Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
B 79 Bilag 2
Offentligt
2718216_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 79
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 31. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af de menneskelige
konsekvenser ved indsatsen mod covid-19
[af Louise Brown (LA) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M og SF) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DD, LA, KF, EL, RV, DF og
ALT) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Alternativet
Et mindretal i udvalget (LA, DD, KF, EL, RV, DF og
ALT) støtter forslaget om en delvis evaluering af covid-19-
håndteringen, men mener, at der er behov for en samlet
evaluering. Da coronapandemien ramte Danmark, skete det
som i alle andre lande, uden at der forelå en drejebog. Man
handlede derfor efter bedste evne, men på et ufuldstændigt
vidensgrundlag. I dag står vi et helt andet sted. Det er derfor
afgørende, at man evaluerer på den samlede indsats og ind-
drager internationale erfaringer, så vi står bedst muligt i en
lignende situation i fremtiden.
En sådan evaluering bør både se på den samlede effekt
på dødelighed, sygdomsbyrde og økonomi i samfundet, men
også de enkelte tiltag såsom forsamlingsloft, skolelukninger,
mundbindskrav m.m. Her skal man inddrage både befolk-
ningens opfattelse af det enkelte tiltag, de negative konse-
kvenser og effekten på smittespredning, så man bedre kan
vurdere, hvornår man skal foretage noget lignende i fremti-
den, herunder gerne hvilke karakteristika ved sygdommen,
der kunne ændre denne balance (smittevej, smitsomhed, dø-
delighed, aldersfordeling osv.).
Socialistisk Folkeparti
SF er enig med Liberal Alliance i, at vi skal sikre læring
af covid-19-pandemien. Konkret er spørgsmålet om børn
og unges trivsel som følge af nedlukning under pandemien
imidlertid evalueret i adskillige rapporter. Rapporterne kon-
kluderer stort set samstemmende, at man skal forsøge at
undgå nedlukning af skoler, institutioner m.v., hvis det er
muligt. Det er SF enig i.
Det vil efter SF’s opfattelse ikke give mening at la-
ve yderligere evalueringer af samme afgrænsede områder
igen. SF vil foretrække at bruge den politiske kapital på
indsatser, som kan afhjælpe børn og unges mistrivsel.
Spørgsmål om, hvorvidt der fortsat er behov for en sam-
let evaluering af den danske håndtering af covid-19-pande-
mien, må bero på et konkret oplæg til, hvad der skal evalue-
res og hvordan.
Alternativet
Vi lever i en krisetid, hvor frekvensen af pandemier og
katastrofer øges. Ét er de sundhedsmæssige konsekvenser
af en pandemi, som Sundhedsstyrelsen og andre monitore-
rer. Noget andet er de menneskelige konsekvenser – de
psykiske og sociale konsekvenser, der uden tvivl har været
store. Efter Alternativets opfattelse er det meningsfuldt at få
undersøgt, hvilke konsekvenser nedlukningerne i forbindel-
se med covid-19 havde for unge samt beboere på bosteder.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. marts 2023 og
var til 1. behandling den 24. maj 2023. Beslutningsforslaget
AX028980
B 79 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 31. maj 2023
2718216_0002.png
2
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Epidemiud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Frederik Vad (S) Maria Durhuus (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Monika Rubin (M)
fmd.
Mike Villa Fonseca (M) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
nfmd.
Louise Brown (LA) Steffen Larsen (LA) Per Larsen (KF)
Kim Edberg Andersen (NB) Alex Ahrendtsen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Peder Hvelplund (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1