Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt
2698766_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 til B 8 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til B 8:
Vil ministeren oplyse, hvilke lande i Europa der har indført et forbud imod religiøse
symboler i skolerne og som samtidig er forpligtet af forskellige internationale kon-
ventioner, f.eks. EMRK?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
anmodet Udenrigsministeriet om bidrag. Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
”Der er gennemført en høring af 29 bilaterale ambassader mhp.
at belyse retstilstanden i de 46 europæiske lande, som er parter
til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Det fremgår af de indhentede svar, at religiøse symboler i skoler
udgør et komplekst område, der f.eks. i nogle europæiske lande
kan inkludere regulering på decentralt niveau eller i de enkelte
skoler. På baggrund af de modtagne svar kan det oplyses, at
Frankrig og Andorra har nationale forbud mod religiøse symboler
i skolerne. Der henvises til UUI spørgsmål 1 med hensyn til detal-
jerne i den franske regulering.”
Jeg kan henholde mig til det af Udenrigsministeriet oplyste.
28. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1