Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 102 Bilag 1
Offentligt
2685461_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Kommenteret høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov
om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig
virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for væsenet
har i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18. august 2022 været sendt i offentlig høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte
Tandlægers Organisation, ATP, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Dansk Muslimske Relationer,
Center for Etik og Ret, Center for Hjerneskade, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Lungeforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center
for Organdonation, Dansk Dermatologisk Selskab, Dansk Diagnostika og
Laboratorieforening, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk
Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Islamisk Center, Dansk IT – Råd for IT-og
persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk
Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for
Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab
(DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transplantations Selskab, Danske Bandagister,
Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De
Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland, Den
Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det
Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Jødiske Samfund i Danmark, Det Nationale
Integrationsråd, Diabetesforeningen, Dignity – Dansk Institut mod Tortur,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Epilepsiforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Selskab af
Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet, Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes landsstyre,
Gigtforeningen, Hjerneforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen,
Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Intact Denmark, IT-Universitetet i
København, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægeforening, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Byret, Københavns Universitet, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Landsforeningen for nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Dato: 12-09-2022
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAMN
Sagsnr.: 2204146
Dok. nr.: 2339258
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0002.png
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg,
Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Ledernes Hovedorganisation,
Lægeforeningen, Muskelsvindfonden, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nationalt
Center for Etik, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OCD-Foreningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Osteoporoseforeningen,
Patienterstatningen,
Patientforeningen,
Patientforeningen
i
Danmark,
Pharmadanmark, Pharmakon, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psoriasisforeningen,
Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, RESAM, Retten i Roskilde, Retten i
Odense, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Rigsadvokaten, Roskilde Universitet,
Scleroseforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark -
Foreningen
af
danske
sundhedsvirksomheder,
Syddansk
Universitet,
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udbetaling
Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vaccinationsforum, Vestre Landsret,
VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd, Yngre Læger, Øjenforeningen, Østre
Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra følgende:
Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Landsforeningen for ansatte i
sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Patienterstatningen,
Politiforbundet i Danmark, Psykiatrifonden, Psykolognævnet og Ankestyrelsen, Region
Sjælland.
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende:
Børnerådet, Circuminfo.dk, Danmarks Apotekerforening, Dansk Fod og Ankelkirurgisk
Selskab (DFAS), Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS), Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv
Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Bioanalytikere, Danske
Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi, Danske Regioner, De
Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Det Jødiske Samfund i Danmark,
Farmakonomforeningen, Intact Denmark, Kommunernes Landsforening (KL), Kost- og
Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening, Københavns Byret, Lægeforeningen,
Murphys Lov, Pharmadanmark, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region
Syddanmark, Sex og Samfund, Vestre Landsret, Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Sundhedsministeriets kommentarer er
kursiverede.
2. Skærpet straf ved ulovlige ikke-terapeutiske omskæringer
2.1. Strafskærpelse
Det Jødiske Samfund i Danmark støtter fuldt ud strafskærpelse til personer, der udfører
drengeomskæring uden at være læge eller dennes medhjælp. Børnerådet og
Circuminfo støtter ligeledes formålet med at komme ulovlige og farlige omskæringer
til livs.
Sex og Samfund mener, at strafskærpelsen kan opnås ved inddragelse af straffelovens
gældende bestemmelser om vold og legemsbeskadigelse i §§ 244-245.
Side 2
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0003.png
Vestre Landsret og Østre Landsret bemærker, at fastsættelsen af straffen for de
omhandlede lovovertrædelser beror på domstolens konkrete vurdering i de enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, herunder i lyset af skærpede og
formildende omstændigheder. Dette bør i overensstemmelse med sædvanlig praksis
fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at ulovlige omskæringer efter gældende ret
vil kunne straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med
bøde, efter autorisationslovens § 89, ligesom ulovlige omskæringer efter
omstændighederne vil kunne straffes efter straffelovens §§ 244 eller 245 om hhv.
simpel og grov vold.
Sundhedsministeriet er også opmærksom på, at domstolspraksis på området synes at
være sparsom, og at straffen i de sager, som ministeriet er bekendt med, alene har
været i form af bødestraf for overtrædelse af autorisationslovens § 74, stk. 2, eller
fængselsstraf på tre måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at ulovlige omskæringer bør straffes med
fængsel og ikke alene med bøde.
Det er derfor hensigten med lovforslaget at skærpe straffen for overtrædelse af
autorisationslovens bestemmelse om lægeforbeholdt virksomhed for så vidt angå ikke-
terapeutiske omskæringer, så overtrædelsen fremadrettet alene kan straffes med
fængsel.
Lovforslagets bemærkninger er desuden justeret i overensstemmelse med domstolens
bemærkninger, således at fastsættelse af straffen er i overensstemmelse med
sædvanlig praksis.
2.2. Videregivelse af oplysninger uden samtykke
Børnerådet bifalder, at der ved lovændringen sikres en entydig hjemmel til, at
sundhedspersoner uden samtykke kan videregive oplysninger om formodede
overtrædelse til bl.a. politiet.
Det Jødiske Samfund i Danmark er enige i, at det skal være muligt for
sundhedspersonalet at videregive oplysninger til politiet, når der opstår mistanke om
en ulovlig omskæring. Samfundet er på baggrund af tidligere erfaringer bekymret for,
at nogle sundhedspersoner på grund af egen antipati imod drengeomskæring eller
manglende viden vil videregive oplysninger om helt lovlige omskæringer, der i øvrigt
er udført korrekt.
Lægeforeningen støtter, at der ved lovforslaget ikke indføres en pligt for
sundhedspersoner til at politianmelde forældre, som mistænkes for at have fået
foretaget ulovlig omskæring af deres barn, eller videregive oplysninger til politiet uden
at indhente samtykke fra f.eks. forældrene. Foreningen er dog bekymret for, at der
følger et større pres på sundhedspersoners beslutning om at politianmelde og
videregive oplysninger.
Lægeforeningen finder det særligt bekymrende, at lægerne ikke med lovforslaget
sikres et tilstrækkeligt grundlag for i praksis at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt
der kan være mistanke om ulovlig omskæring, herunder hvornår en mistanke vil være
af en sådan karakter, at den berettiger til videregivelse af oplysninger til politiet.
Side 3
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0004.png
Foreningen efterlyser i den forbindelse eksempler i lovbemærkningerne på, hvornår
der foreligger klare tilfælde af mistanke om ulovlig omskæring og hvilke
gråzonetilfælde, der kan forekomme.
Sex og Samfund mener, at værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, giver
belæg for at videregive oplysninger uden samtykke set fra straffelovens §§ 244-245.
De foreslåede regler vil sikre entydig hjemmel til, at sundhedspersoner efter en konkret
vurdering kan videregive fortrolige oplysninger uden samtykke til politiet og
anklagemyndigheden i forbindelse med politiets efterforskning, hvis der er mistanke
om, at patienten har været udsat for ulovlig omskæring. Det bemærkes i den
forbindelse, at sundhedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger og andre
fortrolige oplysninger efter værdispringsreglen i forhold til politi og anklagemyndighed
bl.a. er berettiget, hvis der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som
manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn.
Det forudsættes i den forbindelse, at sundhedspersonen har et vidt skøn ved denne
vurdering, og at mistanke om, at der er tale om en ulovlig omskæring, vil kunne opstå
både i forbindelse med alvorlige og mindre alvorlige komplikationer. Der kan således
ikke alene lægges vægt på komplikationens karakter, men også øvrige
omstændigheder, f.eks. om omskæringsindgrebet er journalført eller pårørendes eller
den mindreåriges eventuelle oplysninger om, hvor eller under hvilke omstændigheder
indgrebet er foretaget. En sundhedsperson, som får kendskab til en mindreårig dreng,
der har komplikationer efter omskæring og som samtidig ikke kan finde indgrebet
journalført i e-journalen, og som på den baggrund mistænker, at der er tale om et
ulovligt indgreb, forudsættes således at have mulighed at videregive denne oplysning
til politiet. Sundhedspersoner, der ikke har adgang til e-journalen, vil ligeledes have
hjemmel til videregivelse, hvis øvrige omstændigheder, f.eks. forældrenes ageren, giver
sundhedspersonen grund til at mistænke, at der er tale om en ulovlig omskæring.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det efter
sundhedslovens § 43, stk. 2, forudsat, at sundhedspersonen i almindelighed,
medmindre der foreligger særlige grunde, forinden videregivelse finder sted, forsøger
at indhente patientens samtykke, og hvis der er tale om et barn under 15 år skal
samtykke forsøges indhentet hos forældremyndighedsindehaveren. Det bemærkes i
den forbindelse, at hvis sundhedspersonen har en mistanke om, at den pågældende
omskæring er sket på foranledning af forældremyndighedsindehaveren, vil der
foreligge sådanne særlige grunde, at der ikke er behov for at forsøge at indhente
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, før sundhedspersonen anmelder
forholdet.
Det vil være den enkelte sundhedsperson, der skal foretage en konkret vurdering af, om
det er berettiget efter værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at
videregive oplysninger ved mistanke om, at der er foretaget ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer. Der indføres således ikke med lovforslaget en pligt for sundhedspersoner
til at videregive oplysninger til politiet.
Sundhedsministeriet kan bekræfte, at det er korrekt, at værdispringsreglen i
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, giver mulighed for at videregive oplysninger uden
samtykke i tilfælde, hvor der er sket en overtrædelse af straffelovens § 244 eller § 245.
Ministeriet er dog opmærksomt på, at der i praksis har været tvivl om en overtrædelse
af autorisationslovens bestemmelse om lægeforbeholdt virksomhed i forbindelse med
Side 4
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0005.png
en mislykket omskæring er så alvorlig, at overtrædelsen vil være omfattet af
værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.
Med de foreslåede regler sikres det, at sundhedspersoner med hjemmel i
værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, efter en konkret vurdering vil
kunne videregive helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger uden samtykke.
2.3. Oplysningsinitiativer
Børnerådet mener, at det er afgørende, at lovforslaget følges op af de
oplysningsinitiativer, der er foreslået af det tværministerielle udvalg.
Circuminfo mener, at forældrene bør tilbydes oplysning om gældende regler og
muligheder for at få indgrebet udført korrekt og lovligt.
Intact Denmark er glade for at se, at en række forebyggelsesinitiativer, som den
tværministerielle arbejdsgruppe har foreslået, er nogle initiativer, som Intact Denmark
tidligere har foreslået.
Intact Denmark og Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) mener, at
oplysningsindsatsen bør følges af et klart forebyggelsesmandat, så fx
sundhedsplejersker har en klar og utvetydigt forebyggelsesopgave relateret til ikke-
terapeutisk omskæring af drenge, som den allerede foreligger for piger.
DACS finder det meget relevant, at rette oplysningstilbud mod relevante faggrupper
og mod offentligheden samt dialog med faglige organisationer, men også pædagoger,
socialrådgivere og lærere samt øvrige sundhedsprofessionelle. Informationsmaterialet
skal præcisere, at operative indgreb på børn uden medicinsk indikation er ulovlige efter
straffeloven.
Circuminfo understreger, at sundhedspersoners beføjelser til at politianmelde familier,
der har fået foretaget en formodet ulovlig drengeomskæring, bør ledsages af
evidensbaseret oplysning fra myndighedernes side til sundhedspersoner om korrekt
identifikation af lovlig versus ulovlig drengeomskæring.
Styrelsen for Patientsikkerheden har fået til opgave at lave en informationsindsats
målrettet sundhedspersoner om muligheden for at anmelde ulovlige omskæringer og
omskæring udført under faglig standard. Informationsmaterialet vil bl.a. indeholde
beskrivelser af, hvornår man skal reagere som sundhedsperson, herunder hvordan
(også mindre) komplikationer til omskæring identificeres, og vejledning til
sundhedspersoner om, hvilke myndigheder man rette henvendelse til, herunder politiet.
Sundhedsministeriet skal understrege, at lovforslaget har til formål at bekæmpe
ulovlige omskæringer, bl.a. ved at skærpe straffen for de personer, som foretager
omskæringer uden at være læge eller dennes medhjælp, ligesom de foreslåede regler
vil sikre entydig hjemmel til, at sundhedspersoner kan videregive oplysninger om
formodede overtrædelser af reglerne til bl.a. politiet. De foreslåede regler handler
derimod ikke om politianmeldelse af forældrene.
2.4. Medicinsk indikation
Lægeforeningen opfordrer til, at bestemmelsen i § 74, stk. 3, omformuleres, så det
fremgår tydeligt, at hverken omskæring på medicinsk eller ikke-terapeutisk indikation
må foretages af andre end læger eller disses medhjælp. Region Syddanmark vurderer,
Side 5
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0006.png
at der i lovforslagets § 74, stk. 3, skal stå ”uden faglig indikation” i stedet for ”uden
medicinsk indikation”.
DSAM er tilfredse med, at der lægges vægt på, at der skal være en navngiven læge med
autorisation, som er ansvarlig for indgrebet. Kristelig Lægeforening anfører ligeledes,
at det er vigtigt, at kirurgiske indgreb uanset indikation udføres af en læge eller af
dennes medhjælp.
DASAIM understreger, at omskæring, uanset årsag, ikke kan foregå på forsvarlig vis
medmindre den specialuddannede børnekirurgs arbejde foregår under
omstændigheder, hvor barnet er under generel anæstesi og dette varetages af
speciallæger i anæstesi.
Der lægges ikke med de foreslåede regler op til, at ændre på de gældende regler om,
at enhver omskæring er lægeforbeholdt virksomhed. Det betyder, at omskæring fortsat
uanset indikation alene vil kunne foretages af læger eller af en medhjælp på baggrund
af delegation.
Sundhedsministeriet anerkender, at den forslåede formulering kan føre til den
misforståede opfattelse, at visse omskæringer ikke er forbeholdt virksomhed.
Ordlyden af bestemmelsen er tilpasset i overensstemmelse hermed, derved at ”uden
medicinsk indikation” er udgået.
Tilpasningen vil betyde, at bestemmelsen efter ordlyden vil ramme enhver omskæring,
som ikke foretages af en læge eller dennes medhjælp, på drenge under 18 år.
Bestemmelsen vil dog i praksis alene ramme og være relevant for omskæringer, som
foretages på ikke-medicinsk indikation, da det alene er læger, der kan stille den
relevante medicinske diagnose.
Tilpasningen vil desuden gøre håndhævelsen af bestemmelsen nemmere, idet der ikke
skal foretages en vurdering af baggrunden og årsagen til omskæringen.
I forhold til de sundhedsfaglige krav, der forudsættes overholdt i forbindelse med
indgrebet, skal det understreges, at Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om ikke-
terapeutisk omskæring, hvor i det fremgår, at lægen har ansvaret for bl.a., at drengen
er smertedækket tilstrækkeligt før, under og efter indgrebet, fortsat vil være gældende.
2.5. Samtykke og alder
Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk
uacceptabelt, hvis indgrebet foretaget uden informeret samtykke fra den, der får
foretaget indgrebet. Omskæringen skal derfor efter foreningens opfattelse først
foretages, når drengen har opnået myndighed til selvstændig at tilvælge indgrebet.
Børnerådet er af tilsvarende opfattelse og mener ikke, at ikke-terapeutisk omskæring
af drenge bør foretages, før barnet er gammelt og modent nok til selv at give
informeret samtykke til indgrebet.
Intact Denmark, Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) og Sex og Samfund mener,
at alle former for drengeomskæring uden medicinsk indikation er ulovlige og et brud
på straffelovens §§ 244-245, sundhedslovens § 1, ligesom det er i strid med børns
konventionssikrede rettigheder. Vedtagelse af lovforslaget vil efter foreningernes
opfattelse medføre en lovliggørelse af omskæring af drenge uden medicinsk indikation.
Side 6
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0007.png
Foreningerne mener desuden, at forældrene kun kan give samtykke til operative
indgreb på medicinsk indikation, og at dette samtykke ikke kan overføres til indgreb på
børn uden medicinsk indikation.
Sex og Samfund mener, at ikke-terapeutisk omskæring af drenge bør sidestilles juridisk
med ikke-terapeutisk pigeomskæring.
Sundhedsministeriet har noteret, at Intact Denmark, Dansk Forening for Klinisk
Sexologi samt Sex og Samfund mener, at drengeomskæringer generelt er eller bør være
ulovlige.
De foreslåede regler har til formål at bidrage til at komme ulovlige omskæringer til livs,
dvs. omskæringer, som ikke foretages af en læge eller dennes medhjælp. Spørgsmålet
om selve lovligheden af ikke-terapeutiske omskæringer falder uden rammerne af dette
lovforslag.
2.6. Trosfrihed
Kristelig Lægeforeningen og Murphys Lov nævner begge forholdet til religionsfriheden.
Hvor Kristelig Lægeforeningen ikke mener, at lovforslaget vil begrænse den enkeltes
og familiers trosfrihed og praksis, er det opfattelsen fra Murphys Lovs side, at man med
lovforslaget får indtryk af, at det vil kriminalisere, at overrabbineren foretager de
religiøse omskæringer, der igennem århundrede har været foretaget i det jødiske
samfund.
Med lovforslaget er det hensigten at skærpe straffen for ulovlige ikke-terapeutiske
omskæringer, dvs. omskæringer, der foretages af personer, der ikke har autorisation
som læger eller er lægens medhjælp. Det vil fortsat være muligt at for personer, som
ikke har autorisation som læge, at foretage omskæringerne, når det sker som
medhjælp for lægen. Trossamfund, religiøse mindretal eller øvrige grupper, der f.eks.
af kulturelle årsager lader drengebørn omskære, vil således fortsat have mulighed for
at opretholde traditioner, hvor omskæringen ikke nødvendigvis foretages af en læge.
2.7. Indberetning til Landspatientregistret
DSAM udtrykker bekymring om familiens manglende mulighed for at fravælge
indberetningen af indgrebet i Landspatientregistret. Det kan ifølge DSAM afholde
nogle familier fra at søge om autoriseret hjælp i frygt for at blive registreret med et
religiøst tilhørsforhold i de danske registre. DSAM foreslår, at det bliver muligt at
fravælge registrering i LPR eller andet offentlige registre.
Intact Denmark betragter det uetisk, at der lægges op til at nedprioritere
indrapporteringen af komplikationer for omskæring, således at disse alene vedrører
alvorlige og livstruende hændelser.
Sundhedsministeriet skal understrege, at der ikke ved indberetninger til
Landspatientregisteret registreres oplysninger om religiøst tilhørsforhold, men alene
om omskæring sker på medicinsk eller ikke medicinsk indikation. DSAMs ønske om, at
det skal være muligt at fravælge registrering i Landspatientregistret, er noteret. Dette
falder dog uden for dette lovforslagets rammer, idet lovforslaget alene omhandler,
hvornår en ikke-terapeutisk omskæring anses for at være ulovlig.
I forhold til bemærkningerne fra Intact skal ministeriet understrege, at udkastet til
lovforslag består af tre særskilte dele, som ikke er indbyrdes relaterede. De foreslåede
ændringer af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede
Side 7
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0008.png
hændelser tager således ikke særskilt sigte på de foreslåede regler om ikke-terapeutisk
omskæring af drenge under 18 år. Der henvises endvidere til pkt. 3.4. i dette notat.
Et af initiativerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe er at justere koden med
diagnosen ”følger efter omskæring” i Landspatientregistret således, at
følgerne/komplikationerne deles op i ”følger efter medicinsk omskæring” og ”følger
efter rituel omskæring”. Denne justering er sket pr. 1. juli 2022.
3. Sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser
3.1. Generelt
Både Farmakonomforeningen, Region Syddanmark og Danske Bioanalytikere er
positive over for en forandring af det nuværende system vedrørende utilsigtede
hændelser. Danske Fysioterapeuter og Dansk Selskab for Fysioterapi er ligeledes
positive overfor, at reglerne forenkles. Det vil efter foreningernes opfattelse bidrage til
at sikre, at der ikke anvendes unødig tid og ressourcer på afrapportering. Dansk Selskab
for Almen Medicin (DSAM) er ser også positivt på forslaget, som efter selskabets
opfattelse vil føre til afbureaukratiseringen af systemet vedrørende utilsigtede
hændelser.
Lægeforeningen opfordrer til, at lovændringen
informationsindsats vedrørende de nye regler.
følges
op
af
en
bred
Sundhedsministeriet har noteret sig den positive modtagelse af de foreslåede regler og
kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed forventer at gennemføre en omfattende
og koordineret kommunikationsindsats i foråret og sommeren 2023 om den ændrede
rapporteringsordning.
3.2. Læring
Farmakonomforeningen, Region Syddanmark og Danske Bioanalytikere udtrykker
bekymring for, om de foreslåede regler vil kunne medføre, at læring kan gå tabt, fordi
sundhedspersonalet kan have svært ved selv at vurdere, om der er et
læringspotentiale. Der udtrykkes også bekymring for, om man fremover også kan få
læring fra rapporteringerne, for så vidt angår hyppigt forekommende, men ikke
alvorlige hændelser, som kan identificere en kvalitetsbrist, f.eks. fald eller tryksår.
Danske Bioanalytikere ser gerne, at man sammen med relevante faggrupper som
bioanalytikere får mere viden om, hvad der ligger bag tallene i systemet vedrørende
utilsigtede hændelser, i stedet for at ”mindske og forsimple” systemet over en bred
kam.
Pharmadanmark mener, at det er vigtigt, at samtlige hændelser bør indberettes.
Foreningen ser med bekymring på, at pligten til at rapportere utilsigtede hændelser
reduceres til udelukkende at være hændelser, der har medført eller bidraget til
alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten, eller hændelser som potentielt
kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) anfører bl.a., at man principielt kan nære
en vis betænkelighed ved et lovforslag, der indsnævrer eller reducerer forpligtelsen til
at indberette. Der er selskabets opfattelse risiko for færre relevante data, og dermed
risikerer registret at miste værdi.
Sundhedsministeriet skal bemærke, at formålet med udkastet til lovforslaget er at
målrette og forenkle sundhedspersoners pligt til at rapportere utilsigtede hændelser,
Side 8
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0009.png
samtidig med, at det sikres, at alle relevante utilsigtede hændelser rapporteres, således
at der kan uddrages læring til gavn for patientsikkerheden.
Udkastet til lovforslaget sikrer samtidig, at sundhedspersoner ikke skal bruge unødig
tid på rapportering af utilsigtede hændelser, som der ikke kan uddrages læring af.
Udkastet til lovforslaget indebærer også, at en hændelse vil kunne rapporteres, selv om
den ikke er alvorlig, dødelig eller potentielt alvorlig eller dødelig, men alene fordi der
kan uddrages læring af hændelsen.
3.3. Læring og alvorlighed
Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Region
Hovedstaden og Danmarks Apotekerforening er alle positive over for de foreslåede
regler.
KL mener, at det er meget positivt, at lovgivningen fremover vil give bedre mulighed til
lokale prioriteter i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden gennem læring fra
utilsigtede hændelser.
KL bemærker, at fleksibiliteten i lovgivningen pålægger den enkelte medarbejder et
stort ansvar for at vurdere den potentielle alvorlighed ved en utilsigtet hændelse og
dermed vurderingen af, hvilke hændelser der bør rapporteres.
KL foreslår en harmonisering mellem kommunernes og regionernes sundhedsvæsen,
således at der ikke stilles særlige krav til kommunerne i forhold til lovkrav om at
samlerapportere fald og medicin, der ikke er blevet givet. KL mener også, at en
lovændring skal flugte tidsmæssigt med lanceringen af den nye Dansk
Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) for at sikre den bedst mulige undervisningsproces.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed mener, at det kan være vanskeligt for rapportøren
at vurdere, om noget er vigtigt eller ej, og om der kan uddrages læring.
Selskabet mener også, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør understøtte, hvad der
forstås ved en alvorlig hændelse, og hvornår der skal rapporteres utilsigtede
hændelser, som der kan uddrages læring af. Selskabet mener endvidere, at der bør
være opmærksomhed på, om der kan gå vigtig viden tabt ved en ændring af reglerne.
Region Hovedstaden har anført, at der er en bekymring på hospitalerne for, om den
foreslåede lovændring vil have den ønskede effekt. Regionen antager således, at for få
sundhedspersoner vil rapportere utilsigtede hændelser på grund af tvivl om alvorsgrad
og læringspotentiale. Regionen har endvidere anført, at der ikke længere vil være
indrapportede utilsigtede hændelser med ingen, milde og moderate skader.
Danmarks Apotekerforening anfører, at foreningen støtter, at der udelukkende vil
være pligt til at rapportere utilsigtede hændelser med alvorlig eller dødelig
konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens samt øvrige hændelser, hvor
sundhedspersonen vurderer, at der er et læringspotentiale.
Foreningen håber, at den ændrede bemyndigelse vil blive anvendt til også at give andre
sektorer mulighed for at benytte samlerapportering til ikke-alvorlige og ikke-dødelige
utilsigtede hændelser. Det vil eksempelvis gøre det mere enkelt for apotekerne at
rapportere hændelser, der ikke nødvendigvis relateres til konkrete patienter.
Side 9
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0010.png
Foreningen mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed i høj grad skal understøtte det
lokale arbejde med utilsigtede hændelser og hjælpe sundhedspersoner med at blive
mere trygge i vurderingen af alvorligheden af den
faktiske
og den
mulige
konsekvens.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at Styrelsen for
Patientsikkerhed med de nye regler vil få en klar hjemmel til at fastsætte regler om
utilsigtede hændelser. Disse regler vil kunne anvendes til at uddybe, hvornår
sundhedspersoner skal rapportere utilsigtede hændelse, og hvornår sundhedspersoner
ikke skal rapportere utilsigtede hændelser, således at sundhedspersoner på den måde
får hjælp til at vurdere, om en utilsigtet hændelse også har et læringspotentiale.
Vurderingen af, om en utilsigtet hændelse skal rapporteres vil dog altid bero på et
konkret skøn som foretages på baggrund af sundhedspersonens viden og faglighed.
Det samme gælder spørgsmålet om en utilsigtet hændelses alvorlighed eller potentielle
alvorlighed.
I forhold til samlerapporteringer skal det bemærkes, at den ændrede bemyndigelse kan
anvendes til at fastsætte regler om, at visse utilsigtede hændelser, der uden at være
alvorlige, dødelige eller potentielt alvorlige eller dødelige, fortsat kan rapporteres, men
ved brug af samlerapportering.
Hensigten med samlerapportering er at gøre det lettere for de involverede
sundhedspersoner, idet hyppigt forekommende utilsigtede hændelser som ”medicin
ikke givet” og ”fald”, hvor konsekvensen ikke er alvorlig, kan samles og rapporteres på
én gang. På den måde kan der drages læring af hyppige og mere eller mindre ensartede
utilsigtede hændelser, som samlet kan vise et muligt mønster, uden at selve
rapporteringen kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer af sundhedspersonalet.
Samtidig er der mulighed for, at rapporteringen kan foretages samlet af en enkelt
person, som på den måde kan opbygge en ekspertise i foretage rapporteringen.
Som anført ovenfor har Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst, at styrelsen forventer at
gennemføre en omfattende og koordineret kommunikationsindsats i foråret og
sommeren
2023
om
rapporteringsordningen.
Det
tilstræbes,
at
kommunikationsindsatsen finder sted samtidig med lanceringen af den nye Dansk
Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
3.4. Omskæring
Dansk Forening for klinisk sexologi (DACS), Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv
Medicin (DASAIM) bemærker, at indskrænkning af kravet om indrapportering af
komplikationer ved omskæringer til alene at være pligt til at rapportere utilsigtede
hændelser med alvorlig eller dødelig konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig
konsekvens samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et
læringspotentiale, ikke er en god idé.
Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det i forhold til indberetning af komplikationer til
ikke-terapeutisk omskæring af drenge under 18 år, vil være forkert at bruge UTH
systemet. Selskabet anbefaler, at der i stedet oprettes et system for skærpet
indberetningspligt af bivirkninger/komplikationer til ikke-terapeutisk omskæring af
drenge under 18 år.
Som også nævnt under pkt. 2.7. er de foreslåede ændringer i reglerne om
sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser en del af
et samlet lovforslag, der relaterer sig til patientsikkerhed, herunder også skærpet straf
for ulovlig omskæring af drengebørn. De foreslåede regler om sundhedspersoners
Side 10
 L 102 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2685461_0011.png
rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser angår sundhedspersoners
rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser generelt i sundhedsvæsenet,
og er ikke specifikt relateret til omskæring af drengebørn.
4. Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning
4.1. Generelt
Dansk Apotekerforening er positive over for, at Styrelsen for Patientklagers forpligtelse
til at udarbejde en årsberetning ophæves for at frigive ressourcer til
klagesagsbehandling og videreformidling af viden, som ikke i forvejen er tilgængelig for
regioner og kommuner.
4.2. Udvikling og overblik
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Pharmadanmark
Videnskabsetiske Komitéer i Region Hovedstaden er imod forslaget.
og
De
DASAMS påpeger, at udarbejdelse af årsberetning i disse tider er mindre
ressourcekrævende, og DASAMS mener endvidere, at det giver politisk, administrativt
og på fagligt niveau bedre mening at drøfte udviklingen og forpligtelsen til at
iværksætte kvalitetsinitiativer.
Pharmadanmark påpeger, at man vil miste overblik over indkomne klager samt
tendenser, der bør iværksættes kvalitetsforberedende tiltag på baggrund af. De
Videnskabsetiske Komitéer i Region Hovedstaden mener, at det er uklart, hvordan man
ellers skal følge med i Styrelsen for Patientklagers arbejde og udvikling på området.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at Styrelsen for Patientklager
offentliggør de oplysninger, som sædvanligvis ville fremgå af en årsberetning, på sin
hjemmeside, og at de har lejlighed til at gøre det løbende, så oplysninger ikke skal
afvente til et bestemt tidspunkt hvert år i en årsberetning. Samme niveau for
vidensdeling opretholdes herved.
Det er endvidere Sundhedsministeriets opfattelse, at forpligtelsen til at udarbejde
årsberetningen ikke bidrager til forbedringer i sundhedsvæsenet eller tilvejebringer den
tilsigtede læring, da regioner og kommuner i forvejen har adgang til oplysningerne.
Regioner og kommuner er uagtet årsberetningen forpligtede til at drage læring og
iværksætte initiativer.
Det Rådgivende Praksisudvalg viser, at kommuner og regioner engagerer sig i
styrelsens afgørelser. Formålet med de forslåede regler er også at frigive ressourcer til
kerneopgaver, da udarbejdelsen af en årsberetning efter Sundhedsministeriets
opfattelse ikke bidrager til forbedringer og tilvejebringer den tilsigtede læring.
4.3. Offentliggørelse af oplysninger
Danske Regioner, Region Hovedstaden og Region Nordjylland foreslår, at der løbende
oplyses om aktive dialogsager, klagesager, samt afgørelse for hver klagetype, herunder
tandklagesager.
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at de angivne tal i høj grad allerede er
tilgængelige på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Det er også
Sundhedsministeriets opfattelse, at høringssvaret ikke har direkte relevans til selve den
foreslåede ophævelse af pligten til at udgive en årsberetning, da oplysningerne går
udover, hvad der ville fremgå af Styrelsen for Patientklagers årsberetning.
Side 11