Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 32
Offentligt
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Udlændinge- og Integrationsudvalget har ved brev af 17. april 2023 vedrø-
rende forslag til folketingsbeslutning om at forbyde at opføre stormoskéer (B
32
–
spørgsmål 4) efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF) bedt om min
besvarelse af spørgsmålet:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang forslaget er i strid med Danmarks
internationale forpligtelser?”
Svar:
Jeg har til brug for bevarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race,
farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national
eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, for-
mueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Den opregnede li-
ste af diskriminationsgrunde er ikke udtømmende.
Bestemmelsen omfatter efter Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols (Domstolen) praksis såvel direkte som indirekte
forskelsbehandling.
Som det fremgår af bestemmelsen, gælder forbuddet mod diskri-
mination alene forskelsbehandling for så vidt angår rettigheder
og friheder, der er anerkendt efter EMRK. Det er ikke et krav, at
der foreligger en krænkelse af øvrige materielle bestemmelser i
konventionen, og det er uden betydning, om den påståede diskri-
mination vedrører rettigheder, som ikke kræves efter konventio-
nen, men som staten frivilligt vælger at yde. Efter Domstolens
praksis er det derudover afgørende for, om der foreligger en
krænkelse af bestemmelsen, at der er tale om forskelsbehandling
i sammenlignelige situationer, og om der er en objektiv og rimelig
begrundelse for forskelsbehandlingen, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere
(2023), s. 1279 ff.
Retten til at anvende bygninger og lokaler til religiøse formål må
efter Justitsministeriets vurdering anses for at være omfattet af
EMRK artikel 9 om beskyttelse af bl.a. religionsfrihed, og EMRK
artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 kunne finde an-
vendelse på forskelsbehandling i relation hertil.
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 289123
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 15. maj 2023