B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 101
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0038-0063

2849041

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 101) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om at indføre en selvstændig bestemmelse om drugging i

straffeloven (B 101), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn

(DF).

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

Spørgsmål nr. 1 (B 101) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange sager om såkaldt

drugging, der har været de seneste 10 år, samt for de strafferet-

lige resultater i sagerne og for strafniveauet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”I tilknytning til brugen af gerningskoder i politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) anvender politiet i et vist omfang så-

kaldte ”søgenøgler” i forbindelse med sagsregistreringen. Sø-

genøgler er foruddefinerede ord eller begreber, der ud fra en

konkret vurdering fastsættes af Rigspolitiet med henblik på at

berige sagsregistreringen og dermed blandt andet muliggøre

identifikation af kriminalitetsformer på tværs af gerningskoder.

For så vidt angår drugging kan Rigspolitiet bemærke, at der fin-

des to relevante søgenøgler

– ”Drugrape” og ”Bedøver” –

i po-

litiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rigspolitiet har trukket oplysninger om antallet af anmeldelser

og sigtelser registreret med søgenøglerne ”Drugrape” og ”Be-

døver” i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) i perioden

2016-2023, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Anmeldelser* og sigtelser registreret med søgenøglerne

Bedøver og Drugrape 2016-2023**

År

Anmeldelser

Sigtelser

*) Straffesager

**) Pr. 20/4-23

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

105

Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sags-

styringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med

en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssty-

ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal be-

mærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket be-

tyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysnin-

gerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistre-

ringer.

Side 2/6

B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

Det bemærkes desuden, at anvendelsen af søgenøgler kan have

en efterforsknings- eller analysemæssig værdi for politiet, men

som grundlag for statistiske opgørelser vil være forbundet med

usikkerhed, idet der ikke er systemtekniske krav til anvendelsen

af søgenøgler, og da der løbende sker en revision af søgenøgler

baseret på kriminalitetsudviklingen.

Det skal i den forbindelse navnlig bemærkes, at søgenøgler ikke

er obligatoriske at anvende for politiet, og at anvendelsesgraden

dermed afhænger af den enkelte sagsbehandler/politikreds. Hvis

en sag ændrer karakter som et resultat af efterforskningen, vil

dette også få betydning for de anvendte søgenøgler, der i større

eller mindre grad skal ændres i takt hermed. Søgenøgler er såle-

des velegnede i analysemæssig kontekst, men er ikke oprettet

med henblik på statistisk brug. Søgenøgler er derfor ikke en va-

lid metode til statistisk at opgøre antallet af afgørelser, da en

opgørelse af antal sager baseret på søgenøgler vil være behæftet

med for stor usikkerhed.

Politiet opretter nye søgenøgler på baggrund af en vurdering af

den værdi, som oprettelsen vil tilføre af hensyn til efterforsk-

ning, operativ eller strategisk analyse samt ufravigelige krav til

statistiske opgørelser, der ikke løses ved brug af gerningskoder.

Rigspolitiet har på baggrund af usikkerheden ved opgørelsen an-

modet Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyl-

lands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Københavns Politi

og Nordsjællands Politi om en udtalelse om den politifaglige

vurdering af problemets omfang.

Politikredsene har forskellige vurderinger af, hvorvidt der er

sket en stigning i antallet af sager om drugrape og drugging.

For så vidt angår drugging kan det sammenfattende oplyses, at

fem ud af de seks politikredse umiddelbart vurderer, at politi-

kredsene modtager flere henvendelser

–

herunder anmeldelser

–

om drugging. Baggrunden herfor er efter politikredsenes opfat-

telse navnlig den øgede samfundsmæssige opmærksomhed, her-

under mediedækning af området, samt et større fokus på anven-

delsen af søgenøgler blandt politikredsenes medarbejdere.

For så vidt angår drugrape kan det samlet set oplyses, at tre po-

litikredse vurderer, at der ikke opleves en stigende tendens i an-

tallet af sager, mens de resterende tre kredse med flere forbehold

sammenfattende oplyser, at der umiddelbart opleves en stigende

tendens. Det bemærkes i den forbindelse, at baggrunden for

denne vurdering er den samme som ved sager om drugging, og

at en politikreds for så vidt angår drugrape ligeledes har henledt

opmærksomheden

på det spinkle datagrundlag.”

Side 3/6

B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om sager

vedrørende ”drugging”. Rigsadvokaten skal i den forbindelse

bemærke, at det ved nærværende besvarelse er lagt til grund, at

”drugging” omfatter den situation, hvor en person i nattelivet

tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller

drikke uden dennes vidende, jf. bemærkningerne til beslutnings-

forslag nr. B 101 om at indføre en selvstændig bestemmelse om

drugging i straffeloven.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder om antallet af sager eller strafniveauet i sager

om ”drugging”. Det vil derfor forudsætte en omfattende manuel

gennemgang af som udgangspunkt samtlige sager om vold m.v.,

hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.

Rigsadvokaten har på den baggrund i stedet foretaget et data-

træk på søgenøglerne ”Drugrape” og ”Bedøver”, der er oprettet

i POLSAS. Data fra dette datatræk er gengivet i tabel 1 neden-

for. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes en

søgenøgle for ”Drugging”.

Rigsadvokaten skal understrege, at tallene i tabellen ikke nød-

vendigvis vil

give et billede af det samlede antal sager om ”drug-

ging.” Dette understreges bl.a. ved, at flere af de nævnte afgø-

relser i tabellen omfatter sager, der omfatter andre situationer

end dem, der er nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslag

nr. B 101. Der kan f.eks. i tabel 1 henvises til afgørelsen fra 2017

om kvalificeret vold, hvor en person bl.a. blev idømt 1 år og 6

måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk.

1, jf. til dels forsøg efter straffelovens § 21, ved i en længere

periode gentagne gange at have forgiftet sin far med ikke-ordi-

neret medicin og kemikalier (TfK2018.111). Der kan desuden

henvises til afgørelsen fra 2020 om forsøg på manddrab, hvor

en person blev idømt 7 års fængsel for forsøg på drab af ægte-

fælle med medicin (TfK2020.1142).

Tabel 1 viser antallet af domme i perioden 2016 til 2023, hvor

søgenøglerne ”drugrape” eller ”bedøver” har været registreret

Side 4/6

B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

på sagen. Der ses ikke at være registreret domme med de før-

nævnte søgenøgler forud for 2016. Tabellen omfatter både fæl-

dende og frifindende domme. Det er ikke på baggrund af data-

trækket muligt at sige noget om strafniveauet i sagerne.”

Tabel 1: Antal domme med påført søgenøgle ”Bedøver” eller ”Drugrape”, fordelt på år og gerningskode (opgjort

som sagskomplekser)

Gerningskode

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Total

(72301

–

udgået) Voldtægt

ved anvendelse af vold el-

ler trussel om vold

(72302

–

udgået) Voldtægt 1

ved ulovlig tvang

(72303

–

udgået) Voldtægt 2

ved udnyttelse af hjælpeløs

tilstand

(72304)

Voldtægt ved samleje med

barn under 12 år

(72305) Voldtægt

(72330)

Andet seksuelt forhold

(72333

–

udgået)

Andet seksuelt forhold ved

udnyttelse af hjælpeløs til-

stand

(72371) Blufærdigheds-

krænkelse v/ beføling

(72373) Blufærdigheds-

krænkelse v/ beluring

(72375) Blufærdigheds-

krænkelse v/ anden uan-

stændighed

(73111) Manddrab

(73112)

Forsøg på manddrab

(73241) Vold

(73251) Kvalificeret vold

Total

I sager, hvor det kan bevises, at gerningspersonen har udsat en anden per-

son for drugging, vil der efter omstændighederne kunne straffes efter straf-

felovens §§ 244 eller 245 og eventuelt efter straffelovens § 250, hvis perso-

nen samtidig har hensat den anden i en hjælpeløs tilstand. Det vil afhænge

af sagens konkrete omstændigheder, hvilke af disse bestemmelser en given

sag vil skulle henføres under. Der henvises i den forbindelse til Justitsmini-

steriets besvarelse af 14. marts 2022 af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.

Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og samlet vurdering af sagens om-

stændigheder, hvilken bestemmelse i straffeloven adfærden vil skulle

Side 5/6

B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange sager om såkaldt drugging, der har været de seneste 10 år

henføres under. Har gerningspersonen tilsat euforiserende stoffer eller lig-

nende til anden persons mad eller drikke uden dennes vidende med den hen-

sigt at begå andre forbrydelser, herunder eksempelvis røveri eller voldtægt,

vil der efter omstændighederne også kunne ifaldes strafansvar efter disse

forbrydelser eller forsøg herpå. Fra retspraksis kan der henvises til Østre

Landsrets dom af 17. august 2010 (UfR.2010.3034Ø), hvor tre personer blev

fundet skyldige i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og forsøg på

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved i forening og efter

forudgående aftale, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have

hældt 3-4 metadontabletter i forurettedes øl med den hensigt at fratage ham

sin mobiltelefon og pung.

Det følger derudover af straffelovens § 79 c, at den, som idømmes fængsels-

straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for bl.a.

overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, eller § 245, ved dommen gives

opholdsforbud efter stk. 2 (nattelivsforbud).

Regeringen kan ikke støtte forslaget om, at drugging får sin egen bestem-

melse i straffeloven, da drugging efter omstændighederne allerede i dag er

strafbart efter bestemmelserne i straffeloven, ligesom der er mulighed for at

idømme et nattelivsforbud. Der er efter min opfattelse ikke behov for yder-

ligere lovgivning.

Jeg vil dog endnu en gang gerne understrege, at jeg er enig i, at drugging er

et bekymrende fænomen, der skal sættes ind over for. Jeg støtter derfor in-

tentionerne bag forslaget, og jeg er åben for at drøfte, om der er andet, der

kan gøres, end at gribe til yderligere lovgivning.

Side 6/6