Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om demokratisering af støtten til ngo’er og større gennemsigtighed i finanslovsbevillinger.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er finansministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om det, man kalder demokratisering af støtten til ngo'er og større gennemsigtighed i finanslovsbevillinger. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen, at ethvert parti i Folketinget kan få del i en andel af finanslovsbevillingen til ngo'er og indkalde til forhandlinger om et loft over bevillingerne, inden finanslovsforslaget for 2024 fremsættes. Derudover ønskes et bilag til finansloven om ngo'er. Jeg tror, at det her er lidt vigtigt at sige, at bevillinger til ngo'er fastsættes på finansloven, ligesom andre beslutninger bliver truffet på finansloven. Det er noget, der bliver forhandlet med Folketingets partier, og de partier, der tager ansvar for at være en del af en finanslov, har også mulighed for at forholde sig til de bevillinger, der er, for så vidt angår ngo'er. Forhandlingsparterne er i sagens natur velkommen til at komme med deres forslag i løbet af forhandlingerne og fremføre deres synspunkter dér.

I al stilfærdighed vil jeg sige, at regeringen her i slutningen af april jo har indgået en meget bred finanslovsaftale med bl.a. Dansk Folkeparti, og det er jeg glad for at vi kunne mødes om. Der foregik det jo, som det altid gør i en finanslovsforhandling, sådan, at Dansk Folkeparti kom med de ønsker, der var vigtige for Dansk Folkeparti, og så forhandlede man bl.a. den del, og til sidst kunne vi blive enige, en række partier, om en samlet finanslov, hvor også Dansk Folkeparti fik indflydelse, fordi man tog ansvar for helheden, mens partier, der ikke er en del af finansloven, ikke kan få mulighed for at bruge af de midler, som andre partier er med til at skaffe.

Det var det. Og bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er først en kommentar fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. En af udfordringerne i forhold til det her er jo også, at nogle af de organisationer, som får støtte som ngo'er, ikke får det direkte på finansloven, men får det via puljer og puljemidler. Jeg tror, at KVINFO er et af eksemplerne på en organisation, som får støtte ad den vej. Så det er jo ikke kun finansloven, vi taler om her.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at vi har forskellige muligheder for, at ngo'er kan opnå økonomisk støtte. Det er puljer under forskellige ministerier. Men derudover er det jo også sådan, at man i forbindelse med finanslovsforhandlinger kan komme fra de politiske partier med forslag, også til ngo'er, man ønsker at støtte. Det er jo der, man så skal komme med sine forslag, og så må det jo indgå i en helhed.

Sådan som jeg i hvert fald forstår Dansk Folkepartis forslag her, skal det være sådan, at selv om man ikke er en del af en finanslovsaftale, og selv om man ikke tager ansvar for den samlede økonomi og for landets husholdningsregnskab, skal man alligevel have lov at bruge nogle af pengene. Det synes jeg måske ikke er en særlig sund måde at lave finanslove på.

Spørgeren.

Det, vi også beder om med det her beslutningsforslag, er jo sådan set bare en åbenhed om, hvordan midlerne bliver brugt, sådan at befolkningen derude har et overblik over, hvordan deres skattekroner bliver forvaltet. Er der organisationer, som de måske slet ikke er enige med politisk? Det kunne eksempelvis være Mellemfolkeligt Samvirke, der får, tror jeg, over 100 mio. kr., som de finansierer. Det fortjener befolkningen da en indsigt i, altså om der sidder politikere og bruger deres penge på den ene eller den anden måde og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med deres politiske holdninger.

Ministeren.

Jeg mener bestemt, at der er stor åbenhed om de beslutninger, der bliver truffet. Altså, jeg kan eksempelvis nævne, at da vi netop indgik finanslovsaftalen, var der jo en liste over initiativer, som er en del af den, og hvor man som borger kan gå ind at se hvert enkelt punkt. Derudover offentliggør ministerierne jo, hvad man bruger sine midler på, herunder også ngo'er. Så jeg synes, at der er en meget høj grad af åbenhed, og sådan skal det også være.

Dermed tak til ministeren. Der kom nu i dette sekund et ønske om en kort bemærkning. Det var lige på et hængende hår. Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Jeg beklager, at jeg trykkede mig ret sent ind, så det var ikke formandens fejl. Jeg vil egentlig bare høre, om finansministeren ikke kan bekræfte, at Dansk Folkeparti, når man er med i en finanslovsaftale, jo så netop har sagt ja til bevillingerne til ngo'er og den fordeling, der er i det. For jeg er jo enig med finansministeren i, at det vel netop er i forbindelse med en finanslovsaftale, at man som parti skal dykke ned i, hvad det er, rammen skal være, hvad kriterierne skal være, og om man ønsker mere transparens og åbenhed om, hvad pengene går til, og at man i sådan en aftale også skriver det ind, hvis man senere gerne vil involveres i det, når pengene skal udmøntes. Så jeg vil bare høre, om finansministeren ikke kan bekræfte, at det har Dansk Folkeparti jo netop ikke gjort i forbindelse med den her aftale.

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil sige det på den måde, at man, når man er med i en finanslovsaftale, jo så er med i den samlede aftale. Så vil der for partierne typisk være noget, man er særlig glad for, og måske også noget, man hellere havde undværet. Men det er jo en del, hvor alle – om jeg så må sige – giver og tager, og en del af det, man får ud af at være med i en finanslov, er, at man kan målrette midler til ting, som man som parti synes er meget vigtige. Det havde bl.a. Dansk Folkeparti lejlighed til.

Men det er jo rigtigt, som hr. Dennis Flydtkjær også påpeger, at man, når man er en del af en finanslov, så ikke alene får lejlighed til at pege på det, man selv synes er vigtigt, men at man så også tager ansvar for den samlede finanslov. Og det er jo præcis også derfor, jeg synes, det ville være en dårlig idé, hvis man gjorde det, der ligger i det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, nemlig at partier, som ikke tager ansvar for den samlede finanslov, alligevel skal være med til at bruge penge i den.

Så kan jeg sige tak til ministeren. Den første ordfører på talerstolen er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Tak til Dansk Folkeparti for med dette beslutningsforslag at give os lejlighed til at debattere emnet. Det er jo lidt i fortsættelse af det forrige forslag, nemlig om mere åbenhed; i hvert fald er det det, som det ene af delelementerne handler om. Det er sammensat af flere delelementer, og jeg er bevidst om, at vi skal tage stilling til den samlede pakke, men jeg ønsker i første omgang lige at behandle elementerne hver for sig.

Med forslaget foreslår Dansk Folkeparti bl.a., at der i forbindelse med finansloven offentliggøres en samlet liste over bevillinger til ngo'er, og jeg kan se, at blandt andre hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti tidligere har haft interesse i netop sådan en liste, og at hr. Morten Messerschmidt i den forbindelse ad flere omgange har bedt Finansministeriet om at udarbejde en sådan, som så efterfølgende er blevet leveret, og som man i dag kan finde offentligt tilgængeligt på Folketingets hjemmeside, og det er i øvrigt et ganske digert lille værk, som bliver udarbejdet i den forbindelse.

Det er jo egentlig ganske fornuftigt og ganske nyttigt at have sådan en åbenhed. Jeg er godt klar over, at man kan bore ned i finansloven og læse det, hvis man går ned i de enkelte paragraffer og prøver at botanisere i det. Men sådan en oversigt gør det mere forståeligt, og derfor kan jeg også godt se formålet med at få skabt sådan et overblik. Jeg kan imidlertid ikke se behovet for, at vi skulle lovgive for at sikre det. Intentionen fejler egentlig ikke noget. Efter min mening er det bare lidt overdrevet, at vi skal behandle det i Folketingssalen. Derfor opfordrer Socialdemokratiet i stedet for til, at vi i regi af Finansudvalget gør det til en fast praksis, at Finansudvalget efter indgåelse af en aftale om en finanslov sender en forespørgsel til Finansministeriet om at få sådan en liste udarbejdet og offentliggjort. Der er en tilsvarende fast praksis, når det handler om at forespørge om en oversigt over gældende forlig.

Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti også, at hvert parti kan fordele en andel af finanslovens bevillinger til ngo'er svarende til den andel af mandater, partiet besidder i Folketinget. I Socialdemokratiet mener vi, at man har nogle gode demokratiske praksisser og processer for, hvordan man forhandler her i Folketinget, og jeg betragter det faktisk ovenikøbet som ganske rimeligt, at det er de partier, som er med til at tage ansvar ved at træde ind i forhandlingerne, og som er villige til at indgå et kompromis, der også efterfølgende er med til at dele ud af bevillingerne.

Men lad os bare kort forestille os en situation, hvor Dansk Folkepartis forslag havde gjort sig gældende under de finanslovsforhandlinger, som netop er afsluttet. Så kan man tænke: Hvad ville konsekvenserne have været af det? Ja, det ville bl.a. have betydet, at partier som f.eks. Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne skulle have haft glæden af at uddele midler, uden at partierne i øvrigt havde taget ansvar for finansloven, og det ville så samtidig have fået den konsekvens, at Dansk Folkeparti, som jo satte sig ved forhandlingsbordet og bidrog konstruktivt – og tak for det – og blev en del af finanslovsaftalen, i givet fald ikke ville have haft lige så stor indflydelse på de midler, der blev afsat i finansloven.

Om det er demokratisk, kan jo altid diskuteres, men det er næppe rimeligt. Jeg er af samme holdning, når det kommer til at lovgive om et loft for bevillingerne. Jeg mener helt oprigtigt, at den eksisterende praksis fungerer ganske godt. Jeg synes, det er mest rimeligt, at det er de partier, som indgår i forhandlingerne, som også er med til at beslutte, hvor mange penge der skal uddeles, uden yderligere begrænsninger. Det er helt standard og praksis, og jeg kan ikke umiddelbart se en grund til, at den praksis skal ændres, hvad angår uddeling af bevillinger til ngo'er.

Når jeg nu har behandlet de enkelte dele hver for sig, er det tid til at summere op. Konklusion på det er, at vi afviser forslaget, men at vi vil opfordre til, at vi i Finansudvalget drøfter muligheden for at indføre den her faste praksis om at bede Finansministeriet om at udarbejde den oversigt, som omtales i beslutningsforslaget. Tak.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag er jo fremsat, fordi det ikke bare handler om en prioritering af bestemte ting i vores samfund ligesom så meget andet på finansloven, men fordi det handler om en finansiering af organisationer, som langt hen ad vejen agerer som politiske aktører ude i samfundet.

Mellemfolkeligt Samvirke, som i virkeligheden er et godt eksempel, modtager, tror jeg, omkring 150 mio. kr. om året af Danida, og de fører eksempelvis kampagne for, at det skal være lettere at kunne få dansk statsborgerskab i Danmark. Altså, det er jo organisationer, som kører en klar politisk dagsorden for nogle skatteyderes penge, som måske ikke er enige i den dagsorden. Det er derfor, vi synes, at det her er noget andet, og det er derfor, vi synes, at alle partier som folkets repræsentanter selvfølgelig fortjener at få indflydelse på, specifikt hvordan deres midler fordeles til organisationer, som bedriver politik for deres penge. Det er i virkeligheden det, det handler om.

Ordføreren.

Når det kommer til spørgsmålet om at have en åbenhed om, hvem der modtager bevillinger, og hvad de bevillinger bruges til, så synes jeg, det er et utrolig fornuftigt forslag at have den åbenhed, altså i virkeligheden at have den her oversigt, som Dansk Folkeparti via spørgsmål på almindelig del tidligere har været med til at bidrage til. Det giver en god indsigt, og det er meget lettere at slå op dér frem for at skulle botanisere ned i de enkelte delparagraffer på finansloven for at finde frem til de her tal. Så der er fuld opbakning til at gøre det. Der er bare ikke nogen grund til at lovgive om det.

Med hensyn til spørgsmålet om, om der så er nogle bestemte organisationer, der skal have penge eller ej, så er det jo op til de bevilgende instanser og de partier, som er med til at beslutte noget sådant, altså om man vil give bevillingerne eller ej. Og i den forbindelse kan åbenheden i hvert fald være ganske fornuftig i forhold til at skabe transparensen. Man skal så også huske, at hvis man f.eks. får midler inden for Danidas område, er der også meget strenge krav til, at man kun bruger en meget begrænset del af de midler til administration.

Spørgeren.

Tak for det. Ordføreren nævner i sin tale, at der allerede er en vis åbenhed om det her. Men så forstår jeg ikke, hvorfor man synes, det er et problem, at vi foreslår at tilføje et bilag til finansloven over, hvilke politiske organisationer der specifikt får støtte på finansloven. For så vil det være meget let tilgængeligt for alle borgere at se, om de eksempelvis som mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller noget andet, er med til at finansiere en underafdeling af Enhedslisten.

Ordføreren.

Det er jo sådan set værd at indikere, at når der ligger sådan et udmærket bilag, som kan skaffes ved, at Finansudvalget stiller et spørgsmål på almindelig del, så lad os da gøre det. Jeg synes, det er ganske fint at have det som en fast praksis. Det kan vi jo drøfte i udvalgsbehandlingen af det her forslag. Det er jo som bekendt sådan, at vi bl.a. i Finansudvalget har et standardiseret spørgsmål, der bliver stillet efter hvert valg, hvor man spørger den til enhver tid siddende finansminister om, hvad for nogle forlig der gælder. Og sådan en praksis kan vi også have, når det gælder det her. Det er der ikke nogen grund til at lovgive om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen at tage en række initiativer i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Lad mig sige, at jeg sådan set synes, at den måde, vi forhandler finanslov på i dag, er ganske fornuftig, og det er for mig helt naturligt, at det er de partier, der bliver siddende ved forhandlingsbordet og indgår en aftale, som træffer beslutning om, hvordan finanslovens midler skal prioriteres. Så det, at man på forhånd siger, at en del af midlerne i finansloven er reserveret til de forskellige folketingsgrupper afhængigt af størrelsen, og at man så kan dele de penge ud uden at skulle tage ansvar for finansieringen, synes jeg er at gå for vidt. Hvis man vil være med til at fordele pengene, må man også tage ansvar for at finde dem. Så den model, der bliver lagt frem, synes jeg er ganske forkert. Vil man have indflydelse, må man også tage ansvaret.

Men lad mig sige: Det er jo ikke, fordi det ikke er muligt at bringe gode forslag ind, hvad enten det er små projekter, eller det handler om ngo'er. Det ser vi hvert eneste år i forbindelse med finansloven og også ved dette års finanslovsaftale. Historisk set afslører jeg nok ikke nogen statshemmeligheder, tror jeg, ved at sige, at Dansk Folkeparti har været bannerfører for, at Fregatten Jylland – det er så ikke en ngo, men et projekt – blev finansieret over finansloven, men hvis vi skal over i ngo-afdelingen, tror jeg også, der vil være en dyrevelfærdsorganisation eller to, der vil sende mange varme tanker til Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsforhandlinger, hvor partiet igennem årene har sikret ekstra midler til ngo'er inden for dette område. Så det er muligt for de partier, der bliver siddende omkring bordet, at være med til at påvirke, hvem der skal have, og hvem der ikke skal have.

De øvrige elementer omkring et loft over, hvor meget en enkelt organisation kan modtage, kommer jeg heller ikke til at bakke op om. Der er jo også sådan nogle helt praktiske udfordringer i det. Altså, det ville jo være mærkeligt, hvis en organisation, der på lige vilkår med andre søgte om midler i en pulje til et formål, hvor organisationen skal kunne levere det ønskede resultat, som vi politisk har besluttet at man kan søge om midler til at levere, fik at vide, at organisationen desværre har modtaget for meget i støtte fra andre midler, sådan at den pågældende organisation nu ikke kan få lov til at få en andel i den konkrete pulje. Det tror jeg vi ville synes var en underlig form for ligebehandling.

Jeg kan jo godt forstå, at der nogle gange er nogle, man ikke er så begejstret for. Jeg husker en historie, og jeg tror, det er over 10 år siden, hvor man fra Finansudvalgets side skulle fordele tips- og lottomidlerne. Der faldt jeg over en organisation, som jeg havde et meget, meget anspændt forhold til, og jeg forsøgte faktisk at høre, om man ikke bare kunne tage dem af, for jeg mente, det var helt urimeligt, at den pågældende organisation skulle have støtte. Nej, det kunne man ikke, for vi lever i et retssamfund, og den pågældende organisation, uanset hvad jeg måtte synes om den, levede op til de krav og kriterier, og dermed havde de på lige vilkår med alle mulige andre også krav på at blive tilgodeset, når der var penge til det. Jeg tror sådan set, det er meget godt, at der er opgaver, hvor vi siger, at vi beskriver rammerne og formålene, og så må organisationer søge på de vilkår, for så handler det ikke om at skulle gøre sine hoser grønne hos politikerne. Så handler det alene om, om man kan leve op til kravene. I forhold til at skabe overblik over, hvilke organisationer der modtager midler og hvor meget, synes jeg, det er ganske fornuftigt, og den mulighed forefindes jo allerede i dag, som Socialdemokratiets finansordfører så fint redegjorde for. Og jeg synes jo ikke, at vi skal nedgøre vores egne parlamentariske virkemidler ved at sige, at alting skal der lovgives om og alting skal reguleres, når man som medlem af Folketinget igennem Folketingets Finansudvalg jo har mulighed for at stille præcis det spørgsmål og få præcis de oplysninger, man beder om.

Hvis vi i Finansudvalget kan sige, at det sådan bliver standard, så er det da fint nok, men det skal jo heller ikke være sådan, at fordi der er et spørgsmål, man synes er særlig vigtigt, så skal der være lovgivningsmæssig hjemmel til, at det automatisk bliver stillet. Så må vi altså som parlamentarikere også passe vores arbejde og sørge for at stille de spørgsmål, som vi mener er relevante at få frem. Jeg synes, det er helt legitimt at få de her oplysninger frem, og der er jo så også bevis for, at spørgsmålet har været stillet tidligere og selvfølgelig også er blevet fyldestgørende besvaret. Så vi kan samlet set ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren bruger et udtryk i sin tale, nemlig kravet om at blive tilgodeset. Jeg vil bare høre, om ordføreren virkelig mener, at man har krav på at blive tilgodeset for skatteydernes penge, hvis man fører politik for skatteydernes penge. Altså, hvorfor er det, at mennesker, der ikke er enige med eksempelvis meget venstreorienterede ngo'er, skal være med til at finansiere en underafdeling af Enhedslisten, der mener, at vi skal tage imod flere indvandrere, føre en lempelig asylpolitik, give flere statsborgerskaber, eller hvad det nu måtte være? Og kan ordføreren nævne nogle sådan mere national-borgerlige ngo'er, som også får støtte på finansloven?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er væsentligt, at vi vedstår os vores politiske ansvar. Og hvis der er puljer, som kan søges, og som ordføreren mener er forkerte, så drejer det sig jo om, at man må ændre kriterierne. Men hvis en organisation lever op til de krav, som er politisk bestemt, skal det jo ikke være en politisk afvejning af, om det er en organisation, som man i øvrigt synes godt om eller ikke bryder sig om. Så må man jo tage det politiske ansvar, det er, på sig, og hvis man mener, at der skal lægges andre kriterier til grund, så må man ændre dem.

Spørgeren.

Det var egentlig også i forhold til det, finansministeren sagde – ikke fordi du skal stå til ansvar for det. Men det var det her med, at der allerede er åbenhed omkring støtte til ngo'er. Jeg kan huske, og det er altså ikke mere end et par måneder siden, at jeg sad og prøvede at dykke ned i, hvor mange penge eksempelvis KVINFO fik af den danske stat, og det var dybt, dybt besværligt at gennemskue. Og det kan godt være, at jeg ikke har haft adgang til et eller andet dokument, som finansministeren henviser til, men jeg har svært ved at tro det. For det er noget, der ligger fordelt i alle mulige små puljer rundtomkring i statsbudgettet, og det, der gør det uigennemskueligt, og det er derfor, vi gerne vil have fuld og direkte adgang til de her ting.

Ordføreren.

Men mig bekendt er der jo intet, der forhindrer Dansk Folkepartis ordfører i at stille det spørgsmål til finansministeren og bede om en komplet oplysning om, hvor mange offentlige midler der er tilført den ene eller den anden organisation. Så er spørgsmålet bare, om vi virkelig skal lovgive om, hvilke spørgsmål der egentlig skal belyses, i stedet for at vi passer vores parlamentariske arbejde og stiller de spørgsmål til de ministre om de emner, som vi mener er relevante. Og jeg synes, det er helt relevant at få belyst, hvor meget de forskellige modtager, og det har man fuld mulighed for i dag som medlem af Folketinget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand, og tak til Dansk Folkeparti for dette beslutningsforslag, som jo egentlig er todelt, ja, man kunne næsten sige tredelt, for der er også noget om et loft. Dels handler det om et ønske om at demokratisere den statslige støtte til ngo'er, dels handler det om større gennemsigtighed i de finanslovsbevillinger, der gives til ngo'er. Forslagsstillerne ønsker at sikre en demokratisk fordeling af skatteydernes penge. Dette skal ske ved at lade partierne fordele en andel af finanslovens bevillinger til ngo'er m.v. svarende til den andel af mandater, som partiet opnåede ved det seneste folketingsvalg. Forslagsstillerne siger endvidere, at det er bekymrende, at nogle organisationer har tætte bånd til bestemte politikere, bl.a. fordi organisationerne ofte ledes af tidligere politikere.

For mig – det er jeg bare nødt til at sige – virker det selvmodsigende, at vi skulle tage politikken ud af organisationerne ved efter størrelse at lade partierne få en pose penge og dele ud af til organisationerne. I min verden vil det virke lige modsat, altså give mere politisering af organisationerne. Jeg er også nødt til at påpege det problematiske i, at det skal være de politiske partier, der skal veje og vurdere organisationerne og beslutte, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal. Jeg tvivler faktisk på, at alle partier har ressourcerne til sådan en opgave.

Jeg vil gerne være med til at diskutere, om der skal være mere gennemsigtighed i finanslovsbevillingerne til ngo'er, og om vi kan gøre mere i den henseende. Men som jeg har sagt tidligere i dag og i en anden sammenhæng, skal der også være mening i det, vi laver. Ligefrem at lovgive om det, når det er muligt at få den liste udarbejdet, bare ved at Finansudvalget beder om det, synes jeg måske også er at gå lige vidt nok. Det er også sådan, at vi allerede i dag har en række parlamentariske redskaber, som vi kan benytte os af, og det er også dem, som Socialdemokratiets finansordfører har henvist til er blevet brugt i tidligere sammenhænge. Så systemet virker langt hen ad vejen, og efter min overbevisning virker systemet faktisk, som det skal.

Støtte til ngo'er skal gives ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra politiske interesser. Vi skal ikke opfinde processer, blot fordi vi kan opfinde processer. Moderaterne støtter derfor ikke beslutningsforslag nr. B 77.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Som nævnt er det her et forslag fra Dansk Folkeparti om en demokratisering af støtten til ngo'er og en større gennemsigtighed i finanslovsforhandlingerne. Jeg forstår egentlig godt, hvorfor man har fremsat forslaget. Jeg har selv været udviklingsbistandsordfører på et tidspunkt, og der kunne jeg jo også se, at man som parlamentariker havde meget lidt indflydelse på, hvad pengene gik til, og det var ret svært at gennemskue, hvor pengene blev brugt. Så jeg anerkender sådan set det problem, man prøver på at løse, men jeg er ikke helt enig i løsningsmodellen.

I Danmarksdemokraterne ønsker vi også, at der kommer en større transparens, så man kan se, hvad pengene bliver brugt på, og at der er tydeligere dokumentation for, hvem der får dem, men sådan set også og næsten vigtigst af alt, at der bliver en større grad af effektmåling af, hvad man så har fået ud af pengene. Altså, vi har jo haft udviklingsbistand nu i rigtig mange årtier, og det er nok ret begrænset, kan man se, hvad effekten har været af det.

Ligesom Moderaternes ordfører studsede jeg også lidt over en formulering, der er i beslutningsforslaget, hvor man siger:

»I det hele taget er det ude af trit med tiden, at det offentlige skal finansiere alle disse organisationer. Det skaber tilmed et afhængighedsproblem.«

Men som jeg læser forslaget, vil man stadig væk, hvis det fremover bliver mandattallet, der skal afgøre støtten, være afhængig af den offentlige støtte. Så er man bare afhængig af politikernes støtte, og så bliver det vel endnu mere politiserede ngo'er, og det er jo det, man nævner man gerne vil kæmpe imod – og jeg er sådan set enig i, at det er et problem. Men det er vel først, når det er politiske partier, der gør det, man bliver politiseret. Det tror jeg heller ikke nødvendigvis er det, Dansk Folkeparti ønsker.

Så vi er ikke enige i, at man bør fordele det efter mandattallene. Vi synes sådan set, at det er fornuftigt, at man gør det i politiske aftaler, altså i finansloven eller i underaftaler om udviklingsbistanden. Det synes vi da er en god måde, hvor man kan sætte nogle rammer for det og derved også sikre, at man får en større involvering som politiker. Altså, det peger jo egentlig på os selv: Vi skal være bedre til at sætte nogle krav ind i aftalerne om, at vi gerne vil have mere transparens i, hvad der bliver brugt penge på, at vi gerne vil have en tydeligere dokumentation, at der skal være en større grad af effektmåling på det, og at vi gerne vil involveres, når pengene så skal bruges. Jeg tror, vi som politikere bredt set i Folketinget har været for dårlige til at få lavet den prioritering. Det er jo netop i en finanslov som den her for nylig, som Dansk Folkeparti selv er med i, og som skal udmøntes på mandag, at man skal sætte de her krav ind om, hvordan pengene skal bruges, så man får indflydelse på, hvem der får pengene. Det må være måden, vi gør det på, altså at vi politikere stiller krav, hvis vi er med en aftale, om, hvordan pengene skal bruges efterfølgende. Så jeg er enig i problemstillingen, og at man skal have større transparens, gennemsigtighed, dokumentation og effektmåling, men at det skal være mandattallet, der fremover skal fordele midlerne, synes vi ikke er måden at gøre det på.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad ordføreren siger, altså at vi i Dansk Folkeparti helst så, at mange af de organisationer slet ikke fik nogen støtte. Nu er udfordringen bare, at der er bred opbakning i Folketinget til, at de her organisationer på trods af deres meget tydelige politiske virke – meget ofte langt til venstre for den politiske midte – skal have støtte.

Der er det jo sådan set bare, at vi med det her beslutningsforslag ønsker at gøre det åbenlyst og tydeligt for borgerne derude, hvad det er for nogle organisationer, der får støtte, og på hvilken baggrund, og så stille de politikere, som bakker op om bestemte bevillinger på den ene eller den anden baggrund, til ansvar.

Det havde jeg da håbet på at Danmarksdemokraterne ville bakke op om, sådan at danskerne, hvad skal man sige, meget konkret kunne have hånd i hanke med, om de som venstreorienterede eller højreorienterede er med til at finansiere såkaldt ikkestatslige organisationer, som agerer politisk.

Ordføreren.

Nu er der jo tre elementer i beslutningsforslaget; jeg skulle nok have gjort mere ud af det sidste element, som hr. Mikkel Bjørn spørger til nu, altså det her med, at man skal lave en liste eller lave mere offentlighed om det. Den del støtter vi faktisk.

Det synes jeg da er ganske udmærket, altså at man bliver mere åbne for, at befolkningen også kan se, om Mellemfolkeligt Samvirke får 150 mio. kr., eller hvor meget Folkekirkens Nødhjælp får osv., og hvad de bliver brugt på, også i forhold til forskellige lande. Det synes jeg da er en positiv del.

Men det, vi ikke er enige i, er det der med, at det skal være mandattallet, det fordeles efter. Og så er det jo i en finanslov, at man også kan være med til at sige, at det her skal være mere tydeligt; stille krav om, at der fast skal komme sådan et bilag. Vi kan som parlamentarikere – som hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre også sagde – stille spørgsmål løbende: Hvor meget får de enkelte organisationer, og hvor meget bliver der brugt på landsplan osv.?

Altså, der er jo stort set ikke nogen begrænsninger for, hvad vi kan få frem i offentligheden som folketingsmedlemmer. Så de redskaber vil jeg også anbefale at man bruger i Dansk Folkeparti.

Der var ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak for det, hr. formand. Forslagsstillerne problematiserer, at en række ngo'er, som modtager betydelige statslige tilskud, har en klar partipolitisk agenda med deres virke. Det ser vi i LA helt klart også som et problem. Det bør ikke være sådan, at skattekroner går til at påvirke holdninger i en bestemt politisk retning. De bør bruges neutralt. Det princip er ikke nødvendigvis særlig let at implementere i praksis. Kigger man f.eks. på DR, som også jeg synes har en venstreorienteret politisk slagside, er det svært at se en snuptagsløsning; hvis vi begynder at veje hvert eneste program på en politisk vægt for at sikre balance, bliver resultatet formentlig dårligere public service.

I forhold til støtten til ngo'er bør staten ikke støtte deres politiske virke. Omvendt løser ngo'er også en række offentlige opgaver, som staten ville have svært ved at løse. Hvis vi f.eks. forestiller os en stærk politisk organisation, som driver et værested for stofbrugere, kan det jo godt være nødvendigt og hensigtsmæssigt at støtte netop værestedet. Men støtten må gives på en måde, så man sikrer, at pengene ikke kan bruges i det politiske ben af organisationen, og der er spørgsmålet jo, om man så har en robust nok beskyttelse mod dette eller nogle værnsregler, om man vil, der kan sikre, at pengene ikke kan bruges internt i organisationen på andre ting. Og det er jeg ikke sikker på at vi har i dag.

Men uanset hvad synes LA, at det virker ekstremt uhensigtsmæssigt, at hvert parti skal kunne uddele penge til sin yndlingsorganisation uden at skele til, om man bedst løser en bestemt offentlig opgave på den måde. Vi har tidligere haft satspuljen, som også lidt havde karakter af det her, og der var gode grunde til, at man gik væk fra det. Det er ganske enkelt en uklog måde at forvalte skatteborgernes penge på, og af den grund kan LA ikke støtte forslaget. Jeg skal derudover hilse fra SF's ordfører og sige, at de også er imod forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Forslaget fra Dansk Folkeparti går ud på, at de enkelte politiske partier skal kunne tildele penge til interesseorganisationer og det, man kalder ngo'er, samt lignende velgørende organisationer. Det skal træde i stedet for det, man gør i dag, hvor pengene bliver bevilget over finansloven af de politiske partier, som indgår en finanslov.

Vi er meget glade for, at der findes en masse private velgørende organisationer i Danmark. Mange af dem løfter nogle utrolig vigtige samfundsopgaver med at hjælpe socialt udsatte, og der er naturorganisationer og alt muligt andet, som har rigtig gode formål, og vi er meget glade for, at de vil tage det arbejde på sig, og vi tror på, at de gør det bedre, end hvis vi skulle betale direkte for det over skatten.

Der er selvfølgelig den udfordring, at når vi giver tilskud fra politisk hold til interesseorganisationer, så risikerer vi, at de bliver politiseret, og at de kommer til at være venner med bestemte politiske partier, deltage i den offentlige debat til støtte for bestemte politiske partier og i en eller anden grad være i lommen på de politiske partier, som støtter dem. Det er meget, meget uhensigtsmæssigt.

Jeg opfatter det på den måde, at det faktisk er i et forsøg på at gøre lidt op med det, at Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslaget her om, at det ikke bare skal være sådan, at det er regeringen og dens støttepartier, som sidder og deler penge ud, men at andre politiske partier også på en eller anden måde skal have noget indflydelse, så interesseorganisationerne ikke kommer til at være for meget i lommen på regeringen.

Jeg tror desværre bare, at vi risikerer, at det næsten kan have den modsatte effekt, altså at vi risikerer, at de, i det øjeblik politiske partier direkte uden at skulle være en del af en finanslov fordeler penge til interesseorganisationer, velgørende organisationer og lignende, kommer tættere på at være styret af politiske partier og være venner med politiske partier, fordi det bliver et mere direkte forhold mellem et enkelt politisk parti og bestemte interesseorganisationer. Derfor støtter vi ikke forslaget.

Jeg vil i forhold til den debat, der har været her, bemærke, at man næsten får lyst til at støtte forslaget, når man hører nogle af regeringspartiernes usmagelige retorik om, at det kun er partier, der indgår finanslov, som er ansvarlige. Det er jo noget, som man bare har opfundet, fordi man selv synes, at man er bedre end andre partier, men der er jo ikke nogen realitet i, at man skulle være mere ansvarlig, fordi man indgår en finanslov, end hvis man siger nej til en finanslov, som man synes er dårlig for landet. Vi kunne måske godt undvære, at det blev en debat om, at der er nogle, der går og føler sig bedre end andre, fordi de tilfældigvis er ved fadet i øjeblikket.

Men derudover tror vi, at vi i mangel af bedre alternativer nok skal holde fast i det system, vi har nu. Men hvis vi kunne komme på en anden måde at undgå, at interesseorganisationer og velgørende organisationer kommer til at være for tæt forbundet med politiske partier, så vil vi selvfølgelig gerne kigge på det. Men den her model kan vi ikke støtte.

Tak for det. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Først kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge, stille og roligt: Hvordan er det nu, Konservative forholder sig til den samlede finanslov? Man kan jo læse det betænkningsudkast, der ligger allerede nu. Men altså, har man i sinde at stemme imod finansloven? For det lyder lidt sådan i retorikken fra hr. Rasmus Jarlovs side.

Ordføreren.

Det, hr. Benny Engelbrecht gør nu, er, at han forsøger at forvirre folk. Han forsøger at få det til at se ud, som om Det Konservative Folkeparti gør noget andet end det, Det Konservative Folkeparti siger. Det gør vi ikke. Vi er ikke tilhængere af den finanslov, der er lavet – vi havde gerne set, at den var anderledes, og derfor stiller vi en række ændringsforslag til finansloven. Og vi vil formentlig også stemme for en række ændringsforslag fremsat af andre partier. I sidste ende stemmer vi for finansloven – ikke fordi vi synes, det er en god aftale, der er lavet, men fordi alternativet til at have en finanslov er totalt kaos i det danske samfund. Der skal vedtages en finanslov, ellers kan staten ikke fungere.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg tror i hvert fald, at vi rolig kan blive enige om, at ansvarlige partier altid stemmer for finansloven. Det er kutyme, og det er godt. Men skal vi ikke også lige blive enige om, at Konservative har formået at stille to ændringsforslag til finansloven – to. Det tyder jo på, at det ikke er sådan, at man ligefrem har fundet de helt store tidsler i finansloven.

Ordføreren.

Vi kunne godt have stillet flere ændringsforslag. Desværre er vi jo et ret lille parti, som ikke har det apparat, som man har, når man sidder i regering, hvor man kan sidde og forberede en masse ændringsforslag. Vi vælger generelt at lægge vores kræfter der, hvor det gør en forskel for borgerne og det danske samfund – det gør det ikke, ved at vi stiller en række ændringsforslag til en finanslov, hvor vi udmærket godt ved, de vil falde til jorden.

Men vi har nogle ret væsentlige ting, vi gerne vil have lavet om ved finansloven. Først og fremmest er vi modstandere af det socialdemokratiske checkcircus, hvor man uddeler checks til en lang række grupper alene for at forsøge at hive vælgere hjem, uden at der er saglige grunde til det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg vil starte med konklusionen: Radikale Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Jeg må også sige, at det ville være højst besynderligt, hvis Folketingets partier ville blive tildelt en pose penge efter størrelse og så frit kunne disponere over den og dele ud af dem uden at have taget ansvar for at tilvejebringe den finansiering, der skulle til, og uden at kunne stå på mål for den samlede finanslov. Partier, som ikke kan se sig selv i den samlede finansiering – og det er fair nok; det kan jeg sagtens sætte mig ind i – mener jeg heller ikke skal have indflydelse til at kunne fordele pengene, frit efter hvad man lige synes.

Jeg bruger godt nok den logik hver fredag, når jeg har børnene med nede i slikbutikken. De får en 20'er hver, 30 kr., hvis de har været særlig søde, og så kan de pege på det, de gerne vil have. Men jeg ønsker ikke at bedrive politik eller finanslovsforhandlinger på den måde. Her bør man dukke op til forhandlinger, tilkendegive sine ønsker og prøve at overbevise de andre partier med argumenter og så i sidste ende som parti gøre op med sig selv: Kan man se sig selv i det, eller kan man ikke? Så på den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Noah Sturis fra Alternativet.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget, som har tre elementer. Det første er det her med at kunne fordele en andel af finanslovens bevillinger til ngo'er svarende til antallet af mandater, partiet besidder i Folketinget. Det er egentlig en lidt interessant måde at gribe fordelingen an på, og som et parti, der står uden for finansloven, kan det måske virke tillokkende at støtte forslaget. Når vi så ikke kan støtte det, er det, fordi vi sagtens kan følge argumentationen om, at man skal sidde ved forhandlingsbordet for at få indflydelse. Og at koble ngo'ers støtte direkte på partiets mandattal gør os bekymrede for, om det vil skabe en øget politisering, altså i stedet for at vi som politikere fastsætter nogle principper og vilkår, som alle ngo'er kan søge ud fra på lige vilkår.

Det næste er at forhandle et loft over bevillingerne til ngo'er. Der virker det for rigidt at skulle forhandle om et loft, der skal dække så mange organisationer, der i nuværende stund får støtte igennem de her fastsatte rammer.

Det sidste er at tilføje det her bilag til finansloven, så man kan få en samlet liste over bevillingerne til ngo'er. I Alternativet mener vi, det altid er fornuftigt med mere gennemsigtighed i landets finanslov, så den del vil vi støtte, selv om det virker, som om mulighederne for at få de oplysninger igennem finansloven kan komme igennem Finansudvalget. Så det er måske lidt svært at se nødvendigheden. Men hvis der er et eller andet dér, kan det være, at det er værd at kigge på. Det var mine ord.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Noah Sturis fra Alternativet. Der er ikke flere ordførere, og derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dagens beslutningsforslag er rigtignok lidt atypisk, fordi vi i dag taler om mådehold og ansvarlighed i stedet for at tale om, hvordan vi kan bruge penge. Det er naturligvis sjovere at bruge penge; det ved vi alle sammen. Men vi har også et ansvar for at finde de penge, så vi har råd til vores kernevelfærd, til vores børn og unge og til vores ældre, ja, til helt almindelige danskere. Derfor foreslår vi at få ryddet op i den underskov af organisationer, som er på finansloven. Vi foreslår at styrke civilsamfundet og øge åbenheden i de midler, der bliver tildelt af det offentlige.

Jeg tror, at jeg rolig kan sige, at vi alle her i Folketinget har prøvet at modtage en mail fra en forening, en organisation eller lignende, som ønsker at komme på finansloven, og som ønsker at blive skrevet på den 4.000 sider lange lov, som afgør, hvem der har ret til vores skattekroner. Det er da også ganske forståeligt, at der er organisationer, der gerne vil have penge – penge kan da fjerne nogle piner og gøre nogle ting lettere. Det gælder naturligvis også for de foreninger og organisationer, som helt sikkert er anerkendelsesværdige.

Formålet med det her beslutningsforslag er at spørge, om vi ikke skulle sætte det hele lidt mere i system, og om vi ikke skulle gøre det hele lidt mere gennemsigtigt og overskueligt. Jo mere man sætter sig ned og kigger på, hvem og hvor mange der modtager penge, jo mere bekymret bliver man. Organisationerne og foreningerne kalder sig ngo'er, altså ikkestatslige organisationer, men hvordan kan man være en non-governmental organization, altså være uafhængig, når man modtager sine midler eller store dele af sine midler fra netop det offentlige? Det er naturligvis nemt at svare på: Det kan man ikke.

For der er jo snart ikke længere nogen forskel på stat og civilsamfund. Totalstaten udvides og fortrænger civilsamfundet. Totalstaten ophæver og truer de såkaldt uafhængige organisationers integritet. Det kan organisationerne vel at mærke ikke selv være tjent med. I min optik, i Dansk Folkepartis optik er det vigtigt at bevare distinktionen mellem stat og civilsamfund for at sikre en sund demokratisk udvikling i vores samfund. Det er rigtigt, at civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i at give borgerne en stemme og bidrage til samfundsdebatten, men når disse organisationer modtager støtte fra det offentlige, skabes der et afhængighedsforhold, som kan true deres uafhængighed og politiske integritet. Det er selvindlysende.

Det vil sikkert overraske nogle medlemmer af Folketinget og især nogle af de borgere, der måtte være tilhørere til dagens møde, når jeg nu spørger, hvor mange organisationer der er på støtten. 100? 200? 300? I dag modtager over 300 organisationer og foreninger penge på finansloven, og hvordan er den situation opstået? Jo, den er opstået, ved at en organisation, typisk ofte ledet af en ekspolitiker herindefra – ingen nævnt, ingen glemt – ringer til sine ekskolleger her i Folketinget og siger: Jamen det er bare 2 mio. kr. Det er bare 5 mio kr.; det er jo ingenting, mon ikke det kan lade sig gøre? Og det kan det, for i ellevte time siger finansministeren så: Jo, så lad gå; så kan vi komme videre i teksten. Den kultur er svær at gøre op med, men det skal ikke forhindre os i at prøve at tage et opgør med den kultur. Det er en privilegeret kultur. Af og til ser man endda, at ekspolitikere eller sågar aktive organisationsfolk i politiske partier også har en dobbeltrolle i en eller anden organisation på finansloven. Jeg synes faktisk, det er uhæderligt.

Vi foreslår derfor i dag nogle små, men effektive forslag, der vil skabe en større åbenhed og ærlighed om hele det her fænomen med at komme på finansloven. Vi vil først og fremmest indføre en pulje med et loft. Formålet er naturligvis at sige til både partierne og til borgerne, at der altså ikke er uendelige midler i Finansministeriet i skatteydernes lommer og sige, at vi ønsker mådehold og ansvarlighed i disse timer, hvor danskerne er spændt hårdt for.

Dernæst ønsker vi, at det tydeligt fremgår, hvilke partier der ønsker at støtte hvilke organisationer. Det kan vi gøre ved at lade partierne fordele bevillingerne i puljen til organisationerne efter deres mandattal. For det er på tide, at vi stiller krav om større åbenhed og ansvarlighed i forhold til de offentlige midler, der går til ngo'er og civilsamfundsorganisationer. Det skal ikke kræve en kandidat i statskundskab at forstå, hvilke bevillinger der går til hvilke organisationer gennem det ene eller det andet ministerium – driftsbevilling eller reservationsbevilling.

Vi ønsker derfor også en klar og letlæselig liste over, hvilke organisationer der modtager penge både direkte og gennem tilskud og støtteordninger i andre ministerier, for vi skal arbejde for at styrke civilsamfundet og sikre, at ngo'er kan opretholde deres uafhængighed og integritet. Så derfor håber jeg – eller havde jeg håbet – at vi sammen kunne arbejde for et mere åbent, demokratisk og ansvarligt samfund, hvor skatteydernes penge bruges med omtanke og respekt for de borgere, der finansierer vores fælles velfærd. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Der er jo tidligere stillet ret præcise spørgsmål, der bibringer en samlet oversigt over organisationer. I forhold til det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, om hr. Mikkel Bjørn synes, det er et problem, at den største modtager er inden for idrættens verden. Det er mig bekendt ikke nogen, der blander sig i eksempelvis politik.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke.

Ordføreren.

Dermed har vi vel også et helt logisk argument for, at det ikke giver nogen mening at lægge et øvre loft på, hvad ngo'er kan modtage, for så ville man jo dermed ramme idrættens bevilling samlet set, og det giver jo ikke nogen mening. Jeg foreslog på talerstolen, at vi skulle drøfte, om man skulle indføre en praksis i Finansudvalget, hvor vi jævnligt spørger ind til dette. Er det noget, som ordføreren kan se for sig vi skal drøfte i udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Det kunne vi sagtens. Det, vi ønsker at målrette med det her lovforslag, er først og fremmest de organisationer, som bedriver politik for skatteydernes penge. Et eksempel kunne være, som jeg nævnte tidligere, Mellemfolkeligt Samvirke, som bruger omkring 150 mio. kr. af skatteydernes penge for at agitere for lempeligere regler for statsborgerskaber her i Danmark. Jeg synes, det er en udfordring, hvis der sidder borgere derude, der ikke er enige i den politik, men så alligevel skal være med til at finansiere den. Det synes jeg er et grundlæggende demokratisk problem, og det er det, vi ønsker at målrette med det her beslutningsforslag.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Jeg er jo enig i, at civilsamfundet er uhyre vigtigt for sammenhængskraften i Danmark. Der er rigtig mange opgaver, som civilsamfundet løser, og hvis ikke det fandt sted, ville vores samfund være ganske, ganske ilde stedt. Derfor skurrer det måske lidt i mine ører med sådan en betragtning om, at hvis ngo'er får penge fra staten, bliver de nærmest svækket. Altså, mig bekendt er det jo organisationer, der efterspørger at få en økonomisk håndsrækning fra staten for at kunne løse den opgave, som de har, med større muskelkraft.

Jeg synes, det er lidt ulogisk at lave den kobling, at hvis man er på finansloven, har man ligesom mistet noget af sin dna, og jeg vil egentlig bare høre, om Dansk Folkeparti ikke selv på et tidspunkt har foreslået ngo'er, at de skulle have støtte på finansloven?

Ordføreren.

Det, vi taler om her, er de ngo'er, altså ikkestatslige organisationer, som bedriver politik for skatteydernes penge. Der er jo noget paradoksalt over, at man hævder at være en ikkestatslig organisation og så samtidig bedriver politik for skatteydernes penge. Altså, det er jo grundlæggende det, vi kritiserer og ønsker at målrette med det her beslutningsforslag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er jo fair nok, hvis der er organisationer, Dansk Folkeparti ikke bryder sig om; det står jo sådan set enhver frit for. Men omvendt vil jeg også mene, at hvis en organisation lever op til nogle kriterier og hvis det er penge, man søger på lige vilkår med alle mulige andre, skal der vel ikke være sådan en politisk vurdering af, om det er nogen, man kan lide eller ikke kan lide. Så er det vel et spørgsmål om, om man lever op til kriterierne og kravene for den pulje, man søger. Så er det vel underordnet, om organisationen politisk har en tendens til at pege den ene eller den anden vej. Så er det vel et spørgsmål om, om organisationen lever op til kriterierne eller ej.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti bidrager da helt sikkert gerne til at sætte nogle strammere kriterier op for de her puljer, sådan at vi sikrer, at de organisationer, der søger penge, som vi forvalter herinde, fra skatteyderne, er organisationer, som ikke samtidig bedriver venstreorienteret politik for skatteydernes penge. For det er jo det, vi har set igennem lang tid, nemlig at mange af de organisationer, der får rigtig mange af skatteydernes penge, er organisationer, som bedriver venstreorienteret politik for skatteydernes penge, og vi ser bare ikke helt det tilsvarende på den anden side af det politiske spektrum.

Hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil egentlig bare spørge hr. Mikkel Bjørn, om han ikke kan bekræfte, at netop Mellemfolkeligt Samvirke, som jeg kan forstå man er meget imod, også får 150 mio. kr. på den kommende finanslov, som Dansk Folkeparti netop er en del af. Det er jo lidt spøjst, at man kommer med et beslutningsforslag om, hvem man skal tage støtten fra, når man netop har indgået en aftale om, hvem der får støtte.

En af pindene i det her beslutningsforslag går jo også på, at man vil have en liste over, hvad de forskellige ngo'er får af støtte. Så vil jeg egentlig bare spørge, om man i Dansk Folkeparti så ikke har bedt om at få den liste og få den lagt ved finansloven. Det er jo det, man kan som aftaleparti. Hvis man ikke gør det, når man faktisk er med ved bordet og sidder og giver støtte til alle dem, som man ikke synes skal have penge, så virker det lidt underligt, at man i den aftale.

Ordføreren.

Nu er det ikke mig, der har siddet med ved finanslovsforhandlingerne, så jeg kan ikke svare på, hvad der specifikt er blevet bedt om internt i de forhandlinger. Men jeg kan da sige med hundrede procents sikkerhed, at det ikke er Dansk Folkeparti, der har ønsket at få Mellemfolkeligt Samvirke på. Når man indgår en finanslovsaftale, beror det jo på – hvad skal man sige – en grundlæggende vurdering af, om den finanslov, om end der både er gode og dårlige elementer, trods alt rykker Danmark i en lidt bedre retning, end man ellers ville have gjort.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er jo med på, at det er et kompromis, man indgår, men det må da være til at komme igennem med det, som man bl.a. ønsker med det her forslag, nemlig at der bliver en større transparens om, hvem der får pengene, og at der kommer en bedre dokumentation og også en effektmåling af det, pengene går til. Det tror jeg ikke der er ret mange der er imod.

Så hvorfor har man så ikke fået med at få udarbejdet en liste, der ligger som bilag til finanslovsforslaget? Det er jo en mindre ting, så det undrer mig bare, at der kommer et beslutningsforslag i perioden, mellem man har indgået aftalen og den bliver vedtaget. Hvorfor har man så ikke bare fået det med i aftalen? Det er jo trods alt en lidt mindre ting.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Nu siger ordføreren, at det tror han ikke der er ret mange der er imod, men nu har jeg jo bare spurgt regeringsrepræsentanterne her i dag, hvad de synes om den specifikke del af vores beslutningsforslag, og der har ikke været en kæmpe opbakning til den del. Så det ved jeg ikke om jeg er helt enig med ordføreren i.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Først vil jeg bare høre, om ordføreren ikke vil bekræfte, at det finanslovsforslag, som Danmarksdemokraterne har fremlagt, opererer med 16 mia. kr. i udviklingsbistand, og at der ikke er et eneste ord i udspillet om, at der ikke skal gives penge til Mellemfolkeligt Samvirke.

Så har jeg en kort kommentar til hr. Torsten Schack Pedersen om hans manglende forståelse for, hvordan ngo'erne fungerer derude. Altså, én ting er, at Venstre har valgt at forlade det blå valgforbund. Det må vi jo så leve med, i hvert fald for en stund. Nu får man snart en formand, kan jeg forstå. Men at man ikke engang har forståelse for, at gennemført socialistisk propaganda, der får mere end 100 mio. kr., er dårligt for det borgerlige Danmark, som står fuldstændig handlingslammet og ikke får samme midler til organisationer, der måtte varetage vores interesser, siger måske lidt om, hvor Venstre befinder sig i dag.

Tak for det. Inden jeg giver ordføreren ordet, vil jeg bare lige komme med en bemærkning om, at vi ikke starter en diskussion mellem ordførerne. Det kan man gøre efterfølgende. Når det er sagt, får hr. Mikkel Bjørn ordet. Værsgo.

Jeg opfatter det helt afgjort som et spørgsmål til mig. Jo, jeg kan da hundrede procent bekræfte, hvad hr. Morten Messerschmidt siger i forhold til Danmarksdemokraternes finanslovsforslag. Det er fuldstændig rigtigt. Og så er jeg da fuldstændig enig med hr. Morten Messerschmidt i, at det er dybt forrykt, at der er partier, der godt nok har forladt blå blok, men opfatter sig selv som borgerlige partier, som er med til at medfinansiere organisationer, som modarbejder vores egen dagsorden. Det giver grundlæggende ikke supergod mening.

Hr. Morten Messerschmidt? Nej, så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.