B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om artiklen Tørklædeforbud vil kræve rigtig tunge argumenter fra Folkeskolen.dk, og om et forbud mod ikkespecifikke religiøse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at få gennemført

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. april 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher

Sagsnr.: 2023-0038-0055

Dok.:

2763212

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære

islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om artiklen Tørklædeforbud vil kræve rigtig tunge argumenter fra Folkeskolen.dk, og om et forbud mod ikkespecifikke religiøse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at få gennemført

Spørgsmål nr. 10 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg:

”Vil

ministeren kommentere

artiklen ”Tørklædeforbud vil

kræve rigtig tunge argumenter” fra Folkeskolen.dk den 25. au-

gust 2022, hvor professor i forfatningsret ved Københavns Uni-

versitet, Jens Elo Rytter, udtaler sig, herunder følgende passage:

”Som udgangspunkt er det diskrimination

at forbyde bestemte

religioners symboler, siger professor Jens Elo Rytter. Så hvis

man vil forlange, at muslimske piger skal tage tørklædet af i

skolen, skal argumenterne være stærke. I og med at det er en

skik eller praksis, der er knyttet til den muslimske religion, bli-

ver det en begrænsning i religionsudøvelsen. Det vil som ud-

gangspunkt være diskriminerende, hvis man udelukker en be-

stemt religions symboler. Hvorfor må der så godt være jødiske

eller kristne symboler tilbage? Det er forskelsbehandling, og det

kræver rigtig gode argumenter, hvis man skal retfærdiggøre,

hvorfor en gruppes symboler skal forbydes fremfor andre. Be-

grundelsen ville ifølge juraprofessoren skulle findes i, at tørklæ-

det er et udtryk for social kontrol. At det er kvindeundertryk-

kende.”, og vil ministeren samtidig –

i lyset af professorens ud-

talelser

–

redegøre for, om et forbud for ikke-specifikke religi-

øse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at

få gennemført?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 6.3 i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,

ønsker regeringen et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som sam-

fund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrer-

baggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.

Som udlændinge- og integrationsministeren endvidere gav udtryk for i for-

bindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget er det en prioritet for

regeringen, at der er så god hjælp som muligt til de piger og kvinder, der

oplever negativ social kontrol.

Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 3 og 5 fra

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vedrørende forslag til fol-

ketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære

islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).

Side 2/2