L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 101 Bilag 1
Offentligt

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

info cfu-net

Nathalie Vestergaard Bull

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

1. februar 2023 09:56:33

image005.png

Kære Nathalie.

CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

[email protected]

Fra:

Nathalie Vestergaard Bull <[email protected]>

Sendt:

30. januar 2023 14:25

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Børnerådet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; info cfu-net <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; dhf@dhf-

net.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danmarks Evalueringsinstitut <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Julie Heidemann

<[email protected]>; SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt

Udsatte <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Ole Hvilsom Larsen <[email protected]>; Birte Iversen <[email protected]>;

Camilla Abel Trier <[email protected]>; Jesper Schaumburg-Müller <jesper.schaumburg-

[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning) i

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag senest

fredag den 24. februar 2023 kl. 12.00

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelsen

” Høring – Obligatorisk

seksualundervisning” samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Nathalie Vestergaard Bull

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

Direkte tlf.: +45 29 32 82 90

E-mail: [email protected]

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette

modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at

beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

5. februar 2023

Til

[email protected]

Høring – Obligatorisk seksualundervisning

I ”Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)” anføres:

§ 29

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får

mulighed for at reflektere herover.«

LGBT komiteen tilslutter sig tilføjelsen af stk. 7 i § 29, men finder det væsentligt, at der laves en tilføjelse,

så tilrettelæggelsen af undervisningen også kommer til at omhandle forhold om kønsidentitet.

I begrundelsen for indførelsen af § 29, stk. 7 omtales elevernes håndtering af uønsket seksuel interesse

indgående. LGBT komiteen er enig i vigtigheden af elevernes forståelse af kropslig autonomi, men mener

samtidig, at denne forståelse også bør omfatte kønsidentitet. Transpersoner er mere synlige i dag end

tidligere – både i elevgruppen og i populærkulturen. Men samtidig viser undersøgelser, at transpersoner

har ringe trivsel.

Derfor mener LGBT komiteen, at når der indføres en obligatorisk seksualundervisning, altså en

undervisning i krop og køn, og der i øvrigt heri retteligen indgår undervisning i kropslig autonomi, så bør

undervisningen også omfatte kønsidentitet.

LGBT komiteen anbefaler, at § 29, stk. 7 formuleres som følger:

»Stk.

Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og i

forhold om kønsidentitet samt får mulighed for at reflektere herover.«

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Tina Thranesen

Søren Laursen

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale

uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af

obligatorisk seksualundervisning)

København, d. 6. februar.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående

lovforslag.

Vi har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Natacha Holst Hansen,

Fungerende sekretariatschef

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 09. 02 2023

Vedrørende sagsnr.: 22/20740

Høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale

uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk

seksualundervisning)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København den 18. februar 2023

Høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovændringen.

DVF har ingen kommentarer til lovændringen.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Karina Meinecke

Formand

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

DEP - AAR JK

Nathalie Vestergaard Bull

VS: Høring - Obligatorisk seksualundervisning. Danmarks Private Skoler

21. februar 2023 09:32:31

image001.png

image002.png

image003.png

image004.png

Fra:

Simone Dalsgaard <[email protected]>

Sendt:

21. februar 2023 09:19

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Cc:

Søren Tonnesen Lodahl <[email protected]>; Karsten Suhr <[email protected]>

Emne:

Høring - Obligatorisk seksualundervisning. Danmarks Private Skoler

Til

Børne- og Undervisningsministeriet,

Departementet

Vedr. Høring over forslag til lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

I høringsbrev af 30. januar 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle

bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og

gymnasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.

Vi har ingen særlige bemærkninger til lovforslaget.

På foreningens vegne,

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Chefkonsulent

Kommunikationsansvarlig

Phone: +4560771719

Email:

[email protected]

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Ny Kongensgade 15, 1472 København K

Phone: + 45 33307930

www.privateskoler.dk

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København, 20. februar 2023

Høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 30. januar 2023 anmodet om Red Barnets eventu-

elle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser. Red Barnet har føl-

gende bemærkninger:

Medianen for hvornår danske unge har sex første gang er ca. 16. år

, altså i gymnasiealderen. Dertil ser vi

en bekymrende udvikling ift. sex uden samtykke (voldtægt eller voldtægtsforsøg) blandt 15- og 19-årige

unge

, hvilket er med til at understrege væsentligheden af obligatorisk seksualundervisning på de gymna-

siale uddannelser. Red Barnet er positive over, at eleverne i undervisningen skal stifte bekendtskab med

emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.

Desuden vil vi opfordre

til, at den digitale dimension eksplicit nævnes som en integreret del af de tematikker, som undervisningen

skal dække. Så eleverne f.eks. også undervises i samtykke og grænser online.

Unge udlever i høj grad

deres seksualitet online, hvor de flirter og deler intime billeder. Men vi ser desværre, at nogle unge videre-

deler andres intime billeder uden samtykke. Det kan have store og uoverskuelige konsekvenser både for

ofret og for den som videredeler materialet. På baggrund af bl.a. Red Barnets specialviden fra vores ind-

satser – anmeldertjenesten AnmeldDet og SletDet Rådgivningen er det vores vurdering, at undervisning i

samtykke og grænser online vil have en vigtig forebyggende betydning. Red Barnet finder derudover, at

seksualundervisning også bør være en obligatorisk del af undervisningen på erhvervsuddannelserne. En-

deligt bifalder Red Barnet, at miljø og klima omfattes af lovforslaget som dannelsesperspektiver.

Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist, Amalie Bang: [email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

Graugaard, C., Møhl, B. og Giraldi, A. Sexologi: Faglige perspektiver på seksualitet. (2019) (red.). 1. udg. København: Munks-

gaard

https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2022-18610/

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Dansk Arbejdsgiverforening

Nathalie Vestergaard Bull

DEP - AAR JK

SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

8. februar 2023 10:17:00

image006.png

Kære Nathalie Vestergaard Bull

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte

Mobil

Mail

Web

+45 33 38 92 76

+45 29 20 02 76

[email protected]

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os

ved at besvare denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis

du ikke er den rette modtager.

Fra:

Nathalie Vestergaard Bull <[email protected]>

Sendt:

30. januar 2023 14:25

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Børnerådet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danmarks Evalueringsinstitut <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Julie Heidemann <[email protected]>;

SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Ole Hvilsom Larsen <[email protected]>; Birte Iversen <[email protected]>;

Camilla Abel Trier <[email protected]>; Jesper Schaumburg-Müller <jesper.schaumburg-

[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning) i

høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag senest

fredag den 24. februar 2023 kl. 12.00

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelsen

” Høring – Obligatorisk

seksualundervisning” samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

Høringsportalen.

Med venlig hilsen

Nathalie Vestergaard Bull

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

Direkte tlf.: +45 29 32 82 90

E-mail:

[email protected]

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ryomgård den 23. februar 2023

Høringssvar �½l forslag �½l lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens

formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

seksualundervisning er særdeles relevant i forhold �½l vores arbejde, vil vi i Intersex Danmark gerne

benyte os af muligheden for, at blive hørt i denne sammenhæng.

Intersex Danmark er en menneskere�½ghedsbaseret forening for interkønnede, vi arbejder målretet, for at

sikre menneskere�½ghederne for, og for at forbedre forholdene for, alle interkønnede i Danmark, såvel børn,

som unge og voksne, uanset interkønsvaria�½on.

Interkønnede personer, er født med atypiske varia�½oner i deres kønskarakteris�½ka, i en eller ﬂere af

følgende kategorier: Kønskromosomer, hormon-niveauer, kønsorganer, reproduk�½ve organer, kønskirtler og

sekundære kønstræk (Ansigts og kropsbehåring, brystvækst osv.) der er forskellig fra, hvad der anses som

typisk og dermed socialt acceptabelt, for hanlige og hunlige kroppe.

Interkønnede er hverken entydigt hankøn eller hunkøn, og interkønnede

kan,

på trods af �½ldelt fødselskøn,

og eventuel

e�½erfølgende kirurgi eller behandling, ikke forventes at være i besiddelse af en anatomi, der

fuldt ud, eller udelukkende, er

enten hanlig eller hunlig.

FN, EU, samt interna�½onale Menneskere�½gheds- og Interkøns-organisa�½oner verden over,

regner med at

op imod 1,7% svarende �½l 1 ud af 60 af personer fødes som interkøn, hvilket betyder at

der

sta�½s�½sk set, i

gennemsnit vil være 1

interkønnet på hver årgang, i alle folkeskoler, gymnasier, m.v. landet over.

Der er en udbredt mangel på viden om interkøn, overalt i samfundet, dete blev bla. italesat i undersøgelsen

”Undersøgelse

af udfordringer og s�½gma i forhold �½l at have en LGBTI-iden�½tet i Danmark (2020)”

hvor hele

73% �½lkendegav, at de oplevede at der kun i lav grad eller meget lav grad, er �½lstrækkelig viden om

interkønnede personer i Danmark.

(Side 78, Tabel B6.49)

Link:

udfordringer_og_s�½gma_i�½_at_have_lgb�½-iden�½tet.pdf (bm.dk)

Den

manglende viden om interkøn, har indﬂydelse på alle

områder og stadier af

den interkønnedes liv

og fører �½l ensomhed og

mistrivsel.

Interkønnede ligger katastrofalt højt i sta�½s�½kkerne, når det kommer �½l ensomhed og mistrivsel, samme

rapport

viser at

interkønnede,

målt ud fra WHO-5 og

TILS, ligger

væsentligt

højere i sta�½s�½kken

over

personer ramt af mistrivsel og ensomhed end den generelle befolkning, men også langt højere end

øvrige

LGBTI+ gruppen,

således lå

45% af de adspurgte interkønnede

i enten middel-

eller højrisikogruppen for depression og langvarig

stressbelastning og

64%

af de

adspurgte interkønnede �½lkendegav

at de er ensomme.

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I rela�½on �½l ensomhed udgør andelen af ensomme i den generelle befolkning 5%.

Andelen af ensomme udgør �½l sammenligning 46% blandt transpersoner, 32% blandt biseksuelle, 22%

blandt lesbiske og

19% blandt bøsser.

(Side 79 Tabel B6.52 og B6.53 og Side 72 Tabel 7.2)

Link:

udfordringer_og_s�½gma_i�½_at_have_lgb�½-iden�½tet.pdf (bm.dk)

Den manglende viden om interkøn fører desuden �½l s�½gma�½sering

og andetgørelse

af interkønnede

personer, og grundet manglende sprog �½l at italesæte interkøn også �½l sygeliggørelse,

både i den almene

befolkning, men i også

i medicinsk, retsligt og poli�½sk regi.

En forbedring af Interkønnede personers trivsel og inklusion i samfundet, a�½ænger af

en grundlæggende og

menneskere�½ghedsfunderet viden

interkøn

i samfundet. Denne viden

bør

etableres i grundskolen og

udbygges

på de gymnasiale, og videregående

uddannelser.

Vig�½gheden af at sikre, viden om interkøn i samfundet,

bl.a. blevet rejst i Europarådets Resolu�½on 2191

”Promo�½ng

the Human Rights of and elimina�½ng discimina�½on against Intersex people” Hvor der i punkt 4,

omkring situa�½onen for interkønnede personer, fremgår følgende:

”…

concerted eﬀorts are still needed to raise public awareness as to the situation and rights of intersex

people so as to ensure that they are fully accepted in society, without stigmatisation or discrimination”

Link :

PACE website (coe.int)

Det er således for os som forening og for de mennesker vi repræsenterer, af afgørende betydning at sikre at

neutral og ikke sygeliggørende viden om interkøn, bliver en del af undervisningen I det danske skolesystem,

fra folkeskolen, �½l de gymnasiale uddannelser og hele vejen op �½l de videregående uddannelser.

Vi har med baggrund i ovenstående læst forslaget igennem og velkommer forslaget

om at gøre seksual-

undervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser, men vi vil dog anbefale følgende ændringer �½l

forslaget.

Vedr. den foreslåede ændring hvor § 29 indsætes som stk. 7: »Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er

relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal �½lretelægges, så eleverne opnår viden

om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reﬂektere herover.«

•

Vi mener

ikke at det er �½lstrækkeligt at, seksualundervisning, hvor det er relevant, skal indgå som en

del

af undervisningen, vi mener at det er afgørende, at seksualundervisning gøres �½l et �½mesat fag.

At der bør udarbejdes en læreplan på området der bl.a. inkluderer interkøn.

•

MVH

Inge To�½ Thapprakhon

Talsperson

Intersex Danmark

Gl Kirkevej

8550 Ryomgård

[email protected]

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

www.gl.org

23. februar 2023

Høringssvar fra GL – Obligatorisk seksualundervisning samt miljø og klima som dan-

nelsesaspekter

GL har den 30. januar 2023 modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale ud-

dannelser (Udvidelse af formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning).

GL har følgende overordnede kommentarer til ændringer i lovteksten:

•

Gymnasiets nuværende formålsparagraf tillader allerede til fulde, at skolerne kan arbejde med

miljø og klima som dannelsesperspektiver. GL støtter, at miljø og klima indgår som dannelsesper-

spektiver i de gymnasiale uddannelser. Det vigtige er imidlertid, at der skabes et reelt rum for at

drøfte lokalt, hvordan man arbejder med dannelsesperspektiver som natur, miljø og klima.

GL støtter, at der indføres obligatorisk seksualundervisning

GL mener, at eux bør omfattes af aftalen om obligatorisk seksualundervisning

Der mangler politisk prioritering ift. at de mange opgaver, som løbende tilføjes til gymnasiernes i

forvejen lange række af opgaver risikerer at true fordybelse og faglighed. GL mener, at en forud-

sætning for at nå lovforslagets formål om at styrke seksualundervisning samt arbejdet med natur,

miljø og klima er at mindske stoftrængselen i fagene samt tilføre ressourcer til implementering.

•

Miljø og klima som dannelsesperspektiver:

Natur, miljø og klima er væsentlige perspektiver i tidens almene dannelse og det afspejler sig både i gymna-

siernes undervisning og drift. For at udfolde perspektiverne vil det være nødvendigt at supplere lovændrin-

gen med:

Ressourcer til efteruddannelse

•

Adgang til og reel mulighed for efteruddannelse af underviserne samt faglig udvikling

Forenkling af læreplaner

•

Obligatorisk seksualundervisning:

Finansiering

•

De eksisterende læreplaner skal forenkles. Det er en forudsætning for at nå lovforslagets formål om

at styrke arbejdet med natur, miljø og klima, at stoftrængselen i fagene mindskes.

GL foreslår, at 2017-reformens forsimplede kompetencetænkning i form af globale, digitale og in-

novative kompetencer samt karrierelæring fjernes fra de enkelte læreplaner.

Skolerne pålægges med forslaget en forpligtigelse til at gennemføre obligatorisk seksualundervis-

ning, som ikke er finansieret. Der er afgørende, at der afsættes dækkende midler til skolerne.

Behov for en vejledning

Vesterbrogade 16

∙

DK-1620 København V

∙

Tel. +45 3329 0900

∙

e-mail: [email protected]

∙

www.gl.org

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

For at understøtte skolernes implementering af aftalen, skal der formuleres en vejledning, der præ-

ciserer, hvad formålet med obligatorisk seksualundervisning er, omfanget af seksualundervisningen

samt hvilket indhold, der skal være i indsatsen.

Kvalitet i indsatsen og uddannelse af lærere

•

Det er positivt, at der udarbejdes inspirationsmateriale. Men der er behov for flere indsatser til at

sikre kvaliteten i seksualundervisningen i og med at seksualundervisning er en ny forpligtigelse på

gymnasieuddannelser. Fx at UVM tilbyder efteruddannelse af lærere uden omkostninger for sko-

lerne, at der formuleres specificerede krav til eksterne udbydere af undervisningsforløb, at UVM

tilbyder taskforce, der kan bistå skolerne med opgaven eller tilsvarende.

Der bør ikke gælde andre forhold omkring åbenhed overfor forældre og andre i relation til det un-

dervisningsmateriale, der anvendes i seksualundervisningen sammenlignet med andre områder.

•

Indhold i seksualundervisningen

•

Det er ikke tilstrækkeligt, at emnerne for seksualundervisning alene er samtykke, grænser, præven-

tion og seksuelt overførte sygdomme. Som foreslået af Danske Gymnasielever og Sex og Samfund

bør også emner som lyst, sexisme, krænkelser, seksuelle overgreb indgå. GL mener desuden at sek-

sualundervisningen med fordel kunne omfatte og indeholde emner som køn, kønsidentitet, køns-

normer, reproduktive rettigheder mv.

Skolen kultur og samværspolitik

•

GL anbefaler, at indsatsen bredes ud til også at omfatte en forpligtigelse til arbejde med skolens

kultur og udarbejde en samværspolitik, som forpligter skolerne til at fremme samtykkekultur blandt

elever, som foreslået af Danske Gymnasielever og Sex og Samfund.

I eller udenfor fagene

•

GL foreslår, at skolerne forpligtiges til i samarbejde med lærerne at beslutte, hvilke dele af seksual-

undervisningen, der skal fortages af skolens egne lærere og hvilke dele, der skal varetages af eks-

terne.

En række fag vil kunne byde ind med undervisning i konkrete emner og lærerne spiller en helt cen-

tral rolle i forhold til skolens kultur og vil dermed med fordel kunne forestå en del af undervisnin-

gen. Samtidig er seksualundervisning ikke alene fagbunden og meget af indholdet kan ikke henføres

til specifikke fag, ligesom der kan være vanskelige emner for lærerne at behandle i respekt for den

klassiske lærer/elevrelation.

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Att.

[email protected]

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannel-

ser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualun-

dervisning)

Sex & Samfund takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslaget. Her følger

vores bemærkninger til lovforslaget.

15. februar 2023

Lokal tilrettelæggelse og elevers medindflydelse bør sikres

Vi anerkender og er enige i, at den enkelte institution skal sikres frihed til selv at tilrettelægge

den lokale seksualundervisning. På den måde kan skolen selv beslutte, hvilke emner skolen

vælger at undervise i på klasseniveau eller til fælles temadage, og hvilke emner man vælger eks-

tern undervisning eller oplæg i fra lokale tilbud eller i forbindelse med studieture.

Vi mener, det er vigtigt, at undervisningen tilpasses rammerne på de forskellige typer og ret-

ninger af ungdomsuddannelser. I forhold til seksualundervisning på gymnasierne vil vi opfordre

til at inddrage forskellige relevante faglige aktører og elevorganisationer i den konkrete ramme-

sætning af undervisningen, ligesom det er vigtigt, at skolerne hver især byder input til seksual-

undervisningen på skolen fra skolens elever eller elevråd velkomment og sikrer elevers med-

indflydelse på tematikker og fokuspunkter i undervisningen.

Rammer for og krav til undervisningen bør fastlægges

Vi ved dog fra seksualundervisning i grundskolen, at et manglende timetal er en barriere for at

seksualundervisning kommer på skemaet (se ”Evalueringen af Sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab” her:

https://www.uvm.dk/publikationer/2019/190118-sundheds--

og-seksualundervisningen-halter-efter-i-grundskolen)

Samtidig ses udfordringen ved at knytte undervisningen til et enkelt fag allerede i praksis nu,

hvor man nogle steder knytter dele af seksualundervisningen til biologi og den obligatoriske

naturfagsgruppe. Undervisningen bliver ene og alene afhængig af den enkelte undervisers

(kerne)faglighed, som ikke er i seksualundervisning, og undervisningen bliver oftest reduceret

til et meget snævert område af seksualundervisningen. Som et andet eksempel på et oplagt

tværfagligt samarbejde om seksualundervisning kan man nævne undervisning om den ny sam-

tykkelov i samfundsfag. Hvis eleverne udelukkende modtager undervisning lovgivning, straffe-

ramme og enkeltsager, går de glip af mange og centrale perspektiver på samtykke og at navigere

Side 1 af 3

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

i personlige grænser. Resultatet bliver en indskrænket og forsimplet, muligvis uhjælpsom, sek-

sualundervisning. Hvis man med lovforslaget ønsker at indføre seksualundervisning og i samme

livtag gøre en indvirkning på, hvor mange elever der oplever uønsket seksuel opmærksomhed,

bør det sikres, at undervisningen også inkluderer plads til refleksion over og viden om, hvordan

man kan se, vise, mærke og respektere andres grænser, og inkluderer de dilemmafyldte overve-

jelser, mange unge står alene om at navigere i.

Det vil i langt højere glad være muligt, hvis der samtidigt indføres et obligatorisk minimumskrav

til timefastsættelsen og en minimumstærskel for en række tematikker, man som skole skal sikre,

undervisningen kommer omkring. Det er også centralt for implementeringen af seksualunder-

visning, at man tilbyder klare rammer, man som skole og underviser kan orientere sig mod og

støtte sig til. Både så der ikke opstår tvivl og usikkerhed om, hvad forventningen til dette nye

tiltag er, og så skoler ikke er afhængige af de nuværende elevers input til emner i undervisningen.

Med minimum 15 timer per årgang kan man nå omkring lovforslagets ønske om indsigt i og

refleksion over relevante temaer. Som nævnt indledningsvist kan den lokale fleksibilitet imøde-

kommes ved, at den enkelte uddannelsesinstitution beslutter i hvilke fag eller formater, timerne

skal placeres, ligesom undervisere med input fra eleverne udvælger de konkrete emner og lære-

midler for undervisningen.

Sex & Samfund anbefaler, at man fastlægger en overordnet række tematikker, som undervis-

ningen som minimum skal dække i løbet af uddannelsens varighed. Vi foreslår følgende tema-

tikker:

Prævention, sexsygdomme og fertilitet

Sex, lyst og samtykke

Ligestilling, diskrimination, mangfoldighed

Grænser på arbejdspladsen og seksuelle rettigheder

Samvær, grænser og festkultur

Perspektiver om digital adfærd og sociale medier bør indgå løbende, hvor det er relevant i un-

dervisningen om ovenstående tematikker.

Det bemærkes også, at hvis man fastlægger denne række overordnede tematikker for seksual-

undervisningen, bidrager det i højere grad til opfyldelsen af verdensmål 4.7, som nævnes i for-

slaget, og derudover også til verdensmål 3.7 om sundhed og trivsel og 5.6 om ligestilling mellem

kønnene. (Se mere på

https://www.underviserportal.dk/ungdom/uge-sex-paa-ungdomsud-

dannelser/verdensmaal/)

Kompetenceudvikling af undervisere og koordinatorer bør prioriteres

En anden læring fra obligatorisk seksualundervisning fra grundskolen er, at en af de større

barrierer for seksualundervisning er, at en stor del af lærerne ikke mener, de er klædt godt nok

Side 2 af 3

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

på til opgaven. Samme bekymring hører vi også fra det gymnasiale område fra lærere, skolele-

dere og elever. Det er vigtigt at tage ved lære af de erfaringer, der allerede findes med seksual-

undervisning, og ikke sætter undervisere i gang med områder, de ikke kender til eller føler sig

klædt på til at undervise i. Lader man det være op til de enkelte undervisere at finde og kvalifi-

cere læringsmidler og undervisningsforløb uden faglige kompetencer på området, vil det på

samme måde være svært at gennemføre den seksualundervisning, der ønskes med forslaget her.

Derfor mener vi, det er afgørende, at kompetenceudvikling af undervisere prioriteres.

For at sikre at undervisningen som minimum kommer omkring en fastlagt række af tematikker,

anbefaler Sex & Samfund, at hver skole organiserer, at der er en uddannet koordinatorfunktion

på skolen. Fra evalueringen i grundskolen ved vi, at manglende systematik for planlægningen

og tilrettelæggelsen af seksualundervisningen på skolen er en barriere for gennemførslen af un-

dervisning. Derfor bør der sikres ressourcer til, at hver skole har 2 eller flere koordinatorer for

at sikre faglighed og systematik på området. Det er vigtigt at prioritere kompetenceudvikling af

koordinatorerne, så de kan agere ressourcepersoner og vejlede kolleger om tilbud og materialer

til undervisningen, og understøtte koordineringen af, at årgangene kommer omkring de for-

skellige tematikker.

Løbende opdatering af undervisningsmaterialer bør sikres

Undervisning om emner som eksempelvis samtykke og prævention er først og kun relevant,

når den bygger på nyeste viden. Det er afgørende, at undervisningsmaterialer om emner som

nævnt i lovforslaget løbende holdes opdaterede, så det sikres, at seksualundervisningen ikke

bidrager til den misinformation, mange unge i forvejen bliver eksponeret for.

Seksualundervisning på alle uddannelser for unge efter grundskolen bør indføres

Som det bemærkes i lovforslaget, harmonerer tidspunktet hvor mange unge begynder på en

ungdomsuddannelse med, at mange unge har de første seksuelle erfaringer. Seksualundervis-

ning er væsentlig for alle unge og er ikke relevant i kraft af, at man går på en gymnasial ung-

domsuddannelse. Derfor ser Sex & Samfund frem til lignende politiske initiativer og lovforslag

på erhvervsuddannelser, på FGU og på STU.

Sex & Samfund stiller sig til rådighed og uddyber gerne bemærkningerne.

Med venlig hilsen

Didde Lykke Jakobsen

Projektleder, Uddannelse og pædagogik

Sex & Samfund

Side 3 af 3

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København, 23-02-2023

Høringssvar: Lov om ændring af lov

om de gymnasiale uddannelser

Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk

seksualundervisning

§29

–

Obligatorisk seksualundervisning

FSTB kan tilslutte sig en tilføjelse til §29 omhandlende seksualundervisning. Dog med den

bemærkning at vi finder det særligt nødvendigt at fremhæve en undervisning der tager

udgangspunkt i den mangfoldighed der gør sig gældende på området. Blandt målgruppen er en

større andel af unge, der gør sig tanker om og erfaringer med en ikke-cis-heteronormativ

kønsopfattelse, identitet og seksualitet. Det er vores indtryk at særligt denne del af målgruppen

savner oplysning ud fra relevant og opdateret materiale, der kan afmystificere og normalisere en

mere mangfoldig og inkluderende forståelse af området.

Tilføjelse af kønsidentitetsforhold

Af ovennævnte årsag anbefaler vi en tilføjelse om kønsidentitetsforhold til den foreslåede lovtekst:

»Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet samt

kønsidentitetsforhold og får mulighed for at reflektere herover.«

Med venlig hilsen

Helge Sune Nymand

Forperson, FSTB

–

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

www.fstb.dk

[email protected]

@foreningenFSTB

@fstb_dk

83379

Side 1

23-02-2023

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København, 24. februar 2023,

Børne- og Undervisningsministeriet

AMNESTY

INTERNATIONAL

DANSK AFDELING

Gammeltorv 8, 5.sal

1457 København K.

T: 33456565

F: 33456566

Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til lovændring om

de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk

seksualundervisning)

Børne- og Undervisningsministeriet har ved en e-mail den 30. januar 2023 anmodet Amnesty International

Danmark (herefter Amnesty) om en udtalelse angående vedlagte udkast til lovændring om de gymnasiale

uddannelser, således at loven udvides med indførelse af obligatorisk seksualundervisning. Amnesty takker

for denne anmodning samt for muligheden for at levere et gennemarbejdet og grundigt høringssvar, i kraft

af en rimelig tidsfrist.

Det er med stor glæde, at Amnesty ser på udsigten til et krav om obligatorisk seksualundervisning på

gymnasieuddannelserne fra skoleåret 23/24. Amnesty har kun enkelte bemærkninger, som handler om

følgende punkter:

•

Samtykke og grænser i undervisningen

Fokus på ikke normativ sex

Tilrettelæggelse af undervisningen

Seksualundervisning på alle ungdomsuddannelser

Samtykke og grænser i undervisningen

Som det fremgår af lovforslaget,

”…viser

den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af eleverne

på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed

fra andre elever eller ansatte på skolen. På tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca. 10

pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre

elever eller ansatte på skolen.”

Netop derfor er det yderst vigtigt, at seksualundervisningen skal inkludere

emner som samtykke og det at lære at kunne læse hinandens grænser. Det er noget af det vigtigste i

seksualundervisningen på disse alderstrin.

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fokus på ikke normativ sex

I lovforslaget fremgår det, at

”Eleverne

vil i seksualundervisningen skulle stifte bekendtskab med emner

som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.”

Det er, som nævnt, yderst

positivt at det i lovforslaget fremgår, at seksualundervisningen på gymnasieuddannelserne skal fokusere på

samtykke og grænser.

Amnesty finder det dog også vigtigt, at der kommer fokus på andet end normativ heteroseksuel sex. Derfor

anbefaler Amnesty, at der i lovforslaget ligeledes fremgår emner som homoseksualitet, biseksualitet,

aseksualitet og lignende, således at lovforslaget understreger vigtigheden i også at belyse sex, der ikke er

mellem mænd og kvinder. Det vil gøre undervisningen mere nuanceret og inkluderende, samt medvirker til

at normalisere forskellige seksualiteter.

Tilrettelæggelse af undervisningen

Amnesty vil gerne rose, at det fremgår af lovforslaget at

”Den

enkelte institution vil med forslaget have

frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om

en særlig tilrettelæggelsesform. Seksualundervisningen vil dermed eksempelvis kunne tilrettelægges via

fællesarrangementer, i bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil

kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.”

Amnesty mener, at det er rigtig vigtigt, at der er denne frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen, og

atder er mulighed for at undervisningen kan tilrettelægges på en anderledes måde end den normale

undervisning, samt at der kan gøres brug af eksterne undervisere. Dette er der ofte brug for, når der

undervises i et emne, som mange elever såvel som lærer, finder følsomt og personligt.

Seksualundervisning på alle ungdomsuddannelser

Amnesty opfordrer til at seksualundervisning bliver gjort obligatorisk på alle ungdomsuddannelser og ikke

kun de gymnasiale. Dette kunne inkludere uddannelser som Eux, FGU, højskoler og lignende. Det er vigtigt,

at alle unge modtager seksualundervisning om samtykke, grænser og ikke normativ sex.

Amnesty International Danmark anbefaler:

•

At der i lovforslaget fremhæves, at seksualundervisning også skal lægge fokus på ikke normativ

sex, som eksempel homoseksualitet, biseksualitet og aseksualitet

•

Seksualundervisning gøres obligatorisk på alle ungdomsuddannelser

Venlig hilsen

Vibe Klarup, Generalsekretær

Amnesty International

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 23/00383-2

24. FEBRUAR 2023

HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING

AF LOV OM DE GYMNASIALE UDDANNELSER

(UDVIDELSE AF LOVENS FORMÅLSBESTEMMELSE OG

INDFØRELSE AF OBLIGATORISK

SEKSUALUNDERVISNING)

Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 30. januar 2023

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om gymnasiale

uddannelser (udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af

obligatorisk seksualundervisning).

Instituttet finder det overordentligt positivt, at der indføres obligatorisk

seksualundervisning på de danske gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx

og Htx), idet undervisning og lærerfaciliteret dialog om seksualitet, køn,

rettigheder, grænser, normer og samtykke kan bidrage til, at unge

indgår i gode og ligeværdige relationer, modvirke uhensigtsmæssige

kønsnormer og stereotyper samt forebygge seksuelle krænkelser blandt

unge.

Seksual- og sundhedsundervisning og familiekundskab har siden 1970

været obligatorisk i grundskolen indtil 9. klasse, og der har ikke i samme

periode været obligatorisk seksualundervisning til elever på

ungdomsuddannelsesniveau. Det forekommer paradoksalt, da det

netop er i den alder, at mange unge har deres første intime relationer

og seksuelle debut,

ligesom den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at elever i denne livsfase tilbydes

obligatorisk seksualundervisning, der bygger videre på grundskolens

Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B., & Graugaard,

C. (2019). Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, s. 172ff

og 607-8, tilgængelig her:

https://files.projektsexus.dk/2019-10-

26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

obligatoriske sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Desuden efterspørger elever på ungdomsuddannelserne også selv

seksualundervisning af samme grund (se udkastets side 3).

Den årlige elevtrivselsmåling fra 2021 viser, at 14 procent af eleverne

på de gymnasiale uddannelser i varierende grad oplever at blive udsat

for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte (se

udkastets side 3). Dette understøtter behovet for seksualundervisning.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, der trådte i kraft i

2021, lægger op til en ny forståelse af seksuelle og kønnede relationer

med fokus på frivillighed og gensidighed. Obligatorisk

seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser vil kunne bidrage til

at understøtte gensidige seksuelle relationer og ligestilling i seksuelle

forhold, samt styrke forebyggelsen af såvel fysiske som digitale

krænkelser, både i form af seksualforbrydelser og seksuel og kønnet

chikane.

Instituttet har i sin parallelrapport til Kvindekomiteens niende

undersøgelse af Danmark anbefalet, at regeringen tager initiativ til at

sikre, at danske elever i både grundskolen og på

ungdomsuddannelsesniveau sikres relevant undervisning i

grundlæggende menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Det er derfor instituttets opfattelse, at seksualundervisning på de

gymnasiale uddannelser udover et vigtigt fokus på sundhed, trivsel og

sociale normer bør have et rettighedsbaseret og antidiskriminatorisk

udgangspunkt, der kan medvirke til at fremme unges selvbestemmelse i

forhold til seksualitet, køn og krop og forebygge forskelsbehandling,

særligt på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika.

Instituttet bemærker, at udkastet ikke indeholder en

ligestillingsvurdering, hvilket forekommer relevant i forhold til emnet

for lovforslaget.

Instituttet har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslaget:

Institut for Menneskerettigheder, ’Parallel report to CEDAW (2021):

Examination of Denmark’, 2021, side 9, tilgængelig her:

https://www.humanrights.dk/files/media/document/parallel%20cedaw

_2021.pdf.

Se også komiteens konkluderende betragtninger på

undersøgelsen, tilgængeligt her:

https://documents-dds-

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N21/061/72/PDF/N2106172.pdf?OpenEle

ment

2/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

UNDERVISNINGSINDHOLDET BØR VÆRE BREDT OG

INKLUDERE LGBT+-PERSONER

Som udkastet til lovforslaget er formuleret, skal den obligatoriske

seksualundervisning tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og

indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.

Det fremgår desuden af udkastet, at eleverne vil skulle stifte

bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention og

seksuelt overførte sygdomme i seksualundervisningen. Derudover vil

den enkelte institution have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så

den passer til de lokale forhold (udkastets side 6 og 12).

Instituttet finder, at lovudkastet giver en for snæver afgrænsning af

området for undervisningen. Det er instituttets opfattelse, at

seksualundervisningen også bør adressere kønnede og seksuelle

normer i en bredere forstand, for eksempel ved at sikre, at også LGBT+-

personers erfaringer og forhold inddrages i undervisningen.

En mangfoldig seksualundervisning, der inkluderer forskellige seksuelle

orienteringer og kønsidentiteter, vil kunne bidrage til, at eleverne får

fordomsfri viden om forskellige grupper, også selvom de ikke konkret

efterspørger det eller selv identificerer sig med disse forskellige

grupper. Det vil kunne være med til at forebygge stereotyper,

forskelsbehandling og chikane af LGBT+-personer.

Instituttet bemærker, at LGBT+-personer er særligt udsatte for

diskrimination, had, chikane og vold på baggrund af deres kønsidentitet

og/eller seksualitet både i skolen

og i samfundet mere generelt.

LGBT+ Danmark og lgbt+ ungdom, ’Stop diskrimination i skolen:

LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen’, 2021, tilgængelig her:

https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2021/06/Stop-diskrimination-i-

skolen-2021.pdf.

Greve, J., Østergaard, S. V., Andersen, M., & Thomsen, M. K. (2022).

Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og

samfundsdeltagelse. VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd, tilgængelig her:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/kortlaegning-af-homo-og-

biseksuelles-samt-transpersoners-levevilkaar-og-samfundsdeltagelse-

18049/;

Algren, M. H., & Laursen, B. (2021). Vold og overgreb i Danmark

2021. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, tilgængelig her:

https://www.trm.dk/media/hwshtxx3/vold-og-overgreb-i-danmark-

2021_final.pdf;

ALS Research, ’Undersøgelse af udfordringer og stigma i

forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark’, 2020, tilgængelig her:

https://lgbt.dk/wpcontent/uploads/2021/10/udfordringer_og_stigma_i

ft_at_have_lgbti-identitet.pdf;

Institut for Menneskerettigheder, ’Had

3/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Instituttet anbefaler derfor, at lovforslaget får en mere præcis og

bredere beskrivelse af seksualundervisningens område og indhold, der

blandt andet sikrer, at LGBT+-personers erfaringer og perspektiver

bliver inkluderet i undervisningen.

Det er oplagt, at en bred og mangfoldig tilrettelæggelse af

undervisningen kan sikres gennem det vejledende

inspirationsmateriale, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

udarbejder til brug for undervisningen. Seksualundervisningens område

og indhold bør imidlertid beskrives klarere i den overordnede

lovgivningsramme for undervisningen, idet de enkelte

uddannelsesinstitutioner kan få udfordringer med at tilrettelægge en

kvalitativt tilfredsstillende indsats. Instituttet anbefaler derfor, at der

udvikles en mere detaljeret og præcis rammebeskrivelse.

UNDERVISERKOMPETENCER SKAL STYRKES

Det er et positivt skridt, at der indføres obligatorisk seksualundervisning

på gymnasieuddannelserne, og at der samtidig sikres udvikling af nyt

inspirationsmateriale til undervisningen. Det er dog instituttets

opfattelse, at lovinitiativet mangler at forholde sig til, hvordan

undervisere og fagpersoner på de gymnasiale uddannelser sikres de

fornødne både faglige og pædagogiske kompetencer til at varetage

undervisningen og dialogen med eleverne om de forskellige emner.

Selv om de enkelte uddannelsesinstitutioner, der som nævnt får frihed

til selv at tilrettelægge indsatsen tilpasset lokale forhold, vælger at lade

eksterne undervisere varetage seksualundervisningen, vil det stadig

være relevant, at undervisere og fagpersoner på uddannelserne har en

grundlæggende viden om området, idet et chikanefrit miljø og en tryg

og åben dialog om seksualitet og digitale krænkelser kan have stor

betydning for elevernes generelle trivsel på uddannelserne.

En større evaluering af grundskolens seksualundervisningsindsats fra

2019 viste, at der både er uklarhed om ansvarsfordelingen i forhold til

undervisningen og store udfordringer med at få prioriteret sundheds-

og seksualundervisningen og familiekundskab i grundskolen. Eleverne

pegede blandt andet på, at undervisningen var utilstrækkelig i forhold

til emner som rettigheder, normer, mangfoldighed, reproduktion og

seksualitet samt seksuel sundhed.

Erfaringerne fra

mod minoriteter. Fortællinger om had i hverdagen’, 2022, tilgængelig

her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/had-mod-minoriteter.

Als Research, ’Evaluering af sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab’, 2019, tilgængelig her:

https://www.uvm.dk/-

4/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

seksualundervisningen i grundskolen viser, at en obligatorisk lovramme

om undervisningen ikke er nok til at sikre kvalificeret undervisning på

området. Der er også brug for at sikre en tydelig ansvarsfordeling og

styrke undervisere og fagpersoners faglige og pædagogiske

kompetencer til at varetage undervisningen og dialogen med unge.

Instituttet anbefaler derfor, at regeringen afsætter midler til

uddannelse og efteruddannelse i emner som seksualitet, køn,

rettigheder, diskrimination, trivsel, seksualpædagogik målrettet

undervisere og fagpersoner, der skal varetage undervisningen i

seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

INSPIRATIONSMATERIALET BØR SÆTTE FOKUS PÅ

RETTIGHEDER OG LIGESTILLING, SAMTYKKE OG DIGITALE

KRÆNKELSER

Instituttet finder det positivt, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

tager initiativ til at udvikle vejledende inspirationsmaterialer til at

understøtte den obligatoriske seksualundervisning på de gymnasiale

uddannelser.

Som allerede nævnt, mener instituttet, at den obligatoriske

seksualundervisning på gymnasierne bør have et rettighedsbaseret og

antidiskriminatorisk udgangspunkt. Dette bør afspejles i det vejledende

inspirationsmateriale, så undervisningsmaterialerne understøtter unges

menneskerettigheder, herunder også styrker deres kendskab til

menneskerettighederne, samt styrker ligestillingen mellem kønnene og

LGBT+-personers og andre udsatte gruppers rettigheder.

Derudover bemærker instituttet, at der er behov for, at det vejledende

inspirationsmateriale sætter fokus på temaerne om samtykke og

grænser samt digitale krænkelser.

Med indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i

Danmark er det særlig vigtigt, at undervisningsmaterialerne styrker

unges refleksioner om samtykke og grænser og skærper deres blik for

kønnede normer og stereotyper i forbindelse med seksuelle relationer.

Undervisningen om disse emner vil kunne bidrage til at fremme

/media/filer/uvm/aktuelt/pdf-19/190107-als-research-evaluering-af-

ssf.pdf.

Mastrigt, S et al. (2021): ’Unges stereotype holdninger til voldtægt’,

Aarhus Universitet og Det Kriminalpræventive Råd, tilgængeligt her:

https://dkr.dk/Media/637741304725141286/Van%20Mastrigt,%20Hart

mann%20(2021).%20Unges%20Stereotype%20Holdninger%20til%20Vol

dt%c3%a6gt.pdf

5/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ligestilling mellem kønnene og modvirke til forskelsbehandling, seksuel

chikane og seksuelle overgreb blandt unge.

Hadefulde kommentarer og trusler og chikane online er et alvorligt og

stigende problem, der især rammer unge.

Unge er også udsat for

digitale krænkelser, når de går på en ungdomsuddannelse. Der har også

været en række sager om seksuelle krænkelser via internettet blandt

unge, herunder den såkaldte ’Umbrella-sag’.

Der er behov for at styrke

unges digitale dannelse og forståelse af digitale krænkelser, hvilket vil

være et oplagt emne i seksualundervisningen på ungdomsuddannelser.

Instituttet anbefaler derfor, at rettigheds- og ligestillingsperspektiverne

skrives ind i det vejledende inspirationsmateriale fra Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet, og at digitale krænkelser indgår som et

selvstændigt fokusområde.

KRAVET OM OBLIGATORISK SEKSUALUNDERVISNING BØR

OGSÅ OMFATTE ERHVERVSUDDANNELSERNE

Erhvervsuddannelserne (Eud/Eux) udgør sammen med de gymnasiale

uddannelser de to største spor af ungdomsuddannelser i Danmark. En

stor del af de unge, som ikke tager en gymnasial uddannelse, går på

erhvervsuddannelserne. Instituttet anbefaler derfor, at regeringen

tager initiativ til at indføre obligatorisk seksualundervisning på

erhvervsuddannelserne.

Instituttet har tidligere sat fokus på, at der er store udfordringer med

seksuel chikane, sexisme og kønsstereotype opfattelser på

erhvervsuddannelserne og i de erhverv, som erhvervsuddannelserne

uddanner til.

Derudover viser trivselsmålinger fra 2021, at der er

Institut for Menneskerettigheder, ’Hadefulde ytringer på Facebook’,

2017, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-

ytringer-paa-facebook;

Institut for Menneskerettigheder, ’Den

offentlige debat på Facebook. En undersøgelse af danskernes

debatadfærd’, 2022, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/offentlige-debat-paa-facebook-

undersoegelse-danskernes-debatadfaerd.

Se hertil blandt andre UfR 2019.1232 H.

Institut for Menneskerettigheder, ’ Skæv kønsfordeling på

erhvervsuddannelserne skaber frafald og mistrivsel blandt elever’,

2020, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/nyheder/skaev-

koensfordeling-paa-erhvervsuddannelserne-skaber-frafald-mistrivsel-

blandt-elever;

Institut for Menneskerettigheder, ’Hver femte elev i

hotel- og restaurationsbranchen udsat for sexchikane’, 2019,

6/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

problemer med seksuel chikane på erhvervsskolerne, særligt rettet mod

yngre kvinder.

Det er instituttets vurdering, at eleverne på erhvervsuddannelserne har

mindst lige så stort behov for seksualundervisning som eleverne på

gymnasierne. Instituttet vil samtidig anbefale, at regeringen tager

tilsvarende initiativer til at sikre obligatorisk seksualundervisning på den

Forberedende Grunduddannelse (FGU) og på Ungdomsuddannelsen for

unge med særlige behov (STU).

Med venlig hilsen

Morten Emmerik Wøldike

TEAMLEDER

tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/nyheder/hver-femte-elev-

hotel-restaurationsbranchen-udsat-sexchikane.

Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatisk om

elevtrivsel. Tilgængelig her:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/28.aspx.

7/7

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation høringssvar -

lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af

lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) kvitterer for

høringen, og har følgende bemærkninger:

Elevorganisationerne vil på det allerkraftigste rose beslutningen, om at gøre

seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Vi anser god

seksualundervisning, som en essentiel hjørnesten for folkesundheden, elevers trivsel

og for vores institutioners almendannende karakter.

Vi ser desuden meget positivt på fremhævelsen af eleverne og deres ønsker i

motivationen for lovgivningen. Dette ses specielt i forhold til forligskredsens fokus på

samtykke og grænser, som er blevet kraftigt efterspurgt af elever og

elevorganisationerne. Det er et stærkt signal til ungdommen om, at man tager vores

stemme seriøst og vores organisationer står fortsat til rådighed for at sikre en effektiv

implementering af lovgivningen.

Når dette er sagt, er vi bekymrede for at manglende strukturelle tiltag kan gøre det

problematisk at indfri ambitionerne, som blev præsenteret af forligskredsen.

Manglende timetal:

Det er et klart ønske fra elevorganisationerne, at der sættes en nedre grænse for, hvor

mange timer, seksualundervisningen skal udføres. Da seksualundervisningen skal

indgå i de tværgående aktiviteter, hvor der er mange andre faglige mål, der skal

opnås, er vi bekymrede for, at seksualundervisningen på nogle institutioner vil blive

underprioriteret. Vi er bekymrede for, at dette vil resultere i en stor variation af

kvaliteten på tværs af landet. Dette vil risikere at skade både den nationale

kvalitetsstandard, og elevernes mulighed for at omgå sig i verdenen.

Facilitering af seksualundervisning:

Vi støtter op om, at der er en høj grad af lokal selvbestemmelse, når

seksualundervisningen skal tilrettelægges på institutionerne. Vi mener, at dette lader

institutionerne justere undervisningen efter lokale forudsætninger og behov.

Vi er dog bekymrede for, at institutionerne ikke har fået de nødvendige ressourcer til

at organisere undervisningen.

På trods af, at der i aftaleteksten fra forligskredsen står, at undervisningen kan

faciliteres af eksterne undervisere, er der ikke afsat flere midler til institutionerne.

Pengene skal altså findes i institutionens nuværende budgetter. Det betyder i praksis,

at det kun er rigere institutioner, der har adgang til eksterne undervisere.

Hvis en skole derimod ønsker, at undervisningen skal faciliteres af de fastansatte

undervisere, er der endnu ikke udviklet nogen planer eller udbud for efteruddannelse

med fokus på seksualundervisning. Vi frygter, at det vil betyde, at undervisningen på

L 101 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

skoler, der underprioriterer seksualundervisning, eller skoler med lærermangel, vil

blive faciliteret af undervisere uden de rette kompetencer.

Vi anbefaler, at der stilles en form for minimumskrav til underviserkompetencer, og

at der arbejdes systematisk med, at gymnasier i hele landet får mulighed for at

udbyde seksualundervisning af høj kvalitet.

Læringsmål

Vi anser det som bekymrende, at der mangler klare læringsmål for

seksualundervisningen. Vi frygter, at det vil svække ministeriets mulighed for at sikre

kvaliteten af uddannelsen, hvis institutionerne har for løse rammer. Det gør det

desuden problematisk for elever at klage om undervisningen for eksempelvis deres

institutionsleder eller skolebestyrelse, hvis der ikke er konkrete mål, de kan påvise at

institutionen ikke opnår.

Inklusion af kønsidentiteter i seksualundervisning

Derudover vil vi gerne have afklaret brugen af ordet “seksualitet” i høringen. Det står

for os uklart, hvorvidt kønsidentiteter er underforstået som et delelement af

seksualitet, eller om elever ikke skal have undervisning i kønsidentiteter.

Hvis kønsidentiteter indgår i ministeriets forståelse af seksualitet, ville vi anbefale, at

kønsidentitet bliver skrevet eksplicit frem i fremtidig kommunikation.

Seksualundervisning på erhvervsuddannelserne

Det er fortsat et ønske fra elevorganisationerne, at der indføres seksualundervisning

på erhvervsuddannelserne. Vi anser den viden man tilegner sig af

seksualundervisning som essentiel for at omgå sig i verdenen. God

seksualundervisning bør derfor være tilgængelig for alle unge mennesker, uanset

deres uddannelse.

Evaluering af seksualundervisning

Vi ønsker tilmed en særskilt evaluering af seksualundervisningen, for at vurdere

kvaliteten af indsatsen. Evalueringen skal være med til at sikre, at undervisningen

lever op til målet og at der er en sammenlignelig kvalitet i hele landet.

Med venlig hilsen

Madeleine Steenberg Williams

Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Oliver Gabrielsen

Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Julie K. Madsen

Forkvinde, Erhvervsskolernes Elevorganisation