B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om den politiske og juridiske udvikling fra november 2019, hvor Justitsministeriet vurderede, at et burkaforbud ville stride imod grundloven, og til indførelsen af tildækningsforbuddet, som ikke blev vurderet grundlovsstridigt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. april 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher

Sagsnr.: 2023-0038-0055

Dok.:

2763205

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære

islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om den politiske og juridiske udvikling fra november 2019, hvor Justitsministeriet vurderede, at et burkaforbud ville stride imod grundloven, og til indførelsen af tildækningsforbuddet, som ikke blev vurderet grundlovsstridigt

Spørgsmål nr. 9 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-

valg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorfor et tildækningsforbud ikke stri-

der imod hverken grundloven eller EMRK?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til det til-

dækningsforbud, som med lov nr. 717 af 8. juni 2018 om ændring af straf-

feloven (Tildækningsforbud) blev indført i straffelovens § 134 c.

Straffelovens § 134 c om tildækningsforbud har følgende ordlyd:

”§

134 c.

Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgen-

stand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af

ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.”

Justitsministeriets overvejelser om tildækningsforbuddets forhold til grund-

loven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er nær-

mere beskrevet i pkt. 4 i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af

straffeloven (Tildækningsforbud), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 219

som fremsat, side 6 ff., hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Forholdet

til grundloven og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention

4.1. Grundloven

4.1.1. Efter grundlovens § 67 har borgerne ret til at dyrke gud

på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog såle-

des, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædelig-

heden eller den offentlige orden.

[…]

I det omfang tildækning af ansigtet i sig selv kan anses for at

være omfattet af grundlovens § 67 som en del af gudsdyrkelse,

bemærkes, at det foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 2, er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den

sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et sam-

fund.

Side 2/4

Det kan i denne sammenhæng også tilføjes, at det foreslåede

forbud ikke omfatter tildækning af ansigtet, der tjener et aner-

kendelsesværdigt formål, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.2.3.

[…]

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det

foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan

gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 67.

4.1.2. Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbe-

kendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse

af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyl-

delsen af nogen almindelig borgerpligt.

[…]

Da den foreslåede bestemmelse om et tildækningsforbud, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, omfatter alle, uanset religiøst eller poli-

tisk tilhørsforhold mv.

–

og da den foreslåede bestemmelse i øv-

rigt er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den sociale

interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund

–

rej-

ser bestemmelsen ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

4.1.3. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der fast-

sætter, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-

liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, samt at

censur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde på ny

kan indføres.

[…]

I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse

–

som Justitsministeriet kan tilslutte sig

–

at grundlovens § 77 ikke

beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, a.st., side

716 og 724, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave

ved Peter Germer (1973), side 374.

Den foreslåede bestemmelse rejser på den baggrund ikke

spørgsmål i forhold til grundlovens § 77.

4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

[…]

4.2.4. Den foreslåede bestemmelse om et tildækningsforbud, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, må anses for at indebære begrænsninger

i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

Side 3/4

artikel 8 (om privatlivet mv.), artikel 9 (om religionsfrihed mv.)

og artikel 10 (om ytringsfrihed mv.).

Formålet med den foreslåede bestemmelse er imidlertid at vare-

tage hensynet til at fremme og lette den sociale interaktion og

sameksistens, der er afgørende i et samfund. Dette hensyn må

anses for anerkendt af Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol som et lovligt formål, der kan begrunde begrænsninger

af de rettigheder, der følger af konventionens artikel 8, 9 og 10,

jf. nærmere om Domstolens praksis ovenfor under pkt. 4.2.3. Af

denne praksis fremgår også, at Domstolen har anerkendt, at an-

dre generelle tildækningsforbud

–

sådan som det, der nu foreslås

–

har opfyldt proportionalitetskravet i de nævnte artikler.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det

foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan

gennemføres inden for rammerne af konventionens artikel 8, 9

og 10.

Det foreslåede tildækningsforbud retter sig endvidere mod en-

hver form for beklædningsgenstand, uanset om dens anvendelse

f.eks. måtte være udtryk for et bestemt politisk eller religiøst til-

hørsforhold. Da bestemmelsen samtidig er båret af et sagligt

hensyn til at fremme og lette den sociale interaktiosn og samek-

sistens, der er afgørende i et samfund

–

og ikke er mere indgri-

bende end nødvendigt for at varetage dette hensyn

–

må tildæk-

ningsforbuddet efter Justitsministeriets opfattelse også antages

at være foreneligt med konventionens artikel 14, jf. også igen

den praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

der er beskrevet ovenfor under pkt. 4.2.3.”

Side 4/4