorer mulighed for at benytte samlerapportering til ikke-alvorlige og
ikke-dødelige utilsigtede hændelser. Det vil eksempelvis gøre det mere enkelt for
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2 af 2
apotekerne at rapportere nærved hændelser med medicin, IT-tekniske og kommuni-
kative hændelser, der ikke nødvendigvis relateres til konkrete patienter. Alle hændel-
ser, der kan have stor viden
–
og læringspotentiale på tværs af sundhedsvæsenet.
Samlerapportering kan ligeledes benyttes til fokuseret rapportering, der kan være
med til at belyse omfanget af en given problemstilling.
I evalueringen af pilotprojektet er 22 pct. af sagsbehandlerne bekymrede for, at den
ændret rapporteringspligt vil betyde, at hændelser, der kan skabe læring og øge pa-
tientsikkerheden ikke længere vil blive rapporteret. Begrundelsen var hovedsagelig,
at vurdering af læringspotentialet kan være svært for den enkelte rapportør, hvilket
også understøttes af rapportører, der gav udtryk for, at de kunne blive i tvivl om,
hvorvidt der kunne drages læring af hændelsen. Supplerende viser evalueringsresul-
taterne også, at rapportører oplever, at de ikke har de rette faglige kompetencer til
vurdere såvel
faktiske
som
mulige
konsekvenser, og vurderingen ydermere bliver
subjektiv og kan påvirkes af de følelsesmæssige konsekvenser.
I forhold til apotekerne kan det være særligt svært at vurdere konsekvensen, fordi
kontakten til patienten og kendskab til hændelsen er kortvarig. Hændelser, der er
administrative, fx IT-tekniske eller kommunikative, kan være svære at vurdere, fordi
konsekvensen ikke nødvendigvis kan relateres til en konkret patient.
Ved den foreslåede ændring af rapporteringspligten lægges det netop ud til den en-
kelte sundhedsperson at vurdere alvorligheden og læringspotentialet af den konkrete
utilsigtede hændelse. Apotekerforeningen støtter derfor opfordringen i høringssvaret
fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i høj
grad skal understøtte det lokale arbejde med utilsigtede hændelser og hjælpe sund-
hedspersoner til at blive mere tryg i vurderingen af alvorlighed under den
faktiske
og
den
mulige
konsekvens. Rapportørerne har brug for redskaber til at kunne vurdere
de enkelte hændelser
–
og dermed også blive i stand til at vurdere, hvornår hændel-
sen skal skabe lokal læring, og hvornår den er relevant at behandle nationalt.
Apotekerforeningen er bekendt med, at der udvikles på rapporteringssystemet og
ønsker at benytte denne lejlighed til at udtrykke ønske om, at der i arbejdet under-
søges mulighed for at udvikle sektorspecifikke skabeloner. Det vil ligeledes lette rap-
porteringsarbejdet for rapportøren, og data om den utilsigtede hændelse vil fremstå
mere aktuel.
Endelig foreslås det med lovforslaget, at den nuværende pligt for Styrelsen for Pati-
entklager til at afgive en årsberetning om sin virksomhed, ophæves.
Apotekerforeningen støtter, at Styrelsen for Patientklagers forpligtelse til at udar-
bejde en årsberetning ophæves for at frigive ressourcer til klagesagsbehandling og
videreformidling af viden, som ikke i forvejen er tilgængelig for regioner og kommu-
ner.
Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Sundhedsfaglig direktør
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0013.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
18. august
Yvette Cramer <[email protected]>
11-07-2022 23:23:51 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Amila Nuhanovic <[email protected]>
Marie Pinholt Krabbe <[email protected]>
Fwd: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.- svarfrist til SUM senest
DFAS bifalder ovennævnte lovforslag
Pva bestyrelsen i Dansk Fod og Ankelkirurgisk selskab
Yvette Astrup Cramer
sekretær
Hent
Outlook til iOS
Fra:
Marie P. Krabbe
Sendt:
Thursday, July 7, 2022 12:06:57 PM
Emne:
VS: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.- svarfrist til SUM senest 18. august
Til de videnskabelige selskaber inkl. sekretariater
Så der kommet en høring mere – det tyder på snarlig sommerferie i SUM.
Same procedure som den forrige:
Der er høringsfrist til Sundhedsministeriet – som anført nedenfor – den 18. august. Høringssvar sendes
direkte til Sundhedsministeriet til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
, men jeg vil være glad for at
være cc. på eventuelle høringssvar for at følge med i selskabernes holdninger til emnet.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Marie
Fra:
Amila Nuhanovic
Sendt:
7. juli 2022 11:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Linda Ædelsten Edslev ; Lene Kristensen ;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Gitte Bramstorp ; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0014.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; RVK-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Det Etiske Råd kontakt ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; fas officiel post ; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Dadl officiel post ; [email protected]; NVK Kontakt ; DKetik
Institutionspostkasse ; [email protected]; [email protected]; LVS ; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Praktiserende Lægers
Organisation ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Yngre Lægers Officielle postkasse ;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl.
12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Fuldmægtig, Sundhedsjura
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Global Sundhed
M
@
21 65 99 38
[email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0015.png
Sundhedsministeriet
•
Holbergsgade 6
1057 København K
•
Tlf. 7226 9000
Læs om hvordan departementet behandler personoplysninger
her
Twitter • LinkedIn • sum.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0016.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
[email protected]
cc.
[email protected]
Høringssvar til høring over udkast til autorisationsloven,
sundhedsloven, lægemiddelloven og apotekerloven
Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar til
høring over udkast til autorisationsloven, sundhedsloven, lægemiddelloven og
apotekerloven.
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi har i samarbejde
udarbejdet høringssvaret.
Vi har med særlig interesse læst lovforslagene om indførelse af forbeholdt
virksomhedsområde for sygeplejersker og udvidelse af jordemødres
forbeholdte virksomhedsområde samt de ændringer af relevant lovgivning,
som konsekvens af sygeplejerskers og jordemødres nye
virksomhedsområder.
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi foreslår med dette
høringssvar, at
1.
2.
3.
4.
Fysioterapeuter får nye virksomhedsområder
Fysioterapeuter får specialistanerkendelse og dermed titelbeskyttelse
Fysioterapeuter skal tilføjes i autorisationslovens § 21, stk. 1.
Definitionen af sundhedspersoner i lægemiddelloven udvides til også
at omfatte fysioterapeuter.
Dato:
18-08-2022
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
3341 4656
1. Nye virksomhedsområder for fysioterapeuter
Fysioterapeuter har forbeholdt virksomhedsområde alene f.s.v.a.
manipulationsbehandling jævnfør autorisationsloven § 52, stk. 5.
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi er positive overfor
regeringens og aftalepartiernes forslag om, at sygeplejersker og jordemødre
får virksomhedsområder. Det er helt afgørende, at rammerne for at udføre
arbejdsopgaver skal være så fleksible som muligt, samtidig med at
opgaveløsningen understøttes af medarbejdernes kompetencer og faglighed.
1/8
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Vi foreslår derfor, at fysioterapeuter får nye virksomhedsområder, og foreslår
følgende:
1.
2.
3.
4.
Priktest
Injektion, herunder ultralydsvejledt injektion og blokader
Medicinhåndtering og ordinationsret af NSAID og analgetika
Henvisning til relevante parakliniske undersøgelser, herunder
blodprøver, ultralydscanning, røntgen, MR, CT ved relevante
bevægeapparatslidelser
Henvisning til videre udredning ved speciallæge relevant for
bevægeapparatslidelser
Diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger
Bandagering, herunder gipsning
Shockwave til mænd med rejsningsproblemer
5.
6.
7.
8.
1. Priktest
Mange fysioterapeuter anvender priktest i forbindelse med sundhedstjek,
herunder indgår måling af patientens blodsukker og priktest som en
obligatorisk del af uddannelsen til fysioterapeut.
Aktuelt er priktest underlagt ordination og delegation fra en læge. For at lette
arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får priktest som
forbeholdt virksomhedsområde.
I takt med, at det fysioterapeutiske fagområde har udviklet sig mod en mere
bio-psyko-social tilgang med et rehabiliterende sigte, har fysioterapeuters
undersøgelses-, diagnostiserings- og behandlingsmetoder også udviklet sig.
Fysioterapeuter har derfor særlige kompetencer til at foretage både
biomekaniske undersøgelser, vævsdiagnostik og en mere patientcentreret
håndtering af både psykosociale faktorer og de udfordringer der følger med
gentagne, længerevarende og komplekse smerte- og funktionsproblematikker.
Tidligere blev den muskuloskeletale patient i fysioterapipraksis, i grove træk,
undersøgt, diagnosticeret og behandlet indtil patienten var helt eller delvist
symptomfri.
I dag indgår samtale om motivation, livsstil og egenomsorg som naturlig del af
alle forløb i fysioterapipraksis.
Vi taler om og måler vægtreduktion med patienter med artrose, vi monitorerer
puls og blodtryk på patienter med hjerte- og lungeproblemer og vejleder og
patientuddanner i stor stil folk i livsstilsændringer.
I den sammenhæng ville det være både fagligt relevant for fysioterapeuterne
og motiverende for patienterne, at fysioterapeuter kan tilbyde endnu et lag af
mål og måleredskaber til at dokumentere sammenhænge imellem vores
interventioner og konkrete, tidstro og målbare ændringer i patienternes
sundhedsstatus. I denne sammenhæng er priktest en billig, sikker og hurtig
adgang til relevant data, da man i dag med priktest kan screene for en lang
række livsstilsrelaterede biomarkører.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Fysioterapeuter kan uden yderligere oplæring udføre priktest på en
patientsikker og hygiejnisk måde. Data kan opbevares sikkert i patientens
journal og resultaterne vil indgå i en motiverende samtale om sammenhænge
imellem intervention eller livsstilsændring og de aktuelle data. Hvis patienten
aktuelt eller over tid afviger væsentligt, vil fysioterapeuten vejlede patienten i
at søge egen læge mhp. yderligere kontrol og kunne begrunde dette i
konkrete data, som sendes til lægen.
Priktest hos fysioterapeuter erstatter på ingen måde årskontroller hos almen
praksis. Priktest skal ses som et tilbud til de patienter, der ønsker at følge
effekten af de indsatser de deltager i og kan samtidig opleves, som en ekstra
grad af tryghed pga. den løbende monitorering og vejledning af
sundhedsfagligt personale. Ligeledes vil brug af priktest kunne forfine den
fysioterapeutiske trænings- og behandlingsintensitet.
Der kan være en lille bekymring for, om almen praksis vil blive overløbet af
bekymrede patienter, som har fået oplyst, at deres priktest fra fysioterapeuten
viser ”skæve” værdier. Derfor skal indførslen af priktest, som minimum følges
op af oplysning og evt. kurser /webinarer fra Danske Fysioterapeuter/Dansk
Selskab for Fysioterapi. Kalibrering af udstyr skal foretages årligt eller efter det
interval producenten foreskriver, så der er troværdighed i målingerne.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får priktest,
som forbeholdt virksomhedsområde.
2. Injektion, herunder ultralydsvejledt injektion og blokader
Fysioterapeuter behandler med ultralydsvejledt injektion med
antiinflammatorisk effekt.
Fysioterapeuter i hospitalernes ambulatorier og i praksissektoren udfører
disse injektioner efter delegation fra en læge. Fysioterapeuter er
veluddannede i bevægeapparatet og vil kunne aflaste medicinerne, der er
presset på opgaver. Fysioterapeuter i privat praksis bør kunne udføre den
opgave såfremt oplæring og ansvar for håndtering af apofylaktisk chok tages.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt
virksomhedsområde f.s.v.a. ultravejledt injektion og blokader.
3. Medicinhåndtering og ordination af NSAID og analgetika
Fysioterapeuter behandler patienter med non-farmakologiske interventioner,
men skal også i det konkrete patientforløb kunne forholde sig til de
farmakologiske interventioner. Herunder skal en fysioterapeut reagere på
komplikationer ved patientbehandlingen, hvis patienten viser typiske tegn på
bivirkninger ved medicin, f.eks. hos en patient med Parkinsons sygdom.
Fysioterapeuter er uddannet i og anvender viden om farmakologi og vi
vurderer, at fysioterapeuters uddannelse samt pligt til at arbejde med omhu og
samvittighedsfuldhed ruster dem til at håndtere og ordinere receptpligtige
lægemidler.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0019.png
Fysioterapeuter har patienter i meget lange forløb og anbefaler i nogle tilfælde
patienter at anvende NSAID ved inflammatoriske tilstande og analgetika ved
smertetilstande. Fysioterapeuter anbefaler, når det er indikeret, at patienten
taler med sin læge om at seponere sin medicin. Fysioterapeuter har non-
farmakologiske alternativer til den medicinske behandling på det
muskuloskeletale område, og derfor er fysioterapeuter bedst stillet til at
vurdere om der er behov for medicinsk behandling, herunder om der er behov
for seponering af medicin.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt
virksomhedsområde f.s.v.a. ordination og håndtering af NSAID og analgetika.
4. Henvisning til relevante parakliniske undersøgelser, herunder
blodprøver, ultralydscanning, røntgen, MR, CT ved relevante
bevægeapparatslidelser
Fysioterapeuter i ortopædkirurgiske ambulatorier udfører allerede disse
opgaver med delegation fra læge.
Fysioterapeuter som er uddannet på niveau af certificeret kliniker i en
muskuloskeletal videreuddannelse eller på specialistniveau
1
i fysioterapi har
den nødvendige faglige baggrund til at vurdere relevansen af parakliniske
undersøgelser og billeddiagnostik og hvornår der er tegn på alvorlig patologi
(røde flag) ved bevægeapparatslidelser. Fysioterapeuter i klinisk praksis
uddannet på dette niveau bør, i lighed med kiropraktorer, kunne viderehenvise
direkte for en hurtigere vej for patienten og for at spare lægerne for
arbejdspres og unødvendige konsultationer, der også er fordyrende for
samfundet.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får
henvisningsret til relevante parakliniske undersøgelser, herunder blodprøver
ultralydscanning, røntgen, MR, CT ved relevante bevægeapparatslidelser,
som forbeholdt virksomhedsområde.
5. Henvisning til videre udredning ved speciallæge relevant for
bevægeapparatslidelser
Fysioterapeuter som er uddannet på niveau af certificeret kliniker i en
muskuloskeletal videreuddannelse eller på specialistniveau i fysioterapi har
den nødvendige faglige baggrund til at vurdere relevansen af videre udredning
og hvornår der er tegn på røde flag og brug for hurtig udredning.
Fysioterapeuter i ortopædkirurgiske ambulatorier udfører allerede disse
opgaver. Fysioterapeuter i klinisk praksis uddannet på dette niveau bør derfor,
ligesom kiropraktorer, kunne viderehenvise direkte for en hurtigere vej for
1
Specialiseringsordningen giver fysioterapeuter et bevis på deres kompetencer inden for et fysioterapeutisk
speciale i klinisk praksis. Specialistgodkendelsen indebærer master/kandidatudannelse samt 50 timers
supervision. Bag ordningen står Dansk Selskab for Fysioterapi
https://www.fysio.dk/kurser--
uddannelse/specialiseringsordningen/hvad-er-specialiseringsordningen
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
patienten og for at spare lægerne for arbejdspres og unødvendige
konsultationer, der også er fordyrende for samfundet.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får
henvisningsret til videre udredning ved speciallæge relevant for
bevægeapparatslidelser.
6. Diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger
Fysioterapeuter bør kunne godkendes til at læse, beskrive og diagnosticere
røntgen og ultralydssvar i både i primær og sekundær sektor.
Ultralydsbeskrivelser kan allerede udføres af fysioterapeuter, med relevant
efteruddannelse,under lægeligt ansvar. Dette ansvar bør ligge hos
fysioterapeuten, der er veluddannet i muskuloskeletal billeddiagnostik og
minimum på certificeret niveau. Det samme bør gøre sig gældende for
røntgenbilleder. Fysioterapeuter er veluddannede i bevægeapparatet og vil
med relevant efteruddannelse kunne aflaste medicinerne, der er presset på
opgaver.
For at lette arbejdstilrettelæggelsen foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt
virksomhed f.s.v.a. diagnostik og analyse af røntgen og ultralydsscanninger.
7. Udføre bandagering, herunder gipsning
Fysioterapeuter er veluddannede i diagnostik og behandling af
muskuloskeletale lidelser, herunder frakturer og differentialdiagnostik.
Desuden er en række fysioterapeuter allerede tilknyttet skadesambulatorier.
Fysioterapeuter vil med relevant efteruddannelse i bandagering kunne aflaste
øvrige personaler, der er presset på opgaver.
Forskning har allerede vist, at patientforløbene opnår større tilfredshed og
sammenhæng, når fysioterapeuter varetager denne type opgaver, da
fysioterapeuterne allerede ved første-henvendelser kan patientuddanne og
rådgive patienter i efterforløb, genoptræning etc.
8. Shockwave til mænd med rejsningsproblemer
Aktuelt er det tilladt for alle at behandle med shockwave. Shockwave til mænd
med vaskulære rejsningsproblemer bør dog være et forbeholdt
virksomhedsområde for fysioterapeuter og læger, idet der kræves særlig viden
og kompetencer.
Fysioterapeuter er specialiserede i kardio-vaskulære problemer og elektro-
terapeutiske metoder, og det er vigtigt, at behandlingen tilbydes af uddannede
og autoriserede sundhedsprofessionelle for at sikre en opdateret og
evidensbaseret behandling og minimere risikoen for fejlbehandling eller
utilsigtede bivirkninger. Desuden bør patient-rettighederne sikres ved eventuel
fejlbehandling og utilsigtede hændelser, herunder klage og
erstatningsmuligheder mv.
For at sikre patientsikkerheden, foreslår vi, at fysioterapeuter får forbeholdt
virksomhed til at udføre shockwave.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0021.png
2. Specialistfysioterapeuter skal have specialistanerkendelse og
titelbeskyttelse
Regeringen og aftalepartierne foreslår, at specialsygeplejersker får
titelbeskyttelse i lighed med speciallægerne.
Vi er positive overfor, at sygeplejerskerne får specialanerkendelse og
titelbeskyttelse. Det er en naturlig udvikling i et mere specialiseret
sundhedsvæsen med uddannelser af høj kvalitet og målrettet specialisering.
Vi mener derfor, at ministeriet bliver nødt til at inddrage alle relevante
professioner, hvor specialisering kombineret med titelbeskyttelse er en
væsentlig forudsætning for at sikre kvaliteten af det specialiserede tilbud og
medvirke til målrettet udvikling af sammenhængende patientforløb.
Fysioterapiprofessionen har gennem de seneste 20 år gennemgået en stor
forandring med kraftig vækst i forskningsaktivitet og evidensbasering af klinisk
praksis, hvor der arbejdes systematisk med efteruddannelse og specialisering
som primære redskaber til at udvikle og kvalitetssikre klinisk praksis.
Dansk Selskab for Fysioterapi driver en specialiseringsordning, hvor
fysioterapeuter kan søge om godkendelse indenfor 10 specialer. Kravene til
en godkendelse omhandler dels videreuddannelse på master- eller
kandidatniveau, dels målrettet efteruddannelse målt på ECTS-point og dels
deltagelse i faglig supervision. Ansøgning om specialisering kan dermed
opnås efter flere års målrettet efteruddannelse og klinisk træning og alle
ansøgninger vurderes af et uvildigt specialiseringsråd med krav om
kontinuerlig kompetenceudvikling og ansøgning om fornyet specialisering efter
7 år.
Fysioterapeuter godkendt efter specialiseringsordningen anerkendes dermed
internt i professionen til, på sikker vis, at kunne varetage særlige opgaver og
behandlinger, eksempelvis indgå selvstændigt i akutberedskabet, varetage
selvstændige opgaver i almen praksis og bidrage til udredning af patienter
med komplekse udfordringer og symptomer. Mange specialister indgår
desuden i intern og ekstern uddannelse af kolleger mono- og tværfagligt eller
varetager særlige opgaver under lægeordination.
Sundhedsvæsenets nuværende udfordringer, som følge af demografi og
rekrutteringsudfordringer, kalder på delegering og udvikling af opgaveløsning i
højere grad end nogensinde. Desuden er der behov for målrettet
kvalitetssikring af procedurer og der er behov for en målrettet indsats for at
sikre større sammenhæng i patientforløb med et særligt fokus på udfordringer
i accelererede forløb og sektorovergange. Derfor bør der arbejdes målrettet på
at fysioterapeuters specialiserede kompetencer integreres som en del af den
samlede løsning på udfordringerne i både mono- og tværfaglige
sammenhænge. Dette kan kun sikres gennem integration af specialiserede
fysioterapeuter i sundhedsvæsenet og godkendelse af specialister under SST,
så der er fælles rammer og bevidsthed om kompetencerne og fysioterapeuter
kan bidrage væsentligt i den påkrævede fleksible opgaveløsning.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0022.png
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab foreslår derfor, at
Sundhedsstyrelsen godkender en specialiseringsordning for fysioterapeuter,
herunder tildeler en titelbeskyttelse.
3. Fysioterapeuter skal tilføjes i autorisationsloven § 21, stk. 1
Det gælder efter autorisationslovens § 1, stk. 3, at fysioterapeuter har
forbeholdt virksomhedsområde i lighed med læger, tandlæger, kiropraktorer,
osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere,
optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i autorisationsloven, at
læger, tandlæger,
kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere,
tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter
skal
føre patientjournaler over deres virksomhed.
De faggrupper, der er nævnt i bestemmelsen, er faggrupper med et forbeholdt
virksomhedsområde.
Det må bero på en fejl, at ikke også fysioterapeuter er nævnt i
autorisationslovens § 21, stk. 1.
Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi forventer derfor, at
”fysioterapeuter” tilføjes i § 21, stk. 1.
4. Definitionen af sundhedspersoner i lægemiddelloven skal udvides
til også at omfatte fysioterapeuter
Som konsekvens af det foreslåede virksomhedsområde for sygeplejersker
foreslår regeringen tilpasning og ændring af lægemiddelområdet herunder, at
sygeplejersker vil kunne opsplitte, fordele og udlevere lægemidler i umiddelbar
tilknytning til behandling foretaget af sygeplejersken.
Danske Fysioterapeuter vil benytte anledningen til at opfordre
Sundhedsministeriet til at udvide definitionen af sundhedspersoner i
lægemiddellovningen.
I dansk lægemiddellovgivning er fysioterapeuter i dag ikke defineret som
sundhedspersoner til forskel fra bl.a. læger, tandlæger, sygeplejersker,
kliniske diætister, social og sundhedsassistenter mv.
2
Konsekvensen heraf er, at fysioterapeuter de facto afskæres fra at deltage i
arrangementer med faglig efteruddannelse, som er understøttet af
lægemiddelvirksomheder, da det ikke er tilladt for virksomhederne at betale
omkostninger for fysioterapeuterne til arrangementerne.
Det er både uhensigtsmæssigt og urimeligt, at fysioterapeuter ikke kan
inviteres på lige fod med andet sundhedspersonale, da det dermed gøres
svært for dem at deltage i tværfaglig kompetenceudvikling sammen med
personalegrupper, som de til dagligt samarbejder med om
patientbehandlingen.
2
Lægemiddelloven, § 66, stk. 2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/99
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0023.png
Det er særligt uforståeligt, når f.eks. kliniske diætister (og studerende indenfor
faget) har adgang og kan inviteres på lige fod med læger, sygeplejersker o.a.
Fysioterapeuter er uddannet i og anvender viden om farmakologi og Danske
Fysioterapeuter vurderer, at fysioterapeuters uddannelse samt pligt til
at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed ruster dem til at forstå, vurdere
og gennemskue reklame for receptpligtige lægemidler.
Viden om bivirkninger af lægemidler, som medfører kontraindikationer eller
særlige forholdsregler for anvendelse af fysioterapeutiske undersøgelses- og
behandlingsformer, er en del af målet for læringsudbyttet på
fysioterapeutuddannelsen, jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i fysioterapi.
3
Fysioterapeuter behandler patienter med non-farmakologiske interventioner,
men skal også i det konkrete patientforløb kunne forholde sig til de
farmakologiske interventioner. Herunder skal en fysioterapeut reagere på
komplikationer ved patientbehandlingen, hvis patienten viser typiske tegn på
bivirkninger ved medicin, f.eks. hos en patient med Parkinsons sygdom.
Endelig gælder det naturligvis, at fysioterapeuter i alle sammenhænge – og i
bred forstand – har pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed.
Danske Fysioterapeuter har gentagne gange henvendt sig til
Sundhedsministeriet for at få udvidet kredsen af sundhedspersoner, som må
eksponeres for reklame for receptpligtig medicin.
Nu er der med denne høring en oplagt mulighed for, at kredsen udvides, så
fysioterapeuter på lige fod og sammen med andre sundhedsprofessioner kan
deltage i konferencer og kurser arrangeret af lægemiddelindustrien – til gavn
for det tværfaglige samarbejde forpatienterne.
Danske Fysioterapeuter opfordrer derfor igen til, at definitionen af
sundhedspersoner i lægemiddelloven udvides til også at omfatte
fysioterapeuter.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til høringsudkastet.
Vi står naturligvis til rådighed hvis I ønsker vores høringssvar uddybet,
herunder hvis der ønskes referencer og videnskabeligt belæg.
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard
Gitte Arnbjerg
Formand, Danske Fysioterapeuter
Formand, Dansk Selskab for Fysioterapi
3
Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi nr. 503 af 30/05/2016
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/503
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0024.png
16. august 2022
Høringssvar
Dansk psykiatrisk selskab
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet
1.
I
§ 74
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
En person, der ikke har autorisation som læge eller fungerer som dennes medhjælp, jf. § 18, må
ikke uden medicinsk indikation fjerne forhuden på en dreng under 18 år.«
2.
I
§ 89
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Den, der i strid med § 74, stk. 3, uden medicinsk indikation fjerner forhuden på en dreng under
18 år, straffes med fængsel i indtil 1 år.«
Fra baggrundsnotat:
”Det er efter Sundhedsministeriet opfattelse afgørende for politiets mulighed for efterforskning af disse
ulovlige omskæringer, at politiet bliver underrettet, når der er mistanke om en ulovlig omskæring. Der
er derfor efter Sundheds-ministeriet opfattelse behov for at sikre, at sundhedspersoner – i deres møde
med børn og forældre – i øget grad foretager anmeldelse til politiet ved mis-tanke om ulovlige
omskæringer, og at sundhedspersoner kan videregive op-lysninger til politiet uden at indhente samtykke
fra f.eks. forældrene.
Sundhedsministeriet er dog også opmærksomt på, at der ikke på nuværende tidspunkt er entydig
hjemmel til, at sundhedspersoner kan videregive oplys-ninger til politiet ved mistanke om ulovlig
omskæring uden at indhente sam-tykke fra f.eks. forældrene.”
Svar fra DPS:
Man skal som sundhedsperson være opmærksom på at de grupper der vælger rituel omskæring
ved en person der hverken er læge eller medhjælp, evt ofte vil gøre dette fordi det er blevet afvist
andre steder og derfor i forvejen har begrænset tillid til sundhedspersoner. De tilhører også
kulturelle minoriteter i landet. Man bør overveje grundigt om dette kan have andre negative
konsekvenser, fx undladelse af børneundersøgelser og vaccinationer fordi de ikke vil løbe risikoen
ved at komme til lægen med deres børn hvis de risikerer politianmeldelse.
Der er ikke indsigelser til ændringerne.
Sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som ændret ved § 5 i lov nr. 478 af
26. april 2022 og § 4 i lov nr. 699 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen, [email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0025.png
I
§ 199, stk. 2, 2 pkt.,
indsættes efter »hvornår og i hvilken form rapporteringen skal ske«: »eller ikke
skal ske,«, og efter »og hvad den« indsættes: »i givet fald«.
Svar fra DPS:
DPS bemærker at detaljeringsgraden er den primære ændring, formålet er tydeligt og vi har
ingen kommentarer.
Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning
DPS svarer:
DPS bemærker at formuleringen bliver mere bred ”nævnets virksomhed”. Det er velbegrundet i
baggrundsnotatet at al information er tilgængelig fra andre platforme og at det vil spare tid flere
steder at opgive den samlede rapportering. I det nuværende samarbejdsklima mellem primært
læger, men også andre sundhedspersoner, og STPK, vil det muligvis betyde mindre læring ud fra
årsrapporterne, og mindre detaljegrad, hvis det ikke er et samlet dokument. Mindre læring er i
konflikt med ønske om at lære både af klage sager og af utilsigtede hændelser.
Afbureaukratisering , drifthensyn i styrelsen eller administrationen i regionerne, kan ikke være
argument for at der skal ske mindre læring. Dem der primært skal kunne drage læring er
klinikere og beslutningstagere i alle lag , og en samlet fil hvor alle de data der i forvejen
rapporteres bør samles et sted, så man enkelt kan finde det og ikke skal søge mange kilder.
Formen er underordnet, en link samling kan sagtens være et samlet sted. Men al rapportering bør
være tilgængeligt et enkelt og samlet sted hvis denne del med årlig rapportering skal bortfalde
Med venlig hilsen
Signe Wegmann Düring
På vegne af
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen, [email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0026.png
Til Sundhedsministeriet
August 2022
Høringssvar vedr. Sagsnr.: 2204146
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet
Dansk Pædiatrisk Selskab bifalder en skærpelse af strafferammen ved ikke-terapeutisk omskæring
af drenge under 18 år. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at indsætte en præcisering af hvem der må
udføre ikke-terapeutisk omskæring af drenge under 18 år.
Dansk Pædiatrisk Selskab mener at det i forhold til indberetning af komplikationer til ikke-
terapeutisk omskæring af drenge under 18 år, vil være forkert at bruge UTH systemet. Det vil ikke
fungere i en klinisk virkelighed, at der for et enkelt område er skærpet pligt til indberetning af UTH
som ikke er med alvorlig eller dødelig konsekvens.
Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler i stedet at der oprettes et system for skærpet indberetningspligt
af bivirkninger/komplikationer til ikke- terapeutisk omskæring af drenge under 18 år.
Med venlig hilsen
Anne Louise Bischoff
Formand
Dansk Pædiatrisk Selskab
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0027.png
c/o Frederiksberg Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E [email protected]
www.patientsikkerhed.dk
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Forslag til
lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven,
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive svar til
lovforslaget. Vores kommentarer til lovforslaget er udelukkende knyttet til ændringen af
sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser.
PS! er ikke blevet inkluderet i pilotprojektet
Utilsigtede hændelser og læring i sundhedsvæsenet,
men vi har læst evalueringsrapporten af projektet. Helt overordnet finder vi det meget positivt, at
der er arbejdet systematisk med at gøre det enklere at rapportere utilsigtede hændelser, som
det er set i pilotprojektet.
Evalueringen af pilotprojektet viser også, at de fleste rapportører fandt det nemmere og
hurtigere at rapportere utilsigtede hændelser samtidig med, at de fleste sagsbehandlere oplever
at modtage tilstrækkelig information til at kunne sagsbehandle og uddrage læring af de
rapporterede hændelser uden at være bekymret for, at den ændrede rapporteringspligt kan
betyde, at hændelser, som kan skabe læring og øge patientsikkerheden, ikke længere vil blive
rapporteret.
For PS! er indrapportering af utilsigtede hændelser et kerneelement i det danske
sundhedsvæsen. Indrapportering bidrager til læring og er med til at øge patientsikkerheden
yderligere i Danmark.
I forhold til det fremlagte lovforslag er principperne om, at der kun skal indrapporteres utilsigtede
hændelser, som har medført eller kunne have medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for
patienten samt utilsigtede hændelser, der kan uddrages læringspotentiale af, meget interessant.
Det ligger i tråd med en af de otte anbefalinger, som PS! lancerede i 2016 omkring UTH-
rapporteringssystemet. Her lyder første anbefaling
”Vi skal kun rapportere det, der er vigtigt”.
Vurderingsopgaven kan være kompleks og der kan også være læring i hændelser med
ingen eller mild skade
PS! er dog opmærksom på de mulige konsekvenser af den foreslåede ændring af
rapporteringsordningen, herunder om der kan gå vigtig viden tabt ved at reducere
rapporteringspligten.
Selvom rapporteringspligten reduceres, så vil den nye ordning betyde at man lægger
vurderingsopgaven af om noget skal rapporteres eller ej ud til rapportøren. Det kan være en
kompleks vurderingsopgave for rapportøren. Det er PS!’ opfattelse, at det ikke altid er lige let at
vurdere alvorlighedsgraden af en hændelse for rapportøren.
Alvorlighedsgraden afhænger ikke blot af hændelsestypen, men i høj grad også af patientens
modstandsdygtighed. Den samme hændelse kan for én patient være ubetydelig, mens den for
18. august 2022
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0028.png
den anden kan være dødelig. Det som er afgørende, er i højere grad hændelsens årsags- og
konsekvensmekanismer og det kan være svært for den lokale rapportør at vurdere.
Hertil kommer, at det kan være svært for den enkelte rapportør at vurdere, hvornår der skal
indrapporteres hændelser, der kan uddrages læring af. I evalueringen af pilotprojektet er 22 %
af sagsbehandlerne netop bekymrede for, at der er hændelser, som kan skabe læring og
patientsikkerhed, som ikke bliver indrapporteret, da rapportøren ikke har mulighed for at
vurdere, om der er er læring i en hændelse eller ej. På denne måde risikerer man at læring
potentielt går tabt.
Det er PS!’ opfattelse, at der også kan være meget viden og læring i de utilsigtede hændelser,
der ikke vurderes som alvorlige. Det kunne f.eks. være utilsigtede hændelser med ingen eller
mild skade.
I disse utilsigtede hændelser er der ofte viden, der kan bidrage til at finde mønstre og
tendenser, der bidrager til at forebygge de alvorlige og dødelige hændelser. Lokalt er det også
disse hændelser, der bruges i det daglige forbedringsarbejde idet, der her findes dataviden, der
ikke findes eller dokumenteres andet sted. Det er således også indrapporteringen og
behandlingen af disse hændelser, der bidrager til det proaktive patientsikkerhedsarbejde, der
forebygger alvorlige hændelser før de sker.
Det lokale læringsarbejde skal i højere grad understøttes
Det er PS!’ anbefaling, at Styrelsen for Patientsikkerhed er opmærksom på at understøtte, at
der lokalt arbejdes med, hvad der forstås ved en alvorlig hændelse og hvornår der skal
indrapporteres utilsigtede hændelser, der kan uddrages læring af.
I kraft af deres erfaring har sagsbehandlerne ofte et bedre overblik over mulige årsags- og
konsekvensmekanismer, der kan skabe utilsigtede hændelser, der kan have mulige og faktiske
konsekvenser for borgerne.
Det er vigtigt at sagsbehandlerne lokalt understøttes i at skabe en dialog med rapportørerne om
hvad der forstås ved en alvorlig hændelse og hvornår der kan uddrages læring af en hændelse
og hvilke særlige opmærksomhederpunkter, der kan være i arbejdet med utilsigtede hændelse
og gøre rapportørerne bevidste om mulige mekanismer og årsagssammenhænge, så der stadig
indrapporteres utilsigtede hændelser, der kan understøtte det proaktive og forebyggende
patientsikkerhedsarbejde. Det er således en forudsætning for den nye rapporteringsordning, at
det lokale patientsikkerhedsarbejde i langt højere grad understøttes.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i Fagligt Forum et unikt organ til at drøfte patientsikkerhed
med en lang række aktører fra det danske sundhedsvæsen. Det er derfor også PS!’ anbefaling
at man løbende i Fagligt Forum drøfter den nye rapporteringsordning og bl.a. drøfter om der er
læring og viden, der går tabt og hvilken betydning den nye ordning har for
patientsikkerhedskulturen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed står til rådighed for yderligere input, hvis det ønskes.
På vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Jens Reventlov
Side 2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0029.png
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
18. august, 2022
Side 3
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0030.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
18/08/22
Høringssvar
vedr. forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Danske Bioanalytikere takker for høringsmaterialet og ønsker at gøre opmærksom på, at
dette ikke kan betragtes som et fyldestgørende høringssvar herfra.
Vi er for sent blevet opmærksom på høringsmaterialet, da
”samlingen” af lovændringer i
denne høring ikke har nogen rød tråd, og samtidig fremgår UTH-ændringerne, som har
en markant betydning for hele sundhedsvæsenet, ikke af emnefeltet i høringsmaterialet.
Ligeledes skal vi beklage, at høringen kommer og hovedsageligt forløber hen over sko-
lernes sommerferie, hvorfor det bliver nærmest umuligt for os at nå at inddrage den fag-
lige viden og ekspertise, som eksisterer i vores faglige miljøer.
Danske Bioanalytikere anerkender, at UTH systemet kan trænge til et eftersyn, men vur-
derer umiddelbart, at der i de foreslåede ændringer kan mistes et stort læringspotentiale
i det danske sundhedsvæsen. Styrken ved UTH er, at man derved netop får fokus på,
hvor der er behov for at sætte ind i forhold til fejl/utilsigtede hændelser i det danske
sundhedsvæsen. Også inden for områder, der måske ikke altid er de mest synlige, men
som kan være kritisk afgørende.
Danske Bioanalytikere har den 13. juli i en mail til Sundhedsministeriet forsøgt at henlede
ministeriets opmærksomhed på den sidste årsberetning udgivet af Styrelsen for Patient-
sikkerhed i relation til forslag om ændringer af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om lægemidler, som
sundhedsministeriet pt. også har i høring.
I mailen skriver vi:
”Danske
Bioanalytikere henstiller til, at Sundhedsministeriet i sit arbejde for forbeholdt
virksomhed til udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver til sygeplejersker,
også har fokus på kvaliteten. Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i juni i år den Danske
Patientsikkerhedsdatabase årsberetning 2021, og der er en interessant oversigt over
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
[email protected]
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
UTH’er på side 25, hvor netop prøver, undersøgelser og prøvesvar fremhæves som om-
råderne med mange UTH’er.”
Danske Bioanalytikere har forsøgt via Styrelsen for Patientsikkerhed at få mere viden om,
hvad der ligger bag tallene, herunder hvor stor en andel der omhandler blodprøver, da vi
hører fra bioanalytikerne, at der er flere fejl på dette område. Specielt når andre faggrup-
per end bioanalytikere varetager området. Det er ikke muligt at trække den viden ud af
UTH-systemet i dag.
I stedet for at
”mindske og forsimple” UTH-systemet
over en bred kam, ser vi gerne, at
man sammen med de relevante faggrupper, herunder bioanalytikere, får mere viden om,
hvad der ligger bag tallene i UTH-systemet, inden man
”blot
dropper dem” og f.eks. giver
flere faggrupper med mindre viden på området forbeholdt virksomhed for blodprøver.
Venlig hilsen
Danske Bioanalytikere
Martina Jürs
Formand
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0032.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Jane Brodthagen <[email protected]>
18-08-2022 10:30:21 (UTC +02)
Amila Nuhanovic <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Bettina Vestergaard Andersen <[email protected]>
VS: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Kære Amila Nuhanovic
Regionerne har været hørt og Danske Regioner har indsamlet følgende bidrag fsv. Angår punkt 2.3. i Høring
over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.:
2.3. Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning
Det er vigtigt for regionerne, at der er åbenhed og gennemsigtighed i udviklingen af behandlede sagstyper i
STPK. Danske Regioner foreslår derfor, at det fremgår af lovforslaget, at STPK løbende på deres hjemmeside
oplyser tallene for dialog, klage, afgørelse for hver af klagetyperne fra Disciplinærnævnssagerne og
styrelsessagerne, ligesom tallene for tandklagesagerne også skal oplyses.
Regionerne sender desuden bemærkninger fsv. De øvrige punkter i høringen.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er spørgsmål.
Venlig hilsen
Jane Brodthagen
Seniorkonsulent, cand.jur.
Center for Sundhedsinnovation,
Team Jura og Sundhedsdata
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon:
+45
29 17 09 04
E-mail:
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar til Sundhedsministeriets Høringsbrev af d.7/7-2022 Sagsnr.:2204146
Omhandlende
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Svar fra Bestyrelsen i DASAIM:
1) Vi vil gerne understrege at omskæring, uanset årsag, ikke kan foregå på forsvarlig vis
medmindre den specialuddannede børnekirurgs arbejde foregår under omstændigheder, hvor
barnet er under Generel Anæstesi og dette varetages af speciallæger i anæstesi.
2) Derudover mener vi ikke der er noget oplagt argument for at indskrænke kravet om
indrapportering af komplikationer ved omskæringer til alene at være pligt til at rapportere
utilsigtede hændelser med alvorlig eller dødelig konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig
konsekvens samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et
læringspotentiale.
På vegne af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM)
Lars Broksø Holst
Formand for Børneudvalget i DASAIM
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0034.png
Til Sundhedsministeriet
18. august 2022
Høring over forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Indledningsvis skal Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DASAMS) takke for muligheden for at afgive
høringssvar.
DASAMS har ingen bemærkninger angående ikke-terapeutisk omskæring på drengebørn under 18 år.
DASAMS har nedenstående bemærkninger til forslag om ændring af rapporteringspligten af utilsigtede
hændelser, og til forslaget om at ophæve den nuværende pligt for Styrelsen for Patientklager til at afgive en
årsberetning om sin virksomhed.
Med lovforslaget ønsker man at indsnævre rapporteringspligten af utilsigtede hændelser, således at der
fremover alene vil være pligt til at rapportere utilsigtede hændelser med alvorlig eller dødelig konsekvens,
potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at
der er et læringspotentiale.
Endvidere foreslås det, at den nuværende pligt for Styrelsen for Patientklager til at afgive en årsberetning
om sin virksomhed ophæves samt at kommuners og regioners pligt til at forholde sig hertil ophæves.
Utilsigtede hændelser
Selskabet konstaterer at etablering af denne ordning i sin tid har medført et væsentligt og betydeligt løft i
kvalitetsarbejdet indenfor sundhedsvæsenet bl.a. ved systematisk at fokusere på læringsaspektet.
Selskabet finder derfor, at man principielt kan nære en vis betænkelighed ved lovforslag, der indsnævrer
eller reducerer forpligtelsen til at indberette.
Selskabet finder det væsentligt, at der løbende kan være mulighed for at justere eller præcisere, hvilke
hændelser mv. man ønsker indberetninger om. Selskabet finder således Styrelsen for Patientsikkerheds
arbejde med udvikling af kvaliteten fx via forsøgsprojekter naturlig og nyttig, både med henblik på at gøre
rapporteringsordningen nem og smidig, såvel som ved fokusering på indrapportering af relevante data
Selskabet konstaterer, at lovforslagets formål indebærer, at man vil få indrapporteret færre data, og
dermed reducere tidsforbrug for klinikerne til indrapportering, som ikke anvendes til læring. Omvendt er
der samtidig risiko for færre relevante data, og dermed risikerer registeret at miste værdi. I den forbindelse
kan Selskabet konstatere en signalværdi af den skærpede sprogbrug i om, hvad man ønsker indberetning
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
om fra det nugældende
skadevoldende
utilsigtede hændelser til
alvorlig eller dødelig
i styrelsens projekt til
nu i SUMs bemærkniner om det
alvorligste og mest alvorligste.
Selskabet finder i den forbindelse, at lovforslagets bemærkninger om for mange indberetninger og
ressourcespild risikerer at sende forkerte signaler. Selskabet anerkender, at indrapportering af for mange
irrelevante og ligegyldige hændelser kan være et alvorligt problem, men finder principielt, at dette kan
imødegås via veltilrettelagt vejledning og information og vi anser det for at være de vigtigste elementer for
en dynamisk og effektiv kvalitetsudvikling af arbejdet omkring utilsigtede hændelser.
Nedlæggelse af pligten til årsberetning fra Styrelsen for patientklager
For så vidt angår ophævelsen af forpligtelsen til Styrelsen for Patientklager til at udarbejde en årsberetning
argumenteres der i bemærkningerne med, at udviklingen har betydet, at man nu foretager løbende
registringer og opdateringer, og data derfor allerede foreligger tilgængeligt for regioner og kommuner samt
desuden at man kun modtager sparsom reaktion fra regioner og kommuner om, hvad man vil tage af
initiativer i anledning af årsberetningen.
Hertil skal selskabet bemærke, at udarbejdelsen af en årsberetning må være blevet en væsentlig mindre
ressourcekrævende opgave, når status for udviklingen kan foretages på basis af og med henvisning til de
løbende opdaterede registreringer. En årlig statusrapport og en pligt til at forholde sig hertil i regioner og
kommuner betyder umiddelbart en større sikkerhed for, at man såvel på politisk, administrativt som fagligt
niveau har anledning til at drøfte udviklingen og forpligtelsen til at iværksætte relevante og systematiske
kvalitetsinitiativer. Selskabet finder ud fra langsigtede kvalitetsaspekter, at en årlig status således kan have
værdi.
Det er Selskabets principielle opfattelse, at man bør søge evidens også for effekten af organisatoriske tiltag,
og man skal derfor anbefale, at der sikres ressourcer til evalueringen af konsekvenser af lovforslaget for
kvaliteten og patientsikkerheden.
På Selskabets vegne
Dorthe Goldschmidt
Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d.
Forperson for DASAMS
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0036.png
Center for Sundhed
De Videnskabsetiske Komitéer
Blegdamsvej 60, 1. sal, opgang
94A11
2100 København Ø
Afsnit
Sekretariatet
Telefon
38666395
Mail
[email protected]
Journal-nr.: H-22040213
Ref.: 22040213
Dato: 17-08-2022
Sundhedsministeriet
Att.: Amila Nuhanovic
Høring over lovforslag om skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporte-
ringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Sty-
relsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden har modtaget Sund-
hedsministeriets høring af 7. juli 2022 over udkast til forslag til lov om ændring
af autorisationsloven, sundhedsloven og klage- og erstatningsloven.
Komitéerne har følgende bemærkning til lovforslaget:
I forhold til ophævelsen af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en års-
beretning finder komitéerne det uklart beskrevet i lovforslaget, hvordan man i
mangel af en årsberetning let vil kunne følge styrelsens arbejde og udviklingen
på området. Det synes ikke umiddelbart at tilgodese borgernes og samfundets
behov for indblik i styrelsens arbejde, at der sker afbureaukratisering i form af
manglende udarbejdelse af en årsberetning. Komitéerne skal på den baggrund
udtrykke sine forbehold over for forslaget.
Med venlig hilsen
Katia Skovgaard West
Juridisk Specialkonsulent
1 af 1
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0037.png
Til Sundhedsministeriet
E-mail: [email protected]; [email protected]
Krystalgade 12
Postboks 2015
1012 København K
[email protected]
+45 33 12 88 68
www.mosaiske.dk
18. august 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Det Jødiske Samfund takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til
lovforslag. Vi har udelukkende bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører
drengeomskæring.
Strafskærpelse
Det Jødiske Samfund støtter fuldt ud, at der skal ske en strafskærpelse i forhold til personer, der
udfører en drengeomskæring uden at være læge eller dennes medhjælp. Det er vigtigt at få
skelnet mellem lovlig og ulovlig drengeomskæring, da de ulovlige sager er farlige for drengen og
kan give alvorlige skader. Derimod kan drengeomskæring udføres på en patientsikker måde, hvor
enten en læge eller dennes medhjælp udfører omskæringen. Det viser den grundige
udredning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed fra 2020.
Videregivelse af oplysninger uden samtykke
Vi er enige i, at det skal være muligt for sundhedspersonalet at videregive oplysninger til politiet,
når der opstår mistanke om, at der er blevet foretaget en ulovlig omskæring.
Lovudkastet understøtter en øget grad af videregivelse af oplysninger i sager, hvor der er mistanke
om, at omskæringen er udført ulovligt. Samtidig bliver det slået fast, at det ved mistanke om
ulovlig omskæring ikke er nødvendigt at indhente samtykke hos forældremyndighedens indehaver
forud for videregivelse af oplysninger til politiet.
Vi er dog på baggrund af tidligere erfaringer bekymrede for, at nogle sundhedspersoner på grund
af egen antipati imod drengeomskæring eller manglende viden vil videregive oplysninger om helt
lovlige omskæringer, der i øvrigt er udført korrekt.
Ingen ønsker unødigt at skade forholdet mellem læge og patient, da manglende tillid kan føre til
ulighed i sundhed og stigmatisering, fravalg af nødvendige hospitalsbesøg og børneundersøgelser
m.v. Det kan potentielt udgøre en endnu større trussel mod patientsikkerheden end ulovlig
drengeomskæring.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0038.png
Derfor vil vi foreslå, at ministeriet overvejer mulighederne for, at en konkret mistanke om en
ulovlig drengeomskæring kan bekræftes eller afkræftes forholdsvis hurtigt og udramatisk
–
fx via
en forespørgsel til indberetningsregistret. Det er naturligvis en forudsætning, at denne mulighed
ikke bliver misbrugt til at screene alle drengeomskæringer, som en sundhedsperson kommer i
nærheden af, uden at have en konkret og saglig mistanke.
Derudover vil vi også foreslå, at sundhedspersonalet får let adgang til saglig vejledning om, hvad
der kan være tegn på en ulovlig drengeomskæring. Det vil også ligge godt i tråd med den
tværministerielle arbejdsgruppes forslag
vedr. ulovlige omskæringer. I den forbindelse vil det være
hensigtsmæssigt, hvis sundhedspersonen kan se eksempler på en korrekt udført
drengeomskæring. Det er vores erfaring, at der er en del usikkerhed og nogle gange misforståelser
i landets akutmodtagelser og lægehuse i forhold til, hvordan en korrekt udført drengeomskæring
på et spædbarn ser ud i dagene efter omskæringen. Det kan skyldes, at man ikke har erfaring med
omskæring af de helt små i hospitalsregi, eller at man ikke har fået sin viden fra
sundhedsmyndighederne. Det er derfor helt afgørende, at det bliver sundhedsmyndighederne, der
tilbyder denne vejledning og viden til sundhedspersoner
–
fx via en webside udarbejdet af
Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen.
Det vil også være formålstjenligt med forslag til, hvordan man håndterer disse sager ift.
forældrene, så man så vidt muligt kan bibeholde en god og tillidsfuld kontakt mellem forældrene
og sundhedspersoner. Det kan for eksempel dreje sig om at fortælle, at drengeomskæring kan
udføres patientsikkert, hvis det sker på lovlig vis udført af en læge eller en læges medhjælp, sådan
som den tværministerielle arbejdsgruppe også har lagt op til. På den måde kan en ellers kritisk
situation i læge-patient-relationen blive vendt til en positiv vejledning om mulighederne for at få
foretaget drengeomskæring lovligt og patientsikkert.
Det Jødiske Samfund bidrager gerne med det videre arbejde, da vi som bekendt har 400 års
erfaring med drengeomskæring i Danmark.
Med venlig hilsen
Henri Goldstein
Formand for Det Jødiske Samfund
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0039.png
17. august 2022
Sundhedsministeriet
Høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående lovudkast.
DSAM bifalder formålet med at komme ulovlige og farlige omskæringer til livs. Her følger dog et par
specifikke kommentarer:
2.1.1.1. Regulering af ikke-terapeutiske omskæringer hos drengebørn
I § 74 indsættes som stk. 3:
”Stk. 3. En person, der ikke har autorisation som læge eller fungerer som
dennes medhjælp, jf. § 18, må ikke uden medicinsk indikation fjerne forhuden på en dreng under 18
år.”
Og i § 89 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Den, der i strid med § 74, stk. 3, uden medicinsk indikation fjer-
ner forhuden på en dreng under 18 år, straffes med fængsel i indtil 1 år.”
DSAM er tilfreds med, at der er i forslaget lægges vægt på, at der skal være en navngiven læge med
autorisation, som er ansvarlig for indgrebet. Denne læge kan vælge at uddelegere hele eller dele af
indgrebet til andre (en medhjælp).
DSAM har dog fortsat bekymringer i forhold til, at familien ikke kan vælge at fravælge at få indgrebet
registreret i Landspatientregisteret. Det kan afholde nogle familier fra at søge autoriseret hjælp i
frygt for at blive registreret med et religiøst tilhørsforhold i de danske registre.
DSAM foreslår, at det bliver muligt for de pågældende familier at fravælge registrering i LPR eller an-
dre offentlige registre. Mange af de berørte har erfaringer med regimer, hvor registrering af denne
type personfølsomme oplysninger kan være eller blive en sikkerhedstrussel for den pågældende. Det
vil kunne afholde dem fra at lade indgrebet foregå legalt. Og selv i Danmark må vi erkende, at vi ikke
kan vide noget om, hvem der i en ukendt fremtid kan få adgang til oplysningerne, legalt eller illegalt.
2.2 2.2. Sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser
DSAM ser positivt på at mindske bureaukratiseringen af UTH-systemet. Indrapportering af utilsigtede
hændelser er vigtig for at styrke patientsikkerheden og understøtte en kultur, hvor der er fokus på og
åbenhed om fejl, uden at berørte sundhedspersoner samtidig har grund til at frygte sanktioner. Men
Dansk Selskab for Almen Medicin
•
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
•
7070 7431
•
[email protected]
•
www.dsam.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0040.png
en ændring, hvor man fokuserer på alvorlige eller potentielt alvorlige hændelser, ser vi som positivt
fra DSAM’s side.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
Dansk Selskab for Almen Medicin
•
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
•
7070 7431
•
[email protected]
•
www.dsam.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0041.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Farmakonomforeningen takker for muligheden for at kunne komme med bemærkninger til høringen om
lovforslag om ulovlige omskæringer m.v.
Farmakonomforeningen har en række bemærkninger til den del af høringen, som omhandler UTH-
systemet.
Vedr. markant ændring af UTH-systemet
I lovforslaget lægges der op til at ændre på rapporteringspligten af utilsigtede hændelser, så der
fremover alene vil være pligt til at rapportere utilsigtede hændelser med alvorlig eller dødelig
konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens samt øvrige hændelser, hvor
sundhedspersonen vurderer, at der er et læringspotentiale.
Bag det gældende UTH-system ligger et ønske om at styrke patientsikkerheden i Danmark, styrke
kvaliteten og sikre fortløbende læring i sundhedsvæsenet.
I løbet af årene har det nuværende system dog vist sig at indeholde en række uhensigtsmæssigheder;
der skal rapporteres for meget, og det tager for lang tid at indberette, der skabes
–
nogle steder - en
nulfejlskultur
–
og tiden til at rapportere utilsigtede hændelser er der ikke. Og der er mange, der
mener, at der i dag skal
”tvinges” læring
ud af alt.
Farmakonomforeningen forstår
–
og kender
–
til mange af de udfordringer, der er med UTH-systemet i
dag og ser derfor positivt på, at Sundhedsministeriet ønsker at forandre det nuværende.
Vi ser dog, at det er vigtigt at sikre, at et nyt UTH-system fortsat er med til at sikre løbende læring i
sundhedsvæsenet. Derfor forholder vi os også bekymrede ift. det forslag til ændringer, som ministeriet
lægger op til, og som
–
i vores optik
–
ikke er en
”udvikling” eller ”modernisering” af et nyt
læringssystem, men derimod mere er en light version eller en
”skrællet”
version af det nuværende. Og
vi ser
–
som udgangspunkt
–
ikke, at dette systemkan sikre læring på samme niveau. Dette er med
forbehold for, at vi endnu ikke har viden om, hvilke utilsigtede hændelser som ministeriet yderligere vil
fastsætte rapporteringspligt om
–
udover de nævnte i høringen.
Går vi glip af vigtig og nødvendig læring?
Farmakonomer rapporterer i dag rigtig mange utilsigtede hændelser omkring medicinhåndtering og
medicinfejl
–
på mange kommunale institutioner er de
”tovholdere,”
der sikrer, at UTH’ere vedr.
medicin og medicinhåndtering rapporteres korrekt og er med til at sikre den nødvendige proces omkring
læring.
Medicin fylder i dag meget i de indberettede utilsigtede hændelser, og alle indberetninger er ikke
nødvendige. Men mange af indberetningerne ER vigtige og medfører læring
–
selv de
”små”
hændelser
som ikke er ført til alvorlige forløb for patienten. For rapporteringen af utilsigtede hændelser sikrer i
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0042.png
hverdagen, at man sætter fokus på praksis og adfærd
–
og
”små”
utilsigtede hændelser kan sikre
læring, som gør, at man undgår fejl af mere alvorlig karakter.
Med ændringerne af UTH-systemet er vi i Farmakonomforeningen meget bekymrede for, om personalet
vil gå glip at nyttig
–
men også vigtig
–
læring, fordi det i øjeblikket ikke vurderes at være en
hændelse, der kan drages læring af. Det kan fx være en situation, hvor en sidedispensering ved en fejl
ikke gives
–
fx panodil. Hvis en sådan utilsigtet hændelse ikke rapporteres, og der ikke tales om,
hvordan man sikrer, at sidedispenseringer ikke misses, kan det føre til flere glemte sidedispenseringer,
som kan være langt mere alvorlige at glemme
–
fx hvis man næste gang glemmer methotrexat som
sidedispensering, eller hvis man gentagne gange glemmer en sidedispensering.
Eksemplet viser, at det manglende fokus på
–
og pligten til at drage læring af -
”mindre
utilsigtede
hændelser” i værste fald fører til flere alvorlige
–
fordi man ikke i forbindelse med mindre hændelser får
sikret bedre praksis og anden adfærd og dermed forebygger mere alvorlige.
Vi skal lære af de utilsigtede hændelser
–
og her kan vi være bange for, at sundhedspersonalet kan
have svært ved selv at vurdere, om der er et læringspotentiale. Dette viser pilotprojektet, som
lovændringen er baseret på, også. Her beskrives, at det var forskelligt, hvordan man tolkede
rapporteringspligten. Vi håber, at man både vil se på dette
–
men også på at styrke læringsprocessen
ift. utilsigtede hændelser
–
hvordan sikrer vi optimal læring?
Vi håber derfor, at ministeriet vil arbejde videre med, hvordan man vurderer utilsigtede hændelser, og
hvad der er læringspotentiale i. Her bør retningslinjerne være meget klare, så der ikke opstår lokale
forskelle.
Nyt UTH-system løser ikke alle udfordringer med UTH-systemet i dag
I forarbejdet til lovforslaget nævner ministeriet, at det er den administrative tunge byrde, som
rapportering af UTH’er er, som man gerne vil afhjælpe. Vi anerkender og er glade for, at ministeriet
fokuserer på ressourceforbrug og optimale arbejdsgange.
For os vil en
”light-version”
af det nuværende helt sikkert afføde dette, men det er vigtigt at være
opmærksom på, at en ny UTH-model ikke kan løse udfordringerne med manglende tid i
sundhedsvæsenet. Farmakonomerne oplever ofte, at indrapporteringen af utilsigtede hændelser bliver
gjort til
”skurken”
der stjæler tiden fra patienterne og behandlingsopgaver i hverdagen, men hvor det
reelt er fordi, der ikke er bemanding nok eller for travlt til at løse alle opgaver det enkelte sted, at man
ser sig
”sur”
på rapporteringen.
Samtidig mangler UTH-systemet lokalt også ledelsesopbakning nogle steder, ligesom der også kan være
skabt en nulfejlskultur, som UTH-systemet føder ind i. Det er uhensigtsmæssigheder, som ikke løses
med dette lovforslag
Vigtigt fortsat at sikre rapporteringspligt vedr. medicin
Et nyt UTH-system vil træde i kraft pr. 1.
forinden vil se på, hvorvidt der skal være
medicinhåndtering
–
akkurat ligesom der
er det vigtigt at se på forskellige kriterier
januar 2023 ifølge lovforslaget. Vi håber, at ministeriet
rapporteringspligt på visse tilsigtede hændelser indenfor
har været i pilotprojektet, som lovforslaget er baseret på. Her
ml. sektorer.
I lovforslaget er der en åbning i forhold til, at der kan ses på dette
–
og i Farmakonomforeningen vil vi
gerne stå til rådighed, hvis ministeriet ønsker input.
Slutteligt vil Farmakonomforeningen gerne bemærke, at
”samlingen” af lovændringer i denne høring,
ikke har nogen rød tråd. Samtidig fremgår UTH-ændringerne, som har en markant betydning for hele
sundhedsvæsenet, slet ikke af fx emnefeltet i høringsmailen. Det er forståeligt, at det kan forenkle
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0043.png
processen for ministeriet at fremsende forskellige lovændringer i samlede høringer, men samlingen i
denne høring er ikke optimal.
Med venlig hilsen
Ann-Mari Grønbæk
Formand for Farmakonomforeningen
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0044.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Pia Saxild <[email protected]>
08-07-2022 16:25:22 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Amila Nuhanovic <[email protected]>
SV: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede
arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til
indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at
Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
POLITISK CHEF
T
+45 7741 7731
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra:
Amila Nuhanovic [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. juli 2022 11:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Det Etiske Råd
kontakt;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0045.png
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Forbrugerrådet Tænk Hoeringer;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
NVK Kontakt; DKetik
Institutionspostkasse;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-
f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl.
12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Fuldmægtig, Sundhedsjura
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Global Sundhed
M
@
21 65 99 38
[email protected]
Sundhedsministeriet
•
Holbergsgade 6
1057 København K
•
Tlf. 7226 9000
Læs om hvordan departementet behandler personoplysninger
her
Twitter • LinkedIn • sum.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0046.png
From:
Sent:
To:
Subject:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
07-07-2022 12:12:29 (UTC +02)
Amila Nuhanovic <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
SV: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Kære Amila Nuhanovic
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra:
Amila Nuhanovic
Sendt:
7. juli 2022 11:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk
Arbejdsgiverforening ; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; farmaceutiske-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; RVK-
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Det Etiske Råd kontakt ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; NVK Kontakt ; DKetik
Institutionspostkasse ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-
f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0047.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl.
12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Fuldmægtig, Sundhedsjura
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Global Sundhed
M
@
21 65 99 38
[email protected]
Sundhedsministeriet
•
Holbergsgade 6
1057 København K
•
Tlf. 7226 9000
Læs om hvordan departementet behandler personoplysninger
her
Twitter • LinkedIn • sum.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0048.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Psykolognævnet og Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
12. juli 2022
J.nr. 22-30964
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0049.png
INTACT DENMARK
Forening mod børneomskæring
Paltholmterrasserne 57 D
3520 Farum
+45 71 99 21 59
[email protected]
intactdenmark.dk
facebook.com/intactdenmark
14. august 2022
Høringssvar vedrørende:
Udkast til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige
ikke-terapeutiske omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse
med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning)
Lovudkastet udgør et stort tilbageskridt for drenges retsstilling
Alle former for omskæringer af drenge uden medicinsk indikation er ulovlige og er et brud på straffelovens
forbud mod vold og legemsbeskadigelse §§ 244-245, Sundhedslovens § 1 samt i strid med børns
konventionssikrede rettigheder. Det er sundhedsetisk uacceptabelt at statssanktionere legemsbeskadigelse
af børn.
Som det fremgår af professor Jens Elo Rytters
Individets grundlæggende rettigheder,
4. udgave 2021, s.
272, Karnov Group:
"Det legemsangreb - med forældrenes samtykke, men uden barnets - som er forbundet med religiøs
omskæring, vil som udgangspunkt være omfattet af den almindelige straffelovgivnings forbud mod
vold og legemsbeskadigelse. Det må således antages, at det ikke er i strid med artikel 9
[EMRK om
religions- og tankefrihed]
at håndhæve et forbud mod omskæring (som ikke er medicinsk
begrundet) af børn, selv om et sådant forbud begrænser den fri religionsudøvelse for visse
religioner. Beskyttelseshensynet er desuden tungtvejende, da omskæring er et indgreb i barnets
integritet, jf. EMRK artikel 8 og måske endda artikel 3."
Hvis lovforslaget vedtages, vil det medføre en aktiv lovliggørelse af omskæring af drenge uden medicinsk
indikation. Det til trods for at ikke-terapeutisk omskæring af drenge kan medføre risiko for alvorlige,
livstruende komplikationer.
Hovedpunkter:
•
•
•
•
Alle former for omskæring af børn uden medicinsk indikation er omfattet af straffelovens forbud
mod vold og legemsbeskadigelse, §§ 244-245. Derfor skal brud på autorisationsloven straffes i
tilgift til straf efter straffeloven.
Hverken religion eller kultur er en gyldig indikation for operative indgreb på børns raske
kønsorganer. Omskæring af raske børn foregår i dag derfor uden gyldig indikation og er således i
strid med både straffelov, og gældende konventioner om personlige rettigheder og
børnerettigheder.
Forældre kan kun samtykke til operative indgreb på medicinsk indikation. Man kan ikke overføre
dette samtykke til indgreb på børn uden medicinsk indikation.
Når lovudkastet benytter begrebet “ulovlige” om kun nogle former for omskæringer, er den logiske
modsætningsslutning, at der også findes lovlige omskæringer. Det gør der ikke i gældende
lovgivning. Derfor vil denne lov medføre en
de facto
lovliggørelse af omskæring af raske drenge.
Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn verden over, uanset køn, kultur og religion.
s. 1
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0050.png
Omskæring af børn uden medicinsk indikation er i modstrid med sundhedsloven
Sundhedslovens § 1 sætter følgende rammer for sundhedsfaglig virksomhed:
“Sundhedsvæsenet har til
formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte.”
På den baggrund er lovudkastets underforståede antagelse af forekomsten af “lovlige” ikke-terapeutiske
omskæringer af drenge uantagelig og i strid med grundlaget for det danske sundhedsvæsen.
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge hverken forebygger eller behandler sygdom, lidelse eller
funktionsbegrænsning, men medfører tværtimod den funktionsbegrænsning, som fjernelsen af forhuden
udgør. Med amputation af forhuden berøves drengen og den kommende mand beskyttelsen af slimhinden
på glans og mister tillige forhudens rulle- og glidefunktion samt erogene nerveender, alle vigtige dele af
mandens naturlige seksuelle fysiologi.
Et operativt indgreb på et barn uden medicinsk indikation er et voldeligt legemsangreb i straffelovens
forstand, jf. citatet ovenfor. Men da anklagemyndigheden i praksis har undladt at retsforfølge overgrebene
i overensstemmelse med gældende lovgivning, er disse lovovertrædelser i praksis blevet straffri.
Lovudkastet legaliserer overtrædelse af straffeloven som modsætningsslutning
Det nye ved det fremlagte lovudkast er, at ikke-terapeutisk omskæring af drenge fra at være reguleret af en
styrelses vejledninger (såkaldt “soft law”) nu reguleres af en egentlig lov (“hard law”). Det foruroligende
ligger i, at en lov, der udelukkende straffer uautoriseret ikke-terapeutisk omskæring efter
autorisationsloven, dermed ved en modsætningsslutning lovliggør ikke-terapeutisk omskæring, hvis bare
det udføres af autoriserede personer og efter gældende vejledning. Men når omskæring af drenge udføres
uden medicinsk indikation, er det altid et legemsangreb som andre legemsangreb efter straffelovens §§
244-245.
Hvis der skal idømmes en særlig straf for uautoriseret ikke-terapeutisk omskæring, må den derfor lægges
oven i straffen for vold efter straffeloven.
Lovudkastet accepterer, at operative indgreb foretages uden gyldig indikation
§ 1, stk. 1-2 i lovudkastet definerer ikke-terapeutisk omskæring af drenge som en fjernelse af forhuden
uden medicinsk indikation på en dreng under 18 år. Hvilken legal indikation for operation, der i så fald
foreligger, nævnes ikke. Dansk lovgivning anerkender ikke religion eller kultur som gyldig indikation for
operative indgreb. Ligeledes er det ulovligt at udføre kosmetiske operationer på børn under 18 år. Uden en
sundhedsfagligt anerkendt og generelt gyldig indikation må også ikke-terapeutisk omskæring af drenge
betragtes som et strafbart legemsangreb og bør derfor under alle omstændigheder reguleres af
straffeloven.
Forældres samtykke til ikke-terapeutisk kirurgi på deres børn har ingen generel gyldighed
Ifølge det forud for lovudkastet udsendte
“Notat: Initiativer til bekæmpelse af ulovlige omskæringer på
drengebørn under 18 år”
af 30. maj 2022 beror strafbarhed efter straffelovens voldsbestemmelser (§§ 244-
245) imidlertid bl.a. på
“om der må antages at foreligge et gyldigt samtykke efter de almindelige
strafferetlige principper”,
hvilke angiveligt omfatter forældres
“samtykke til omskæring af et mindreårigt
drengebarn under forudsætning af, at omskæringen foregår under forsvarlige forhold.”
Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn verden over, uanset køn, kultur og religion.
s. 2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0051.png
Det er henvisningen til sådanne ikke nærmere definerede almindelige strafferetlige principper, der
hypotetisk begrunder, at forældre gyldigt kan samtykke til ikke-terapeutisk omskæring af deres drenge.
Hvad disse principper nærmere går ud på, og hvor de er formulerede, fremgår ikke. Inden for
sundhedsområdet er det forældrene, der afgiver informeret samtykke på deres børns vegne til operative
indgreb, men sundhedsområdet er netop defineret som forebyggelse og behandling af sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning, jf. Sundhedsloven § 1 citeret ovenfor. Det generelle princip for forældresamtykke
på barnets vegne inden for sundhedsområdet angår derfor behandling på medicinsk indikation. Overførsel
af dette princip til indgreb uden medicinsk indikation har ikke støtte i noget generelt princip.
Hvis det var tilfældet, måtte det jo gælde ethvert ikke-medicinsk indiceret operativt indgreb, der antages at
kunne udføres “under forsvarlige forhold”, fx også kosmetiske operationer, og sådan forholder det sig ikke.
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge inden for sundhedsområdet er en eksklusiv undtagelse uden gyldig
indikation og uden begrundelse i noget almindeligt strafferetligt princip.
Princippet for samtykke ved operative indgreb på børn er desuden omfattet af
Europarådets konvention af
4. april 1997 om menneskerettigheder og biomedicin. Ifølge denne konvention, § 6, stik. 1
“må en
intervention kun foretages på en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel
for denne person.”
Indrapportering, klageret og erstatningskrav
Når det gælder indrapportering til sundhedsmyndigheder og politi samt ændringer i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal barnets tarv og ukrænkelige ret til kropslig integritet
have førsteprioritet.
Intact Denmark betragter det som særligt uetisk, at Ministeriet og Regeringen lægger op til at nedprioritere
indrapporteringen af komplikationer for omskæringer, således at disse alene vedrører alvorlige og
livstruende hændelser.
Specielt vedrørende § 3 om erstatningsadgang skal det være muligt for drenge og mænd, der oplever
komplikationer ved en tidligere foretaget omskæring, at indgive erstatningskrav. Forældelsesfristen for et
sådant krav skal gælde i fem år fra erkendelsestidspunktet, dog tidligst fra det fyldte 18. år, således at
forældelsesfristen tidligst træder i kraft ved det fyldte 23. år. En lang række komplikationer relateret til
omskæring optræder ikke akut, men senere i livet. En udskydelse af indrapporteringsfristen vil sikre den
berørte person muligheden for at konstatere langtidskomplikationer, herunder eventuelle seksuelle
konsekvenser af indgrebet, og for at indrapportere disse uden at være afhængig af forældremyndighedens
indehavere.
Oplysningsindsats
I det ovenfor omtalte
“Notat: Initiativer til bekæmpelse af ulovlige omskæringer på drengebørn under 18
år”
omtales en række forebyggelsesinitiativer, som Intact Denmark tidligere har foreslået. Vi er meget glade
for at se, at disse er taget til efterretning og stiller os naturligvis gerne til rådighed for den videre indsats på
området.
Det gælder især oplysningstiltag rettet både mod relevante faggrupper og mod offentligheden samt dialog
med faglige organisationer, herunder sundhedsplejersker, jordemødre og lægelige organisationer, men
også pædagoger og lærere. Informationsmaterialet må dog også præcisere, at operative indgreb på børn
uden medicinsk indikation er ulovlige efter straffeloven.
Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn verden over, uanset køn, kultur og religion.
s. 3
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0052.png
Ovennævnte oplysningsindsats bør naturligvis følges af et klart forebyggelsesmandat, således at f.eks.
sundhedsplejersker har en klar og utvetydigt beskrevet forebyggelsesopgave relateret til ikke-terapeutisk
omskæring af drenge, som den allerede foreligger for piger.
Forebyggelsesindsatsen kan bl.a. inkludere følgende:
•
•
•
•
•
Forebyggelse og oplysning i sundhedsplejen
Forebyggelse og oplysning i grundskolernes og ungdomsuddannelsernes sexualundervisning
Forebyggelse og oplysning hos praktiserende læger, børnelæger, urologer etc.
Orientering om strafferammer og sanktionsmuligheder til politikredse og anklagemyndighed
Orientering til Familieretshuse om omskæring af børn som pressionsmiddel i højkonfliktsager
relateret til samvær og forældremyndighed
Intact Denmark stiller gerne sin ekspertise til rådighed for det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Intact Denmarks bestyrelse
Lena Nyhus, forkvinde
Stop omskæring og anden kønskirurgi på raske børn verden over, uanset køn, kultur og religion.
s. 4
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0053.png
Københavns Byret
Sundhedsministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nylon 25
1450 København K.
Tlf 996870 15
CVR2I 659509
adm.kbh’h domstol.dk
J.nr.
22/16019
Den 23. august 2022
Ved en mail af 7. juli 2022 har Sundhedsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring at lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund
hedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af drengebørn,
ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og
ophævelse at Styrelsen for Patientklager pligt til at udgive en årsberetning.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde
sig til østre Landsrets bemærkninger at
10.
august 2022.
Der henvises til j.nr. 2204146.
Med
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0054.png
1(1
NOTAT
KL's høringssvar til forslag til lov om ændring af lov
om sundhedspersoners rapporteringspligt i forbin-
delse med utilsigtede hændelser.
KL takker for mulighed for at afgive høringssvar til lovforslaget.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-
ringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efter-
følgende politiske behandling af høringssvaret.
Der tages forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne.
KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Det fremgår af lovforslaget, Sundhedsministeriet ønsker at ændre den gæl-
dende bemyndigelsesbestemmelse, således at Styrelsen for Patientsikker-
hed får hjemmel til at fastsætte en ændret rapporteringspligt for bl.a. kom-
munerne. Det fremgår yderligere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at sundhedspersoners rapporteringspligt begrænses og
kvalificeres til alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede
hændelser, eller til hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbed-
ring. Og endvidere, at bemyndigelsen også vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at visse utilsigtede hændelser, der uden at være alvorlige
eller dødelige, fortsat kan rapporteres ved brug af samlerapportering.
KL forstår, at det med lovændringen vil være op til den enkelte kommune at
beslutte hvilke typer af utilsigtede hændelser, der samlerapporteres på —
med undtagelse af utilsigtede hændelser med alvorlig eller dødelig konse-
kvens. Dermed forstår KL, at lovændringen vil medføre mere lokal selvbe-
stemmelse til at vurdere, hvor fokus på patientsikkerheden bør rette sig.
KL deler Sundhedsministeriets opfattelse af, at ordningen med utilsigtede
hændelser bør indrettes, så der uddrages mest mulig læring af de ressour-
cer, der anvendes til ordningen, således at der ikke bruges unødig tid på
rapportering af hændelser, som der ikke uddrages læring af.
Derfor finder KL det meget positivt, at lovgivningen fremover vil give mulig-
hed til lokale prioriteter i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden gen-
nem læring fra utilsigtede hændelser. En præmis for at drage læring af de
utilsigtede hændelser er, at der udarbejdes handleplaner og implementeres
ny praksis. Et lovkrav om obligatorisk indberetning medfører derfor ikke au-
tomatisk mere læring og forbedring af patientsikkerheden. KL bakker op om,
at alle kommuner har fokus på kontinuerligt at prioritere og forbedre patient-
sikkerheden.
KL bemærker, at fleksibiliteten i lovgivningen pålægger den enkelte medar-
bejder et stort ansvar for at vurdere den potentielle alvorlighed ved en utilsig-
tet hændelse og deraf vurderingen af hvilke hændelser, der bør rapporteres.
Dato 22 august 2022
Sags ID: SAG-2022-03506
Dok. ID: 3244631
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0055.png
KL
NOTAT
Det vil derfor være et ledelsesmæssigt ansvar at prioritere arbejdet med util-
sigtede hændelser og herunder støtte medarbejdere i at foretage disse vur-
deringer.
I
relation til de kategorier, hvor der fortsat vil være lovkrav om at samlerap-
portere (fald og medicin ikke-givet), foreslår KL en harmonisering mellem
kommunernes og regionernes sundhedsvæsen, således at der ikke stilles
særlige krav til kommunerne.
Sammenhæng til indrapporteringssystemet (nyt DPSD)
Styrelsen for Patientsikkerhed har gennem længere tid, med inddragelse af
sundhedsvæsenets parter, arbejdet på at udvikle et nyt system til indrappor-
tering af utilsigtede hændelser (ny dansk patientsikkerhedsdatabase, heref-
ter nyt DPSD).
Såfremt, at det er lettere og enklere at samlerapportere utilsigtede hændel-
ser med mild eller ingen skade, vil dette sandsynligvis kunne fremme kom-
munernes rapporteringshyppighed.
KL ønsker at fremhæve, at en eventuel lovgivningsændring skal flugte tids-
mæssigt med lanceringen af nyt DPSD — dette for at sikre den bedst mulige
implementeringsproces, således at kommunerne ikke skal afsætte ressour-
cer til undervisning / implementering ad to omgange (først til lovgivningsæn-
dringen og eksempelvis et halvt år senere til it-løsningen).
I forbindelse med udarbejdelsen af nyt DPSD vil det forventeligt fremme ind-
rapporteringshyppigheden, hvis data kan overføres til den enkelte kommune
og fremstilles i lokale BI systemer.
Dato 22 august 2022
Sags ID: SAG-2022-03506
Dok ID: 3244631
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3680
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 2 af 2
Hånne Ager åk, Kontorchef
Center for Sundheds- og Socialpolitik
Kommunernes Landsforening
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0056.png
Høringssvar til lovforslag angående ikke-terapeutisk
omskærelse af drenge < 18 år
Kristelig Lægeforening repræsenterer læger og tandlæger med en kristen overbevisning og med
kristen-medicinsk etik for øje.
Som forening finder vi forslag til ændring af lov vedrørende hvem der må udføre ikke-
terapeutisk omskærelse af drenge < 18 år yderst relevant og nødvendigt. Det er vigtigt, at
kirurgiske indgreb uanset indikation udføres af en læge eller af dennes medhjælper. Det bør til
stadighed være lægens ansvar, at denne medhjælper er uddannet og kompetent til at udføre det
givne indgreb. Det har vores fulde opbakning, at indgreb udført af lægens medhjælper skal være
under observation af lægen. Denne lovændring vil forhåbentlig medføre færre komplikationer til
ikke-terapeutiske omskæringer og højne patientsikkerheden.
Vi mener ikke, at denne lovændring vil være en begrænsning i den enkeltes og familiers
trosfrihed og -praksis. I det der så vidt vi kan se fortsat er mulighed for at udføre de ritualer, der
knytter sig til ikke-terapeutiske, religiøst begrundede omskæringer.
Som en naturlig konsekvens af ovenstående finder vi det ganske rimeligt, at værdispringsreglen
gør sig gældende, hvorved at sundhedspersonale, der får kendskab til ulovlig omskærelse, kan
dele patientoplysninger med politi i forbindelse med efterforskning jf. sundhedsloven $43, stk.
2, nr. 2.
På vegne af Kristelig Lægeforening
Ida Guldberg
Formand: Ida Guldberg, Alsvej 8, 4600 Køge, [email protected]
Kasserer: Karen Nielsen, Næstvedgade 6 B, 1. TV, 2100 København Ø. T: 51368651 E: [email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0057.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
SUFO <[email protected]>
18-08-2022 10:11:04 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Amila Nuhanovic <[email protected]>
SV: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
SUFO kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
SUFO har ikke kommentarer til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Lise Sørensen
Faglig sekretær, Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg (SUFO)
Tlf. 3877 0168
Fra:
Amila Nuhanovic
Sendt:
7. juli 2022 11:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Det Etiske Råd
kontakt ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0058.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; SUFO ; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; NVK Kontakt ; DKetik
Institutionspostkasse ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@osteoporose-
f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl.
12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Fuldmægtig, Sundhedsjura
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Global Sundhed
M
@
21 65 99 38
[email protected]
Sundhedsministeriet
•
Holbergsgade 6
1057 København K
•
Tlf. 7226 9000
Læs om hvordan departementet behandler personoplysninger
her
Twitter • LinkedIn • sum.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0059.png
Høringssvar
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AU-
TORISATION AF SUNDHEDSPERSONER OG OM SUNDHEDSFAG-
LIG VIRKSOMHED, SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG
ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET
16. august 2022
Sagsnr: 2022 - 5689
Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation
er etisk uacceptabelt, hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, der får foretaget
indgrebet. Omskæring bør således ikke foretages, før drengen har opnået myndighed til selvstæn-
digt at tilvælge indgrebet.
Det er desuden afgørende for Lægeforeningen, at indgreb ikke foretages under forhold, som ikke er
patientsikre. Derfor ser Lægeforeningen positivt på, at regeringen har rettet sin opmærksomhed på
ulovlige omskæringer af drenge. Lægeforeningen er i den forbindelse opmærksom på, at lovforslaget
udgør et af flere mulige initiativer til bekæmpelse af ulovlige omskæringer af drenge under 18 år,
som Sundhedsministeriet har orienteret Folketingets Sundhedsudvalg om.
Lægeforeningen finder det generelt helt afgørende, at politiske og lovgivningsmæssige initiativer
ikke underminerer tillidsforholdet mellem læge og patient. Sundhedspersoner har tavshedspligt, og
forældre skal trygt kunne henvende sig til en læge, hvis deres barn har helbredsproblemer. Det gæl-
der også, hvis barnet er blevet omskåret.
Derfor er Lægeforeningen enig i, at lovforslaget ikke skal lægge op til at indføre en pligt for sund-
hedspersoner til at politianmelde forældre, som mistænkes for at have fået foretaget ulovlig omskæ-
ring af deres barn, eller videregive oplysninger til politiet uden at indhente samtykke fra f.eks. foræl-
drene. Lægeforeningen er dog bekymret for, at der med lovforslaget følger et større pres på sund-
hedspersoners beslutninger om at politianmelde og videregive oplysninger.
Lægeforeningen finder det særligt bekymrende, at lægerne ikke med lovforslaget sikres et tilstræk-
keligt grundlag for i praksis at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt der kan være mistanke om
ulovlig omskæring, herunder hvornår en mistanke vil være af en sådan karakter, at den berettiger til
videregivelse af oplysninger til politiet eller anklagemyndigheden.
Formanden
Lægeforeningen efterlyser i den forbindelse, at der af hensyn til lægernes rets-
sikkerhed, men også intentionerne med lovændringen i lovbemærkningerne
angives eksempler på, hvornår der foreligger klare tilfælde af mistanke om ulov-
lig omskæring og hvilke gråzonetilfælde, der kan forekomme. Det er afgørende
for lægers mulighed for at foretage en kvalificeret vurdering af, om betingelserne
for videregivelse af oplysninger til politiet er opfyldt, at der som minimum i lov-
bemærkningerne angives nærmere forhold og kriterier, der vil skulle indgå i læ-
gens konkrete vurdering.
Domus Medica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)
E-post: [email protected]
E-post: [email protected]
www.laeger.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0060.png
Nedenfor findes Lægeforeningens bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
Ad ikke-terapeutisk omskæring af drenge
Lægeforeningen har noteret sig, at den foreslåede § 74, stk. 3, i autorisationsloven ikke ændrer på, at
omskæringer uanset indikation kun lovligt kan foretages af en læge eller dennes medhjælp.
Lægeforeningen finder dog, at bestemmelsens ordlyd ved isoleret læsning kan give indtryk af, at om-
skæring af drenge under 18 år må foretages af andre end en læge eller dennes medhjælp, hvis der er
tale om omskæring på medicinsk indikation.
Lægeforeningen opfordrer derfor Sundhedsministeriet til at omformulere bestemmelsen, så det
fremgår tydeligt af selve ordlyden, at hverken omskæring på medicinsk eller ikke-terapeutisk indi-
kation må foretages af andre end læger eller disses medhjælp.
Ad ændring af sundhedspersoners pligt til at rapportere utilsigtede hændelser
Lægeforeningen har ikke bemærkninger til denne del af lovforslaget, men vil opfordre til, at lovæn-
dringen følges op af en bred informationsindsats vedrørende de nye regler.
Ad afskaffelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsrapport
Henset til, at Styrelsen for Patientklagers årsrapporter ikke indeholder oplysninger, som ikke alle-
rede offentliggøres i andre publikationer m.v., har Lægeforeningen ikke bemærkninger til forslaget.
Lægeforeningen ser frem til, at frigivelsen af ressourcer vil kunne bidrage til yderligere at nedbringe
sagsbehandlingstiden i styrelsens klagesager hvilket Lægeforeningen også over for bl.a. Sundheds-
ministeriet har efterspurgt i forbindelse med sit oplæg til et nyt klagesystem samt udsigten til, at
der udarbejdes flere praksissammenfatninger end hidtil til gavn for læringen i sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
2/2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0061.png
Murphys Lov
Sundhedsret for alle
Forfatter og Jurist Anna Kirstine Murphy
www.murphys-lov.dk
Amager, 13.08.2022
Vedr. høring af Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
mv. (omskræring)
Hermed kommentarer til ovennævnte høring, som udspringer af en lang debat, der har pågået, siden jeg selv sad i
centraladministrationen.
Det fremgår af bemærkningerne side 10, at der formentlig udføres ca. 1.000 ikke-terapeutiske omskæringer, som
myndighederne ikke har kendskab til, og at t der er en åbenbar almen interesse i at bekæmpe de ulovlige ikke-
terapeutiske omskæringer, og at der heri indgår med en vis vægt, at kriminalitetsforebyggelse og
opklaringsmulighederne er vanskeliggjort af, at omskæringer i Danmark også foretages af omrejsende personer, der
ikke er autoriserede læger eller deres medhjælp.
Det er svært at se, hvordan skærpelsen skal kunne forhindre de ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer, idet
forældrene ikke er forpligtet til at fortælle politiet, hvem der har omskåret barnet, hvis politiet får anmeldt, at der er
foretaget en omskæring. Regelændringen kriminaliserer ikke forældrene, der har besluttet omskæringen, men alene
den der måtte have udført det ulovligt. Forældrene kunne have fået indgrebet foretaget lovligt på en af
omskæringsklinikkerne i Malmö.
Det vil sige, at lovforslaget giver ingen indikation af, hvordan man rent faktisk kan komme den ulovlige omskærelse
til livs, men i stedet får man indtryk af, at lovforslaget vil kriminalisere, at overrabbineren foretager de religiøse
omskærelser, der igennem århundrede har været foretaget i det jødiske samfund. Taget i betragtning, at den jødiske
omskæring ved overrabbineren ikke i noget land er forbudt, er det et spørgsmål om, hvorvidt et sådan forbud er i
overensstemmelse med de internationale regler om religionsfrihed. Hertil skal man overveje, hvilken betydning
forslaget skal have på andre operative indgreb med ikke terapeutisk indikation, som f.eks. øre- og næsepiercinger af
spæde piger.
Hvis forslaget gennemføres, skal man være opmærksom på at få ændret bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december
2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig
virksomhed) § 2; bestemmelsen opremser den sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres til en medhjælp.
Det samme gør sig gældende for den tilknyttede vejledning (nr. 115 af 11. december 2009) punkt. 4.
Venlige hilsner
Anna Murphy
Murphys-lov.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0062.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
15. august 2022
Dokumentnummer: 22PEBL-77187
Patienterstatningen har 7. juli 2022 modtaget høringsbrev over lovforslag om ulovlige om-
skæringer mv.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
[email protected] www.patienterstatningen.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0063.png
Sundhedsstyrelsen
Att. Amila Nuhanovic
02-09-2022
Ref.:
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven,
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Hermed Pharmadanmarks høringssvar, som koncentrerer sig om
rapporteringspligten af utilsigtede hændelser, da det kun er denne del,
der berører vores medlemmer.
Sundhedspersoners rapporteringspligt i forb. med utilsigtede hændelser:
Rapporteringen af utilsigtede hændelser understøtter en kultur, hvor der
er åbenhed om fejl uden de involverede skal frygte sanktioneringer som
følge af disse. Rapporteringspligten er med til at sikre, at der uddrages
læring og iværksættes tiltag, så lignende hændelser kan forebygges
fremadrettet.
Pharmadanmark ser med bekymring på, at pligten til at rapportere
utilsigtede hændelser med lovforslaget reduceres til udelukkende at være
hændelser, der har medført eller bidraget til alvorlige eller dødelige
konsekvenser for patienten eller som kunne have haft alvorlige eller
dødelige hændelser for patienten. Følgende fejl vil således fremadrettet
ikke skulle indberettes:
-
Medicin der ikke gives. I det enkeltstående tilfælde vil det i de
fleste tilfælde ikke have alvorligt udfald, men hvad hvis den
pågældende medicin ikke gives i fx 2 dage?
Der gives dobbelt dosis af et blodtrykspræparat. For størstedelen
af patienterne vil det have minimal betydning, men hvad hvis den
pågældende patient har nedsat nyrefunktion?
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg
CVR: 65250314
Telefon 3946 3600
-
Ovenstående er blot eksempler på, hvorfor det er vigtigt at samtlige
hændelser indberettes, så det sikres, at der til stadighed uddrages læring
og de interne arbejdsgange forbedres og kvalitetssikres.
Styrelsen for patientklagers pligt til at udgive en årsberetning:
Årsrapporten fra Styrelsen for patientklager er med at give overblik over
de indkomne klager, behandlingen af disse samt initiativer iværksat i
regioner og kommuner som følge heraf. Såfremt Styrelsen for
Pharmadanmark er en moderne fagforening, som repræsenterer alle akademikere med en lægemiddelfaglig uddannelse eller andre
akademikere ansat på pharma-medicoområdet. Medlemmerne arbejder med lægemidlet i hele dets livscyklus – fra grundforskning i
laboratorier, til produktion, distribution og patientkontakt. Pharmadanmark arbejder for gode rammevilkår for pharma-
medicoområdet generelt og har dagsordener inden for sundhedspolitik, erhvervspolitik og forskning og uddannelse.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0064.png
Patientklager ikke fremadrettet skal udarbejde en årsrapport, frygter
Pharmadanmark, at det vil mindske overblikket over de indkomne klager
samt tendenser i disse, som der bør iværksættes kvalitetsforbedrende
tiltag på baggrund af.
Ovenstående høringssvar er sendt til
[email protected]
og
[email protected]
I øvrigt vi vil gerne opfordre til, at det ved udsendelse af lovforslag i høring
gøres mere tydeligt, hvilke områder det udsendte materiale omhandler. I
forbindelse med denne høring lød mailens titel ”Høring over ulovlige
omskæringer mv.” til trods for at høringen ligeledes omhandler ændring af
sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede
hændelser. Et område, hvor der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng
med det i overskriften angivne.
Med venlig hilsen
Peter Thøgersen
Politisk konsulent
Mobil 60654515
www.pharmadanmark.dk
Pharmadanmark er en moderne fagforening, som repræsenterer alle akademikere med en lægemiddelfaglig
uddannelse eller andre akademikere ansat på pharma-medicoområdet. Medlemmerne arbejder med lægemidlet i hele
dets livscyklus – fra grundforskning i laboratorier, til produktion, distribution og patientkontakt. Pharmadanmark
arbejder for gode rammevilkår for pharma-medicoområdet generelt og har dagsordener inden for sundhedspolitik,
erhvervspolitik og forskning og uddannelse.
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0065.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Jan Hempel <[email protected]>
07-07-2022 13:32:00 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Amila Nuhanovic <[email protected]>
VS: Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til Sundhedsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2022-00736.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
E-mail
+45 3345 5965
[email protected]
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til
[email protected].
Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra:
Amila Nuhanovic <[email protected]>
Sendt:
7. juli 2022 11:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Det Etiske Råd
kontakt <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0066.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
NVK Kontakt <[email protected]>; DKetik
Institutionspostkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; info@patientforeningen-
danmark.dk; [email protected]; [email protected];
Politiforbundet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl.
12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Fuldmægtig, Sundhedsjura
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Global Sundhed
M
@
21 65 99 38
[email protected]
Sundhedsministeriet
•
Holbergsgade 6
1057 København K
•
Tlf. 7226 9000
Læs om hvordan departementet behandler personoplysninger
her
Twitter • LinkedIn • sum.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0067.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Daniel Weber <[email protected]>
18-08-2022 18:17:26 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Amila Nuhanovic <[email protected]>
Vedr. Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Kære Amila Nuhanovic
Psykiatrifonden vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lovforslag om udkast til
forslag til om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og
sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Venlige hilsner
Daniel Weber
Politisk konsulent
Psykiatrifonden
+45 51 48 91 18
[email protected]
www.psykiatrifonden.dk
I www.facebook.com/psykiatrifonden
Bliv klogere på sindet og psykisk sygdom med en af Psykiatrifondens bøger.
Køb bøgerne på
butik.psykiatrifonden.dk
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0068.png
Center for Sundhed
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Sundhedsministeriet
Opgang
Blok B
Direkte
38666053
Dato: 21. august 2022
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr.
forslag til ændring af autorisationsloven,
sundhedsloven og klage- og erstatningslo-
ven.
Region Hovedstaden modtog d. 3. aug. 2022 nærværende høring, dateret 7.
juli 2022 med svarfrist d. 18. august kl. 12, som efter forespørgsel er forlænget
til 22. august kl. 12.
Høringsbrevet indeholder 3 lovændringer indenfor 3 lovgivninger. Regionen
har på denne baggrund sendt høringsbrevet videre til relevante interessenter i
regionen, bestående af:
-
Sundhedsjurister, risikomanagere på regionens somatiske og psykiatri-
ske hospitaler, Akutberedskabet, Den Sociale Virksomhed og næstfor-
mand i Sundhedsfagligt råd indenfor pædiatri og urologi.
Region Hovedstadens kommentarer
1)
Ændring af autorisationsloven.
a) Det foreslås at indsætte et
stk. 3
i § 74. Efter det foreslåede stk. 3 må en
person, der ikke har autorisation som læge eller fungerer som dennes
medhjælp, jf. § 18, ikke uden medicinsk indikation fjerne forhuden på en
dreng under 18 år.
Med det foreslåede stk. 3 foreslås en særskilt bestemmelse om omskæringer
af drenge under 18 år. Det vil samtidigt betyde, at reguleringen af omskærin-
ger af drenge under 18 år ikke længere vil være omfattet af den gældende §
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
74, stk. 2, i autorisationsloven. Forslaget skal ses i sammenhæng med den fo-
reslåede strafbestemmelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.
b)
Derudover vil man lave en oplysningsindsats rettet mod sundhedsperso-
nerne med information om, hvornår og hvortil sundhedspersonerne kan
rette henvendelse, når de modtager en dreng, der har komplikationer ef-
ter en omskæring, og det mistænkes, at indgrebet er foretaget ulovligt.
Ad pkt. 1)
a)
Den foreslåede lovtekst ’En person, der ikke har autorisation som læge
eller fungerer som dennes medhjælp, jf. § 18, må ikke uden medicinsk
indikation fjerne forhuden på en
dreng under 18 år’ er uklar.
Den giver
anledning til tvivl om, hvem der må foretage omskæring af drenge og i
hvilke situationer. Man bliver således i tvivl om, om en ikke-læge må
foretage omskæring
med
medicinsk indikation, og om en ikke-læge må
foretage omskæring på en mand,
der er 18 år+’.
Lovteksten anbefales omformuleret til: ’Kun
en person der har autorisation
som læge, eller dennes medhjælp, jf. § 18, må fjerne forhuden på en dreng
under 18 år, både når det er med eller uden medicinsk indikation’.
b) Det imødekommes, at man ønsker at forbedre oplysningsindsatsen
om, hvor sundhedspersoner kan rette henvendelse ved mistanke om
ulovlig omskæring.
2) Ændring af sundhedsloven, specifikt vedr. ændring af rapporteringspligten
af utilsigtede hændelser (UTH)
Det foreslås med lovændringen, at der alene skal være rapporteringspligt på
UTH’er med alvorlig og dødelig skade eller potentiel skade, eller hvis der
er et
Læringspotentiale. Dette
uanset UTH’ens klassifikation af alvorlighed.
Formå-
let er,
at sundhedspersoner bruger mere tid på læringen af UTH’er end unødig
tid på bred rapportering af utilsigtede hændelser.
Ad pkt. 2)
Region Hovedstaden har bidraget til forarbejdet med ændring af rapporte-
ringspligten af UTH i forbindelse med projektet
”Utilsigtede
hændelser og læ-
ring i sundhedsvæsnet”. Regionen er grundlæggende positiv overfor lovæn-
dringen, hvor hensigten er mere fokus på læring. Det indebærer imidlertid
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til ændring af autorisationsloven,
sundhedsloven og klage- og erstatningsloven.
Side 2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
nogle opmærksomhedspunkter, som regionens hospitaler, har gjort Region
Hovedstaden opmærksom på.
Grundlæggende er det positivt, at der arbejdes på at omsætte erfaringerne fra
pilotprojektet ”Utilsigtede hændelser og læring i sundhedsvæsenet” til kon-
krete indsatser. Fokuspunktet for projektet har været at gøre det nemmere
for de sundhedsfaglige at rapportere utilsigtede hændelser - og samtidigt
have mere fokus på at skabe læring.
Der er imidlertid blandt regionens hospitaler og Akutberedskabet bred enig-
hed om, at man ved lempelse af rapporteringspligten risikerer at miste en del
læring med risiko for patientsikkerheden. Dette grundet et væsentligt nedsat
læringsgrundlag, da der vil blive rapporteret færre utilsigtede hændelser. Det
vil ske både som en direkte konsekvens af, at der skal rapporteres færre UTH i
forhold til alvorskategorierne, men også grundet dét, at den enkelte sund-
hedsfaglige medarbejder ikke har kompetencerne til - ud fra en enkelt hæn-
delse - at gennemskue om der er et mere generelt læringspotentiale. Det skal
her nævnes, at hændelser ofte ser meget anderledes ud, når den anskues re-
trospektivt og i sammenhæng. Rapportøren mangler således ofte viden i rap-
porteringsøjeblikket. Det kan på denne baggrund reelt være vanskeligt at vur-
dere læringspotentialet i en enkelt ”ikke alvorlig” hændelse.
Derfor er nuvæ-
rende praksis at arbejde tværsektorielt, proaktivt og aggregere
UTH’er
i sund-
hedsvæsnet.
Formålet med aggregering er at trække information ud af en større mængde
data. På denne måde belyses potentielle patientsikkerhedsmæssige risici. Det
er klinikkernes overbevisning, at de netop har opnået massiv og bred læring
ved denne nuværende praksis, og at man med den nye lovgivning risikerer at
miste dette.
Det må også nævnes, at man på nogen afdelinger har en umoden rapporte-
ringskultur. Den nuværende høje rapporteringspligt er med til at støtte med-
arbejderne i at rapportere UTH’er,
uanset kulturen på afdelingen.
Der udtrykkes undren over, hvorfor det kun
er alvorskategorierne ’alvorlig
hændelse’/’dødelig hændelse’, der skal rapporteres. Dette på baggrund af den
viden, at alvorskategorierne
’ingen
skade’,
’mild’
og
’moderat’
rummer massiv
læring, ikke mindst set i lyset af safety 2-perspektivet. Ved safety 2-perspekti-
vet lærer vi af det, der ikke er gået galt (ingen skade). Man mener altså ikke,
at der er sammenhæng mellem alvorsscore og læringspotentiale.
Med den nuværende rapporteringspligt er der skabt en kultur, der sikrer rap-
portering af alle utilsigtede hændelser, uden den enkelte sundhedsperson skal
foretage en konkret vurdering ved hver enkelt hændelse.
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til ændring af autorisationsloven,
sundhedsloven og klage- og erstatningsloven.
Side 3
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Enkelte udtrykker bekymring for, at lempelsen af indrapporteringspligten vil
influere negativt på muligheden for at anvende datatræk fra DPSD til forbed-
rings- og proaktivt patientsikkerhedsarbejde.
Samlet set bakker Region Hovedstaden op om formålet om at øge fokus på
læring, men man er på hospitalerne bekymret for, om foreslåede lovændrin-
ger vil have den ønskede effekt. Begrundelsen hviler på antagelse om, at for få
sundhedspersoner vil indrapportere
UTH’er grundet tvivl om
alvorsgrad og læ-
ringspotentiale, frafaldet af de aggregerede hændelser med ingen, milde og
moderate skader og tilstedeværelse af umoden rapporteringskultur på nogle
afdelinger.
Der rettes opmærksomhed på, at ved evt. lovændringer er det særdeles vig-
tigt at sikre let adgang til læring
fra rapporterede UTH’er. Dette
imellem regio-
nernes hospitaler, primær sektor og på nationalt plan. Man anbefaler, at det
foregår både i forhold til hyppigt forekommende mindre alvorlige hændelser
og læring fra analysearbejde af alvorlige og dødelige hændelser.
3)
Styrelsen for patientklagers nuværende pligt til at afgive en årsberetning op-
hæves.
Man ønsker med denne lovændringer af afbureaukratisere processen med vi-
densdeling til sundhedsvæsnet, således at STPJ ikke i en årsberetning skal re-
degøre for viden, som i forvejen er tilgængelig og videreformidlet til regioner,
kommuner og andre.
Ad pkt. 3)
Region Hovedstaden noterer sig, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fort-
sat vil have pligt til at afgive en årsberetning. Det hilses velkomment, hvis de
frigivne ressourcer fra udarbejdelse af årsberetning hos Styrelsen for Patient-
klager omsættes til udarbejdelse af praksissammenfatninger.
Hvis lovforslaget skal stemmes igennem, anbefales det, at STPK på deres
hjemmeside oplyser antallet af dialoger, klager og afgørelser for hver af klage-
typerne fra Disciplinærnævnssagerne og styrelsessagerne. Dette således at
man fortsat man vurderes antallet af sager samt omkostninger forbundet her-
med.
Høringssvar fra Region Hovedstaden vedr. forslag til ændring af autorisationsloven,
sundhedsloven og klage- og erstatningsloven.
Side 4
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0072.png
Jura
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Jurist
Jonathan Tex Rønne Hansen
Direkte 40 14 80 11
[email protected]
18. august 2022
 Region Nordjylland,  Niels Bohrs Vej 30,   9220 Aalborg Øst 
Sundhedsministeriet
(2204146) Høring – Forslag til lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfag-
lig virksomhed, sundhedsloven, sundhedsloven og lov
om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-
senet.
Region Nordjylland har følgende bemærkning til forslaget om ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt
til at afgive årsberetning (punkt 1.3).
Det er vigtigt for regionerne, at der er åbenhed og gennemsigtighed i forhold til Styrelsen for Patientklagers
behandling af klagesager. Som led i dette er relevant at regionerne løbende kan følge udviklingen i antallet
af behandlede sager hos styrelsen. Derfor ønsker Region Nordjylland, at Styrelsen for Patientklager lø-
bende på deres hjemmeside oplyser antallet af ”behandlede” dialogsager, klagesager samt antallet af afgø-
relser for hver af klagetyperne fra Disciplinærnævnssagerne og styrelsessagerne, ligesom antallet af tand-
klagesager også oplyses.
Med venlig hilsen
Jonathan Tex Rønne Hansen
Side 1 af 1
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0073.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
SSP Plan SJ <[email protected]>
16-08-2022 13:29:34 (UTC +02)
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>
Amila Nuhanovic <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>
Sv Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Til rette vedkommende
Region Sjælland har ingen bemærkninger at bidrage med i forbindelse med høring over lovforslag om
ulovlige omskæringer mv.
Med venlig hilsen
Michelle Ahle
Juridisk Specialkonsulent, cand. Jur.
Sundhedsstrategisk Planlægning
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 24409078
Personlig e-post
[email protected]
www.regionsjaelland.dk
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du modtager den
ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-
mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
Region Sjælland behandler oplysningerne i din henvendelse som led i sagsbehandlingen. Du kan læse mere om formålet med
anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside:
https://www.regionsjaelland.dk/persondatapolitik/Sider/default.aspx
Fra:
Martin Bredgaard Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. august 2022 12:05
Til:
Regionsjælland <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Hovedpostkasse Region Midtjylland <[email protected]>
Cc:
Martin Bredgaard Sørensen <[email protected]>
Emne:
Høring over lovforslag om ulovlige omskæringer mv.
Forsigtig:
Ekstern mail
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0074.png
Til Regionerne
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Danske Regioner skal venligst bede regionerne om at forholde sig til materialet, og
fremsende
høringsbidrag direkte til SUM med undertegnede som cc.
SUM har bedt om at have materialet tilsendt senest d. 18. august, og bedes sendt til
[email protected]
med
kopi til
[email protected]
senest den
18. august 2022 kl. 12.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Martin Bredgaard Sørensen
Team Kvalitet og Patientoplevelser
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M
27 12 99 35
E
[email protected]
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0075.png
Afdeling:
Kvalitet og Forskning
Journal nr.:
Dato:
18. august 2022
Udarbejdet af: Cecilie Kvist
E-mail:
[email protected]
Telefon:
2963 4087
Notat
Høringssvar fra region Syddanmark
Ang.
Høringsbrev og udkast til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af drengebørn,
ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og
ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
OUH universitetshospital
Afdeling X, Odense Universitetshospital har nedenstående indvending:
På den ene side, så vil man få bedre tid til at gå i dybden med de virkelig grelle hændelser. Men på
den anden side, kan vi være bange for, at det ikke vil forringe vores muligheder for at spotte nogle
”hverdags-”-problemstillinger.
Afdeling V, Odense Universitetshospital har følgende bemærkning:
1) Intentionen om at afbureaukratisere indberetningen af UTH´er kan støttes.
Om det gøres ved at holde fokus på de alvorlige hændelser, men samtidigt have en elastik med, at
man skal indberette hændelser med læringspotentiale kan ikke bedømmes.
Derudover afskaffes årsberetninger, hvilket sikkert vil frigøre lidt ressourcer. Om det påvirker læringen
kan ikke bedømmes.
2) Intentionen om at arbejde for at nedbringe antallet af ulovlige omskæringer af drenge støttes.
Om lovændringen gør nogen forskel kan ikke bedømmes.
Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital har nedenstående indvending:
1) At en medhjælp (denne ikke defineret) må foretage kirurgiske indgreb
Sygehus Sønderjylland
Vi har haft punktet vedrørende ændring af rapporteringspligt for UTH i høring i Udvalget for
patientsikkerhed og kvalitet på Sygehus Sønderjylland.
De tilbagemeldinger der er kommet, hilser alle en lempelse af rapporteringspligten velkommen, så
man kan rette fokus på alvorlige utilsigtede hændelser, eller hændelser med særligt læringspotentiale.
Eneste bekymring kan være, at vi i dag også anvender rapporteringerne til at danne overblik over, om
der er hændelser, som er hyppigt forekommende, men ikke har alvorlig konsekvens for patienten, men
Side 1/2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0076.png
hvor rapporteringerne kan være med til at identificere kvalitetsbrist. Eksempler herpå kan være fald
og tryksår, hvor vi aktivt bruger rapporteringer i DPSD til læring og kvalitetsforbedringer på tværs af
organisationen.
Det kan derfor være relevant at Styrelsen for Patientsikkerhed har mulighed for at udpege nogle
områder, som fortsat skal rapporteres, selvom de hverken er faktuelt eller potentielt er alvorlige eller
dødelige, som afprøvet under pilotprojektet.
Ifht lovforslaget vedrørende ulovlige omskæringer vurderes det, at der i lovforslagets § 74, stk. 3, skal
stå ”uden faglig indikation” i stedet for ”uden medicinsk indikation”. DO ifht de efterfølgende
bestemmelser.
Side 2/2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0077.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København N
12. august 2022
Høringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Bekymring for at lovforslaget medfører de facto-legalisering af ikke-terapeutiske
drengeomskæringer.
Sex & Samfund mener helt grundlæggende, at omskæring af drenge, når det ikke sker med
udgangspunkt i en sygdomsdiagnose, er i strid med det enkelte menneskes ret til kropslig
selvbestemmelse og integritet uanset alder, etnicitet og køn, som defineret i retten til
seksuel sundhed og trivsel (WHO) og Børnekonventionen.
Mindreåriges kropslige, seksuelle og psykosociale integritet er sikret særlig beskyttelse
gennem FN’s Børnekonvention tiltrådt i 1991 af Danmark. Den pålægger medlemsstaterne
at ”tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af
traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed” (artikel 24).
Der er tale om et irreversibelt indgreb, der nedsætter følsomheden på penis samt fjerner
forhudens rulle- og glidefunktioner ved samleje. Forhuden må betragtes som en central del
af mandens seksuelle fysiologi og har en vigtig betydning ved seksuel aktivitet.
Yderligere indebærer indgrebet risiko for dels umiddelbare komplikationer (især blødning
og infektioner), dels sjældnere, men meget alvorlige komplikationer (hjertestop) samt udgør
en trussel mod barnets senere (seksuelle) trivsel.
Vi mener desuden at ikke-terapeutisk omskæring af drenge bør sidestilles juridisk med
ikke-terapeutisk pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv
fra raske børn. Ikke at ligestille drenge med piger på dette område, er diskrimination på
basis af køn.
I fht. lovforslaget har vi følgende kommentarer:
1)
Løftes ikke-terapeutisk omskæring af drenge udført af personer uden lægelig
autorisation ind i loven pga. et ønske om at skærpe straframmen for disse,
medfører dette de facto-legalisering af samtlige ikke-terapeutiske omskæringer
udført af personer med lægelig autorisation. Dette er en væsentlig og unødvendig
ændring af mindreårige drenges retsstilling som vil ske i modstrid med
Sundhedslovens § 1 samt i modstrid med Børnekonventionens artikel 24 og
desuden uden skelen til retsfølelsen i den danske befolkning, der tydeligt tilsiger at
børn skal beskyttes mod ikke-terapeutiske, irreversible indgreb.
2) Ønsket om en skærpelse af straffen for personer uden lægelig autorisation som har
foretaget ikke-terapeutiske omskæringer på drenge behøver ikke ske gennem den
foreslåede lovgivning. Den kan meget enkelt opnås ved at man inddrager
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
[email protected]
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0078.png
straffelovens nugældende bestemmelser om vold og legemsbeskadigelse i § 244-
245.
3) Vi undrer os over beskrivelsen af behovet for en oplysningsindsats rettet mod
sundhedspersoner med information om, hvornår og hvortil sundhedspersonerne
kan rette henvendelse, når de modtager en dreng, der har komplikationer efter en
omskæring, og det mistænkes, at indgrebet er foretaget ulovlig. Den viden er helt
basal, så mangler den i den nuværende retstilstand, er det et svigt af barnets
rettigheder. Det kan desuden være en del af problemet med manglende
retsforfølgelse af lægeligt uautoriserede, ikke-terapeutiske drengeomskæringer.
4) Mht. sundhedspersoners videregivelse af fortrolige oplysninger, så giver
værdispringsreglen i Sundhedslovens § 43, stk. 2, nr.2 i vores opfattelse belæg for
at videregive disse uden samtykke set ud fra Straffeloven § 244-245.
For at summe ovenstående op, så er det vores kraftige anbefaling ikke at gennemføre
lovforslaget – derimod vil det være at foretrække, at man ændrer retspraksis ud fra den
nuværende lovgivning samt indretter den nævnte oplysningsindsats.
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
[email protected]
www.sexogsamfund.dk
_____________________
Venlig hilsen
Lene Stavngaard
National chef
Sex & Samfund
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0079.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
12. august 2022
J.nr.: 22/14385-2
Sundhedsministeriet har ved brev af 7. juli 2022 (sagsnr. 2204146) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med
utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
I den anledning skal landsretten bemærke, at fastsættelsen af straffen for de omhandlede
lovovertrædelser beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, herunder i lyset af skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Dette bør i overensstemmelse
med sædvanlig praksis fremgå udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger. Landsretten ønsker ikke i
øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685462_0081.png
Østre Landsret
Præsidenten
Sundhedsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
10. august 2022
J.nr.: 22/15113
Sagsbehandler: CRJ
Sundhedsministeriet har ved brev af 7. juli 2022 (sagsnr. 2204146) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af drengebørn, ændring
af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af
Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer af
drengebørn (lovforslagets § 1, nr. 2). Landsretten bemærker hertil, at fastsættelse af straf beror på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, herunder i
lyset af skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Dette bør fremgå udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214