Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Signe Munk (SF).

(Fremsættelse 17.03.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Dette er det tredje ud af fire forslag, som vi i SF har fremsat i sådan en pakke af forslag om en grønnere finanssektor. Tidligere har vi fremsat forslag om stop af fossile udlån til ekspansion og krav om obligatoriske klimaplaner for danske banker. I dag handler det om et klimamandat til Nationalbanken og efterfølgende også til Finanstilsynet.

De her forslag fremsætter vi, fordi finanssektoren spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er en rolle, som har været relativt overset indtil nu. Vi har haft meget fokus på landbruget, transporten osv. Men det er den finansielle sektor, der leverer finansieringen til rigtig mange af de projekter, som driver den grønne omstilling enten i den rigtige eller forkerte retning.

IPCC siger, at de årlige grønne investeringer skal øges 3-6 gange i forhold til det nuværende niveau frem mod 2030, hvis Parisaftalens temperaturmål skal efterleves. Samtidig ved vi også, at vi skal have et stop for sorte investeringer. Så det er både nødvendigt at fremme de grønne investeringer og sætte en stopper for de sorte investeringer. Vores eget Klimaråd anbefaler regeringen at etablere rammebetingelser, der ikke kun fremmer de grønne investeringer, men som sagt også begrænser de sorte.

Det her forslag drejer sig om at skrive hensyn til klimakrisen og biodiversitetstab ind i Nationalbankens formålsparagraf, § 1, i lov om Danmarks Nationalbank. I kraft af sin rolle over for private finansielle institutioner er Nationalbankens ageren af afgørende betydning for, om vi når i mål med den grønne omstilling. At skrive et klimamandat ind i det eksisterende mandat har til formål at præcisere, at Nationalbankens arbejde med at sikre finansiel stabilitet uundgåeligt involverer et hensyn til klima- og naturrisici. Det er et klimamandat, som vi også har set i mange andre lande. Det er det, vi foreslår i dag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Det er en hård basgang dernede. (Støj fra Christiansborg Slotsplads).

Det går nok. Det skal vi også til at vænne os til, os to. Sådan er det.

Tusind tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget. Som SF's ordfører allerede har sagt, skal vi nu førstebehandle beslutningsforslag B 88. Beslutningsforslaget handler jo så om at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens mandat.

Det er velkendt, at den grønne omstilling er et af regeringens vigtigste mål. Der findes ingen regering i verden, som har mere ambitiøse mål for den grønne omstilling, end den nuværende. Og de mål, regeringen har sat sig på området, er selvsagt ambitiøse. Det er de både for den direkte grønne omstilling af vores samfund som sådan, for vores erhvervsliv og for målet om klimaneutralitet og ikke mindst også for målet om at tage et ansvar for den grønne omstilling uden for landets grænser.

Derfor er regeringen også enig med forslagsstillerne i, at klimaforandringer og den grønne omstilling selvfølgelig påvirker vores økonomi og potentielt er en risiko for finansielle virksomheder. Men det, vi diskuterer i dag, er, om klima- og naturhensyn eksplicit skal skrives ind som et særligt hensyn i formålsparagraffen for Danmarks Nationalbank. Regeringen mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

For det første er det Nationalbankens hovedopgave at sikre en stabil kronekurs over for euroen. Fastkurspolitikken har været og er et anker i den økonomiske politik, som skiftende regeringer i mere end 40 år urokkeligt har bakket op om. Der er meget bred enighed om, at ikke mindst lige nøjagtig det har tjent Danmark og dansk økonomi rigtig godt.

Fastkurspolitikken betyder, at Nationalbankens primære pengepolitiske instrument, renten, er reserveret til at styre valutakursen. Renten kan ikke samtidig fastsættes under hensyn til et andet formål, f.eks. klima- og naturhensyn, for det kan være i konflikt med hovedformålet om en stabil valutakurs. Man kan altså ikke føre fastkurspolitik og samtidig tage højde for, hvordan en ændring af renten påvirker investeringer til gavn for klimaet, eller andre politiske prioriteter.

For det andet er klimarisici kun en af mange typer af risici, der kan påvirke den finansielle stabilitet. Det er vigtigt, at finansielle virksomheder tager hensyn til klimaet og ikke mindst klimarisici, ligesom de tager hensyn til mange andre slags risici for udviklingen, eksempelvis på boligmarkedet. Når det kommer til Nationalbankens overvågning af den finansielle stabilitet, er det regeringens klare holdning, at det vil være uhensigtsmæssigt at fremhæve en bestemt type risici i Nationalbankens mandat frem for andre.

For det tredje har Nationalbanken allerede i dag et klart og vigtigt fokus på klimaforandringerne og den grønne omstilling, f.eks. gennem bankens analyser af den finansielle stabilitet og dansk økonomi. Derudover forvalter Nationalbanken valutareserven med fokus på ansvarlige investeringer med udgangspunkt i FN's Global Compact-principper.

Endelig foreslår forslagsstillerne med inspiration fra Bank of England, at Nationalbanken skal kunne stille reservekrav til banker og finansielle institutioner. I modsætning til Bank of England har Nationalbanken imidlertid ikke ansvar for det finansielle tilsyn. Den kompetence ligger i Danmark hos Finanstilsynet. Derfor mener vi ikke, at det vil give mening, at Nationalbanken pålægges den her opgave.

Vi er enige i, at der er et behov for at have fokus på klimahensyn i den finansielle sektor. Som vi har diskuteret ved de to tidligere beslutningsforslag, som har været til behandling her i salen, som SF's ordfører sagde, er der stor fokus på det, og der kommer mere de kommende år, når det handler om at sikre, at finanssektoren også tager et ansvar for den grønne omstilling af det danske samfund. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Først vil jeg sige, at vi nu gennem politiet har fået en besked ned til Slotspladsen og bedt dem om at skrue ned, så vi har en chance for at kunne kommunikere med hinanden herinde. Det sker sikkert lige om lidt.

Den første korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Skal jeg forstå det, som ministeren siger, sådan, at det, uanset hvad man politisk måtte mene om det her forslag, er teknisk umuligt at indskrive det i formålsparagraffen, når vi også har en fastkurspolitik, som Nationalbanken er forpligtet til? Altså, det er teknisk umuligt at indskrive det, og det ville simpelt hen være klokkeklart i strid med det. Er det rigtigt forstået? Og det er igen, uagtet hvad man politisk måtte mene om det her forslag. Det er det ene – jeg tror faktisk, jeg vil nøjes med det spørgsmål i den her runde.

Ministeren.

Hvad der teknisk ville kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre, må vi svare på skriftligt. Jeg taler om fastkurspolitikken og kronens relation til euroen som det suverænt vigtigste for Nationalbankens virke, og det er det, der er vigtigt og den vigtigste prioritet for Nationalbanken.

Det at blande det sammen med andre hensyn, som – og det har vi jo diskuteret tidligere – opnås ad andre veje, altså et ønske om, at finanssektoren tager et større ansvar for den grønne omstilling, synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Spørgeren.

Jamen det er jo noget helt andet; det er jo en politisk kommentar fra regeringen. Altså, ministeren fik det omtalt, som om det simpelt hen ikke kunne lade sig gøre og det ville være i strid med fastkurspolitikken og den forpligtelse, Nationalbanken har i forhold til det. Så det synes jeg er ret vigtigt at få opklaret. Jeg havde egentlig forventet, at det ville være opklaret til en diskussion i Folketingssalen i dag.

Det andet er, at ministeren taler om, at fastkurspolitikken ligesom står over klimaet. 1) Kan de to hensyn ikke sameksistere, på samme tid? Og 2) Når ministeren siger, at klimaet er én type risiko blandt mange risici, synes jeg jo også, at det virker, som om regeringen mener, at det bare er en blandt mange ting, man kunne eller ikke kunne tage hensyn til.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstod spørgsmålet, men jeg skal prøve at give et svar: Vi mener, at det, der er Nationalbankens absolutte hovedprioritet, er fastkurspolitikken. Det har gavnet Danmark og dansk økonomi, og det her Folketing har været enige om det i mere end en generation. Det er afgørende, og det kommer vi ikke til sætte spørgsmålstegn ved.

Så er der andre forhold omkring, hvordan man kan fremme den grønne omstilling i og omkring finanssektoren. Det kan man sagtens diskutere. Det kommer vi til at diskutere på baggrund af EU-lovgivning. Vi mener ikke, det rette sted at placere det ansvar og, kan man sige, hensynet til de risici, som vi er enige i skal håndteres, er i formålsparagraffen for Nationalbanken.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om at indskrive hensynet til klimakrisen og biodiversitet i Nationalbankens formålsparagraf i lov om Danmarks Nationalbank. Argumentet fra forslagsstillerne er jo, at det har en afgørende betydning for, hvorvidt Danmark når i mål med den grønne omstilling. Konkret ønsker forslagsstillerne, at der indskrives et klimamandat, og hensigten er, at Nationalbanken skal tage højde for klimarisici og naturrisici i alle dens operationer og aktiviteter.

Her vil jeg gerne understrege, at Socialdemokratiet ligesom SF er fast besluttet på, at vi skal nå i mål med den grønne omstilling – det skal der slet ikke være nogen tvivl om – og det arbejde er vi i fuld gang med, og det arbejde skal også fuldt ud udføres i den finansielle sektor, og klimahensyn er i den finansielle sektor jo allerede også under udarbejdelse. Men igen mener vi helt konkret ikke, at det er hensigtsmæssigt særskilt at fremhæve visse typer af risici i Nationalbankens formålsparagraf. Det hænger sammen med, at der er mange typer risici, og at vi heller ikke ved, hvilke typer risici der kommer til at være i både den nære fremtid, men også den fjerne, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at få lige præcis dette kodificeret, artikuleret helt bestemt i sin ordlyd, således at det fremhæver visse risici frem for andre.

Derudover hænger det også sammen med, at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivningen. Nationalbanken er derfor ikke ansvarlig for at føre et finansielt tilsyn, og lavpraktisk betyder det, at Nationalbanken ikke kan pålægge finansielle institutioner den slags reservekrav, som forslagsstillerne lægger op til. Af de her nævnte årsager støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Igen synes jeg, det er sådan lidt nonchalant at sige, at klimaet er én risiko blandt mange risici, for der kunne jo også være alt muligt andet. Hvis man mener, at det er den altoverskyggende risiko i vores livstid, både i forhold til den indflydelse, det vil have på vores alle sammens liv, på sikkerheden, på geopolitikken osv., så er det jo ikke én blandt mange risici – det håber jeg at ordføreren er enig i – så er det jo den altoverskyggende risiko, herunder også mod den økonomiske stabilitet. Og det er jo det, forslaget i dag handler om. Det er jo ikke, fordi vi mener, at det her i sig selv vil betyde alverden for den grønne omstilling, men det her vil betyde rigtig meget i forhold til at se på, hvilke finansielle risici der vil være som en konsekvens af klimaforandringerne, og indkalkulere dem. Så det er et finansielt sigte, et økonomisk sigte, et samfundsøkonomisk sigte, der er med det her forslag.

Ordføreren.

Jeg har faktisk forstået fru Lisbeth Bech-Nielsens argumentation, og jeg anerkender fuldt ud, at klimaforandringer kan udgøre potentielle risici for den finansielle stabilitet. Vi har i dag sandsynligvis ikke tid til at diskutere ned i dybden, hvordan disse ting indbyrdes er påvirket af hinanden, for det er de. Man kan ikke adskille det, og jeg kan også høre på ordføreren, at det er vanskeligt at adskille det i selve spørgsmålet.

Derfor er det bare vigtigt, at finansielle virksomheder tager hensyn til de her klimarisici, men hvordan balancen skal være, er jo det, Socialdemokratiet ikke synes det konkrete beslutningsforslag indeholder. Et særligt klimamandat kan risikere at give et skævvredet og i øvrigt også et uhensigtsmæssigt fokus. Dermed ikke sagt, at Socialdemokratiet ikke mener, at vi står over for og vi er midt i nogle af de mest alvorlige trusler imod vores livsførelse, men konkret vil det hverken styrke robustheden af den finansielle sektor, den finansielle stabilitet eller, som ordføreren selv nævner, den klimamæssige tilgang til det.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Når de i Bank of England har fået sådan et klimamandat, er der også mange, der spekulerer i, at det hænger sammen med, at man har en af de største, hvis ikke den største, finansielle sektor i verden, og at de finansielle risici ved ikke at have sådan et overordnet nationalt tilsyn, som en nationalbank er, simpelt hen vil udgøre en gigantisk trussel mod Storbritanniens økonomi, fordi deres finansielle sektor er så gigantisk stor en andel af deres økonomi.

Ordføreren.

Det er da fuldstændig korrekt, at den er så gigantisk stor. Men som jeg sagde i min tale, er det jo sådan, at Nationalbanken – modsat Bank of England – ikke har ansvar for finansielle tilsyn. Vi kan ikke på det her punkt, som selve ordlyden i beslutningsforslaget lægger op til, sidestilles med det.

Men jeg vil gerne understrege, at Nationalbanken har fokus på klimaforandringer og den grønne omstilling i forbindelse med analyser af den finansielle stabilitet og dansk økonomi i øvrigt, og at Nationalbanken også har tiltag og – jeg tror også, at ministeren var inde på det – efterlever UN Global Compact, udsteder grønne obligationer, er medlem af NGSS, og at man i øvrigt også har et dagligt fokus på at efterleve alle disse ting.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der indskrives et klimamandat, der foreskriver, at der skal tages hensyn til klimakrisen, naturtab og den grønne omstilling i alle Nationalbankens operationer og aktiviteter.

I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at den finansielle sektor spiller en central rolle, når det handler om den grønne omstilling, og at man uden grønne udlån og investeringer i en mere bæredygtig omstilling også får svært ved at komme i mål med ambitionen om et grønnere Danmark, hvor man udleder mindre CO2 og producerer mere bæredygtigt.

Men vi er ikke enige med SF i, at klimahensyn bør indskrives i Nationalbankens formålsparagraf. Klimakrisen er én blandt mange typer risici, som kan påvirke den finansielle stabilitet, og vi mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fremhæve én type risici i formålsparagraffen frem for andre.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Andersen, Venstre. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. I Moderaterne er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne om, at vi skal være ambitiøse, og at vi er ambitiøse, og at vi skal forbedre os dag for dag. Vi skal passe på vores klode og håndtere klimakrisen fra alle tænkelige vinkler.

Men at indskrive klima- og naturhensyn i Nationalbankens formålsparagraf mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Nationalbankens hovedopgave er at sikre en stabil kurs for den danske krone over for euroen. Af den årsag kan man ikke tage hensyn til, hvilken betydning en ændring af renten har for klima- og naturpolitiske hensyn eller andre politiske hensyn for den sags skyld, uden at det kan bringe det helt grundlæggende mål om en fastkurspolitik i fare.

I Moderaterne anerkender vi, at klimaforandringer og den grønne omstilling påvirker økonomien. Derfor mener vi også, det er vigtigt at finansielle virksomheder vurderer og tager hensyn til klimarisici, nøjagtig ligesom man også vil gøre med andre potentielle risici. Selv om vi er enige med forslagsstillerne i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at løse klimakrisen, er vi ikke enige i, at forslaget her, som det foreskriver, er en del af løsningen. Det vil være uhensigtsmæssigt at fremhæve én type af risiko i mandatet frem for andre risici. Det vil rejse flere spørgsmål, f.eks. hvilke hensyn der så er vigtigst, og hvilke der skal udelades. Det er svært, hvis ikke umuligt at vurdere.

Af de årsager, jeg nævner her i dag, kan Moderaterne ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Fordi man gentager, hvad ministeren har sagt, gør det det jo ikke mere rigtigt. Nationalbankens primære opgave er ikke fastkurspolitikken – den er et redskab. Nationalbankens primære opgave, som er beskrevet i formålsparagraffen, er at sikre et stabilt pengevæsen, altså sikre stabilitet i vores økonomi, og det kan der være forskellige redskaber til. Det har der så været enighed om i årtier nu er fastkurspolitikken, men vi diskuterer ikke fastkurspolitik i dag. Vi diskuterer, hvordan vi kan fremtidssikre dansk økonomi og sikre stabilitet, og til det kan man have forskellige redskaber. Det her er et forslag til et redskab til at sikre en stabil økonomi. Det handler ikke om grøn omstilling; det handler om at sikre, at vi ikke får store finansielle kriser og økonomisk ustabilitet som følge af klimaforandringer.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om det var et spørgsmål, men jeg vil gerne give et svar på det. Jeg mener simpelt hen grundlæggende ikke, at det er der, vi skal indskrive et hensyn. Jeg mener, det er det forkerte sted.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Med dette beslutningsforslag er der et ønske fra forslagsstillerne om, at der skal indskrives et klimamandat i Nationalbankens formålsparagraf, dvs. et mandat om, at der skal tages hensyn til klimarisici og naturtab og den grønne omstilling i alle Nationalbankens aktiviteter. Nationalbanken har til formål at sikre prisstabilitet, en sund økonomi og finansiel stabilitet. Det er en institution, der er ansvarlig for at opretholde pengepolitikken og regulere den finansielle sektor, mens klimakrisen og biodiversitetstab er globale udfordringer, og de er ikke direkte relateret til Nationalbankens kerneopgaver.

Jeg mener også, at Nationalbanken allerede tager hensyn til klimakrisen. Banken har tidligere udtalt, at klimaforandringerne udgør en væsentlig finansiel risiko, og den har igangsat tiltag for at mindske denne risiko. Derfor mener jeg ikke, at det er nødvendigt at indskrive det i formålsparagraffen. For det andet vil det være problematisk at skrive hensyn til klima og biodiversitet ind i Nationalbankens formålsparagraf, da det vil medføre et behov for øgede ressourcer og udgifter til, at disse skal finansieres inden for Nationalbankens forretning ligesom dens øvrige opgaver.

Forslagsstillerne er selv opmærksomme på, at den store usikkerhed om konsekvenserne af klimaforandringerne gør det til en omfangsrig opgave for Nationalbanken at vurdere betydningen af klimarelaterede trusler mod den finansielle stabilitet. Da der er tale om en betragtelig byrde for Nationalbanken, kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak. Skomager, bliv ved din læst. Nationalbankens mandat, deres formål og opgave, er tydeligt beskrevet i formålsparagraffen, og det er, at de skal opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivning. Det er det, Nationalbanken kan; det er det, de skal. Og så må vi på andre måder finde ud af at løse klimaudfordringer.

Så lige så sympatisk, som vi synes det her beslutningsforslag er, lige så forkert synes vi det er, at dette bliver lagt ind under formålet med Nationalbanken. Så vi støtter ikke forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne. Nationalbanken skal koncentrere sig om at være nationalbank, nemlig først og fremmest at sikre en fast kronekurs over for euroen, præcis som Nationalbanken har gjort, siden Poul Schlüter i 1982 droppede de mange håbløse devalueringer og i stedet indførte fastkurspolitikken. Derfor giver det ikke meget mening at udfordre renten, som er Nationalbankens primære pengepolitiske instrument til at styre valutakursen. For man kan selvfølgelig ikke både føre fastkurspolitik, hvor det kan være nødvendigt at sætte renten op, hvis der er pres på kronen, og så samtidig skulle overveje, om den her rentestigning kan modvirke investeringer til gavn for klimaet.

Vi har også i den grønne omstilling brug for tillid til den danske krone og stor troværdighed om os i den internationale økonomi. Det får vi i sidste ende mere klima ud af. Og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke stemme for det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg tror nu nok, at der er sådan almindelig anerkendelse af Bank of England som institution rundtomkring i verden, på trods af at de nu har taget det her vanvittige skridt at få et klimamandat. Det var det ene.

Men Konservatives ordfører synes jeg er et ekko af erhvervsministeren om, at vi ikke kan have fastkurspolitik og samtidig også have et klimahensyn eller et klimamandat. Det, der er beskrevet i det her forslag, er jo, at Nationalbanken, som også tager skridt til at stressteste banker og sikre, at vi har et stabilt finansielt system, også selvstændigt skulle kigge på klimarelaterede risici, hvilket de tager nogle skridt til i dag. Derfor forstår jeg ikke, at det automatisk skulle være i strid med en fastkurspolitik. Kan ordføreren ikke gøre mig lidt klogere på det? For jeg fik i hvert fald at vide af ministeren, at jeg skulle forvente et skriftligt svar, så det kan være, at den konservative ordfører kan fortælle os om det i dag.

Fru Mona Juul.

Tak for spørgsmålet. Der er jo kæmpe forskel på, om det er et mandat, som ordføreren spørger til, eller det er et klimahensyn. Det er jo sådan med Nationalbanken – som jeg forstår det, og som jeg ligesom kan se at vi også har været med til herindefra netop at sikre – at der rent faktisk er taget eller bliver taget klimahensyn. Og jeg tror på, at det bedste, vi kan bede Nationalbanken om, er at leve op til de tre formål, de har: at sikre de stabile priser – det er det, fastkurspolitikken handler om – at sikre, at der er betalingsstrømme, og at sikre stabilitet i det finansielle system. Det er den måde, hvorpå vi sikrer, at vi rent faktisk har en stabil kronekurs, og at man har lyst til at investere i Danmark, og det er den måde, man får mest grøn omstilling på.

Spørgeren.

Det handler jo ikke om, at Nationalbanken skal tage hensyn til klimaet eller sige: Nu skal I sætte nogle flere vindmøller op. Det handler om at tage hensyn til finansielle risici afledt af den klimakrise, vi er i lige nu. Så det handler jo ikke om at støtte grønne projekter eller andet, men simpelt hen om at holde øje med, om der er nogen store finansielle institutioner, der har en for stor portefølje af noget, som kunne kollapse prismæssigt lige pludselig, altså strandede aktiver. Så det er jo det. Det handler ikke om, at man skal gøre et eller andet godt for klimaet. Det handler om at overvåge de klimarelaterede finansielle risici.

Ordføreren.

Men der mener jeg, at man allerede i dag har værktøjerne til det. Og jeg vil bare skyde tilbage til ordføreren og sige, at – ligesom i det her forslag, men også som i det næste – det her med bare at sige, at så skal man i øvrigt lige holde omkostningerne inden for det her område, heller ikke holder. Så det vil jeg også gerne bruge som argument. Jeg vil rigtig gerne være med til at sikre en grøn omstilling, men det bliver ikke på den her måde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg må ærligt indrømme, at jeg i forhold til det her beslutningsforslag faktisk er en lille smule i tvivl. Jeg er oprigtigt i tvivl om, om det er det mest gavnlige at gøre, og jeg må simpelt hen også erkende, at det for mit vedkommende i hvert fald vil kræve den tid, vi vil have i udvalget, i forhold til rent faktisk at få gravet ned i, hvilke konsekvenser det vil have at støtte det her beslutningsforslag.

Jeg deler mange af intentionerne, i forhold til at den finansielle sektor skal tage et ansvar for vores klima. Det håber jeg også at beslutningsforslagsstillerne er helt med på. Vi støtter jo også de to tidligere beslutningsforslag inden for det her område fra Radikales side, fordi vi virkelig mener, det er vigtigt, at den finansielle sektor også kommer med på det her område. Men i forhold til hvilke konsekvenser det vil have at skrive det her ind, og hvorvidt det vil have for store negative konsekvenser, eller hvilke positive konsekvenser det vil have i den anden retning, altså hvad det vil betyde for vores Nationalbank og den måde, det kører på, er jeg nødt til at bede om udvalgsarbejdstiden til at blive klogere på det, og det har vi heldigvis mulighed for. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Der er ikke flere ordførere til stede, så jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg håber, at I har bemærket, hvordan der er blevet skruet ned for lyden derude ved demonstrationen på Slotspladsen.

Værsgo.

Bare for at gøre det helt klart: Det her beslutningsforslag handler ikke om klimaet; det handler om vores økonomi. Det handler om de finansielle risici, der kan være ved, at store finansielle aktører i Danmark ligger inde med strandede aktiver. Nationalbanken selv har, som flere har været inde på, rigtignok allerede taget nogle skridt i forhold til at kigge på klimarisici i deres arbejde og har også udgivet flere publikationer om det, hvor flere af dem netop kredser om det her med, at banker og finansielle investorer risikerer at sidde tilbage med strandede aktiver, som kan udgøre en risiko for vores økonomi, og kommer også med opfordringer til, at man i tide afhænder dem af hensyn til de finansielle risici, der er.

Jeg synes, at der har været en lille smule forvirring omkring det. Så igen vil jeg sige: Det her er ikke et forslag, der ligesom skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er ikke et forslag, der skal tage hensyn til klimaet eller hensyn til naturen. Det er et forslag, der forhåbentlig kunne være én brik blandt mange til at sikre, at vores økonomi ikke kollapser på et tidspunkt, fordi for mange finansielle aktører ligger inde med strandede aktiver, der lige pludselig og øjeblikkelig taber værdi – lidt a la en mangedobling af den it-boble, vi så i år 2000, hvor der på få dage blev tabt værdier for 2.500 mia. kr., fordi man havde fået en oppustet økonomi inden for en bestemt sektor.

Det her kunne blive endnu værre, og derfor er forslaget om at give et mandat til Nationalbanken til at overvåge, om nogle af de her store institutionelle investorer, banker eller andre finansielle institutioner simpelt hen udgør en finansiel risiko på grund af den portefølje, som de ligger inde med, hvis de har for mange investeringer i noget, der øjeblikkelig kunne tabe værdi, fordi hele verden jo bevæger sig i en retning med grønnere politik osv.

Så det er rigtigt, at det her forslag er en del af en pakke om at sikre en grønnere finanssektor. Men derfor er det også lidt misledende, kan jeg godt se, at putte det ind i den pakke, for det her er egentlig ikke noget, der selvstændigt skal hjælpe den grønne omstilling på vej. Det er noget, der skal sikre, at vi ikke risikerer en finansiel krise eller et finansielt kollaps, fordi aktører af en vis størrelse ikke i tide får afhændet aktiver, som taber værdi. Det er med inspiration fra Bank of England, altså Englands nationalbank, som har gjort det samme, og som jeg også sagde i en kort bemærkning tidligere, er der jo mange, der mener, at det ikke kun er gjort for nogens blå eller grønne øjnes skyld, men at det er, fordi man er et land med verdens største finansielle sektor, hvor det er sådan, at hvis man ikke holdt øje med, om nogen lå inde med nogle aktiver, som lige pludselig kunne tabe værdi, så kunne det give et kæmpe stød til økonomien, altså hvis man ikke netop holdt øje med det.

Det er også derfor, at det beslutningsforslag, som vi skal tale om lige om lidt, nemlig det om at give et klimamandat til Finanstilsynet, jo hænger sammen med det her. For Nationalbanken er en 100 år gammel institution, og dens primære opgave er at sikre et stabilt pengevæsen, altså en stabil økonomi, og der er et af værktøjerne, som flere har været inde på, en fastkurspolitik. Vi siger, at et andet værktøj kunne være at sikre, at vi ikke får klimarelaterede risici af en vis størrelse, og at det er noget af det, man også skal holde øje med.

Rimeligvis skal det jo også siges, at det er nogle skridt, som Nationalbanken allerede tager i dag. Som jeg tror at det var Socialdemokratiets ordfører der var inde på, er Nationalbanken også partner i en international alliance af såkaldte grønne nationalbanker og finanstilsyn, som gerne vil tage klima ind som noget, de arbejder med i forhold til at overvåge deres økonomier, og det er den her alliance, som selv siger, at man bør tage nogle skridt for at sikre, at man har blik for de klimarelaterede risici, der er. Finanstilsynet er også en del af det, og det kommer vi til at diskutere lige om lidt, for flere nævnte det her med, om man skulle have reservekrav og andet, og det kan vi jo diskutere dér.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke kan skaffe opbakning til det her forslag. I min optik er klimakrisen ikke én blandt flere risici eller blandt mange risici. Det er den store risiko, selvfølgelig både for klimaet selv, for vores natur og for vores levevilkår, men jo også geopolitisk og sikkerhedsmæssigt i forhold til migration og flygtningestrømme og ikke mindst også i forhold til vores økonomi og vores finansielle system, fordi det bliver en helt anden verden på godt og ondt, forhåbentlig mest det første.

Derfor skal vi omstille os, og vi skal også omstille vores økonomi. Og hvis nogen siger, at det er vi allerede godt i gang med, så viser tallene bare sort på hvidt, at det er vi ikke i gang med hurtigt nok. Der er stadig for mange, der ligger inde med sorte aktiver, hvilket i en anden diskussion ville være et kæmpestort klimaproblem, men i den her diskussion er det et kæmpestort økonomisk og finansielt problem. Og der har vi brug for nogen med en hammer, der siger: Det går ikke af hensyn til økonomien, at I ligger inde med så mange fossile aktiver. Tak for ordet.

Godt nok er der blevet skruet ned for musikken derude, men jeg kan godt se, at det for nogle stadig væk kræver lidt ekstra opmærksomhed at kunne lytte med, men vi må se, om det går.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren for uddybelsen. Jeg er faktisk enig i det der med, at klimaet jo ikke bare er én af mange risici. Det går ikke at tænke på den måde. Nu er ordføreren jo meget glad for Bank of Englands metode på det her område, men er det ikke rigtigt, at Bank of Englands primære formål jo er nøjagtig det samme som Nationalbankens, og at det hensyn, de tager til klimaet, derfor stadig væk er sekundært for banken? Og er det ikke rigtigt forstået, at Bank of England også har et andet finansielt tilsyn, som rækker ud over det, Nationalbanken har i Danmark, så der også der faktisk er en markant forskel?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det er helt rigtigt, og derfor giver det også mest mening, at f.eks. de reservekrav, vi omtaler, er noget, der skal ligge i Finanstilsynet. For os er det egentlig lige meget, hvor det ligger, men det er rigtigt, at vi er organiseret sådan i Danmark, at det giver mening, at det ligger i Finanstilsynet, og det kommer vi jo heldigvis til at diskutere om få minutter.

Hvad angår det første, så ligner Bank of Englands formålsparagraf, så vidt jeg er orienteret, den, de fleste andre nationalbanker i verden har, nemlig at man skal sikre en stabil økonomi, sikre et stabilt pengevæsen, som det hedder i Danmark. Det er den primære opgave for alle nationalbanker. Så er der nogle ting, der ligesom ligger under den paraply. I Danmark har vi f.eks. et værktøj, der hedder fastkurspolitik. Det er jo ikke bankens primære opgave, for så ville det stå i formålsparagraffen. Det er et værktøj – et centralt værktøj, det vigtigste værktøj. Og det, vi så foreslår, er, at et centralt værktøj også skulle være at holde øje med de klimarisici, som kan vælte vores økonomi.

Fru Mona Juul.

Det er jo ikke bare et centralt værktøj, for hovedformålet med Nationalbanken er jo, som jeg nævnte på talerstolen, bl.a. at sikre stabile priser, og der er værktøjet i Danmark så fastkurspolitikken, som jeg nævnte at der er blevet kørt med, siden Poul Schlüter indførte den i 1982. Det er jo trods alt noget af det, der sikrer lige præcis den stabilitet, der skal være, for at det er ønskværdigt for investorer, og det er jo den vej rundt, vi kan sikre så meget i forhold til klimaet som overhovedet muligt.

Ordføreren.

Stabile priser er jo i den grad også afhængige af, at man ikke har en kæmpe boble, et kæmpe kollaps eller en masse strandede aktiver, som lige pludselig får dominobrikkerne til at vælte. Og ja, vi fører i Danmark en fastkurspolitik i forhold til euroen, men det betyder jo ikke, at vi bliver påvirket på samme måde som andre europæiske lande. Eksempelvis ramte finanskrisen jo Danmark meget hårdere end de fleste andre lande, fordi vi har nogle særkendetegn osv. Derfor er der jo også plads til at have nogle nationale hensyn ved siden af det, der fortsat skal være det centrale værktøj, nemlig fastkurspolitikken.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.