Tak for det, formand. Tak for en god debat indtil nu, og jeg kan nikke meget genkendende til det, som andre ordførere har sagt, nemlig at det er blevet taget på en meget, meget redelig måde. Tit kan det jo være en debat, i hvert fald uden for Folketinget, som ender i skyttegravene. Det synes jeg ikke har været tilfældet her – så tak for det. Så beklager jeg tidspunktet for debatten. Det har jo været en lang debat, og det er en vigtig debat, som er værd at tage, så jeg er ked af at skulle stjæle 5 minutter mere af jeres tid, men det har jeg tænkt mig at gøre.
Regeringen har for nylig anklaget oppositionen for at have nejhatten på til trods for vores utallige forslag, udspil og konstruktive forhandlingsforløb; men her til aften kan vi da i hvert fald se, at det er regeringen, som har taget en nej tak-hat på. Og nu spekulerer jeg, ud fra hvad der er blevet fortalt i dag: Venstre er for, Moderaterne er for, og Socialdemokraterne er imod, så derfor stemmer regeringen nej. Det kan man jo tænke om, hvad man vil.
Men jeg gad faktisk godt, at Socialdemokratiet kom lidt ud af skyttegravene, ligesom deres søsterparti i Norge, Arbeiderpartiet, gjorde i den her weekend, hvor de havde landsmøde. De har nemlig besluttet sig for som parti at ville undersøge mere om atomkraft. Så det synes jeg da er en positiv vind dér.
Når alle lande omkring os er positive over for atomkraft, giver det ikke meget mening, at vi forkaster det uden at have den bedste viden. Når IPCC, IEA og UNECE siger, at det er nødvendigt, så giver det ikke mening, at vi forkaster det uden videre. Når Greta Thunberg og AOC, altså Alexandria Ocasio-Cortez, siger, at det er grønt, giver det ikke mening, at debatten skal have fløjmæssig slagside med socialistiske partier imod. Når de fremmeste eksperter siger, at vind- og solkraft er super, men har udsving, giver det ingen mening på forhånd at afvise en grøn, stabil energiform i mikset. Og når klimaministeren siger, at det handler om godt købmandskab, så giver det ingen mening ikke at kende alle varerne på hylden ordentligt. Og når danskerne massivt støtter atomkraft, giver det ingen mening, at folkevalgte siger nej tak uden bedre kendskab.
Så er det også rigtigt, at Danmark gør en masse rigtigt på energifronten. Vind- og solkraft er super at have en masse af – det er grønt, det er relativt billigt, og vi har som nation en komparativ fordel i vindindustrien. Det kan endda etableres støttefrit – det er supergodt. Det er bare ustabilt. På vindstille, overskyede dage har det her system brug for backup, og på solrige, vindblæste dage har vi overkapacitet. Det er store udsving, som kun bliver større, jo mere VE fylder. Derfor skaber vi sammen her i Folketinget fornuftig ptx-lovgivning for at bruge af overkapaciteten: Der skal være direkte linjer; vi skal have brintrør for at eksportere det; vores tankskibe kan bruge det. Overkapacitet er ikke noget problem at udnytte. Det klarer vi helt sikkert sammen fortsat.
Så kom Klimarådet i går med en løsning på underkapaciteten på vindstille og overskyede dage. Stands industrien med uberegnede og kæmpemæssige samfundsøkonomiske omkostninger til følge; byg nogle utestede, gigantiske termiske batterilagre, som ingen nogen sinde har bygget før, og brug fortsat CO2-udledende naturgas. Det er helt utrolig dyre og suboptimale tiltag, hvis du spørger mig. Underkapaciteten får vi store problemer med at dække af på en god måde uden en masse negative konsekvenser, men det er super, at problemet erkendes og adresseres. Så lad endelig debatten om systemet i sin helhed og dens omkostninger fortsætte i anden regi – det bifalder vi virkelig.
Vi tænker ikke, det er smart at omgøre alt det gode, vi allerede gør; vi tænker i både-og her, det er ikke et hverken-eller. Et køkken er dyrere end et badeværelse, men det betyder jo ikke, at det ideelle hus intet køkken har. Det er jo netop systemsamspillet i sin helhed, som vi ønsker at belyse. Så det undrer mig, at modstandere konstant slås med den stråmand om, at en vindmøllepark måske er billigere pr. gigawatt, end et stort skaleret og forsinket finsk atomkraftværk er. Det er jo ikke de alternativer, der skal vejes op mod hinanden. Et hus uden køkken kræver nogle andre måder at skaffe aftensmad på. Det er disse andre måder, som vi skal have beregnet os frem til for at finde det alternative system.
Et forslag er så nu, at vi ingen aftensmad skal have en gang om ugen. Vi skal fylde fryseren op med rester, og så skal vi have et campingblus klar, hvis vi lige pludselig ikke har nok i fryseren. Det er da ikke særlig god stil i mit hoved. Det er da værd at overveje, men det kan da godt være, at der var noget bedre, og det skal vi da helt sikkert regne sammen. Det kunne da være, at vi skulle have et hus med både køkken og badeværelse, fuldstændig som alle naboernes huse ser ud.
Men nu står energibrikkerne, som de gør, så hvad er det smarteste skaktræk herfra? Det ved jeg ikke, men det ved I heller ikke. Men det er med hundrede procents sikkerhed ikke det smarteste på forhånd at afvise og nægte at bruge tårnbrikkerne. Altså, det er da den hurtigste vej til et energimæssigt skakmat. Lad os ikke misse toget. Fission bliver til fusion, som bliver til energirevolutioner. Og hvis det ikke skal være en kommission, så lad os da i det mindste enes om at fjerne så mange hindringer, vi overhovedet kan, for at atomkraft kan konkurrere på en fair spilleplade. Det ville jeg synes var rigtig kærkomment, hvis ministeren havde lyst til at debattere det på et tidspunkt.
Tyskland er gået helt galt i byen ved at lukke deres værker. De udleder nu langt mere CO2, strømprisen stiger, afbrænding af kul skaber mere radioaktivitet i Tyskland, og deres kulminer udvides – endda i et tilfælde dér, hvor der stod en vindmøllepark, som nu har måttet må vige pladsen. Partikelforureningen har jeg ikke engang nævnt endnu; den vil slå mange flere tusinde tyskere ihjel om året. Det er da helt vildt sørgeligt.
På den baggrund holder Greenpeace fester og jubler; NOAH roser det i pressemeddelelser; mange klimaaktivister lukker dog kløgtigt i, fordi det er en rigtig dårlig sag for dem at forsvare deres hidtidige modstand. Elon Musk kalder det galskab. En lang række nobelprismodtagere og klimaforskere kalder på, at tyskerne omgør deres nedlukninger. Greta Thunberg og AOC, altså Alexandria Ocasio-Cortez, ryster på hovedet, og jeg tror, at de fleste i hele verden er ret forbløffet over irrationaliteten, vi har set i Tyskland.
På den måde har Atomkraft? Nej tak-folkene stik imod intentionen vist sig at være meget værre for klimaet end nogle andre. Sverige har udvidet, Finland har netop åbnet meget mere, Frankrig har 50-årsjubilæum i år for deres CO2-toppunkt. Holland har, England har, Japan har, Schweiz har, Tjekkiet har, Spanien har, USA har, Baltikum har, og Italien har i går stemt for, at nu vil de også have. I Norge har man netop vedtaget at give 200 mio. kr. til mere forskning i deres forskningsversion af en Niels Bohr-kommission. Og som tidligere nævnt har Arbeiderpartiet i Norge netop vedtaget en ny resolution, som siger, at de gerne vil have noget mere kundskab om det
Polen har for nylig ved et pressemøde med premierminister Morawiecki bebudet, at USA låner dem penge til at opføre 20 nye små modulære reaktorer, som er færdige i 2029 ifølge planen – it remains to be seen, eller, sorry, det må vi se. Det krigshærgede Ukraine gør endda som Polen, altså Ukraine, hvor der var den største atomulykke i nyere tid – eller hidtil – og hvor de nu har de her bekymringer. Så hvis Ukraine ikke er bekymret om det, kan jeg da trøste Enhedslisten med, at de nok heller ikke behøver at være det.
Det Internationale Energiagentur siger, at det skal til, og IPCC siger, at det skal til – endda som et værktøj inden 2030-målene – så hvad er det, de ved, vi ikke ved? Og hvis det er dumt at gå fra atomkraft til kulkraft, er det da måske også dumt ikke at gå fra kulkraft til atomkraft – det vil jeg da gerne være ret sikker på vi ved. For i Danmark brænder vi nemlig stadig kul af i dag, og vi brænder også en masse indsejlet biomasse af; det er jeg da skeptisk over for om overhovedet er smart.
Så det her gælder sikkerhedspolitik, energipriser, produktion, som følger efterspørgsel, stabilitet, investeringsparathed, det grønne, fremtid, vækst, velstand og energi i store mængder, uden at det går ud over vores natur. Det er alle de ting, der er på spil. Og suboptimale beslutninger i forhold til vores energiplanlægning har store afledte konsekvenser fra top til bund i samfundet, så dem må vi ikke træffe, uden at vi har den bedste viden og alle værktøjerne fordomsfrit på bordet. Massive mængder stabil grøn strøm vil give kæmpemæssige positive afledte effekter.
Jeg har også observeret – det gælder ikke specifikt for Folketingssalen – at de stejleste modstandere af atomkraft nu benytter argumenter om pris og prioriteringer af knappe ressourcer, altså at vi skal redde klimaet, koste hvad det vil, men ikke lige til den pris. De er nu blevet til det, som de i årevis har kritiseret Bjørn Lomborg for at være. Men jeg er faktisk enig i præmissen, og jeg er også enig med ministeren, når han siger, at det ikke er teknologi, men købmandskabet, der skal afgøre det.
Så vi bør da netop kende alle de samlede alternativer i helhedsanalyser, hvor alle samfundshensyn er taget med. Men lige nu leger vi lidt gode købmænd uden at kende alle varerne på hylden. Så jeg synes, vi skulle få nedsat en Niels Bohr-kommission. Det er der ikke stemning for, kan jeg mærke, men jeg er da i hvert fald meget glad for den imødekommenhed, der er i forhold til en høring. Det synes jeg da er et rigtig godt udgangspunkt for at bringe debatten et videre sted hen.
Så med de ord vil jeg bare sige tak for debatten, tak for i aften, og tak for, at der er mange partier på tværs af det politiske spektrum, som har villighed og lyst til at gå videre i den her sag. Tak.