Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om en revision af offentlighedsloven.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2023).

Jeg vil spørge, om ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Ønsker hr. Mikkel Bjørn at give en begrundelse for forslaget?

Det ønsker ordføreren for forslagsstillerne ikke.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Mange tak, formand, og tak til forslagsstillerne. Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, handler om offentlighedsloven. Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at nedsætte et udvalg om offentlighedsloven snarest og inden udgangen af indeværende folketingsår. Regeringen kan ikke støtte forslaget, og når vi ikke kan det, skyldes det udelukkende én ting: tidshorisonten. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, støtter regeringen intentionen om at nedsætte et sådant udvalg, men vi vil ikke forpligte os til at nedsætte udvalget i denne folketingssamling. Regeringen ønsker, at vi får en offentlighedslov, der hviler på et solidt fagligt grundlag og nyder bred parlamentarisk opbakning. Derfor er det også vigtigt, at vi får nedsat et udvalg, som flest mulige partier kan stå bag.

Det er regeringens ambition at styrke offentlighedens adgang til indsigt i de politiske beslutningsprocesser. Arbejdet i regeringen og centraladministrationen skal ske på en måde, som befolkningen kan have tillid til. Åbenhed og transparens er vigtige forudsætninger for den tillid. Det handler navnlig om at se på ministerbetjeningsreglen, altså § 24, og folketingspolitikerreglen, § 27, nr. 2, som jeg ved at flere partier har holdninger til.

Regeringen er indstillet på, at reglerne skal lempes, men en lempelse er ikke det samme som en fuldstændig afskaffelse. Vi mener fortsat, at der skal være et vist fortroligt rum for ministre og medlemmer af Folketinget til at udvikle politik, og her håber jeg, at de partier, som har advokeret for en ændring af bl.a. ministerbetjeningsreglen, vil være indstillet på at indgå kompromiser. For hvis vi skal have en offentlighedslov, der nyder en bredere parlamentarisk opbakning end den nuværende, så kræver det, at vi alle bøjer os mod hinanden.

Hvis jeg kort skal opsummere: Regeringen støtter intentionen bag beslutningsforslaget, nemlig at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til ændringer af offentlighedsloven, men vi vil ikke forpligte os til at nedsætte udvalget i denne folketingssamling. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er indtil videre en kort bemærkning til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak. Siden offentlighedsloven blev ændret i 2013, er der jo en række udvalg, der er en kommission, der er Folketingets Ombudsmand, som har kigget på offentlighedsloven og de nye ændringer og set på, hvad den har haft af betydning for åbenheden i forvaltningen. Og konklusionerne er jo ret ens. Det er også årsagen til, tror jeg, at der var flere af de partier, der stod bag ændringerne i 2013, som siden har meldt sig ud og nu siger: Nu skal vi have ændret det her. I sidste valgperiode fremsatte Nye Borgerlige ad flere omgange forslag om bl.a. at ændre ministerbetjeningsreglen. SF havde et forslag, som endte i en fælles beretning, hvor vi blev enige om, at der nu skulle forhandles om det her. Der blev indkaldt til forhandlinger, men der skete nærmest ingenting.

Nu kommer en ny regering med en socialdemokrat i Statsministeriet igen og siger, at nu skal vi have et nyt udvalg, men at det ikke bliver i den her valgperiode. Kan ministeren forstå, at man som ordfører kan få den fornemmelse, at det her bare er en syltekrukke – endnu en syltekrukke?

Ministeren.

Jamen så tror jeg, at fru Pernille Vermund har hørt mig forkert,for jeg har ikke afvist, at vi skal nedsætte og have et udvalg i den her valgperiode. Jeg har sagt, at regeringen ikke kan nå – og af den årsag kan regeringen heller ikke støtte beslutningsforslaget – at nedsætte det sagkyndige udvalg i den her folketingssamling, men udvalget vil blive nedsat i den her valgperiode.

Spørgeren.

Jo jo, men et udvalg er jo ikke en ændring af loven. Altså, der er flere udvalg, der er Folketingets Ombudsmand, der er Ytringsfrihedskommissionen, som har gravet sig ned i det her og set på, hvad det er, der er problemet, og hvor vi kan ændre. Og vi kom så langt i sidste valgperiode, at den tidligere regering, som ministeren også sad som minister i, erkendte, at nu skulle der forhandles.

Nu vil man så tage et skridt tilbage i forhold til at nedsætte et udvalg, og det er til og med et udvalg, som ikke engang skal i gang nu, men først i næste folketingssamling. Altså, kan ministeren ikke høre, at det her virker som noget, man bare forsøger at trække i langdrag? For de intentioner, ministeren siger regeringen har i dag, sagde man også man havde i sidste valgperiode, og der skete jo ingenting.

Ministeren.

Jeg har al respekt for ordføreren, men jeg synes ikke, man skal tage det, jeg siger, ned som værende hverken en syltekrukke eller noget som helst andet, men i virkeligheden som et udtryk for, at det er nogle meget, meget svære balancer at ramme, når vi snakker om en revision af offentlighedsloven, specielt hvis den skal lempes i forhold til det nuværende sted, hvor den er.

Jeg synes, det er vigtigt, at der fortsat er en eller anden form for regel, der beskytter det fortrolige politikudviklingsrum, som ministre kan have sammen med folketingspolitikere eller sammen med embedsmænd, men jeg er også enig i, at der er et behov for at lempe det. Jeg er bare endnu ikke klar over, hvordan man så præcis skal lægge det snit.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg bliver en lille smule forundret, når jeg hører ministeren sige, at det ikke umiddelbart kan blive i den her samling. For jeg synes, vi har hørt ordførere fra både Socialdemokratiet, Venstre og også tidligere andre partier have alle mulige grunde til at sige, at nu skal vi have nedsat en kommission, at nu skal vi have det her undersøgt, at vi skal have det afdækket. Nu har vi senest fået tilbagemeldingen fra Dybvadudvalget. Altså, vi ved jo godt, hvad det her handler om. Det her er et spørgsmål om den politiske vilje.

Derfor vil jeg bare høre: Hvad er det for en politisk vilje, ministeren udviser ved at sige, at det som udgangspunkt ikke bliver i den her samling? Hvad er det, vi venter på? Positionerne er jo kendt. Det er jo et spørgsmål om den politiske vilje.

Ministeren.

Vi venter bl.a. på, som jeg sagde under behandlingen af det beslutningsforslag, vi har behandlet tidligere i dag, at vi skal have nogle politiske drøftelser med hinanden i Folketinget, som jeg kommer til at indkalde partierne til, bl.a. som opfølgning på det DJØF-ekspertudvalg, der har været, og som jo også peger på, at der kan være – det er der i hvert fald nogle der mener – et behov for at lempe offentlighedsloven. Og vi vil jo gerne bruge de input til så også at få sammensat det helt rigtige kommissorium. For jeg vil bare være ærlig og sige, at vi synes, det er svært.

Jeg kan ikke oppe i mit hoved i hvert fald se for mig, hvordan man kan skære en lempelse af ministerbetjeningsreglen på en måde, hvor man både bliver ved med at bevare et rum, hvor der er plads til politikudvikling, uden at de tanker, der måtte være blevet kasseret og lagt i skraldespanden i politikudviklingsrummet, rammer forsiden af en avis, samtidig med at man lemper det en smule. Jeg deler behovet for at lempe det, men jeg kan ikke selv se, hvor man skal lægge det snit. Og det er det, vi har brug for nogle kloge mennesker med indsigt i bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen til at hjælpe os med.

Spørgeren.

Det synes jeg umiddelbart ikke er så svært at se for sig. Altså, hvis vi går tilbage til før 2013, kunne man jo det. Til gengæld kan vi jo se, at der har været en række sager før 2013, som aldrig var blevet til sager, hvis vi havde haft den nuværende offentlighedslov. Lad mig bare nævne tunesersagen som en sag, der aldrig var blevet afdækket med den nuværende offentlighedslov.

Så derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at det er svært at finde snittet. Det er muligt, at det er det for regeringen og ministeren, men det synes jeg ikke umiddelbart det er, hvis det er sådan, at man har en hensigt om at styrke både politikere og borgere og Folketingets mulighed for at kunne se regeringens magtudøvelse efter i sømmene. Og det er da bare et spørgsmål om politisk vilje at komme i gang med det arbejde.

Ministeren.

Vi har den politiske vilje til at komme i gang med det arbejde. Men jeg synes også, man skal have respekt for, at det her ikke er ligetil. Vi havde også bl.a. i sidste valgperiode en drøftelse af, at der efter min mening er et behov for på nogle områder at stramme adgangen til bl.a. oplysninger om polititjenestemænd og andre, hvor vi kan se, at der er chikane fra nogle borgeres side. Det kom ind i en cyklus i hele den her meget, meget ophidsede debat, der er om offentlighedsloven, og den daværende regering var nødt til at trække det lovforslag tilbage. Og det vil være et element, der skal indgå i det her sagkyndige udvalgs arbejde.

Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg synes egentlig, at ministerens svar bekymrer mig en lillebitte smule, for jeg kan godt forstå, at det er svært for regeringen. For så vidt jeg har forstået regeringen, ønsker man jo egentlig ikke ændringer, og nu virker det, som om man bevidst prøver at forhale processen, men at man i virkeligheden også har en ambition om at skære et kommissorie så skarpt til, at man ikke løber nogen risiko. Kan ministeren ikke forstå, at vi er nogle, der er ved at være meget utålmodige, og at vi gerne vil have fremdrift i den her sag?

Så er der spørgsmålet om, hvornår vi, hvis vi ikke kan få det her udvalg nedsat i den her samling, så reelt kan regne med at der bliver nedsat et udvalg og at vi bliver indkaldt til forhandlinger. Kan vi i det mindste få en tidshorisont for det, så det ikke bare er noget, der står hen i det uvisse, og der så pludselig kommer et valg og det så alligevel ikke bliver den her gang? For det er jo lidt sådan, det har været i de efterhånden sidste 10 år, siden vi fik den sidste offentlighedslov.

Ministeren.

Ja, og den sidste offentlighedslov var De Radikale jo med til at få vedtaget. Det er bare for at hjælpe ordføreren med at huske det. Og må jeg ikke også bare sige – og i al respekt for ordføreren – at der ikke er noget i den udlægning af mine ord, som kan støttes på det, jeg rent faktisk har sagt.

Jeg har også stået her på talerstolen og sagt, at regeringen er enig i, at der er et behov for at lempe bl.a. ministerbetjeningsreglen. Jeg er bare meget ærlig omkring, at det snit er vanskeligt at finde. Jeg ved ikke, om ordføreren i det hele taget er enig med mig i, at der stadig væk er et behov for et politikudviklingsrum, hvor det eksempelvis er sådan, at en regering kan drøfte politiske forslag, som måske aldrig nogen sinde ender med at se dagens lys, og man også kan have en korrespondance og en diskussion med folketingsmedlemmer om politik, der måske aldrig nogen sinde ser dagens lys.

Jeg er enig i, at der generelt skal være en bredere indsigt, men det er også vigtigt, at der er de rum, hvor der er plads til politikudvikling, og jeg har ikke selv fundet det rigtige snit. Derfor har vi behov for et sagkyndigt udvalg.

Spørgeren.

Jamen det er jo det, der bekymrer mig, altså at ministeren nærmest lægger op til, at snittet skal findes, før udvalget er nedsat. Det er, som om kommissoriet allerede skal leve op til det snit. Og det er jo også der, vi ønsker, at et udvalg arbejder åbent, og at det skal afspejle det, vi ønsker med de her revisioner, nemlig at vi får en åben politisk proces. Der kan man jo bare mærke på ministeren, at selve det at lave kommissoriet er superbetændt, superpolitisk, meget balanceret, hvor jeg jo håbede, at vi kunne få en åben debat.

Men jeg vil igen vende tilbage til tidslinjen og tidsperspektivet: Hvornår kan vi forvente at et udvalg er nedsat af regeringen, og hvornår kan vi forvente politiske forhandlinger?

Ministeren.

Jamen det er igen en forkert udlægning af mine ord. Vi vil meget gerne have den åbne debat, og jeg står i virkeligheden her og efterlyser, bl.a. fra ordføreren selv, at hvis det er sådan, at ordføreren har fundet ud af, hvordan man skal lægge det snit, ikke nødvendigvis i et kommissorie, men i det hele taget, vil vi jo rigtig gerne høre det. Og det håber jeg at jeg får lejlighed til at høre i de drøftelser, som jeg allerede tidligere i dag har annonceret at jeg kommer til at indkalde Folketingets partier til.

Så er den næste fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Det, jeg synes er lidt sjovt her, er, hvordan Socialdemokratiet har fået overtalt Venstre, som havde så travlt før valget med at forlange forandringer – det er mig simpelt hen en gåde.

Men ministeren er meget optaget af, at der skal være et rum til at kunne tage politiske beslutninger, og det er jeg sådan set enig i. Så mit spørgsmål er: Mener ministeren, at man i Miljøministeriet har problemer med at kunne tage politiske beslutninger?

Ministeren.

Jeg mener bestemt – og tak for den anerkendelse – at der skal være et politisk rum, og jeg tror, det er meget, meget vigtigt. Der er jo masser af gange, hvor vi sidder – i øvrigt også i forskellige forligskredse – i forhandlinger, og hvor vi efterspørger faglig rådgivning om alle mulige forskellige temaer, men hvor vi jo så efter at have fået den faglige rådgivning ender med at kassere idéerne, eller at de sådan set bare dør på tegnebrættet. Derfor synes jeg, det er vigtigt. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være et rum til og et behov for lempelser.

Spørgeren.

Ministeren svarede mig ikke konkret på: Har Miljøministeriet et problem med at tage politiske beslutninger? Når jeg spørger, er det, fordi der gælder en anden åbenhed i Miljøministeriet, end der gør i offentlighedsloven. Så der har man faktisk en model, som fungerer, og som vi bare kunne tage at implementere – så havde vi sikret mere åbenhed, for her ved vi, at der faktisk er noget, der virker, og som også er bakket op af eksperter.

Ministeren.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvorvidt man er i stand til at træffe politiske beslutninger i Miljøministeriet. Det tror jeg da at man er. Og det lyder da helt oplagt også at lade sig inspirere af, hvordan de særlige forhold på Miljøministeriets område gør sig gældende. Jeg tror bare, det er vigtigt, for der er mange flere elementer i det her end kun ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen osv. Der er også det element, som jeg var inde på tidligere, nemlig behovet for at beskytte mange af vores tjenestemænd i bl.a. staten.

Vi synes, den klogeste fremgangsmåde er, at vi har nogle drøftelser med partierne i Folketinget, og at vi derfra så nedsætter et sagkyndigt udvalg, der kan komme med en klar anbefaling.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil godt tage fat i det, hr. Peder Hvelplund også berører, nemlig det her med, at det ikke er noget, der kommer til at ske i den nuværende samling. Nu har vi netop drøftet et lovforslag, der vedrører hastebehandlinger her i Folketingssalen. Jeg tænker bare: Er der noget vigtigere, end at vi får styr på det her, så der kan tilvejebringes en grundlæggende tillid til politikerne igen?

Vi ser en voksende mistillid til politikerne. Her er der noget helt konkret, der kunne bidrage til at afhjælpe den udfordring. Hvorfor er det ikke absolut højest på regeringens dagsorden?

Ministeren.

Igen vil jeg sige, at der er en meget, meget høj grad af åbenhed i den danske forvaltning og i det hele taget også transparens i alle de politiske beslutningsprocesser. Hvis der er sager, der skal undersøges, hvilket vi jo har flere eksempler på, er der fuld indsigt i alle beslutningsgange, i alle overvejelser, ligesom Ombudsmanden også kan få indsigt.

Forestil dig, at Dansk Folkeparti sidder oppe i jeres gruppeværelse, og hver gang I overvejer, om I skal spille ud med et bestemt politisk forslag, men alligevel ender med at lægge det til side, enten fordi det er for vidtgående eller måske ikke er vidtgående nok, vil I alligevel skulle forholde jer til over for offentligheden, at I overhovedet har overvejet tanken om et bestemt politisk udspil. Det tror jeg heller ikke er befordrende for befolkningens tillid. Jeg tror i virkeligheden, det vil skabe meget større forvirring, også i den demokratiske debat.

Vi bruger ikke direkte tiltale, og det må en minister heller ikke.

Men nu er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg kan forsikre ministeren om, at vi kun kommer med gode forslag oppe i Dansk Folkeparti, så der er ikke noget, vi ikke gerne vil have frem på den front. Her taler vi bare om, at vi har et Dybvadudvalg, der kommer med helt konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre det her område. Og derfor undrer det mig, at regeringen ikke er mere lydhør over for, at det her altså er noget, vi bør tage hånd om og tage hånd om meget hurtigt.

Ministeren.

Men det er præcis derfor, at jeg også tidligere i dag har annonceret, at vi kommer til at indkalde alle Folketingets partier til drøftelser om opfølgning på lige præcis Dybvadudvalgets anbefalinger.

Så er det fru Mai Mercado.

Tak. Det er jo nok ikke gået ministerens næse forbi, at den samlede opposition hele vejen rundt om regeringen i dag har lavet et fælles brev, og at der i det brev står en opfordring til at indkalde til forhandlinger og også at få lempet offentlighedsloven.

Så gør det indtryk på ministeren, at det altså er en samlet opposition, som sender det her brev i fællesskab?

Ministeren.

Det gør altid indtryk på mig. Selvfølgelig gør det det. Det havde også gjort indtryk på mig, hvis det bare havde været De Konservative, der havde sendt et brev med, og selvfølgelig gør det indtryk på mig, at mange partier går sammen om et fælles ønske. Og jeg vil også med henvisning til min indledende tale til det her beslutningsforslag vove den påstand, at man sparker en åben dør ind, for vi har i regeringen allerede besluttet, at der skal ske en ændring af offentlighedsloven.

Så kan vi have forskellige tempi eller forskellige måder at gå til det arbejde på, men i regeringen har vi besluttet, at vi gerne vil nedsætte et sagkyndigt udvalg, og at vi også gerne, inden vi nedsætter det sagkyndige udvalg, vil have noget tid til at foretage de nødvendige sonderinger og drøftelser i forhold til kommissoriet for et sådant udvalg.

Spørgeren.

Jamen så lad mig se, om jeg kan sparke døren endnu mere op og på vid gab. For i efteråret blev der jo indgået en aftale, som aldrig blev offentliggjort, fordi der kom et valg, og som også vedrørte offentlighedsloven.

Så kunne det være et sted at starte, at man tog udgangspunkt i den aftale, der blev indgået dengang?

Ministeren.

Altså, den går jeg meget gerne tilbage og kigger på. Jeg er kun meget kort blevet orienteret om de drøftelser, der var inden sidste valg, og jeg sad jo af naturlige årsager ikke selv med. Men så vidt jeg er orienteret, faldt det jo også på gulvet, netop fordi man ikke kunne blive enige. Og det afspejler måske også, hvor vanskelige balancer, det er, alle skal finde med hinanden, og som alle derved også må bøje sig mod hinanden for at finde.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til justitsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget lægger op til, at regeringen skal nedsætte et udvalg om offentlighedsloven snarest og inden udgangen af indeværende folketingsår. Jeg skal gøre det kort og sige, at det kan vi ikke støtte. Det kan vi ikke, fordi forslaget jo sådan set foregriber noget, der allerede er i støbeskeen. Regeringen har meldt ud, hvilket justitsministeren også bekræfter i dag, at man vil nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal se på grundlaget for en ny offentlighedslov. Så der er allerede enighed om, at der skal ske ændringer.

Vi har drøftet offentlighedsloven mange gange her fra talerstolen. Det er kompliceret stof, og der har været stor uenighed partierne imellem om vægtningen af de hensyn, som ligger til grund for reglerne. Det er da heller ikke endnu lykkedes at nå til enighed om ændringer af loven. Derfor synes vi, det er godt, at der bliver sat den fornødne tid af til at foretage et ordentligt forarbejde forud for nedsættelsen af det egentlige udvalg. For vi kan forhåbentlig alle sammen være enige om, at ændringer af offentlighedsloven skal ske på et grundigt og kvalificeret grundlag, så så mange som muligt af partierne kan støtte op om arbejdet.

Så ganske kort: Vi forstår intentionen bag forslaget om at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til ændringer af offentlighedsloven, men kan ikke støtte det, fordi det forcerer en proces, som allerede er godt i gang. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, jo, der kom lige en til fru Zenia Stampe.

Jamen når det er noget, der allerede er i gang, så kan man jo også sige, at det er sådan lidt underligt, at man egentlig ikke bare kan sige ja til det. Men nu sagde ordføreren så, at det forcerer en proces. Så er jeg bare interesseret i at høre: Hvad er tidshorisonten? Hvornår kan vi forvente at regeringen nedsætter et sagkyndigt udvalg, der skal se på en ændring af offentlighedsloven?

Ordføreren.

Jamen nu er jeg jo ikke overraskende meget enig i det svar, som justitsministeren lige gav til fru Zenia Stampe, om en tidsplan, og jeg tror også bare, jeg vil sige, at det, der jo er med diskussionen omkring offentlighedsloven, er, at det her er politik. Det er ikke jura, og derfor er det, som ministeren jo også lægger op til, det helt rigtige, nemlig at have nogle politiske drøftelser om, hvordan et kommissorium skal se ud.

Den sidste offentlighedslov, man vedtog, tog det mig bekendt 7 år at lave et forarbejde til, og derfor har der jo i hvert fald dengang været nogle meget, meget lange overvejelser og drøftelser om det arbejde, som man satte i gang. Jeg siger ikke, det skal tage lige så lang tid, men det er klart, det er meget, meget kompliceret stof.

Spørgeren.

Nå okay, det gjorde mig kun mere bekymret. Først og fremmest siger ordføreren: Jeg er enig med ministeren med hensyn til det svar, han har givet i forhold til en tidsplan. Ministeren gav ikke noget svar om en tidsplan. Det er derfor, jeg prøver igen at spørge: Hvornår kan vi forvente at regeringen nedsætter et sagkyndigt udvalg, der skal se på en ændring af offentlighedsloven?

Ordføreren.

Det, jeg svarede, var, at jeg er enig i det svar, som ministeren gav, fordi ministeren jo meget rigtigt sagde, at der er brug for en politisk drøftelse af et kommissorium, som skal tage stilling til det her, fordi det her er politik og ikke jura. Jeg er med på, at fru Zenia Stampe sikkert har nogle holdninger til, hvad hun synes der skal indgå i den nye offentlighedslov, og det glæder jeg mig til at høre, når fru Zenia Stampe skal på talerstolen senere i dag.

Men jeg synes, det er klogt, at der også er mulighed for, at de partier, der har lyst til at være med til at tage ansvar for at ændre offentlighedsloven, også har mulighed for at sætte sig sammen og drøfte det inden, og det er jo sådan set bare det, der bliver lagt op til, og der har ministeren jo givet en tidsplan, i forhold til at det kommer til at ske inden sommerferien.

Så er der ikke flere spørgsmål, og vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Forslaget, som vi drøfter her i dag, vedrører nedsættelse af et udvalg med henblik på en revision af offentlighedsloven. Offentlighedsloven blev, som det også er nævnt, vedtaget i 2013, og man kan jo rolig sige, at siden da har den været genstand for temmelig omfattende debat og også kritik fra mange sider. I den forbindelse kan jeg sige, at Venstre kan støtte, at der bliver nedsat et udvalg til at kigge på en revision af loven og også på revision af de centrale bestemmelser, som jo mest er genstand for kritik, § 24 og § 27.

Det er et omfattende arbejde – der er 43 paragraffer at kigge på – og det er jo også en varm kartoffel. Så derfor kan vi støtte det, men ganske ligesom mine to forgængere her på talerstolen må jeg sige, at det skal ske seriøst og velforberedt, og det kan ikke lade sig gøre inden den 3. oktober 2023. Der bør være – og det kommer der forhåbentlig – bred opbakning, så vi ikke får diskussion om medlemmer og kommissorium osv.

Så der skal foretages en grundig gennemgang, og derfor bliver det et nej fra Venstres side til forslaget, men alene begrundet i tidsterminen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg skal bare høre om noget. Altså, nu husker jeg, at der jo i sidste regeringsperiode var massiv kritik fra Venstre i forhold til håndteringen af både corona og mink, og der var spørgsmål om, hvilke beslutninger der var truffet af myndigheder, og hvilke der var truffet af politikere.

Jeg synes jo bare, at den kritik kommer til at klinge en smule hult, når Venstre i dag ikke er klar til at gennemføre ændringer i offentlighedsloven og ikke står på spring til at gøre det umiddelbart. For vi ved jo ikke, hvornår vi igen kan blive ramt af en pandemi, og hvornår det igen kan blive et spørgsmål om, at det er helt afgørende, at vi kan se, hvilke beslutninger der bliver truffet af myndigheder, og hvilke der er politiske.

Jeg er helt enig i den kritik, og det er derfor, jeg er ret uforstående over for, hvorfor Venstre ligesom nøler i forhold til det her. For vi kan jo risikere at stå i en situation, hvor det her bliver fuldstændig afgørende, essentielt igen.

Ordføreren.

Jeg skal ikke læse talen op en gang til, men jeg tror da, jeg fik sagt temmelig tydeligt, at vi var klar til at støtte en nedsættelse af et sådant udvalg til revision.

Så kan jeg høre ud af din bebrejdelse, at vi ikke står på spring, og et spørgsmål om, hvorfor vi nøler. Jamen det gør vi ikke, men jeg kan jo høre den grundige ordfører, og jeg kan jo høre og forestille mig, hvordan det ville lyde, hvis vi jappede det her igennem; så skal jeg da lige love for, at vi ville få at vide, at vi skulle forklare, hvorfor vi ikke havde foretaget et grundigt forarbejde med hensyn til det her. Det er så det, vi forsøger nu. Men der er absolut ikke tale om at nøle på nogen punkter.

Spørgeren.

Jamen jeg har stor respekt for, at man vil have grundighed og man vil undgå lovsjusk. Det kan jeg kun anerkende. Jeg skal bare høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at vi præcis i det her tilfælde står på et forholdsvis solidt grundlag, altså at der er lavet et grundigt forarbejde, i forhold til hvor det er, der er udfordringer, og hvad det er for nogle ting, der er særlig presserende.

Som SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, nævnte tidligere, kan det jo altså lade sig gøre at udøve lovgivningsarbejde, også med de strammere regler, der er, gennem Århuskonventionen i forhold til miljølovgivning.

Ordføreren.

Det er ingen hemmelighed, at der da unægtelig har været skrevet og behandlet meget omkring offentlighedsloven siden 2013. Jeg kan da også se, selv om jeg ikke selv har deltaget i det, at man også sidste efterår forhandlede, så vidt jeg kan se, om udvalgets kommissorium osv. mellem Folketingets partier.

Men det ændrer nu altså ikke på opfattelsen af, at det her skal have et grundigt forarbejde, således at vi ikke kan få kritik på det område. Det er en vigtig lov, og der er et par bestemmelser, som i hvert fald vil give anledning til debat.

Så er det fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg forstod egentlig hr. Preben Bang Henriksen sådan, at Venstre faktisk er helt klar til at nedsætte et sagkyndigt udvalg, men det skal vi så vente på, for der skal være en grundig proces med os og regeringen, kan man forstå. Men kan jeg så spørge lidt mere ind til tidshorisonten? Med forlov, jeg behandler ordføreren som repræsentant for regeringen, og det er jo dejligt, vi har så mange repræsentanter til stede, man kan stille spørgsmål til.

Hvad regner ordføreren med i forhold til tidsperspektivet? Hvornår vil vi blive indkaldt? Det er før sommer, så vidt jeg kunne forstå. Men med henblik på nedsættelse af et sagkyndigt udvalg – sådan cirka hvornår?

Ordføreren.

Nu blev der sagt, at Venstre var helt klar. Det var sådan set det, jeg forsøgte at udtrykke, men det kan være, jeg udtrykte mig dårligt. Vi er netop ikke helt klar, for vi ønsker en grundig forberedelse af det her, før vi nedsætter udvalget. Nu spørger fru Zenia Stampe så, hvornår det bliver, hvilken tidstermin man kan regne med. Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at det ved jeg ikke. Det er justitsministeren, der fører an i den her sammenhæng, og de spørgsmål må man rette til ministeren.

Spørgeren.

Men må jeg så ikke bare opfordre Venstre som regeringsparti til at presse på på de indre linjer for, at der kommer noget fremdrift på det her område? Jeg tror måske også godt, at Venstre kan forstå, hvorfor vi i oppositionen, og måske i særdeleshed nu, hvor vi har at gøre med en flertalsregering, er bekymrede for, at det er en sag, der igen bliver forhalet, og at vi skal vente endnu længere tid på den her meget, meget nødvendige gennemgang af offentlighedsloven.

Ordføreren.

Det er noteret, og jeg kan bekræfte, at vi også kommer til at presse på.

Så er det fru Mai Mercado.

Der går på en eller anden måde sådan lidt Omvendtslev i den. For Venstre siger i dag, at de ikke vil stemme for det beslutningsforslag, som på lange stræk, hvis faktisk ikke hele indholdet, er et udkomme af en politisk aftale fra efteråret, som Venstre selv var med til at indgå.

Så skal jeg bare lige have forklaret det besynderlige i, hvorfor man ikke står på mål for den aftale, man var med til at indgå i efteråret, og dermed kan stemme for det beslutningsforslag, der ligger her i dag.

Ordføreren.

Det blev lidt indviklet, vil jeg sige, men så prøver jeg lige at gentage. Forslaget går på, at vi senest ved udgangen af indeværende folketingsår, det vil mig bekendt sige senest den 3. oktober kl. 12.00, skal have nedsat det pågældende udvalg, og det mener vi simpelt hen er en tidshorisont, der er alt for lille til så afsindig vigtigt et emne, som har været genstand for så meget kritik og debat, faktisk siden 2013.

Så undskyld, det er vi nødt til at skulle have helt styr på kommer til at ske, om ikke efter alle kunstens regler, så i hvert fald sådan, at man ikke kan blive udsat for kritik bagefter.

Spørgeren.

Kan Venstre forstå, hvordan sådan et svar kan give øget politikerlede ude i landet? For der har været alle muligheder for at sige ja til at lave forhandlinger, og igen vælger man at komme med en syltekrukke, igen skal man vente på nogle kloge mennesker og alt det her i stedet for bare at stå på den politik, som man også stod på før valget, og som var fornuftig.

Det var jo fornuftige synspunkter, som Venstre havde om offentlighedsloven, og som jeg håber Venstre stadig har. Så kan ordføreren forstå, hvorfor det her kan give politikerlede?

Ordføreren.

Det er jo ved at være et dagligt emne. Lige så snart der er noget, man ikke bryder sig om, et svar, man ikke bryder sig om, så bliver taleren spurgt, om vedkommende ikke kan tro, at det kan give politikerlede, og jeg må sige, at jeg ikke tror, at mit svar kan give politikerlede.

Jeg håber bestemt ikke, at befolkningen – og det er i hvert fald kun en bestemt del af befolkningen – kan opfatte det som politikerlede, når man siger, at det her bør være genstand for en grundig undersøgelse, og at vi her i Folketinget ikke bør jappe forslag igennem. Det tror jeg vist var det, der var kritik af under den foregående behandling fra samme tid. Men det må jeg altså sige jeg ikke tror kan være tilfældet her.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er næsten 2 år siden, at vi vedtog et forslag fra SF om, at der skulle indkaldes til forhandlinger. Det blev som bekendt ikke rigtig til noget. Dengang var Venstre jo ekstremt optaget af åbenhed, fordi de beskyldte statsministeren for ikke at have særlig meget åbenhed, og det kunne simpelt hen ikke gå stærkt nok med at få åbenhed.

Er det så Venstres opfattelse, at det er godt nok, at vi ikke engang får nedsat udvalget? Jeg mener ikke, at vi behøver udvalget, for vi ved rigtig meget om, hvor problemerne er. Men er det i Venstres optik så godt nok, at vi end ikke får det nedsat i den her samling? Det tyder ikke på, at Venstre har det samme hastværk som før valget.

Ordføreren.

Nej, vi har ikke noget hastværk. Hastværk er lastværk, og det er lige netop det, jeg siger at vi ikke skal have. Jeg tror, at det beslutningsforslag, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt henviser til, er B 169 af 4. maj 2021. De oplysninger, jeg har – de kan være forkerte – er, at der faktisk i efteråret 2022, dvs. sidste år, var forhandlinger med andre partier om nedsættelse af udvalget, men man kunne så åbenbart ikke blive enig om kommissoriet. Det kan være forkert; jeg har ikke selv deltaget i dem. Hvis det tillades, vil jeg gerne høre en kommentar til det, hvis det er forkert. Jeg skal ikke stå og sige noget, der er forkert.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, man kan anse noget for at være en forhandling, når Venstre sammen med den daværende regering havde besluttet sig for at nedsætte et lovforberedende udvalg, som vi så kunne få lov til at sige ja eller nej tak til. Men det må Venstres ordfører selv vurdere om han synes er forhandlinger eller ej.

Jeg vil bare høre, om det stadig væk er Venstres holdning, at der skal lægges mere frem på bordet. Hr. Jan E. Jørgensen er citeret for at sige, at man i større grad skal have indsigt i de tal og beregninger og det materiale, der ligger til grund for politiske beslutninger. Vil Venstre stå som garant for, at det også er det, der kommer ud af det her lovforberedende udvalg?

Tak. Ordføreren.

Man skal jo ikke garantere for mere, end man selv kan frembringe, og jeg kan ikke frembringe flertal i udvalget. Jeg kender ikke udvalget. Men jeg forstår da godt den måde, der bliver spurgt på. Og til det vil jeg sige, at vi ingen begrænsninger har, i forhold til hvad det her udvalg skal se på. Der er masser af problemer, der har været på bordet, og jeg er sikker på, at de problemer, hr. Jan E. Jørgensen tidligere har nævnt, stadig væk fylder hos hr. Jan E. Jørgensen, som er vores sædvanlige ordfører.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Mange tak for ordet, hr. formand. Jeg vil lige her til at starte med oplyse, at jeg deltager som vikar i dag for vores sædvanlige retsordfører, Henrik Rejnholt Andersen, som er forhindret i at deltage.

En revision af offentlighedsloven er vi i Moderaterne meget åbne for. På baggrund af det såkaldte Dybvadudvalg mener vi i Moderaterne, at der er grundlag for, at vi skal give offentlighedsloven et grundigt servicetjek. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi mener det. Læser man samtidig i regeringsgrundlaget, kan man se, at det allerede fremgår her, at regeringen vil kigge på en revision af offentlighedsloven og nedsætte det, man kalder for et særligt sagkyndigt udvalg, altså nogle eksperter, der ved noget om det.

Vi kan dog ikke støtte beslutningsforslaget B 80, som det er lige nu, for vi ønsker en mindre forhastet proces. En revision af offentlighedsloven er ikke noget, man bare sådan lige laver, og i Moderaterne er vi store tilhængere af, at man laver et grundigt stykke forarbejde, når man skal arbejde med noget så vidtrækkende, som offentlighedsloven er.

Derfor kan vi i Moderaterne ikke støtte B 80, men til gengæld er vi glade for, at Dansk Folkeparti er åbne for et samarbejde og også bringer det på banen. Det vidner om, at DF sammen med de øvrige otte oppositionspartier er villig til at gå ind i et stykke konstruktivt arbejde om en revision af offentlighedsloven.

Der er ingen spørgsmål til ordføreren, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Velkommen.

Tak for ordet. Ja, så står vi her igen til en debat om offentlighedsloven. Det er næsten 2 år siden, at Folketinget vedtog B 169, som også er blevet nævnt her, og som handlede om, at regeringen skulle indkalde til forhandlinger om en ny offentlighedslov. Det forslag blev faktisk vedtaget enstemmigt, og det blev også støttet af både justitsministerens eget parti og af Venstre. Justitsministerens forgænger i embedet lovede ved den lejlighed at indkalde Folketingets partier for, og jeg citerer: at afdække partiernes konkrete ønsker til ændring af loven, og hvilken proces partierne måtte se for sig. Der er nu gået 2 år, uden at vi har haft noget, der bare ligner substansdrøftelser af loven eller drøftelser af en proces for ændring af loven. Og det står altså i skærende kontrast til, hvad ministeren sagde, da vi vedtog B 169.

Det afspejler også, synes jeg, det meget brede ønske blandt Folketingets partier om at adressere den efterhånden omfattende kritik af offentlighedsloven. Kritikken er rejst igennem mange år af eksperter, kommissioner, medier, Folketingets Ombudsmand og senest også Dybvadudvalgets meget omfattende rapport. Og det er mig faktisk en gåde, at et enigt Folketing, som klart har tilkendegivet, at man ønsker forhandlinger om offentlighedsloven, skal holdes hen på den måde. Jeg synes ikke, det er godt, og jeg synes heller ikke, det er god regeringsførelse. Jeg er klar over, at der er kommet en ny regering, men vi var trods alt i enstemmighed enige om det her.

Jeg synes jo også, at Venstre har givet meget stærkt udtryk for, at der er brug for en ny offentlighedslov baseret på et bredt flertal. Nu er Venstre så kommet i regering, men indtil videre er det så ikke blevet til andet end et udvalg, som minder enormt meget om de lerkrukker, man sylter frugt og andet hengemt fra sidste sæson i. Jeg synes ikke, det er godt nok, og det er især meget slemt, at det her problem med chikanøse aktindsigter, som bruges mod offentligt ansatte, også er røget ned i den store syltekrukke, på trods af at der lå et forslag, som godt nok havde nogle skønhedsfejl, men som jeg tror vi kunne have rettet. Så jeg synes, der er problemer nok at tage fat på med offentlighedsloven, og jeg vil også gerne nævne nogle af de områder, hvor jeg synes, der skal repareres, og hvor vi har brug for at finde sammen på tværs af partierne.

Vi er jo enige om, at alt for meget i dag falder i den mørklagte afdeling, og at der er behov for mere åbenhed om det faglige grundlag bag de politiske beslutninger; at lovens bestemmelse om mere offentlighed bør tillægges større betydning, end det er tilfældet i dag; at f.eks. epidemiområdet og gerne mere end det bør underlægges den samme åbenhed som miljøområdet – jeg tror faktisk, man kunne udbrede det til samtlige ministerier. Vi er også enige om, at ministerbetjeningsreglen skal lempes, ja, faktisk så vi jo i SF gerne, at den blev afskaffet – det tror jeg bliver svært at få opbakning til.

Men vi er i dag i den situation, at vi i Danmark kører med to forskellige offentlighedslove: én, der virker fint, og som vi aldrig taler om, og det er den, Miljøministeriet bruger, og så den, der går imod hensigten om åbenhed og i stedet mørklægger, og det er den, som vi debatterer her i dag. Jeg synes, det er paradoksalt og uholdbart. Der skal ligesom være, synes jeg, ens forhold i det offentliges behandlinger af aktindsigter, så borgerne kan vide, hvad der gælder.

I SF mener vi, at miljøoplysningsloven opretholder den rigtige balance mellem hensynet til offentlighed og hensynet til det fortrolige rum, som ministeren til enhver tid behøver. Derfor vil vi anbefale, at man ser den som en form for guldstandard for, hvordan en ny offentlighedslov bør skrues sammen.

Så vil jeg her til sidst bemærke, at justitsministerens forgænger havde for vane at fremføre, at hvis SF er så glad for åbenhed, kunne man jo starte med at åbne sine gruppemøder for alle andre. Men den køber vi ikke helt. Ministerens store embedsapparat bliver jo betalt af og træffer beslutninger – skal man huske – på vegne af alle borgere i Danmark. Derfor skal der selvfølgelig være åbenhed, og derfor er det på tide, at vi får set på offentlighedsloven. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Forslaget lægger op til, at der skal nedsættes et udvalg, der skal komme med forslag til en revision af offentlighedsloven. Idéen er at fremme åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning og sikre en mere effektiv og hurtig sagsbehandling for anmodninger om aktindsigt. Og der mener forslagsstillerne så, at man i samarbejde med Folketingets partier skal lave et kommissorium, der nærmere beskriver rammerne for udvalgets opgave, organisering og formål.

Jeg kan starte med sige, at det helt klart er noget, som Danmarksdemokraterne kan støtte. Vi synes, det er rigtigt, at vi vedtager B 80 her i Folketinget. Grunden til det er, at det er et vigtigt første skridt, man kan tage her, for at sikre noget mere gennemsigtighed og åbenhed i vigtige beslutningsprocesser centralt i vores demokrati – noget, som borgerne skal have en god mulighed for at følge med i. Hvis man kigger lidt tilbage i tiden, er der nogle eksempler på, at det har man ikke haft mulighed for, og det vil jeg komme lidt ind på nu.

Det er jo sådan, at offentlighedsloven faktisk spiller en ret afgørende rolle i at sikre, at borgerne og politikerne og sådan set også offentligheden i det hele taget kan få noget indblik i de processer, der fører frem til vigtige beslutninger for vores demokrati, eksempelvis i Folketinget, men det kan også godt være i regeringen. Der er altså tale om noget, der i virkeligheden påvirker os alle sammen, og det skal vi også have mulighed for at se nærmere efter i sømmene.

Der har jo efterhånden været en del eksempler på, at man f.eks. ikke har kunnet få indblik i, hvad der konkret ligger til grund for visse store politiske beslutninger, som har haft eller har store konsekvenser for den almindelige dansker. Her tænker jeg eksempelvis på nedlukningen af hele minkerhvervet, men også på nedlukningen af vores samfund i marts 2020. Her blev der truffet meget afgørende beslutninger, som man med fordel – ja, faktisk var det ikke for meget forlangt – kunne have fået et bedre indblik i, altså hvad der foregik på de tidspunkter. Så der er behov for nogle justeringer og nogle forbedringer af offentlighedsloven, og det synes vi i Danmarksdemokraterne vi skal se at få gjort og komme videre med, for det har været diskuteret i ganske mange år, hvordan man kunne gøre det rent praktisk.

Når det nu er sådan, at vi har det, man vel nok kunne kalde en magtfuldkommen regering, der lukker ned om sig selv på nogle centrale områder – det har vi også diskuteret i dag – er det vigtigt, at man i det mindste sørger for, at offentlighedsloven kommer på plads, og der synes vi, at man ligesom i håndbold godt kunne dømme nøl i forhold til skiftende regeringers ageren på det her område. Det gælder sådan set også den nuværende regerings ageren.

Så altså overordnet er formålet med beslutningsforslaget, at man sikrer igangsættelsen af en mere afbalanceret offentlighedslov og en bedre behandling af sager om aktindsigt, der kan fungere som afsæt til en endelig aftale om en revideret offentlighedslov. Det er positivt, og det er der i høj grad brug for, så vi får mere åbenhed.

Så med de her ord kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne bakker op om beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Det er jo en fornøjelse at komme herop til talerstolen efter hr. Peter Skaarup, for vi er tilsyneladende cirka lige høje. Når det så er sagt, har Dansk Folkeparti startet en god debat her, og vi har jo også som en samlet opposition sendt et brev til regeringen om de her ændringer af offentlighedsloven, som vi gerne ser indført hurtigere. Det er jo ingen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance siden stramningerne af offentlighedsloven, så den i 2013 under den socialdemokratiske regering blev til det, der populært er kaldet mørklægningsloven, har været kritiske.

Men når det er sagt, så lad os tale om metoden. For kommissioner, kommissioner, udvalg og flere kommissioner er, hvad vi allerede har på det her område. Lad mig starte med at nævne et par udvalg og kommissioner, der har lavet bemærkninger om netop offentlighedsloven, siden den i juni 2013 blev ændret.

Vi kan jo starte med Bo Smith-udvalget, der blev nedsat i 2014 og kritiserede stramningerne af offentlighedsloven. Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat i 2017 og kritiserede ligeledes stramningerne af offentlighedsloven og behandlingstiderne for aktindsigter, og i rapporten »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020« på side 451 tilslutter den af Folketinget nedsatte udredningsgruppe sig også anbefalingen fra Ytringsfrihedskommissionen. Så er der den netop udkomne rapport fra Dybvadudvalget her i 2023, hvor der her på Borgen skal være en høring den 3. marts i år; det er endnu et sted, hvor vi ser en kritik af offentlighedsloven og forslag til, hvad vi faktisk skal gøre ved det. Så lad mig starte med at oplæse fra en af kommissionernes egne konklusioner:

»Kommissionen anbefaler derfor, at offentlighedsloven revideres med henblik på at give hensynet til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn. Det forekommer i den forbindelse mest nærliggende at overveje en indskrænkning af ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24 og folketingspolitikerreglen i offentlighedslovens § 27, nr. 2, så der sikres øget adgang til faktuelle oplysninger. Det kan i den forbindelse overvejes, hvordan princippet om meroffentlighed kan tillægges større betydning, ligesom det kan overvejes, hvordan myndighederne kan tilskyndes til i højere grad klart at adskille faktiske oplysninger fra politiske overvejelser mv. Formålet med en ændring er ikke at gribe ind i behovet for fortrolige, politiske drøftelser, men at sikre indsigt i de faktiske oplysninger, der ligger til grund for de politiske beslutninger. En sådan ændring vil efter kommissionens vurdering kunne øge adgangen til aktindsigt og sikre legitimitet omkring de reviderede regler.«

Altså har vi i forvejen forslag til, hvilke paragraffer der skal ændres, og hvad der specifikt skal gøres ved dem. Vi skal blot sætte os ned og føre pennen herinde. Så jeg er uenig i, at der er et behov for et udvalg eller en kommission, men vi støtter nu alligevel forslaget i Liberal Alliance, da ethvert forsøg på at gøre noget ved offentlighedslovens funktion som mørklægningslov er ønskværdigt. Jeg vil derfor også gerne, nu jeg er her på talerstolen, komme med en kritik af regeringens behov for kommissioner og udvalg, da vi jo allerede har i bunkevis af kommissionsrapporter på netop offentlighedslovens område.

Offentlighedsloven skal altså ændres. Vi ved godt til hvad, og vi behøver derfor ikke flere syltekrukker. Ja, vi er måske endda med regeringen ude i sådan en form for babusjkadukkesyltekrukke. For først og fremmest har vi allerede udvalgsrapporter, der kan bruges til at ændre offentlighedsloven til det bedre. Den næste babusjkadukkesyltekrukke er så, at man siger, at offentlighedsloven først skal ses på efter en ny kommission. Den næste babusjkadukkesyltekrukke er så, at denne kommission først tilsyneladende kan nedsættes om lang tid – det kan slet ikke ske lige nu – og så kommer der en babusjkadukkesyltekrukke mere, idet kommissionen skal komme med en rapport, og den skal jo selvfølgelig afrapporteres, og så må vi se, om rapporten ender i en skuffe et sted, og det kan jo så også virke som endnu en babusjkadukkesyltekrukke.

Hvor mange lag af babusjkadukkesyltekrukker kan regeringen mon egentlig finde på? Ja, det vil kun tiden vise. Jeg bemærkede jo, at hr. Bjørn Brandenborg mente, at det ligefrem kunne tage op til 7 år, og at det var et godt mål for, hvor lang tid det kan tage at lave en kommissionsafhandling på det her. Det var det, der førte til ændringerne i 2013. Men med de ord om babusjkadukkesyltekrukker vil jeg gerne sige tak.

Der er ingen spørgsmål til ordføreren, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. DF har fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte et udvalg, som skal begynde på en revision af offentlighedsloven, bl.a. således at ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen begrænses. Tak til Dansk Folkeparti for at komme med det her beslutningsforslag, som jo også følger op på de politiske forhandlinger, der var i efteråret om offentlighedsloven. Der nåede aldrig at komme en offentliggørelse i pressen af den indgåede aftale, men det må være logisk, at de partier, der indgik den aftale, også stadig væk står på mål for den aftale.

Ministeren sagde i sin tale, at der var politisk uenighed om aftalen. Det genkalder jeg mig faktisk ikke selv der var. Som jeg husker det, var det, fordi der blev udskrevet valg, at aftalen ikke nåede at blive offentliggjort. Vi står stadig væk på mål for den aftale, der blev lavet, som jo i vid udstrækning også ligner det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med i dag. Derfor bliver det også helt mærkværdigt, når regeringspartierne i dag skal forklare, hvorfor de ikke vil stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det bliver sådan lidt omvendtslev- og bakke snavvendt-agtigt. Dansk Folkeparti har et forslag med et indhold, som var med i en politisk aftale fra efteråret, og dengang var man enig i det, men nu stemmer man ikke for det. Så det er besynderligt.

I Det Konservative Folkeparti tager vi gerne forhandlingen, også selv om den måtte være svær. Vi kan stemme for beslutningsforslaget.

Der er indtil videre et enkelt spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil bare godt takke fru Mai Mercado for opbakning til beslutningsforslaget her. Og så er jeg fuldstændig enig i, at det jo udstiller et kæmpe hykleri, når man før valget siger en ting vedrørende det her, og så efter valget, når man indgår i en regering, mener det stik modsatte. Så tak for opbakningen, og jeg er glad for og håber også, at Konservative står på mål for det her, også hvis I engang indgår i en regering. Tak for ordet.

Ordføreren.

Den aftale, der blev lavet før valget, stod vi på mål for, og nu også efter valget. Og det er egentlig bare for at sige, at jeg synes, at de to beslutningsforslag, som DF er kommet med i dag, jo egentlig spiller godt op imod hinanden. I den tidligere debat drøftede vi, hvad det har som årsag, at tilliden til politikerne falder, hvor jeg som en af årsagerne nævnte, at det jo er, når man ikke står på mål for den politik, som man selv går til valg på, og som man selv har, og lige så snart man kommer over et valg, mener man så noget andet.

Så jeg vil egentlig bare kvittere for to gode beslutningsforslag i dag, som vi bestemt godt kan støtte.

Der er ikke flere spørgsmål. Jeg siger tak til fru Mai Mercado. Og næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand, og allerførst tak til Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen Larsen, for billedet af babusjkadukkesyltekrukken. Det synes jeg var ret præcist og ret rammende, for jeg synes, det er det, vi har oplevet i forhold til hele spørgsmålet omkring offentlighedsloven eller mørklægningsloven, at det gang på gang kommer i syltekrukker, der gensidigt dækker over hinanden.

Men også en stor tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag og for, at Dansk Folkeparti i den her sag står sammen med Enhedslisten på åbenhedens side. Vi synes jo i Enhedslisten, at det er fuldstændig afgørende, at vi sikrer offentlighed i forvaltningen. Og vi synes også, at den sidste tid bestemt har vist, at der er brug for netop åbenhed og gerne mere af den i stedet for mindre af den. Derfor er det også godt, at vi får debatten i Folketingssalen her i dag.

For det er jo sådan, at i forhold til åbenhed i forvaltningen og omkring magthaverne er vi inde i kernen af, hvad forvaltning er, altså i ministerierne og departementerne, og der er forudsætningen for, at vi kan have et demokrati, at offentligheden og dermed borgere og folkevalgte politikere kan kontrollere den måde, som magthaverne udøver deres magt på. Det er også derfor, vi kalder pressen for den fjerde statsmagt, altså fordi den netop er et element, som indgår i det at kunne kontrollere magtudøvelsen. Og jeg tror faktisk, som vi også drøftede under det tidligere beslutningsforslag, at den mistillid, vi oplever nu mellem politikere, beslutningstagere og befolkning, den afstand, vi oplever, kan mindskes betragteligt, hvis det er sådan, vi øger gennemsigtigheden ind i magtens rum.

Den nuværende offentlighedslov eller mørklægningslov, om man vil, blev indført af en række partier for snart 10 år siden. Og det, der primært skaber lukkethed i forvaltningen, som det også fremgår af det brev, en samlet opposition har sendt i dag, er jo de ændringer, der er foretaget af § 22, § 24 og § 27, stk. 2. Og der findes jo eksempler på mange sager, som ikke ville være kommet frem, hvis der før 2013 havde været den samme offentlighedslov, som vi har i dag.

Der er både spørgsmålet om tuneserloven, skattesagen, der førte til nedsættelse af Skattekommissionen, og tidligere beskæftigelsesminister hr. Claus Hjort Frederiksens misbrug af dagpengetal. Det er alt sammen eksempler på sager, som ikke var kommet til offentlighedens kendskab, hvis vi ikke havde haft den nuværende offentlighedslov. Jeg synes også, de seneste års debat og kommissionsundersøgelser om coronahåndtering og minkskandalen kunne have været undgået, hvis vi havde haft en offentlighedslov, der gav adgang til netop det arbejde og de beslutninger, der blev taget. Og det er også derfor, det undrer mig, som jeg også nævnte over for Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, at Venstre, som jo har kritiseret den tidligere regering markant for den magtudøvelse, der foregik der, og netop har efterspurgt mere åbenhed og gennemsigtighed, ikke har benyttet lejligheden, nu de sætter sig ind i regeringskontorerne, til at stå ved den kritik og netop kæmpe for mere åbenhed og gennemsigtighed. Der må man konstatere, at Socialdemokratiet trods alt har været mere konsistente i deres holdning og har været mere afvisende over for at lave ændringer og i hvert fald ikke har haft noget hastværk med at gøre det.

Derfor synes jeg også, at svigtet fra Venstres side er så meget desto større. Men det må så også bare betyde, at det må være op til resten af Folketinget at sikre, at ved næste folketingsvalg er der mulighed for at stemme på partier, som ønsker en større åbenhed og en større gennemsigtighed, og det er den fælles henvendelse jo et udtryk for, altså den henvendelse, der er kommet fra den samlede opposition.

Jeg vil også gerne understrege, at fra Enhedslistens side så vi gerne, man gik videre, og som Karina Lorentzen Dehnhardt også har været inde på, er der allerede i forhold til den aktindsigt og offentlighed, der i forhold til miljølovgivningen er sikret gennem Århuskonventionen, langt videre adgang til at sikre offentligheden indsigt i de beslutningsgange, der er, og de beslutninger, der bliver truffet. Og det så vi netop også gerne som en rettesnor for, hvor vi skal ende henne. Det er i hvert fald det, Enhedslisten vil fortsætte med at kæmpe for.

Men tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, og vi bakker selvfølgelig op om det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Nu vil jeg for første gang i mine 12 år i Folketinget bruge den her mulighed for at køre talerstolen ned. Er det ikke fantastisk, at man kan være her i 12 år uden at opdage, at det er en mulighed? Men altså, vi Radikale er jo så tilpasningsdygtige. Yes.

Ministeren giver udtryk for, at det her er en svær sag. Og det er det unægtelig, eftersom det har været en varm kartoffel i 10 år, siden vi – og det er jo en klar tilståelsessag – helt fejlagtigt gik med til den ændring af offentlighedsloven, som blev en realitet under den daværende SRSF-regering i 2013. Det har vi fortrudt mange gange siden, og det har jo været en svær og vanskelig debat lige siden. Men så svært er det så alligevel ikke – i hvert fald ikke for os, for vi ved sådan set godt, hvad vi vil have ændret, og det skal jeg nok gennemgå lige om lidt.

Ministeren udfordrede mig ligesom, fornemmede jeg. Altså, hvad vil Radikale have? Men det er egentlig ikke så svært for os. Vi har et ret godt billede af, hvad det er, vi gerne vil have ændret, men anerkender fuldstændig, at det er der andre partier der måske har lidt sværere ved, måske især hvis man egentlig ikke synes, at man vil have ændret den nuværende offentlighedslov, men godt kan se, at man bliver nødt til at imødekomme dem, der gerne vil ændre den. Så kan det være svært at finde en god balance. Men for os er det egentlig ikke så svært at sige, hvad vi ønsker. Det vil jeg gerne gennemgå og så til sidst alligevel sige lidt om dagens forslag, som jo ikke handler om ændringer, men som handler om nedsættelse af et udvalg.

Det, vi gerne vil have ændret, er, at for det første vil vi gerne afskaffe § 24, altså ministerbetjeningsreglen, der undtager dokumenter mellem styrelser og departementer og mellem departementer, hvis de på en eller anden måde er en del af politisk rådgivning af ministeren. For det andet vil vi også gerne justere folketingsreglen, så det kun er de rent politisk taktiske vurderinger, der kan undtages, men altså ikke de faglige og faktiske oplysninger, der tit udveksles i forbindelse med konkrete forhandlinger. De er meget interessante og bør jo i den grad også komme ud til offentligheden.

Så vil vi gerne oprette et klagenævn. Det ved jeg i virkeligheden ikke hvordan resten af Tingets partier stiller sig til. Det er et forslag, vi allerede kom med tilbage i 2017, om et klagenævn, der kan behandle klager om aktindsigt og sikre en ensartet praksis og hurtige sagsbehandlingstider; et nævn, der kan udstede bøder, hvis afgørelser ikke overholdes. For det, vi hører, er, at der er meget uensartet praksis, og tit kører klager i ring, altså bliver der ikke truffet en afgørelse om klagen, men man bliver henvist til første instans. Vi har foreslået, at sådan et nævn skal bestå af tre repræsentanter, som udpeges af henholdsvis Ombudsmanden, Advokatrådet og et af de juridiske fakulteter. I øvrigt var sådan et klagenævn også oppe at vende i forbindelse med Offentlighedskommissionens anbefalinger. De valgte dog ikke at anbefale et sådant klagenævn, men vi mener, at tiden efterfølgende har vist, hvor påkrævet et sådant klagenævn er.

Men så til selve spørgsmålet i dag, for egentlig havde jeg ikke tænkt mig, jeg skulle gennemgå de her ændringer, men nu blev jeg jo spurgt om det, og det er bare for at vise, at sværere er det heller ikke. Mange af os har sådan set en meget klar position, og vi ville være i stand til at gå ind i politiske forhandlinger i morgen, hvis det skulle være. Vi har sådan set været klar til det i rigtig mange år. Men vi kan godt leve med, at der bliver nedsat et udvalg.

Det, der bekymrer os, er jo, at selve nedsættelsen af et udvalg, udpegelsen af medlemmer, formuleringen af et kommissorie nu også bliver politiseret. Altså, et rigtig sagkyndigt udvalg får jo et temmelig bredt mandat, sådan at man kan høre, hvad sagkundskaben egentlig mener om det her, uden at man har indrammet et kommissorie så skarpt, at man nærmest allerede ved, hvad man gerne vil høre fra udvalget. Og det bekymrer os, at selve det at formulere et kommissorie, udpege et udvalg er så politisk betændt, at det kan man ikke engang sætte en tidshorisont på. Det er jo ikke engang sådan, at regeringen bare har givet udtryk for, at det kan vi ikke nå i løbet af de næste par måneder, men vi når det efter sommerferien. Vi ved jo ikke engang, om det er noget, vi når om et halvt år, om et år, om to år. Tværtimod gjorde det mig meget bekymret, da hr. Bjørn Brandenborg henviste til, hvor lang tid det tog at forhandle den sidste ændring af den nye offentlighedslov fra 2013, nemlig 7 år. Altså, er det dét tidsperspektiv, regeringen arbejder med? Jamen så er det jo en ren forhaling, fordi man i virkeligheden ikke ønsker sig ændringer. Det bekymrer os.

Men når det er sagt, ser vi selvfølgelig frem til at blive indkaldt til politiske forhandlinger, og vi håber, at vi kan være med til at sætte skub i sagen. Det er derfor, at vi har tænkt os at stemme for det her forslag, selv om vi i virkeligheden ikke mener, det er nødvendigt at nedsætte et udvalg. Vi er helt klar til forhandlinger, men hvis det er noget, der kan være med til at skabe fremdrift i den her højst betændte sag, er vi også med på det, og derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Noah Sturis fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet, og igen tak til Dansk Folkeparti for at bringe det her vigtige emne op. Alternativet støtter selvfølgelig forslaget, for som nævnt tidligere i dag er Alternativet født ud af en længsel efter et mere demokratisk og et mere borgerinddragende system.

Da Socialdemokratiet, SF og Radikale i 2013 vendte på en tallerken og pludselig stemte for den mørklægningslov, som de før havde tordnet imod, da de selv var i opposition, udløste det en utilfredshed med regeringen, som svarede til afskaffelsen af en hel påskeferie. Det gjorde det, fordi mørklægningsloven underminerer forudsætningen for et sundt demokrati, nemlig et oplyst valg.

Det smukke ved demokrati er, at overdragelsen af magt sker fredeligt på baggrund af frie og oplyste valg; politikere står til ansvar over for befolkningen, som afgiver deres stemme ved valgurnerne. Men det kræver også, at befolkningen og Folketinget rent faktisk kan se regeringen over skulderen, og det kræver, at der kan forlanges aktindsigt, uden at minister og embedsværk har ret til at slette efter forgodtbefindende.

I dag er aktindsigten tilfældig, og vores indsigt er afhængig af anonyme whistleblowere, som også kan have mange skjulte dagsordener. Det værste er, at den demokratiske katastrofe er blevet hverdag, og at den er blevet indlejret i spillet om magten i Danmark. Det vil Alternativet i den grad lave om på.

Det er også nævnt, at det efter vores opfattelse egentlig er overflødigt med et udvalg, der skal se på offentlighedsloven. Igen kunne vi faktisk bare tage udgangspunkt i de regler, der gælder på miljøoplysningsområdet, eller tage udgangspunkt i det forslag, der kom frem tilbage i 2013. Men ethvert tiltag er positivt og fortjener opbakning, så vi støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak. Politikerne er til for folket. Mørklægning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Danskerne skal have indsigt i, hvad der sker.

I 2013 vedtog politikerne den gældende offentlighedslov – mørklægningsloven, som den siden hen er blevet kendt som. Den har gjort det vanskeligt og i flere tilfælde umuligt for borgere og for journalister at gå politikerne efter i sømmene. Særlig ministerbetjeningsreglen er kritisabel. Den giver politikerne mulighed for at forhindre borgerne i at få indsigt i oplysninger, som det ikke behager politikerne at dele. Derfor har Nye Borgerlige flere gange både fremsat og bakket op om forslag om at ophæve ministerbetjeningsreglen.

I et folkestyre skal folket kunne holde politikerne til ilden. Og ja, mørkelygten har været flittigt brugt, ikke mindst i sager, som har og har haft bevågenhed fra et stort flertal i befolkningen. Og det er ikke småting, ministerbetjeningsreglen og mørklægningsloven har dækket over, har forhindret journalister i at sætte spot på og har forhindret danskerne i at få svar på.

Med henvisning til offentlighedsloven er danskerne blevet nægtet aktindsigt i en sag nævnt i Berlingske med overskriften »Hellige krigere i Syrien hæver kontanthjælp i Danmark«. Ministerbetjeningsreglen blev også brugt til at mørklægge dele af sagen om Tyrkiets løsladelse af den mistænkte bag attentatforsøget på Lars Hedegaard. Finansministeriet og Skatteforvaltningen har med hjemmel i offentlighedsloven nægtet indsigt i akter med relation til skandalen om fejl i Skatteforvaltningens ejendomsvurderinger. I en enkelt aktindsigt har offentlighedsloven været brugt til at hemmeligholde hele 27 dokumenter. Og under coronakrisen har ministerbetjeningsreglen også mørklagt materiale og korrespondance på tværs af danske myndigheder, der ligger til grund for regeringsbeslutningerne. Det er bare få af en lang række af eksempler på, hvad ministerbetjeningsreglen skaber af problemer i forhold til aktindsigt for danskerne.

Åbenhed var udgangspunktet i den tidligere offentlighedslov, og sådan bør det være igen. Det ville være klædeligt i et demokratisk samfund som det danske. Siden offentlighedsloven blev ændret i 2013, har den været gennemgået af flere udvalg og undersøgelser. Bo Smith-udvalget, en undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand, Ytringsfrihedskommissionen og senest Dybvadudvalget konkluderer alle, at åbenheden i den offentlige forvaltning er blevet mindre, og flere peger helt konkret på ministerbetjeningsreglen som synderen.

Der er med andre ord allerede nedsat udvalg og foretaget undersøgelser i en grad, så det er åbenlyst, at det ikke er undersøgelser eller dokumentation, der mangler – det er derimod politisk handling. Og her var håbet kortvarigt lysegrønt. Flere af de partier, som i sin tid stemte for ændringerne af offentlighedsloven, har siden fortrudt. Det blev derfor i sidste valgperiode vedtaget, at der skulle indkaldes til forhandlinger, og det blev der også, og vi havde et enkelt møde, måske to. Men det trak ud over flere år, og sidst i valgperioden blev det klart, at de såkaldte forhandlinger mere var en syltekrukke eller et røgslør – et røgslør, der sikrede, at magtpartierne, særlig Venstre og Socialdemokratiet, kunne fortsætte med at forhindre borgerne i at få indsigt i oplysninger, som det ikke behager partiernes ministre at dele.

Syltekrukke var da også, hvad jeg tænkte, da jeg så regeringsgrundlaget fra SVM-regeringen og kunne læse, at man nu ville nedsætte et nyt udvalg. Jeg er derfor instinktivt og måske lidt klog af skade skeptisk over for det forslag, vi behandler i dag. For forslaget fra DF handler nemlig ikke om politisk handling, men derimod om præcis det samme, som regeringen har foreslået: et udvalg. Og i Nye Borgerlige frygter vi, at det ender præcis samme sted, som det plejer at ende: Borgernes penge bliver brugt på endnu mere papirnusseri, endnu en syltekrukke.

Når det er sagt, stemmer vi for forslaget. Det gør vi, ikke mindst fordi det, når der nu er et flertal for i en eller anden udstrækning at nedsætte et udvalg, så også skal ske så tidligt som muligt. Når vi taler syltekrukke, handler det jo om, at den ikke skal stå for længe.

Åbenhed var udgangspunktet i den tidligere offentlighedslov, og sådan bør det være igen. Det vil være klædeligt i et demokratisk samfund som det danske. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Åbenhed og gennemsigtighed i vores offentlige sektor er det, som gør Danmark og det danske demokrati specielt og til et af verdens bedste. Offentlighedsloven er afgørende for at sikre netop dette, og af den grund skal den fungere så godt som overhovedet muligt. Vi i Dansk Folkeparti vil ikke gå på kompromis med en offentlighedslov, der ikke fungerer tilfredsstillende. Ikke nok med, at loven er en central del af den demokratiske kontrol med den offentlige sektor, men den sikrer også offentlighedens ret til at følge med i, hvordan den offentlige sektor arbejder.

Siden den nuværende offentlighedslov blev vedtaget, har Danmark ændret sig markant. Vi har været igennem en coronatid, der har strakt sig over flere år, hvor vi i den grad har manglet åbenhed og gennemsigtighed, og den dag i dag fungerer loven ikke optimalt. Vi har desværre oplevet, at de nuværende begrænsninger i adgangen til aktindsigt har gjort det svært for borgere og journalister at få adgang til relevante dokumenter og oplysninger. Der er altså en række regler i den nuværende offentlighedslov, som bliver anvendt langt oftere og betydelig mere indskrænket end forventet, og som bliver begrundelse for afslag i aktindsigt.

De sidste år, specielt efter coronakrisen, er der blevet peget på behovet for større åbenhed i de politiske beslutningsprocesser. Bo Smith-udvalget, Folketingets Ombudsmand, Ytringsfrihedskommissionen og Grønnegårdudvalget er blandt dem, der har gennemført en række undersøgelser, som alle kommer frem til samme konklusion. Der er et stort behov for se på reglerne om adgang til aktindsigt. Senest har Dybvadudvalget anbefalet en revision af offentlighedsloven, fordi de fortrolige rum, hvor politikere og embedsmænd kan undvige offentlighedens opmærksomhed, ifølge udvalget er for omfangsrige. Dybvadudvalget anbefaler, at der iværksættes en proces med henblik på ændring af offentlighedsloven, så anvendelsesområdet for ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen begrænses. Yderligere anbefaler de, at it-systemerne i centraladministrationen indrettes, så de sikrer en effektiv journalisering og i et vist omfang opbevaring af sms-beskeder. Vi i Dansk Folkeparti mener, at tiden er inde til at give offentlighedsloven et eftersyn med f.eks. Dybvadudvalgets anbefalinger.

Lad os være ærlige. Behovet for at sikre åbenhed og gennemsigtighed er kun vokset i takt med de seneste år politiske skandalesager såsom minksagen. Vi mener, at vi bør ændre ministerbetjeningsreglen, journaliseringspligten og dokumentbegrebet, og jeg vil forklare hvorfor.

For det første er formålet med ministerbetjeningsreglen at skabe et fortroligt rum for den politiske beslutningsproces, men denne regel er med til at begrænse offentlighedens ret til aktindsigt. For det andet afgør journaliseringspligtens § 15, hvornår en sags dokumenter skal gemmes. Dette gælder kun for afgørelsessager, og det vil sige, at det er op til reglerne om god forvaltningsskik at afgøre, om dokumenter, som vedrører en vigtig beslutning, skal gemmes. Et tydeligt eksempel på dette er den tidligere regerings beslutning om nedslagtning af mink. For det tredje omfatter retten til aktindsigt alle dokumenter, som vedrører den pågældende sag, og lige præcis dokumentbegrebet afgør, hvornår noget er omfattet af offentlighedsloven. Det vil altså sige, at statsministerens sms-beskeder og alle andres typisk falder uden for dokumentbegrebet i lovens nuværende form. Det er ikke godt nok, og lige præcis derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at det om noget er vigtigt at se på offentlighedsloven med det formål at øge den åbenhed og gennemsigtighed, som vi i de sidste år har savnet.

Vi skal huske på, at vi som samfundets repræsentanter er borgernes stemmer. Derfor er det kun rimeligt, at vi sørger for at være åbne og gennemsigtige over for offentligheden. Lad os arbejde sammen for at ændre offentlighedsloven, så vi kan give borgerne bedre muligheder for at følge med i, hvad der foregår i den offentlige sektor. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.