Bare for at gøre det helt klart: Det her beslutningsforslag handler ikke om klimaet; det handler om vores økonomi. Det handler om de finansielle risici, der kan være ved, at store finansielle aktører i Danmark ligger inde med strandede aktiver. Nationalbanken selv har, som flere har været inde på, rigtignok allerede taget nogle skridt i forhold til at kigge på klimarisici i deres arbejde og har også udgivet flere publikationer om det, hvor flere af dem netop kredser om det her med, at banker og finansielle investorer risikerer at sidde tilbage med strandede aktiver, som kan udgøre en risiko for vores økonomi, og kommer også med opfordringer til, at man i tide afhænder dem af hensyn til de finansielle risici, der er.
Jeg synes, at der har været en lille smule forvirring omkring det. Så igen vil jeg sige: Det her er ikke et forslag, der ligesom skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er ikke et forslag, der skal tage hensyn til klimaet eller hensyn til naturen. Det er et forslag, der forhåbentlig kunne være én brik blandt mange til at sikre, at vores økonomi ikke kollapser på et tidspunkt, fordi for mange finansielle aktører ligger inde med strandede aktiver, der lige pludselig og øjeblikkelig taber værdi – lidt a la en mangedobling af den it-boble, vi så i år 2000, hvor der på få dage blev tabt værdier for 2.500 mia. kr., fordi man havde fået en oppustet økonomi inden for en bestemt sektor.
Det her kunne blive endnu værre, og derfor er forslaget om at give et mandat til Nationalbanken til at overvåge, om nogle af de her store institutionelle investorer, banker eller andre finansielle institutioner simpelt hen udgør en finansiel risiko på grund af den portefølje, som de ligger inde med, hvis de har for mange investeringer i noget, der øjeblikkelig kunne tabe værdi, fordi hele verden jo bevæger sig i en retning med grønnere politik osv.
Så det er rigtigt, at det her forslag er en del af en pakke om at sikre en grønnere finanssektor. Men derfor er det også lidt misledende, kan jeg godt se, at putte det ind i den pakke, for det her er egentlig ikke noget, der selvstændigt skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er noget, der skal sikre, at vi ikke risikerer en finansiel krise eller et finansielt kollaps, fordi aktører af en vis størrelse ikke i tide får afhændet aktiver, som taber værdi. Det er med inspiration fra Bank of England, altså Englands nationalbank, som har gjort det samme, og som jeg også sagde i en kort bemærkning tidligere, er der jo mange, der mener, at det ikke kun er gjort for nogens blå eller grønne øjnes skyld, men at det er, fordi man er et land med verdens største finansielle sektor, hvor det er sådan, at hvis man ikke holdt øje med, om nogen lå inde med nogle aktiver, som lige pludselig kunne tabe værdi, så kunne det give et kæmpe stød til økonomien, altså hvis man ikke netop holdt øje med det.
Det er også derfor, at det beslutningsforslag, som vi skal tale om lige om lidt, nemlig det om at give et klimamandat til Finanstilsynet, jo hænger sammen med det her. For Nationalbanken er en 100 år gammel institution, og dens primære opgave er at sikre et stabilt pengevæsen, altså en stabil økonomi, og der er et af værktøjerne, som flere har været inde på, en fastkurspolitik. Vi siger, at et andet værktøj kunne være at sikre, at vi ikke får klimarelaterede risici af en vis størrelse, og at det er noget af det, man også skal holde øje med.
Rimeligvis skal det jo også siges, at det er nogle skridt, som Nationalbanken allerede tager i dag. Som jeg tror at det var Socialdemokratiets ordfører der var inde på, er Nationalbanken også partner i en international alliance af såkaldte grønne nationalbanker og finanstilsyn, som gerne vil tage klima ind som noget, de arbejder med i forhold til at overvåge deres økonomier, og det er den her alliance, som selv siger, at man bør tage nogle skridt for at sikre, at man har blik for de klimarelaterede risici, der er. Finanstilsynet er også en del af det, og det kommer vi til at diskutere lige om lidt, for flere nævnte det her med, om man skulle have reservekrav og andet, og det kan vi jo diskutere dér.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke kan skaffe opbakning til det her forslag. I min optik er klimakrisen ikke én blandt flere risici eller blandt mange risici. Det er den store risiko, selvfølgelig både for klimaet selv, for vores natur og for vores levevilkår, men jo også geopolitisk og sikkerhedsmæssigt i forhold til migration og flygtningestrømme og ikke mindst også i forhold til vores økonomi og vores finansielle system, fordi det bliver en helt anden verden på godt og ondt, forhåbentlig mest det første.
Derfor skal vi omstille os, og vi skal også omstille vores økonomi. Og hvis nogen siger, at det er vi allerede godt i gang med, så viser tallene bare sort på hvidt, at det er vi ikke i gang med hurtigt nok. Der er stadig for mange, der ligger inde med sorte aktiver, hvilket i en anden diskussion ville være et kæmpestort klimaproblem, men i den her diskussion er det et kæmpestort økonomisk og finansielt problem. Og der har vi brug for nogen med en hammer, der siger: Det går ikke af hensyn til økonomien, at I ligger inde med så mange fossile aktiver. Tak for ordet.