Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab og erhvervelse af statsborgerskab som biperson.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023).

Jeg kan forstå, at hr. Mikkel Bjørn ønsker 2 minutter til begrundelse af forslaget. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag at ændre reglerne, således at børn af naturaliserede udlændinge, dvs. udlændinge, der har fået statsborgerskab ved lov, ikke længere modtager dansk statsborgerskab automatisk ved fødslen, men i stedet skal søge om det på lige fod med andre udlændinge. En sådan ordning vil forhindre, at dansk statsborgerskab gives til personer, hvis eneste tilknytning til Danmark er, at deres forældre på et tidspunkt har bestået en statsborgerskabsprøve.

Desværre har vi på det seneste set alt, alt for mange sager med udlændinge, der er blevet danske statsborgere enten som bipersoner eller som børn af naturaliserede udlændinge, og som siden vender det danske samfund ryggen, begår grov kriminalitet, eksempelvis gentagne overfaldsvoldtægter, og er aktive i bandemiljøet. Der er sågar nogle, der melder sig som frivillige i islamiske terrororganisationer, der bedriver sexslaveri og hugger hovederne af uskyldige mennesker.

Siden 2012 er hele 735 bipersoner blevet dømt for kriminalitet efter straffeloven. Det er mennesker, der er blevet inviteret fuldt og helt ind i vores folkelige fællesskab med alle de utallige privilegier, der følger med, men som intet har gjort for at gøre sig fortjent til gavmildheden, og som gennem deres adfærd viser alt andet end taknemlighed. Det er mennesker, for hvem det at være dansk statsborger alene er et kort til at slippe gratis ud af fængslet, og vi er forhindret i at udvise selv de mest forhærdede kriminelle.

Vi foreslår derfor, at reglerne for børns erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson ændres, så bipersoner skal ansøge selvstændigt og – hvis deres ansøgning imødekommes – optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedpersoner. Vi tror på, at disse ændringer vil styrke den danske nationalfølelse og øge respekten for og værdien af et dansk statsborgerskab. Samtidig vil ændringerne af reglerne give et mere retfærdigt og lige udgangspunkt, hvor statsborgerskabet gives til udlændinge på grundlag af egen dedikation, egne evner og egne kvalifikationer og ikke forældrenes. Enhver udlænding vil som følge af ændringen skulle gøre sig fortjent til at opnå dansk statsborgerskab. Vi opfordrer derfor regeringen til at fremsætte et lovforslag med det formål at ændre reglerne på det her område. Tak for ordet, og jeg glæder mig til debatten.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti ønsker med forslaget at indføre regler om, at børn med naturaliserede forældre ikke automatisk erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen, og at børn af forældre, der naturaliseres, ikke skal kunne erhverve dansk statsborgerskab som biperson sammen med deres forældre.

Jeg vil starte med at tilkendegive, at regeringen ikke støtter beslutningsforslaget. De foreslåede ændringer vil være et brud med en efterhånden lang tradition, vi har, for at erhverve dansk statsborgerskab her i landet. Danske statsborgere får danske børn, og det gælder også, uanset hvornår man er blevet dansk. Hertil kommer, at det følger af statsborgerretskonventionen, at børn med en dansk forælder automatisk erhverver dansk statsborgerskab efter deres danske forældre, hvis børnene fødes her i landet. Det er derfor ikke muligt inden for rammerne af vores internationale forpligtelser at indføre regler, der forhindrer børnenes automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødslen, når en forælder er dansk statsborger.

Hvad angår bipersoners erhvervelse af dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, mener jeg ikke, at der er tale om en foræring. Vi møder folk med nogle krav, som Folketinget har vedtaget. F.eks. skal et barn over den kriminelle lavalder opfylde det samme vandelskrav som sine forældre. Det er en mangeårig tradition, at mindreårige børn af naturaliserede statsborgere, der har bopæl i Danmark, erhverver dansk statsborgerskab sammen med deres forældre.

Jeg tror, det giver god mening at lade børnene følge deres forældre, og derfor har vi ikke planer om at ændre de nuværende betingelser. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke ønske om en kort bemærkning – jo, der kom lige en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil selvfølgelig bare sige, at jeg ikke er så overrasket over ministerens melding, men jeg er naturligvis ærgerlig og skuffet over, at regeringen åbenbart ikke, må jeg konstatere, følger så meget med i, hvad der egentlig foregår ude i det danske samfund. For der er ugentligt nye sager med personer, som har fået statsborgerskab, mange også som bipersoner eller børn af indvandrere, der har fået statsborgerskab, hvor der er tale om grov, grov personfarlig kriminalitet, altså kriminalitet, som vi meget sjældent ser begået af danskere.

Derfor er der jo en tendens; vi er nødt til at stramme op på det her område. Vi er nødt til at gøre et eller andet. Vi kan ikke blive ved med at kaste statsborgerskaber i grams til mennesker, som ikke viser den taknemlighed for den gave, som det er at få et dansk statsborgerskab.

Ministeren.

Jeg er udmærket klar over, at der for rundhåndet er blevet givet mængder af statsborgerskaber igennem tiden. Jeg tror ikke, at problemet ligger i bipersonerne, vil jeg så sige. Problemet var jo, at dengang Dansk Folkeparti havde en stor del af magten i det her land, gav man statsborgerskab til en lang, lang række af folk, der næsten udelukkende kom fra Mellemøsten og Nordafrika, og det var tilbage i 00'erne, hvor Dansk Folkeparti virkelig havde indflydelse her i Folketinget.

Det er klart, at der er mange af dem, der har lavet ballade og kriminalitet, og som vi burde kunne smide ud, men som vi selvfølgelig ikke kan smide ud. Men det er nu engang sådan, som det er. Der vedgår vi jo arv og gæld som samfund. Om en 3-årig, eksempelvis, der får statsborgerskab som biperson til en voksen, der får statsborgerskab, bliver kriminel senere, er jo godt nok svært at forudsige, når vedkommende er 3 år gammel.

Så er det hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Jeg er helt med på, hvad det er for en historieforfalskning, som Socialdemokratiet nu ad flere omgange har forsøgt at bedrive her i Folketingssalen, hvor de forsøger at sige, at Dansk Folkeparti var meget, meget lempeligere tilbage i 00'erne. Ja, det var alle partier. Hele det politiske spektrum var et helt andet sted.

Kigger du på de konkrete indfødsretslovforslag, der er stemt igennem, også tilbage i 00'erne, kan jeg forsikre dig om, at Dansk Folkeparti var det parti, der stemte imod langt, langt de fleste af dem. Socialdemokratiet stemte jo altså adskillige tusind mennesker igennem hvert eneste år. Så det, at Dansk Folkeparti skulle være mere lempelige end Socialdemokratiet eller på noget tidspunkt skulle have været det, er jo mildt sagt en meget, meget kreativ fortolkning af historien.

Ministeren.

Jeg konstaterer bare det simple, nemlig at dengang Dansk Folkeparti var utrolig magtfulde, hvilket primært var i 00'erne, stemte man nogle lovforslag igennem, som ikke afspejlede sammensætningen af de udlændinge, som var i Danmark.

Nu er vi kommet et sted hen, hvor cirka en fjerdedel af dem, som er på lovforslaget, er folk fra Mellemøsten og Nordafrika, men langt de fleste – de tre største nationaliteter på det seneste forslag – er tyskere, briter og polakker. Det afspejler det danske samfunds udenlandske befolkning. Det synes jeg er sundt, og det er da egentlig ærgerligt, at Dansk Folkeparti aldrig bragte det dertil, men at det skulle være Socialdemokratiet og andre partier, som gjorde det.

Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Nej nej, ordføreren har da haft sine to korte bemærkninger.

Jeg vil lige minde om ikke at bruge direkte tiltale, som det skete ved det tidligere spørgsmål.

Så er der ikke flere spørgere, og så må ministeren forlade talerstolen. Den næste er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Kasper Sand Kjær.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at ændre reglerne for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab, så børn af naturaliserede udlændinge ikke automatisk modtager dansk statsborgerskab ved fødslen, men at disse skal søge om dansk statsborgerskab på linje med andre udlændinge.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er en stor ære og et stort privilegium at blive dansk statsborger, og derfor skal vi selvfølgelig også stille høje krav til personer, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab, for det skal ikke være let at blive statsborger her i landet. Det skal tværtimod være svært, for et dansk pas er noget særligt. Derfor har vi i Socialdemokratiet jo også ad flere omgange været med til at stramme betingelserne for personer, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab, senest med indfødsretsaftalen i 2021, hvor vi jo bl.a. sørgede for at udelukke kriminelle fra at kunne få dansk statsborgerskab.

Det er godt, at reglerne er stramme, det skal de blive ved med at være, og det er de jo allerede i dag. Når det så kommer til det konkrete forslag fra Dansk Folkeparti, som vi behandler nu, så vil det jo bryde med en mangeårig dansk tradition for, at mindreårige børn opnår statsborgerskab sammen med deres forældre, og det vil samtidig bryde med Danmarks internationale forpligtelser. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nu fik jeg jo ikke lov at spørge ministeren om det, jeg ville have spurgt ham om, så nu prøver jeg at spørge Socialdemokratiets ordfører i stedet for. Jeg kan næsten gætte mig til svaret, men tror Socialdemokratiets ordfører på det her område, at hvis Socialdemokratiet havde siddet ved magten tilbage i 00'erne på det her område i stedet for Dansk Folkeparti, sådan som Socialdemokratiet var i 00'erne og ikke, som Socialdemokratiet er i dag, at Danmark ville have stået et bedre eller værre sted, end vi står i dag?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg synes, at den der hypotetiske historieskrivning er specielt interessant. Altså, jeg konstaterer jo bare, at da Dansk Folkeparti var det vel mest magtfulde parti i dansk politik i 00'erne, var reglerne for at få dansk statsborgerskab, må man sige, noget slappere, end de er i dag.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Ja, det var de, fordi hele det politiske spektrum var 10 km til venstre for, hvor det er i dag. Altså, Dansk Folkeparti var det eneste parti tilbage i 00'erne, der trak det her område i en fornuftig retning. Så jeg må sige, at jeg bliver pikeret, hver gang ministeren bringer den her meget, meget kreative historieforfalskning på banen, men jeg forstår godt, hvorfor han gør det. Det er, fordi Socialdemokratiet er et andet parti i dag, end det var tilbage i 00'erne. Det anerkender jeg og vi i Dansk Folkeparti da også hundrede procent. Men jeg synes, at det ikke er en ærlig præsentation af historien, hvis ikke man anerkender Dansk Folkepartis meget vigtige betydning på det her område i forhold til at få rykket den her dagsorden i den rigtige retning.

Ordføreren.

Jamen det anerkender jeg helt bestemt. Altså, der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti har været med til at flytte debatten om udlændingepolitikken i Danmark og konsekvenserne af indvandringen, og det synes jeg sådan set vi alle skylder Dansk Folkeparti en stor tak for. Det er også godt, at den erkendelse er kommet til spørgeren, som jo nu må være det næstnyeste medlem af Dansk Folkeparti i Folketinget. Det er jo godt, at man kan se lyset i andre partier, og det lyder, som om hr. Mikkel Bjørn har meldt sig ind i det parti, hvor han hører hjemme.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti foreslår, at børn af naturaliserede udlændinge ikke automatisk modtager dansk statsborgerskab ved fødslen, og Dansk Folkeparti foreslår, at børn ikke længere skal optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson til en forælder, der har ansøgt om indfødsret. I stedet skal børn ansøge selvstændigt.

Det er nogle ret omfattende ændringer af reglerne for erhvervelse af indfødsret, som kommer på banen her, og det er ikke ændringer, vi i Venstre kan se os selv i, og derfor støtter vi ikke forslaget. Det er en ret fundamental del af hele tanken om statsborgerskab, at børn ved fødslen arver deres forældres nationalitet. De børn, som danske statsborgere får, er også danske statsborgere, og alle de problemer, der måtte være på det her område, skal løses på anden vis end ved at ophæve det her princip.

Det bør fortsat være sådan, at man naturligt har det samme statsborgerskab som ens forældre, også selv om man måtte mene, at der er nogen, der har fået dansk statsborgerskab, som ikke har fortjent det. Dansk Folkepartis forslag vil i mange tilfælde stride imod vores internationale forpligtelser, og det er ikke rimeligt at afskære mindreårige børn fra at have samme nationalitet som deres forældre. Det er, synes vi, ret bizart.

Samme holdning har jeg til forslaget om, at børn ikke skal optages på lov om indfødsrets meddelelse som bipersoner. Det er ikke sådan, at indfødsret blot gives ud til alle og enhver. Der er nogle krav til de mindreårige børn, når de får indfødsret som biperson. De skal være mindreårige, ugifte og bo i Danmark med lovligt ophold, og de skal opfylde vandelskravet, hvis de er over den kriminelle lavalder – nogle helt fornuftige krav. De bør selvfølgelig ikke lempes. Når man opfylder dem, bør man som barn kunne erhverve sig indfødsret, når ens far eller mor gør det. Så som sagt kan Venstre ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jeg da ærgerlig over at høre. Altså, ordføreren siger det her med, at børn født af mennesker med dansk statsborgerskab i Danmark er danskere, og det synes jeg da sådan set er en meget sympatisk melding, hvis bare det ikke var, fordi vi kan se, at der er et kolossalt adfærdsmæssigt skel – uproportionalt adfærdsmæssigt skel – mellem efterkommere af indvandrere fra særlig mellemøstlige og nordafrikanske lande og så folk, der er født som etniske danskere med dansk statsborgerskab i Danmark.

Der er et adfærdsmæssigt skel der, som betyder, at der er nogle mennesker, som godt nok har fået dansk statsborgerskab, men som ikke er danskere i deres adfærd og i deres forståelse af, hvad Danmark er for et land. Og det er det, vi ønsker at berøre med det her forslag, og derfor ærgrer det mig naturligvis, at Venstre ikke er åbne over for den mulighed.

Ordføreren.

Nu synes jeg det er vigtigt, at man holder fokus på, at det barn, der vokser op i Danmark og bryder reglerne for, hvordan man skal gebærde sig i det danske samfund, selvfølgelig skal straffes. Men man kan ikke forudsætte, at den straf bliver relevant for et 3-årigt barn eller et barn, der er få timer gammelt, når det arver sine forældres nationalitet.

Man kan ikke sådan a priori sige der: Jamen vi regner med, at du godt kan være en af dem, der på et tidspunkt falder uden for den sti, vi synes du skal følge i det danske samfund, så vi straffer dig her få timer inde i livet. Det synes jeg er en meget mærkelig måde at tænke på.

Det, vi i stedet skal gøre, er at sørge for at slå ned på de problemer, der er med de mennesker uanset etnisk oprindelse, der bryder reglerne, som vi har stillet op her i vores samfund.

Så er det spørgeren for sin anden og sidste korte bemærkning. Værsgo.

Jeg tror, ordføreren har en helt anden definition af straf, end vi har i Dansk Folkeparti. Altså, for os er det ikke en straf, at man selv skal gøre sig fortjent til det og vise, at man rent faktisk har taget dansk kultur til sig, at man lever efter danske normer, overholder loven osv. osv.

Det er ikke en straf; det er faktisk en mulighed for at vise, at man selv, egenhændigt, har gjort sig fortjent til det at være dansk statsborger her i Danmark.

Ordføreren.

Nu synes jeg, logikken hopper helt ud ad et sidespor her. Jeg har i mange år hørt Dansk Folkepartis repræsentanter sige gentagne gange, at en af de største gaver her i tilværelsen er et dansk statsborgerskab, og at det er noget af det mest lukrative, man overhovedet kan opnå, og mest attråværdige, der nærmest findes i universet, altså et dansk statsborgerskab.

Men jeg kan så forstå nu, at det mener man ikke længere, for det er åbenbart ikke en straf, hvis man ikke får det, når ens forældre har det. Det giver jo ikke sådan rigtig mening i logikkens verden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i rækken, som er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Tildelingen af statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra samfundet, og derfor er det også helt fair, at der stilles krav til de mennesker, der ønsker at blive danske statsborgere. Den praksis skal vi naturligvis holde fast i.

Jeg har oplevet på egen hånd at opnå dansk statsborgerskab som barn. Jeg har været vidne til, hvordan mine forældre knoklede for at lære dansk, tage en uddannelse og komme i beskæftigelse, og ikke mindst at de havde en oprigtig interesse i at lære dansk og den danske kultur at kende – noget, der smittede af på mig.

Jeg tror derfor på, at vi skal udvise respekt og tillid til de børn af forældre, som vi allerede har besluttet lever op til de krav, der stilles for at blive dansk statsborger. Derfor mener Moderaterne heller ikke, at reglen om, at børn automatisk tildeles dansk statsborgerskab ved fødslen, såfremt en af deres forældre er danske, skal ændres, ligesom vi heller ikke mener, at børn fremadrettet selvstændigt skal søge om statsborgerskab, selv om deres forældre tildeles dansk statsborgerskab. Vi bakker kort sagt sådan set op om den lovgivning, der allerede i dag er på området. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF støtter vi automatisk statsborgerskab til børn, der er født og opvokset i Danmark, når de fylder 18 år. Selvfølgelig skal børn af danske statsborgere have statsborgerskab. Hvordan vil man på nogen som helst fornuftig måde forklare et ungt menneske eller et barn dette: Du er godt nok født og opvokset i Danmark, men du er ikke dansker, hverken på samme måde som os andre eller dine forældre? Jeg kan simpelt hen ikke se logikken eller retfærdigheden i det.

Jeg er enig i, at der, som flere har sagt, er noget særligt ved at få et dansk statsborgerskab og blive en del af fællesskabet på lige fod med alle andre danskere. Her er der tale om unge, der er født og opvokset her i landet, unge, der har danske venner, har gået i en dansk børnehave og en dansk skole og måske ikke engang kender til andet. Så er det altså kun rimeligt, at de også kan få et dansk statsborgerskab.

Hvis vi mener noget med integration, er det altså bare vigtigt, at børn allerede fra barnsben af kan få følelsen af at høre til. Vi skal styrke sammenhængskraften ved at komme nogle unge mennesker i møde, som har haft hele deres liv og opvækst i Danmark. Hvis man går op i at bekæmpe parallelsamfund og sikre, at folk, som er født her i landet, bliver medborgere og ikke modborgere, er det her forslag bare ikke vejen frem, og derfor støtter SF heller ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvis dansk statsborgerskab var garanten for god integration, ville det bedste, vi kunne gøre i forhold til vores indvandringspolitik, være at give alle folk, der kommer hertil, statsborgerskab fra dag et, når de ankommer til grænsen. Det mener vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke er en god idé, og vi kan også se, at for mange af de personer, vi har givet statsborgerskab, har det i hvert fald åbenbart ikke virket som en god integrationsmotor, fordi de tværtimod vender det danske samfund ryggen. Så vi tror ikke i Dansk Folkeparti på, at det at give dansk statsborgerskab er en eller anden form for integrationsværktøj, vi kan bruge. Det er en gave til mennesker, der virkelig har gjort sig fortjent til det. Det er, hvad det er.

Ordføreren.

Altså, jeg er i gang med at behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der handler om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab og erhvervelse af statsborgerskab som biperson, altså at også børn, der er født i Danmark, og har forældre, som har fået dansk statsborgerskab, også kan få det. Og det er jo lidt noget andet end det, som ordføreren henviser til her. Vi taler jo ikke om dansk statsborgerskab for alle og enhver, der bare kommer ind i landet. Her taler vi om børn og unge, der er født og opvokset i Danmark.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Forslaget her er jo faktisk et forslag, der griber vidt om sig, men i Danmarksdemokraterne mener vi rent faktisk, at der skal være nogle krav for at få et dansk statsborgerskab og retten til at gå med det danske pas, og det skal være strenge krav. Det er nogle krav, man skal leve op til, der viser, at man gerne vil det danske samfund, og at man rent faktisk har gjort sig fortjent til at være dansk statsborger og bære det røde pas, som for mig ligesom for mange andre er noget af det fineste, man kan få.

Derfor mener vi også, at forslaget her er meget fornuftigt. Det går også ind og siger til unge mennesker, der er her, og hvis forældre er blevet danske statsborgere: I skal vise, at I vil; I skal vise, at I gør jer fortjent til det her. Jeg tror faktisk måske, at det her kan have en præventiv effekt på nogle unge mennesker, der desværre kunne gå ud og havne i noget bandekriminalitet, netop ved at de skal vise: Vi vil det her; vi vil have det danske pas. Det kan være med til at bevirke, at forældrene præger dem yderligere til at sige: Det er Danmark, vi bor i; det er Danmark, vi vil.

Så helt grundlæggende støtter Danmarksdemokraterne op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som vi skal debattere her i Folketingssalen, et beslutningsforslag, der i min optik ikke er særlig empatisk.

For det er et forslag om at ændre reglerne for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab, hvis de er børn af forældre, der har erhvervet sig dansk statsborgerskab ved naturalisation. Derudover ønsker forslagsstillerne at ændre reglerne, så børns erhvervelse af dansk statsborgerskab skal ske som en selvstændig ansøgning og ikke som bipersoner. Jeg vil gerne minde os alle sammen om, at det i dag faktisk ikke er særlig nemt at få tildelt et dansk statsborgerskab, lige præcis som det skal være. Faktisk havde under halvdelen af alle efterkommere i Danmark, som var under 18 år i begyndelsen af 2023, ikke et dansk statsborgerskab.

I Liberal Alliance synes vi, det giver god mening, at børn kan erhverve dansk statsborgerskab som bipersoner i forbindelse med deres forældres erhvervelse. Vi mener ikke, der er behov for at ændre de gældende regler, således at børn og unge under 18 år skal ansøge selvstændigt. Vi må nemlig også forvente, når vi tildeler en udlænding et dansk statsborgerskab, at der så rent faktisk er en vis sandsynlighed for, at de kan få børn. Når det så er sagt, er vi dog ikke afvisende over for at gå i dialog med forslagsstillerne og aftalekredsen om en skærpelse af reglerne, i forhold til hvad det er for nogle oplysninger, som bipersoner skal indsende, samt en skærpelse af de kriterier, som bipersoner skal opfylde.

De fleste af os, der er til stede her i dag, har én ting tilfælles, nemlig at vi er danske statsborgere. Men hvis vi nu ser lidt nærmere på vores enkeltes stamtræer, så er det nok de færreste af os, der ikke har familierødder, der går ud over de danske grænser. Mine egne forældre er født og opvokset i Danmark som danske statsborgere, men jeg skal ikke mange generationer tilbage, før min forhistorie bevæger sig ud over de danske grænser til henholdsvis Tyskland og Sverige. For mit vedkommende ligger det adskillige generationer tilbage, hvor min familie kom til Danmark og blev en del af det danske samfund. Men for andre familier er det ikke fortid, men nutid. Men skal det i fremtiden til at have betydning for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis deres forældre for nylig har erhvervet sig dansk statsborgerskab?

I min optik skal vi ikke gøre mennesker i vores samfund til mere eller mindre danske statsborgere. For enten har man et dansk statsborgerskab, eller også har man det ikke. I Liberal Alliance mener vi derfor ikke, at vi skal diskriminere mellem børn, der er født af forældre, der ved fødslen har erhvervet sig dansk statsborgerskab, og børn, som er født af forældre, der har opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation. Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er da ked af, at ordføreren mener, at det er et uempatisk forslag, Dansk Folkeparti her har fremsat. Jeg opfatter jo sådan helt generelt mig selv som en meget empatisk person. Så jeg synes ikke, der er noget uempatisk i at sige, at man skal gøre sig fortjent til et dansk statsborgerskab, og at det bør være ud fra en selvstændig og individuel indsats og ikke nødvendigvis ens forældres indsats.

Men jeg er da glad for, at ordføreren siger, at man i forhold til det her med oplysninger på bipersoner gerne vil tage det med ind til aftalekredsen. For jeg synes faktisk eksempelvis, det kunne være meget relevant at vide, om bipersoner, der får et dansk statsborgerskab, uden at vi i Indfødsretsudvalget overhovedet kan se deres navne eller ved, hvem de er, har begået ungdomskriminalitet under den kriminelle lavalder. For det ved vi ikke i dag. Vi ved ikke, om de er aktive i bandemiljøet eller noget som helst, fordi vi ganske enkelt ikke kan se dem. De står ikke engang på lovforslaget her i Folketingssalen, og vi stemmer faktisk her i salen statsborgere igennem uden overhovedet at vide, hvem de er, eller hvad antallet på dem er. Og det synes vi i Dansk Folkeparti grundlæggende er uholdbart.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at hr. Mikkel Bjørn egentlig stillede mig et konkret spørgsmål.

Nej, og der er i hvert fald ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget om en ændring af reglerne for børns automatiske erhvervelse af dansk statsborgerskab og erhvervelse af statsborgerskab som biperson.

I Det Konservative Folkeparti synes vi, at det virker lidt mærkeligt, hvis en forælder, f.eks. en brite, får dansk statsborgerskab og børnene så ikke følger med. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi vil gerne kigge på området, og vi vil gerne tale om nye individuelle behandlinger på området. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Børn af danske statsborgere i Danmark er både danskere og skal kunne få dansk statsborgerskab.

Nu er jeg ikke jurist, men at nægte danske børn født af danske forældre at blive statsborgere vil både kunne skabe en ødelæggende utryghed for børnene og familierne, og det kan jo i yderste konsekvens fratage barnet muligheden for at være sammen med sine forældre, og det vil efter min klare vurdering potentielt, hvis ikke meget klart, være i strid med både statsborgerskabskonventionen, børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de helt grundlæggende rettigheder, som er, at børn skal være sammen med deres forældre, at et barn har rettigheder, og at en familie har ret til at være sammen.

I Radikale Venstre ønsker vi at kæmpe for menneskerettighederne ude i verden, og den kamp starter herhjemme, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak skal du have. Forslaget her gør mig oprigtig bekymret på minoritetsetniske danskeres vegne. Det er uetisk, absurd og respektløst at foreslå, at børn af danske statsborgere skal søge om dansk statsborgerskab. Børnene er danske. Når du har fået dansk statsborgerskab ved naturalisation, er du dansker, og selvfølgelig skal børn af danske statsborgere automatisk have dansk statsborgerskab ved fødslen. Selvfølgelig skal børn erhverve dansk statsborgerskab som biperson, når deres forældre opnår dansk statsborgerskab. Hvis forældrene vælger at søge om dansk statsborgerskab og gå igennem Danmarks alt for restriktive statsborgerskabssystem, er det ikke urimeligt at forvente, at de regner med at blive bosiddende i Danmark og blot vil give deres børn samme vilkår som etnisk danske børn.

Derudover stiller vi os i Alternativet undrende over for, hvordan forslagsstillerne kan have forventninger om positive konsekvenser for naturaliserede personer, når forslaget svækker deres retssikkerhed og gør dem til andenrangsborgere. Det er jo indbildsk. Forslaget bunder i forskelsbehandling af etniske danskere og minoritetsdanskere, og det er vi i Alternativet naturligvis imod.

Nu skal jeg ikke blande mig i ordførerens tale, men skulle ordføreren medbringe en hilsen?

Ja, tak – det står her. Jeg skal også hilse fra Enhedslisten og sige, at de også stemmer imod og mener nogenlunde det samme som Alternativet.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det er egentlig bare et simpelt spørgsmål: Er ordføreren og ordførerens parti enig i, at der er mennesker hertillands, der ganske vist juridisk er danske statsborgere, men som kulturelt ikke er danske, hverken i adfærd, normer eller kultur? Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er ordføreren ikke enig i. Dansk kultur ser ud på mange forskellige måder og er mangfoldig i mine øjne. Så jeg er ikke enig, og jeg forstår faktisk heller ikke helt spørgsmålet.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Skal jeg forstå det sådan, at eksempelvis det at leve efter sharialovgivning eller at forestille sig, at små piger skal omskæres, eller lignende ting også kan være dansk kultur, hvis bare de personer, der praktiserer det, er danske statsborgere?

Ordføreren.

Nej, det er selvfølgelig noget, som de fleste hertillands, også muslimske medborgere, vil tage afstand fra.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare afslutte med at sige, at jeg ærgrer mig over, at der ikke er en bredere opbakning til det her forslag, som af flere ordførere er blevet beskrevet som både uempatisk, absurd og uetisk og meget andet. Jeg synes ikke, at det er nogen af delene. Altså, jeg synes ikke, at der er noget uetisk eller uempatisk eller odiøst i, at man som en person, der gerne vil have dansk statsborgerskab, selv gør sig fortjent til det, altså at det ikke er ens forældres beståelse af en statsborgerskabsprøve på et tidspunkt for 20 år siden eller for kortere tid siden, som gør, at man er dansker, men derimod ens egenhændige indsats i forhold til fuldt og helt at blive en hel del af det samfund, som det danske samfund er.

Det ærgrer mig, særlig set i lyset af at vi bare kan se rigtig mange tilfælde med udlændinge, som har fået dansk statsborgerskab, enten som børn af naturaliserede udlændinge eller som bipersoner på de lovforslag, som vi gang på gang stemmer igennem her i salen, der ikke er danske kulturelt. Og det er det skel, jeg synes er vigtigt, for ja, der er masser af mennesker hertillands, som juridisk er danske statsborgere, men der er også en betydelig del af dem, som kulturelt ikke er danske og derfor ikke burde have haft et dansk statsborgerskab.

Altså, har man fået dansk statsborgerskab, enten som biperson eller som efterkommer af en person, som har fået det, og vælger man på trods af det at leve efter mellemøstlige normer, leve efter sharialovgivningen, være tilhænger af kønsadskillelse og mange andre ting, jamen så er man jo ikke dansker, og så fortjener man ikke dansk statsborgerskab, og så burde man ikke have haft det. Det er sådan set det, vi ønsker at slå fast med det her lovforslag, og det ærgrer mig, at der ikke er bredere opbakning til det. Tak for ordet.

Tak. Det er et beslutningsforslag. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Der er jo ikke den mest grundige redegørelse for forslagets eventuelle juridiske og internationale konventionsmæssige konsekvenser, men det regner jeg selvfølgelig med at spørgeren har gjort sig grundige overvejelser omkring og har sat sig ind i, og derfor vil jeg høre, hvor mange menneskerettighedskonventioner der faktisk skal ændres, for at man kan gennemføre det her forslag.

Værsgo.

Det kan jeg oplyse ordføreren om ikke er et hensyn, vi har med i vores overvejelser i Dansk Folkeparti. Vi er alene optaget af, at Danmark som land forbliver dansk, forbliver trygt og sikkert og velstående for de borgere, der bor her, og som er danskere. Derfor stiller vi løbende forslag, som rykker Danmark i den rette og rigtige retning på det udlændingepolitiske område, men som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med diverse forældede internationale konventioner.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Værsgo.

Det var blot mit indtryk, at Dansk Folkeparti faktisk i en række tilfælde har påberåbt sig børns rettigheder i forbindelse med implementering af dansk lovgivning, og derfor vil jeg bare høre, om Dansk Folkeparti nu med det her forslag melder klart ud, at de ønsker at ændre børnekonventionen.

Ordføreren, værsgo.

Nu er det, at børn har rettigheder, jo ikke nødvendigvis bundet op på børnekonventionen. Vi har en masse rettigheder i dansk lovgivning, som er stadfæstet både i grundloven og i den lovgivning, vi vedtager her i Folketingssalen. Så jeg har svært ved at se, hvad de to ting nødvendigvis har med hinanden at gøre.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.