Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med omvendt fodlænke, som skal beskytte ofre for partnervold og stalking.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne vil gerne have ordet for en begrundelse. Velkommen.

Jeg havde faktisk ikke planer om at gå herop på talerstolen først, men jeg bliver nødt til at sige, at vi har begået en lille fejl i det her forslag. Vi har godt nok skrevet, hvad forslaget koster, men vi har ikke skrevet, hvordan det skal finansieres. Det er jo en lille smule uheldigt, så det mener jeg faktisk er en oplysning, man skal have, inden man går i gang med at behandle det her forslag.

Vi har konkret foreslået, at de penge, som det koster at indføre de her fodlænker, skal tages fra reserverne på finansloven – bare så I har det med jer, når I nu skal debattere forslaget. Jeg tænker, at vi tager debatten, og så kan jeg altid samle op på bemærkningerne bagefter. Tak.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for ordet. Og også tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF for at have fremsat det her beslutningsforslag og for at sætte fokus på et meget vigtigt emne. Partnervold og stalking er som andre personfarlige forbrydelser noget, vi skal tage meget alvorligt og også handle på for at beskytte ofrene. Der er tale om forbrydelser, der rummer en dybt grænseoverskridende og uacceptabel adfærd, som også er en voldsom belastning for dem, der udsættes for den. Det samme gælder gentagne overtrædelser af tilhold. Det er helt uacceptabelt, når de samme personer igen og igen opsøger og chikanerer den, som tilholdet er givet for at beskytte, tilsyneladende helt uden frygt for konsekvenser.

Derfor står det også højt på regeringens dagsorden, at vi sætter hurtigt og konsekvent ind over for dem, der udsætter andre for f.eks. partnervold og stalking. Samtidig skal vi sørge for, at vi beskytter ofrene mod uønsket kontakt fra gerningspersonerne.

Derfor er det også med stor interesse, at jeg har læst om den norske ordning, hvor man bruger omvendt fodlænke til at beskytte ofre for partnervold og stalking. Her kan retten som supplement til f.eks. et tilhold pålægge den dømte at undergive sig elektronisk kontrol ved hjælp af en gps-fodlænke, hvis det skønnes nødvendigt, for at forbuddet overholdes. Kontrollen indebærer, at den dømte ikke må færdes i et geografisk afgrænset område, f.eks. i nærheden af den forurettedes bopæl. Hvis den dømte bevæger sig ind i området, vil der gå en alarm hos politiet, der herefter kan rykke ud til stedet.

Den norske evaluering blev evalueret i 2020, og erfaringerne viser bl.a., at den elektroniske kontrol i form af en omvendt fodlænke har en afskrækkende effekt over for både potentielle voldsudøvere og personer, der er idømt en omvendt fodlænke. Derudover opleves ordningen som et godt beskyttelsestiltag for ofrene, som øger deres livskvalitet og handlerum.

Erfaringerne fra Norge er uden tvivl lovende, og jeg er positivt stemt over for at se nærmere på, om det er muligt at indføre en lignende ordning i Danmark. Ordningen baserer sig på en rigtig grundtanke, nemlig at det må være den, der begår f.eks. stalking, som må bære byrden, for at beskytte offeret mod den uønskede kontakt. Det er ikke rimeligt, at det er offeret, der skal leve i utryghed i sit nærområde og få sin frihed begrænset. Det er ikke offeret, der skal tage forholdsregler ved at undgå at færdes bestemte steder eller skifte til hemmelig adresse.

Men inden vi på baggrund af de norske erfaringer uden videre træffer beslutning om at indføre en forsøgsordning i Danmark, er vi nødt til at stå på et mere solidt grundlag. Indførelsen af en forsøgsordning med omvendt fodlænke kræver nemlig et grundigt forarbejde. Vi kan derfor realistisk set ikke stå klar med en forsøgsordning inden udgangen af i år, hvilket er det, der lægges op til i beslutningsforslaget. Kigger vi f.eks. mod Norge, tog det flere år at komme i gang med en forsøgsordning, fordi der var udfordringer med teknologien. Og selv om Norge nu i en årrække har haft en fast ordning, viser erfaringerne, at der fortsat kan være visse udfordringer med teknologien. Det drejer sig bl.a. om, at der kan gå mange falske alarmer til politiet, f.eks. fordi fodlænken løber tør for strøm, eller fordi den dømte opholder sig et sted uden gps-dækning.

Hvis vi går for hurtigt og uforberedt til værks, kan jeg være bekymret for, at vi kommer til at stå med en ordning, som myndighederne ikke er gearet til at håndtere, eller som giver ofrene en falsk følelse af tryghed, fordi teknikken fejler. Derfor er vi nødt til at være grundige. Og når det kommer til it-understøttelse af en forsøgsordning, er det desværre ingen hemmelighed, at vi står med et politi, der er gevaldig presset på it-området. Det lægger begrænsninger på, hvad politiet kan iværksætte af nye projekter og tiltag, der kræver it-understøttelse. Det er vi selvfølgelig nødt til at tage højde for.

Der er således i min optik en række forhold, vi skal have afklaret, inden vi træffer en beslutning. Det drejer sig bl.a. om forhold af it-teknisk, juridisk og økonomisk karakter. Derfor er det endnu for tidligt at sige, om det vil være muligt at indføre en model som den norske i Danmark, og hvad tidshorisonten i givet fald vil være.

Af den årsag og samlet set kan regeringen derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Men at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, må ikke forstås sådan, at regeringen nu har afvist idéen om omvendte fodlænker – tværtimod. Regeringen er positivt stemt over for idéen, og mine embedsmænd er derfor allerede i gang med de indledende undersøgelser af, om det vil være muligt at indføre en lignende model i Danmark.

Foruden den konkrete undersøgelse vil jeg også nævne, at det fremgår af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december sidste år, at regeringen vil sætte ind over for utryghedsskabende adfærd ved bl.a. at se på muligheden for at øge brugen af tilhold. I den forbindelse kommer regeringen til at se nærmere på, hvad der generelt kan gøres for at styrke indsatsen på tilholdsområdet, f.eks. om der er brug for at give myndighederne nye værktøjer som led i indsatsen.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne for at komme med et meget, meget vigtigt bidrag til, hvordan vi kan styrke indsatsen mod de personer, der gentagne gange overtræder et tilhold eller begår stalking. Vi skal som samfund stå på ofrenes side, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at give de forurettede en følelse af tryghed og retfærdighed. Jeg ser frem til at få resultatet af undersøgelsen, så vi får en afklaring af, hvilke handlemuligheder vi har. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren så åbent tilkendegiver, at det her faktisk er en god idé, og også rent faktisk undersøger det. Men jeg er selvfølgelig en lille smule trist over, at vi ikke bare kan gå i gang, når man nu har en ordning i Norge, som også er ret billig, og som giver ofrene hverdagen tilbage. Det synes jeg jo et eller andet sted er virkelig, virkelig vigtigt. Men kan ministeren så sige noget om tidsperspektivet, i forhold til hvornår undersøgelserne vil være færdige, og hvornår vi ligesom kan tage næste skridt?

Ministeren.

Bare for at sige det klart vil jeg som det første sige, at jeg har meget respekt for det forslag, som SF har fremsat. Jeg forstår også godt, at man kan sidde tilbage og være trist, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt kalder det. Det er også en ærgerlig og udfordrende situation, vi står med, med it-udfordringer i politiet, herunder selvfølgelig også behov for afklaringer, både juridiske og økonomiske, og overvejelser for at kunne indføre en sådan ordning.

Jeg har ikke et nærmere tidsperspektiv andet end at sige, at så hurtigt vi har en afklaring, så hurtigt vil vi også trække af på at træffe en beslutning og selvfølgelig indkalde relevante partier til drøftelser af det. Jeg vil endnu en gang understrege, at regeringens afvisning af det konkrete beslutningsforslag i dag ikke skal tolkes eller høres som en afvisning af den grundlæggende rigtige og gode idé med en omvendt fodlænke i Danmark.

Spørgeren? Spørgeren afstår. Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det var egentlig lidt i forlængelse af det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde. Der er ingen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti også synes, det her er et fremragende forslag, faktisk så fremragende, at jeg opfordrede til, at vi fremsatte det selv, indtil vi fandt ud af, at det havde SF fremsat.

Men jeg undrer mig bare lidt, når vi har en nordisk nabo med et samfund, der ligner vores så meget, og man har en løsning, for det burde jo nærmest være en plug and play-løsning. Derfor undrer det her med, at det virker en lille smule fodslæbende, mig meget, altså at man skal have det undersøgt, og at man skal det ene og det andet, når de egentlig har en løsning i et land, der ligner Danmark helt utrolig meget. Så kan ministeren ikke sætte nogle flere ord på, hvad det er? For vi er i hvert fald i Dansk Folkeparti også meget optaget af, at det her forslag jo netop, hvad skal man sige, sikrer, at offeret ikke har nogen ekstra byrder, men at det er stalkeren, den kriminelle, der har de ekstra byrder. Det synes vi jo er den helt rigtige vej at gå.

Ministeren.

Som det første vil jeg sige, at jeg er glad for, at vi er enige om, at det her egentlig lyder til at være en rigtig, rigtig god idé. Derfor vil jeg gerne endnu en gang understrege over for den udbredte skare af borgere i Danmark, der måtte sidde og følge med derhjemme, at regeringens afvisning af det her beslutningsforslag ikke er en afvisning af at indføre omvendt fodlænke i Danmark. Men der er nogle forhold, vi er nødt til at have klarhed over, og det, at vi skal have klarhed over det, skal ikke tolkes, som at vi er fodslæbende. Vi er bl.a. nødt til at have klarhed over, hvad det er for en it-understøttelse, der kræves, og også om der er tekniske udfordringer med at sikre, at teknologien er sikker nok til at værne ofre mod uønsket kontakt. Det skal samtidig ses i sammenhæng med, at vi – desværre – har betydelige it-efterslæb og it-udfordringer i politiet på nuværende tidspunkt, og det er de ting, vi skal have samstemt og koordineret, og vi skal have dannet os et overblik over, hvad der derfor så kræves for også at kunne implementere en lignende ordning i Danmark.

Fru Mette Thiesen.

Ja, det hørte jeg godt ministeren sige, og selvfølgelig skal der tages højde for de her forskellige ting. Jeg undrer mig bare, fordi det her jo er en gps-løsning. Jeg tænker, at det ikke nødvendigvis burde være det mest avancerede, især ikke når vores nordiske naboer har indført det. Men jeg håber sådan set, når ministeren siger, at ministeren gerne vil undersøge det, og det er jeg rigtig glad for, at man så også lige taler med dem i Norge og lige hører, hvordan de har skruet det sammen. For det, der jo tit er problemet i Danmark, er, at man desværre har en tendens til, at alting skal være en opfindelse af den dybe tallerken. Og hvis der er nogen, der har opfundet det først, kan vi lige så godt bruge det.

Ministeren.

Vi skal absolut ikke sætte os ned og opfinde den dybe tallerken igen, hvis andre har gjort det. Og jeg er meget enig med fru Mette Thiesen i, at skulle de undersøgelser, som vi allerede har sat i gang i Justitsministeriet, vise, at vi i Danmark kan implementere den her ordning inden for et kort tidsrum, vil vi naturligvis gøre det. Der er også bare nogle forskellige risikomomenter lige nu, som vi er nødt til at tage højde for, og det er bl.a. de samlede it-udfordringer, der er i politiet.

Næste korte bemærkning er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil egentlig kvittere for en god tale. Jeg håber, at mit spørgsmål gør, at I måske kan gøre det lidt mere konkret, for både justitsministeren og statsministeren har jo sagt, at det ikke må være praktikken, som dikterer retspolitikken. Derfor kunne en mulighed jo være, at vi i fællesskab formulerede en beretningstekst, hvor vi både sagde, at det her vil vi ikke bare arbejde for, vi vil rent faktisk have det her til at blive foldet ud som en forsøgsordning, og hvor vi sætter en deadline for, hvornår vi ønsker det foldet ud. Det kunne eksempelvis være i den næste politiaftale. Er Socialdemokratiet villig til at få det ind i sådan en beretningstekst?

Ministeren.

Jeg er meget enig med fru Mai Mercado i – og jeg tror, det skal understreges så ofte, som man kan – at det ikke skal være de driftsmæssige eller de praktiske problemer, der skal definere retspolitikken. Men – og der er jo herved et vigtigt men – nogle gange kan praktikken jo også sætte visse begrænsninger. Men jeg er bestemt ikke afvisende over for at gå sammen om at se, om man kan blive enig om en beretningstekst, hvis det er, at forslagsstiller også er indstillet på det. For igen vil jeg sige, som jeg også gjorde i min tale i forbindelse med behandlingen af det her beslutningsforslag – og det er i det hele taget vores holdning – at hvis det er muligt at implementere det i Danmark, enten inden for en kort eller en mere langsigtet tidsfrist, og det tyder på, at vi kan bruge det, skal vi da også klart gøre det.

Spørgeren.

Den tilkendegivelse er jeg i udgangspunktet rigtig glad for, og så håber jeg også, at vi kan få den derhen, hvor den bliver konkretiseret. For det her er et rigtig godt forslag, som SF har lavet, og jeg ville personligt synes, at det ville være rigtig ærgerligt, hvis det falder på grundlag af sådan noget som praktik og for kort tidshorisont og det, som man plejer at bruge som alle mulige afvisningsmanøvrer. Så jeg vil egentlig bare her til sidst sige, at nu vil vi prøve det af og se, om ikke vi kan blive meget konkrete, i forhold til hvornår vi så kan få rullet sådan en ordning ud i en fælles beretningstekst. Det har vi i hvert fald et ønske om.

Ministeren.

Igen vil jeg sige: Lad os prøve at sætte os sammen og blive enige om en tekst. Igen er det selvfølgelig, under forudsætning af, at forslagsstillerne er indstillet på det, og så må vi jo så derigennem diskutere det. For det, jeg tror stadig væk kan være en udfordring, er at sætte en eller anden præcis dato, inden vi har klarhed over, hvad det er for nogle forudsætninger, der skal til. Men måske kan vi så blive enige om en beretningstekst om, at vi vil gøre det her, når forudsætningerne er til stede for det osv. Men lad os prøve at se, om vi kan blive enige om en tekst. Det er vi meget indstillet på.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for indlægget her til en start. Når man hører ministeren, synes jeg egentlig, at det lyder, som om der er en god vilje til at kunne gennemføre noget i den her stil, men når man så ser på situationen lige nu og igennem årene omkring f.eks. stalkingofre, er det jo et område, hvor der er rigtig meget, der skal gøres – også fremadrettet. Der er sket noget, men der skal gøres mere. Noget af det, som dem, der har undersøgt de her ting, taler om, er, at der skal ske en meget hurtig indsats, altså vi taler få uger, hvis man skal kunne stoppe en stalker i forhold til at ødelægge et andet menneskes liv. Så har der, når man giver tilhold, været den situation, at det bliver brudt, og inden det bliver givet, er vi meget længere henne i processen. Der kan gå måneder, der kan gå år med hele det her sagskompleks omkring en enkelt person, der stalker. Så det er egentlig bare for at spørge: Kan vi ikke gøre det her hurtigere? Vil ministeren f.eks. invitere folk fra Norge ned? Vi skal jo ikke opfinde den dybe tallerken to gange. Hvis de har opfundet en god løsning og det virker, kunne ministeren så ikke invitere de norske mennesker ned, der kan hjælpe os?

Justitsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at regeringen er dybt, dybt optaget af at imødegå de mange udfordringer og hjælpe de mange ofre for bl.a. stalking. Det var også derfor, den tidligere regering jo sammen med en række af Folketingets partier med udspillet »Bedre hjælp til ofre for stalking« fra august 2021 iværksatte en lang række tiltag mod stalking. Det drejer sig bl.a. om indførelsen af en ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven og også om oprettelsen af specialiserede teams i politikredsene, som skal styrke behandlingen af sager om stalking og tilhold. Og i den her regerings regeringsgrundlag har vi jo lagt op til at tage det næste skridt, hvor vi ser på muligheden for at øge brugen af tilhold.

Vi har allerede god dialog med nordmændene. Jeg skal ikke på stående fod kunne sige, om de har været i Danmark, men det er da oplagt at invitere dem. Men udfordringen, som jeg skitserer den, og som jeg også gjorde i min indledende tale, er jo ikke så meget, om vi kan lade os inspirere af Norge, eller om vi bør gøre det, for det tror jeg egentlig vi synes vi bør, det er mere omkring, hvad implementeringshorisonten er i Danmark. Og det er det, vi skal have klarhed over, før vi ville være i stand til at trykke på den grønne knap og stemme for beslutningsforslaget, der forpligter os til at indføre det inden årets udgang.

Hr. Peter Skaarup.

Så har jeg egentlig bare et kort spørgsmål. Det er også fint, hvis der er en god dialog med nordmændene, og så behøver de jo ikke at komme herned, hvis man allerede snakker sammen, men bare det så også sker. Kan ministeren så ikke give et bud på, om det så sker i år, altså f.eks. her i 2023, og der er jo en del måneder tilbage at gøre det i. Hvis det er den ambition, vi kan have. Er det en realistisk ambition, mener ministeren?

Ministeren.

Helt grundlæggende har vi den ambition, at de undersøgelser, som jeg i hvert fald nu har bedt Justitsministeriets embedsfolk om at iværksætte, om, hvornår vi i givet fald ville kunne indføre en sådan ordning i Danmark, og hvad der skal være af forudsætninger til stede, skal jo naturligvis være afsluttet så hurtigt som muligt. Så kan det være, at det har en kort implementeringshorisont, men det kan jo desværre også vise sig, at det har en lang implementeringshorisont, fordi det måske bliver blokeret af nogle af de it-udfordringer, der i det hele taget er i politiet. Men mit grundlæggende synspunkt er jo, at vi skal have klarhed over det så hurtigt, som vi kan, og hvis vi kan, skal vi også indføre det så hurtigt, som vi kan.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Først og fremmest vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at fremsætte forslaget her. Det er med til at holde fokus på partnervold og partnerdrab, som er et problem, vi som samfund slet ikke har fået udbredt forståelsen godt nok af. Vi har de seneste år taget nogle gode og meget vigtige skridt, men vi er kun i starten af det maraton, som vi skal igennem for for alvor at løfte indsatsen.

12 kvinder – 12 kvinder – mister i gennemsnit livet til partnerdrab hvert år, og det selv om partnerdrab er en af de mest forudsigelige drabsformer og dermed kan bekæmpes. En britisk forsker har med baggrund i hundredvis af partnerdrab opstillet syv trin, der fører fra partnervold til partnerdrab. Stalking indtræffer tidligt, men tager særlig til i trin fem og seks, og det er netop her – det er netop her – der for alvor skal sættes ind, og derfor er forslaget om såkaldt omvendt fodlænke mere end oplagt at tage i anvendelse, inden det potentielt udvikler sig til drab.

Jeg har mødt flere af de kvinder, som forslaget her vil gavne. Jeg har mødt dem rundt på landets krisecentre, set frygten i deres øjne, hørt deres historier og forstået, hvorfor de er så bange for at komme ud fra krisecenteret. Det er alle typer af kvinder: kvinder med chefstillinger, kvinder, der arbejder i vores børnehaver og på sygehuse og alle mulige andre steder. De fleste af dem har levet med volden i mange år. De ved, hvad deres ekspartner er i stand til at gøre. De ved, at risikoen ved at forlade ham er risikoen for langvarig chikane, trusler og i værste fald drab.

Forslaget er godt, og der er gode erfaringer med det. Det er rimeligt, og derfor er vi også, ligesom justitsministeren har redegjort for, mere end positive over for det. Det er blot et spørgsmål om, hvordan vi får det til at fungere i praksis, og som justitsministeren har redegjort for, er der it-systemer, der skal understøtte redskabet for at sikre balancen også i retssikkerheden, og det skal der findes en løsning på. Derfor er vi ikke der lige nu, hvor vi kan sætte strøm til løsningerne, men det ændrer ikke på, at vi er positive over for forslaget.

Og når forslaget skal undersøges, kunne det måske også give mening at se på digitale fodlænker samtidig, for vi ved jo, at meget af den stalking, der foregår, foregår digitalt til stor gene for ofrene. Jeg har ikke svaret på, hvordan man kunne lave en digital fodlænke, men det kunne være noget, man kunne se på samtidig.

Tak til forslagsstillerne for at have sat det her vigtige forslag på dagsordenen, og tak for jeres engagement i den her vigtige sag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Man kan jo tydeligt høre, at ordføreren kender noget til problemstillingerne for de her kvinder, som er så truet på livet, og det gjorde i hvert fald vældig stort indtryk på mig at høre den norske kvinde i Danmarks Radios udsendelse, som klart sagde: Jeg har fået min hverdag tilbage; jeg skal ikke længere kigge mig over skulderen. Og derfor er jeg selvfølgelig glad for opbakningen, men også en lille smule ærgerlig over, at vi ikke bare siger, at selvfølgelig skal vi gøre det her med det samme; vi går i gang med det.

Så kan jeg forstå, at det er politiets it, som skulle spærre for det her, men kan ordføreren ikke bekræfte, at fodlænker jo rent faktisk ligger i kriminalforsorgen?

Ordføreren.

Jo, fodlænker ligger i kriminalforsorgen, men it-systemerne spiller jo sammen, og det vil sige, at hvis der er en overtrædelse af et tilhold, skal det først sætte sig hos politiet, altså anklagemyndigheden, og siden hen hos domstolene. Så derfor spiller kæden jo sammen.

Jeg er ikke ekspert ud i politiets it-systemer, men jeg forstår godt logikken i vores sammenhæng i retssystemet, og at det er tandhjul, der skal spille sammen. Jeg har hørt justitsministeren sige, at hvis der findes nogen som helst korte veje til at få det her op at køre, altså hvis der findes systemer, man kan koble på eller andet, så er han yderst åben over for det. Og det er også det, jeg står og siger her, altså at det i hvert fald ikke er os, der kommer til at blokere for det. Men det vil også være forkert at stå og sige, at vi kan få det til at fungere fra i morgen, når der er viden om, at det kræver en it-understøttelse, som er svær.

Spørgeren.

Jamen jeg undrer mig bare, for i Norge er det jo faktisk kriminalforsorgen, der står for ordningen. I Danmark er det også kriminalforsorgen, som står for fodlænkerne. Det at modtage en alarm, når en fodlænke er brudt, er jo også noget, som kriminalforsorgen beskæftiger sig med, og så burde det jo være rimelig nemt bare at ringe til politiet og sige, at man har fået en alarm. Og det er derfor, jeg undrer mig over, at det skal gøres til noget stort og komplekst og teknisk.

Jeg må jo nok afsløre her, at jeg er en lille smule utålmodig i forhold til at få indført den her ordning, så jeg afsøger også bare nogle løsninger, i forhold til om det kunne give mening at satse noget mere på kriminalforsorgen end nødvendigvis bare lige på politiets it.

Ordføreren.

Jeg tror da, at alle her er utålmodige. Hvad vi kan gøre, skal gøres, og det er også det, jeg hører justitsministeren meget klart sige – er der nogen som helst løsninger, man kan trylle op af hatten, og som kan fungere her og nu, så er der bestemt en villighed i forhold til det.

Men tingene spiller sammen, for der er jo en konsekvens, hvis man bryder sit tilhold, og som jeg forstår det, er det det, der er udfordringen – at få det til at spille sammen med de it-systemer, der bredt set ligger på politiets område.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det er ikke længe siden, at vi havde et borgerforslag om genetisk slægtsforskning, som blev vedtaget med stemmerne fra Socialdemokratiet og fra regeringen, og hvor man bakkede det op og syntes, det var et godt forslag, til trods for at det er en helt ny måde at efterforske forbrydelser på. Over for det vælger Socialdemokratiet så i dag at ville stemme nej til den omvendte fodlænke, til trods for at det er mindre kontroversielt – det er en kendt teknologi – fordi man synes, det er meget besværligt. Så jeg skal bare lige spørge: Hvorfor valgte man egentlig at bakke op om forslaget om genetisk slægtsforskning, når man så i dag stemmer nej til den omvendte fodlænke?

Ordføreren.

Det er jo to helt forskellige forslag, og de bunder i to helt forskellige argumentationer.

Spørgeren.

Det ene er kontroversielt, helt nyt, uafprøvet og findes ikke i Danmark, og det andet er kendt teknologi. Jeg har simpelt hen svært ved at forstå, hvorfor man ikke bare stemmer ja til noget, som er velkendt, og som der er stor opbakning til, for det her er jo meget mindre kontroversielt. Det er en velkendt teknologi, og det er noget, man sådan set fra i morgen af ville kunne analysere sig frem til hvordan man kunne få til at virke i en dansk kontekst.

Ordføreren.

Nej, det er jo lige præcis det, som justitsministeren har redegjort for er udfordringen, altså at man ikke bare kan koble det op på politiets it-systemer. Det er det, der er baggrunden for, at vi ikke kan indføre det i morgen.

I forhold til det andet forslag er det ikke koblet op på politiets it-systemer, så derfor kan man godt indføre det. Og hvis man stemmer ja til et forslag her i Folketingssalen, skal der jo være en rimelig chance for, at man kan indføre det inden for den periode, som beslutningsforslaget refererer til. Jeg synes, vi har sagt meget klart, at vi i den grad ønsker, at det her skal komme op at køre så hurtigt som muligt, men det ville jo heller ikke være reelt at give indtryk af, at vi har det her system i morgen, når politiets it-systemer ikke er i stand til at understøtte det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Velkommen.

Tak for det. Ja, det er alvorlige forbrydelser, vi taler om, her i forslaget: Partnervold og stalking. Vi har i Folketinget heller ikke været blinde for, at det var alvorlige forbrydelser. Vi har strammet på skruen op til flere gange på forskellig vis. Vi har givet ubetinget fængsel i grove stalkingtilfælde – det har Højesteret bekræftet er hovedreglen. Og vi har i øvrigt gjort det muligt, at det er nemmere at få et tilhold. Vi er helt med på, at det her er alvorlige forbrydelser, og at offeret skal beskyttes.

Nu skal jeg ikke trætte Folketinget med en lang tale, for jeg kan henholde mig til det, der tidligere er sagt. Det er et super fint forslag, og vi kan støtte intentionerne i forslaget. Men når jeg hører, at Justitsministeriet siger, at det kræver et grundigt forarbejde, så er der jo ingen grund til at betvivle det. Og at der er it-problemer, skal vi jo ikke mange dage tilbage for at i hvert fald retsordførerne fik bekræftet, altså at der er ganske, ganske alvorlige it-problemer, nu også i politiet. Vi kan næsten ikke klare flere it-problemer, men det bliver vi altså nødt til, og det gør vi også her.

Så kom man ind på et spørgsmål omkring genetisk slægtsforskning. Der synes jeg måske nok lige jeg døjer lidt med at se parallellen, men det var nu også det andet spørgsmål omkring politiet og kriminalforsorgen, jeg tænkte på. Der er måske – jeg ved det ikke – den forskel, at når vi har fodlænke i dag, hvor reglerne overtrædes, så er det jo i situationer, hvor folk er dømt, og hvor man altså har en afsoningslænke. Det, vi taler om her, er en lænke, som i hvert fald ikke er knyttet op på en forbrydelse, der er stadfæstet endnu. Det er – hvad skal vi sige – mere en bevis- eller efterforskningslænke til politiet. Jeg aner det ikke, men det kunne jeg da tænke mig kunne være årsagen til, at der kan være forskel i it-systemerne. Jeg har ingen grund til at betvivle justitsministerens forklaring om, at man ikke er gearet til at tage sig af det for øjeblikket.

Men jeg kan sige, at vi er utrolig positivt stemt over for SF's forslag, og jeg vil glæde mig til den dag, det kan blive realiseret. Det er bare ikke lige nu i den form, det ligger her, og derfor er Venstre desværre nødt til at stemme imod.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Den næste ordfører er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Og tak til SF for at fremsætte det her forslag, der handler om brugen af omvendt fodlænke. Det har til formål at beskytte ofre for partnervold og stalking. Stalking er et kæmpestort problem i Danmark, især for ofre, der tidligere har været i voldelige forhold – det gælder både fysisk og psykisk vold – og hvor gerningspersonen fortsætter med at udsætte offeret for den ekstremt nedbrydende adfærd, som stalking nu engang er. Stalking kan også have fatale konsekvenser for de udsatte. Det kan sætte sig i ofrene for altid. Det skal vi gøre noget ved, og derfor er jeg også glad for, at der sidste år trådte en selvstændig kriminalisering af stalking i kraft.

Beslutningsforslaget B 78, som vi behandler i dag, går helt basalt ud på at indføre en slags særlig overfaldsalarm, der skal hjælpe ofrene for vold og stalking, nemlig en omvendt fodlænke. Hvor fodlænker fungerer på den måde, at man ikke må bevæge sig væk fra bestemte områder, så fungerer det her omvendt, idet man ikke må bevæge sig for tæt på et område.

Jeg og Moderaterne kan ikke andet end at støtte op om intentionen bag lovforslaget. Det mener jeg virkelig, når jeg siger det. Med en omvendt fodlænke lægger vi ansvaret for at stoppe stalking over på den, der udfører den chikanerende adfærd i stedet for at begrænse friheden for den, der udsættes for det. Det er sund fornuft. Men jeg kan forstå på Justitsministeriet, som vi også fik en redegørelse fra den anden dag, at it-problemer er den store udfordring i øjeblikket. Det betyder, at det ikke på nuværende tidspunkt kan indføres, også selv om vi gerne vil.

Vi støtter virkelig forslaget i sin idé, men kan på nuværende tidspunkt ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Når man ser på det her forslag, er der rigtig mange gode elementer i det. Derfor er vi meget positive over for det. Statistikkerne for stalking viser jo faktisk med al ønskelig tydelighed, at det ofte er meget få personer, der bryder deres tilhold mange gange. Det synes jeg er interessant i forbindelse med forslaget.

I Norge har man taget hånd om den her situation med stalking ved at etablere en omvendt fodlænkeordning, der fungerer, ved at det er stalkeren, der får påmonteret fodlænken med gps-sporing. Der bliver dannet en zone rundt om offerets bopæl, og hvis gerningsmanden så træder ind i den zone, går der en alarm hos politiet. Zonen er altså udformet sådan, at det tager mindst 25 minutter for gerningsmanden at nå frem til offeret fra zonens yderkant. Tidligere var det jo sådan, at det var offeret, der måtte flytte og få en hemmelig adresse og skulle kigge sig over skulderen, når pågældende gik ud. Nu er det så i Norge gerningsmanden, der må bære byrden og ikke må opholde sig inden for zonen. I Norge indførte man en sådan fodlænke med gps-sporing for 10 år siden, og siden er 86 personer blevet idømt straf med fodlænke. Ingen af de 86 personer har brudt deres tilhold ifølge de oplysninger, der foreligger.

DR har så i en serie, der hedder »Kriminelt«, lavet en udsendelse, hvor man både taler med et offer og en gerningsmand, der har den omvendte fodlænke på. Her udtaler gerningsmanden, at den omvendte fodlænke faktisk også har haft en positiv effekt på pågældende gerningsmand. Det er jo virkelig interessant, at det har en positiv effekt, og at gerningsmanden måske i virkeligheden er interesseret i at indgå i sådan en ordning, fordi det har en positiv effekt på pågældende. Jeg kan i øvrigt anbefale, at alle ser den her udsendelse, hvis man ikke har set den allerede. Det er virkelig tankevækkende at se det program.

Jeg vil også på Danmarksdemokraternes vegne nævne, at det er rimelig veldokumenteret, at der forud for partnerdrab ofte er en periode med psykisk vold og stalking. Derfor vil en styrket indsats, som det her forslag lægger op til, også rumme en vigtig forebyggende indsats mod en forbrydelse, der alt for ofte finder sted og stort set kun rammer kvinder.

Forslaget vil sikre offerets retssikkerhed i højere grad, og hvad er der næsten at betænke sig på, hvis det er tilfældet? Det vil det, fordi man med en fodlænkeordning vil have en markant højere sandsynlighed for, at man kan holde øje med gerningsmændene. Så jeg vil gerne takke SF for at fremsætte det her beslutningsforslag og meddele, at vi hos Danmarksdemokraterne støtter det fuldt ud.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak, formand, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. For vi skal her i dag diskutere en forsøgsordning på 3 år med fodlænker, der skal virke mod partnervold og stalking. For når en stalker stalker sit stalkingoffer, skal vi for at beskytte stalkingofferet sætte statsmagten til at stalke stalkeren, således at stalkningofferet kan se sig fri for stalkerens stalkende opførsel, og dermed har jeg nok også brugt min kvote for ordet stalking i dag.

Men lad os sige det klart: Der findes besatte mennesker derude, der bryder loven, der chikanerer og forfølger deres ofre og indgyder frygt i dem – en frygt, der begrænser offerets følelse af sikkerhed og særlig deres frihed. Offeret mister altså på grund af gerningsmandens handlinger sin frie mulighed for at bevæge sig rundt i samfundet. Det er uretfærdigt. Det er ondt, og det ødelægger deres liv.

At vi nu så har et teknisk virkemiddel, der gør, at myndighederne kan følge med i gerningsmændenes bevægelser, opsnappe og stoppe disse gerningsmænd fra at udføre deres udåd, er en enorm fordel for ofrenes frihed og for den overordnede retfærdighed i samfundet. Vi støtter derfor i Liberal Alliance naturligvis dette forslag, da det indfører foranstaltninger, der kan forhindre personer idømt tilhold og partnervold i at forfølge deres offer. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, og der kommer også lutter positive toner her fra mig på talerstolen. Udøvelsen af stalking i Danmark er stigende. Det er bl.a., fordi der er kommet nye måder at stalke på. Der er hele den teknologiske udvikling, hvor der i højere grad nu, end man så tidligere, anvendes overvågningsudstyr såsom gps-trackere, apps på mobilen samt kameraer. Men der er også fremvækst i digital stalking på sociale medier, hvor alt lige fra konkrete voldsomme trusler til tusindvis af hjerteemojis kan opleves som både forstyrrende, frygtskabende og decideret truende. Vi har dertil også set en stigning i anmeldelser af stalking og en stigning i anmeldelser af brud på tilhold.

Lovgivningen om stalking er blevet skærpet igennem de senere år. F.eks. har det siden december 2021 været muligt at tildele et strakstilhold, således at udøvere af stalking kan straffes, selv om de ikke tidligere er meddelt et tilhold. Det er godt, også selv om det kan virke lidt forskelligt, hvordan den paragraf bliver brugt i de forskellige politikredse. I januar 2022 blev stalking strafbart efter straffeloven, og her blev det understreget, at tre betingelser skal være opfyldt, for at en persons adfærd eller handlinger kan anses for stalking, nemlig at det skal være chikanerende, utryghedsskabende og systematisk eller vedvarende.

Stalking skal tages alvorligt, og det samme skal partnervold og partnerdrab. I 1998 – det er alligevel et par år siden – påviste den canadiske forsker Myrna Dawson, at de første 3 måneder, efter at en kvinde har forladt sin mand, er de farligste i hendes liv, fordi bruddet er en højrisikofaktor, og det er helt tydeligt, at vi skal gøre mere. Her er det nærliggende at se til Norge, for i Norge er der færre stalkingofre, der lever i konstant frygt. For 10 år siden begyndte Norge at anvende fodlænke med gps-sporing, og siden er 86 personer blevet idømt straf med fodlænke, og tilholdet er blevet overskredet lige præcis nul gange.

Det er jo, fordi der i Norge findes den omvendte fodlænke. Her er det stalkeren eller voldsudøveren, der er udstyret med en alarm, og det betyder, at der bliver dannet en ring rundt om offerets bopæl, og hvis der trædes ind i den ring, går alarmen hos politiet, som først og fremmest vil bringe offeret i sikkerhed. Fodlænken virker. Den betyder, dels at man tænker sig om to gange, dels at fodlænken fysisk minder en om, at man ikke skal overskride den grænse. Faktisk har det også den betydning, at det skubber ansvaret fra offeret og over på gerningsmanden. Det giver også den stalkede mindre frygt og mere frihed og en større mulighed for at leve et mere normalt liv, og derfor bakker vi op om at indføre en omvendt fodlænke herhjemme.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Det gik stærkt. Der plejer at komme nogle andre før mig. Det her forslag er et rigtig godt forslag. Det er faktisk så godt et forslag, at da jeg læste om den norske model, løb jeg straks ind til vores retsordfører, hr. Peter Kofod, og sagde: Skal vi ikke fremsætte det her selv? Og så undersøgte vi det lidt nærmere og fandt ud af, at SF allerede havde fremsat det. Så det var jo rigtig, rigtig dejligt.

Jeg synes, det her giver ekstremt god mening. Det er frygteligt at blive udsat for stalking. Det er frygtelige historier, vi også har kunnet læse i aviserne og bladene osv., om hovedsagelig kvinder, som simpelt hen må sætte deres liv på pause, fordi der er et menneske, der er så forstyrret, at det simpelt hen ikke kan lade dem være i fred; der kontakter dem i tide og utide; truer dem, men også nogle gange bare giver dem en ekstremt uønsket opmærksomhed; holder øje med, hvad de laver; skriver til dem på mærkelige tidspunkter og alle de her forskellige ting. Det er voldsomt forstyrrende.

Sådan som det er i dag, er det i princippet offeret, som skal sætte sit liv på pause, og som skal lave en hel masse forskellige tiltag for at komme uden om den her person, som chikanerer dem. Nogle er faktisk nødt til at flytte, også nogle gange ad flere omgange, for at slippe væk fra vedkommende. Og sådan skal det altså ikke være i et retssamfund. Det må aldrig være sådan, at offeret på den måde skal ligge under for den her voldsmand. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er et rigtig godt forslag.

Jeg tror faktisk ikke, jeg har mere at tilføje. Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, som det egentlig også er blevet nævnt her af flere partier, at vi ikke allerede er længere. Og jeg undrer mig stadig væk over – må jeg indrømme, men det kan jo være, vi kan få det opklaret i udvalgsbehandlingen – at det her ikke bare er en forholdsvis ligetil løsning, når man har det i Norge, som alt andet lige er et land, der ligner Danmark helt utrolig meget. Jeg håber og vælger også at tro på, at det her ikke er endnu en syltekrukke, men at det her faktisk er reelt, og at vi får indført den her løsning i Danmark ganske snart. Det synes jeg faktisk vi skylder de – desværre – mange, som jo bliver udsat for stalking, og især den her stalking, som er så invaderende og så invaliderende, som nogle af de eksempler, vi har hørt om i den her kontekst, er. Men i Dansk Folkeparti støtter vi forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne.

Tak for talen. Det er dejligt at høre, at Dansk Folkeparti også synes, det her er en god idé. Det gør vi jo stort set bredt i hele Folketinget i dag. Desværre er der de problemer, der er, som også retsordførerne har redegjort for, med det it-mæssige. Så det er ikke et decideret spørgsmål; det er mere en konstatering af, at jeg håber, DF kan forstå, at når der bliver sagt, at det it-mæssige ikke kan lade sig gøre i øjeblikket, er det jo ikke, fordi der ikke er velvilje til det. Det er simpelt hen, fordi det ikke kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Så må ordføreren for Moderaterne beklage, men regeringen er bare exceptionelt god til at lave syltekrukker. Derfor vælger jeg også at sige, at nu vælger jeg på det her område at tro på, at det her ikke er endnu en syltekrukke, men at det her faktisk er reelt. Og det håber jeg på. Men vi kommer også til at forfølge det her, som jeg er helt sikker på at der er flere andre der også gør, så vi hurtigst muligt kan få indført sådan en løsning her i Danmark til gavn for de ofre, som bliver udsat for noget, som ingen burde være udsat for.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Noah Sturis, Alternativet. Tiden kommer til den, der venter.

Tak. Og tak til SF for at fremsætte forslaget, som vi mener ville gøre en reel forskel i kampen mod partnervold og stalking. Og så forsøger det at løse problematikken på en ret nuanceret måde, for det er en skræmmende virkelighed, at mange borgere – oftest kvinder – lider under psykisk og fysisk vold, ofte fra personer, de engang stolede på.

Den omvendte fodlænke vil give mulighed for, at der sendes en advarsel til politiet, hvis gerningsmanden nærmer sig, og det ville give politiet mulighed for at reagere. Og så ville det også give ofrene en øget følelse af sikkerhed og tryghed i deres dagligdag, så de kan fortsætte med deres dagligdag uden at være bange for at blive opsøgt i deres eget hjem.

Det er vigtigt også at bemærke, at den her ordning ikke kun vil have en afskrækkende virkning, men også kan være en faktor i retsforfølgelse af gerningsmændene, fordi data fra fodlænken kan give afgørende beviser og støtte til politiets efterforskning, hvilket vil øge mulighederne for en retfærdig dom. Og så er det velkendt teknologi. Altså, vi benytter allerede fodlænker herhjemme i konventionel forstand; vores naboer i Norge bruger den her omvendte fodlænke, og det har vist sig at virke.

Det er virkelig, virkelig ærgerligt, at vores offentlige it-projekter har så mange udfordringer, at det skal være begrundelsen for, at vi ikke bare kan lave en forsøgsordning. Alternativet har også gode forslag til, hvordan vi kan lave bedre offentlige it-løsninger, så vi ikke sander til, fordi et gigantprojekt slår fejl – men det er lidt ude af scope for det her beslutningsforslag. Så indtil da støtter vi i Alternativet forslaget – og tak igen.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Noah Sturis, Alternativet. Så er tiden kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, og også tak for en fin debat. Jeg glæder mig over, at vi i det mindste er meget enige om, at det her er noget, vi rigtig gerne vil, hvis vi kan få det på plads.

Det er jo sådan, at vi allerede i Danmark har taget en hel masse skridt for at bekæmpe vold og trusler og krænkelser. Det er meget ofte rettet mod kvinder, men det kan selvfølgelig også ramme mænd – og det gør det. Vi har f.eks. indført en selvstændig bestemmelse om stalking i straffeloven. Vi har fået en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven. Vi har fået en handlingsplan til bekæmpelse af partnerdrab. Og med den seneste flerårsaftale for politiet, har vi endda også lavet specialiserede teams, som har særlige kompetencer til at efterforske forbrydelser i nære relationer.

Vi har jo i SF været meget aktive i alle de her tiltag, fordi vi jo grundlæggende mener, at vi fortsat står med et stor og uløst problem, når det handler om både partnervold og partnerdrab. Partnerdrab er jo den største enkeltstående kategori af drab herhjemme, og vi ved bare, at der tit gemmer sig en rigtig ubehagelig forhistorie med trusler og stalking mod ofrene, psykisk vold, og de her ofre er henvist til at leve et liv i skræk og rædsel. Derfor er en styrket indsats mod stalking faktisk også en vigtig forebyggende indsats mod partnervold og partnerdrab.

Stalking er også i sig selv ekstremt nedbrydende og har voldsomme psykiske og sociale konsekvenser for offeret, og antallet af sager om stalking er eksploderet med en stigning på næsten 150 pct. fra 2017 til 2022. Når man så kigger ind i det, kan man se, at langt de fleste af de forhold skyldes et relativt lille antal gerningsmænd, som så til gengæld bare giver den hele armen og står for enormt mange stalkingtilfælde mod uskyldige ofre. Jeg har set sager, hvor der har været 3.200 brud på tilholdet – det er ganske mange.

Vi så også en 34-årig mand ved retten i Næstved, som blev idømt 1 års ubetinget fængsel for mere end 841 overtrædelser af tilhold for trusler og hærværk begået mod en tidligere kæreste og hendes nærmeste. Altså, jeg tænker, at der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor indgribende det egentlig må være i en hverdag.

Vi mangler, synes vi i SF, effektive midler til at hindre brud på tilhold og hindre den fysiske kontakt, som stalkere jo tit motiveres af. Det er derfor, vi synes, at man skulle kigge mod Norge, hvor man har indført den her omvendte voldsalarm eller omvendte fodlænke i sager om partnervold for at sikre beskyttelse af offeret og give den voldsudsatte et mere normalt liv. Det er jo en gps-fodlænke, som gerningsmanden får på, og hvis han kommer for tæt på offerets bopæl, udløser det den her alarm hos politiet.

I den udsendelse, som Danmarks Radio har lavet om det her, giver gerningsmanden faktisk udtryk for, at det her er hjælpsomt til at afholde gerningsmanden fra at tage kontakt til offeret. På den måde hjælper det ikke kun offeret, men faktisk også gerningsmanden. Og jeg tror, vi kunne få meget ud af det her, hvis vi ud over at støtte gerningsmanden til at lade være med at tage den her kontakt – for i Norge har det jo givet nul brud på tilholdet efterfølgende – også hjalp med en eller anden form for behandling eller opfølgning, så vedkommende ikke kaster sig over et nyt offer. Så jeg tror virkelig, vi kunne gøre noget effektivt på det her område.

Som sagt er erfaringerne fra Norge rigtig gode, og der har ikke været et eneste brud på tilholdet i de 70 sager, hvor man har anvendt omvendt fodlænke, og det tyder jo faktisk på, at ordningen giver en rigtig god beskyttelse af offeret og har den her afskrækkende effekt på udøveren.

Så må vi også sige, at en fodlænke selvfølgelig er et voldsomt indgreb i den enkeltes frihed, og derfor skal det også bruges med varsomhed. Men jeg må også bare sige, at jeg synes jo ikke, at det skal ligge offeret til last, at en gerningsperson ikke kan afholde sig fra at stalke eller true eller være voldelig. Der må vi sige, at en gerningsmand ligesom må tåle indgrebet i de her sager. Når man har udvist den her vedvarende og ekstreme og skadelige adfærd, bliver vi simpelt hen nødt til at stoppe det. Vi har også spurgt krisecenteret Danner, og de tænker sådan set også, at en fodlænke vil være en rigtig, rigtig god idé.

Så kan man jo så spørge sig selv: Er alle problemer med stalking og partnervold i øvrigt – i Norge har man jo brugt det rigtig meget i partnervoldssager – løst med det her tiltag? Nej, det tror vi ikke på. Der vil stadig væk forekomme stalking, fordi stalking i dag også rigtig ofte foregår digitalt. Og der vil jeg sige, at vi i SF i længere tid har ønsket, at vi får nedsat et udvalg, som kigger på alle de her ting, som kan bruges til at overvåge og stalke med digitalt – airtags og alt mulig andet, hvor man kan forfølge ofrene. Det giver også rigtig god mening, at vi følger op på den side. Det skal i hvert fald ikke betyde, at man ikke går videre med et forslag, som kan hindre den fysiske kontakt, for det er der også bare rigtig meget brug for.

Så vil jeg bare sige til sidst, at vi har hørt rigtig mange gange, at kapaciteten ikke må bestemme straffen; ergo må retspolitikken ikke udfordres af, at vi ikke har pladser i vores fængsler. Det har vi hørt til hudløshed, og jeg har tit sagt: Kapaciteten er i gang med at sætte begrænsninger for, hvad vi kan retspolitisk, for der er ikke pladser, og der er ikke hænder. Nu hører vi så, at kapaciteten bestemmer, om vi kan indføre en ordning med omvendt fodlænke, og vi må jo så tage til efterretning, at ministeren siger, at vi ikke bare sådan lige kan gøre det. Jeg synes jo stadig væk, at it-problemer hos politiet helst ikke må betyde, at vi ikke kan komme videre med den her meget vigtige ordning. Og i Norge er det altså kriminalforsorgen, der ligesom står for den her ordning – det er ikke politiet.

Men med de ord sagt håber jeg, at vi i fællesskab kan drive det her videre, og at vi hurtigst muligt får indført det her, som kan betyde en stor forbedring i voldsudsattes og stalkingudsattes liv. Og så skal jeg til allerallersidst sige, at Enhedslisten også støtter det her forslag – de kan desværre ikke være til stede i salen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Med forbehold for at fru Karina Lorentzen Dehnhardt selvfølgelig ikke kan komme ind i hovederne på regeringsordførerne, kunne det alligevel være interessant at høre, om ikke fru Karina Lorentzen Dehnhardt er enig i, at borgerforslaget om genetisk slægtsforskning egentlig er at opfatte som værende mere vidtgående, fordi der her er tale om et helt nyt værktøj, som vi sådan set ikke har bestemt rammerne for, i forhold til hvordan det skal virke, som på sin vis også er mere kontroversielt, og hvor der jo ikke bare er tale om noget praktisk i forhold til at skulle lave et it-system, men at det er et helt nyt værktøj.

Så undrer det ikke også ordføreren, at regeringen vælger at stemme for genetisk slægtsforskning – det er jo godt, at de gør det – men så alligevel sådan trækker praktikalitetskortet og siger, at det vil man ikke stemme for den her gang, når det er den omvendte fodlænke, det drejer sig om?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er et rigtig godt spørgsmål, som spørgeren her stiller, for det er – altså også hos mig – en kilde til forundring. Altså, noget, som er helt nyt, nemlig genetisk slægtsforskning, og som kræver en form for database med frivilligt afgivet dna, som jeg forstår det, må jo siges også at involvere en eller anden form for it-mæssig opbakning.

Derfor kan det selvfølgelig undre mig, at man synes, at man godt kan gå videre med dét forslag, men ikke med det her forslag, som i øvrigt rummer en i Norge velkendt teknologi, og som måske har nogle børnesygdomme, men jeg synes jo simpelt hen, at det er så alvorligt med stalking og partnervold, at her burde vi simpelt hen gå i gang hurtigst muligt.

Spørgeren.

Mit sidste spørgsmål er egentlig ikke et spørgsmål. Det er i virkeligheden bare et ønske om at rette en tak for et utrolig velformuleret og velskrevet beslutningsforslag. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak, og tak til alle for opbakningen. Jeg synes, vi skal lægge os i selen for, at det her bliver indført hurtigst muligt. Jeg er sikker på, at vi her står med et redskab – det redskab, som vi har manglet – til at kunne kontrollere i hvert fald tilhold, hvor overtrædelserne sker fysisk.

Vi har manglet en effektiv håndhævelse, og jeg tror faktisk også på, at ud over at det her giver nogle gevinster for offeret, vil det sådan set også spare myndighederne for rigtig mange ressourcer. Tænk på alle de sager, der ikke skal skrives, om stalking og partnervold; alle de patruljer, der ikke skal sendes ud til utrygge mennesker; folk, der kan få deres hverdag tilbage. Det ville være helt fantastisk.

Næste korte bemærkning er til hr. Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne.

Tak for det, formand. Jeg er nødt til at følge lidt op på spørgsmålet fra fru Mai Mercado omkring sammenligningen mellem genetisk slægtsforskning og omvendt fodlænke. Jeg ved, at ordføreren har været med på de samme møder og også har stemt for forslaget om genetisk slægtsforskning, så vil ordføreren ikke bekræfte over for mig, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre? De to ting har ikke noget med hinanden at gøre rent it-mæssigt. Genetisk slægtsforskning er på offentlige søgesystemer, mens det her ikke er på offentlige søgesystemer. Vil ordføreren ikke lige bekræfte det?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg sådan set ikke bekræfte. Under alle omstændigheder er det jo noget, politiet skal bruge, så det må kræve en eller anden form for back up, og der skal også laves en database, som man frivilligt kan afgive dna til. Det kræver jo også noget opbakning og understøttelse. Så jeg kan sådan set ikke se forskellen.

Spørgeren.

Nu ved jeg, at ordføreren også har haft møder med Martin, der har lavet genetisk slægtsforskning, og jeg ved også, at ordføreren er blevet klar over, at de ting, de skal bruge for at kunne lave genetisk slægtsforskning, er offentlige databaser – ikke noget, der skal lagres; de søger i kirkebøger og på offentlige facebooksider for at lave den her genetiske slægtsforskning. Og det har altså ingenting at gøre med et it-system, der skal bruges til at lave omvendt fodlænke.

Ordføreren.

Spørgeren har da fuldstændig ret i, at det er to forskellige it-systemer, der skal til, men der skal dog en eller anden form for opbakning til. Og jeg har også haft møder med hr. Martin Enggaard om forslaget, og mig bekendt går forslaget sådan set også på, at man laver en database med frivilligt afgivet dna, og for at politiet ligesom skal kunne bruge den, må det vel kræve en eller anden form for it-mæssig backup.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.