Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 91 Bilag 2
Offentligt
2706814_0001.png
Vroue 14. maj 2023
Ønske om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Reel Energioplysning vil gerne bede om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i forbindelse
med behandlingen af ”B
91 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission vedrørende
anvendelse af atomkraft i Danmark.”
Nedenstående introducerer nogle af de synspunkter, vi gerne vil
fremlægge for udvalget.
Danmark priser sig af at være et grønt foregangsland, og der planlægges en voldsom udbygning af vind og
sol de kommende år. Men dansk udbygning af vind og sol er foregået flere årtier efter andre landes
udbygning af kernekraft og i et meget langsommere tempo. Nedenstående graf viser udbygningen af svensk
kernekraft overfor dansk vejenergi (sol og vind). Som det ses, opnåede Sverige for 30 år siden 3 gange så
meget elektrisk energi per indbygger per år med kernekraft, som Danmark gjorde 30 år efter med vind og
sol.
Heller ikke fremtidige planer om udbygning af vind og sol kan følge med fortidens udbygning af kernekraft.
Et eksempel vises i figuren herunder, hvor Belgiens, Danmarks, Nederlandenes og Tysklands planlagte
udbygning af havvind de næste 30 år er sammenlignet med Frankrigs udbygning af kernekraft for 40 år
siden. Af mange grunde er det meget tvivlsomt, om landene rent faktisk kan realisere havvind-planerne. Der
findes f.eks. ingen svar på, hvordan man skal håndtere at have 150 GW elektrisk energi den ene dag og tæt
på 0 GW den næste dag. Men lad os nu antage, at det bliver realiseret, så sker udbygningen af havvind cirka
i samme tempo som fransk kernekraft blev udbygget med for 40 år siden. Men modsat fransk kernekraft, så
leverer møllerne, som vinden blæser, og de vil for altid ændre Nordsøen. Hvis Nordsø-energien skal lagres,
 B 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 14/5-23 fra Reel Energioplysning v/Morten Sørensen, Skive
2706814_0002.png
så vil det være forbundet med store tab, hvilke ikke er taget med i figuren. Hvis ikke det skal lagres, så er der
brug for massiv backup fra fossile brændstoffer eller biomasse.
Alternativet til kernekraft er ikke vind og sol. Alternativet til kernekraft er en kompleks kombination af vind,
sol, PtX, backup, kraftig udbygning af transmissionsnettet, sektorkobling, forbrug, der tvinges til at følge
produktionen, i stedet for omvendt o.s.v. Et sådant system har aldrig været afprøvet i noget samfund og
findes kun i simuleringsmodeller på nogle universiteter. Vi kan reducere risikoen ved dette eksperiment ved
at benytte kernekraft, som har været afprøvet i andre lande i mange årtier. Indtil videre har den grønne
omstilling vha. sol og vind ført til, at elpriserne for forbrugeren generelt er steget og nu varierer voldsomt
alt efter vejret, og der er ikke noget, der tyder på, at udgifterne i fremtiden bliver mindre. Senest viser et
notat, at Energiø Bornholm kommer til at koste staten 31,5 milliarder kroner.
Mange af landene tæt på Danmark går i retning af mere kernekraft, herunder Sverige, Finland,
Storbritannien, Polen, Estland og Nederlandene. Bl.a. skrev den nederlandske regering følgende, da den
besluttede sig for opførelsen af 2 generation III+ værker:
”Ud over fokus på blandt andet vind- og solenergi har regeringen valgt kerneenergi, fordi Nederlandene har
brug for alle rene energikilder for at nå klimamålene og for ikke at udlede mere CO2 i produktionen af el
inden 2040. Derudover er kernekraft uafhængig af vejrforhold og bidrager dermed til et stabilt energimix.”
Ved at samarbejde med de andre lande indenfor forskning, udvikling, uddannelse og forvaltning/regulering
af kernekraft kan Danmark hurtig komme med på vognen.
Samlet set er der brug for uvildig, hurtigarbejdende kommission, der kigger på det danske energisystem
med friske øjne. Det er vigtigt, at kommissionen får udenlandsk deltagelse, så man kan få belyst, hvorfor
eksperter i bl.a. Sverige, Polen, Frankrig, Nederlandende, IPCC m.v. når frem til andre resultater end danske
eksperter i energiplanlægning.
Kommissionen bør kigge på alle aspekter, herunder forsyningssikkerhed, strategiske reserver, miljø og
landsskabsbeskyttelse, ressourceforbrug, risiko for brown- og black outs, geostrategiske hensyn m.v.
 B 91 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 14/5-23 fra Reel Energioplysning v/Morten Sørensen, Skive
2706814_0003.png
Med ønsket om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Med venlig hilsen
Morten Sørensen
Formand for Reel Energioplysning
V. Børstingvej 20, Vroue
7800 Skive
[email protected]
www.reo.dk