Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en rapport vedrørende indvandringens konsekvenser.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2023).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Intet europæisk land har en positiv erfaring med muslimsk indvandring. Fra Spanien til Holland over Finland og Danmark – overalt trækker den muslimske indvandring et negativt erfaringsmønster med sig. Der er desværre noget, der tyder på, at det ikke er kulmineret endnu. Vel har vi for en stund fået standset tilstrømningen, men det betyder jo ikke, at islam ikke indtager en stadig større rolle i det offentlige liv. Vi ser det i folkeskolen, hvor skolelærere nu i stadig stigende omfang kan gå med tørklæde; vi ser det på gader og stræder, hvor halalslagtere, minareter og fredagsbøn bliver en stadig større del af hverdagen – med fatale konsekvenser for det danske samfund, for sameksistensen, for danskheden og for hele den danske identitet.

Hvad får det af langsigtet betydning? Vi ved, hvad det er for et samfund, vi bor i. Tør vi spå om, hvad det er for et samfund, vores børn og vores børnebørn kommer til at bo i? Jeg tør dårlig. Alligevel har vi en forpligtelse over for fremtiden til at sikre, at katastrofen i den mildeste form afværges.

I Norge gjorde man sig faktisk nogle overvejelser i den henseende for en 10 år siden. Man nedsatte et udvalg af sagkyndige med en bred facet af viden fra samfundets forskellige grene til at beskrive, hvordan man kunne forvente at indvandringen ville påvirke det norske samfund – skolevæsenet, socialvæsenet, sundhedsvæsenet osv. Og det, vi foreslår i dag, er i al ydmyghed, at vi gør det samme. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er på hylden. Og nordmændene har lavet en udmærket og spændende rapport, Brochmannrapporten kalder man den, hvor man kan se konsekvenserne af den muslimske indvandring i Norge i årene frem. Det tror vi i Dansk Folkeparti også at vi i Danmark ville have gavn af. Så det er i al enkelhed forslaget. Tak, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Mange tak, formand. Her har vi at gøre med et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en rapport om indvandringens konsekvenser svarende til den norske Brochmannrapport. Først vil jeg sige, at regeringen fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor det handler om at få styr på, hvor mange indvandrere der kommer til Danmark. Det tror vi er bedst for både samfundsøkonomien, men også for sammenhængskraften i vores land. Der betyder antallet åbenlyst meget. Det er nemmere at integrere én indvandrer end at integrere 100.000 indvandrere.

Men der er samtidig også stor forskel på indvandrere. Mange indvandrere integrerer sig uproblematisk og giver et vigtigt bidrag til vores arbejdsmarked og til vores samfund. Men nogle indvandrere er desværre ikke blevet en del af det danske samfund, og det er klart, at her skal vi styre indvandringen, så vi hele tiden kan følge med, og vi skal ikke tage imod flere, end vores samfund kan rumme. Heldigvis ser vi på nogle områder en positiv udvikling. Der er flere, der kommer i arbejde og i uddannelse. Jeg er sikker på, at det grundlæggende er et resultat af den stramme udlændingepolitik. Når der er en lav tilstrømning af asylansøgere, er det lettere at sikre en god integration af de mennesker, der rent faktisk kommer, ikke mindst til gavn for den enkelte, men selvfølgelig også for fællesskabet. Det bidrager til den positive udvikling, at der er fremgang i dansk økonomi, og det betyder, at der er flere indvandrere, der kommer i arbejde.

Vi kan ikke sætte den positive udvikling over styr. Vi oplever lige nu en stor stigning i tilstrømningen til Europa. Det følger vi tæt fra regeringens side, og det er vigtigt, at vi fra dansk side fortsat bakker op om beskyttelsen af vores ydre grænser og samtidig på lang sigt sikrer et humant asylsystem, hvor der er kontrol over tilstrømningen, og hvor det er dem, der har det største behov, som først får beskyttelsen. Regeringen er sådan set enig med forslagsstillerne i, at vi løbende skal følge indvandringens konsekvenser for Danmark. Det gør vi allerede med analyser af indvandrernes integration, befolkningsudviklingen og indvandringens konsekvenser for samfundsøkonomien.

Regeringen afviser altså ikke, at analyser af indvandringens konsekvenser kan være nyttige. Vi mener imidlertid ikke, at det vil være den bedste måde at gå til opgaven på at kopiere den norske model, og det skyldes bl.a., at mange af de temaer, der indgik i den norske udredning, allerede er godt belyst i en dansk sammenhæng. Vi følger tallene gennem en stram, en ansvarlig og en konsekvent udlændingepolitik, og regeringen kan derfor ikke umiddelbart støtte beslutningsforslaget. Men for en god ordens skyld vil jeg også nævne, at folketingsmedlemmer, der efterspørger viden, altid har mulighed for at stille udvalgsspørgsmål om konkrete emner.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det kan sagtens være, at der er nogle af de ting, nordmændene fik belyst i Brochmannrapporten, som vi har fået belyst. Det er jo fint, så kan vi bare tage det ud. Det kan vi klare i et ændringsforslag. Kan regeringen så støtte forslaget? Det ville være rart. Altså, det her handler f.eks. om sundhedsvæsenet. Jeg føler mig ret overbevist om, men det er en ren følelse, at den islamiske indvandring lægger enormt beslag på sundhedsvæsenet. Det samme gælder i forhold til tandplejen, når jeg taler med tandlæger, der fortæller om, hvordan folk kommer direkte ind fra den anatolske højslette med paradentose i hele munden, og hvor mange penge det koster for skatteyderne, fordi de ikke betaler selv. Den slags ting tror jeg er enormt dyrt, men vi ved det jo ikke, og derfor så synes jeg, det ville være relevant at få en beskrivelse. Og er der så områder, hvor ministeren mener, det kan også være finansministeren, at det allerede er beskrevet, så kan vi bare tage det ud. Kan vi arbejde på den måde og så stemme det igennem, og ellers finde en løsning, hvor de områder, der ikke er belyst, så bliver belyst?

Ministeren.

Jeg vil sige, at personligt tror jeg egentlig, at de største omkostninger ved indvandringen er nogle af dem, som er enormt svære at opgøre. Altså, hvad koster det, at folk ikke tør vente på Holbæk Station, fordi syriske indvandrere stikker folk ned med kniv? Hvad koster det for samfundet, at man bygger en bombe i et parcelhus i Holbæk? Hvad koster det for samfundet, at man er nervøs for at bruge offentlig transport, og at man oplever dominerende gadekultur? Det er enormt svært at beskrive i tal, og det synes jeg er den væsentligste del af det. Om vi så senere kan komme tættere på, hvad det koster i f.eks. sundhedsvæsnet, synes jeg er relevant at diskutere, men jeg vil også sige, at det jo har været en diskussion og en prioritering, også fra Dansk Folkepartis side, i forhold til de finanslovsforhandlinger, der har været nu her. Og det er jo ikke sådan, at man kan komme ned i Folketingssalen, efter at have opgivet et krav i finanslovsforhandlingerne, og så få det hernede i stedet for.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det sidste forstod jeg simpelt hen ikke. Ja, vi fremlagde det her som en del af finanslovsforhandlingerne, og det ønskede regeringen ikke at give os, og så fremsætter vi selvfølgelig forslaget her. Det siger sig selv, og så ser vi, om vi kan finde flertal. Men det her handler jo ikke kun om de økonomiske konsekvenser. Det handler jo faktisk også om de ting, som ministeren er inde på, altså at få en beskrivelse af, hvad konsekvenserne af den her indvandring er, sådan at vi allerede nu kan tage højde for det, i forhold til om der bliver mere dominansvold eller der bliver mere kvindeundertrykkelse om 10 år og om 20 år. Er det ikke meget godt for Folketinget at have noget at arbejde ud fra?

Ministeren.

Jo, men jeg vil også bare sige, at jeg var fungerende minister på det her område, da vi fik en rapport i hånden, som hed »Magt og (M)ulighed«, og som var sanktioneret med Dansk Folkepartis stemmer af den tidligere minister fru Inger Støjberg, og det var, skal jeg hilse og sige, ikke noget, der gjorde os klogere på, hvordan indvandringen påvirker vores økonomi og vores tryghed. Og vi risikerer altså, hvis vi ikke gør det her forarbejde ordentligt, at få noget tilsvarende. Det er ikke bare lige at bestille det. Der er behov for, at man gør det her ordentligt.

Tak, så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare høre ministeren, om han ikke synes, at danskerne fortjener en opgørelse over, hvordan indvandringen påvirker vores samfund. Der er jo rigtig mange dynamiske effekter forbundet med indvandringen, som ikke indgår i de klassiske økonomiske analyser, der er lavet, af indvandringens økonomiske konsekvenser.

Eksempler kunne være udgifterne til terrorsikring rundtomkring i vores byer; det kunne være belastningen af vores sundhedsvæsen, som hr. Morten Messerschmidt nævner; det kunne være udgifterne til øget politi, eksempelvis fordi der er mere utryghed på gaden, end der ellers ville have været; det kunne være skoler, der har brug for en højere grad af SSP-samarbejde, end de ellers ville have haft; det kunne være presset på vores fængselsvæsen og det, at der skal ansættes flere fængselsbetjente. Vi har et kæmpe problem lige nu i vores domstols- og fængselsvæsen med overbelægning, eller hvad man skal kalde det, altså at det simpelt hen er presset, fordi der er for mange mennesker, der sidder i fængsel.

Så der er utrolig mange udgifter. Synes ministeren ikke, at danskerne fortjener at vide, hvad det er for nogle udgifter, der er forbundet med den indvandring, som bl.a. Socialdemokratiet har været med til at tage imod?

Ministeren.

Jo, og vi laver en opgørelse, som viser det, og jeg tror, det sidste tal var omkring 30 mia. kr., og det har det været rimelig fast. Jeg påpeger bare, at i forhold til de andre ting, som er sværere at kvantificere, tror jeg også, vi skal tænke os meget godt om, før vi begynder at lave undersøgelser eller bestille undersøgelser netop nu. Nu var hr. Mikkel Bjørn jo ikke til stede dengang, men vi fik jo en rapport på et tidspunkt, der skulle belyse social kontrol, og som netop var sanktioneret af Dansk Folkeparti og den daværende regering, og den konkluderede jo nærmest, at der ikke var nogen social kontrol, altså at det ikke eksisterede, og at kvinder i muslimske kulturer alle tog deres tørklæde på frivilligt. Det stod i den rapport, så nogle gange er det sådan, når man bestiller sådan nogle rapporter, der ikke er tydeligt kvantificerbare, at man altså risikerer at blive dummere og ikke klogere, når man får dem.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt, at hvis man sidder og udarbejder humanistiske rapporter, der sådan er meget værdibaserede analyser, så kan man risikere at få noget makværk ud af det. Jeg tror, at hvis vi havde lavet nogle økonomiske beregninger, så ville vi få noget lidt mere brugbart, om ikke andet noget, der var markant tættere på virkeligheden end de beregninger, der eksempelvis viser 33 eller 36 mia. kr. i udgifter om året. De udgifter ligger langt over 100 mia. kr., hvis man indregner alle de her ting. Og det er bare der, hvor jeg synes danskerne fortjener en ærligere udlægning af de økonomiske konsekvenser af indvandringen end den, de har i dag.

Ministeren.

Jeg tror ikke, der var noget spørgsmål der, men jeg er sådan set enig i, at vi skal være fuldstændig ærlige om, hvad udgifterne er. Men det var jo også, som hr. Morten Messerschmidt sagde i sit svar, et krav, man er kommet med i en finanslovsforhandling, og så har man i stedet valgt nogle andre krav. Så er det jo ikke sådan, at jeg kan give det på vegne af finansministeren, når man så kommer herned i Folketingssalen med et beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre med hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at nedsætte et udvalg, der skal have til opgave at udarbejde en rapport om indvandringens konsekvenser for Danmark, der svarer til den norske Brochmannrapport. I Socialdemokratiet sætter vi stor pris på, at der igennem tiden er blevet udarbejdet grundige publikationer på udlændinge- og integrationsområdet. Eksempelvis viste en ny rapport fra ROCKWOOL Fondens forskningsenhed i sidste måned, at 24-årsreglen har virket efter hensigten og har bidraget til at forbedre forholdene for en hel generation af særlig unge kvinder med indvandrerbaggrund, ligesom vi jo har meget præcise tal for, hvordan det går med integrationen på en række parametre som beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse, værdier m.v. Og det skyldes jo fremragende fordomsfri forskning fra eksempelvis VIVE, ROCKWOOL Fonden og Danmarks Statistik. Og særlig Danmarks Statistik yder hvert år et vigtigt bidrag med publikationen »Indvandrere i Danmark«, som sidste år var på 166 sider, tror jeg, og som giver en ret omfattende status for, hvordan det går med integrationen.

Pointen er jo, at vi altså allerede har adgang til grundig viden på udlændinge- og integrationsområdet, og hvis der er noget, man sådan mere specifikt som folketingsmedlem ønsker at vide noget om, så er vi jo så priviligerede herinde, at vi kan spørge ministeren. Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, og i parentes bemærket er der jo også mange af de temaer, som den norske rapport afdækker, som allerede bliver afdækket i eksisterende forskningsmiljøer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nej, det har jeg nu meget svært ved at se. Vi ved f.eks. ikke, hvordan islams tilstedeværelse i Danmark kommer til at påvirke kvindernes stilling fremadrettet, altså med hensyn til en sociologisk beskrivelse af, hvordan det vil være med kvindeundertrykkelsen i de dele af Danmark, der gradvis bliver mere og mere muslimsk. Det ville jeg synes var en superrelevant ting at få beskrevet. Det gælder også, i forhold til hvordan f.eks. folkeskolen ser ud i 2040 med så mange flere araberbørn. Selv om tilstrømningen er stoppet, ved vi jo, at fertiliteten gør, at der stadig kommer flere muslimer, fordi familier med muslimsk herkomst får mange flere børn. Alle den slags ting ved vi jo slet ikke noget om. Vi ved bare, at folk derhjemme sidder med ængstelse og bævelse over, hvad det er for en fremtid, de sender deres børn ind i.

Jeg synes egentlig, at vi som politikere ville stå stærkere, hvis vi havde nogle eksperter, som baseret på den erfaring, der også er i andre lande, Norge osv., kunne sige: Hvad bliver det for en fremtid, hvad er det for nogle konsekvenser, som den her demografiske forandring medfører, og hvad er det for nogle virkemidler, som vi politisk kan tage fat i? Det handler jo ikke kun om økonomi, hr. Kasper Sand Kjær.

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt og jeg har jo en fælles fortid med også at have diskuteret forskningspolitik nogle gange herinde i Folketingssalen. Og der husker jeg nu hr. Morten Messerschmidt som værende ret kritisk over for den del af forskningen, som var fremtidsforskning, og også de mere humanistiske, antropologiske og sociologiske dele af videnskaben. Det er jo udmærket, synes jeg, hvis man har flyttet sig på det område. Jeg tror, det ville være svært at få sådan eksakt viden om, hvordan de ting udspiller sig.

Det ændrer sådan set ikke på, at jeg deler bekymringen for, hvad konsekvenserne af islam kan være for vores samfund, hvis ikke vi herinde tager de problemer meget alvorligt, bekæmper negativ social kontrol og insisterer på, at grundloven står over enhver religiøs bog, og at danske værdier er definerende for det danske samfund. Det tror jeg ikke jeg behøver en fremtidsforsker til at fortælle mig. Men når det er sagt – bare som en helt generel kommentar – kan vi jo altid bruge mere viden på de områder, vi beskæftiger os med, og der er jo heldigvis masser af dygtige forskere, som bidrager med viden, også på det her område.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Men var den lille tale ikke et stort forsvar for, at man skal stemme ja til det her forslag? Vi har brug for mere viden, ja; vi har forskere, der kan levere mere viden, ja – godt, så lad os da komme i gang. Det er jo fint nok, hvis der er områder, hvor man mener det allerede er kortlagt. Det er givetvis rigtigt – det økonomiske træk på finansloven osv. osv. Men nu er vi jo altså gået statsbankerot indtil flere gange. Kulturelt er det nok sværere at gå bankerot, og derfor handler det jo om at få det beskrevet: Hvad er konsekvenserne?

Så er den lille tale, som hr. Kasper Sand Kjær dér holdt, i virkeligheden udtryk for, at man godt vil have en sådan undersøgelse, men bare har svært ved at stemme ja? For så kan vi jo bare trække det til andenbehandlingen og lave det i en eller anden anden aftale.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, har det jo været på bordet ved andre forhandlinger, hvor jeg ikke var til stede. Så det var jo nok der, man skulle have fået det med, hvis det var et stort ønske. Min pointe med mit svar før var sådan set bare at sige, at der jo bliver lavet meget forskning – og det var også pointen i min tale – allerede i dag, hvilket jeg grundlæggende synes gør, at vi har god viden på det her område. Så kan man jo altid ønske sig mere viden. Det er jo også derfor, vi giver relativt store bevillinger til landets universiteter og andet, så de kan bedrive god og fri forskning.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg synes, at det, når man sådan hører, hvad ordføreren siger, virker lidt, som om ordføreren og Socialdemokratiet mener, at vi er godt dækket ind på det her område. Jeg vil på den anden side minde ordføreren om, at vi tit har diskussioner i Folketingets Retsudvalg om f.eks. kriminalitetsudviklingen, hvor det jo også tit er sådan, at de tal, vi bliver forsynet med vedrørende f.eks. ikkevestlige indvandreres kriminalitet, er meget mangelfulde. Det er meget, meget svært at trænge til bunds i, hvordan det egentlig udvikler sig. Det er blevet bedre, ja, men der mangler godt nok stadig væk meget.

Var det ikke passende, at sådan et udvalg som det, man jo så har haft i Norge, der kan kigge på konsekvenserne, bl.a. fik den opgave, sådan at danskerne kan se sort på hvidt, hvordan kriminalitetsudviklingen egentlig er, og hvor stor en andel af ikkevestlige indvandrere det er, der begår kriminalitet?

Ordføreren.

Det synes jeg lyder som en rigtig god diskussion at få i Retsudvalget, altså hvordan vi kan sørge for, at vi har et bedre vidensgrundlag. Det kan vi jo i alle Folketingets udvalg arbejde med, uden at vi nødvendigvis skal stå herinde i Folketingssalen og bestille rapporter, udvalg og forskningsprojekter. Og der er jo heldigvis et ministerium, som kan levere oplysninger, og som jo også i en løbende dialog med Folketinget kan forbedre, hvad det er for et vidensgrundlag, vi har brug for. Som et generelt spørgsmål: Kan man have for meget viden? Nej, det kan man ikke. Omvendt er det jo i så fald en uudtømmelig ønskeliste, vi giver os selv.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er bestemt en meget god diskussion at have i Retsudvalget, og den har vi så i øvrigt også haft. Det er jo derfor, det er relevant at spørge ordføreren om det i dag. For der er i dag, synes vi fra Danmarksdemokraternes side, et godt forslag på bordet, og så er det jo vigtigt, at regeringen spiller med og får undersøgt nogle af de ting, som mangler at blive undersøgt. Bl.a. er det jo tit sådan, når de her diskussioner har været i Folketingets Retsudvalg, at så kræver det en manuel gennemgang, og det er alt for dyrt, koster mange penge, er svært, og der er alle mulige problemer, mener den siddende minister, og det er jo også det, den socialdemokratiske justitsminister tit fortæller os.

Var det så ikke en idé, at vi brugte lidt krudt på at få de her tal på bordet, bl.a. om kriminalitetsudviklingen, en gang for alle?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er væsentligt, at vi ved noget om også ikkevestlige indvandreres andel af kriminaliteten i Danmark. Det synes jeg da bestemt er væsentligt, og det er godt at høre, at der er en dialog om det i Retsudvalget, også med Justitsministeriet. Jeg tænker, at det vidensgrundlag jo så nok i den dialog vil blive bragt til Retsudvalget og til Folketinget, og det tænker jeg er klogt. Men vi skal også bare huske, at hver gang vi laver sådan et bestillingsarbejde som det her, så er der jo noget andet, vi ikke kan bruge penge på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. For at begynde der, hvor min kollega slap, vil jeg sige, at hvis vi laver en bestilling på det her, er der så meget andet, som vi ikke kan bruge penge på. Man skulle måske lige huske på det og så tænke lidt over, i hvor høj grad det her er en nødvendighed for at være vågen omkring situationen. For vi skal være vågne omkring de her problemer; det er der slet ingen tvivl om. Men undskyld, vi kan altså nedsætte udvalg og bede om rapporter om alt mellem himmel og jord.

I det her tilfælde kan jeg forstå at man gerne vil have, at vi hvert andet år får en rapport, der er baseret på data og den mest aktuelle relevante forskning – og for det andet er baseret på analyse af indvandringens effekter, for det tredje på velfærdssamfundet, for det fjerde på kriminaliteten, for det femte på integrationen, for det sjette på et demokratisk billede, for det syvende på samfundsøkonomien og for det ottende på sammenhængskraften i Danmark. For det niende ønsker man at nedsætte et udvalg, der skal udkomme med opdaterede og nye resultater om indvandringens konsekvenser. Og endelig skal udvalget, så vidt jeg kan forstå, hvert andet år komme med sådan en rapport.

Jeg vil godt henvise til det, min kollega sluttede af med at sige: Der er altså meget, vi også kunne bruge vores penge på. Og jeg er helt enig i, at det her er alvorlige problemer, men man skal jo ikke have været i Folketinget i ret lang tid, før man ved, at der om noget er et serviceniveau både i Folketinget, men også i ministerierne; man kan få belyst forskellige problemstillinger, som ønsker at få belyst. Herudover er der jo altså mulighed for at stille § 20-spørgsmål her i Folketinget.

Så jeg mener egentlig, at der er fuldt grundlag for i relevant omfang at følge de her områder. Havde det været fuldstændig uoplyste områder, kunne jeg måske bedre forstå, at man bad om rapporter og udvalg osv. osv. Min kollega fra Socialdemokratiet har allerede nævnt de værker, der i øvrigt kan følges med henblik på at orientere sig om det her. Som sagt er der allerede muligheder, så vi bør reservere pengene til noget andet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Må jeg minde hr. Preben Bang Henriksen om, at den her regering, efter at den var dannet, nedsatte en strukturkommission; en kommission for det gode børne- og ungdomsliv; en FE-undersøgelseskommission; et udvalg til undersøgelse af fremtidens velfærdsinstitutioner; et ekspertudvalg om uddannelse gennem hele arbejdslivet; et ekspertudvalg om en ny struktur for busbetjening i Danmark; et sagkyndigt udvalg om en ny offentlighedslov; en arbejdsgruppe om levevilkår for personer, der sælger sex; et partnerskab om dansk landbrug; et partnerskab ved navn Sammen om klimaet; en ekspertgruppe om Justitsministeriets ressort og arbejde; et råd om kunst og kulturs bidrag til at løse tidens store kriser. Men en Brochmannkommission til fremlæggelse af de langsigtede konsekvenser af den muslimske indvandring kunne der ikke lige blive plads til?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke den fine oplæsning så godt som hr. Morten Messerschmidt, men jeg er da ikke i tvivl om, at den er korrekt. Det lyder jo på mig, som om der her, i hvert fald for størstepartens vedkommende, var tale om emner, der måske ikke rigtig havde været belyst i forvejen. Men ingen ved jo som hr. Morten Messerschmidt, hvilke muligheder der er for at få belyst det, som den her kommission egentlig skal undersøge. Der er righoldige muligheder i forvejen, og der kan jeg jo henvise til det, jeg nævnte før.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Fint. Så vender jeg lige tilbage til det, som både ministeren og hr. Kasper Sand Kjær var inde på før, nemlig finanslovsforhandlingerne. Der vil jeg bare høre, om hr. Preben Bang Henriksen vil forklare, hvad regeringens begrundelse var for ikke at ville have Dansk Folkepartis forslag med i finansloven.

Ordføreren.

Det aner jeg ikke.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti, som handler om, at der skal fremsættes et lovforslag om at nedsætte et udvalg til at udarbejde en rapport om indvandringens konsekvenser for Danmark. Man har, som forslagsstillerne også påpeger, erfaring med sådan en rapport i Norge, nemlig Brochmannrapporten, som man vedtog at udarbejde i 2015 efter de massive flygtningestrømme, og som blev præsenteret 2 år senere i 2017.

I Moderaterne forstår vi tankerne bag forslaget. Vi går ind for at træffe beslutninger på baggrund af evidens og fakta, og det ville en klarlæggelse af de konkrete udfordringer med indvandringen kunne hjælpe til.

Men der er stor forskel på indvandrere. Mange indvandrere integrerer sig – det har vi jo snakket rigtig meget om i dag – helt uproblematisk og yder et vigtigt bidrag i Danmark. Den del må vi ikke glemme. Det kræver også, at vi vælger den rigtige løsning til netop at klarlægge konsekvenserne af indvandringen, og det er jeg ikke sikker på at den her løsning, som forslagsstillerne foreslår med dette beslutningsforslag, er.

Jeg tænker, at der er andre måder. En række kloge mennesker her i samfundet har allerede evalueret området løbende – det har vi også talt om. Og lad os lige minde hinanden om her, at vi faktisk har en ret sund debatkultur i Danmark i forhold til nogle af de andre lande, og derfor er vi jo også kommet ret langt i vores udlændingepolitik i Danmark i forhold til f.eks. vores naboland Sverige.

Derfor kan vi ikke bakke op om forslaget i dag. Men såfremt vi undervejs i samarbejdet på tværs af partier finder frem til, at sådan en rapport er nødvendig for at træffe de bedste beslutninger vedrørende indvandring og integration, så er vi da klar til at kigge på det. Moderaterne bakker ikke op.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er bare, om hr. Mohammad Rona så vil svare på det spørgsmål, hr. Preben Bang Henriksen ikke ville svare på: Hvad var regeringens begrundelse i finanslovsforhandlingerne for at afvise det her, da Dansk Folkeparti bragte det ind på bordet?

Ordføreren.

Hånden på hjertet ved jeg det simpelt hen ikke. Nu sad jeg jo ikke med ved de forhandlinger, så det kan jeg ikke sige.

Spørgeren.

Jeg synes bare, at det er relevant at høre, hvem man drøfter den slags ting med. For vi havde jo en god snak med finansministeren om det her, og han viste stor forståelse for sagen. Nu har Socialdemokratiet jo selv bragt spørgsmålet på banen, og derfor kunne det være sjovt at høre, hvad det var, der så gjorde, at man, efter at man i forhandlingerne havde sagt mange gode ord om det, endte med at sige, at det ikke kunne være med i den endelige finanslov. Det tager jeg under min egen tale. Lad os holde spændingen lidt. (Mohammad Rona (M): Okay, lad os holde spændingen lidt).

Tak. Ønsker ordføreren at kommentere på det?

Ja. Som jeg også sagde før, er evidens og fakta vigtigt for Moderaterne. Det er jo også det, jeg synes jeg sagde i ordførertalen, og det håber jeg også at hr. Morten Messerschmidt hørte. Det er jo ikke, fordi jeg sådan hardcore pander det her ned. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi måske gik sammen om at lave en rapport, der kigger på alt på kryds og tværs fra 1960'erne og til nu med hensyn til indvandring, både de gode og de negative ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi grundlæggende enige i, at vi politikere har et ansvar for, at der bliver bevilget penge til forskning og undersøgelser, som kan styrke integrationen af udlændinge i Danmark. Og jeg er helt enig med Dansk Folkeparti i, at der er et konstant behov for ny viden, både om det, der går godt, og det, der går skidt, så vi konstant kan blive opdateret og sætte mest effektivt ind. Men jeg bryder mig ikke om politisk diktat, ligesom jeg ikke bryder mig om mere indblanding i prioriteringen af forskningsmidler. Og man kan vel også, hvis man skal være lidt fræk, sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget godt politisk indblanding af den her art egentlig har bragt med sig gennem tiden. Mon f.eks. fru Inger Støjberg i dag er tilfreds med sit eget personlige forskningsprojekt i social kontrol, der som bekendt resulterede i rapporten »Magt og (M)ulighed«, som ministeren også nævnte i sin tale?

Jeg synes generelt, at Danmark har nogle fremragende universiteter; vi har også Danmarks Statistik, der bidrager med upartiske og evidensbaserede fakta, der gør os politikere i stand til at træffe veloplyste og evidensbaserede beslutninger. Deres rapport »Indvandrere i Danmark« kan man med stor fornøjelse bladre i hvert år. Hertil kommer private institutter som Als Research, der laver nogle gode analyser. Så jeg synes faktisk, vi er ret godt orienteret på det her område.

I SF er vi tilhængere af armslængdeprincippet og modellen om forskningsreserven, hvor vi politikere kan være med til at sætte en retning, men hvor vi ikke blander os direkte og dikterer politisk bestillingsarbejde. Skal vi endelig blande os, synes jeg, vi skulle blive enige om at prioritere penge til forskning på området, snarere end at diktere emnet så specifikt, som man gør her. Så vi kan ikke støtte forslaget. Og jeg skulle også hilse fra Radikale Venstre, der ikke kunne være her, og sige, at det kan de heller ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Beslutningsforslaget her skal jo sikre, at der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde en rapport om indvandringens konsekvenser i Danmark og for Danmark. Rapporten skal svare til den norske Brochmannrapport, som undersøgte de langsigtede konsekvenser ved høj indvandring i Norge. Formålet med en dansk version af den her rapport er så at give et tilsvarende overblik over indvandringens konsekvenser for Danmark, og derudover skal rapporten tilvejebringe det, man kalder et evidensbaseret grundlaget for anbefalinger til, hvordan man fra dansk side kan håndtere de udfordringer, der følger med masseindvandringen.

Vi synes i Danmarksdemokraterne, at det er et godt forslag. I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at indvandringen til Danmark fra særlig ikkevestlige lande har medført en masse udfordringer. Det ser vi tit og ofte, desværre, og det ser vi ikke mindst i forskellige former for statistikker på forskellige områder, hvor der er en udvikling, der ikke har været god. Det ser vi f.eks., ved at ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Her er det tit svært at få det fuldstændige overblik, og det var også derfor, at jeg tidligere under debatten nævnte, at her er der brug for en ekstra indsats for at få nogle flere tal og noget mere baggrund for, hvordan det egentlig står til, men det, der i hvert fald ligger fast, er, at der desværre er en kraftig overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere i forhold til kriminalitet her i landet.

Problemstillingen er jo, at når man så diskuterer det og spørger til det, er barrieren for at få flertal jo tit, at den siddende minister siger: Det er en tung og svær proces at få de her tal frem, og Rigspolitiets kriminalitetsstatistikker er ikke bygget med henblik på at skabe statistik; de er bygget med henblik på nogle andre ting. Det betyder så, at hvis vi gerne vil have noget mere statistik, så kan det ikke lade sig gøre, medmindre man sætter nogle til manuelt at gennemgå nogle sager. Det sker så også i visse enkelte tilfælde, men tit er det jo sådan, at man vurderer, at det er for dyrt og for svært. Derfor er der brug for flere tal, mere oplysning og bedre statistikker på det her område.

Vi ser jo også, at ikkevestlige indvandrere desværre er overrepræsenteret i ydelsessystemet, og det vil sige, at der er for mange, specielt fra visse lande, der ikke er i arbejde og ikke bidrager, og det betyder jo så, at de modtager forskellige former for sociale ydelser. Man kan ikke generalisere her, for der er jo folk fra Somalia, der bidrager, gør en stor indsats og gør alt for at integrere sig, men der er jo altså også desværre en overvægt af dem, der er kommet fra bestemte lande, som ikke gør det og ikke gør det godt nok og f.eks. ikke tager danske værdier til sig.

Så det er nogle problemer, vi skal tage alvorligt, og der ærgrer det mig egentlig, at regeringen ikke bare siger: Ja, selvfølgelig skal vi også lave en rapport som den, man har lavet i Norge. Det er jo tit, at vi sammenligner os fint med Norge og Sverige på forskellige områder. Sverige er også begyndt at få øjnene op for nogle af de udfordringer. Så hvorfor egentlig ikke bruge de samme redskaber og de samme midler, som man prøver at gøre i f.eks. Norge? Det ville være oplagt set med vores øjne. Så vi håber egentlig på, at regeringen kommer på bedre tanker, og at man vil nedsætte sådan et udvalg, der en gang for alle får belyst de her enorme problemer, som indvandringen fra særlig ikkevestlige lande har medført, så man kan drage de rigtige konsekvenser deraf i form af politisk handling.

Grundlæggende er der brug for, at vi får begrænset antallet af indvandrere, der kommer til Danmark uden at bidrage til samfundet og uden at tage de danske værdier til sig. Modsat er det jo heller ikke sådan, at hvis man gerne vil Danmark, er grænsen er lukket. På den baggrund kan Danmarksdemokraterne støtte det her forslag, og jeg skal hilse fra den konservative ordfører og sige, at det kan Det Konservative Folkeparti også.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Det er nu hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, formand. Forslaget her skal sikre, at man som i Norge får nedsat et udvalg, der skal udarbejde en rapport i lighed med Brochmannrapporten vedrørende indvandringens længerevarende konsekvenser. Vi er i Liberal Alliance normalt glade for at få øget klarheden og det faktuelle grundlag, vi træffer beslutninger på, men vi støtter ikke forslaget.

Lad os lige starte med at se på, hvad der efterspørges i forslaget: en klarhed over effekterne på arbejdsmarkedet, velfærdssystemet, kriminaliteten, samfundsøkonomien og det demografiske billede. Det er en klarhed, man allerede nu kan trække fra Danmarks Statistik og fra Finansministeriet. Det, man i dette forslag ikke kan få et bud på direkte fra de førnævnte kilder, er effekten på sammenhængskraften og integrationen direkte, medmindre man selvstændigt sætter sig for at se på opdelingen i boligområder, navngivning og lignende registrerede sociale fænomener, som man ligeledes faktisk kan få data på fra Danmarks Statistik. Derudover har vi på universiteterne og i den almindelige politiske debat mange af disse data, der bliver fremhævet. Det er derfor en dyr vej til at få de data frem, som vi i forvejen kender. Hvis man derudover vil se på, hvorledes dele af Danmark kan udvikle sig, hvis man ikke søger at begrænse de negative konsekvenser af masseindvandringen, kan man reelt kigge til dele af Sverige. Og hvis man vil se, hvorledes det kan gå, hvis man lader alt stå helt til, kan man se til visse forstæder i Paris og Marseille, der viser en skyggeside af Europa, som ikke bør accepteres.

Det har derudover været således, at det har været forsøgt at opstarte en integrationspolitisk tænketank i form af Unitos, der lavede særtræk i Danmarks Statistik og udgav analyser på den baggrund. Et lignende tiltag kunne jo støttes privat igen.

Derudover vil jeg sige, at Danmarks Statistiks årlige rapport om indvandrere og efterkommere i Danmark giver ret gode indblik i, netop hvordan det går med indvandringen, integrationen og konsekvenserne af det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er bange for, at ordførerens fokus her igen er for snævert. Det er meget på de økonomiske forhold og ikke på de kulturelle forhold. Altså, hvordan vil Danmark se ud om 10, 20 og 30 år i forhold til antallet af tørklæder, i forhold til antallet af minareter, i forhold til dominansvold på gaden over for vore unge, i forhold til upassende adfærd i skoler og på sygehuse osv.? Det ville jo være rart i dag at have noget evidens for at vide det, sådan at vi kan tage højde for det. Men det ved vi jo ikke ved at vide, hvor mange der er i beskæftigelse, eller hvor mange der deltager i en eller anden aktivitet. Så idéen her er jo at hæve sig over det rent økonomiske og se, hvad det er for en antropologisk forudsigelse, vi kan have om det Danmark, der måtte være i årene fremover. Kan ordføreren ikke godt se, at det lidt er noget andet end det, han taler om?

Ordføreren.

Jeg taler bl.a. om f.eks. opdelingen i boligområder. Jeg nævnte også navngivning, altså hvor mange børn der hedder Muhammed – og ikke et ondt ord om Moderaternes ordfører hernede, hr. Mohammad Rona. Men reelt set fortæller det jo også noget om integrationen, hvor mange der bliver navngivet hvilket navn. Altså, der er jo en bagvedliggende kultur, i forhold til hvordan vi navngiver vores børn. Det tror jeg ikke vi kan komme uden om. Så længe Jens og Thor ikke er almindelige navne i de indvandrergrupper og blandt deres efterkommere, kan vi også til en vis grad gå ud fra, at det er, fordi de ikke er assimileret i det danske samfund. Så når jeg nævner det, er det, netop fordi jeg også ser på nogle af de kendetegn, som hr. Morten Messerschmidt kigger efter, og mange af dem er tilgængelige i Danmarks Statistik. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om integrationen og minareterne og lign. Det er jo så også ting, der handler om, hvordan vi her fra stedet lovgiver.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ja, dataene er til stede. Vi ved, hvor mange muslimer der kommer til at hedde Muhammed og Ali osv., og hvor mange der vægrer sig ved at bruge danske navne. Men vi ved jo ikke, hvordan fremtiden ser ud, og vi har ikke noget komparativt studie af, hvad man har gjort andre steder. Er der overhovedet vestlige lande, hvor muslimer tager de landes navne til sig? Det ville da være relevant at vide. Og hvad har det pågældende land så gjort, sådan at de har kunnet fremme det? Altså, det er alle de ting, som vitterlig betyder noget og er langt væsentligere, end om folk er i beskæftigelse eller ej, nemlig om de tager Danmark til sig i hjertet. Det har vi ikke nogen evidens for. Skulle vi ikke få det?

Ordføreren.

Jeg deler hr. Morten Messerschmidts bekymring for, om folk tager den danske kultur til sig. For i den danske kultur ligger også det frisind, den frihed, den tolerance og ja, den kærlighed til Danmark, som jeg tror at vi begge værdsætter, og som jeg vil gå ud fra at de fleste her i denne sal værdsætter. Og det er jo der, hvor vi skal sætte ind. Om den her formodentlig ret dyre rapport vil være en vej til det, er det, jeg stiller mig tvivlende over for, og derfor er vi imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Dansk Folkeparti vil gerne have, at regeringen udarbejder en rapport, som skal beskrive indvandringens konsekvenser. Når jeg læser beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, synes jeg faktisk, at der er elementer af forslaget, der kan virke rimelige. Men man kan af gode grunde ikke lade være med at blive en lille smule mistænksom, når forslaget kommer fra Dansk Folkeparti. For hvad er formålet med det her forslag egentlig?

I forslaget henviser hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti til den såkaldte Brochmannrapport fra Norge, som blev udarbejdet af Brochmannkommissionen nedsat af Norges daværende regering. Formålet med rapporten er ifølge Grete Brochmann selv, forkvinden for kommissionen, at finde løsninger til, hvordan man kan sikre en mere robust velfærdsmodel, samt hvordan landet kan forbedre integrationen. Det synes jeg lyder superfornuftigt. Det synes jeg da bare vi skal gøre, hr. Morten Messerschmidt. Men som Grete Brochmann selv skriver: Den politiske kontekst vil altid være afgørende for, hvordan en udredning vil blive mødt og brugt. Og konteksten, kan jeg ligesom fornemme på den her debat, kan vi nok ikke blive enige om.

For udgangspunktet vil bero på uenigheder, f.eks. om, hvem der skal udarbejde rapporten, hvordan ekspertgruppen skal se ud, hvad de negative konsekvenser ved indvandringen er, og hvad de positive konsekvenser er. Men jeg vil dog sige, at jeg ikke er modstander af, at vi får mere fakta ind i den her debat. Så på den måde vil jeg gerne imødekomme Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt og sige, at så lad os da sætte os ned og få det regnet igennem og undersøgt en gang for alle. Men jeg vil også sige til Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt, at hvis det her skal vedtages i Udlændinge- og Integrationsudvalget, skal alle partier jo have indflydelse, f.eks. på, hvordan spørgsmålene i rapporten skal stilles. Det har jo rigtig stor betydning for resultatet. Jeg synes også, at det er meget interessant f.eks. at kigge på, hvad indvandringen koster vores samfund. For det kommer jo også an på, hvordan man regner på det.

Tallet 33 mia. kr. er jo et tal, som altid er oppe at vende, når vi taler om det her, men det er jo en særlig måde at regne det på. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det er et ret opblæst tal. For når man kigger på den regnemåde, som Finansministeriet bruger til at regne det her ud, så gælder det jo bl.a. også kystsikring, braklægning, bidrag til Grønland og Færøerne, udgifter til EU, forsvar, renteudgifter, der stammer fra tidligere gæld, tjenestemandspensioner, miljøudgifter, der stammer fra tidligere tiders synder, og listen er egentlig meget længere. Så 33 mia. kr. er slet ikke det korrekte tal. Men måske er hr. Morten Messerschmidt klar på, at vi beder Finansministeriet om at komme med det rigtige tal, hvor alt det her er skrællet fra, som jo slet ikke handler om indvandring, f.eks. forsvarsudgifter. Jeg er med på, at Dansk Folkeparti gerne vil give indvandringen skylden for mange ting, men hvad forsvaret koster, og hvad vi bidrager med til EU, kan man dog ikke sige er indvandringens skyld.

Så lad os endelig få de rigtige tal, og det udvalgsarbejde bidrager vi meget gerne med i Enhedslisten. Men lad os se, hr. Morten Messerschmidt, om Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan mødes om en fælles beretningstekst her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg lige være sikker på, at der ikke er andre ordførere ud over hr. Morten Messerschmidt. Det er der ikke. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Hvad er indvandringens pris? Hvad koster det, at en pige bliver voldtaget af tre arabere? For hende måske livet. For den danske stat? Ja, det kan nok sættes om i kroner og øre. Men hvilken pris er størst? Mon ikke det er pigens? Derfor er det ærgerligt, at en debat som den, vi har haft i dag, alene kommer til at handle om beskæftigelse og effekter på statens budget osv.

For indvandringens pris er den, som den helt almindelige dansker betaler i hverdagen. Det er dominansvolden på togstationen, det er uroen i klasseværelset, og det er folkeskolelæreren, der bliver truet og overfaldet, fordi hun vil undervise i ytringsfrihed og Muhammedtegningerne eller viser et kort af verden, hvor Israel fremgår. Det er den ægte pris, og intentionen med Dansk Folkepartis forslag i dag var ud over selvfølgelig at se på den rent økonomiske fremskrivning – men det kan vi såmænd nok håndtere – også at se på, hvad det er for en fremtid, de unge danskere går ind i, altså hvad for en folkeskole der er, når vi ved, at der f.eks. i Ishøj eller Brøndby, hvor jeg er valgt, er et flertal af udlændinge med hele det præg, som det sætter på undervisningen og på skolegården. Når vi ved, at der kommer en stadig mere mellemøstlig dominansorienteret adfærd iblandt unge, hvad betyder det så? Hvad er det for en erfaring, vi kan se andre vestlige lande, der ulykkeligvis har haft den samme indvandring, har oplevet, og er der overhovedet nogen lande, som har knækket nødden, i forhold til hvordan man så kommer uden om problemerne?

Eller vi kan se på sygehusvæsenet, hvor jeg for et halvt års tid siden tillod mig at gøre opmærksom på, hvordan det skaber en enorm utryghed, når et helt venteværelse er fyldt op af en enkelt familie og grædekoner, og hvad ved jeg, fordi der er en indlagt på hospitalet, uden at man har adgang til det private rum, som vi som danskere er vant til i sygehusvæsenet. Hvad betyder det i forhold til vores socialvæsen og vores børneinstitutioner, altså alle de ting, som er selvfølgeligheder i hverdagen for os som danskere?

Vi ved jo bare, at selv om tilstrømningen fra Mellemøsten i hvert fald for en stund er bremset, så er det ikke sådan, at demografien er uændret. Vi ved, at disse familier får stadig flere børn, og vi ved, at integrationen fortsat fungerer dårligt. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de ikke er i arbejde, men deres integration og deres assimilering i det danske samfund og deres forståelse for det danske samfunds værdier, altså kønnenes ligestilling, demokratiet og lovens forrang for religionen osv., kan mange steder ligge på et ganske lille sted, og de går, hvis de har en retstvist, hellere i moskéen for at spørge imamen, end at de henvender sig til de rigtige myndigheder osv. Altså, hvilken langsigtet påvirkning af det danske samfund er der, ved at vi har inviteret en stor gruppe fra Mellemøsten med den muslimske kultur, selvforståelse og samfundsforståelse ind? Man kan nok ikke sige »inviteret«, for vi var nogle, der takkede nej, men vi var jo i mindretal.

Hvad betyder det? Jeg tror, det er vigtigt at få kortlagt, for når vores generation er under mulde, så er der jo en ny generation, som stadig står med problemerne. Og nu er det jo, det tillader jeg mig at sige, i hvert fald fortsat generationen af de gamle partier her på Christiansborg, der bærer ansvaret for, at det gik så galt. Så kunne de måske også gøre sig den ulejlighed at kortlægge problemernes omfang, sådan at vi andre og den kommende generation kunne prøve at afbøde konsekvenserne. Og det her er jo ikke et eller andet vildt fatamorganaforslag. Sådan et har jeg også prøvet at fremsætte, men det er jo ikke det, vi taler om her.

Det, vi i al ydmyghed foreslår, er, at vi skal gøre som nordmændene. Altså, nordmændene kunne for ca. 10 år siden godt finde ud af at nedsætte en ekspertgruppe, der kiggede på både de økonomiske forhold – for det havde de hidtil ikke været lige så gode til som vi i Danmark – men jo også på det socialpolitiske, på skolevæsenet, på sundhedsvæsenet osv. Det er nok svært at få øje på en så omkalfatrende forandring af det danske samfund og af dansk kultur som det, at man har inviteret hundredetusindvis af muslimer ind. Uanset om man så synes, det er fantastisk og et dejligt flowerpower-halalhippie-eksperiment, som Enhedslisten sikkert gør, eller om man begræder det, fordi man synes, at Danmark egentlig også var meget smukt inden, så kan vi vel nok blive enige om, at det er den enkeltstående mest voldsomme begivenhed i moderne danmarkshistorie. Ville det så være for meget at sige, at vi også gerne vil forberede fremtidige generationer og måske afbøde de konsekvenser for dem, som beslutningerne medfører?

Jeg kan ikke forstå, at man kan sige nej til det her. Eller det kan jeg jo så godt, og nu kommer vi til det spændende punkt. For hvad skete der egentlig i de finanslovsforhandlinger? Se, jeg anede ikke, at man måtte tale om den slags ting, men jeg er glad for, at ministeren bragte det på banen, for så går jeg ud fra, at ordet er frit. For hvad var det egentlig, vi talte om omkring bordet? Finansministeren kunne sagtens støtte det her beslutningsforslag, og det kunne – forstod jeg på finansministeren – både Moderaterne og Venstre sådan set også. Men man ville jo gerne have en finanslovsaftale, der også inkluderede nogle til venstre, nemlig Radikale Venstre og SF, og der gik grænsen. Og se, det er jo bare lidt sjovt. For i dag står vi jo så i en situation, hvor regeringen i et eller andet omfang kan agere frit. Altså, jeg går jo ikke ud fra, at man har båndlagt sig til venstrefløjen i enhver henseende. Det tror jeg nok er en del af udlændingeministerens retorik at man har droppet. Det var fortidens synder, ikke?

Så hvorfor kan man ikke støtte det her i dag, når man ovre i Struenseeværelset for 3 uger siden godt kunne? Det er bemærkelsesværdigt, og måske er det i virkeligheden også grundfortællingen om Socialdemokratiet i dag. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.