Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18
Offentligt
2720087_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-0035-0338
2860192
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A
fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Samrådsspørgsmål A:
Vil ministeren redegøre for sikkerhedsvurderingen vedrørende beslut-
ningsforslag nr. B 18 om at opdatere skolesikkerhedsberedskabspla-
nerne og udarbejde undervisningsforløb om Muhammedkrisen til
brug i undervisningen i folkeskolen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD), Helena Art-
mann Andresen (LA), Jacob Mark (SF), Lise Bertelsen (KF), Mette
Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF) og Kim Ed-
berg Andersen (NB).
Side 1/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Regeringen tager beslutningsforslag B 18 om undervis-
ning i Muhammedkrisen meget alvorligt.
Jeg har – ligesom børne- og undervisningsministeren –
stor forståelse for forslagets hensigt. Lærere i danske
skoler skal kunne undervise i ethvert emne, som er fag-
ligt relevant at undervise i. Det gælder også i forhold til
Muhammedkrisen, herunder muligheden for at vise
muhammedtegningerne i undervisningen.
Udfordringen er, at der er nogle, som er parate til at bruge
trusler om vold til at forsøge at begrænse lærernes yt-
ringsfrihed. Det kan og vil vi ikke acceptere.
Inden jeg kommer ind på den sikkerhedsmæssige rådgiv-
ning, som regeringen har fået i forhold til det konkrete
beslutningsforslag, vil jeg indlede med at knytte nogle
ord til terrortruslen mod Danmark og betydningen af op-
fattede krænkelser af islam i forhold til terrortruslen.
Side 2/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
[Det generelle trusselsbillede]
I PET’s "Vurdering af terrortruslen mod Danmark" fra
marts 2023 (herefter VTD’en) fremgår det, at terrortrus-
len mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig. Det er det
næsthøjeste niveau ud af fem niveauer.
Det fremgår endvidere af VTD’en [på side 14], at Center
for Terroranalyse vurderer, at militant islamistisk op-
mærksomhed på sager om opfattede krænkelser af islam
i Danmark eller i andre lande i Vesten kan få betydning
for terrortruslen rettet mod enkeltpersoner og lokaliteter
i Danmark, mod Danmark generelt og mod danske inter-
esser i udlandet.
Det fremgår også, at de såkaldte ”tegninge-sager” i hen-
holdsvis 2005 og 2008, hvor avisen Jyllands-Posten i
2005 bragte en række satiretegninger, og hvor flere dan-
ske medier genoptrykte de samme tegninger i 2008, fort-
sat er et referencepunkt for militante islamister.
Ved danske domstole er der i årene 2019-2021 afgjort tre
terrorsager mod herboende militante islamister, hvor der
på forskellig vis har været fokus på krænkelsessager fra
Danmark.
Side 3/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
Der har i 2022 været flere referencer i militant islamistisk
propaganda og på onlinefora til både historiske og nyere
krænkelsessager i Vesten, herunder også til danske kræn-
kelsessager, hvilket stadig kan inspirere personer til at
udføre angreb.
Det fremgår endvidere af vurderingen, at betydningen for
terrortruslen i høj grad afhænger af den eksponering,
konkrete krænkelsessager opnår i både nationale og in-
ternationale redaktionelle medier, på sociale medier og i
militant islamistisk propaganda.
Nogle sager får aldrig opmærksomhed i de militant isla-
mistiske miljøer i Danmark og i udlandet, mens andre sa-
ger opnår en betydelig negativ opmærksomhed, herunder
med planlægning og gennemførelse af militant islamisti-
ske terrorangreb rettet mod mål i Vesten.
Det har vi senest set i forbindelse med flere koranafbræn-
dinger i bl.a. Sverige og Danmark i begyndelsen af 2023,
som medførte betydelig negativ opmærksomhed fra bl.a.
militante islamister, herunder i form af målrettet propa-
gandafokus og et større antal trusler.
Side 4/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
CTA vurderer desuden, at eventuelle reaktioner relateret
til sager om opfattede krænkelser af islam også vil kunne
finde sted med betydelig forsinkelse. Det så vi f.eks. i
forbindelse med angrebet på forfatteren Salman Rushdie
i august 2022 i USA, som skete bl.a. på baggrund af en
sag om opfattede krænkelse af islam tilbage fra 1989.
[Om sikkerhedsvurdering af beslutningsforslaget]
Hvis jeg så vender mig mod den rådgivning, som rege-
ringen har modtaget fra PET i forbindelse med det frem-
satte beslutningsforslag, så bistår PET – som sikkerhed-
stjeneste – løbende regeringen i forhold til spørgsmål af
sikkerhedsmæssig karakter.
Det har også været tilfældet i forhold til det beslutnings-
forslag, som vi behandler i dag.
Som nævnt i bidraget fra Justitsministeriet til børne- og
undervisningsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1
til beslutningsforslaget er den nuværende regering – li-
gesom tidligere regeringer – bl.a. ud fra et hensyn til re-
geringens interne beslutningsproces i udgangspunktet
meget tilbageholdende med at redegøre for eller offent-
Side 5/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
liggøre oplysninger om den rådgivning, regeringen mod-
tager til brug for sine overvejelser.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen i udgangspunktet
ikke videregiver den rådgivning, som regeringen måtte
modtage i forbindelse med interne overvejelser, herunder
fra eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste (PET), og
særligt ikke, hvis ikke det er sikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt. PET har imidlertid over for Justitsministeriet oplyst,
at der i det konkrete tilfælde ikke er væsentlige hensyn,
der taler imod, at PET’s vurdering deles med Folketinget.
Som oplyst i besvarelsen har PET oplyst følgende til re-
geringen i forbindelse med beslutningsforslaget – og nu
citerer jeg:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan op-
lyse, at PET i forbindelse med regeringens be-
handling af beslutningsforslag B 18 om under-
visning i Muhammedkrisen over for regeringen
har givet udtryk for følgende vurdering vedrø-
rende undervisning i Muhammedkrisen med og
uden visning af tegningerne:
Side 6/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
PET vurderer, at undervisning i Muhammedkri-
sen kan medføre negative reaktioner, herunder
fra aktører i udlandet, som kan have sikkerheds-
mæssige konsekvenser, uanset om undervisnin-
gen er obligatorisk.
Hændelser i bl.a. Sverige og Danmark i vinteren
og foråret 2023 understreger, at sager om op-
fattede krænkelser af islam kan medføre betyde-
lig usikkerhed i trusselsbilledet, hvor potentielle
trusler kan manifestere sig med kort varsel.
PET vurderer endvidere, at undervisning med
visning af tegninger vil medføre større sikker-
hedsmæssige risici end undervisning uden vis-
ning af tegninger, jf. nedenfor.
PET vurderer endvidere, at det kan få betyde-
lige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Dan-
mark og danske interesser i udlandet, herunder
for danske ambassader i udlandet, samt for den
enkelte underviser, hvis der indgår visning af
konkrete tegninger i undervisningen, uanset om
visning af tegninger er obligatorisk eller ej.
Side 7/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
De betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser
gælder også ved obligatorisk undervisning i
Muhammedkrisen med visning af tegninger, og
hvis undervisningen tager udgangspunkt i stats-
ligt udarbejdet undervisningsmateriale, hvor
der indgår tegninger. Dog vil de sikkerheds-
mæssige konsekvenser afhænge af den konkrete
eksponering og reaktionen på undervisningen i
Muhammedkrisen og den eventuelle visning af
tegninger. Det skal ses i lyset af, at Danmark si-
den ”Tegningesagen” har haft ry for at krænke
islam, og at terrortruslen mod Danmark er al-
vorlig.
PET kan ikke vurdere den selvstændige sikker-
hedsmæssige betydning af, at det måtte blive ob-
ligatorisk at undervise i Muhammedkrisen
(uden visning af tegninger) i forhold til i dag,
hvor lærerne kan – men ikke skal – undervise i
Muhammedkrisen. I det omfang obligatorisk
undervisning fører til, at flere lærere vælger at
vise tegningerne i undervisningen, kan det imid-
lertid have sikkerhedsmæssige konsekvenser, jf.
ovenfor.
Side 8/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
Det er heller ikke muligt for PET at vurdere,
hvilken sikkerhedsmæssig betydning statsligt
undervisningsmateriale i sig selv har, herunder
om det har sikkerhedsmæssig betydning, om
materialet er udarbejdet af staten, eller om det
består af links på en statslig hjemmeside. Dette
hænger sammen med, at omfanget af negative
reaktioner på opfattede krænkelsessager varie-
rer betydeligt fra sag til sag. Nogle sager opnår
aldrig opmærksomhed, mens andre opnår en
markant negativ opmærksomhed. Det er ikke
muligt at identificere de markører, der er ud-
slagsgivende for, hvorvidt en sag opnår mar-
kant negativ opmærksomhed. På det forelig-
gende grundlag kan PET derfor ikke vurdere, i
hvilket omfang obligatorisk undervisning vil
kunne have sikkerhedsmæssig betydning sam-
menlignet med ikke-obligatorisk undervisning.
På samme vis kan PET heller ikke vurdere, i
hvilket omfang statsligt udarbejdet materiale
(der ikke indeholder tegningerne) vil kunne
have sikkerhedsmæssig betydning sammenlig-
net med ikke-statsligt udarbejdet materiale (der
ikke indeholder tegningerne). Det bemærkes
Side 9/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
dog nævnt, at hændelser i bl.a. Sverige og Dan-
mark i vinteren og foråret 2023 understreger, at
sager om opfattede krænkelser af islam kan
medføre betydelig usikkerhed i trusselsbilledet,
hvor potentielle trusler kan manifestere sig med
kort varsel.”
Citat slut.
Det er den rådgivning vedrørende undervisning i
Muhammedkrisen, som regeringen har fået fra PET i for-
bindelse med beslutningsforslaget.
[Afslutning]
Vi kan ikke bare lukke øjnene for bl.a. de sikkerheds-
mæssige konsekvenser, som det kan få at undervise i
Muhammedkrisen, og de betydelige sikkerhedsmæssige
konsekvenser, det kan få at vise muhammedtegningerne.
Regeringen vil ikke skubbe vores børn og skoler forrest
i frontlinjen i en kamp, der indebærer en betydelig risiko.
Regeringen forstår som sagt udmærket hensigten bag for-
slaget, men vi må bare konstatere, at den sikkerhedsmæs-
sige vurdering er, at det ikke ændrer på opfattelsen af læ-
reren som afsender, om det er obligatorisk eller ej at un-
Side 10/11
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om talepapiret fra åbent samråd den 1. juni 2023 om sikkerhedsvurderingen, jf. B 18 - samrådsspm. A
dervise i Muhammedkrisen, eller i øvrigt, hvor det mate-
riale, der anvendes, kommer fra.
Det er bl.a. baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte
beslutningsforslaget.
Tak for ordet.
Side 11/11