Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt
2689951_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. april 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.:
2763106
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at
bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan et forbud i grundskolen mod det islamiske tørklæde konkret strider imod grundloven
Spørgsmål nr. 3
Integrationsudvalg:
(B
8)
fra
Folketingets
Udlændinge-
og
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
mod det islamiske tørklæde konkret strider imod Grundloven?”
Svar:
1.
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende
ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som strider imod
sædeligheden eller den offentlige orden.”
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen
omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske
handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a.
Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),
side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),
Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-,
forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret
fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse
samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet
lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer
for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den
offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den
er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning
til religiøse samfund, hvis denne indgriben
–
alene
–
er begrundet i en
afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan.
Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre
lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til
hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i
Side 2/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan et forbud i grundskolen mod det islamiske tørklæde konkret strider imod grundloven
varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den
offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at
være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med Kommentarer (2015), side 408f.
2.
Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen
kan på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig
opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
Bestemmelsen udtrykker således et forbud mod diskrimination på
grund af bl.a. trosbekendelse, for så vidt angår adgangen til nydelse af
borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal
ikke forstås snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som
indirekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved,
at der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte
diskrimination er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres
på grund af trosbekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje
forbundet hermed, at der rent faktisk sker det samme.
Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at
lovgivningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede
undtagelser fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen
m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 416f.
3.
En ordning, der går ud på at forbyde det muslimske tørklæde i
grundskolen, vurderes ikke at rette sig mod gudsdyrkelsen som sådan,
og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at
grundlovens § 67 ikke vil være til hinder for en sådan ordning.
For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering,
at det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at
indføre et sådant forbud i grundskolen, hvis forbuddet alene retter sig
mod brug af muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler
el.lign., som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse
tilhørsforhold eller overbevisning mv.
Side 3/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan et forbud i grundskolen mod det islamiske tørklæde konkret strider imod grundloven
Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning,
hvorefter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde,
der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den
pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller
om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i
øvrigt. Det blev i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen
vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70,
idet bestemmelsen omfatter alle religiøse tilhørsforhold og
meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet
bestemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre
dommeres neutrale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L
98 af 19. december 2008, pkt. 5.1.
Det er på ovenstående baggrund Justitsministeriets vurdering, at der
inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at
udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på
politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger i grundskolen.
Der henvises for så vidt angår forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod
at bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).
Side 4/4