Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 101
Offentligt
2698147_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 101
spørgsmål 1
I brev af 24. april 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
L 101
spørgsmål 1:
Vil ministeren oplyse, hvad status er på arbejdet med at gøre seksualun-
dervisning obligatorisk på erhvervsuddannelserne og den forberedende
grunduddannelse (fgu’en)?
Svar:
Seksualundervisning på erhvervsuddannelserne er allerede i dag obligato-
risk på grundforløbets 1. del, hvor eleverne kommer fra grundskolen,
mens det er muligt at få seksualundervisning på grundforløbets 2. del via
valgfag. Seksualundervisningen sker gennem erhvervsfaget »Samfund og
Sundhed«, som er blevet styrket i forhold til det seksualfaglige indhold og
faglige mål herfor.
På forberedende grunduddannelse arbejdes der i øjeblikket på at finde
den rette model for seksualundervisning, der møder eleverne i øjenhøjde.
Det bemærkes i øvrigt, at der for så vidt angår den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse (STU) i maj 2022 blev indgået en politisk aftale om
flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU. Et af initiativerne er, at
der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger
til, hvordan STU-målgruppen meningsfuldt kan få relevant seksualvejled-
ning. Arbejdsgruppen er nedsat og har holdt første møde.
28. april 2023
Sagsnr.: 23/07772
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye