Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt
2698760_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 til B 8 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 8:
Vil ministeren oplyse, hvordan Frankrigs forbud mod religiøse symboler i folkesko-
len i detaljen er indrettet, herunder hvad det omfatter, for hvem det gælder, samt
hvordan det har kunne indføres, uden at det strider imod EMRK?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Udenrigsministeriet, jf. nedenfor.
”Den danske ambassade i Paris har anmodet de franske myndighe-
der om at oplyse, hvordan Frankrigs forbud mod religiøse symboler
i folkeskolen i detaljen er indrettet, herunder hvad det omfatter,
for hvem det gælder, samt hvordan det har kunne indføres, uden
at det strider imod EMRK. Ambassaden har modtaget følgende
svar:
Frankrig har med lov 2004-228 af 15. marts 2004 indført følgende
bestemmelse (art. L. 141-5-1) i undervisningsloven:
I offentlige grundskoler og gymnasier er det forbudt at bære
symboler eller påklædning, hvormed eleverne demonstrativt
(fransk:
ostensiblement)
giver udtryk for et religiøst tilhørsfor-
hold. I henhold til det interne reglement skal der være en dia-
log med eleven, inden der iværksættes en disciplinærproce-
dure.
28. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Til loven er knyttet cirkulære af 18. maj 2004, hvori følgende præ-
ciseres:
Side
1/4
B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil oplyse, hvordan Frankrigs forbud mod religiøse symboler i folkeskolen i detaljen er indrettet
de symboler eller beklædningsgenstande, der er omfattet, er
dem, som umiddelbart kan genkendes som havende et religi-
øst tilhørsforhold, såsom det islamiske slør (uanset hvad det
benævnes), kippa eller et kors af åbenbart overdreven stør-
relse. Loven er udformet sådan, at den kan anvendes i forhold
til alle religioner, og at den kan omfatte alle symboler, herun-
der forsøg på at omgå loven.
loven stiller ikke spørgsmålstegn ved elevernes ret til at bære
diskrete religiøse symboler. Den forbyder ikke genstande eller
beklædning, som almindeligvis bæres af eleverne uden nogen
religiøs betydning. Omvendt tillader loven ikke, at en elev til-
lægger sin påklædning en religiøs karakter og bruger dette
som undskyldning for ikke at overholde de regler, der gælder
for elevernes påklædning i skolen.
lovens anvendelsesområde er begrænset til elever i offentlige
gymnasie- og grundskoler. Loven vedrører således ikke private
skoler og uddannelsesinstitutioner, som er frit stillet til at ac-
ceptere eller regulere bæring af iøjnefaldende symboler eller
påklædning, og heller ikke offentlige videregående uddannel-
sesinstitutioner. Tilsvarende omfatter den ikke lærere eller an-
dre ansatte på skolerne, som i forvejen er underlagt en streng
neutralitetspligt, der forbyder dem at bære tegn på religiøst
tilhørsforhold, også selv om de er diskrete.
Herudover indeholder cirkulæret procedureregler for den dialog-
fase, der skal gennemføres, inden skolen kan skride til en discipli-
nær proces.
Det franske ministerium for uddannelse og ungdom har tillige ud-
arbejdet en vejledning til det såkaldte ”Akademiske Team for Repu-
blikkens Værdier” til brug for deres bistand til skolelederes håndte-
ring af overtrædelser af art. L. 141-5-1. Vejledningens formål er
både at skabe klarhed omkring art. L. 141-5-1 og ensrette skolele-
dernes indsats mod overtrædelser på tværs af hele landet.
”Sekularisme i skolen” (fransk:
La laïcité à l’école)
er et reference-
værktøj udarbejdet af undervisningsministeriet til brug for akade-
miske teams, skoler og institutioner. Det indeholder juridisk ana-
lyse, praktiske informationer samt pædagogiske og didaktiske råd
om hvordan princippet om sekularisme respekteres af bl.a. elever,
personale og forældre. Artikel 3 omhandler identifikation af sym-
boler og beklædning, hvormed eleverne demonstrativt manifeste-
rer et religiøst tilhørsforhold.
Side
2/4
B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil oplyse, hvordan Frankrigs forbud mod religiøse symboler i folkeskolen i detaljen er indrettet
Udtalelser af det franske Statsråd
Det franske Statsråd har den 5. december 2007 i to konkrete sager
fastslået, at mens elever kan bære diskrete religiøse symboler, in-
debærer loven dels forbud mod symboler eller beklædning (som is-
lamisk slør, kippa eller et stort kors) der alene ved at blive båret af
eleven demonstrativt viser et religiøst tilhørsforhold, dels forbud
mod symboler eller beklædning, der ikke alene ved at blive båret,
men gennem elevens opførsel, demonstrativt viser et religiøst til-
hørsforhold. Det var således ifølge Statsrådet korrekt, at skoler
havde bortvist elever for at bære hhv. bandana og sikh-undertur-
ban.
Sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afviste den
30. juni 2009 som åbenlyst ubegrundede en række sager mod
Frankrig: Aktas v. France (no. 43563/08), Bayrak v. France (no.
14308/08), Gamaleddyn v. France (no. 18527/08), Ghazal v. France
(no. 29134/08), J. Singh v. France (no. 25463/08) and R. Singh v.
France (no. 27561/08). Sagerne omhandlede elever, der var blevet
bortvist fra deres skoler for at bære demonstrative symboler på re-
ligiøst tilhørsforhold, jf. artikel L. 141-5-1. Eleverne havde båret
hhv. hårtørklæde/hat og sikh-underturban.
EMD vurderede de forskellige klager baseret på påstande om be-
grænsning af religions- og trosfriheden, jf. Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK) art. 9. Domstolen fandt, at bort-
visningen udgjorde en begrænsning i elevernes frihed til at manife-
stere deres religion. Domstolen pegede på, at bortvisningen kunne
forklares med behovet for at beskytte andres rettigheder og frihe-
der samt den offentlige orden, snarere end ved nogen modstand
mod elevernes religiøse overbevisning. Domstolen understregede
betydningen af statens rolle som den neutrale og upartiske organi-
sator af udøvelsen af forskellige religioner og overbevisninger. For-
buddet mod alle demonstrative religiøse symboler i alle klasser i
statslige skoler var baseret på det forfatningsretlige princip om se-
kularisme. Domstolen var enig med Frankrig i, at den permanente
anvendelse af alternativ hovedbeklædning også indebar en mani-
festation af religiøst tilhørsforhold. Den pegede på, at L. 141-5-1
også omfattede forsøg på at omgå loven. For så vidt angik konse-
kvensen i form af endelig bortvisning var det ikke en disproportio-
nal straf, da eleverne stadig havde mulighed for at fortsætte deres
skolegang gennem korrespondancekurser. Myndighedernes ind-
greb over for elevernes frihed til at manifestere deres religion var
derfor berettiget og proportionel i forhold til det forfulgte mål. Som
en konsekvens afviste Domstolen klagerne under EMRK art. 9 som
åbenlyst ubegrundede.
Side
3/4
B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil oplyse, hvordan Frankrigs forbud mod religiøse symboler i folkeskolen i detaljen er indrettet
Andre udtalelser relateret til Frankrigs internationale forpligtelser
Lovgivningen er blevet kritiseret af FN’s særlige rapportør om reli-
gions- og trosfrihed Asma Jahangir i 2004 (dokument nr. A/59/366)
og af FN’s menneskerettighedsråd i 2012 (Human Rights Commit-
tee Communication No. 1852/2008. Views adopted by the Commit-
tee at its 106th session 15 October-2 November 2012).”
Jeg skal afslutningsvist bemærke, at jeg under førstebehandlingen gav udtryk for,
at det franske forbud indebærer, at elever ikke må iføre sig fx en Christianiatrøje
eller et lille kors om halsen. Jeg vil på baggrund af ovenstående bidrag gerne præ-
cisere min udtalelse, da jeg kan forstå, at elever på franske skoler gerne må iføre
sig både en Christianiatrøje og diskrete religiøse symboler.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
4/4