Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 101 Bilag 5
Offentligt
2705339_0001.png
Til lovforslag nr.
L 101
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser
(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)
[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstillinger lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget er glad for, at vi
med forslaget tager hul på diskussionen om, hvad formålet
med vores gymnasier er.
Radikale Venstre mener, at vi lever i en tid, hvor man
hurtigt kommer til at gøre nogle ting til et middel for noget
andet. Radikale Venstre tillægger naturen værdi i sig selv. Vi
ønsker, at vores unge vokser op og passer på naturen, miljø-
et og klimaet. Vi synes derfor, det er rigtigt, at vi skriver
klima og miljø ind i formålet sammen med natur, medmen-
nesker og samfund.
Radikale Venstre opfordrer ministeren til at igangsætte en
større debat om både formålet og meningen med gymnasier-
ne og om en opdatering af fagene.
I Radikale Venstre er vi også utrolig glade for, efter man-
ge års arbejde, nu endelig at få obligatorisk seksualundervis-
ning. Næste skridt er, at vi tager ansvar for også at sætte
timer af til det, næste gang vi kigger på fordelingen af fag
og timer.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget finder det glædeligt, at
klima og miljø nu skrives ind i dannelsesperspektiverne for
de gymnasiale uddannelser, ligesom det også er glædeligt, at
der indføres obligatorisk seksualundervisning.
Seksualitet indgår som en vigtig del af vores dannelse
som mennesker, og det bør også i høj grad afspejles i den
undervisning, børn og unge får. Det forekommer mærkeligt,
at seksualundervisningen stopper efter folkeskolen. Den bør
ifølge Alternativet strække sig længere, for de unge stopper
ikke med at udvikle sig i relation til deres krop, køn, køns-
identitet og seksualitet, når de går ud af 9. klasse.
Alternativet finder, at det er væsentligt, at obligatorisk
seksualundervisning også inkluderer undervisning i køns-
identiteter. Det har stor betydning for unge mennesker at
føle sig inkluderet i og mødt af samfundet, og lgbtq+-per-
soner er i dag desværre overrepræsenteret, når det gælder
personer med depression, angst og selvmordstanker. Det er
således helt essentielt, at vi danner og uddanner alle unge i
forskellige kønsidentiteter, seksualiteter, kroppe og køn, da
det vil skabe mere inkluderende miljøer for alle og især for
lgbtq+-personer.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2023 og var til
1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
AX028704
L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Betænkning afgivet 11/5-23
2705339_0002.png
2
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren send-
te den 30. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU
alm. del – bilag 37. Den 30. marts 2023 sendte børne- og
undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)
nfmd.
Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)
Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)
Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)
Karina Adsbøl (DD)
fmd.
Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1