Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 30
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 22. februar 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B 30, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren garantere, at Danmark ikke kommer til at sende tropper
til eksempelvis tidligere franske kolonier i Afrika gennem sikkerheds-
samarbejdet i EU?
Svar:
Danmark kan vælge at deltage i de militære missioner, som giver me-
ning for Danmark. Det gælder også i EU. Blandt EU-landene kan der
være forskellige syn på, hvor der er behov for militære indsatser. Så-
danne forskelle findes også i NATO og FN.
Det følger desuden af grundlovens § 19, stk. 2, at regeringen, bortset
fra tilfælde af selvforsvar, ikke uden Folketingets samtykke kan an-
vende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Såfremt regerin-
gen ønsker at udsende danske styrker med mandat til at anvende mili-
tære magtmidler mod en fremmed stat, vil det derfor kræve Folketin-
gets forudgående samtykke.
Dato: 15. marts 2023
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TEUK
2023/001790
510222
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1