Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79:

Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod covid-19.

Af Louise Brown (LA) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2023).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at begrunde forslaget? Ja, værsgo til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Taletiden er på 2 minutter.

Tak for det, formand. Ja, det er netop et beslutningsforslag – og mit første. Corona er jo nok et ord, der vækker følelser hos mange. Det vækker også minder, minder om en usikker tid, minder om samfundssind, om at være sammen hver for sig, om et utal af pressemøder og ikke mindst om Phillip Faber. Nogle vil måske sige, at nu er det forbi, lad os nu lægge det bag os, og det kan jeg også være fristet til nogle gange. Men når jeg så kigger mig omkring, kan jeg jo se efterveerne af corona rigtig mange steder. Det er et faktum, at der er store dele af vores befolkning, der nu mistrives. Vi hører om det næsten dagligt, og det skal vi tage alvorligt.

Så når jeg vælger at fremsætte det her beslutningsforslag, handler det ikke om kritik af den daværende regering eller af de daværende folketingspartier; det handler faktisk om en oprigtig nysgerrighed på, hvad det var, der skete. Og så handler det naturligvis også om, at vi skal lære. Vi skal både lære af alt det gode, men også af vores fejl. Vi skal være villige til at tage ansvar for de beslutninger, der blev taget på andre menneskers vegne, helt sikkert af et godt hjerte, men dog stadig beslutninger, der har haft og har store konsekvenser for mange af os.

Vi skylder simpelt hen at hive så mange erfaringer ud af coronaepidemien som overhovedet muligt, så vi står bedre rustet næste gang, og så vi kan undgå et efterslæb af bl.a. mistrivsel blandt vores børn og unge og udsatte borgere. Vi skal jo starte et sted, og netop at kigge på vores børn og unge og udsatte borgeres trivsel mener jeg er et godt sted at starte. Så jeg ser frem til en god debat, og jeg håber, at vi kan gå til den med nysgerrighed og åbenhed. Tak for ordet.

Tak for den begrundelse. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at der ikke er mulighed for korte bemærkninger her under begrundelsen – det er der senere, og der kan vi fortsætte debatten.

Jeg skal først give ordet til indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

I beslutningsforslaget her fra Liberal Alliance bliver det foreslået, at regeringen skal pålægges at igangsætte en evaluering af, hvilke konsekvenser den danske indsats mod covid-19 har haft for unges trivsel og for beboere på landets bosteder. Forslagsstillerne henviser f.eks. til nedlukningerne af skoler, begrænsninger af socialt samvær, besøgsrestriktioner på bosteder og unødvendige smitteforebyggende tiltag.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Liberal Alliance og forslagsstillerne for at sætte fokus på læringen af hele covid-19-indsatsen og med et ønske om at se på trivslen for vores unge og udsatte borgere. Jeg, og vi i regeringen, er helt enige i, at det er vigtigt, at man tager ved lære af de erfaringer, som man fik undervejs i pandemien – det gælder de gode, som det gælder de dårlige.

Men jeg vil egentlig starte med at vende blikket en smule tilbage til den tid, vi befandt os i, da pandemien ramte Danmark. Det er åbenlyst for enhver i dag, at der var mangler og brister i beredskabet, da coronaen ramte, og regeringen anerkender naturligvis også, at der har været menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod covid-19 – selvfølgelig har der været det. Alle gjorde deres bedste for at forsøge at håndtere den nye og på mange måder jo fuldstændig ukendte situation, som man stod i på daværende tidspunkt, så godt, som man kunne. Og når et samfund bliver ramt af en epidemi som corona, vil det have konsekvenser.

Situationen bar præg af stor uvished omkring den nye virus og dens mulige konsekvenser, og med det afsæt skulle der jo på daværende tidspunkt på meget, meget kort tid træffes nogle afgørende beslutninger, også her i Folketinget, med potentielt stor påvirkning af hele det danske samfund. Og hverken sundhedsmyndighederne eller for den sags skyld os politikere havde et sikkert grundlag at vurdere ud fra. Derfor blev indsatserne også justeret; i takt med at man blev klogere på corona og opbyggede vigtig erfaring løbende, blev den nye viden anvendt til at forbedre grundlaget for at træffe beslutninger. F.eks. blev man klogere på, hvilken betydning forsamlingsforbuddet og besøgsrestriktioner havde for borgerne, og derfor blev reglerne også ændret undervejs.

Jeg husker også, at vi havde masser af politiske diskussioner om, hvordan de ændringer skulle laves, hvor vidtgående de skulle være, og hvor hurtigt de skulle laves. Det blev jo også muligt undervejs eksempelvis igen at kunne gennemføre sommerlejre for udsatte børn og unge; det blev muligt undervejs igen at kunne afholde arrangementer på botilbuddene og plejehjemmene; og det var generelt også, husker jeg jo, et vigtigt politisk fokus, at vi skulle søge at mindske mistrivslen og dermed også minimere konsekvenserne for vores mest udsatte borgere.

Grundlæggende har Danmark klaret sig godt. Den danske håndtering er også blevet internationalt anerkendt. Vi anerkender fra regeringens side intentionen i beslutningsforslaget om at være bedre rustet, når fremtidige pandemier rammer – det er næsten umuligt at være uenig i – og dermed jo også, at det er essentielt, at der bliver taget ved lære af erfaringerne, så vi er bedre forberedt, når det er, at en pandemi eller lignende krise vil ramme igen, både ud fra et sundhedsmæssigt udgangspunkt og i forhold til menneskelige hensyn. Vi skal undgå mangler og brister i vores beredskab, og vi skal undgå, at indsatsen får store menneskelige konsekvenser for vores borgere.

Når det så er sagt, vil jeg bruge anledningen til i dag også at sætte fokus på, at der jo allerede er foretaget en lang, lang række af undersøgelser og erfaringsopsamlinger af epidemiens menneskelige konsekvenser – både i forhold til konsekvenser for børns og unges trivsel, men også i forhold til sårbare borgere og udsatte borgere på landets bosteder. De undersøgelser og evalueringer synes jeg jo skaber et rigtig godt grundlag for også at drage læring.

På socialområdet viser undersøgelser eksempelvis jo, at nogle børn og unge blev mere udsatte for mistrivsel under nedlukningen, bl.a. fordi de blev mere isoleret og mere ensomme. Omvendt er der også nogle undersøgelser, der peger på, at nogle børn og unge har trivedes markant bedre under nedlukningen end tidligere. Det kan hænge sammen med en øget ro i hverdagen og færre sociale krav. Erfaringsopsamlinger fra børne- og undervisningsområdet viser, at nedlukningen var mest udfordrende for de sårbare elever. En anden undersøgelse viser, at personalet lærte af erfaringerne fra nedlukningerne i 2020 og brugte dem i forbindelse med nedlukningerne i 2021.

Statens Serum Institut er også involveret i et studie, der undersøger den smitteforebyggende effekt af at lukke skoler ned, særlig med fokus på de lokale nedlukninger, der kom undervejs. Og som det nævnes i beslutningsforslaget, har også Institut for Menneskerettigheder allerede undersøgt konsekvenserne af besøgsrestriktionerne for beboere på botilbud, og hvordan restriktionerne har påvirket beboernes rettigheder.

I forhold til det konkrete beslutningsforslag om en evaluering mener regeringen altså ikke, at der er behov for at iværksætte endnu en evaluering. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke mener, at det dermed er lig med, at vi er færdige med at lære; vi mener tværtimod fra regeringens side, at der stadig er potentiale for at drage læring af den erfaring, som pandemien har affødt, og jeg synes, at vi allerede står med meget relevant viden om de forskellige konsekvenser, som vi selvfølgelig skal drage vigtig læring af. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for talen. Der er lige en række korte bemærkninger til ministeren. Det er først hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Der er i allerhøjeste grad stadig væk brug for at forholde sig til coronaen, for vi bruger stadig væk rigtig mange skattekroner i forhold til det. Siden september er der indkøbt 18 millioner coronavacciner. Alene i 2023 er der indkøbt 8 millioner coronavacciner.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvem er de 8 millioner coronavacciner egentlig talt til?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, at spørgerens spørgsmål falder en lille smule uden for det, der er genstandsfeltet for beslutningsforslaget her i dag. Men det siger sig selv, at de kontrakter, som staten har indgået undervejs i pandemien, om køb af eksempelvis vacciner er nogle kontrakter, som staten kontraktligt er bundet af.

Det, jeg har haft fokus på, siden jeg tiltrådte som indenrigs- og sundhedsminister, har været at påbegynde arbejdet med netop at få nedskaleret indsatserne sammenlignet med tidligere år og ikke mindst også sammenlignet med niveauet sidste år, så vi kunne påbegynde en normaliseringsindsats. Og derfor er der jo også sket – det afspejler finanslovsforslaget i øvrigt også – en væsentlig nedskalering fra niveauet sidste år, i forhold til at der var et forbrug sidste år på 6,2 mia. kr., og der vil være en yderligere nedskalering i forbindelse med indsatsen frem mod 2024. Men kontrakter, som staten har indgået tidligere, er staten også kontraktligt forpligtet til at overholde.

Værsgo til ordføreren.

Så det er ministerens opfattelse, at de 2,3 mia. kr., man bruger på coronahåndteringen nu, alene er bundet op på kontraktlige forpligtelser. Eller er det også politiske beslutninger, man har valgt at træffe, som gør, at man bruger 2,3 mia. kr. på det?

Dernæst kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministerens holdning er, at man åbnede samfundet for langsomt op. Det var den holdning, som ministeren havde, da man var i opposition, og inden man gik i regering, altså at man åbnede samfundet for langsomt op. Mener ministeren så også nu, at man åbnede samfundet for langsomt op?

Værsgo til ministeren.

I forhold til at besvare den første del af spørgsmålet, nemlig hvad der er opført på finansloven, vil jeg sige, at det jo bare er at slå op i den. Man kan se, at der eksempelvis i det beløb, som ordføreren nævner, indgår en reserve til indkøb af vacciner, altså en reserve til indkøb af vacciner, som kan sikre, at Danmark, hvis det bliver nødvendigt, kan vaccinere med opdaterede vacciner.

Mener jeg fortsat, at det gik for langsomt med at åbne op? Jeg tror, at jeg vel kan tale på vegne af – forhåbentlig – alle her i Folketinget, når jeg siger, at der næppe er nogen, der ville gøre fuldstændig det samme i morgen, som man gjorde i går, med den viden, vi har i dag. Det er egentlig også det, jeg indledningsvis prøvede at give udtryk for i min tale. Man stod på et fuldstændig ukendt grundlag, man forsøgte at gøre det bedste, og der var masser af uenigheder undervejs, men selvfølgelig vil man, i forhold til hvad man ved i dag, ikke handle på samme måde i morgen.

Det er også derfor, jeg synes, det er væsentligt at rette fokus på de forskellige evalueringer, undersøgelser og andet, der er lavet oven på corona, så vi sikrer, at man bruger den læring, også næste gang der måtte opstå en ny og uventet situation. Selvfølgelig ville man ikke gøre det samme en gang til.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige for en kort bemærkning.

Tak for det. Når jeg hører talen fra ministeren, hører jeg sådan lidt noget meget fagligt og sagligt til at starte med, og alligevel kommer så det her salgspitch med, at vi har klaret os rigtig meget bedre. Virkeligheden er, at hvis ikke vi vil evaluere på det, ved vi det faktisk ikke. Vi ved, at vi er nået i mål med de politiske ønsker, der var: at ikke for mange måtte dø osv. Og det er superfint. Men inden vi gør regnebrættet op, bliver vi jo også nødt til at vide: Hvad er omkostningerne bagefter?

Det er det, jeg ser det her forslag som noget rigtig godt til. Det er dybest set: Lad os nu tage evalueringen. For står vi i samme situation næste gang, ville det jo være dumt at tage den samme beslutning en gang til om at lukke landet ned, hvis vi ved, at den bedste måde faktisk var ikke at gøre det. Og det er egentlig evalueringen. Jeg synes faktisk, at regeringen gemmer sig lidt bag ved den her fortælling om, at de har sejret, og så skal det ikke undersøges, om sejren har været for dyr. Er ministeren uenig i det?

Værsgo til ministeren.

Altså, først og fremmest tror jeg, jeg er nødt til at påpege, hvad det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, egentlig handler om. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal evaluere selve nedlukningen. Det handler om, hvorvidt vi skal evaluere, hvilke konsekvenser det har haft for unges mistrivsel og for beboere på landets bosteder.

Så prøver jeg fuldstændig ædrueligt – det var ikke engang et forsøg på at gøre det farverigt – at redegøre for nogle af de forskellige evalueringer, der er blevet lavet fra forskellige institutter og andres side. De evalueringer mener jeg jo vi skal lære af og gøre brug af. Der er ikke i beslutningsforslaget i dag foreslået, at man skal lave en evaluering af hele nedlukningen. Men den har Folketinget jo i øvrigt også fået sat fokus på, i forbindelse med at man i den forrige folketingssamling oprindelig i sin tid vedtog at nedsætte Grønnegårdudvalget for at få lavet en uvildig udredning med fokus på netop hele nedlukningen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at der er gået noget tabt i oversættelsen til sjællandsk, for jeg sagde ikke »farverigt«, jeg sagde »fagligt«. Altså, jeg roste faktisk ministeren langt hen ad vejen for den måde, hun kom ind på det på. Så det var ikke for at kalde ministeren farverig. Jeg sagde »faglig«. Og jeg er klar over, hvad det handler om. Men vi er jo enige om, at noget af indsatsen mod covid også var nedlukninger. Og jeg vil da rigtig gerne se de andre ordførere påstå, at nedlukningerne bare var sådan noget, der skete helt urelateret til det. Men det koster jo. Det har menneskelige konsekvenser. Og i Nordjylland kan vi se de menneskelige konsekvenser. Så det er bare det, at jeg gerne vil gøre scorekortet helt op, inden vi laver samme fejl eller udnytter, at vi gjorde alting rigtigt, næste gang vi står i en pandemi.

Værsgo til ministeren.

Først og fremmest skal jeg så beklage, at jeg ikke hørte ordføreren korrekt, men nu har jeg i hvert fald fået præciseret, at jeg var »faglig« og ikke »farverig«. Det ville være dejligt måske at være begge dele på en gang, men det må jeg så forsøge at arbejde på i forbindelse med de videre taler.

Selvfølgelig havde nedlukningen konsekvenser. Selvfølgelig havde nedlukningen menneskelige konsekvenser. Dem har jeg sådan set også beskrevet i min tale indledningsvis her i dag. Nu behandler Folketinget så et beslutningsforslag om, om vi skal igangsætte en ny evaluering med fokus på unges trivsel og beboerne på landets bosteder. Regeringen er optaget af, at vi på de områder, som på alle andre områder, lærer af de erfaringer, man gjorde sig under corona. Men der er bare allerede foretaget en række evalueringer på det her område, hvorfor vi ikke synes, der er behov for nu at iværksætte nye evalueringer.

Men selvfølgelig skal vi lære af erfaringerne. Og der er da ikke én, der kunne forestille sig, at man ville gøre det hele fuldstændig forfra på nøjagtig samme måde en gang til, for det ville jo svare til, at man holdt sig for øjnene, mens man kørte derudad. Selvfølgelig skal man lære af de erfaringer, man gjorde sig. Og hvis man vidste alt, hvad vi ved i dag, havde man jo ikke gjort det samme, som man gjorde i sin tid.

Tak. Så er det fru Louise Brown fra Liberal Alliance for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ministeren for en fin redegørelse for ministerens og regeringens synspunkt eller standpunkt i sagen her. Jeg vil lige igen indskærpe, at det her ikke er kritik af det, der er foregået, absolut ikke, for vi stod i en situation, hvor der ikke var nogen, der vidste, hvad vi skulle gøre, så det er slet ikke det, det her handler om. For mig handler det om, at vi stadig ser, at der er mistrivsel, og at jeg stadig oplever borgere, der er frustrerede og bange for, hvad der skal ske næste gang. Så det er muligt, at der er taget en række initiativer, og at der er lavet en række undersøgelser. Jeg har selv kigget det igennem, og jeg kan ikke finde nogen, der adresserer lige præcis det her specifikke emne. En anden ting er, at vi vel ikke kan evaluere nok på sådan et forløb her, så hvad er det helt præcis, der gør, at ministeren ikke vil lave yderligere en evaluering?

Værsgo til ministeren.

Først vil jeg gerne kvittere for det. Jeg opfatter heller ikke ordførerens beslutningsforslag eller kommentar her i dag som udtryk for kritik, men snarere som en fortsat nysgerrighed efter, vilje til og ønske om at lære. Den deler vi fra regeringens side. Jeg prøver blot nøgternt at forholde mig til, at der altså er gennemført en lang række evalueringer, og jeg oversender dem meget gerne til ordføreren, for listen er altså utrolig lang. Det er derfor, jeg blot stiller spørgsmålet: Er der så behov for nu, at vi gennemfører endnu en evaluering? Man kan selvfølgelig godt have det synspunkt, at man skal fortsætte med at lave evalueringer, til solen brænder ud, men helt ædrueligt vil jeg sige, at der, for så vidt angår spørgsmålet om eksempelvis trivsel og om skolelukninger, også ligger en erfaringsopsamling fra Danmarks Evalueringsinstitut, der blev gennemført under og umiddelbart efter nedlukningerne. Og jeg kunne pege på en lang række andre undersøgelser. Det er dem, jeg synes det er vigtigt vi bruger, frem for at vi bare lægger dem til side på reolen og siger, at nu bestiller vi nogle nye rapporter. Vi skal forhåbentlig bruge det, der er indholdet af det, der er lavet af erfaringsopsamling.

Værsgo til ordføreren for det næste spørgsmål.

Tak for det. Ja, det skal vi helt klart. Min anke er bare, at de undersøgelser, der ligger, er, som ministeren også siger, blevet lavet, mens vi var midt i det. Nu er vi færdige med det, og nu kan vi kigge tilbage og se, hvad det så er, der er foregået, og hvad vi kan drage af læringer derfra. Der er ikke nogen tvivl om, at de undersøgelser, der er allerede, er gode, og dem skal vi selvfølgelig også kigge til, men vi mangler noget nutidigt nu, hvor vi er ude over det hele igen. Og så er det jo en masse forskellige. Jeg mener, at vi mangler en samlet vurdering, der kommer herfra. Hvad mener ministeren?

Værsgo til ministeren.

Hvis Folketinget gerne vil lave en evaluering fra Folketingets side af, er det ligesom uden for mit kompetenceområde. Det kan Folketinget beslutte, hvis man i udvalget vil lave sin egen erfaringsopsamling. Jeg tror måske bare, at der på de områder, der er, er nogle analyseinstitutter og andre, der måske er bedre til at lave nogle grundigere evalueringer, end folketingspolitikere måske er. Vi har politiske holdninger, og det er godt, at vi har det. Så er det ikke helt korrekt, at der kun er lavet undersøgelser og evalueringer, imens corona stod på; der er også lavet undervejs, og der er også lavet bagefter. Det er derfor, jeg blot konstaterer, at listen over undersøgelser, evalueringer m.v. altså er rigtig, rigtig lang.

Tak. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er jo et emne, vi har brugt meget tid på sammen i udvalget i den sidste samling herinde. Vi vedtog jo tilbage i juni 2020 at nedsætte en ekspertgruppe til at evaluere den første del af nedlukningen – det blev til Grønnegårdsrapporten, som ministeren også nævnte. Formålet var at få en evaluering af den første del af nedlukningen. Den daværende regering var ikke med i den, fordi de mente, at det var rigtig godt at lave en evaluering, bare ikke på det tidspunkt. Det skulle være senere; det skulle være efter epidemien.

Nu er vi jo så, kan man i hvert fald argumentere for, efter epidemien, så ville det ikke være oplagt nu at samle op på også de undersøgelser, som ministeren ganske rigtigt nævner? Der er lavet undersøgelser, men ikke af alt. Jeg har ikke set en undersøgelse, hvor kan vi gå ind og se på skolelukninger: Hvornår skal vi gøre det? Skal vi gøre det? Hvilke klassetrin skal det være? Det kan også være besøgsrestriktioner: Skal vi gøre det? Hvornår skal vi gøre det? Hvad er konsekvenserne?

Den der opsamling af viden har jeg ikke set, og jeg mener med al respekt, at jeg har fulgt nogenlunde med i, hvad der er foregået på området her. Så hvorfor ikke lave en samlet evaluering?

Værsgo til ministeren.

For så vidt angår eksempelvis skoleområdet, er det jo sådan set der, der er lavet et stykke arbejde i bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut, men også andre, og det blev gennemført både under og umiddelbart efter nedlukningerne. Så der er altså gennemført en lang række undersøgelser, som jeg synes man skal interessere sig for og læse og bruge frem for blot at have et synspunkt om, at vi nu skal bestille nogle flere. Det er altså en stille påpegning af, at der ligger rigtig, rigtig meget.

Er det så lig med, at der ikke fortsat er mere, man kan lære? Nej, jeg tror altid man kan blive klogere, jeg tror altid, man kan blive bedre til at lære, og man vil jo aldrig nogen sinde handle på samme måde en gang til med den viden, vi har i dag. Jeg kan bekræfte, at ordføreren og jeg har tilbragt meget tid sammen omkring det her emne også i forbindelse med corona, og tak for samarbejdet der. Jeg kan jo ikke stå her i dag og redegøre for, hvad den tidligere regering mente om timingen for en udredning. Jeg kan blot konstatere, at der var et flertal i Folketinget, som besluttede at gennemføre en udredning ved Grønnegård. Og den udredning er gennemført; den er afleveret og oversendt til Folketinget for efterhånden jo nu lang tid siden.

Værsgo til ordføreren for sit andet spørgsmål.

Tak. Den evaluering har jeg også læst, og den dækker jo af gode grunde ikke hele perioden, fordi den kun dækker den første del. Det var det, vi blev enige om. Jeg er enig med ministeren i, at der findes masser af undersøgelser. Vi står på et grundlag af viden her. Vi kan se, f.eks. hvad angår unges mistrivsel, at der blev meldt noget ud ét år, og et år efter kan vi se, at det faktisk ikke var rigtigt. Vi har ikke set en stigning i antallet af selvmord og omfanget af selvskade blandt unge som følge af corona, heldigvis. Vi mangler den samlede evaluering af indsatsen – og jeg synes, det er ærgerligt, at LA desværre kun har valgt at fokusere på en del af den – for den samlede evaluering af indsatsen, hvilke tiltag der har virket, hvad der ikke virkede, hvordan det gik i forhold til andre lande, mangler fortsat. Det betyder ikke, at vi skal starte på bar bund, for der findes noget, vi kan bygge på, men den samlede evaluering findes altså ikke.

Værsgo til ministeren.

Jeg forholder mig til, at det, vi tager stilling til i Folketinget i dag, er, hvorvidt der skal laves en evaluering af konsekvenserne for unges og beboerne på landets bosteders trivsel i relation til den danske covid-19-indsats. Der prøver jeg bare stilfærdigt at påpege, at der er gennemført rigtig mange evalueringer og undersøgelser på lige præcis de områder.

Generelt er der jo indsamlet rigtig meget viden, og vi har lært meget, som danner et solidt grundlag for os at drage erfaringer på de forskellige områder på. Og vi er jo i fuld gang fra myndighedernes side og centrale aktørers side med nu at få omsat læringspunkterne. Det er det, jeg synes er det væsentlige, altså at vi får omsat læringspunkterne, så vi står bedre rustet, hvis en fremtidig pandemi rammer.

Eksempelvis er Sundhedsstyrelsen jo aktuelt i fuld gang med at udarbejde en ny sundhedsberedskabsplan, der jo selvfølgelig tager hele læringen fra covid-19-pandemien med. Hvorfor? Fordi vi skal være bedre forberedt næste gang. Vi har i øvrigt også fra ministeriets side inviteret Kommunernes Landsforening, regionerne og andre til at deltage i hele den her læringsopsamling, som fokuserer på en systematisering og koordinering af også hele det tværsektorielle samarbejde, der blev gennemført under covid-19-pandemien.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Uanset hvad man synes om coronahåndteringen – om det er gået godt eller skidt – og uanset hvad man mener om nedlukninger, om det har været godt eller skidt, så tror jeg, at der er én ting, vi kan være enige om, og det er, at det her har haft nogle enorme konsekvenser. Altså, der er unge mennesker, der ikke har været i skole i månedsvis, og som har fået forstyrret store dele af det, der skulle være en meget, meget glædelig og vild periode i et ungdomsliv. Der er ældre mennesker, der har siddet deres sidste tid og været dybt ensomme, inden de har forladt den her tilværelse. Så jeg mener jo egentlig, at der er nok at kigge på.

Jeg kan ikke forstå med de enorme menneskelige konsekvenser, coronaen har medført, om man måtte have haft sygdommen eller ej, at man ikke i højere grad som regering går op i at evaluere den indsats for at finde ud af, at skulle vi blive ramt af noget pludseligt igen, er der så en eller anden form for læring, vi kan tage med, mere end det, vi allerede har fået udkrystalliseret. Er der et eller andet, vi kan tage med os og lære, så unge mennesker ikke skal rammes af det her på samme hårde måde; så ældre mennesker ikke skal have en afslutning på livet, hvor de er meget ensomme og måske endda kommer til at dø alene uden dem, de holder af? Kunne man ikke som regering kigge indad en gang mere og finde ud af, om vi kunne gøre det her lidt bedre?

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg ved ikke, om vi sender på forskellige frekvenser. Jeg prøvede at give meget klart udtryk for, at selvfølgelig har der været menneskelige konsekvenser. Det har der været for de børn, der manglede socialt samvær med deres kammerater; det har der været for de ældre mennesker, som har siddet alene derhjemme; det har der været for dem, som har tilbragt deres sidste tid, og som måske ikke har kunnet holde i hånd med de af deres pårørende, som de havde ønsket; det har der været for de mennesker, der ikke kunne tage afsked i forbindelse med bisættelser og andet, hvor der var restriktioner, i forhold til hvor mange der måtte forsamles. Der har da været masser af menneskelige konsekvenser.

Vi er optaget af at lære af corona og de ting, vi var igennem som samfund dér, og det er derfor, jeg forholder mig til, at når vi bliver bedt om i dag at bestille en evaluering med fokus rettet mod børn og unge og mod indsatsen på landets bosteder, så prøver jeg stilfærdigt at redegøre for, at det faktisk er to områder, hvor der er gennemført en lang række af forskellige undersøgelser. Kan I så ikke svare mig på som ordførere, hvad det er, I mener de undersøgelser ikke svarer på, som en ny evaluering skal svare på? Det må da være det, der er relevant for diskussionen, frem for bare at sige, at vi skal have flere evalueringer, men vi ikke gider at forholde sig til, hvad der allerede er gennemført af evalueringer. Jeg håber, vi kan få de nuancer med i diskussionen.

Tak, så er det spørgeren.

Der er jo heldigvis en ordførerrunde til, så det må ministeren jo tage op, når vi når så langt. I forlængelse af det, ministeren siger, kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvis ministeren har en fortrydelse over én ting fra hele den der lange periode, én ting, som ministeren ville ønske, man havde angrebet anderledes, havde gjort anderledes, altså én stor fejl, som man ville have håndteret på en anden måde under corona, hvad ville det så have været?

Værsgo til ministeren.

Altså, jeg var jo ikke minister i perioden på det daværende tidspunkt, så det kan jo ikke udtale mig om, altså hvad den daværende minister så måtte have ønsket at gøre anderledes. Men jeg kan da sagtens give udtryk for, at noget af det, jeg var optaget af i forbindelse med nedlukningerne, var jo bl.a. en insisteren på, om vi ikke i højere grad også skulle skele til, hvad man eksempelvis gjorde i Norge, når det handlede om spørgsmålet omkring skolelukninger. Det var noget af det, vi brugte rigtig lang tid på, også i regi af Epidemiudvalget, fordi vi var nysgerrige på, om Norge sådan set havde fundet en bedre model for, hvordan man kunne håndtere hele spørgsmålet omkring skoler, i stedet for at alle bare blev lukket ned. Det er for bare at komme med ét eksempel på noget, som vi også politisk brugte rigtig lang tid på i regi af Epidemiudvalget, og som jeg i hvert fald var meget, meget optaget af.

Tak. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Det, som fru Louise Brown jo helt specifikt efterlyser, skal ses, på baggrund af at forslagsstillerne ikke mener at kunne finde noget konkret i forhold til unges trivsel og i forhold til konsekvenserne for dem, som jo har opholdt sig på bostederne under pandemien.

I forhold til de unges mistrivsel var det jo en lidt spøjs situation her i Danmark, i forhold til når vi kigger på nogle af de andre lande, fordi man jo traf en beslutning om at nedlukke skolerne på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, som jeg forstod det, om at lade være med at lukke skolerne ned. Så hvis vi kigger lidt fremad, vil det så være ministerens anbefaling, at man skal lukke skolerne ned, hvis der opstår en tilsvarende situation?

Værsgo til ministeren.

Jeg mener igen: Man ville jo aldrig nogen sinde med den viden, vi har i dag, gøre de samme ting forfra på præcis samme måde, som man gjorde dengang. Hvorfor? Fordi vi står på et helt andet erfaringsgrundlag. Vi ved meget mere nu omkring den pandemi, end vi gjorde på daværende tidspunkt. Det ville man jo bruge, hvad end vi eksempelvis snakker skolenedlukninger, eller vi taler om, om der også skal være udendørs forsamlings-forbud, hvis det var præcis den samme situation. Jeg tror ikke, man ville gennemføre de samme tiltag på nogen måde. Selvfølgelig ville man ikke det. Vi har jo også fået betydelig mere viden i dag, i forhold til hvad der smitter, eller hvad luftbåren smitte er, for at nævne et andet område. Det er viden, man jo ikke havde dengang. Så selvfølgelig ville man ikke gøre det samme en gang til som en tro kopi. Det har jeg simpelt hen ikke fantasi til at forestille mig at nogen regering ville.

Værsgo til ordføreren for et nyt spørgsmål.

Tak. Så lad mig prøve at omformulere det lidt. Altså, jeg ved jo, at sundhedsministeren går meget op i at følge de faglige anbefalinger fra de forskellige styrelser. Her havde vi jo altså en situation, hvor Sundhedsstyrelsen anbefalede, at man undlod at lukke skolerne, men så traf man en politisk beslutning. Så jeg vil gerne høre, om ministeren synes, at det var hensigtsmæssigt, at man overrulede anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen på daværende tidspunkt.

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, der var politisk uenighed om bl.a. spørgsmålet om skolelukninger og niveauet for det. Det er vist et faktum, for det var der, og det var noget af det, vi brugte rigtig lang tid på, også politisk, at diskutere i regi af Epidemiudvalget i Folketinget – selvfølgelig var der politiske uenigheder.

Så siger vi tak til indenrigs- og sundhedsministeren, og vi går videre i talerrækken. Først er det Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff. Værsgo.

Jeg husker meget tydeligt den dag i marts 2020, da jeg stod her på talerstolen og vi skulle hastebehandle en ændring af epidemiloven. Vi stod over for en modstander, som vi ikke kendte, og vores praktiske erfaringer med at håndtere en så alvorlig epidemi i Danmark lå mange år tilbage. Coronaen ramte hårdt dengang, men vi kom heldigvis igennem det og var også, hvis vi kigger på forhold som økonomi og overdødelighed, blandt de lande, der klarede det bedst.

I dag er meget jo heldigvis anderledes, og selv om coronaen stadig er til stede i vores samfund, udgør den ikke længere en samfundskritisk sygdom. Det er selvfølgelig helt naturligt, at vi tager ved lære af nogle af de erfaringer, vi har med corona. Vi skal se grundigt på, hvad der virkede både herhjemme i Danmark og internationalt, og vi skal som samfund være endnu bedre rustet, næste gang vi måtte risikere at blive ramt af en pandemi. Det gælder alt lige fra forsyningskæder, værnemidler, test og til, hvordan vi bedst muligt beskytter eksempelvis ældre på plejehjem, eller hvordan vi indretter hverdagen for børn og unge.

Når det så er sagt, er der jo allerede lavet rigtig meget forskning og kortlægning af hele coronaforløbet både i Danmark og i udlandet. I Danmark er der nemlig allerede blevet lavet en lang række undersøgelser. Nogle er lavet af forskningsinstitutter, nogle er lavet af tænketanke, nogle er lavet af faglige selskaber, og andet er igangsat her fra Folketinget. Vi igangsatte jo netop den store Grønnegårdrapport om myndighedernes håndtering af covid-19 i pandemiens første måneder og en stor uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbruddet med smitte og covid-19-dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen, som blev udarbejdet at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dertil kommer en lang række andre undersøgelser, rapporter og evalueringer. Jeg har lige fundet et udpluk her, som jeg egentlig synes er meget interessant at få med i debatten i dag, for man får nærmest indtrykket af, at der ikke er blevet evalueret på det her. Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en erfaringsopsamling om elevernes læring og trivsel i grundskolen under coronapandemien. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse har lavet en rapport om skolen under coronapandemien, bl.a. om fjernundervisning. På Københavns Universitet har en række forskere set på, om nedlukningerne bed sig fast i unges mentale helbred. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har set på anbragte unges trivsel i lyset af covid-19-pandemien. Danske Handicaporganisationer har lavet en evaluering af handicapområdets udfordringer i forbindelse med covid-19. Derudover er der mange, mange flere, som også har evalueret herhjemme i Danmark.

Det står klart, at nedlukningen havde konsekvenser – negative konsekvenser – for ældre, for sårbare, for børn og for unge, og derfor blev der jo selvfølgelig også under coronanedlukningen udmøntet en række hjælpepakker, også målrettet børn, unge og ældre, bl.a. med fokus på de mest sårbare børn og unge, som var i risiko for ensomhed og mistrivsel. Men det havde konsekvenser, ingen tvivl om det. Jeg tror heller ikke, I kommer til at høre nogen påstå det modsatte i dag.

Men jeg er meget tvivlende over for, at løsningen er, at vi nu skal til at bestille nye, langvarige undersøgelser, som skal beskrive det samme som de undersøgelser, evalueringer og forskningsprojekter, der allerede er foretaget herhjemme i Danmark. Er det sådan, vi bruger vores energi og krudt bedst? Jeg tror, at vi i stedet for skal bruge den viden, der allerede er indsamlet og jo stadig bliver indsamlet, til at lære af det, altså omsætte det til konkrete, praktiske måder at gøre tingene på. For selv om coronaen er forsvundet fra mediernes dagsorden, foregår der stadig masser af opsamling rundtomkring i ministerier, i styrelser, i kommuner, i regioner, på universiteter og mange andre steder.

Med disse argumenter kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i dag.

Tak for talen. Så er der en række korte bemærkninger. Det er først fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordføreren for meningstilkendegivelsen og ordførertalen. Jeg oplever egentlig ordføreren som en, der netop ser trivsel hos de unge mennesker som en vigtig ting. Derfor undrer det mig også, at ordføreren ikke kan bakke op om sådan et forslag her, som netop har fokus på det. Det er rigtigt, at der findes en masse undersøgelser, som alle mulige andre har lavet, og det er også rigtigt, at DH har lavet en ganske udmærket undersøgelse, men det er jo dem, der har lavet den. Så er det med at henvise til alle mulige andres evalueringer ikke at fralægge sig ansvaret en smule? Burde vi ikke have en samlet evaluering herfra, hvor alle de gode erfaringer er med, i stedet for at kigge til 10.000 forskellige andre evalueringer?

Værsgo.

Forslaget fra Liberal Alliance går jo meget konkret på, hvilke konsekvenser det eksempelvis har haft for unges mentale helbred, og det må vi bare sige er evalueret. Det har VIVE evalueret, det har Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse evalueret, og det har Københavns Universitet evalueret. Det er der masser af internationale evalueringer af og forskning i og redegørelser for. Så hvad er det, Liberal Alliance mangler at få afdækket?

Jeg må spørge: Er Liberal Alliance bekendt med det, der allerede er evalueret, altså det, vi allerede har tilgængelig viden liggende om? Det kan jo være, at det, der i virkeligheden er behov for, er, at vi i Sundhedsudvalget får skabt os et overblik over den viden, der allerede er på området – for det er gevaldig meget viden, der er på området – og så arbejder videre med, hvordan vi kan bruge den viden, der er, i stedet for at vi tager debatten i dag, hvor det nærmest er, som om det er en helt ny idé, at vi skal evaluere, hvilke konsekvenser nedlukningen har haft. Det er det ikke, der er fuld fart på derude med evalueringer.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Bare det, at ordføreren fortæller, at der allerede ligger en masse undersøgelser, og spørger, om jeg er klar over det, viser jo, at der åbenbart er noget forvirring. Jeg er helt overbevist om, at hvis du spørger ti borgere på gaden, så vil de ni af dem sige, at der ikke er blevet evalueret nok, og at de er nervøse for, hvad der kommer til at ske, næste gang det her sker. Det kunne man også godt forestille sig at pårørende til de her mennesker, der er berørt af det her, kunne frygte. Men kan ordføreren så garantere, at der er en køreplan klar til næste gang, der er en epidemi, der rammer os?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår sammenhængen mellem, om manden på gaden ved præcis, hvilke evalueringer der er blevet foretaget på det område, og så at være sundhedsordfører for et parti, som foreslår, at der skal være flere evalueringer. Jeg mener sådan set, at man med rette kan forvente, at vi som sundhedspolitikere, der behandler det her forslag, ved nogenlunde, om vi er i gang med at opfinde den dybe tallerken igen – for den er opfundet. Hvis der er noget, der mangler at blive belyst her, så lad os snakke om det, men lad os lige anerkende alt det, der er lavet, al den viden, der er indsamlet, og så måske gå i gang med at bruge den.

Tak. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre med en kort bemærkning.

Tak for det. Tak for talen, og tak for et godt samarbejde som sundhedsordførere de seneste 3½ hektiske år, hvor vi jo har diskuteret det her emne, jeg ved ikke hvor mange gange, utallige gange, og har taget stilling til nedlukninger, genåbninger og det hele under et absurd pres og med, som ministeren også var inde på, manglende viden. Vi vidste ikke, hvad vi stod over for.

Nu nævner ordføreren, at der er foretaget en række vurderinger, og det er jo korrekt. Der findes en masse undersøgelser af forskellige aspekter af, hvad covid har betydet for trivsel og mange andre ting. Ordføreren nævner bl.a. EVA-rapporten om skolenedlukninger. Den rapport handler jo om, hvad det har betydet fagligt og trivselsmæssigt for eleverne. Hvordan har de det nu, og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem? Den handler jo ikke om, hvorvidt skolenedlukningerne var en god idé. Det handler ikke om, hvornår man skal gøre det, eller på hvilke klassetrin eller under hvilke omstændigheder man skal gøre det. Det er ikke det, der er formålet med den. Det spørgsmål er vi ikke blevet klogere på.

Som jeg læser forslaget fra Liberal Alliance, er det et spørgsmål om, hvad vi gør næste gang, og hvordan vi kan bedømme, om det er det rigtige skridt at tage. Den viden har jeg ikke, og jeg vil igen, som jeg også sagde til ministeren, påstå, at jeg har en relativt god viden om det her emne.

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi har brugt mange timer sammen her i salen, og det er jo dejligt at komme videre og også bruge tid på alt muligt andet. I forhold til det, der helt konkret bliver efterlyst, må jeg bare sige, at Københavns Universitet altså også har set på nedlukningerne, bl.a. om det bed sig fast i de unges mentale helbred. Det synes jeg er en relevant ting at tage med og anerkende er blevet lavet, og det er måske også relevant, at vi alle sammen dykker lidt længere ned i den sammen med det andet, der er lavet i forhold til skolenedlukninger.

Hvad var det, ordføreren spurgte om? Var der ikke et spørgsmål mere? Hr. Stinus Lindgreen må spørge igen, hvis der var noget, jeg glemte.

Det får vi at høre. Værsgo til spørgeren.

Det, jeg spurgte om, handlede om at blive klogere på, hvornår nedlukninger skal foretages eller ej, for det er ikke belyst, hverken i rapporten fra Københavns Universitet eller den fra EVA. Nu har jeg jo fået tiden her, og så kan jeg lige så godt snakke videre, for Grønnegårdrapporten blev også nævnt. Den var jeg jo bl.a. med til at vi fik et flertal for. Regeringen var imod. Ordføreren var jo ikke en del af regeringen, men i hvert fald en del af regeringspartiet, også på det tidspunkt, og argumentet for ikke at være med fra regeringens side var, at det var for tidligt. Man skulle have den store evaluering på den anden side. Jeg mener, det var justitsministeren, der var citeret for at sige det.

Hvornår er vi nok på den anden side til, at ordføreren mener, at det er på tide at kigge tilbage på hele forløbet, hvordan vi håndterede det, hvilke skridt der var de rigtige, og hvilke der var de forkerte, og hvor vi står i dag?

Værsgo til ordføreren.

I forhold til det første spørgsmål, som jeg ikke fik svaret på i første runde, vil jeg sige, at jeg ikke tror, at vi skal forestille os, at der kommer en evaluering, som kan fortælle os, hvad der er det rigtige at gøre, hvilke klassetrin man kan nedlukke på, hvornår man skal gøre det, og hvor længe man skal gøre det. De kan give os en viden om, hvilke konsekvenser det har, men den endelige beslutning må først og fremmest være politisk. Så der er ikke nogen evaluering, der kan fraskrive os et politisk ansvar for det her.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Nu nævner man de her rapporter, og dem har jeg faktisk læst. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om en ting i den rapport, man henviser til, nemlig EVA-rapporten. Hvor mange elever deltog egentlig i den rapport?

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge om noget, i forhold til hvis man kigger på den anden rapport, som man henviser til, nemlig DPU-rapporten. Dækker den hele perioden? Eller er det ordførerens opfattelse, at den faktisk kun dækker den første korte periode med nedlukning og altså ikke den lange nedlukning, sådan at man ikke ved, hvad konsekvenserne var ved den?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at det ligger lidt uden for det forslag, vi behandler i dag.

Værsgo til spørgeren for det næste spørgsmål.

Jamen det er vel meget relevant, når det er noget, som ordføreren selv bringer op, som om der er lavet en masse evalueringer af det. Så kan jeg gøre ordføreren opmærksom på, at det var 5 skoleledere og 26 elever – altså 26 elever – som deltog i den store evalueringsundersøgelse, som ordføreren mener giver rigelig med empiri, i forhold til hvad der skete. Og i undersøgelsen fra DPU har man kun set på den første, altså den korte nedlukning, og ikke den lange nedlukning. Så der har man altså ikke noget datagrundlag for at sige, hvad den havde af betydning. Så når vi gerne vil hive de rapporter frem og sige, at uha, de var netop så effektive, så skal vi lige konkret have med, hvad det rent faktisk var, de kun dækkede over. Og derfor er der jo et behov for at lave yderligere evalueringer af det her 3 år efter og se, hvad det så har haft af konsekvenser.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at jeg nævnte en lang, lang række af rapporter, forskningsprojekter og evalueringer, som har været med til at afdække det her. Jeg nævnte et udpluk. Jeg tror, at jeg talte til en ti stykker, som jeg har nævnt, og som sådan set rammer den lære, vi kan drage, ret godt ind, i forhold til hvilke konsekvenser det har haft, eksempelvis for unges mentale helbred. Så jeg mener, at vi er kommet godt omkring det, og på den baggrund afviser jeg forslaget her i dag.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige med en kort bemærkning.

Tak for det. Ordføreren er meget vidende, og alt er evalueret. Jeg sidder i regionsrådet i Nordjylland, og nogle af os i regionsrådet kunne godt tænke os at vide, hvad grunden så er til, at vores unge mennesker deroppe pludselig kommer til psykolog og psykiater og har taget skade under nedlukningerne. Jeg behøver jo ikke at læse evalueringen, for ordføreren har sagt, at alt er evalueret, og at vi har styr på det.

Det, jeg hører, er en ordfører fra et parti, som er bange for, at der bliver slået skår i den der fortælling om, at vi vandt krigen, og at vi gjorde det rigtige hele vejen igennem. Det synes jeg er synd, for det er fortid nu. Det, der er vigtigt nu, er, at vi får evalueret på det, sådan helt videnskabeligt. Det blev hele tiden sagt, at man gjorde det her videnskabeligt. Hvis man laver et forsøg – og det var et forsøg – og hvis man går videnskabeligt til værks, evaluerer man bagefter, hvad prisen var på det forsøg. Men vil ordføreren ikke bare lige berige sådan en nordjyde som mig med, hvad der er gået galt oppe i Nordjylland, siden vores unge mennesker har brug for psykolog og psykiater lige nu?

Værsgo til ordføreren.

For at blive i terminologien er det mit indtryk, at i en krig er der kun tabere. Og ja, hvis vi kigger på samfundsøkonomi, arbejdspladser og overdødelighed blandt borgerne, kom Danmark godt igennem det alt taget i betragtning sammenlignet med nærmest resten af verden.

Hvis vi kigger på, hvilke andre konsekvenser det har haft, er der ingen tvivl om, at det har haft negative konsekvenser. Jeg tror ikke kun, at det er for unge i Nordjylland. Jeg tror, at nordjyder er ligesom alle andre. Så det er generelt sådan, at der er unge og for den sags skyld børn og alle mulige andre aldersgrupper, som har mærket nogle konsekvenser af, at der har været nedlukning, og alle mulige andre konsekvenser. Så det er der slet ikke nogen tvivl om. Det, vi skal tage stilling til i dag, er, om vi skal sætte en ny evaluering i gang herfra eller, som jeg måske synes er mere interessant, kigge på det, der allerede er foretaget, og finde ud af, hvordan vi handler på det.

Tak. Spørgeren for sit næste spørgsmål.

Men det er jo, fordi man holder krampagtigt fast i den her præmis om, at økonomi, beskæftigelse og overdødelighed var succeskriteriet. Men det er det jo kun i den periode, man går igennem, hvis man ved, at den regning, der kommer ved siden af, er mindre end den, man forsøgte at undgå. Og det er kun en evaluering, der kan fortælle os, om en tabt generation af unge muligvis var mere vigtig end et anslået antal døde. Det er jo det, videnskab går ud på, altså at blive klogere på det her. Der blev truffet nogle valg, fair nok. Men der er rigtig mange af dem, hvor jeg synes at hatten var tabt. Men virkeligheden er, at vi ikke ved det her, før det bliver evalueret i bund. Der bliver jeg nødt til at bakke op om hr. Stinus Lindgreen og spørge: Hvornår kommer den her store evaluering?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at det er en ærlig sag, at der kan være politisk uenighed om, hvor vigtigt det var eksempelvis at beskytte sårbare borgere mod dengang at blive smittet med corona, før vi havde vaccinerne, før vi havde værnemidlerne, og før vi i virkeligheden vidste frygtelig meget om coronaen, og hvordan den muterede, og hvor farlig den var osv. Så der var en politisk uenighed på visse stræk, men der var også mange stræk, hvor vi var politisk enige om, hvordan det skulle håndteres. Det er en ærlig ting. Men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag. Vi diskuterer, om vi skal igangsætte endnu en evaluering.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff, og byder velkommen til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det, formand, og også tak til Liberal Alliance for at sætte fokus på de menneskelige konsekvenser af covid-19. Der er ingen tvivl om, at covid-19 har haft mærkbare konsekvenser for mange mennesker og også store menneskelige konsekvenser. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, foreslår at evaluere de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod covid-19. Hertil vil jeg da godt bemærke, at der jo allerede er foretaget en lang række undersøgelser og evalueringer af netop de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod covid-19. Det er vi i Venstre glade for, og vi skal nok bruge de erfaringer til, at vi kan blive endnu klogere i fremtiden, hvis vi igen skulle blive ramt af en epidemi.

Der er også taget en lang række forskellige initiativer for at modvirke de negative konsekvenser af nedlukningerne. Det gælder bl.a. en lang række forskellige forslag og indsatser, der er. Lad mig bare nævne midler til Røde Kors' vaccinationsindsats, hjælpepakke til initiativer på ældreområdet, hjælp til udsatte børn, voksne og mennesker med handicap, ensomhedspakke, initiativer for svækkede ældre og initiativer for sårbare og udsatte grupper. Sådan kunne jeg blive ved med initiativ på initiativ, som jo netop også for en lang rækkes vedkommende er resultatet af en lang række af de evalueringer, der er gennemført. Venstre mener derfor ikke, at der er behov for at lave endnu en evaluering, da vi allerede på nuværende tidspunkt har en væsentlig del af den relevante viden om covid-19-forløbet. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Når ordføreren nu mener, at der ikke er behov for mere evaluering, og man ved, hvilke mærkbare konsekvenser det har haft, kan ordføreren så fortælle, hvor meget læring der er tabt for de her elever, og hvor meget deres trivsel er blevet forværret? For hvis man godt ved det og der ikke er behov for mere evaluering, må man også vide, hvor meget læring der er tabt, og så må man også vide, hvor meget der skal sættes ind, for at den læring kan blive genoptaget. Så hvor meget læring er der tabt hos eleverne?

Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg tror, at uanset hvor mange evalueringer man gennemfører, vil man ikke kunne komme nærmere, hvor meget læring der skulle være tabt. Der er tabt læring, ingen tvivl om det. De af os, der har haft børn i skolen, i gymnasiet, på handelsskole, på teknisk skole osv., ved jo og er bevidste om, at der er tabt læring i den her periode, og institutioner og skoler har gjort deres bedste for efterfølgende at kompensere for det.

Værsgo til spørgeren.

Det er så ikke korrekt, for der er lavet internationale undersøgelser, som har vist, at for nogle studerende er det et sted mellem 33 og 35 pct. af et års læring, der er gået tabt. Så man har faktisk fra international side lavet nogle undersøgelser omkring, hvor meget det er. Derfor kunne det være interessant at se på, hvor meget det så har haft af betydning for danske skoleelever. For før vi ved, hvor meget der er tabt, ved vi jo heller ikke, hvilke indsatser der skal sættes ind med, og hvor mange indsatser der skal sættes ind med. For jeg går ud fra, at det ikke er regeringens holdning, at vi bare skal lade stå til og så lade en generation gå ud af folkeskolen, uden at de har fået mulighed for at indhente det, som de har tabt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at man på de enkelte institutioner og skoler er helt bevidst om, at der er en udfordring i forhold til at hente det tabte ind. Og jeg tror – uanset hvor mange undersøgelser, evalueringer osv. man gennemfører – at indsatsen er givet bedre ud i forhold til at sikre, at vores unge mennesker får den tabte viden tilbage.

Tak. Så er det fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det lader til, at der er sådan en fin koordineret indsats hos regeringspartierne i forhold til at henvise til de mange evalueringer, der allerede ligger på området. Men der er ikke en, hvor de, der påtvang restriktioner og lagde dem ned over borgerne, er på som afsendere af evalueringen. Skylder vi ikke de borgere at tage det ansvar frem for at henvise til alle andre evalueringer?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Tak for spørgsmålet. Jeg må sige, at når jeg kigger ned over rækken af evalueringer, som min gode socialdemokratiske kollega har oplæst her i dag, og som også sundhedsministeren tidligere var inde på, så føler jeg, vi er godt dækket ind.

Der er ikke flere spørgsmål fra spørgeren. Så er der en kort bemærkning fra hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordførerens parti i hvert fald, det var ikke ordføreren selv, og jeg har jo bl.a. været med til at lave den her Grønnegårdrapport, og vi var jo fokuseret på, at vi skulle tage ved lære af processen. Vi skulle være sikre på, at vi fik al den viden ud af den håndtering, der var af epidemien, som vi overhovedet kunne.

Alting bliver kaldt evaluering. Der er lavet en masse undersøgelser, der er lavet studier, og der er lavet alt muligt, der kigger på effekterne af bl.a. skolelukninger og alle mulige andre aspekter af coronahåndteringen. Det, jeg savner, det, jeg savnede dengang, det, jeg stadig væk savner, og det, jeg også mener ordførerens parti i hvert fald savnede i sidste samling, er, at vi kiggede på håndteringen samlet set – alle de tiltag, vi tog. Hvad har vi lært, når vi kigger på, hvad vi gjorde i Danmark sammenlignet med, hvad de gjorde i andre lande? Hvordan kan vi vide næste gang, hvor langt vi skal gå? Skulle vi gå længere, eller skulle vi gå kortere? Den viden savner jeg stadig væk, på trods af at jeg er bekendt med alle de undersøgelser, der ligger, eller i hvert fald mange af dem, for jeg har ikke set listen og tør ikke sige, om jeg har set dem alle. Men jeg har læst ret mange undersøgelser af coronaeffekterne, men hvorfor ønsker ordføreren og hans parti ikke længere, at vi skal have en samlet evaluering?

Værsgo til ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige velkommen tilbage til Folketinget til Stinus Lindgreen. Det er dejligt at se dig herinde igen. Jeg ved, hvor stor viden du har om også det her, og kender det store engagement, du har haft omkring det her. Vores umiddelbare vurdering er, at der er evalueret rigtig, rigtig meget på det her, og der er også en lang række af de evalueringer, der peger på, at hvis vi kommer i en situation, hvor vi igen skal håndtere en eventuel epidemi, er vi klædt langt bedre på, end vi var forud for corona.

Værsgo til spørgeren.

Jeg vil blot kort sige, at ja, der ligger rigtig meget viden, og vi står et meget bedre sted i dag, end vi gjorde for 3 år siden. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Men jeg savner i hvert fald stadig væk, at vi får systematiseret det, får det samlet sammen og får opsummeret, hvad vi så ved. For der findes masser af fragmenteret viden derude, men lad os dog få samlet op på det, lad os få fundet ud af, hvor vi står i dag, så vi er bedre rustet, hvis vi kommer til at stå i en lignende situation senere. Det ville jeg i hvert fald gerne have, hvis jeg skulle stå som sundhedsordfører herinde igen under en lignende krise om 5, 10 eller 20 år.

Værsgo til ordføreren.

Den del kan jeg faktisk godt følge spørgeren i, altså at der kan være et formål med, at vi får samlet den viden, vi har, bedre op, får kigget på den lange række af evalueringer, der har været, og får skabt os et samlet billede af, hvad vi gjorde, men også får et billede af, hvordan vi håndterer en eventuel fremtidig epidemi.

Så siger vi tak til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt, og byder velkommen til Moderaternes ordfører, hr. Mike Villa Fonseca. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Coronapandemien kom bag på mange af os, nok os alle sammen, og den tog os – undskyld mit sprog – med bukserne nede. Danmark kunne have været bedre forberedt, det er der ingen tvivl om, men for at være ærlig er det svært at være forberedt på noget, som man ikke havde set komme. Det er ofte efterfølgende, når det er sket, at vi kan lære. Derfor må vi fortsat lære af de konsekvenser, som corona har medført. Det er jeg meget enig i vi skal gøre, og det skal vi fortsat gøre. Jeg mener dog, at vi i forvejen er klædt godt på med talrige evalueringer og undersøgelser, og der er også skrevet mange bøger på området, som jeg synes vi skal dykke mere ned i. Der har nemlig været et stort, omfattende arbejde med at evaluere konsekvenserne af pandemien. Det har både været under pandemien og efter pandemien. Jeg har faktisk en liste, jeg glædelig vil dele med ordføreren for forslagsstillerne, Louise Brown, Liberal Alliance og også andre ordførere herinde i salen. Der er også skrevet bøger, som jeg synes man kunne inddrage og tage med i Epidemiudvalget for at arbejde videre med det her og dykke ned i, hvad det har haft af konsekvenser, så vi fremadrettet kan sikre, at vi er forberedt, hvis det skulle ske igen.

Så opgaven er nu at lære af den viden, vi allerede har indsamlet. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke har kunnet nå at læse det hele, for der ligger rigtig, rigtig meget viden på området, og det er både i form af undersøgelser, evalueringer og bøger, og det synes jeg vi skal dykke ned i. Moderaterne og jeg mener stadig, at der er behov for at kigge på området, men ikke yderligere i forhold til dette beslutningsforslag, for vi har som sagt rigtig meget viden og rigtig meget, vi kan evaluere på. Jeg vil dog rigtig gerne takke Liberal Alliance for at tage spørgsmålet om de unges trivsel op. De unges trivsel er rigtig vigtig. Jeg ser stadig mig selv som ung, hvis jeg skal være helt ærlig, det var jeg også under krisen. Jeg var også sygeplejerske under krisen og arbejdede 60-80 timer i en isolationsdragt, og det vækker dårlige minder, som ordføreren også sagde i sin indledende tale, og det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i.

Som medlem af Folketinget ønsker jeg også at tale om det sundhedsfaglige på de unges vegne. I dag snakker vi om de menneskelige konsekvenser, men det har jo også haft sundhedsfaglige konsekvenser, og der er det en hårfin skillelinje, om de sundhedsfaglige konsekvenser vægter højere end de menneskelige. Vi mener dog ikke, at der er behov for flere evalueringer på nuværende tidspunkt, men jeg synes og mener bestemt, at vi skal arbejde videre med det i Epidemiudvalget og tage det her ned og arbejde videre på området og lære af de konsekvenser, som coronapandemien har haft. Vi stemmer derfor imod dette forslag. Tak for jeres tid.

Tak for talen. Så er der en kort bemærkning til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak for åbenheden for at kigge videre på det i Epidemiudvalget. Jeg vil lige læse et citat fra B.T. fra den 3. april 2020:

»Når Danmark er åbent igen, bør der nedsættes en corona-kommission. EU og WHO burde gøre det samme, men vi kan begynde med os selv. Der er brug for en hudløst ærlig erfaringsopsamling, som afslører svaghederne i den internationale koordination og kommunikation, de tilsvarende mangler i Danmark og bristerne i vores beredskab.«

Og senere samme sted:

»Men det rækker omvendt ikke med en COWI-rapport eller lignende. Vi er nødt til at vide mere, end en konsulentrapport kan afdække.«

Det var et citat af hr. Lars Løkke Rasmussen. Er ordføreren uenig i sin egen formands ord?

Ordføreren.

Tak, formand. Der er jo ingen tvivl om, at det sundhedsberedskab, vi havde, da corona ramte, ikke var forberedt nok, og det skal revideres. Vi skal være sikre på, at hvis det sker igen i Danmark, er vi er bedre rustet til det.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak for det. Men ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål. Er ordføreren enig i sin formands ord om, at der skal nedsættes en coronakommission, når vi er på den anden side af epidemien, og at vi er nødt til at starte med os selv, før vi forventer det af alle mulige andre?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener, at lige nu er der jo sat et arbejde i gang ovre i Sundhedsstyrelsen, hvor man kigger ind i de her sundhedsberedskabsplaner, som skal revideres. Om det så skal være en kommission eller ej, kan man diskutere, men det vigtigste er jo, at der bliver taget hånd om det, og at det her område bliver revideret. Det er det, de er i gang med ovre i Sundhedsstyrelsen.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger gentagne gange, at der er lavet rigeligt med rapporter, som kan konkludere noget i forhold til det her. Det er fint. Det må man så tage for gode varer, hvis ordføreren mener det.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge til ordførerens holdning: Med den viden, som der så nu ligger i alle de rapporter og undersøgelser, der er lavet, mener ordføreren så, det var en forkert beslutning at lukke skolerne ned?

Ordføreren, værsgo.

Det kan jeg jo ikke stå at konkludere på her, altså om det var det rigtige. Det er jo svært at vurdere og sætte to streger under det, kan man sige. Jeg synes jo, at det, man skal have for øje, er, at corona var en sygdom, som smittede via luften, hvilket har betydning, når man er indenfor i et lokale og står tæt, om det så er i skoler, andre institutioner, virksomheder, eller hvor det har været henne. På det tidspunkt traf man nogle beslutninger ud fra det grundlag, man havde dengang. Så kan man så vurdere det og have en samtale. Det synes jeg også vi skal have på det her område i Epidemiudvalget, og vi skal arbejde videre med, om det, vi gjorde, egentlig var godt nok, eller om vi skal gøre det anderledes næste gang.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg forventer ikke, at ordføreren har læst alle rapporterne, men man nævnte selv, at man havde læst nogle af dem. Jeg har også læst rigtig mange af dem. Er der nogen fagpersoner, bare en eneste eller to, der i de rapporter, som ordføreren så har læst, konkluderer, om det var rigtigt eller forkert at lukke skolerne ned?

Værsgo til ordføreren.

Konkret er jeg ikke stødt på noget endnu – det skal jeg ærligt indrømme – i forhold til de undersøgelser, der er lavet, altså om det har været en god idé at lukke skolerne ned. Men i forhold til konkret at lukke det hele ned har der jo været rapporter og undersøgelser på det område.

Tak. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak, og tak for talen. Nu var ordføreren af gode grunde ikke en del af Folketinget, da vi havde coronahåndteringen herinde. Men grunden til, jeg trykkede mig ind her, var, at ordføreren nævnte, at der findes alle de her undersøgelser, og konkluderede, at der ikke er brug for flere evalueringer. Det gjorde mig bare lidt nysgerrig, for hvordan kan ordføreren konkludere det?

Altså, har vi virkelig den viden, vi har brug for nu i forhold til at skulle håndtere en fremtidig krise i stil med corona, baseret på, hvad ordføreren så har nået at læse, altså vel vidende at ordføreren naturligvis ikke har nået at læse det hele, det er klart? Men hvordan kan man konkludere så firkantet, at der ikke er brug for flere evalueringer?

Ordføreren.

Så kan det godt være, at jeg ikke har været tydelig nok, men det, jeg mener med det, er, at jeg synes, at der ligger rigtig meget, som vi allerede kan evaluere på. Det synes jeg vi skal tage op i Epidemiudvalget, før vi dykker ned i noget andet, og før vi overhovedet er kommet igennem den bunke af rapporter, evalueringer og bøger, der allerede ligger. Man kunne jo eventuelt invitere nogle ind i Epidemiudvalget til et oplæg om nogle af de ting, som allerede er skrevet ned og evalueret på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Mange af de undersøgelser, der ligger, er jo omkring effekterne af det. Nu gentager jeg mig selv, men det er det, det handler om, og det er jo vigtig viden at have. Det, der mangler, mener jeg stadig væk er evalueringen af de tiltag, jeg var med til at træffe beslutning om, og som jeg står på mål for i dag. Var det det rigtige at gøre, sammenlignet med hvad andre lande gjorde, baseret på den viden, der er samlet sammen?

Det er det, vi på en eller anden måde må kunne gøre, og det er jo ikke et udvalgsspørgsmål. Vi skal jo ikke som politikere sidde i et udvalg og tage stilling til det. Mit gæt vil også være, at hvis vi skulle bestemme, om vi skulle lave en evaluering, så ville der være det samme flertal i udvalget som her, så det ændrer nok ikke det store. Men mener ordføreren ikke, at det ville være relevant at kigge på tiltagene, vi vedtog herinde, og effekten af dem?

Ordføreren.

Lige det her konkrete beslutningsforslag drejer sig om vores børn og unge og de konsekvenser, det har haft for særlig dem på trivselsområdet. Der er jo bl.a. lavet den her VIVE-rapport om børn og unges trivsel generelt, og der kan man også skelne, i forhold til hvad der er på grund af corona. Jeg er helt sikker på, at vi alle sammen har været ramt af coronapandemien, ung som gammel, altså, det har ramt os alle sammen på trivselsområdet.

Nu er det jo så, at man kan dykke ned i det her og tage det op i Epidemiudvalget og arbejde videre med det der.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige for en kort bemærkning.

Tak for det. Der var jo mange ting, som jeg studsede over i ordførerens tale. Jeg fangede, at ordføreren på et tidspunkt sagde, at det vigtigste var, at sundhedsvæsenet kom godt igennem, ikke så meget mennesker, blev der sagt. Og det er da også dejligt; så ved vi, at så længe systemet fungerer, er Moderaterne glade. Men jeg vil godt lige vende tilbage til en anden ting. For det er jo ikke effekten af nedlukningen, som vi sigter til. Det er de utilsigtede konsekvenser af nedlukningen, som vi sigter til, ligesom det må være en utilsigtet konsekvens for ordføreren, at han skal stå at sige, at hr. Lars Løkke Rasmussen ikke længere vil have en coronakommission; det er en utilsigtet konsekvens ved at komme i regering efterfølgende, kan jeg forstå. Men vil ordføreren ikke bare lige forklare mig, om ordføreren helt konkret mener, at vi har styr på de utilsigtede konsekvenser af coronanedlukningerne for unge, altså fuldstændig i tråd med, hvad der står her i forslaget? Har vi styr på de utilsigtede konsekvenser af de nedlukninger?

Værsgo til ordføreren.

Lad mig starte med det første, ordføreren spørger om. Det kan godt være, at jeg er svær at forstå nogle gange, men når jeg siger sundhedsfaglige konsekvenser, mener jeg, at man eventuelt er død af corona, altså at man er smittet med corona, kontra at man har en mistrivsel efterfølgende, i form af at man f.eks. har haft en skole, der har været nedlukket, som har været noget rigtig møg for vores børn og unge. Men det er også i forhold til vores ældre i samfundet.

Værsgo til spørgeren.

Men så taler man sådan lidt udenom igen. For fagkundskaben vidste, allerede dengang vi lukkede skolerne ned, at det ikke var, fordi to skoleelever var sådan udpræget i fare, hvis de smittede hinanden. Det var ikke problemstillingen. Problemstillingen var, i forhold til hvis de tog ud til bedsteforældrene eller andre, som man mente var i en sårbar gruppe, og så valgte man at lukke skolerne ned, ikke for elevernes sundheds skyld eller for at undgå dødsfald blandt dem, men fordi man havde sat en præmis om, at ingen måtte dø af corona, og så var konsekvensen for resten af Danmark bare noget med penge og beskæftigelse. Men det er det jo ikke. Det kan vi jo se nu. Og ordføreren har været meget sådan postulerende omkring, at han ved, hvad konsekvenserne var. Så vil ordføreren ikke bare lige redegøre for de utilsigtede konsekvenser for de unge på 30 sekunder? Det må være nemt, når der ikke er behov for flere evalueringer.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes ikke, at jeg har stået heroppe og sagt, at jeg kender alle konsekvenser i forhold til effekten af coronapandemien. Ordføreren har helt ret i, at det ikke har haft en effekt for børn og unge i forhold til coronaen. Men i forhold til smitten er der altså en stor befolkningsgruppe, som vi har skullet passe på på det her område.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Når Moderaternes ordfører siger, at vi ikke kan vurdere, om det var en god idé at lukke skolerne ned, så er det vel, fordi vi ikke har en undersøgelse af det, som vi efterspørger her?

Værsgo til ordføreren.

For at være helt ærlig kan jeg faktisk ikke stå og udelukke det her. Der er rigtig mange evalueringer, og det er derfor, jeg bringer det over til vores Epidemiudvalg, hvor jeg synes vi skal prøve at dykke lidt mere ned i det, for der må enten nationalt eller internationalt ligge en eller anden form for undersøgelse eller evaluering. Hvis ordføreren er bekendt med, at der ikke ligger en, så synes jeg da, vi skal prøve at dykke ned i det i Epidemiudvalget.

Værsgo til spørgeren for yderligere et spørgsmål.

Men det er jo netop, fordi der ikke er en undersøgelse af det, at vi efterspørger en undersøgelse her. Og ordføreren væver jo lidt i sine svar her. Det gør ordføreren jo formodentlig, fordi ordføreren heller ikke selv er klar over, hvad effekterne har været. Det er jo derfor, vi efterspørger en undersøgelse. Det er, fordi vi gerne vil have svar.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, vi skal tage det i Epidemiudvalget – altså, lad os prøve at kigge på det. Jeg kan godt høre, at Liberal Alliance umiddelbart siger, at der ikke er noget. Jeg konstaterer bare, at der i nogle af de undersøgelser, jeg har læst, er rigtig meget at konkludere i forhold til børn og unges trivsel efter coronapandemien.

Så siger vi tak til Moderaternes ordfører, hr. Mike Villa Fonseca, og byder velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra SF som ordfører.

Mange tak for det. Først tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget her og for at give os mulighed for at blive bragt lidt tilbage i tiden, kan jeg høre. Også tak til ministeren for turen ned ad memory lane. Det er jo lidt, som om det var i går, vi arbejdede med det her emne, og alligevel er det allerede så lang tid siden.

Forslaget handler om en evaluering, i forhold til hvordan børn, unge og andre sårbare borgere er kommet ud på den anden side efter corona og nedlukninger. For os i SF er det en hjertesag, at vi skal sikre børn og unges trivsel, og det gælder selvfølgelig også for mennesker med handicap eller for den sags skyld ældre borgere. Det gælder under en pandemi, og det gælder også efter en pandemi.

Men det også vigtigt, at man tænker sig om, når man står i nye situationer, som vi gjorde der for 3 år siden. Alting var usikkert; alting var ukendt; ingen vidste præcis, hvad det var, vi var blevet ramt af. I min egen omgangskreds oplevede jeg mennesker, som blev ganske alvorligt syge. Vi har mistet mennesker i min omgangskreds på grund af sygdommen, og omvendt ved vi ikke, hvad det er for en pandemi, vi står med næste gang. Så den læring, vi har taget med os, skal vi selvfølgelig bruge i det omfang, det overhovedet er en mulighed, men vi ved ikke, hvad vi kommer til at stå med i fremtiden.

Jeg har lyst til at understrege, at sådan noget som nedlukninger har konsekvenser, altså også alvorlige konsekvenser. Jeg var selv pårørende under pandemien og var omfattet af nogle af de besøgsrestriktioner, som der var på det tidspunkt. Det var en svær tid for rigtig mange mennesker, også for børn og unge.

Omvendt tror jeg også, at covid-19 er den mest gennemanalyserede krise i nyere tid. Vi ved allerede rigtig meget, også om, at nedlukningerne påvirkede børn og unges trivsel. Der er lavet adskillige rapporter, som både ministeren, Socialdemokratiets ordfører og andre også har peget på. Jeg har også kigget på nogle af dem og har også konstateret, at flere af rapporterne netop påviser, at nedlukningerne påvirkede børn og unge, ikke mindst hvis man kom fra uddannelsesmæssigt svage hjem. Der var også eksempler på, at nogle børn trivedes med nedlukningerne, nemlig de små børn, og sådan var der i virkeligheden forskellige erfaringer. Men jeg tror nok, at jeg vil holde fast i, at hovedreglen er, at de fleste konkluderer, at nedlukningerne har konsekvenser for vores trivsel, og det skal vi selvfølgelig tage med os ind i fremtiden.

Betyder det så, at vi aldrig nogen sinde mere skal benytte nedlukninger i forbindelse med en pandemi? Jeg tænker, at vi i hvert fald skal gøre, hvad vi kan, for at undgå det. Men det eneste rigtige svar er jo i virkeligheden, at det ved vi ikke. For vi ved ikke, hvad det er for en pandemi, vi eventuelt bliver ramt af i fremtiden. Vi ved, at det er sandsynligt, at vi bliver ramt af en pandemi igen, men den måde, som vi til den tid skal reagere på, vil altid afhænge af, hvad det er for en sygdom, der eventuelt pludselig måtte ramme os. Ikke desto mindre har vi allerede lært rigtig meget af den pandemi, som vi har været igennem, bl.a. er vores beredskab jo væsentlig bedre i dag, end det var før covid-19. Det synes jeg er positivt, og det synes jeg også vi skal tage med os ind i fremtiden. Og vi skal tage de erfaringer, som vi har i dag, med os ind i fremtiden, og vi skal også søge at kompensere for følgerne.

I SF vil vi fortsat rigtig gerne forbedre børn og unges trivsel, men gerne i konkrete fremadrettede indsatser. Det betyder, at vi gerne vil forbedre børne- og ungdomspsykiatrien; vi vil gerne have nedbragt ventelisterne; vi vil gerne sikre gratis psykologhjælp til børn og unge; vi vil gerne sikre et lavere klasseloft end det, vi kender i dag, for det ved vi også påvirker børn og unges trivsel; vi vil gerne sikre minimumsnormeringer i daginstitutionerne; og vi vil gerne se på, hvordan sociale medier påvirker børn og unge, og der er masser af initiativer, som vi skal tage fat på. Vi skal selvfølgelig bruge de erfaringer, vi har, men vi skal også samtidig bruge energien – set med vores øjne – på at interessere os for, hvordan vi løser opgaverne i forhold til børn og unges trivsel fremadrettet.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg skal beklage, at ordføreren selv har været pårørende til mennesker, der har lidt under coronanedlukningerne og corona i det hele taget. Det har jeg selv været forskånet for.

Jeg ved, at SF er optaget af netop trivsel, også hos de unge mennesker. Jeg ved også, at SF's ordfører henviser til, at der i forvejen findes mange undersøgelser på området. De undersøgelser, jeg har kunnet finde, har handlet om at påvise, at der har været en mistrivsel, og det ved vi godt der har været. Jeg har også set undersøgelser, der har handlet om, hvordan tilførte penge har bedret unges trivsel, men det er sådan set ikke det, jeg gerne vil undersøge. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik undersøgt, hvordan vi stiller os bedre næste gang, og hvornår vi skal lukke ned. Vi ved, at det har en effekt, men spørgsmålet er, hvornår vi skal sætte ind med hvilke restriktioner. Hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo til ordføreren.

Det svar kunne jeg også rigtig godt tænke mig at man kunne finde frem til. Til gengæld tror jeg faktisk ikke, at yderligere evalueringer ud over det, vi har lige nu, kan give os det rigtige svar, for det vil jo altid afhænge af, hvad det er for en pandemi, vi bliver ramt af næste gang. Det eneste, vi ved med nogenlunde sikkerhed, er, at vi sikkert på et eller andet tidspunkt, måske om 100 år, måske før, vil blive ramt af en ny pandemi, men ingen ved, hvad for en det vil være, for det vil jo afhænge af, hvad det er for nogle virusser, som pludselig rammer. Verdenshistorien har bare lært os, at der er mange forskellige af dem, at de smitter forskelligt, at de påvirker os forskelligt, og at de også vil kræve forskellige restriktioner. For nogens vedkommende vil det være helt relevant at sørge for, at vi ikke er tæt sammen, og lukke samfundet ned for at undgå alvorlig smitte og død, og i andre situationer skal man gøre noget andet. Det ved man bare først, når man ved, hvad man er blevet ramt af.

Vi vil kæmpe for, at de erfaringer, vi har gjort os nu, bliver brugt til, at vi vælger de mindst indgribende restriktioner fremadrettet, med den viden, som man måtte have på det tidspunkt, hvor man skal træffe beslutningen.

Tak. Spørgeren for den næste korte bemærkning.

Tak for det. Jeg er meget enig i det, ordføreren siger. Og ja, der kommer nok en ny form for pandemi – det kan vi nok ikke komme udenom – men kan ordføreren ikke være enig med mig i, at det ville være ansvarsbevidst og godt af os at have køreplanen klar til de politikere, som der måske skal stå med de her valg om 50 eller 100 år? Frem for at de skal finde ud af tingene ved at gennemgå alle mulige undersøgelser, kan vi samle noget her og give videre til dem, der kommer efter os.

Værsgo til ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Selvfølgelig skal vi det. Jeg har selv brugt rigtig meget tid på netop at sikre, at vi bruger den viden, vi fik om det manglende beredskab. For vi havde ikke noget beredskab, da vi blev ramt af pandemien, vi havde ikke værnemidler, vi havde ikke kapaciteten i sundhedsvæsenet til at sikre, at vi bare kunne behandle i et væk, og prognoserne så rigtig, rigtig dårlige ud. I fremtiden skal vi have et beredskab, hvor vi altid har værnemidler klar, og hvor vi altid ved, hvem der gør hvad i en given situation, for det er jo netop forudsætningen for, at man kan undgå nedlukning. Det, man var bekymret for, var jo netop meget stor smittespredning til et sundhedsvæsen, som måske ikke kunne følge med.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Mener ordføreren, at vi har en god fornemmelse eller en god idé om – også med datagrundlag – hvor stor læring der er gået tabt derude ved eleverne, så vi kan sætte ind med de rigtige redskaber for at opveje det, således at de elever, f.eks. fra 0. eller 1. klasse, som har oplevet måske 33 pct. af deres skoleår, når at få det indhentet, inden de går ud af folkeskolen? Ved vi, hvor meget de har tabt? Ved vi, hvor store konsekvenserne er? For hvis vi ikke ved det, ved vi jo heller ikke, med hvilke redskaber vi skal sætte ind.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, vi her i Folketinget har et færdigt billede af, at vi bare har sådan en fiks og færdig pakke, der siger, at hvis vi gør sådan her i forhold til 0.-3. klasse, har alle børn opsamlet det tabte i den periode. Men det tror jeg altså at man har i Undervisningsministeriet og også i folkeskolerne, hvor man også netop har været opmærksom på, hvad der skulle gøres, og hvad der ikke skulle gøres. Det er jo heller ikke sådan, at børnene har mistet undervisning i en periode. Altså, de har fået undervisning på en ny måde, og de skal så gøre noget efterfølgende på en anden måde.

Så jeg tror bare, jeg vil sige: Samfundet mister noget, når man er nødt til at lukke ned på den måde. Det påvirker mennesker. Det påvirker børn, det påvirker ældre, og det påvirker borgere med handicap. Det har vi jo forsøgt sammen at kompensere for undervejs på forskellig vis ved at lave hjælpepakker, også til skoler, til fritidsinstitutioner og til andet. Her er vi så i dag, og jeg er sikker på, at de ude på skolerne er rigtig gode til at gøre, hvad de kan, for at samle op på det.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen for yderligere et spørgsmål.

Jamen der gik undervisning tabt. Altså, der var færre timer, færre lektioner. Der gik altså også læring tabt i den undervisning, for den var ikke lige så god, som den kunne have været, hvis den ellers var der. Det håber jeg alle er enige om.

Derudover har vi faktisk noget, vi kan benchmarke op imod. Vi har jo både Norge, men i høj grad også Sverige, som valgte en anden strategi, også især på grundskoleområdet, hvor vi kunne drage nogle paralleller, få noget empiri og sige: Jamen hov, kan vi holde os op mod dem, og hvad er så forskellen? For ja, selv om virus er forskellig, er der måske en sandsynlighed for, at den næste virus, hvis det er en, der er luftbåren eller sætter sig på slimhinderne, også kommer til at påvirke ældre værre end unge, eller i hvert fald på en anden måde. Derfor har vi jo noget, vi kan holde det op mod, med Norge og Sverige, som det kunne være interessant at kigge på, i forhold til den måde, vi så håndterede det på i Danmark.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Men det er der jo allerede også nogle, der har gjort. Grønnegårdrapporten, som jeg ved ordføreren også selv var med til at sætte i gang, gjorde det bl.a. også. Den kiggede på, hvordan man havde håndteret opgaverne rundtomkring os, og den viden skal vi selvfølgelig tage med os.

Jeg tror ikke, der er en eneste, der har været på talerstolen i dag, som ikke har medgivet, at nedlukningerne havde konsekvenser for børn og unge, også i forhold til undervisning. Det er forskelligt, hvordan den har ramt. Nogle børn har haft det sværere med nedlukningen end andre. Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, og alt, hvad der står i vores magt, for at undgå nedlukninger fremadrettet. Men vi kan ikke garantere, at det aldrig kommer til at ske igen, for det vil afhænge af situationen.

Tak for det. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig god tale og nogle afsluttende bemærkninger, jeg er fuldstændig enig i. Vi kan ikke vide, hvad der bliver nødvendigt, når en ny epidemi rammer. Og tak for godt samarbejde under corona. Jeg kan i hvert fald bekræfte, at ordføreren er meget opmærksom på netop de svageste og mest udsatte borgere, og hvad vi kan gøre for at balancere de hensyn, der er i forhold til restriktioner kontra at forhindre smitte og alvorlig sygdom og død, som jo var det, vi stod med på et spinkelt grundlag af viden, især i starten.

Ordføreren nævner, at det jo kan være, at der kommer en ny epidemi, og det er jo rigtigt. Vi ved ikke, hvad der kommer. Men et andet scenarie kunne være – og jeg ved, at ordføreren ligesom jeg også lytter meget til Jens Lundgren – at corona ikke er færdig med at mutere, det ved vi den ikke er. Så det kan være, den blusser op igen om 1 år, 2 år eller 5 år, det ved vi ikke, og det vil sige, vi kan stå med en sygdom, der ligner det, vi har stået med før. Mener ordføreren, for jeg er personligt i tvivl, at vi har et godt nok vidensgrundlag til at bestemme, hvad vi så skal gøre, hvilke af de tiltag, vi traf i sidste samling, vi skal gentage, og hvilke vi ikke skal gentage?

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk, det vil afhænge af omstændighederne, men en væsentlig forskel ville i hvert fald være, hvis vi skulle stå med en ny coronavirus om 4-5 år kontra det, vi stod med tilbage i marts 2020, at vi har vacciner i dag. Det havde vi ikke dengang, og det var jo en gamechanger, at vi netop fik vaccinerne undervejs. Det synes jeg også ændrer måden, man kan arbejde på, så derfor vil det jo altid være afhængigt af, hvordan situationen er.

Jeg synes, at de evalueringsrapporter, der allerede er lavet i forhold til børn og unges trivsel og også andres trivsel undervejs i det her, alle sammen entydigt peger på, at vi ikke har godt af at få lukket samfundet ned. Vi skal undgå at lukke samfundet ned, og det kan vi jo, hvis det er sådan, at vi kan forebygge smitte på anden måde end ved at isolere os, som man jo gør med nedlukningerne. Det skal man da altid prioritere først. Så den læring synes jeg allerede vi har, nemlig at hvis vi på nogen som helst måde kan udgå nedlukninger, så skal vi undgå det.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig, og det var også det, vi ventede på, vaccinerne, for de kan om ikke forhindre smitte så i hvert fald lægge en dæmper på den alvorlige sygdom og på dødsfald, og vi har jo set, at det heldigvis virker.

Men stadig væk har ordføreren fuldstændig ret. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske, og hvad scenariet er, og jeg mangler personligt i hvert fald et bedre grundlag. Vi har gjort så meget, og andre lande har gjort så meget. Jeg mener stadig væk, det ville være klogt at få samlet op på den viden. Hvad så, hvis vaccinerne ikke virker? Hvad, hvis de kun virker i nogle grupper? Hvad gør vi så? Den opsummering af den megen viden, der findes, savner jeg.

Ordføreren.

Jeg tror bare, jeg holder mig til, at jeg synes, der er evalueret virkelig, virkelig meget undervejs her. Og når ordføreren jo netop nævner en af de professorer, der også har arbejdet med virussen intensivt i den her periode og skrevet en meget læseværdig bog om, hvad der er op og ned i det, og hvad vi skal gøre og ikke gøre, så synes jeg faktisk, at vi har ufattelig meget litteratur og rigtig mange evalueringer, som vi kan basere fremtiden på. Jeg har i hvert fald personligt lært ufattelig meget. Jeg lover ikke, at jeg har en plan for, hvordan vi gør i fremtiden, men jeg er sikker på, at noget af det materiale, vi har i dag, også kan bruges, hvis vi står i situationen igen.

Tak til ordføreren. Så er næste ordfører på talerstolen hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. I 2020 kom covid-19 over os. Det var en pandemi, som kom hurtigt og voldsomt, og hvor der var behov for at handle hurtigt og resolut. Der blev handlet, der blev truffet mange beslutninger i både 2020, 2021 og 2022 om begrænsninger på forsamlinger, man talte om masker – skulle vi bruge dem eller ej? – og mange grupper i samfundet blev ramt af restriktioner. Børnene, de studerende, kontormedarbejdere og mange andre grupper skulle blive hjemme fra arbejde, mens andre grupper godt kunne blive og holde produktionen i gang.

I marts i år blev covid-19 så ændret fra at være en farlig sygdom til at være noget svarende til influenza, og en passant kan jeg undres over, at der i finansloven i år er afsat 2 mia. kr. til covid-19, men lad nu det ligge. For det nærværende beslutningsforslag handler om, at vi skal søge at lære af forløbet og drage erfaringer, som kan være os til gavn, når der kommer en ny pandemi. I Danmarksdemokraterne er vi bestemt positive over for forslaget om en evaluering, som kan bidrage til beredskabsplaner, der kan sikre, at vi ikke gentager de samme fejl, hvis en ny pandemi rammer os.

Et helt centralt element og grundlaget for, at vi kom så relativt godt igennem pandemien, er den tillid, som borgerne viste myndigheder og politikere under coronakrisen. Det er en forudsætning for en effektiv krisehåndtering, og her har vi et genopretningsarbejde at gøre, f.eks. oven på den tidligere regerings horrible håndtering af minksagen, der har efterladt danskerne med en milliardregning og frataget familier deres livsværk i et snuptag.

Der er ingen tvivl om, at da statsministeren blev statsminister, skete der en historisk koncentration af magten i Statsministeriet, og alle, der har været i nærheden af Slotsholmen de senere år ved, at intet skete, uden at statsministeren og Barbara Bertelsen havde været inde over. Man solede sig i forceret handlekraft under krisen, skrev sms'er til myndighederne på pressemøderne, der fik fatale sundhedsmæssige, økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det må aldrig ske igen, og derfor har vi brug for udførlige retningslinier og klare beredskabsplaner.

Pandemien trækker spor efter sig, som kan være et resultat af den håndtering, der har været af krisen. Det gælder f.eks. i forhold til børn og unges trivsel, men vi kender endnu ikke det fulde billede. Det har vi brug for, så vi f.eks. ved, om konsekvensen ved at lukke en skole ned står mål med de gavnlige effekter i form af mindre smitte. Vi har brug for en bred evaluering, der kan hjælpe os med at samle alle brikkerne.

Det foreslås at igangsætte en evaluering af de menneskelige konsekvenser ved håndteringen af covid-19, så vi, når fremtidige pandemier rammer, står bedre rustet til at tage de rette beslutninger ud fra et epidemiologisk såvel som menneskeligt udgangspunkt. Forslagsstillerne foreslår, at en evaluering som minimum bør indeholde en undersøgelse af nødvendigheden af skolenedlukninger, herunder hvilken effekt de har haft på smittespredningen i samfundet generelt, samt en undersøgelse af de menneskelige konsekvenser, nedlukningen har haft for skoleeleverne og deres forældre med særlig fokus på børn og unges psykiske trivsel. Herudover foreslås en undersøgelse af effekterne på unges psykiske trivsel som følge af den generelle begrænsning af socialt samvær under covid-19-pandemien samt en evaluering af det faglige belæg for at indføre besøgsforbud på landets bo steder m.v.

Danmarksdemokraterne kan for så vidt godt stemme for forslaget om at iværksætte en evaluering af de menneskelige konsekvenser. Men vi vil også gerne i udvalgsarbejdet have en drøftelse af, om evalueringen skulle være bredere. Hvad gjorde det ved de ældre på plejehjemmet? Hvad gjorde det ved deres pårørende, at der blev lukket ned? Hvad gjorde det ved sundhedspersonalet, både i kommunerne og på sygehusene, at der var mangel på værnemidler, og at de dermed blev bedt om at udsætte sig selv for større smitterisiko for at hjælpe de syge? Hvad gør vi for dem, der blev syge af vaccinen? Hvordan sikrer vi, at alle befolkningsgrupper i fremtiden kan have tillid til samfundet, til politikerne, til Sundhedsstyrelsen, som skal til for at agere samlet set fornuftigt? Vi kom godt igennem coronakrisen som land, men vi har samtidig erfaret, er der undervejs og på bagkant af krisen er sået tvivl om effekterne og nødvendigheden af f.eks. skolenedlukninger, nedlukning af minkerhvervet m.v. Derfor er det vigtigt, at perioden og de forskellige initiativer evalueres, så borgere ikke frihedsberøves unødvendigt med langsigtede konsekvenser til følge, ligesom det er afgørende for at opretholde tilliden til samfundsinstitutioner og myndigheder, forebygge politikerlede og dermed fremme opbakning til fremtidige pandemihåndteringer. Og det er vigtigt, at vi får belyst hele forløbet.

Derfor synes jeg på baggrund af den debat, vi også har hørt nu her i dag, at jeg vil opfordre forslagsstillerne til at arbejde for, at der kan laves en beretning, der giver et bredere sigte, et fremadrettet sigte, i forhold til at sikre, at det er den beredskabsplan, der bliver målet, og ikke en afgrænset evaluering af bestemte områder. Jeg er enig i, at der ligger en lang stribe af evalueringer på rigtig mange områder allerede, men vi mangler, som hr. Stinus Lindgreen også har sagt flere gange, et samlet overblik, og vi mangler en samlet konklusion på, hvordan vi skal lære af det her til fremtidige pandemier. Dermed tak for ordet.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil bare anerkende og takke for Danmarksdemokraternes ordførers tale og sige, at vi i Liberal Alliance jo også har det samme ønske om en stor og bred evaluering. Min tilgang var bare, at det måske var lidt mere spiseligt for regeringen og andre partier, hvis vi delte det op i små bidder, og det er sådan set det, der er baggrunden for, at forslaget ser ud, som det gør.

Så vil jeg sige, at lige præcis det med den her målgruppe er noget, som ligger mig meget på sinde, og som vi kan se der vitterlig er udfordringer forbundet med. Men jeg er også åben over for, at vi taler videre om det i udvalget, så tak for støtten.

Ordføreren.

Jamen jeg siger tak for kommentaren, og jeg tror dybest set, vi er vældig, vældig enige i forhold til hensigten med det her. Derfor ser jeg også bare frem til, at vi under udvalgsbehandlingen kan have en drøftelse af, hvordan vi får skabt det bedst mulige resultat. Tak.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til Liberal Alliances ordfører for at fremsætte forslaget her. Det er klart, at covid-19 havde kæmpestore konsekvenser for vores samfund og for rigtig mange mennesker. Håndteringen af covid-19 var selvfølgelig meget præget af uvidenhed om, hvad det var, vi stod over for, og derfor kunne man jo heller ikke i en sådan situation agere fuldstændig rationelt og altid ramme lige inden for skiven. Men noget af det, som i hvert fald undrede mig i den periode og specielt efterfølgende, efter at man havde fået vished for, at der var uenighed mellem sundhedsmyndighederne og regeringen, og vi kunne se, at regeringen tog kraftigt over, var, at man på den måde overrulede sundhedsmyndighederne. Det var sådan noget, som jeg i hvert fald havde lidt vanskeligt ved at forstå.

Der var jo masser af ting, som gjorde, at folk følte sig ensomme og isoleret, og som selvfølgelig også påvirkede det i negativ retning. Vi ved jo, at kirkerne var lukket ned i perioder, at plejehjemmene var lukket ned for besøg af pårørende, at det samme gjaldt bostederne, og at skolerne blev lukket ned. Der er masser af ting, som kan være egnet til evaluering og give anledning til læring i forhold til fremtidige situationer.

Jeg synes, det ville være på sin plads, at man stemte for det her forslag. Det agter vi at gøre i Det Konservative Folkeparti. Jeg kunne måske godt have ønsket mig, at det var lidt mere udspecificeret, hvem der skulle forestå evalueringen, og at der også var lidt finansiering med. Men samlet set synes vi, at det ville være hensigtsmæssigt at få lavet en yderligere evaluering af de ting, som Liberal Alliance påpeger, så det bliver et ja tak herfra.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand, og tak til Liberal Alliance for at tage dette vigtige spørgsmål op i salen. Det er helt afgørende, at vi tager ved lære af coronahåndteringen både i Danmark og internationalt. Der har været lighedspunkter og forskelle i tilgangene landene imellem, så hvad har vi egentlig lært om, hvad der virker? Kun ved at se på erfaringerne globalt kan vi stå bedre rustet til næste gang, vi måtte stå i en tilsvarende situation.

Det er næppe en overraskelse for nogen, at corona fyldte utrolig meget i min tid i sidste samling, og de af jer, der var valgt på det tidspunkt og tog del i beslutningerne dengang, husker ganske givet også, hvordan ingen, især de første måneder, havde det fulde overblik over, hvad vi stod med, og hvad der var den rigtige håndtering. Det var en ny situation for alle involverede. Jeg husker også et af de første interviews, jeg gav om emnet, hvor jeg blev spurgt, om jeg var sikker på, at det, vi gjorde, var det rigtige. Jeg svarede noget i stil med, at vi selvfølgelig lyttede til myndighederne, men at det på det her tidspunkt var helt umuligt at sige og svare entydigt på det, og at det først ville være muligt på den anden side af epidemien, når man kunne danne sig det fulde overblik over forløbet i Danmark og i andre lande.

Når jeg kigger tilbage, er jeg overordnet set rigtig stolt af den håndtering af epidemien, som vi besluttede bredt herinde i Folketinget. Vi har klaret os rigtig godt på alle væsentlige parametre. Det betyder ikke, at alt har været håndteret perfekt og til topkarakterer. Selvfølgelig gør det ikke det, der er sket fejl, og der er ting, man ville gøre anderledes i dag. Der er desværre også stadig en stor splittelse i dele af befolkningen, som er usund for sammenhængskraften i vores samfund, og som vi skal tage meget alvorligt. Her har retorikken fra nogles side under epidemien været meget problematisk.

Det har hele vejen igennem været min tilgang, at vi skulle evaluere forløbet bagefter. Jeg har bl.a. selv udtalt, at hvis jeg skulle pege på én ting, jeg ville gøre anderledes, så var det den anden skolenedlukning. Her havde vi mere viden og en referencegruppe, der havde kortlagt og rangeret de forskellige mulige tiltag, og jeg mener også stadig, at man skulle have gjort meget mere ud af at bruge anbefalinger, inden man skred til påbud.

Undervejs i epidemien, tilbage i juni 2020, besluttede et flertal uden om den daværende regering at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle evaluere den første del af håndteringen af corona. Det er den såkaldte Grønnegårdrapport, der er blevet omtalt heroppefra et par gange, og dens konklusioner blev bl.a. brugt, da vi skulle opdatere epidemiloven i 2021. Dengang var den daværende regerings argument for ikke at være med til at støtte evalueringen, at det var for tidligt at gøre det under epidemien, og at den skulle foretages på et senere tidspunkt. Man kan argumentere for, at hvis man skal have det fulde overblik, skal man stå på den anden side af det, man vil kigge på. Det er klart, og i mine øjne kunne det jo passende være på dette tidspunkt. For vi er nødt til at evaluere indsatsen i Danmark grundigt.

I forslaget fra Liberal Alliance er fokus særlig på konsekvenserne for børn og unge. Det er et rigtig vigtigt område, og vi bakker også op om at få det undersøgt. Jeg må dog også sige, at det ærgrer mig lidt, at man ikke har lagt op til en langt bredere evaluering, for jeg mener, at vi er nødt til at hæve blikket og se på den samlede indsats – se på ligheder og forskelle imellem lande, på effekten på hospitalsindlæggelser og dødsfald og på konsekvenserne for samfund og borgere. Jeg kan dog også læse, at undersøgelsen af indsatsen mod covid-19 som minimum bør indeholde de oplistede punkter, som der står i forslaget. Det kunne man jo vælge at tolke bredt, så man faktisk kunne få nogle flere ting med i evalueringen.

Så i Radikale Venstre støtter vi forslaget fra Liberal Alliance, men vi så gerne, at vi fik lavet en langt bredere evaluering af indsatsen mod covid-19 i Danmark. Her til slut har jeg også lovet at hilse fra Enhedslisten, der desværre ikke kunne være her, og sige, at de også støtter forslaget, men at de også havde ønsket en bredere evaluering. Mange tak for ordet.

Fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Som jeg sagde til ordføreren for Danmarksdemokraterne, vil jeg også sige til ordføreren for Radikale Venstre, at det også var vores intention at få lavet en meget omfattende og stor undersøgelse af hele det her forløb, som vi har været igennem. Men igen vil jeg sige, at vi forsøgte at dele det op i noget, der var mere spiseligt end det helt store på en gang. Men jeg er åben for, at vi diskuterer videre i udvalget og ser, om vi kan finde et eller andet fælles fodslag i forhold til at gøre det endnu bredere.

I samme nu vil jeg også sige tak til Det Konservative Folkepartis ordfører for støtten.

Ordføreren.

Tak. Det er jeg da glad for at høre, og vi må fortsætte drøftelserne i udvalget. Det var uklart for mig, om modviljen mod denne evaluering fra regeringspartierne alene skyldtes fokus, og at man mente, at man vidste nok om præcis det her, eller om det var evalueringen generelt. Det må vi jo så få prøvet i salen på et senere tidspunkt eller også bare spørge i udvalget. Mit matematiske talent siger mig, at flertallet er nogenlunde det samme.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Så er det en ny ordfører på talerstolen. Det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Tak til Liberal Alliance. Det foreslås, at der laves en evaluering af, hvilke konsekvenser den danske indsats mod covid-19 har haft både for unges trivsel og for beboere på landets bosteder. Det er jo nogle af de grupper, som vi har talt om har været ekstra hårdt ramt af nedlukningerne.

Der har da også været lavet forskellige undersøgelser af dette allerede. F.eks. har Sundhedsstyrelsen selv peget på, at nedlukninger af skoler og institutioner sandsynligvis ikke er effektivt som enkeltstående tiltag til forebyggelse af smittespredning. Som andre ordførere også har været inde på, kan skolelukninger have store konsekvenser for børnene og de unges mentale sundhed, trivsel og indlæring.

Selv om der allerede er lavet undersøgelser, er vi i Dansk Folkeparti ikke afvisende over for en mere tilbundsgående evaluering af konsekvenserne af den danske covid-19-håndtering, og hvad den har haft af konsekvenser for børn, unge og udsatte. En sådan evaluering kan jo eksempelvis samle den eksisterende viden og bygge videre oven på den. Det burde egentlig være forholdsvis ukontroversielt og ligetil.

Det er vigtigt at være bevidst om, hvilke konsekvenser de valg, vi træffer, har, når en ny pandemi rammer os. Og den kommer; det er så sikkert som amen i kirken. Det er kun sådan, vi kan sikre, at kuren ikke er værre end sygdommen. Vi skal turde reflektere og lære af de fejl, vi begår, og der blev altså lavet fejl i coronahåndteringen – selvfølgelig, det var jo meget nyt. Og så er der jo selvfølgelig det med, om nedlukningen af de danske skoler var den rigtige beslutning. Det kan vi se i dag at det ikke var.

Så vi skal have undersøgt tingene til bunds, så vi er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger, næste gang epidemien rammer. På den baggrund kan vi støtte forslaget. Tak for ordet.

Selv tak, og tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige, som altid plejer at stå klar.

Det skal jeg undskylde, formand. Jeg havde faktisk støttet det her forslag endnu mere, hvis vi bare havde holdt os til overskriften og ikke lavet den der lille passus med, at det kun gjaldt for unge og udsatte.

For i Nye Borgerlige mener vi, at man virkelig har brug for at få undersøgt det her og evalueret hele indsatsen under covid, corona, på alle fronter. For virkeligheden er, at der både under selve epidemien og efterfølgende med den nye regering er blevet solgt den her historie med, at vi reddede Danmark: Vi gjorde alt det rigtige, vi reddede Danmark, og uden mig var alle døde. Så viser det sig, at det ikke var alle, der døde, og så begyndte videnskaben også at fortælle, at de nok alligevel ikke alle sammen var døde, og så bliver det lige pludselig et diagram med to felter, altså hvad det, vi gjorde, kostede, og hvad det ville have kostet, hvis vi ikke havde gjort det. Det er jo egentlig det, jeg hører Liberal Alliance nu beder om, altså ingen løftede pegefingre ad tossede beslutninger under corona.

Vi har jo hørt alle historierne om, at vi stod i en ukendt tid, og at det var godt for beskæftigelsen og økonomien. Det er fortid. Beslutningerne er taget, konsekvenserne af beslutningerne er udført, og det, man fra Liberal Alliances side nu egentlig gerne vil, er dybest set bare at spørge: Hvad kostede det så? Hvad kostede grisen, når vi tog de beslutninger, vi gjorde? Det burde Folketinget jo bakke op om i stor stil, og regeringen burde jo kaste sig ud i at bevise, at lige nøjagtig alt, hvert eneste ord, de sagde under hele coronaepidemien, var den skinbarlige sandhed og fakta, og at det ikke kunne gøres på andre måder. Jeg hører nu heroppe fra talerstolen en masse halvkvædede fortællinger om, at man gjorde det rigtig godt, og at man også har evalueret lidt på det, og en ordfører, der står heroppe og påstår, at man har evalueret det, bliver spurgt ind til, hvad det så betyder på det her område, så ved man det ikke lige. Og hvad det så betyder på det andet område, ved man heller ikke lige, men det er faktisk blevet undersøgt til bunds, og man har faktisk ikke rigtig lyst til at rode mere i det her.

Så tænker jeg som ordfører for Nye Borgerlige, at det jo godt kunne være, at Nye Borgerlige havde ret, da der blev råbt meget højt op, og der kommer nu her efter mig en ordfører uden for grupperne, som råbte rigtig højt op, og som nærmest blev udskammet undervejs. For at være så tåbelig at italesætte, at det rent faktisk ikke var sikkert, at det, man gjorde, var den bedste løsning, kunne man faktisk ikke tillade sig. Nu er vi på den anden side, så nu er det svært at udskamme nogen længere, når man egentlig bare beder om at få en videnskabelig tilgang til det. Vi har lavet et forsøg, og forsøg skal evalueres efterfølgende, og vi mangler evalueringen.

For problemet er, at der, hvis vi ikke evaluerer, står der næste gang en eller anden og kigger i meningsmålingerne og tænker, hvad man den her gang skal finde på af forsøg, der er gode i meningsmålingerne, men som måske ikke er faktuelt begrundet, og det kan vi ikke leve med. En pandemi er forhåbentlig ikke noget, vi oplever igen i vores levetid, men hvis vi gør det, skal vi have suget al læring ud af den, vi nu er gået igennem, så man næste gang træffer faktuelt dygtige valg ud fra evidens og evalueringer. Det kan jo være, at man træffer nøjagtig de samme beslutninger. Det kan jeg ikke sige, for der er ikke foretaget en evaluering.

Så Nye Borgerlige kommer naturligvis til at støtte op om det her forslag om en evaluering, også selv om vi bare har set overskriften. Det har været rigeligt for os. Lad os få evalueret det hele, lad os få alle sten vendt, og glem det der med, hvem der var sejrsherre, og hvem der reddede alle danskere. Det er ligegyldigt nu. Nu er læringens tid kommet, og nu er det vigtigt, hvordan vi bedst muligt redder Danmark, hvis vi risikerer at få en lignende situation i fremtiden. Det må vi håbe vi ikke får, men virkeligheden er, at vi også kommer til at dumme os næste gang, hvis vi ikke evaluerer på det, vi allerede har gjort. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Dermed tak til Nye Borgerlige. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Den politiske håndtering af coronasituationen vil gå over i dansk historie som en af de største politiske skandaler i nyere tid. Desværre sidder de ansvarlige stadig væk ved magten, og de holder belejligt hånden over hinanden, så et egentlig opgør med deres horrible handlinger må vi som borgere vente på.

Men vi må ikke glemme deres svigt, deres ord og deres handlinger. Den splid og splittelse, som magthaverne trumfede igennem, har sat dybe spor i befolkningen, og jeg vil gerne give et konkret eksempel på vanviddet: »Det må godt være mere besværligt at være uvaccineret«. Det var faktisk landets statsminister, der på en sådan måde legitimerede, at folk bebrejdede uvaccinerede, som ikke ønskede at tage en vaccine, og sagde, at de godt måtte få et lidt mere vanskeligt liv. Jeg har ikke ord for, hvor ussel jeg synes sådan en opdeling af befolkningen i min optik er, og lad mig bare straks slå fast, hvis der er nogen, der har trang til at forsøge sig igen, at jeg ikke er antivaxxer, og at jeg grundlæggende og generelt set mener, at vacciner har været en af verdenshistoriens største medicinske fremskridt, vi har haft.

Men her taler vi jo specifikt om en eksperimentel vaccine, som aldrig før havde været udrullet til befolkningen på den måde, en vaccine, som man ikke kendte bivirkningerne og langtidskonsekvenserne af, og en vaccine, som man ikke engang havde testet om rent faktisk stoppede smitten, inden den blev rullet ud. Det kunne måske forsvares, hvis man stod over for noget meget, meget farligt, men det var på ingen måde tilfældet, og det vidste de politiske magthavere og myndighederne også, da vi kom et stykke hen. For man vidste godt, at virusset ikke var farligt for størstedelen af befolkningen, man kendte udmærket godt til vaccinens begrænsninger, og man vidste udmærket godt, at den naturlige immunitet var bedre.

Så det var intet andet end ren politisk taktik, spin og strategi for at bevare kontrollen og opbakningen ved en fortsat unødvendig nedlukning og den kriseretorik, som fulgte med. Befolkningen blev ganske enkelt brugt som nyttige kegler i det politiske spil på Christiansborg, hvor man brugte corona som et nyttigt værktøj. Der kan også citeres en anden central aktør på tidspunktet, den måske mest brugte ekspert i medierne, virologen Allan Randrup, der i et øjebliks julestemning kom til at tale over sig og udtalte følgende, og jeg citerer:

»Overordnet set fik vi som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne primært var rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte, og ikke i så høj grad mod smitte«.

De vidste det godt. Og han fortsætter, og jeg citerer:

Problemet var så også bare, at det var svært at kommunikere det ud på det tidspunkt, hvor befolkningen var så begejstret for, at der nu kommer vaccinerne, så ville man jo få forskellige prædikater på sig, og det gør det selvfølgelig ikke så attraktivt at gå ud og sige, at de ikke virkede, som man sagde. Citat slut.

Så på den måde skete der en politisk styring og en politisering af vores myndigheder, som var meget, meget skadelig og meget, meget skammelig, for en periode. Det bedste eksempel er måske coronapasset, som desværre også er blevet lavet med støtte fra Liberal Alliance, som nu har det her fine forslag med, og Konservative og andre, et coronapas, som faktisk gik stik imod myndighedernes sundhedsanbefalinger. For der var data, som sagde, at den naturlige immunitet dækkede bedre og i længere tid. Alligevel gik man politisk ind og lavede et coronapas, som vanskeliggjorde det, at folk havde haft den naturlige immunitet, kontra det, at folk var vaccinerede.

Så vi skal kigge fremad – det er jeg enig i – og for at kigge fremad bliver vi nødt til at forstå, hvad det er, man har gjort, og hvad det er, man har gjort forkert, og det gælder i høj grad, når det kommer til børn og unge. Der var ingen empiri og ingen evidens, der kunne understøtte at sende eleverne hjem fra skolen. Man vidste godt på det tidspunkt, ved den anden og lange nedlukning, at smitte blandt børn ikke betød flere syge børn. Vi havde tal fra indlæggelser, og vi havde dødstal, som viste, at det her hovedsagelig var en virus, som ramte gamle og folk med underliggende kroniske sygdomme, men som reelt set, hvis du tager det fra 60 år og nedefter, ikke var farlig. Kåre Mølbak udtalte selv, at en influenza ville være mere farlig for børn end coronaen. Alligevel sendte man børn hjem med katastrofale følger – efter min opfattelse efter 20 år i den danske folkeskole – både i forhold til læring og trivsel. Det skal vi gøre bedre, og vi må aldrig lave de fejltagelser igen. Jeg er stolt over, at jeg kæmpede imod dengang, jeg er stolt over, at jeg stadig væk kæmper imod, og jeg kommer aldrig til at slippe at holde de ansvarlige magthavere ansvarlige for det svigt, de lavede over for vores børn. Tak.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, tak for talen, og tak for samarbejdet. Det er vist ingen hemmelighed, at vi ikke altid har været enige, men vi har altid sat pris på en god debat, og det kan ordføreren i hvert fald give.

Ordføreren sagde noget, som jeg er nødt til lige at respondere på. Ordføreren nævner, at coronapasset gik stik imod myndighedernes anbefalinger. Jeg antager, at ordføreren her henviser til dengang i slutningen af 2021, hvor man valgte at ændre gyldigheden for naturlig smitte ved at halvere den, kontra hvis du er vaccineret. Det mener jeg var der man ændrede på det; der var jo en debat. Og kan ordføreren bekræfte, at vi i Epidemiudvalget havde en diskussion om præcis det spørgsmål; og at formanden for Epidemiudvalget, dvs. undertegnede, sagde, at det ikke gav nogen mening – det her var vi nødt til at få belyst, for hvordan kunne man argumentere for det her? – og bad om at få et fagligt notat fra Sundhedsstyrelsen, før man kunne træffe en beslutning; og også at da vi fik så det faglige notat, manglede det afsnit, som var afgørende for den beslutning; og at det blev kritiseret, ikke kun af ordføreren på talerstolen, men faktisk også af andre medlemmer i Epidemiudvalget, herunder undertegnede?

Ordføreren.

Jeg har lært, at jeg ikke må referere, hvad andre siger i møder, men jeg kan bekræfte, at det i hvert fald var min opfattelse, at det gjorde formanden for Epidemiudvalget dengang. Men det gør det jo så også mere fatalt, at man tillod en mindretalsregering at indføre det. Der skulle man have sat foden ned og sagt: Holdt, der er ikke evidens for det her, til gengæld ved vi, at den naturlige immunitet dækker længere end vaccination, og derfor skal vi da ikke indrette ting, som sætter begrænsninger på folks frihed, og som går stik imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Så jeg er helt enig i, at man rejste det. Man var enig i min kritik, men så satte man sig ned, og så lukkede man øjnene, og så lod man regeringen gøre det.

Spørgeren.

Det er okay at referere det, eftersom jeg er citeret for at sige i Berlingske og flere andre medier, at det her var et problem, og at det ikke gav nogen mening. Men det, ordføreren glemmer, er, at da man indførte coronapasset, var det jo på et andet fagligt grundlag. Der havde man af gode grunde ikke langtidsdata for effekten, eftersom det var en ny vaccine.

Det, der var diskussionen, var, om man over tid skulle ændre på gyldigheden, i forhold til hvis du var smittet, hvis du var testet, eller hvis du var vaccineret. Det var debatten, og der er jeg enig med ordføreren i, at der manglede noget faglighed, og da den faglighed kom, traf man en anden beslutning. Men jeg synes, ordføreren karikerer, hvordan debatten var, hvordan processen var, og hvad det faglige grundlag for at indføre det til at begynde med var.

Ordføreren.

Processen var, at man kom fra regeringens side og ville indføre nogle regler for coronapas, som var stik imod det, som data fra sundhedsmyndighederne sagde. Så havde vi en debat i Epidemiudvalget, hvor man var enige om, at det dog var noget værre noget: Hvorfor indretter man det politisk imod det, som sundhedsmyndighederne siger? Og så satte man sig ned, og så gjorde man det, som politikerne ville, stik imod sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Jeg synes, det er den største erkendelse af, hvilket svigt de partier, som havde det parlamentariske grundlag, lavede over for befolkningen dengang. De kunne da have sat foden ned over for regeringen og sagt: Nej, når nu sundhedsmyndighedernes tal siger, at det her går stik imod, hvad vi burde gøre, så vil vi ikke være med til det. Men man accepterede det.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak for en god debat med mange fine indspark og tanker fra mine ordførerkolleger og fra ministeren. Jeg bed mærke i, at Venstres ordfører, Moderaternes ordfører og Socialdemokratiets ordfører mellem linjerne sagde, at vi måske skulle blive bedre til at samle op på de erfaringer, der var. Så kan man jo undre sig over, at de så stemmer imod det her ellers fremragende forslag. Jeg bed også mærke i, at Moderaternes ordfører ikke kunne vurdere, om det var en god idé at lukke skolerne ned, og det kunne måske være, fordi der mangler noget viden på området.

Min mor havde for vane at fortælle de samme historier igen og igen, og en af dem, jeg tit hørte, var den om hendes veninde, der altid gjorde sin løn op i grillkyllinger med pomfritter. Så i hendes ånd kommer der lige et par regnestykker her. For 120 mia. kr. kan man få tre storebæltsbroer i nutidspenge eller drive vores helikopterordning med fire lægehelikoptere i 582 år. Man kunne også købe 618 Rolls-Royce Boattail, der er verdens dyreste bil p.t., men så mange er der nok ikke af dem. Man kunne også vælge at købe 1.348.314.606 grillkyllinger med pomfritter fra Kylling & Pizza Ekspressen i Randers, men så er det altså også med en stor portion pomfritter til. Det er alligevel en del. Man kan altså få rigtig meget for 120 mia. kr. 120 mia. kr. var det, vi brugte på corona i årene 2020-2022, og så er der jo nok kommet lidt til efterfølgende i hjælpepakker, gavechecks, administration og alt det her.

Jeg siger ikke, at vi ikke skulle have brugt de penge – eller faktisk var der nok nogle af dem, som vi ikke havde behøvet at bruge, hvis det stod til os i Liberal Alliance, men den sang kender tilhørerne jo, så den vil jeg forskåne tilhørerne for. Men når nu man bruger så ufattelig mange penge, burde man så ikke lige stoppe op og kigge på, hvordan de her penge er blevet brugt, og ikke mindst, om det var fornuftigt? Vi kommer med garanti til at stå i en lignende situation igen. Forhåbentlig går der mange år. Det ønske tror jeg at vi alle deler uagtet politisk ståsted. Men det kommer.

Hvad har vi så lært? Hvad skal vi gøre anderledes? I mit tidligere job brugte jeg hvert år oceaner af tid på at skrive ansøgninger, evalueringer og afrapporteringer til Socialstyrelsen. Det var nemlig sådan, at for at kunne få 350.000 kr. i driftsstøtte fra staten var det et krav, at der også skulle evalueres på, om de midler nu også var blevet brugt i henhold til kriterierne. Nogle gange var nogle af de ting, vi satte i søen, ikke gået som forventet, og så skulle jeg naturligvis forklare, hvad der var gået galt, og hvad vi ville gøre anderledes næste gang. Men jeg skulle naturligvis også vise, hvad der var gået godt, og hvordan det havde hjulpet målgruppen, som i det tilfælde var foreninger og udsatte borgere.

Det giver rigtig god mening, at man ikke bare får penge af staten uden at skulle redegøre for, hvordan de er blevet brugt. Det forstår jeg godt, selv om det var irriterende med al den afrapportering i sin tid. Men hvad så, når det er staten, der bruger penge? Hvad så, når det er staten, der iværksætter initiativer, der har indflydelse på borgeres liv, ikke mindst vores børn og unge og mere eller mindre udsatte borgere på bosteder rundtom i Danmark? Burde staten så ikke også skulle evaluere på effekterne? Det mener jeg faktisk at vi skylder både vores børn, der ikke måtte komme i skole, vores unge mennesker, der heller ikke måtte komme i skole eller gå til fritidsaktiviteter, og alle vores sårbare og udsatte, men også virkelig seje borgere, der pludselig fandt sig selv spærret inde i deres boliger. Nogle af dem var ude af stand til at forstå, hvad der skete, og andre var bare uforstående, forvirrede og skræmte og isoleret fra deres familiemedlemmer og venner.

Bo er et af de her mennesker. Jeg kender Bos far ret godt. Han fortæller bl.a., at da coronaen ramte landet i marts 2020, blev beboere på plejehjem sat i isolation fra fysisk kontakt med deres medbeboere og deres pårørende. Senere blev et ugentligt besøg tilladt i særligt indrettede rum eller telte, men kun med et eller to særligt definerede nærmeste pårørende. Senere igen blev samme personer tilladt adgang via en terrassedør, hvis der fandtes det.

I forhold til smitteforebyggelse blev beboere på landets bosteder sat i samme bås som plejehjemsbeboere, så der blev tale om de samme foranstaltninger uden videre sociale og medicinske nuanceringer. Over en bred kam gav det uheldigvis ingen mening for de fleste udviklingshandicappede voksne, der typisk er meget yngre end beboere på et plejehjem. Få beboere har nærmest ikke nogen pårørende. Nogle siger, at det er omkring 20 pct. Men ellers har resten, altså ca. 80 pct., typisk et stort afhængighedsforhold til familie og pårørende. Det er et forhold, som det er meget, meget indgribende at bryde.

Som ugerne gik, kunne Bos forældre på FaceTime se, hvordan Bo gik mere og mere i opløsning. Da der omsider blev åbnet for det, tog de ham straks hjem, bort fra isolationen. I løbet af april-maj tog Folketingets partier flere genåbningsinitiativer, f.eks. om størrelsen på forsamlinger og tilskuerantal ved fodboldkampe, og de blev altså iværksat fra den ene dag til den anden. Også for plejehjemmene blev det besluttet langsomt at lukke mere op, og i kølvandet på dem bostederne.

Men her er det store men. Der var mange kommuner, der ikke turde forlade den restriktive praksis, førend der forelå retningslinjer fra Socialministeriet. Fra partiernes aftaler blev indgået, tog det typisk 5-6 uger for ministeriet at formulere en jura, der kunne sendes ud, og som kommunerne kunne handle på. Det varede altså langt hen i juni, og der var der allerede gang i studenterkørslerne. Det betød altså meget forlængede ophold for voksne udviklingshandicappede hos forældre og pårørende og urimelig langvarig isolation på bostederne.

Selve oplevelserne omkring corona kunne være vanskeligt for dem at kapere; der var ikke nogen hjælp at hente. Men hvad der var værre, var, at den møjsommeligt opbyggede selvstændiggørelse og nødvendige løsnen af forældre-barn-relationen blev smadret fuldstændig. Bos forældre oplevede det som at blive slået hjem i ludo, som Bos far udtrykker det. De måtte simpelt hen begynde forfra, og det er først nu, altså her i 2023, at Bo på 34 år har kunnet komme videre ud af sin regression. For de voksne udviklingshandicappede, der ingen nære pårørende har, eller som bor for sig selv ude i byen, har det været endnu voldsommere, og heller ikke her har der været psykologhjælp eller lignende at hente.

Senere i epidemien dukkede muligheden for vaccination op, og her var det en anden myndighed, der bestemte vaccinationsrækkefølgen. Her stod plejehjemsbeboerne samlet set blandt de først prioriterede, mens bostedsbeboerne så skulle håndteres efter aldersgrupper. Det var ganske ulogisk, så efter pres blev bostedsbeboerne omplaceret til vaccinationsgruppe fem. Tilbage stod de hjemmeboende og de enligt boende udviklingshandicappede, der ellers var prioriteret. De blev undervejs omplaceret og sat ind i de normale aldersgrupperinger. Det indebar, at 30-40-årige udviklingshandicappede først blev vaccineret i august 2021 efter måneders ekstra ængstelse, ofte ulykkeligt selvisoleret.

De her ting fremhæver Bos far selvfølgelig ud fra et ønske om, at det er de rigtige erfaringer, der drages af epidemien. Næste gang må de førnævnte forløb for guds skyld ikke tages som standardløsningen og som facitlisten, hverken under en nedlukning eller en genåbning eller med hensyn til vaccinationsrækkefølge.

Jeg og Liberal Alliance mener, at vi skylder danskerne en samlet evaluering, der kommer herfra. Det må være vores ansvar, når nu det er os, der har brugt pengene, og os, der har tvunget restriktionerne ned over borgerne. Jeg mener, at vi skylder danskerne at finde ud af, hvad der kunne være gjort bedre, hvad vi har lært, hvordan vi absolut ikke skal gøre næste gang, og hvilke erfaringer vi kan tage positivt med os herfra. Det er det ansvarlige at gøre. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg må nok sige, at jeg lige skulle læse det et par gange, men der står sådan her:

»På lange stræk har indsatsen mod covid-19 i Danmark været en succes ...«.

Wow! Er det virkelig Liberal Alliances holdning, at indsatsen mod covid-19 og den politiske håndtering og styring i Danmark på lange stræk har været en succes?

Ordføreren.

Tak. Som vi har talt om tidligere i dag, har vi jo stået i en situation, hvor ingen af os vidste, hvad vi skulle gøre. Vi stemte for nogle af tingene i starten, og hen ad vejen blev vi jo også mere opmærksomme på, at der var ting, der kunne gøres anderledes. Men overordnet set er vi kommet godt ud af den her krise. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal kigge på, hvad vi kan gøre bedre næste gang, og det mener jeg faktisk er vigtigt at vi får kigget på, så vi kan bruge de erfaringer, vi har gjort os, positivt, næste gang vi kommer til at stå i den her situation.

Spørgeren.

Hold da op, der er godt nok sket meget for Liberal Alliance, fordi man gerne vil gå efter statsministerposten. Vi har en statsminister, der var magtfuldkommen, som tonsede hen over befolkningen med alt fra en minkskandale til en unødvendig nedlukning af skolerne, dårlige krav om masker og alt muligt andet. Ordføreren siger selv, at vi har brugt 120 mia. kr. på det her. Elever har oplevet mindre trivsel og fået dårligere læring. Der er blevet foretaget unødvendige nedlukninger af kulturområder, udendørs idræt og alt muligt andet. Der har været detailregler og forsamlingsforbud. Det har resulteret i tab af tillid og tab af frihed for befolkningen, og så står Liberal Alliances ordfører nu og siger: Det har sådan set grundlæggende været helt fint.

Ordføreren.

Altså, Liberal Alliance siger, at vi overordnet set er kommet godt igennem det. Jeg er enig med ordføreren i, at der er flere områder, hvor vi kunne have gjort tingene anderledes, og det mener vi jo stadig væk. Men i dag synes jeg, vi skal fokusere på, hvad vi skal lære i forhold til trivslen for de unge og mennesker på bosteder. Det er det, det her handler om – det handler ikke om ting, vi i det store billede kunne have gjort anderledes. Det håber jeg vi kommer til at kigge på senere, men i dag handler det udelukkende om de her mennesker.

Så er det hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Ordførerens afsluttende kommentar leder meget fint hen til mit spørgsmål. Nu var det af gode grunde ikke ordføreren, der håndterede corona herinde i Folketingssalen. Det var ordførerens kollega hr. Henrik Dahl, som jeg har haft et rigtig fint samarbejde med, bl.a. i udvalget, og der handlede det netop også om at kigge bredt ud i verden og se, hvad andre lande gør, og have det her brede syn på, at det her jo er en pandemi; det er ikke noget, der kun sker i Danmark, det er noget, der sker i verden. Det har store konsekvenser, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorfor man har valgt dette specifikke område ud. Hvis man gerne vil forstå hele håndteringen og blive klogere til næste gang, hvorfor har man så valgt at fokusere på ét element og ikke på den samlede evaluering?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som er relevant, og som jeg i øvrigt også mener jeg har svaret på flere gange i dag. Det handler simpelt hen om det berømte ordsprog med en elefant og en bid ad gangen. Det er det, det for mig at se handler om. Vi skal starte et sted. Jeg ser også helst, at vi får lavet en helt generel evaluering af hele forløbet og specielt nu, når vi er på bagkant, for som jeg også nævnte tidligere, er der mange af de her undersøgelser, som er rigtig gode, men som er lavet undervejs, og som har med trivsel at gøre, men alligevel handler om nogle andre ting i forhold til trivsel.

Grunden til, at det er det her specifikke forslag, er, at det er mig magtpåliggende, at vi får taget hånd om den dårlige trivsel, vi ser ude blandt vores børn og unge og ikke mindst blandt borgerne på bostederne. Det er simpelt hen, fordi det er noget, der optager mig. Igen vil jeg sige, at det måske var smartere at tage det i små bidder, men jeg kan jo høre, at der er andre, der hellere ser, at vi laver et stort forkromet overblik, og den er jeg også med på.

Spørgeren.

Så må vi jo prøve at tage drøftelsen videre i udvalget og se, hvor vi kan lande det henne, og se, om det er det, der gør, at der er flere partier, der kan være med. For hvis det er, fordi det er for småt, er det da ikke det, der skal skille os ad. Men jeg glæder mig til samarbejdet i udvalget.

Ordføreren.

Tak, og i lige måde.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har bare lyst til at gentage, hvad jeg også sagde fra talerstolen, nemlig at jeg sætter utrolig meget pris på ordførerens forslag i forhold til at se på børn og unges trivsel eller mangel på samme. Det er et vigtigt emne, også set i forhold til corona. Samtidig er der lavet rigtig mange undersøgelser, som jo i virkeligheden taler ind i det. Mange af de problemstillinger, som bliver nævnt der, er jo problemstillinger, som vi også har drøftet løbende, også i det tidligere udvalg, og jeg har selv været med til på samme tid at indkalde til samråd sammen med ordførerens parti og Radikale Venstre. Jeg har sammen med Venstre og Dansk Folkeparti været med til at løfte indsatsområder i forhold til mistrivsel blandt ældre.

Så på kryds og tværs har vi jo i virkeligheden i Folketinget netop prøvet at løfte nogle af de her trivselsudfordringer undervejs. Giver det ikke mening, at vi nu bruger energien på at fokusere på, hvordan vi så kan løse problemet med børn og unges mistrivsel i stedet for at dvæle ved noget, som vi jo trods alt ikke kan ændre på nu?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for det arbejde, der også er blevet gjort både af ordførerens parti og andre partier undervejs i forløbet. Vi kan jo heller ikke bare læne os tilbage og se på, hvad der skete, så det er også prisværdigt, at man har taget tyren ved hornene undervejs.

I forhold til om det giver mening også at kigge fremad, vil jeg sige, at jeg også helst vil kigge fremad. Det er der ikke nogen tvivl om, for det er jo den vej, det går. Men jeg synes også, at vi har en forpligtelse til at tage ved lære af fortiden. Jeg har lyst til at komme med sådan et smart citat fra Søren Kierkegaard, men jeg kan alligevel ikke gøre det ordentligt, så jeg lader være. Men jeg tror godt, I ved, hvad det er for et, jeg hentyder til. Men det er faktisk det, jeg tænker, for vi er nødt til at bruge de erfaringer, vi har. Jeg anerkender, at der ligger en masse undersøgelser, men kunne vi så ikke til næste gang lave et samlet beredskab til dem, der skal tage over efter os?

Spørgeren.

Altså, hvis det er en mulighed, skal man selvfølgelig gøre det. Jeg tvivler på, at vi ved, hvad vi står over for næste gang, og derfor kan beredskabet jo i virkeligheden ende med at komme til kort. Rigtig mange mennesker har beskæftiget sig med det. Jeg tror, det er den mest gennemanalyserede krise overhovedet i nyere tid, vi her har med at gøre, og jeg synes jo i virkeligheden, at ordførerens tale her også viser, at ordføreren selv har rigtig god føling med, hvor det var, det her gjorde for ondt. Sådan nogle oplevelser har jeg også selv, og det tror jeg generelt der er rigtig mange mennesker der har. Men udfordringen lige nu bliver jo at se på, hvordan vi så kommer videre herfra, og så prøve at sætte ind i forhold til mistrivsel, uanset om det er ældre, om det er børn, eller om det er i skolerne. Det synes jeg godt man kan sætte på dagsordenen i forhold til det videre arbejde.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er meget enig. Selvfølgelig må vi jo ikke give op nu, og vi skal kigge på den udfordring, vi står over for nu, for den er heftig. Det er der ikke nogen tvivl om. Jeg har simpelt hen glemt, om der var et spørgsmål. Men ja, vi skal også kigge fremad, og vi skal også gøre, hvad vi kan, for at gøre noget i forhold til de unge mennesker. Jo, nu kan jeg huske det. Jeg havde en pointe i forhold til bostederne. Bos far gør jo netop opmærksom på nogle udfordringer, som han oplever, og som han er bange for der ikke er blevet taget ved lære af, fordi vi måske ikke har talt med de rigtige mennesker i forhold til at lave de her evalueringer.

Dermed tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Epidemiudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.