Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 102:

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 30.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet, som løber her fra morgenstunden. Det er sundt og passer dermed til lovforslaget. Værsgo.

Tak, hr. formand. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg står her på vegne af vores ordfører på området, Flemming Møller Mortensen, så jeg vil læse vores tale op. Jeg skal også huske at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de bakker op om lovforslaget.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, består af tre elementer, og selv om der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem dem, kan man sige, at de alle tre handler om at skabe mere tydelig lovgivning og rydde op i de krav og regler, som fra tid til anden tager tid fra det sundhedsfaglige personale.

Den første del af lovforslaget handler om skærpet straf ved ulovlig ikketerapeutisk omskæring af drengebørn under 18 år. Vi har hørt skrækkelige historier om ulovlige omskæringer af helt små børn, hvor det er gået gruelig galt. Det kan og vil vi ikke acceptere, og det skal vi vise at vi tager alvorligt. Derfor er det godt, at der nu bliver indsat en selvstændig bestemmelse i autorisationsloven om, at kun en person med autorisation som læge, eller som fungerer som dennes medhjælp, kan omskære drenge under 18 år, og at overtrædelse fremover vil blive straffet med fængsel og ikke bare med bøde. Vi ændrer altså ikke på selve reglerne for omskæring, men vi gør reglerne endnu tydeligere, og vi skærper straffen. Med den nye bestemmelse sikrer vi også, at sundhedspersoner kan videregive oplysninger til politiet, når de mistænker, at der er sket en ulovlig omskæring, vel at mærke uden forældrenes samtykke. Det synes jeg er en stor forbedring.

Den anden del af lovforslaget handler om at justere reglerne for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet – hændelser, der opstår under en operation og medfører skade eller risiko for skade for patienten. I dag indrapporteres et meget stort antal utilsigtede hændelser og hændelser, som ikke er alvorlige, eller hvor andre ikke kan lære noget af hændelsen. Til gengæld skaber det et stort arbejde i sundhedsvæsenet, der i forvejen er hårdt spændt for. Derfor lægger lovforslaget også op til, at alvorlige og potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedringer, skal indrapporteres. På den måde vil der også blive sparet tid, samtidig med at der vil være fokus på de sager, hvor vi faktisk kan lære noget og blive klogere og vi kan blive bedre til at forebygge utilsigtede hændelser, også i fremtiden. Og det synes jeg er en god balance.

Den tredje del af lovforslaget handler om at ophæve Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive årsberetninger. Igen er der tale om et forslag, der skal afbureaukratisere og frigive mere tid til andre opgaver, for årsberetningen indeholder viden, som allerede er kendt i forvejen, bl.a. fordi man i dag i højere grad end tidligere har fokus på løbende formidling til kommuner og regioner. Årsberetningen i sig selv bidrager derfor ikke med noget nyt, og det er derfor vurderingen, at kræfterne bedre kan bruges til andre opgaver i relation til patientklager.

Socialdemokratiet kan derfor støtte alle tre elementer i forslaget og dermed også det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Eva Kjer Hansen fra Venstre.

Tak, formand. Fra Venstres side hilser vi det her lovforslag velkommen, selv om det er et af dem, hvor vi samler op på forskellige elementer, men det gør vi jo af praktiske grunde.

Jeg synes, det er rigtig godt med lovforslaget her at få skærpet straffen for de ulovlige omskæringer af drenge, altså dem, der foregår under dårlige, uhygiejniske forhold og foretages af kvaksalvere. Man kan kun tage afstand fra sådan en praksis og ønske, at det ikke finder sted i Danmark. Og det, vi jo har set, er, at straffen for ulovlige omskæringer i dag er lavere, end vi vel egentlig havde forventet, da vi fastsatte vilkårene. Muligheden er at få bøde eller fængsel i indtil 1 år, men vi ved, at der bliver givet væsentlig lavere straffe end det. Der har været eksempler på, at en person blev idømt en bøde på 25.000 kr., og der har været et andet eksempel, hvor en person blev idømt 3 måneders fængsel. Og derfor er det jo rigtig godt med det her lovforslag at få lagt op til, at straffen på 1 års fængsel i langt højere grad også bliver anvendt og tænkt som den ramme, den er. Så det hilser vi velkommen.

Den anden del af lovforslaget handler om en ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser. Jeg ved, at det er noget af det, der kan fylde meget derude, med de krav, der er i dag, til afrapportering. Og det, der jo giver mening, er, at man nøjes med afrapporteringen, når det enten er noget, man kan lære af, som man bliver klogere af, i forhold til lignende situationer, eller når der er tale om alvorlige situationer, måske endda med dødelig konsekvens, hvor det er klart, at der skal vi indsamle viden om, hvad der er sket. Men det er et godt initiativ i forhold til at frigøre ressourcer til det konkrete arbejde frem for at bruge tiden på bureaukrati og på at indberette hændelser, som i virkeligheden ikke er brugbare til noget.

Den sidste del af lovforslaget handler om at ophæve Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning. Og så længe oplysningerne er tilgængelige på hjemmesiden, har vi jo ikke behov for, at der her bliver lavet et stort administrativt arbejde i forhold til at lave årsberetningen.

Så det er tre gode elementer, der er i det her samlede lovforslag, som vi i Venstre hilser velkommen.

Der er ingen kommentarer, så tak til ordføreren. Og den næste ordfører på talerstolen er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Tak for ordet. Mere tid til patienter og mindre tid til papirnusseri – det tænker jeg at vi alle sammen herinde er enige om. En del af det her lovforslag handler om, at Styrelsen for Patientklager ikke længere skal være forpligtet til at lave en årsberetning, samt at lempe niveauet for afrapportering ved utilsigtede hændelser.

Selv om vi hører det ofte, bliver jeg nødt til at gentage det: Vi sundhedsfaglige personer har ikke nok tid til patienterne. Fra mit eget virke som læge har jeg set, hvordan min sygeplejerskekollega er nødsaget til at nedprioritere omsorgsarbejdet med patienterne, og hvordan læger sprinter fra den ene hospitalsstue til den anden hospitalsstue. Og som jeg også tidligere har udtalt fra den her talerstol, har jeg altså kollegaer, der ifører sig patientble, når de har menstruation, fordi de ikke nødvendigvis kan nå på toilettet. Det er uacceptabelt. Årtiers voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund som vores.

Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning. Med forslaget om at ophæve Styrelsen for Patientklagers forpligtelse til at udarbejde en årsrapport frigives der ressourcer til klagesagsbehandling, som styrelsen er sat i verden for. Og det vil i sidste ende måske endda også udmønte sig i tid i kommunerne og regionerne, som på baggrund af denne årsberetning har haft pligt til at redegøre for konkrete initiativer en gang om året. Kommunerne og regionerne får dermed mulighed for at give de ansatte mere tid til deres kerneopgave: patientkontakt.

Forslaget om at lempe niveauet for afrapportering ved utilsigtede hændelser, så vi stadig fanger de vigtigste hændelser, uden at vi drukner de sundhedsansatte i rapporteringsopgaver, er vi også positive over for. Formålet med rapporteringen af utilsigtede hændelser bør nemlig være at skabe læring og en kultur, hvor der er åbenhed om fejl, hvorfor det giver mening at rapportere de utilsigtede hændelser, som kan bidrage til det, og ikke alt muligt andet.

En anden del af dette lovforslag er noget mere dilemmafyldt. Det handler om ikketerapeutisk omskæring af drengebørn, hvilket jeg på ingen måde er fan af. Det estimeres, at der udføres op mod 1.000 ikketerapeutiske omskæringer i Danmark, som myndighederne ikke har kendskab til – måske fordi de er ulovlige, altså fordi de er udført af en person, der ikke er læge eller dennes medhjælp. Disse ulovlige og dermed i risiko for at være farlige omskæringer vil regeringen til livs.

Med dette lovforslag bliver strafferammen skærpet, sådan at den, der udfører en ulovlig omskæring, risikerer op til 1 års fængsel. For selv om omskæring siges at være et lille indgreb, er det altså et kirurgisk indgreb, som bør udføres af en, som vi er helt sikre på ved hvad laver. I forlængelse af dette sikrer lovforslaget også entydig hjemmel til, at sundhedspersoner kan videregive oplysninger til bl.a. politiet uden forældrenes samtykke. Dette er sammen med den skærpede straf et skridt i den rigtige retning for at sikre, at vi ikke i Danmark ser ulovlige omskæringer af drengebørn blive foretaget.

Lovforslaget i sin helhed indebærer altså en række forskellige elementer, som vi mener sikrer bedre forhold for patienterne, og derfor støtter Moderaterne forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste, der skal på talerstolen, er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF mener vi jo grundlæggende ikke, at det skal være lovligt at lave irreversible operationer på børn uden medicinsk indikation. Det vil jeg egentlig gerne slå fast indledningsvis. Det synes jeg altid man skal være voksen nok til selv at kunne træffe beslutning om, når en operation er irreversibel. Det er ikke et nyt synspunkt; det synspunkt har vi haft igennem lang tid, og det står jeg egentlig også på i dag.

Jeg synes egentlig også, at det lidt er et paradoks, at de tre ordførere fra regeringspartierne alle sammen har omtalt ulovlige omskæringer som en del af det her forslag og samtidig også fremhævet, at der er tale om skader på børn eller omskæringer, som har gjort skader på børn. For mon ikke godt vi kan være enige om i det her Ting, at det er ulovligt, og at det selvfølgelig skal straffes, hvis man laver skader på børn i forbindelse med sådan en handling, fordi man udfører en handling, som man ikke har fagligt belæg for at gøre?

Når det er sagt, noterede jeg mig også, at fru Eva Kjer Hansen netop fokuserede på straf som en del af det her forslag og også nævnte, at det jo er opsamlingen på forskellige elementer. Jeg synes, det her forslag savner, at det i virkeligheden favner de forskellige elementer, så man kan se det i en sammenhæng med andre tiltag, som også skal gøres i forhold til lige præcis det her emne.

Jeg noterer mig også, at der i høringssvaret fremgår flere uklarheder, som jeg mener skal undersøges i den videre lovbehandling. Jeg kan forstå, at omskæringer af drengebørn på ikkemedicinsk grundlag allerede nu kan straffes efter straffelovens § 244 eller 245 om simpel eller grov vold. Jeg noterer mig også, at lægefagligt personale allerede nu kan videregive oplysninger uden samtykke fra forældrene i tilfælde, hvor der er sket brud på straffelovens § 244 eller 245. Hvis det er tilfældet, må man udlede, at store dele af det her lovforslag burde være unødvendigt, og at der er et oplysningsbehov snarere end behov for yderligere lovgivning. Jeg forventer faktisk, at vi kan få klarlagt det i en udvalgsbehandling og få afdækket, om behandlingen af spørgsmål om ikkemedicinsk omskæring af drengebørn skal foregå der, og også, om det er hensigtsmæssigt, at straffebestemmelser for en ulovlig handling i den sammenhæng skal stå i autorisationsloven, eller om straffebestemmelser i stedet burde fastlægges i straffeloven.

Derudover, som andre ordførere allerede har nævnt, behandler vi også andre forslag her, nemlig forenkling af regler for indberetning af utilsigtede hændelser. Det synes jeg selv giver rigtig god mening. Indberetning af utilsigtede hændelser blev i tidernes morgen indført, fordi det skulle være et læringsprojekt, hvor vi kunne blive klogere på handlinger og procedurer og andet, som kunne være til skade for patienterne, og på den måde blive klogere ved at tale om det i dagligdagen. Jeg synes selv, at den her lovgivning mere har fået karakter af, at vi leder efter fejl og efter straf. Det synes jeg er forkert, for det synes jeg vi har andre systemer til. Derfor synes jeg også, det er klogt at ændre på reglerne nu. Jeg tror, at læringselementet vil fortsætte. I den sammenhæng giver det selvfølgelig heller ikke mening længere at lave en egentlig årsberetning, så den del af forslaget bakker jeg op om.

Vi bakker også altid op om alle stramninger, vi kan lave, i forhold til omskæring af drengebørn, det vil jeg gerne understrege. Men jeg synes, der er nogle spørgsmål her, som kræver, at vi får det drøftet i en udvalgsbehandling, så vi også får styr på, hvad der rent faktisk gør sig gældende her, og om vi med fordel kunne have overført den her beslutning til straffeloven i stedet for til sundhedsloven. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det er sådan lidt et samleforslag – men det gør vi jo tit her i salen – og det er ikke, fordi de enkelte elementer er så store, så man kan altid diskutere, om vi skulle have haft tre forskellige lovbehandlinger af dem.

I Danmarksdemokraterne ser vi med tilfredshed på, at man skærper straffen i forhold til at foretage ulovlig omskæring. For det bør selvfølgelig være sådan, at når det skal foregå, skal det foregå ordentligt. Og det er rigtigt, at der er strafmuligheder i dag, og at det er ulovligt i dag, men der er behov for – det synes jeg også eksemplerne i lovbemærkningerne antyder – at præcisere og klargøre reglerne omkring det, og det er vi sådan set meget tilfredse med.

Så er der Styrelsen for Patientklagers forpligtelse til at udarbejde en årsberetning, der ophæves. Det lyder som en bureaukratisk set fornuftig ting at fjerne den, netop for at spare på bureaukratiet.

Så er der punktet med utilsigtede hændelser. Jeg sad og kiggede lidt i beskrivelsen i lovforslaget, og det startede jo på sygehusene, hvor man lavede det tilbage i tiden. Så fandt man på et tidspunkt ud af, at der ikke kom så forfærdelig mange; så udvidede man det til også at omfatte kommunerne og være ude i hjemmeplejen.

Det, jeg synes er interessant, er jo, at der udvidede man det for at få et større grundlag, for at få et bedre grundlag at arbejde på. Nu kigger jeg i det, der er et pilotprojekt, hvor det beskrives, hvordan den her måde at udfylde skemaer på nok er bedre, altså det, man foreslår nu.

Der er ingen tvivl om, at vi støtter enhver form for afskaffelse af bureaukrati, så kan man gøre det enklere, er det godt, men det, der slår mig, er, at når man læser det pilotprojekt, er der ikke et eneste ord om, om man får registreret det, der skal registreres; om man fanger de ting, der skal fanges; om man får gjort noget ved det derude. Det handler kun om, om skemaerne kan blive bedre, og at de er mere hensigtsmæssige for dem, der nu skal bruge dem.

Jeg tænker, at det store problem derude for mig at se jo er, om man rent faktisk får gjort det her: Får man rent faktisk sat fokus på de ting, der kunne være sket, og får man lært af det? Det er en hamrende svær proces, og det kræver en kultur for at gøre det derude, som vi ikke, tror jeg, kan gøre rigtig meget fra eller til i forhold til herindefra.

Så et eller andet sted kunne man sige: Jamen hvorfor har vi overhovedet det her system? Men det har vi selvfølgelig for at sige, at jamen man skal prøve at lære af de ting, man kan lære af. Man skal prøve at gøre tingene bedre løbende, og så må vi finde veje til at understøtte den kultur.

Det er et af de elementer, som jeg også håber vi fremadrettet kan tage op i forhold til diskussionen af, hvordan vores sundhedsvæsen skal fungere, hvordan det skal arbejde bedst muligt sammen. For det her er et kulturelement, og det, der ligger nu, er jeg bange for mere bliver sådan en »skal«-opgave, der dybest set ikke giver den helt store værdi i sidste ende, og det er rigtig, rigtig ærgerligt, for det er ikke det, vi skal bruge ressourcerne på.

Men som forslaget ligger her, gør det det lidt enklere, end det er i dag, og det støtter vi i Danmarksdemokraterne; vi støtter lovforslaget samlet også. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Næste ordfører er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det. For nogle år tilbage stod min gode kollega hr. Ole Birk Olesen her på talerstolen og var træt af at skulle tale om det mandlige kønsorgan. Det nævnte han flere gange. Han ville hellere tale om skat, og han ville hellere tale om finans og motorveje. Men i modsætning til min gode kollega hr. Ole Birk Olesen har jeg ikke noget problem med at tale om det mandlige kønsorgan, og jeg vil faktisk hellere tale om det, end jeg vil tale om motorveje, i hvert fald i dag. For det her emne omhandlende omskæringer er enormt vigtigt, og derfor er jeg også glad for, at der igen er fokus på området med det her forslag. Dog er lovforslaget ikke helt så vidtgående, som vi i Liberal Alliance kunne ønske os, men når det er sagt, mener vi, at det er et skridt på vejen.

Det er en rigtig god ting, at man nu vil forbyde personer, der ikke har autorisation som læge eller dennes medhjælp, som der står i lovteksten, at udføre omskæringer på drengebørn og unge drenge under 18 år. Og ikke nok med, at det skal forbydes for uautoriserede, kan de her mennesker nu også straffes med fængsel i op til 1 år, hvis de alligevel udfører en omskæring, og det synes jeg er helt på sin plads. At man stadig tillader visse religionssamfund at foretage omskæringer, så længe der blot er en læge til stede, er jo så en helt anden snak, for det handler faktisk om mere end forhud. Det handler om menneskets og i det her tilfælde barnets ret til at bestemme over sin egen krop. Og for os i Liberal Alliance er det egentlig ligegyldigt, om man er jøde, muslim, kristen, eller om man krammer træer ude i naturen. Man må have lige præcis den overbevisning, man har lyst til at have, så længe den og man ikke skader andre mennesker, og i vores optik er en omskæring af et barn at påføre det her væsen en skade, hvis der altså ikke er en medicinsk årsag til omskæringen. Hvis man så som voksen, over 18 år, beslutter sig for at blive omskåret, er man i sin gode ret til det, og så kan man for min skyld skære det hele af, når bare det er ens egen beslutning.

Men som sagt er det her lovforslag et skridt på vejen. Nu skal man trods alt være autoriseret og vide, hvad det er, man har mellem hænderne, om man så må sige, inden man fører kniven, og det må da om ikke andet så være med til at sikre en vis ordentlighed i selve udførelsen.

I forhold til de to andre ændringer, som mine kollegaer også har nævnt, af den her nuværende lov kan vi jo kun bakke op om, at man vil forsøge at fjerne noget af alt det bureaukrati, der er, så længe det ikke går ud over patientsikkerheden, for det er dog det vigtigste. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. L 102, som vi behandler her i dag, handler i al sin væsentlighed om skærpet straf for ulovlig omskæring, som ændrer rapporteringspligten ved utilsigtede hændelser, og om, at Styrelsen for Patientklager ikke længere skal udarbejde årsberetninger.

Omskæring af små drenge er jo et etisk spørgsmål, som man kan have forskellige holdninger til, men hvis der skal omskæres, skal det selvfølgelig foregå med størst mulig nænsomhed og så lægefagligt korrekt som overhovedet muligt. Vi ser jo desværre et stort mørketal, hvor der enten ikke er en læge eller lægefaglig assistance eller delegation til rådighed. Det må ingenlunde forekomme, og derfor har ekspertgruppen, der jo fik i opdrag at belyse området, foreslået at øge strafferammen, så man rammer dem, som ikke følger gældende lovgivning. Det støtter vi selvfølgelig.

I forhold til rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet finder vi det også fornuftigt, at man kun indberetter de utilsigtede hændelser, som der kan tages læring af, eller de utilsigtede hændelser, hvor noget enten går rigtig galt, eller hvor der var potentiale for, at det kunne gå rigtig galt. Vi finder det også fornuftigt at minimere bureaukratiet, i forhold til at Styrelsen for Patientklager ikke behøver at udgive en årsrapport, hvis ellers oplysningerne om styrelsens arbejde gøres tilgængelige på anden vis.

Så samlet set støtter vi de initiativer, som er nævnt i lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Som tidligere ordførere har nævnt, er der jo tre elementer i det her lovforslag, og for at starte med det første er jeg egentlig meget enig i de bemærkninger, der kom fra SF's ordfører, fru Kirsten Normann Andersen. Altså, Enhedslisten har det samme synspunkt i forhold til omskæring af drenge af ikkemedicinske årsager, nemlig at det støtter vi ikke. Jeg vil også gerne anerkende, at det, der er intentionen i det her lovforslag, jo er at skærpe straffen for de indgreb, der foretages af ikkeautoriseret personale. Men som det fremgår af flere høringssvar, bl.a. fra Sex & Samfund, så kan det godt rejse den problemstilling, om vi så indirekte kommer til at sige, at der faktisk også godt kan foregå lovlige omskæringer af drengebørn af ikkemedicinske årsager. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt at få afdækket i udvalgsarbejdet, at det ikke er det, der er intentionen i det her lovforslag, og at det heller ikke er det, der efterfølgende må være praksis.

Jeg er sådan set også enig i de bemærkninger, der kom fra fru Kirsten Normann Andersen, om, at vi bør overveje, om det her er noget, der skal stå i autorisationsloven, eller om det faktisk bare kan klares igennem det, der er skitseret i straffeloven. Men vi er sådan set enige i den intention, der ligger i det, nemlig at få skærpet straffen for det, og i, at vi så i øvrigt skal se på hele området omkring omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at vi i udvalgsbehandlingen får afdækket det spørgsmål, og jeg ved, at det også er et spørgsmål, der ligger både Radikale Venstre og Alternativet på sinde. Så lad os prøve at få det afdækket i udvalgsbehandlingen, så vi kan få det klarlagt.

Så er der spørgsmålet omkring de utilsigtede hændelser. Der bakker vi også op om det forslag, der ligger her. Jeg synes dog, det er værd at have opmærksomhed på, at spørgsmålet omkring utilsigtede hændelser jo også ofte handler om ressourcer, altså at der er ressourcer til at foretage den fornødne indberetning. Der kan man sige, at lovforslaget her kan være med til at sikre, at det kun er relevante indberetninger, der kommer til at foregå, også der, hvor der er tale om, at det er indberetninger, der sker af læringshensyn.

Det er jo klart, at hele beretningen af utilsigtede hændelser også baserer sig på, at personalet har den fornødne tid til at sikre, at der sker den indberetning. Men formålet med at sige, at det kun er i nødvendige tilfælde og der, hvor der også er et læringsperspektiv, at man skal benytte sig af det, synes vi sådan set er fornuftigt, for det er jo netop det, der er intentionen med hele systemet omkring utilsigtede hændelser. Det er bare afgørende, at der også kommer den tilstrækkelige information, også i forhold til at der er selvfølgelig stadig væk er en forpligtelse til at indberette utilsigtede hændelser af læringshensyn.

Så er der endelig det sidste spørgsmål omkring den årlige afrapportering fra Styrelsen for Patientklager. Det kan vi sådan set også godt bakke op omkring. Jeg ser det mest af alt som en form for afbureaukratisering. Jeg synes dog, det er værd at have et fokus på, at der har været en stigning i antallet af klager til Styrelsen for Patientklager, og at der også er en forholdsvis lang sagsbehandlingstid. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at vi sikrer, at der bliver fulgt op på den udvikling, der er i patientklagesystemet. Men som det fremgår af lovforslaget, er det jo viden, der i forvejen er tilgængelig, og som der derfor også er offentlighed omkring. Den eneste ulempe ved det her er, at man kan sige, at med den årsberetning, der tidligere har været, fik vi ligesom samlet den information, og den var let tilgængeligt der. Men på den anden side skal vi jo heller ikke lave årsrapporter, bare fordi det ser pænt ud på papiret. Det skal også være noget, der reelt bliver brugt, og der kan man sige, at der i hvert fald ikke er nogen viden, som ikke længere vil være tilgængelig.

Derfor er vi samlet set positive over for det her lovforslag, men som sagt er der nogle elementer i forhold til spørgsmålet omkring drengeomskæring, som vi skal have afklaret i udvalgsbehandlingen. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de har den samme tilgang.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Som det er blevet sagt af stort set samtlige ordførere her fra talerstolen, er det her lovforslag jo et forslag, der handler om bl.a. at komme ulovlige omskæringer af drengebørn til livs, og det støtter vi i Dansk Folkeparti meget varmt op om. Jeg tror, vi alle sammen kan huske den chokerende TV 2-dokumentar »Omskæring bag lukkede døre«, som løb over skærmen i 2021, og som gav et rigtig, rigtig grimt indblik i de ulovlige omskæringer, der foregår i nogle muslimske miljøer. Det er helt og aldeles uacceptabelt at foretage ulovlige medicinske og kirurgiske indgreb på børn, og derfor er det også bekymrende, at der formentlig udføres ca. 1.000 ikke terapeutiske omskæringer, som myndighederne ikke har kendskab til, og at en del af disse formentlig er ulovlige. Det vil altså sige, at indgrebet foretages af en person, der ikke er læge eller dennes medhjælp, og det skal vi simpelt hen til livs.

Med det her lovforslag foreslås det helt konkret, at ulovlige omskæringer skal straffes med fængsel og ikke kun med bøde, og det er vi i Dansk Folkeparti sådan set helt enige i. Strafferammen på op til 1 år, som der er lagt op til, kan man så diskutere om er høj nok. Jeg har også en del spørgsmål i forhold til udvalgsbehandlingen på baggrund af nogle af de problematikker, der også er blevet anført heroppefra, og på baggrund af det, jeg nævnte i forhold til strafferammen. Så vi glæder os også til udvalgsbehandlingen. Men trods alt er det her forslag et skridt i den rigtige retning.

Vi skal også blive bedre til at opdage de her ulovligheder, som jo desværre stadig foregår, og derfor er det også positivt, at der med lovforslaget fastsættes en klar hjemmel til, at sundhedspersoner kan foretage anmeldelse til politiet, når der er mistanke om ulovlige omskæringer, og at sundhedspersoner kan videregive oplysninger til politiet uden at indhente samtykke fra forældrene. Vi har jo desværre også set nogle meget, meget grelle tilfælde, hvor børn simpelt hen er blevet skamferet meget voldsomt, fordi der er blevet foretaget sådan en ulovlig omskæring af en ikkefagperson med de konsekvenser, det så har haft.

Forhåbentlig vil det her betyde flere anmeldelser og forhåbentlig også flere retsforfølgninger af mennesker, som bryder den her lov. Så alt i alt mener Dansk Folkeparti, at vi med L 102 tager et godt skridt hen imod at komme ulovlige omskæringer til livs. Vi har som sagt en del spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men som det ligger nu, støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg er jo glad for, at ordføreren for Liberal Alliance gerne vil snakke om det mandlige kønsorgan. For lad os bare være helt ærlige og sige, at for mænd er det et organ, som faktisk er ret vigtigt. Som mand vil jeg også sige, at der er mange ting, jeg ville blive opereret for af en, der ikke var læge, men det var nok ikke der. Derfor støtter vi selvfølgelig op om, at vi nu kan komme til at slå hårdere ned på mennesker, der foretager omskæring uden at have den faglige ekspertise til det. Nogle gange er der tilfælde, hvor man må tage sig til hovedet og tænke: Hvad sker der her?

Jeg er nok lidt bekymret for, om en strafferamme på 1 år er nok. For jeg bliver nødt til som mand og som bror både til en med religiøst begrundet omskæring og en med medicinsk begrundet omskæring at sige, at det her jo ikke er noget, der foregår for sjov. Det har konsekvenser, og i de tilfælde, hvor vi ser, at mænds kønsdele ligefrem bliver skamferet, så er virkeligheden jo bare ofte, at det sker, når det ikke er fagpersonale, der gør det. Det skal straffes, det skal simpelt hen straffes, sådan at når man sætter sig ned og tænker på, om man lige har lyst til at gøre det på gulvtæppet i en lejlighed på et eller andet tidspunkt, så ved man, at samfundet kommer efter en. Man bliver sat i fængsel, og det gør man nærmest konsekvent. Der kan jeg godt være bange for, at den her strafferamme på op til 1 år blot betyder, at vi kommer til at se en række domstole, der egentlig bare giver bøder. Hvis du tatoverer ulovligt, kan du straffes med hæfte op til 6 måneder, så selvfølgelig skal strafferammen gentænkes, sådan at fængselsstraffen for ulovlig omskæring bliver sat højere end 1 år, så vi giver domstolene et spillerum og indikation af, at vi mener det her alvorligt; at det er noget, vi ser alvorligt på, og noget, der kan straffes hårdt.

Når det så er sagt, kommer vi til at støtte forslaget, også med strafferammen på 1 år, for lidt er dog bedre end ingenting. Der er også en problemstilling i forhold til afbureaukratiseringen. Den går vi ind for, og vi synes også, at snittet er lagt rigtigt. Vores bekymring går selvfølgelig på, om der er tilfælde, hvor en sundhedsperson ikke selv vurderer, at det er så vigtigt, at det skal rapporteres. Men vi synes også, at systemet, som det er nu, er sandet så meget til, er det på tide, at vi gør noget ved det.

Så alt i alt kommer Nye Borgerlige med stor sandsynlighed til at støtte forslaget. Vi håber, at fru Kirsten Normann Andersens ønsker bliver tilgodeset under udvalgsbehandlingen. Det ser vi også frem til at læse op på, men som udgangspunkt er Nye Borgerlige for.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak for talerne og bemærkningerne til lovforslaget fra ordførerne. Som vi vist alle sammen har været inde på kollektivt, indeholder lovforslaget her jo tre forskellige elementer, hvoraf det første handler om omskæringer af drenge og om at skærpe straffen for de ulovlige omskæringer.

Det gør det, fordi vi fra regeringens side er optaget af, at vi skal de ulovlige omskæringer til livs, og derfor foreslår vi så også, at straffen for ulovlige omskæringer skal skærpes, og at det dermed også gøres klokkeklart, at en person, der ikke er læge eller lægens medhjælp, ikke må foretage omskæringer på drenge.

Ved at skærpe straffen skaber vi samtidig bedre muligheder for politiets efterforskning af ulovlighederne. Der bliver nemlig fremover helt entydigt mulighed for, at læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner kan videregive oplysninger til politiet, hvis det er, man har mistanke om ulovlig omskæring, uden at indhente samtykke fra f.eks. forældrene. Det er noget af det, der har været stor tvivl om hidtil.

De to andre elementer i lovforslaget handler om at sikre en bedre og mere målrettet læring gennem bl.a. også noget afbureaukratisering i vores sundhedsvæsen. Det er som det første ved, at vi lægger op til at lave en ændring af den her rapporteringspligt af utilsigtede hændelser, som der i dag bliver brugt rigtig mange ressourcer på i sundhedsvæsenet, og hvor vi nu må sætte fokus på, at der, hvor læringspotentialet kan være tvivlsomt, skylder vi så også at skære overflødigt bureaukrati fra.

Derfor foreslår vi, at der fremover alene skal være pligt til at rapportere utilsigtede hændelser med 1) en alvorlig eller en dødelig konsekvens og 2) en potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens eller rapportere øvrige hændelser, hvor en sundhedsperson vurderer, at der er et læringspotentiale. Dermed skal en sundhedsperson heller ikke bruge unødig tid på at rapportere utilsigtede hændelser, som der ikke kan uddrages læring af; ressourcerne skal i stedet anvendes til at tilegne sig den læring, som den mere målrettede rapportering er en konsekvens af, eller man skal bruge tiden på det, der er det væsentligste, nemlig patienterne. Forslaget bidrager dermed også til en nødvendig og tiltrængt afbureaukratisering i sundhedsvæsenet, men på en måde, hvor jeg ikke vurderer, at vi sætter patientsikkerheden over styr.

Endelig vil regeringen med lovforslaget ophæve Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning, og det skyldes simpelt hen, at der ikke er behov for årsberetningerne, fordi regionerne og kommunerne i forvejen har adgang til de oplysninger, som fremgår af de nuværende årsberetninger. Derfor bidrager årsberetningen heller ikke til nogen forbedringer i vores sundhedsvæsen eller til, at vi får tilvejebragt noget mere læring, og dermed er forslaget jo også udtryk for, at vi også her får afbureaukratiseret.

Med ophævelsen af pligten kommer vi til at kunne frigøre nogle ressourcer, som styrelsen i stedet kan bruge på sine vigtige kerneopgaver, som handler om at behandle klagesager til gavn for klagerne og for sundhedspersoner, men også opgaven med aktivt at formidle viden, som ikke allerede er tilgængelig for kommuner og regioner.

Med de ord vil jeg sige tak for Folketingets opmærksomhed og tak for den velvillige modtagelse hele vejen rundt fra folketingspartierne. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og bidrager naturligvis også med yderligere opklaring i forhold til de spørgsmål, som har været bragt op af nogle af ordførerne i relation til bl.a. straffelovens bestemmelser.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Camilla Fabricius.

Jeg har lært af min mor, at hvis man har begået en fejl, handler det om at sige det klart og tydeligt. Jeg kom til at hilse fra Radikale Venstre til det her forslag, og det var først næste lovforslag, så det vil jeg gerne beklage herfra. Men ellers vil jeg takke ministeren for en klar og tydelig lovgivning, som der er brug for. Tak.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og også tak for at tydeliggøre intentionen i forhold til den del, der handler om omskæring af drenge. Ikke desto mindre synes jeg stadig væk, som jeg også selv sagde i min ordførertale, at det er lidt med bind for øjnene, at vi skal være med til at vedtage det her forslag, altså de her to forslag, som er skrevet ind i sundhedsloven, som er en del af en større pakke.

Kunne ministeren i virkeligheden ikke prøve at folde ud, hvad resten af pakken er? Altså, hvad er de andre tiltag, man vil igangsætte i forhold til det her område? Det synes jeg måske kunne give mening. Og hvorfor er det, at straffebestemmelser skal indskrives i sundhedsloven, når det allerede er indskrevet i straffeloven?

Ministeren.

Det gør vi simpelt hen for at tydeliggøre, at ulovlige omskæringer skal straffes. Altså, jeg nævnte i min tale bl.a. eksempler, hvor der har været tvivl om: Kan sundhedspersoner indrapportere uden først at skulle konsultere forældrene? Og i relation til straffelovens bestemmelser er det jo sådan, at det vil være ud fra en konkret vurdering fra sag til sag, om omskæring kan straffes efter straffelovens almindelige voldsbestemmelser, altså §§ 244-246, og det er derfor, vi ønsker at få det tydeliggjort. Derfor kan jeg heller ikke helt nikke genkendende til billedet af, at det ligefrem skulle være med bind for øjnene, at vi beder Folketingets partier om at behandle lovforslaget her. Jeg synes egentlig, vi har lagt det rimelig klart frem.

Spørgeren.

Ikke desto mindre fremgår det jo også af høringssvarene, at der er tvivl om, hvorvidt det her i virkeligheden er en form for legalisering af omskæring af drenge, som man så får indskrevet i sundhedsloven. Det er jeg selv enormt meget i tvivl om. Derfor stiller jeg selvfølgelig også spørgsmål og vil også gerne tage det med i forhold til den videre udvalgsbehandling.

Men det er jo tydeligt, at man skal være læge, for at man kan få frataget sin autorisation, og lægens medhjælp bliver nævnt mange gange, uden at vi egentlig har sat ord på, hvad det er for en person. Og det er jo i udgangspunktet en ikkelæge. Derfor synes jeg egentlig også, det giver mening, at man siger, at folk, der ikke har en autorisation som sundhedsperson, slet ikke må foretage den slags indgreb. Skulle det så ikke stå i straffeloven?

Ministeren.

Jeg bidrager naturligvis gerne i den videre udvalgsbehandling med en mere udførlig besvarelse af de spørgsmål, som SF's ordfører også rejser, om forholdet imellem autorisationsloven og straffelovens bestemmelser.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Min forgænger her fra Socialistisk Folkeparti har faktisk stort set spurgt om det, jeg gerne vil spørge ind til i forhold til det her lovforslag, nemlig det her med en strafskærpelse i forhold til ulovlige omskæringer, som jeg også nævnte i min tale. Det er i hvert fald det, vi i Dansk Folkeparti støtter. Men jeg har også den samme bekymring, i forhold til at der i nogle af høringssvarene henvises til straffeloven, altså til, at der allerede er en strafferamme på 3-6 år i straffeloven, som kan bruges i forhold til det her, og så vil en straf på maks. 1 år jo være en lempelse. Altså, det vil jo være en de facto-lempelse af strafferammen. Så kan ministeren ikke sætte nogle flere ord på det? I hvert fald kunne vi i Dansk Folkeparti godt tænke os at få det uddybet i forbindelse med udvalgsbehandlingen, for det må jo ikke være sådan, at vi laver en ny lov, som på overfladen ser ud, som om vi skærper straffen i forhold til de her køkkenbordsomskæringer, men som de facto lemper den.

Ministeren.

Ja, og jeg bidrager naturligvis meget gerne til at sikre, at vi får den uklarhed, såfremt den måtte være til stede, ryddet af vejen, for intentionen med det her lovforslag er jo det stik modsatte. Den er jo netop at komme de ulovlige omskæringer til livs og dermed også sandsynliggøre, at der er flere, der kan blive straffet for de ulovlige omskæringer. For der har også været rejst en række eksempler, også i medierne, på det, som jeg i hvert fald vil betegne som ulovlige omskæringer, hvor det efterfølgende har været vanskeligt rent faktisk at kunne rejse en straffesag mod de pågældende. Og det er derfor, at vi har ønsket at få tydeliggjort, at det skal straffes, og dermed også få lavet en skærpelse for at øge sandsynligheden for at kunne komme de ulovlige omskæringer til livs.

Spørgeren.

Tusind tak. Jeg er jo rigtig, rigtig glad for, at jeg kan høre på ministeren, at det også er det, der er hensigten med det her lovforslag. Så forhåbentlig kan vi virkelig få bredt det ud i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og jeg kunne i hvert fald også godt tænke mig nogle skriftlige besvarelser af de her spørgsmål, sådan at vi i forhold til den strafferamme, som der er i dag i forbindelse med straffeloven, sikrer, at det sådan set også er, hvad skal man sige, den samme konsekvens, som det kommer til at have. Det vil jo så også komme til at betyde en højere strafferamme end det her maks. 1 år, som fremgår af det her lovforslag.

Så jeg glæder mig til at høre de konkrete svar på det her spørgsmål og til den videre udvalgsbehandling.

Ministeren.

Det vil jeg gerne give tilsagn om.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det var egentlig foranlediget af fru Camilla Fabricius, som trak sin hilsen fra De Radikale tilbage. Nu undlod jeg at hilse, fordi hun havde gjort det, så nu vil jeg bare bekræfte, at jeg sådan set skulle hilse fra Radikale Venstre, men det har jeg også implicit gjort i min tale.

Men nu, hvor jeg alligevel har ordet, vil jeg godt lige spørge ministeren om noget. Jeg tror sådan set ikke, at vi grundlæggende er uenige om det her. Jeg vil sige, at da jeg læste lovforslaget, syntes jeg egentlig også, at det så rigtig fornuftigt ud, men det var mere, da jeg kom til at læse høringssvarene. Der er en række høringssvar, som rejser dilemmaet om både spørgsmålet om, om det her skal ligge i autorisationsloven eller i straffeloven, men jo også, om vi de facto kommer til at lave en form for anerkendelse af omskæring af drengebørn af ikkemedicinske årsager. Og det er jo ligesom det dilemma, der er. Der er dels det rent strafferetlige i forhold til det, altså det lovgivningsmæssige, dels spørgsmålet om, om det her på en eller anden måde kan komme til at indikere, at vi nu har lovliggjort det. Så det er bare for at få ministeren til at bekræfte, at vi også i udvalgsarbejdet kan få afklaret det dilemma, så der i hvert fald ikke opstår den tvivl.

Ministeren.

Det vil jeg selvfølgelig meget gerne give tilsagn om. Lovforslaget handler jo om at sikre, at der skal udmåles nogle højere straffe end det, der bliver udmålt i dag. Det er det, vi ønsker med lovforslaget her.

Tak til Enhedslistens ordfører for så også at overbringe en hilsen trods alt fra Radikale, når nu den blev trukket tilbage tidligere. Det er jo godt, at vi også har fået rådet bod på den del.

Spørgeren.

Tak for den tilkendegivelse. Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at vi ikke med den her lovgivning kommer til at sende det signal, og derfor er det også muligt, at det er noget, der kan klares gennem nogle bemærkninger til lovforslaget, altså at vi der får præciseret, hvad intentionen er, og hvordan det her lovforslag skal forstås. Det ser jeg frem til at vi kan prøve at få afdækket i udvalgsarbejdet.

Ministeren.

Det er jeg grundlæggende meget enig i.

Hvis alle har fået hilst på hinanden og fra hinanden, er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er afsluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.