L 100 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 100 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2023

Sags nr.: 22/15712

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Permanetgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanetgørelse af forsøg med in-

ternationale udskolingslinjer) har i perioden fra den 23. september 2022 til den 5. oktober 2022

været i ekstern høring hos 89 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på

Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 14 af de hørte myndigheder og organisationer. Otte høringssvar

indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og or-

ganisationer der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer af lovudkastet.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Det gør sig gældende

for Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Frie Skolers Lærerforening,

Friskolerne, KL og Skolelederforeningen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1. Internationale udskolingslinjer

4.1.1. Om muligheden for internationale linjer på fri- og privatskoler

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier ønsker, at alle børn og unge i Danmark får

samme muligheder for faglig udvikling og trivsel. Foreningen stiller sig derfor kritisk over for, at

forslaget om en permanentgørelse af internationale udskolingslinjer ikke også indebærer en æn-

dring i lov om friskoler og private grundskoler. Får de frie grundskoler ikke samme muligheder,

som folkeskolerne får med lovforslaget, har folkeskolerne i denne kontekst mere frihed til at til-

byde et anderledes undervisningstilbud for elevene, end de frie grundskoler har.

L 100 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2023

Sags nr.: 22/15712

Frie Skolers Lærerforening hilser forslaget velkomment, men har samtidig en forventning om, at

frie grundskoler får samme mulighed. Foreningen bakker op om en stærk folkeskole og om en

friere folkeskole. Muligheden for at fravige forudsætningen om, at undervisningssproget er dansk,

bør ifølge foreningen tilfalde alle grundskoler. Derfor henstiller foreningen til, at samme lovæn-

dring indarbejdes i friskoleloven.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Lovforslaget har til formål at permanentgøre en forsøgsordning med internationale udskolingslin-

jer i folkeskolen, hvorfor forslaget er afgrænset hertil.

Ministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at det allerede i dag er muligt for fri- og privatskoler

at oprette internationale grundskoletilbud. Sådanne tilbud kan efter friskoleloven oprettes som

selvstændige frie grundskoler eller som afdelinger af en fri grundskole. Der er også mulighed for,

at et grundskoletilbud kan oprettes som en filial af en international skole.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.2. Andet

Danske Gymnasier støtter lovforslaget i lyset af forsøgsevalueringen, der sandsynliggør, at de del-

tagende elevers engelskkundskaber og trivsel er påvirket i positiv retning. Danske Gymnasier an-

befaler, at ordningen følges nøje og evalueres med henblik på at se en varig positiv effekt af ord-

ningens samlede formål om at bidrage til elevernes faglige kompetencer, lyst til at lære, trivsel, al-

sidig udvikling og uddannelsesparathed.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Børne- og Undervisningsministeriet følger generelt med i, om lovgivningen inden for ministeriets

område virker efter hensigten, herunder om lovgivningen er hensigtsmæssig. Ministeriet vil frem-

over også have fokus på, om de nye regler om muligheden for at oprette internationale udsko-

lingslinjer får den tilsigtede virkning.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Danske Professionshøjskoler vurderer med udgangspunkt i dansk og canadisk sprogforskning, at

der er risiko for et lavere læringsudbytte i undervisningen på de internationale udskolingslinjer,

når eleverne i et vist omfang undervises på et sprog, de ikke er tilstrækkeligt fortrolige med. For-

eningen anfører derudover, at undervisningen desuden kræver undervisere, som har et højt fagligt

niveau i engelsk både generelt og i den faglighed, der skal undervises i. Foreningen foreslår, at

muligheden for at oprette internationale udskolingslinjer begrænses til enkelte folkeskoler, hvor

der er gode begrundelser for det.

Skolelederforeningen er positiv over for, at alle folkeskoler nu får mulighed for at etablere inter-

nationale udskolingslinjer, hvilket giver større frihed og mere fleksibilitet for folkeskolerne. Skole-

lederforeningen har dog en opmærksomhed på, hvorvidt alle skoler har adgang til eller mulighed

for at rekruttere naturfaglige lærere med undervisningskompetence i engelsk, set i lyset af natio-

nale såvel som lokale rekrutteringsudfordringer. Derudover bør der efter Skolelederforeningens

opfattelse også være opmærksomhed på udviklingen i niveauet af dansksproglige kompetencer på

L 100 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2023

Sags nr.: 22/15712

skoler med internationale udskolingslinjer, når der undervises i engelsk i op til 50 pct. af undervis-

ningstiden. Endelig anfører foreningen, at den kan have en bekymring for vilkårene omkring 2.

fremmedsprog i folkeskolen, da der kan ske en yderligere skævvridning mellem sprogfagene ved

en øget fokusering på og brug af engelsk som undervisningssprog.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Den foreslåede mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer er en mulighed og ikke et

krav for de skoler, der har forudsætningerne herfor, herunder de rette lærerkompetencer.

Ministeriet skal derudover bemærke, at det efter forslaget vil være en forudsætning, at der under-

vises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne får tilstrækkelige forudsætninger for at af-

lægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed

for at begynde på en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at

indholdet i alle fag – også øvrige sprogfag – følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL bakker op om forslaget om at permanentgøre forsøget med internationale udskolingslinjer og

anfører, at det er positivt, at mulighederne udbredes til alle skoler og permanentgøres. KL anfører

endvidere, at de nuværende bindinger på praktiske/musiske valgfag bør fjernes, så kommunerne

generelt får mulighed for at tone skolerne til bestemte profiler eller udskolingslinjer til gavn for

eleverne. Det vil give større fleksibilitet i undervisningen til gavn for elevernes motivation og

samtidig øge elevernes kendskab til mulige uddannelsesmuligheder.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger

Nærværende lovforslag omhandler permanentgørelse af en forsøgsordning med internationale

udskolingslinjer i folkeskolen. Et forslag om at ændre på reglerne om de praktiske/musiske valg-

fag falder uden for rammerne af lovforslaget, og bemærkningerne har derfor ikke givet anledning

til ændringer i lovforslaget.