Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
B 120
Offentligt
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 1796
Doknr.
22764
Dato
26-06-2023
Svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillet den 26. maj 2023.
Spørgsmål nr. 5:
”Hvordan mener ministeren, at man kan håndhæve de gældende regler og alderskrav uden
en egentlig aldersverifikation?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra erhvervsministeren:
”Regeringen har netop taget imod anbefalinger om tech-giganternes forretningsmodeller fra
regeringens tech-ekspertgruppe. Heraf fremgår det, at aldersgrænser for adgang til såkaldte
informationssamfundstjenester skal ses i sammenhæng med aldersbekræftelse, da effektiv al-
dersbekræftelse også er afgørende for, at mindreårige ikke får adgang til tjenester, som de
ikke er gamle nok til at færdes på. Regeringen har tilsluttet sig ekspertgruppens anbefalinger
og vil fremsætte et lovforslag om aldersbekræftelse i næste folketingssamling.
Lovforslaget skal medvirke til, at børn og unge kun kan få adgang til tjenester med alderssva-
rende indhold. Den konkrete implementering af aldersverifikation er ikke nødvendigvis enkel,
og i andre lande har der vist sig en række vanskeligheder med at håndhæve det i praksis. Den
praktiske mulighed for effektiv håndhævelse af aldersverifikation skal derfor fortsat undersø-
ges. Regulering kan ikke alene løse udfordringerne med børn og unges brug af sociale medier.
Der er også et stort forældreansvar, hvor vi skal klæde vores børn og unge på til at begå sig
digitalt.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre