Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. 2022-23 (2. samling)
L 10 Bilag 6
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 10
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. den 21.
december 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå
2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om,
at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det
kan vedtages ved 3. behandling.
2. Ændringsforslag
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet 8
ændringsforslag til lovforslaget.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (ALT) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er af
den klare opfattelse, at dansk landbrug befinder sig i en
udfordrende brydningstid med stigende energiudgifter, sti-
gende renteudgifter og ligeledes en ny SVM-regering, der
trods DD�½s advarsler vil indføre en ny CO
2
-afgift på dansk
landbrugsproduktion – en afgift, som vil gøre udenlandske
landbrugsvarer mere økonomisk attraktive end tilsvarende
danskproducerede produkter. Ligeledes vil en ny CO
2
-afgift
medføre betydelige tab af danske arbejdspladser, primært i
landets landdistrikter og tilhørende tabt konkurrenceevne.
På den baggrund er det vigtigt, at vi ikke forværrer situa-
tionen yderligere. DD stemmer for lovforslaget, da det er
afgørende, at vi ikke stiller danske landmænd i en position,
hvor de måske ikke vil kunne få adgang til en række af de
udbetalingsordninger, der er målrettet landbruget. Samtidig
mener DD, at det er vigtigt, at vi i Danmark lever op til de
forordninger, vi er forpligtet til at leve op til. Endelig mener
DD, at der indtil nu er sket for lidt i forhold til de udtagnin-
ger af lavbundsjorder, som blev aftalt for længe siden, og
som er nødvendige, hvis vi skal nå vores reduktionsmål. Så
DD bakker op om, at ministeren kan gennemføre projekter
med udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, og noterer os
i øvrigt den vedtagne solnedgangsklausul omkring udløb af
ministerens udvidede kompetenceperiode frem til den 1. juli
2023.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF
grundlæggende er modstander af den fælles europæiske
landbrugspolitik. DF mener, at landbrugsstøtten gradvis bør
afskaffes. Da der ikke længere er behov for den, er det
uhensigtsmæssigt at bruge så mange penge på det. Samtidig
forvrider landbrugsstøtten markedskræfterne.
Når DF alligevel kan støtte lovforslaget, skyldes det, at
der er tale om et forslag, der skal samle det lovgrundlag,
som supplerer den Europæiske Unions forordninger om den
fælles landbrugspolitik i én ny hovedlov, der udformes som
en bemyndigelseslov. Videre skal lovforslaget sikre hjemmel
til udmøntning af »Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug«, som et bredt flertal i Folketinget, herunder DF, blev
enig om i oktober 2021. Således bør danske landmænd,
AX028236