B 107 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en trivselskommission for det gode børne- og ungdomsliv.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-03-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 25-04-2023
Beretning afgivet 25-05-2023
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Resumé:
Ifølge forslaget skal der inden udgangen af 2023 nedsættes en trivselskommission, der skal afdække årsagerne til den stigende mistrivsel blandt børn og unge og komme med løsningsforslag til, hvordan børns og unges trivsel kan forbedres.

Børne- og Undervisningsudvalget afgav beretning over B 107. Udvalget er enig i intentionen om at styrke børn og unges trivsel og noterer sig, at regeringen agter at nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv inden udgangen af 2023. Kommissionen skal beskæftige sig med betingelserne for børn og unges liv, betydningen af de pædagogiske rammer, en forebyggelsesplan for børn og unges sundhed, en hvidbog med initiativer til at beskytte børns færden på internettet og en ny 10-årig psykiatriplan. Et mindretal i udvalget (ALT) bemærker supplerende, at der allerede på de forskellige fagområder er viden om, hvad der kan gøre en forskel i forhold til at fremme børn og unges trivsel, og peger på en række områder, hvor der bør rettes fokus mod.