Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge udlændinge i Danmark et gebyr for fortsat at opholde sig i Danmark.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2023).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Danmark har de seneste 40 år, som det vil være de fleste bekendt, modtaget rigtig mange udlændinge, som i bedste fald intet bidrager med. I værste fald belaster de statskassen og fængselsvæsenet osv. Det har jo igennem de seneste år været en udbredt eksercits at se på, om man kan finde måder, hvorpå vi dels kan begrænse tilstrømningen, dels kan tilskynde dem, der aldrig burde være kommet ind i Danmark, til at rejse ud. Vi mener i Dansk Folkeparti at have fundet en del af løsningen.

Det er jo sådan i dag, at hvis man kommer til Danmark og søger om opholdstilladelse eller familiesammenføring, koster det et gebyr på godt 10.000 kr. Men det er desværre en engangsudgift. Vi vil gerne gøre det sådan, at det bliver en kontinuerlig betalingsforpligtelse for folk, der er her på opholdstilladelse eller familiesammenføring osv., sådan at vi sikrer, at dem, der er her på de ordninger, er folk, der har en formue og er i beskæftigelse, hvilket gør, at de bidrager positivt til det danske samfund.

Man kunne forestille sig en eller anden familie et sted i landet, f.eks. i Ishøj, Gellerup eller Vollsmose – der er jo efterhånden masser af steder at vælge imellem – hvor far og mor aldrig har været i beskæftigelse og det vel er blevet til en seks-syv unger efterhånden, som kun udgør et negativt træk på statsfinanserne. Der vil så for hvert individ i den familie være en betalingsforpligtelse pro anno på 10.000 kr., såfremt de ønsker at opretholde deres ophold i Danmark. Og der må vi alt andet lige antage, at det ikke vil være muligt, hvis man er på kontanthjælp, integrationsydelse osv., hvorfor man ikke vil kunne betale og derfor ikke vil have lovligt ophold længere.

Det er en konkret løsning på et konkret problem, som vi selvfølgelig forventer at regeringen og det store flertal i Folketinget derfor kan bakke op om. Tak, formand.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Forhandlingen er åbnet, og jeg byder velkommen til den første, der får ordet, og det er udlændinge- og integrationsministeren.

Mange tak, formand. Forslagsstillerne bag det her forslag ønsker, at vi skal pålægge udlændinge et årligt gebyr for fortsat at opholde sig i Danmark. Gebyret foreslås beløbsmæssigt at svare til det gebyr, der bliver betalt ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse, f.eks. om familiesammenføring. Beslutningsforslaget er bl.a. stillet med henblik på at sikre, at dem, der opholder sig i Danmark, bidrager til samfundet.

Lad mig først og fremmest fremhæve, at jeg er enig i, at udlændinge skal bidrage til det danske samfund. Vi skal møde nytilkomne og herboende indvandrere med krav og forventninger om selvforsørgelse. Regeringen har allerede på nuværende tidspunkt iværksat en række initiativer for at sikre netop dette og har for nylig foreslået en arbejdspligt, som skal sikre, at borgere med integrationsbehov på offentlig forsørgelse skal deltage i en indsats på 37 timer om ugen for at få ret til ydelser. Vi har fokus på, at flere bliver en aktiv del af arbejdsfællesskabet, og hvis man ikke er i stand til at finde et arbejde selv, skal man yde en aktiv indsats for at få hjælp fra det offentlige. Det handler for os om ret og pligt. Endvidere er udlændinge allerede i dag pålagt at betale et gebyr ved førstegangsansøgninger om opholdstilladelse og ved en eventuel forlængelse heraf på en række sagsområder. Der er enkelte typer opholdstilladelser, hvor der ikke skal betales. Det gælder bl.a. for asylansøgninger, ansøgninger efter særloven om Ukraine og Afghanistan samt for ansøgninger om humanitær opholdstilladelse.

Jeg mener bestemt heller ikke, at et gebyr i denne slags sager skal indføres. Det skal ikke være folks pengepung, der afgør, om man har mulighed for at søge asyl i Danmark. Ved opholdstilladelser, hvor ansøgeren skal betale et gebyr, eksempelvis ved en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, dækker gebyret for udlændingemyndighedernes udgifter til sagsbehandling. Gebyret fastsættes dermed ud fra de omkostninger, som udlændingemyndighederne har til behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Det synes jeg egentlig er rimeligt. Jeg mener derimod ikke, at det giver mening at pålægge udlændinge et gebyr alene for at opholde sig her i landet. Det skulle f.eks. føre til, at højt kvalificerede udlændinge, der er beskæftiget her i landet og dermed bidrager til det danske samfund, kunne risikere at miste deres ret til ophold, alene fordi den pågældende ikke betaler et gebyr.

For at opsummere er regeringens holdning, at alle, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er til gavn for både samfundet som helhed, men selvfølgelig især for den enkelte. Det gælder også for udlændinge i Danmark. Hvis ikke man er i stand til at finde et almindeligt arbejde, skal man yde en indsats i 37 timer om ugen for at få hjælp fra det offentlige, og jeg står fast på, at de eksisterende regler for betaling af gebyr ved førstegangsansøgninger i forlængelse af opholdstilladelser er passende.

Regeringen kan ikke støtte forslaget her, som det fremgår af min tale, og jeg synes også, hvis jeg skal være ærlig, at det her er det mest sælsomme af de mange beslutningsforslag, som vi for tiden behandler i Folketinget. Det er jo en kopskat, og dem, som kender deres danmarkshistorie, vil vide fra Roskildekrøniken, at det var det, der gjorde ansats til oprøret mod Knud den Hellige i sin tid, og uanset om det gælder generelt eller i forbindelse med udlændinge, vil jeg kraftigt advare imod, at man laver den form for beskatning og diskrimination, som det også medfører. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Den primære årsag til, at Knud den Hellige blev kaldt for hellig, var, at han blev slået ihjel i en kirke. Det var ikke hans levned i almindelighed, der gjorde ham særlig hellig. Og jeg tror, at man kan sige det samme om den her regering, nemlig at det ikke just er dens tilgang til udlændingepolitikken, der gør den særlig frelst i danmarkshistorien. Vores tilgang i Dansk Folkeparti er, at udlændinge for så vidt kan være velkomne, så længe de lader sig assimilere; så længe de tager Danmark til sig i hjerte og i gerning. Og det er jo det, som det her lægger op til. Der er kommet alt for mange ind i Danmark på Socialdemokratiets konto, som er fuldstændig uvillige til at lade sig integrere og i øvrigt heller ikke lader sig integrere på arbejdsmarkedet.

Så hvorfor ikke blot sige, at det selvfølgelig skal have en pris at få fornyet sin opholdstilladelse i Danmark, sådan at vi sikrer, at dem, der så er i Danmark, er dem, der bidrager til fællesskabet og tjener penge nok til at kunne betale den her afgift, hvorimod de, der ikke kan det, nu får et incitament til at rejse ud, altså et incitament, som det indtil videre har været fuldstændig fremmed for Socialdemokratiet at skabe?

Ministeren.

Jamen det er jo det rene snak. Der er ikke noget tidspunkt, hvor der har været så få afviste asylansøgere i landet som nu, og det er, fordi vi har styr på det i Socialdemokratiet, og fordi vi sammen med andre gode partier har sørget for at lave en administration, der gør, at folk rejser hjem. Og jeg må da også bare sige: Hvad har hr. Morten Messerschmidt egentlig nogen sinde bidraget med til dansk udlændingepolitik – hvilke aftaler og hvilke konkrete tiltag? Hvad har man gjort? Altså, jeg er med på, at f.eks. fru Pia Kjærsgaard har haft en meget positiv påvirkning på vores udlændingepolitik, men hvad har hr. Morten Messerschmidt egentlig nogen sinde selv bidraget med, siden han står her og afkræver det af alle andre? Dengang Dansk Folkeparti havde meget stor indflydelse, var der da en meget løsere udlændingepolitik; mange flere fra Mellemøsten fik statsborgerskab; mange flere afviste asylansøgere var i landet. Og nu kommer man her på bagkant og spiller hellig.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har ingen erindring om, hvornår udlændinge- og integrationsministeren trådte ind i dansk politik. Jeg kan sige, at jeg blev valgt til Folketinget i 2005 og lige siden har bidraget med alle de strammerforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som jo i øvrigt var svære at gennemføre, fordi Socialdemokratiet var på den modsatte side. Det er jo først for ganske nylig, hvor det er blevet nemt og bekvemt, at Socialdemokratiet har indset problemerne. Men det ændrer jo ikke på, at spørgsmålet er: Hvorfor vil man ikke gøre det inopportunt for udenlandske familier, som ikke tjener deres egne penge, at være i Danmark? Hvorfor ikke skabe en mulighed for, at vi kan få dem verfet ud?

Ministeren.

Jamen der er ikke nogen anden regering, der med højere hast har fået verfet folk ud. Vi har brugt vores statsadministration til at sikre, at afviste asylansøgere kommer ud af landet. Vi har mere end halveret antallet på de sidste 3 år. Det ved hr. Morten Messerschmidt udmærket godt. Der er ingen som helst tvivl om det, og uanset om hr. Morten Messerschmidt kan tåle at høre ordene her eller vender sig bort, fordi det måske er for skrap kost, så er det jo vilkåret, at Dansk Folkeparti og hr. Morten Messerschmidt ikke har løst nogen problemer af væsentlighed. Der er ikke sket de store ting, som man nu står og taler om.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nu har jeg tidligere kommenteret den her historieforfalskning, som regeringen og særlig udlændinge- og integrationsministeren turnerer rundt med, nemlig historien om, at det er Socialdemokratiet, der har sikret den stramme linje i udlændingepolitikken, og at det er Dansk Folkeparti, der har svigtet, hvilket jo mere eller mindre er så langt fra virkeligheden, som noget kan være. Altså, det var jo Poul Nyrup Rasmussen, der fra Folketingets talerstol stod og kaldte Dansk Folkeparti for ikke stuerene på baggrund af vores ønsker om at stramme op i udlændingepolitikken, dengang Socialdemokratiet var dybt, dybt lempelige. Så det er jo grundlæggende ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren om noget. For han siger, at de jo har lavet en politik, som gør, at folk rejser hjem. Kunne ministeren ikke redegøre for, hvor mange der egentlig rejser hjem, i forhold til hvor mange der på den anden side kommer som asylansøgere, børn af asylansøgere og familiesammenførte?

Ministeren.

Der er omtrent 400-500 mennesker om året, der bliver repatrieret. Vi har indtil videre taget imod 500 og nogle asylansøgere. I de seneste tal, jeg fik, forventer vi at det måske er en tredjedel eller halvdelen, der får asyl. Der er stadig flere, der får asyl, end der rejser hjem. Men der er flere, der rejser hjem, end dengang. Nu er det jo lidt farverigt at sige, at det var vores politik dengang i 1998, for det var dog nogle andre personer, som stod for det dengang. Jeg tror sådan set ikke engang, at hr. Mikkel Bjørn var medlem af Dansk Folkeparti på det tidspunkt. Så lad os nu lige holde det der, hvor det hører til.

Det er aldrig nogen sinde før gået så hurtigt med at få antallet af afviste asylansøgere ned, som efter at vi fik etableret Hjemrejsestyrelsen og fik sat styr på processen og sørget for, at folk, der ikke har mulighed for at være i Danmark, og som er afviste asylansøgere, også bliver sendt hjem. Det er en lille bureaukratisk succes i den danske centraladministration, at man er lykkedes med at udføre det, som flertallet af befolkningen og Folketinget ønsker sig.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er da sjovt at opleve ministeren blive vred over, at jeg refererer til Socialdemokratiet tilbage i 1990'erne, når han bliver ved med at referere til Dansk Folkeparti tilbage i 1990'erne, hvor hele det politiske spektrum var 10 km til venstre for der, hvor det er i dag, og hvor Socialdemokratiet lå 50 km endnu længere ude til venstre. Det er jo bare grundlæggende dybt forrykt.

Så er der det her med, at der stadig er flere, der kommer hertil, end der rejser hjem, og tæller du familiesammenførte og børn af dem, der kommer, med, kommer der jo markant flere, end der rejser ud igen. Det er jo det, vi skal have vendt på hovedet. Det er det, vi i Dansk Folkeparti mener skal vendes på hovedet. Der er flere, der skal rejse ud, end der kommer hertil.

Ministeren.

Jeg tror ikke, der var et spørgsmål, men jeg vil dog alligevel sige, at det er meget at tage på sig som relativt ny, altså at skulle tage hele historien på sig og sige: Det var mig, hr. Mikkel Bjørn, der sikrede alle de kampe, som var i 1990'erne.

Det er bare et faktum, at Dansk Folkeparti har spillet en vigtig rolle i dansk udlændingepolitik, men jeg mener ikke, at de gør det længere. Tiden er kommet til at få løsninger til at fungere, ikke til at måle sig på, hvor meget bravade man kan udvise i beslutningsforslag og andre sammenhænge.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi går nu videre til rækken af ordførere, og jeg byder velkommen til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand, og tak til Danse Folkeparti for at sikre os endnu nogle hyggelige timer sammen her i Folketingssalen. Og man må jo give forslagsstillerne, at med det her forslag har man da i hvert fald fundet en ny diskussion – og på en eller anden måde er det vel kreativt.

For med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen skal sørge for, at alle udlændinge en gang om året skal betale et gebyr for fortsat ophold i Danmark, som beløbsmæssigt svarer til gebyret, som bliver betalt ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, familiesammenføring m.v. I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal stille stramme krav til udlændinge, der gerne vil have en opholdstilladelse i Danmark. For som forslagsstillerne selv skriver i beslutningsforslagets bemærkninger, har særlig indvandring fra de såkaldte MENAPT-lande medført svære integrationsproblemer, som vi jo i særdeleshed også mærker konsekvenserne af i dag. Negativ social kontrol af kvinder, lav beskæftigelse, høj kriminalitet og et indtog af værdier, der jo står i direkte modsætning til danske demokratiske værdier.

På den baggrund har vi jo fra politisk hold sørget for at stramme udlændingelovgivningen gentagne gange over mange år, så vi dels sørger for at lægge en dæmper på tilstrømningen til Danmark, og dels sørger for, at herboende indvandrere bliver integreret og bidrager til fællesskabet, bl.a. med deres arbejdskraft. Det er bl.a. også derfor, at regeringen for nylig har foreslået en ny arbejdspligt på 37 timer om ugen for alle, som er kommet hertil og står uden for arbejdsmarkedet. Og det er vel i virkeligheden den bedste måde at komme til at bidrage til fællesskabet på, altså ved at komme ud og få et arbejde og betale skat.

Det er jo så desværre ikke alle, der ønsker at være en del af vores fællesskab, og derfor har vi i Socialdemokratiet også fokus på, at indvandrere, der aldrig er blevet en del af Danmark og heller ikke ønsker at blive en del af Danmark, får et tilbud om at vende hjem til deres oprindelseslande igen. Som reglerne er indrettet i dag, skal udlændinge betale et gebyr, når de ønsker opholdstilladelse i Danmark, også ved forlængelse af de fleste opholdstilladelser. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, da vi ikke mener, at der er nogen rimelig grund til at ændre de nuværende regler for betaling af gebyrer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dermed besegler Socialdemokratiet jo det gedigne svigt, som man har repræsenteret historisk ved ikke at ville begrænse tilstrømningen før indtil for få år siden, hvor det så nu er lykkedes, men hvor man ikke vil rydde op efter sig selv. Det er jo en god dyd, vi normalt lærer fra vores forældre, at man rydder op efter sig selv, når man laver noget rod, og Socialdemokratiet har virkelig fået lavet rod i Danmark ved at invitere 100.000-200.000 personer fra Mellemøsten ind, som formodentlig aldrig burde have været her.

Vi ved, at et sted mellem 20 og 40 pct. af de muslimer, der er i Danmark, mener, at sharia og Koranen skal stå over dansk lov. Der handler det jo om at finde nogle tiltag, som gør, at vi kan få dem ud af Danmark igen. Tilstrømningen er ikke problemet lige nu; det bliver det måske, men det er ikke det, der er problemet lige nu. Så nu handler det om at få udflytningen af de her mennesker til at komme i gang. Og hvorfor er det her så ikke et godt forslag? Hvad er det for nogle alternative forslag, som hr. Kasper Sand Kjær taler om? Altså, hans minister står og taler om folk, der bliver afvist, inden de får asyl, og det er jo så latterligt få, at det er ligegyldigt. Det her handler om de folk, der aldrig skulle have haft ophold.

Ordføreren.

Det er, synes jeg, fornøjeligt, at vi igen og igen skal have den her diskussion om historien. Jeg tror ikke, at der sidder nogen i Folketinget i dag – det skulle være nogle få enkelte partier – som ikke vil vedkende sig, at for slappe regler for tilstrømning har haft store konsekvenser for Danmark. Det er jo bl.a. nogle af de konsekvenser, hr. Morten Messerschmidt nævner. Det var jo også tilfældet i de mange år, hvor Dansk Folkeparti var en afgørende magtfaktor i dansk politik. Der kom der jo mange flere indvandrere, også fra MENAPT-landene, til Danmark, end der gør nu under en socialdemokratisk ledet regering, og det er jeg sådan set ret stolt af, altså at det er lykkedes os at få styr på tilstrømningen. Samtidig er vi lykkedes med at få flere hjemsendt, end man gjorde tidligere. Nu skal vi jo selvfølgelig tage de næste skridt. Vi skal blive ved med at forbedre hjemsendelsespolitikken. Det er en bureaukratisk succes, som ministeren beskrev det.

For nylig har vi så foreslået nu også at stille krav om, at man skal arbejde for sine ydelser, og det er jo det spor, vi nu er i gang med at følge, hvor vi faktisk laver politik, der virker. Og det her forslag vil jo ikke have nogen effekt på det, hr. Morten Messerschmidt taler om.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo Socialdemokratiets svigt op igennem 00'erne og 2010'erne, hvor Dansk Folkeparti kæmpede den her kamp alene, der gør, at vi står med de problemer, som vi står med i dag. Der må man bare sige, at hvis man vil sikre, at Danmark igen bliver danskernes fædreland, er man nødt til at sørge for, at de folk, der ikke vil indordne sig under danske vilkår, kommer ud. Der kunne en vej jo være at sige, at man gør det dyrt at forny sin opholdstilladelse. Så sikrer vi i hvert fald, at de, som ikke har de høje indtægter, og som ikke er danske statsborgere, får svært ved at være her.

Hvorfor er det ikke en god vej frem med hensyn til at sørge for, at f.eks. Brøndby og Ishøj snart igen har et dansk demografisk flertal?

Ordføreren.

»Socialdemokratiets svigt op igennem 00'erne«, siger hr. Morten Messerschmidt. Altså, mig bekendt var det jo Dansk Folkeparti, der var det afgørende støtteparti op igennem 00'erne til forskellige borgerlige regeringer, hvor det jo stod langt værre til, end det gør i dag. Så det kan jeg ikke genkende. Men jeg anerkender gerne, at Socialdemokratiet sammen med en række andre partier herinde har flyttet sig på det her spørgsmål, bl.a. jo på grund af Dansk Folkeparti, der var med til for alvor at sætte det på dagsordenen i dansk politik. Det tror jeg vi alle sammen skylder fru Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkeparti en stor tak for. Pointen er jo bare, at det er en lidt gammel diskussion, for vi er på sporet nu. Vi er jo i gang med at sørge for, at der ikke kommer mange hertil, og at dem, der ikke skal være her, bliver sendt hjem igen.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Der er igen tale om den her historieforfalskning. Altså, tilbage i 00'erne Dansk Folkeparti trak jo om kap med en venstreorienteret elefant, der hele tiden ville trække til venstre. Regeringen i dag trækker om kap med en kat i forhold til det her spørgsmål, for der er et kæmpe flertal i Folketinget, der bakker op om den stramme udlændingepolitik. Socialdemokratiet har selv rykket sig markant til højre.

Så den her sammenligning mellem Dansk Folkepartis virke tilbage i 00'erne – hvor vi virkelig forsøgte at trække det her i den rigtige retning, men hvor det var stort set umuligt, fordi alle andre partier trak til Venstre – og i dag, hvor et stort flertal af partierne bakker op om en i hvert fald strammere udlændingepolitik, end man havde i 00'erne, synes jeg bare er en dybt uærlig fremstilling af historien, og det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren kommenterede på.

Ordføreren.

Mig bekendt sad der Venstreledede borgerlige regeringer fra 2001 til 2011, hvor Dansk Folkeparti havde de afgørende mandater. Det var ikke Socialdemokratiet, der havde de afgørende mandater; det var Dansk Folkeparti, der år efter år holdt de regeringer i live, og hvis man ikke syntes, at der blev ført den rigtige udlændingepolitik, så skulle man da have væltet dem.

Altså, det kan jeg da ikke stå her og stå på mål for. Jeg ved godt, at hr. Mikkel Bjørn dengang var medlem af, jeg ved ikke hvilket parti, men i hvert fald et andet parti. Men det kan da ikke være mig, der skal forsvare, at Dansk Folkeparti i 00'erne ikke fik trukket den daværende borgerlige regering i den rigtige retning, hvad angår det her spørgsmål.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det havde da været en god idé at vælte regeringen i 00'erne, hvis man dermed havde fået en strammere udlændingepolitik med Socialdemokratiet ved bordet, men dengang stod Socialdemokratiet jo både 10 km til venstre for der, hvor de står i dag, men også til venstre for Venstre. Så det giver jo ikke mening; det havde jo kun bidraget til, at vi i dag havde stået i endnu større problemer, end vi gør.

Ordføreren.

Det bliver jo sådan en lidt spændende historisk politisk kommentator-debat. Jeg forholder mig bare til, hvad situationen var i 00'erne. Dansk Folkeparti sad på de afgørende mandater, og der kom langt flere udlændinge til Danmark, end der gør i dag under socialdemokratisk ledede regeringer. Det er godt, og det er jeg stolt af; det er godt for Danmark.

Så lad os nu holde fokus på den diskussion: Hvordan bliver vi ved med at have styr på tilstrømningen? Hvordan får vi styr på integrationen? Hvordan får vi flere ud at bidrage på arbejdsmarkedet og bidrage til fællesskabet?

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Med det beslutningsforslag, som vi har i dag, vil forslagsstillerne indføre et gebyr for alle udlændinge for at opholde sig i Danmark. Det skal så beløbsmæssigt svare til det gebyr, der er blevet betalt ved ansøgning om ophold i Danmark gennem opholdstilladelse, familiesammenføring osv. Så vidt jeg kan forstå, drejer det sig om 10.330 kr. årligt eller små 1.000 kr. pr. måned for den person, som eksempelvis har fået sin udenlandske ægtefælle til Danmark.

Der er et eller andet heri, jeg synes klinger lidt underligt, må jeg sige. Misforstå mig ikke. Det er ikke provokerende sagt, og det kan skyldes min manglende viden på området, men jeg synes ikke rigtig, jeg kan læse ud af forslaget, om det her gælder for alle udlændinge. Er det, uanset hvor og hvor længe de skal opholde sig i Danmark, at der forfalder sådan et gebyr? Hvornår forfalder det i øvrigt? Og hvordan mon det går med danskere, der er i udlandet? Gælder det for en svensker? Gælder det for en person fra Padborg? Det er muligt, jeg ikke lige har forstået det helt, men umiddelbart virker det her meget voldsomt efter min mening.

Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til forslaget, at man ønsker, at udlændinge i Danmark bidrager økonomisk til samfundet. Det er jeg helt enig i. Det er grundlæggende, at flygtninge og indvandrere, der kommer hertil, selvfølgelig skal bidrage til fællesskabet – ingen tvivl om det. Det betyder også, at det klare udgangspunkt er, at man skal være en del af arbejdsmarkedet, og kan man arbejde, skal man arbejde. Det udgangspunkt fører vi videre i politikken. Min kollega fra Socialdemokratiet har jo lige nævnt eksempler herpå, som jeg ikke skal gentage. De udlændinge, der kommer hertil som eksempelvis international arbejdskraft, kommer, fordi de har fået et arbejde. De bidrager til samfundet. Det er afgørende for økonomien. Jeg synes, det er et underligt signal at bede dem om at betale en årlig entrébillet, hvis det er det, forslaget går ud på.

Så vi er enige med forslagsstillerne i, at udlændinge skal bidrage til fællesskabet, men vi er ikke enige i, at det skal ske på den her måde, og derfor kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først og fremmest tak for den meget konstruktive interesse. Altså, jeg forstår det sådan, at hr. Preben Bang Henriksen gerne vil forhandle om det her, således at vi kan få indkredset: Hvad er det så for udlændinge, og under hvilke omstændigheder skal man betale et ekstra gebyr? Jeg hørte det i hvert fald ikke som en fuldstændig afvisning, og det er jo sådan set meget opløftende.

Men grundlæggende er det vel en sund tanke, at vi lægger et ekstra gebyr på de folk, som vi ved igennem rigtig, rigtig mange år har trukket veksler på den danske statskasse, idet vi således gør det mere attraktivt for folk, der rent faktisk tjener gode penge, lader sig integrere og har en naturlig tilknytning til det danske samfund, end for folk, der igennem rigtig mange år bare har levet på offentlig forsørgelse. Er det ikke en meget sund tanke?

Ordføreren.

Man skal jo spidse ørerne, når man står her. Hr. Morten Messerschmidt startede med at kvittere, fordi jeg tog positivt imod forslaget om en betaling af 1.000 kr. pr. måned. Det gjorde jeg godt nok ikke, må jeg så sige. Jeg tog bestemt ikke positivt imod det. Jeg tog derimod positivt imod, at de udlændinge, der kommer hertil, skal bidrage til fællesskabet på en eller anden måde, men ikke på den måde, der fremgår her.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men der er jeg så nok nødt til at være den lille dreng i »Kejserens nye klæder« og gøre hr. Preben Bang Henriksen opmærksom på, at han og hans parti – sammen med Socialdemokratiet selvfølgelig – har en kæmpe udfordring at løfte i forhold til deres arv. Sagen er jo, at der er kommet hundredtusindvis af folk ind i Danmark fra Mellemøsten, som aldrig nogen sinde burde have været her, og som ved deres blotte adfærd, hvad enten det er økonomisk eller kulturelt eller i forhold til dominansvold eller andre ting, dagligt viser, at de aldrig burde have været her. Og der hører jeg bare absolut ingen forslag fra hverken hr. Preben Bang Henriksen eller den øvrige regering om, hvordan man agter at sende dem tilbage igen.

Ordføreren.

Nu er det jo svært at kommentere på, hvor mange hundredtusinder der er her, og hvor mange af dem der skulle være her, og hvor mange af dem der er i arbejde og bidrager til det danske samfund osv. Men det er måske, som om historieskrivningen forsvinder lidt hos et par af spørgerne her. Altså, vi havde en regering fra 2001-2011, som fik sat en stopper for det her. Tusind tak til Dansk Folkeparti for at have medvirket til det. Man må jo ikke sådan fralægge sig ansvaret for, at det er gået, som det er gået, og så bagefter stå og angribe os andre for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. I Moderaterne mener vi, det er helt fair, at der opkræves et engangsgebyr, når de relevante myndigheder skal behandle ansøgninger om alt fra navneændringer og adoptioner til statsborgerskab og familiesammenføring. For det er omkostningsfuldt, og det er tidskrævende for myndighederne, og man skal ikke bare gøre den slags ting for sjov. Men det er et gebyr, som opkræves på baggrund af en ydelse, der leveres. I det tilfælde vil det sige selve behandlingen af ansøgningen. Derfor kan vi naturligvis ikke støtte op om et forslag om at opkræve et årligt gebyr fra mennesker, som allerede én gang har betalt et gebyr, og som er her helt og aldeles lovligt. Vi mener ikke, at det er fair, og vi mener ikke, at forslagsstillerne løser de ønskede problematikker med det beslutningsforslag. Jeg vil til gengæld også sige, som det også er blevet sagt flere gange her i dag, at den bedste måde og den nemmeste måde at få udlændinge til at bidrage til samfundet på helt klart er ved sprog og beskæftigelse. Så den del er jeg sådan set enig i. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Nu er der det gode ved Moderaterne, at de jo alt andet lige ser tingene, må man gå ud fra, med friske øjne, selv om det er en formand, der jo trods alt har været her i et stykke tid. Derfor havde jeg også håbet på, at man så ville komme med nogle andre idéer. Altså, jeg går ud fra, at vi er enige om, at Danmark har taget imod alt for mange muslimer – mange flere, end vi burde – og at der er ganske mange, som ved deres opbakning til sharia og antidemokratiske organisationer osv. viser deres antidanske sindelag, og derfor må man bare sige, at det har været en kæmpe fejl, at de er kommet ind. Det her er jo et konkret forslag til, hvordan vi ligesom får renset ud. Man kan sige, at frø af ugræs er føget over hegnet, og hvordan får vi dem så til at fyge tilbage igen? Der kunne jeg da så godt tænke mig at høre Mohammad Ronas eller Moderaternes bud på, hvordan man i deres lejr tænker at vi får de her uønskede elementer ud af landet igen.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, at der er kommet nogle til Danmark gennem de sidste mange år og især gennem 1990'erne, som faktisk ikke ønsker Danmark det bedste. Det er jeg sådan set godt klar over, og det tror jeg langt de fleste sådan set er enige i. Det, der er også er vigtigt for mig at sige, er, at med sådan en type forslag synes jeg man skal passe lidt på med ikke at skære alle folk over en kam, for der findes folk, heldigvis mange endda – jeg er selv et eksempel på det, min familie er et eksempel på det, og mange andre familier er det også – som vil Danmark det bedste, og som har taget de danske værdier til sig. Og jeg har ikke, hvad kan man sige, et andet forslag til, hvordan vi kan gøre det her anderledes, men det, jeg altid ytrer, er, at når du er her, opfører du dig ordentligt, og du bliver en del af fællesskabet, og det gør du via sprog, beskæftigelse og kultur. Den sidste del tror jeg nogle gange er noget af det, man godt kan glemme lidt, men det er faktisk noget af det allervigtigste.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men når Dansk Folkeparti fremsætter forslag, der handler om sprog, kultur og beskæftigelse, får vi at vide, at det er meget diskriminerende, for man må ikke give dansk kultur forrang og ikke give dansk sprog forrang. Nu prøver vi så at lave et forslag, som ikke er diskriminerende, og som bare sikrer, at dem, der så ikke har råd til at betale de her ca. 1.000 kr. om måneden for at være her, ryger ud. Det vil jo så være folk, der ikke tjener deres egne penge selv eller er i meget lavtlønnede job osv. osv., blandt udlændingene. Så kunne hr. Mohammad Rona ikke komme lidt ind på – hvis vi er enige om, at der er føget ugræs over hegnet – hvad vi så gør for at få det ud igen?

Ordføreren.

Ja, hvad gør vi for at få det ud igen? Altså, der er helt sikkert, som jeg også sagde før, nogle, der er kommet hertil, som måske ikke skulle have været her. Det er vi sådan set fuldstændig enige om. Men jeg tror ikke, at et årligt gebyr vil være noget, der kommer til at løse den del af det. Det tror jeg simpelt hen ikke.

Tak for det. Så kom der lige en sidste kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I forlængelse af hr. Morten Messerschmidts spørgsmål blev jeg lidt nysgerrig på, hvad for nogle initiativer Moderaterne har for at få sendt dem ud, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og som måske begår grov personfarlig kriminalitet, lever her i årtier på offentlig forsørgelse eller andre ting – dem, vi grundlæggende ikke skulle have taget imod, og som jeg synes ordføreren selv istemmer at der er nogle af.

Ordføreren.

Jeg har ikke sådan et konkret forslag. Men som jeg også har nævnt før, og som jeg har nævnt i andre ordførertaler om det her område, er jeg da helt sikkert klar til at kigge på nogle af de her ting her. Det er jeg da.

Hr. Mikkel Bjørn? Nej. Så var der ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, og jeg siger nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag fra Dansk Folkeparti om at pålægge udlændinge et årligt gebyr for at opholde sig i Danmark er ikke noget, vi kan støtte i SF. Årsagen er, at vi ikke deler DF's antagelse om, at det er den bedste måde at sikre, at dem, som opholder sig i Danmark, også bidrager økonomisk til opholdet og til velfærdssamfundet.

I SF mener vi, at det er på sin plads at stille krav om, at udlændinge, der kommer hertil, skal i arbejde eller i uddannelse – ja, vi mener faktisk, at det er det, der er bedst for alle parter. Vi er sådan set enige i, at netop det ikke er sket i så høj grad, som man kunne have ønsket sig, og at der er en række problemer med integrationen, som vi bør tage alvorligt. Men der mener vi så, at vi skal sætte ind med andre initiativer i stedet for.

Først og fremmest er det centralt, at man får sig et arbejde, når man kommer til Danmark. Et arbejde giver ikke bare penge på kontoen til at forsørge sig selv, men også mulighed for at undgå økonomisk afhængighed af en ægtefælle, og det er et godt udgangspunkt for at lære det danske sprog. Når man har et arbejde, betaler man selvfølgelig også skat og bidrager på den måde til de velfærdsgoder, som man har ret til. Efter min mening er det lidt svært at se, hvorfor man så oveni skulle betale et årligt gebyr.

Det her forslag er et af mange i rækken af Dansk Folkepartis forslag på det her område, som jeg ikke bare er uenig i, men som også mystificerer mig lidt, for problemet er jo, at vi halter bagud på beskæftigelsen. Det er jo det fundamentale problem, vi prøver at løse, og så laver man i stedet sådan en slags omvej med et forslag som det her. Derfor vil vi også meget hellere være med til at lave en integrationspolitik, som sigter efter at få flere udlændinge i job på en måde, som ikke underminerer arbejdsmarkedets parter.

Så skulle jeg hilse fra Radikale Venstre, der ikke kan være her, og som heller ikke støtter forslaget.

Tak for det. Og der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det er, som om venstrefløjen og SF slet ikke forstår, at det ikke kun handler om job. Altså, hvordan tror hr. Carl Valentin det er, hvis man f.eks. bor i Brøndby og kan konstatere, at danskerne nu er i mindretal. Så kan det godt være, at hovedparten af muslimerne derude, som udgør flertallet, er i job, men det ændrer jo fuldstændig karakteren. Det gør, at man ikke kan føle sig tryg; det gør, at der ikke tales dansk som det mest almindelige sprog i supermarkedet og på gaderne; det gør jo, at hele karakteren af et område bliver mere arabisk end dansk. Så det handler jo ikke kun om at have folk i beskæftigelse; det handler jo om, om de folk, der er i Danmark, har taget Danmark til sig. Og det gør man jo ikke, bare fordi man har et job. Altså dem, der fløj flyvemaskiner ind i World Trade Center, var jo også både velintegrerede, havde job og uddannelse, og hvad ved jeg.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor Dansk Folkeparti konkluderer, at vi udelukkende skulle være fokuseret på job. Altså, vi har i Socialistisk Folkeparti haft masser af fokus på problemer med social kontrol eksempelvis, og vi er da helt med på, at det er et problem, hvis man har store områder, hvor der bliver dannet parallelsamfund. Det er også derfor, vi er med i parallelsamfundspakken og egentlig synes, at det er vigtigt at sørge for, at vi bliver blandet på tværs af kulturer.

Jeg ved bestemt, hvordan det er at være i områder, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk. Altså, jeg har gået i gymnasiet ude ved Vollsmose, og jeg har boet mange år i Københavns Nordvestkvarter. Og jeg er helt enig med hr. Morten Messerschmidt i, at det er vigtigt, at de mennesker, der kommer hertil, også lærer dansk. Det var jo bl.a. derfor, vi var med til at fjerne brugerbetalingen på danskundervisning, som Dansk Folkeparti var med til at pålægge. Det har faktisk gjort, at der er flere, der lærer dansk.

Jeg synes, det er vigtigt, at folk tager vores værdier til sig og lærer det danske sprog – det er en del af det. Men jeg synes ikke, man skal opkræve folk et gebyr for at være her.

Hr. Morten Messerschmidt.

Når jeg nævner beskæftigelse, er det jo sjovt nok, i respekt for at det var det, hr. Carl Valentin selv nævnte i sin tale, så jeg tænkte, at vi måske var på samme bølgelængde. Men derudover må jeg bare sige, at det at være dansk jo ikke kun er et spørgsmål om de ydre omstændigheder. Når vi kan se, at mellem 20 og 40 pct. af muslimerne i Danmark – det varierer lidt i de undersøgelser, man laver – mener, at sharia og Koranen er væsentligere end den verdslige lovgivning, som vi vedtager her i Folketinget, så er det jo ikke kun et spørgsmål om beskæftigelse og om at tale dansk, for vi ved dog, at så mange er der ikke, der er uden for beskæftigelse, og som ikke mestrer at tale dansk sådan nogenlunde. Så det er et spørgsmål om, hvad kan man sige, sindelag, og så er det et spørgsmål om sjælen, og der må man bare sørge for, at der er flere, der kommer ud, end der kommer ind.

Ordføreren.

Jamen det er sjovt, at først da jeg holdt min tale og talte lidt om beskæftigelse, sagde hr. Morten Messerschmidt: SF tænker kun på beskæftigelse. Så taler jeg om danskundervisning, og så siger hr. Morten Messerschmidt: SF tænker kun på danskundervisning – det handler om meget mere end det.

Altså, jeg er med på, at det handler om meget mere end det. Der er mange nuancer i det her, og jeg synes, det er vigtigt, at folk tager Danmark til sig og bliver velintegreret på alle mulige forskellige måder – altså både den materielle integration i form af beskæftigelse og uddannelse osv., men selvfølgelig også den immaterielle, i form af at ligestilling og demokrati er vigtige værdier i Danmark. Det er vi meget opmærksomme på i SF. Men det betyder ikke, at vi bliver tilhængere af et gebyr for at bo her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget vil forslagsstillerne sikre, at alle udlændinge årligt skal betale et gebyr for fortsat ophold i Danmark, som beløbsmæssigt svarer til gebyret, som blev betalt ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller familiesammenføring, eller hvad det nu er, der er ens opholdsgrundlag i Danmark. Det vil altså sige, at hvis man som udlænding ved ansøgning om f.eks. familiesammenføring har betalt et gebyr, så skal udlændingen årligt betale det samme gebyr for at opretholde mulighed for familiens ophold.

I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at det er vigtigt, at vi stiller krav til de udlændinge, der kommer hertil. Det ville være helt naturligt, at vi stiller markante krav til, at man skal bidrage, når man kommer til Danmark – bidrage til samfundet i form af uddannelse eller arbejde og på sigt i det hele taget bidrage fra familiens side til opholdet i Danmark. Det er et grundlæggende princip og et fornuftigt princip, at udlændinge, der kommer hertil, i det hele taget skal forsørge sig selv, altså være med til at sikre, at man bidrager til det land, man er kommet til.

Så kan man sige: Er det så proportionalt, at man vil gøre udlændinges opholdstilladelse afhængig af at betale et gebyr, når man f.eks. tænker på, at nogle udlændinge er flygtninge, som rent faktisk, heldigvis, går på arbejde eller er i uddannelse, selv om det selvfølgelig fortsat er en vigtig udfordring at få flere i arbejde? Og her har Dansk Folkeparti selvfølgelig en pointe i, at det da er vigtigt, at man bidrager, hvis man er kommet til Danmark, og at man i øvrigt også indordner sig i forhold til den kultur og de værdier, vi har i Danmark. Det burde være snusfornuft, at det sker. Men med den udformning, som forslaget har, er det klart, at man jo i virkeligheden kommer til at pålægge mange mennesker en slags ekstra skat, fordi det jo er sådan en årlig ting. Man skal altså betale et gebyr for at få lov til at være i landet, selv om man er i arbejde.

Samtidig synes jeg også, når man kigger på forslaget, at der er nogle udfordringer forbundet med det, med henblik på hvad konsekvensen så vil være, hvis man af en eller anden grund ikke betaler det gebyr. Betyder det, at man mister sin opholdstilladelse? Betyder det, at man kan miste opholdstilladelsen, selv om man jo så har fået permanent opholdstilladelse? Det har man jo fået på et tidspunkt. Vil man så gerne rulle det tilbage og sige, at nu kan man ikke længere have den permanente opholdstilladelse?

Så jeg synes, at der er et behov for, at man får selve udmøntningen helt på plads i forhold til sådan et forslag som det her. Hvordan skal det fungere i praksis? Det skal i hvert fald præciseres, før man kan tage endelig stilling til den del af forslaget, som det ligger her.

Derfor er der altså nogle ting i det, som vi synes ikke er helt gennemtænkt, men vi vil selvsagt gerne være med til at kigge på initiativer og tiltag, der kan få flere udlændinge i arbejde. Det siger sig selv. Der er en for lav beskæftigelsesfrekvens, som man kalder det, for visse grupper, der kommer til Danmark – ingen tvivl om det. Der er også problemer, som andre ordførere har været inde på, i forhold til om man tager de værdier til sig, der skal til for at være i Danmark. Hr. Mohammad Rona kom meget fint ind på noget af det, synes jeg.

Så samlet set er det fornuftigt af Dansk Folkeparti at rejse den her diskussion. Er det det rigtige værktøj? Arh, det er det vist ikke helt. Der er brug for nogle fornuftige initiativer og fornuftige tiltag for at sikre, at vi får flere i arbejde, og at vi i øvrigt får strammet op der, hvor det virkelig betyder noget, sådan at dem, der vil Danmark, kan få lov til at blive her, og dem, der ikke vil Danmark, ikke kan få lov til at blive her.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at man heller ikke, som det ligger her, kan støtte forslaget fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg ved ikke, hvad der er så svært at forstå. Altså, hvis hr. Peter Skaarup ikke betaler for sit netflixabonnement, bliver det lukket. Sådan er det jo også, hvis du indfører et gebyr. Så bliver den adkomst, man tidligere har haft, frataget en, og så skal man selvfølgelig udvises. Det, som jeg undrer mig over her, er, at det er, som om hr. Peter Skaarup mener, at bare man som udlænding er i beskæftigelse, er alting godt. Tag nu min valgkreds. Jeg er valgt ude i Brøndby. Der er 51 pct. udlændinge og 49 pct. danskere. Hvis nu vi sagde, at alle de muslimer, altså de 51 pct., var i beskæftigelse, ville hr. Peter Skaarup så stadig væk mene, at Brøndby var fuldt ud dansk, og at der ikke var nogen problemer dér – at det var helt fint, og at det var, som han og hans parti gerne ville have det?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at hr. Morten Messerschmidt helt hørte, hvad jeg sagde, for jeg sagde faktisk, at hvis ikke man vil Danmark, så skal man ikke være i Danmark. Så skal man et andet sted hen. I det ligger der ikke kun det at have et job. I det ligger der for mig også kultur, værdier og det at tage Danmark til sig som land. Det er da virkelig vigtigt, hvis man bor i Danmark, ligesom det er for danskere, der bor et andet sted i verden; så er det da også vigtigt, at vi tager de værdier til os. Så det handler for Danmarksdemokraterne ikke kun om job, men job er vigtigt. Job er vigtigt for integrationen, og det er uddannelse også.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er fint, at vi er enige om, at man skal tage Danmark til sig. Hvad er det så for nogle regler, Danmarksdemokraterne foreslår for at sikre det? Er det f.eks. at indføre et familieansvar, som hr. Peter Skaarup foreslog i november 2020, hvor man som forældre står til ansvar for det, hvis ens børn begår forbrydelser imod Danmark, sådan at hele familien bliver vist ud af Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi tager den diskussion en anden gang. Lige nu og her behandler vi et forslag om at lave et årligt gebyr for at være udlænding i Danmark, og det vil måske ramme nogle af dem, Dansk Folkeparti gerne vil ramme, men det vil også ramme nogle, som man nok ikke rigtig har nogen interesse i at ramme, f.eks. nogle, der har fået en familiesammenføring, og som sådan set vil Danmark og virkelig bidrager til det danske samfund. Så man skal finde nogle andre værktøjer. Det er bare vores budskab.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg ved ikke, om Danmarksdemokraterne kan blive enige med Dansk Folkeparti om, at der er kommet alt, alt for mange mennesker til Danmark, som ikke skulle have været her, og at mange af dem stadig er her og ikke har taget dansk kultur til sig og ikke overholder de regler og love, vi har fastsat, både hvad angår beskæftigelse og kriminalitet og meget andet.

Hvis man kigger på de demografiske fremskrivninger, der er, så bliver problemet kun værre herfra, så der er nødt til at iværksættes nogle initiativer, der sikrer, at mange af de mennesker forlader landet igen, i stedet for at der er flere mennesker, der kommer hertil. Derfor er jeg nysgerrig på, hvad Danmarksdemokraterne egentlig har af initiativer til at sikre, at flere mennesker forlader landet, end der kommer hertil, så vi sikrer, at Danmark også i fremtiden er et trygt og sikkert land for borgerne.

Ordføreren.

Det kunne f.eks. være på et område, hvor vi jo er meget mere enige i det, Dansk Folkeparti siger, end i den historieforfalskning, som jeg synes ministeren og Socialdemokratiet kom med for lidt siden. Man skal simpelt hen stramme skruen på nogle af de områder, hvor det virkelig batter noget, f.eks. stille krav om, at lande, der modtager dansk bistand på den ene eller den anden måde, selvfølgelig skal tage deres egne borgere tilbage. Det siger sig selv. Man kunne også sagtens kigge på nogle af de ydelser, vi giver, f.eks. integrationsydelsen. Der var nogle af partierne, der er repræsenteret herinde, jo før sidste valg enige om, at man skulle sænke integrationsydelsen. Det ville Socialdemokratiet ikke. Det ville jo også sende et signal om, at man skal bidrage, hvis man bor i Danmark.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det kan Dansk Folkeparti da være helt enig i, men det er jo nogle meget, meget små knapper, Danmarksdemokraterne dermed ønsker at skrue på. Altså, at kigge lidt på udviklingsbistanden og måske lidt på ydelserne er jo ikke det, der gør, at der er flere, der kommer til at forlade landet, end der kommer hertil. Det er jo ikke det, der gør, at Danmark ikke om 10, 20, 50 år står i en meget værre situation, end vi gør i dag. For de demografiske fremskrivninger viser ikke supergode udsigter for Danmark, hvis ikke vi gør noget for at få vendt den her udvikling. Så hvad er det for nogle knapper, Danmarksdemokraterne vil skrue på?

Ordføreren.

Noget af det, jeg var inde på, handler jo om at sikre, at folk, der bor i Danmark, kommer hjem, hvis ikke de vil bidrage, og hvis ikke de vil Danmark, men det handler i høj grad også om at sikre, at der ikke kommer flere, som ikke vil Danmark, hertil. Der tror jeg da vi har en fælles interesse her i Folketinget i at få lavet et modtagecenter i nærområdet. Det har vi jo talt meget om, men vi kan ikke rigtig få regeringen med på at sætte det i gang. Man vil vente på EU, og det vil sige, at det nok ikke bliver til noget. Men det helt afgørende netop i en situation, hvor vi har en migrantkrise på vej, er at sikre et eller flere modtagecentre i nærområdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. En skat er en straf for at gøre noget rigtigt. En bøde er en straf for at gøre noget forkert. Det har i mange år været en ting, jeg har gået og sagt, hver gang der er nogen, der vil indføre en skat eller en bøde for et eller andet. Så kommer spørgsmålet jo: Hvad er et gebyr for at være udlænding? Ja, det er mærkeligt. Hr. Morten Messerschmidt har lige sammenlignet det med et netflixabonnement.

Jeg har selv noteret her på mit papir, at man simpelt hen mente, at Danmark kunne være lidt ligesom et netflixabonnement, måske bare med en bedre kultur. Nu ved jeg ikke, hvordan hr. Morten Messerschmidts forhold er til Netflix. Men det er kollektivisering af skyld; det er det, som et gebyr på at være udlænding er. Og det er et problem, for det rammer de produktive, de konstruktive og de driftige i samme ombæring, som det skal ramme dem, som hr. Morten Messerschmidt argumenterer så kraftigt imod.

Men hvordan er alene det at være udlænding i Danmark en udgift for den danske stat? Det er det jo ikke rigtig, når først man har betalt gebyret for at få sin sagsbehandling klaret – medmindre man gør nogle dumme og fjollede ting selvfølgelig, og så er det jo, at man skal have en bøde i stedet for. Man skal jo ikke straffes bare for at eksistere i landet, hvis man nu gør konstruktive ting. Og mange udlændinge er her i landet for at passe et arbejde og øge velfærden for os. Og de øger velstanden helt konkret i vores nation. At der så er udlændinge, der ikke integrerer sig og ikke løfter deres vægt, eller som lever her i modstrid med vores samfundsbærende kultur og regler, er et særskilt problem, der skal behandles særskilt. Med forslaget her vælges der altså at pålægge udlændinge et årligt gebyr, der skal fungere som en ekstra skat. Dette vil være en urimelig straf af borgere fra udlandet her i Danmark, der faktisk passer et arbejde, og som er til gavn for vores nation og de danske borgere, der nyder godt af den velstand, de skaber. Det vil altså afskrække udlændinge fra at komme til Danmark og arbejde i endnu højere grad, end det i forvejen ekstremt høje skatteniveau gør.

Liberal Alliance kan altså ikke støtte forslaget, da det søger at straffe produktive og gode borgere, på trods af at vi mangler netop den arbejdskraft, de leverer. Og så skal jeg hilse fra Enhedslistens Rosa Lund og sige, at de heller ikke støtter forslaget, ligesom jeg faktisk tidligere i dag også hilste fra SF – det er, som om jeg i dag nærmest har en magnetisk tiltrækningskraft på venstrefløjen. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er min flotte tweedjakke eller det, at jeg har glemt at tage slips på, der gør, at de sådan kommer rendende til mig. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nej, jeg tror godt, at jeg kan afsløre, at det må være hr. Steffen Larsens manglende forståelse for udlændingepolitikkens konsekvens, som forener ham med Enhedslisten her. Altså det, at man alene tror, at udlændinge i Danmark er et gode, fordi de er i beskæftigelse, er jo en løgn, som man vil kunne få bekræftet bare ved at gå ned og spørge på gaden. Spørg den mor, hvis barn bliver overfaldet af en arabisk voldsmand på vej hjem fra skole. Spørg den far, hvis datter blev udsat for overgreb ved skolefesten. Spørg det kommunalsamfund, hvor et flertal af muslimer vil presse igennem, at der ikke må være juletræsfest. Spørg ude i IKEA, hvor man ikke længere må holde julefrokost, fordi man skal please muslimerne. De er alle sammen i beskæftigelse, hr. Steffen Larsen – de er bare ikke danske, og derfor skal de ud, for de har ikke noget at gøre her. Det er derfor, vi skal indføre nogle rammer i udlændingeloven, sådan at vi fremmer tilskyndelsen til at rejse ud, og det er jo præcis det, det her gør. Hvis ikke hr. Steffen Larsen kan lide det, hvad vil han så sætte i stedet for?

Ordføreren.

Som jeg jo netop også sagde, er det jo således, at der er nogle her, som lever i strid med vores samfundsbærende kultur og vores regler, og det er selvfølgelig dem, som vi skal gå efter. Vi skal jo ikke gå efter de produktive og konstruktive mennesker. Når jeg nævner netop kultur, er der jo en grund til det, for jeg deler ret meget af hr. Morten Messerschmidts analyse af nogle af problemerne. Det er løsningerne, som jeg er uenig i. Vi ser jo f.eks. også frem til de forhandlinger, der kommer med regeringen om de 37 timers arbejdspligt, og til at finde ud af, hvordan det skal udmøntes, ligesom vi også var tilhængere af, at man f.eks. havde en lavere ydelse i form af integrationsydelsen, som jo desværre er blevet hævet ad nogle omgange. Der er jo ikke noget ved det at være udlænding, der i sig selv er et gode, ligesom der heller ikke er noget ved det at være udlænding, der i sig selv er et onde. Problemet handler om, hvilke handlinger de udfører, og det er dem, der handler forkert, vi skal gå efter.

Hr. Morten Messerschmidt.

For det første handler det ikke om udlændinge. Det handler om muslimer. Der er ingen andre udlændingegrupper i det her samfund, som påkalder sig den opmærksomhed og de problemer, som den muslimske befolkningstilvækst har skabt. Det er det, det handler om. Og der må man bare sige, at alle partier, på nær Dansk Folkeparti, vægrer sig. De siger: Bare vi standser tilstrømningen og bare vi får folk i beskæftigelse, ... Og så lukker de øjnene for alle problemerne. Men der er jo intet vestligt land, som har en succesfuld integration af islam, og derfor er vi bare nødt til at finde nogle værktøjer, hvor vi får antallet af muslimer i Danmark ned, og jeg er stadig lutter øren over for, om Liberal Alliance har nogen.

Ordføreren.

Jeg kom med to konkrete eksempler lige før. Men derudover bemærkede jeg lidt ironien i det, hr. Morten Messerschmidt faktisk kom til at sige, for det var jo således, at i en del muslimske lande var der før i tiden en skat på at være kristen og en skat på at være ikketroende muslim.

Det lyder nærmest, som om hr. Morten Messerschmidt vil kopiere gammel islamisk lov, altså bare vende den om og sige: Her i landet skal vi have en skat på at være muslim. Og selv om jeg kan se, at der kan være problemer med den gruppe, så er det jo en mærkværdighed.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren siger, at han er enig i analysen, men uenig i løsningen, og når Liberal Alliance så skal opliste, hvad det er, deres løsninger er, så er det alt sammen løsninger, som handler om økonomi på en eller anden måde: arbejdspligt, ydelser osv. osv.

Der er jeg lidt nysgerrig. Altså, min gymnasielærer i fysik i gymnasiet var den censor, der nægtede at give hånd til kvindelige studenter, og der er jeg lidt nysgerrig: Hvordan sikrer vi, at sådanne typer ikke opholder sig i Danmark, og at de forlader landet i stedet for at være her? For det er jo ikke arbejdspligt, og det er jo ikke ydelser, men en gymnasielærer, vi taler om her.

Så har Liberal Alliance nogen forslag til initiativer, som ikke vedrører økonomi specifikt, men vedrører det mere værdimæssige?

Ordføreren.

Jeg kan bare lige starte med at nævne, at Dansk Folkepartis eget forslag her jo er et økonomisk virkemiddel. Jeg kan sagtens forestille mig andre ting, man kunne gøre, end udelukkende økonomiske sanktioner.

Altså, økonomi er et stærkt incitament til at gøre rigtige eller forkerte ting. Det var jo faktisk derfor, jeg sagde det her med skat og bøder til at starte med. Det var, fordi vi bruger det som et middel til at skabe et incitament. Men en anden ting kunne jo være at stille krav. Nu nævnte jeg jo selv lige før 37-timersarbejdskravet. Ja, der er økonomi i det, idet de får deres ydelse for det, men ud over det ligger der jo også kravet om, at de netop bevæger sig ud i det danske samfund og er en del af det, og det tror jeg er et vigtigt led i det.

Men jeg tror på samme tid også, at et af problemerne er, at man ikke bare kan påtvinge nogen integration. Og så er det jo rigtigt nok, at vi selvfølgelig må se på, hvordan vi så kan få folk til at tage andre steder hen, og der tror jeg netop, det økonomiske incitament er et godt bud.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg synes bare ikke helt, at det var en besvarelse af mit spørgsmål. Altså, vi har udlændinge hertillands, som er højtuddannede og er beskæftiget i job, der sågar giver høje lønninger, men som ikke har taget vores kultur og værdier til sig. Det kunne eksempelvis være min fysiklærer i gymnasiet.

Hvordan sikrer vi, at sådanne mennesker forlader landet i stedet for at opholde sig her?

Ordføreren.

Jamen et af de store problemer ved at have et land er, at man ikke altid har hundrede procent kontrol med, hvad folk i landet mener. Altså, der er jo også danske statsborgere, som er født danske osv., men som også har normer og en opførsel, som jeg heller ikke synes fantastisk godt om.

Man er nødt til at prøve at sætte nogle rammer, der gør, at man styrker incitamentet til at opføre sig ordentligt og efter vores bærende kultur, og så prøve at gøre noget, som afskrækker den anden vej.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Debatten i dag har været illustrativ – nogle vil måske endda sige afslørende – med hensyn til hvor den egentlige skillelinje i dansk udlændingepolitik og – det vil jeg tillade mig at sige – livstilgang eller samfundsforståelse går.

Er man en del af Danmark, blot fordi man er i beskæftigelse? Jeg vil tillade mig at sige nej. Der er mange af dem, som er danskere i hjertet, og som står uden for arbejdsmarkedet, der er og altid har været en større del af det danske historiske og kulturelle fællesskab, end mange udlændinge på arbejdsmarkedet er. Og det er tilsyneladende et paradoks, som hovedparten af partierne her på Christiansborg ikke er i stand til at forholde sig til, og de tager ganske fysisk konsekvensen ved så heller ikke at være til stede under forhandlingen her i dag. Det er helt naturligt. Jeg tager det som en tilståelsessag. For det er jo netop dem, der har ansvaret. Det er dem, der skylder danskerne en oprigtig undskyldning for årtiers fejlslagen udlændingepolitik, og som – og deri har ministeren jo ret – i dag har forstået budskabet, men ganske sent og ganske lidt. For hvad har man gjort? Jo, man har standset tilstrømningen, men hvad angår de mange fra især Mellemøsten, som er kommet hertil uden vilje til at tage Danmark til sig, ikke bare i materiel forstand, men også i åndelig og sjælelig forstand, altså som en del af deres identitet. Og så er det jo ikke nok bare at sige, at deres fætre og kusiner ikke må komme hertil; de skal heller ikke selv være her.

Det er jo det, det handler om: Udlændinge, uanset hvilket land de end måtte komme fra, hvilken kultur de end måtte have og hvilken gud de end måtte tro på, er naturligvis velkomne, så længe de kan leve op til en loyalitetsforpligtelse over for det danske folk og hele den danske historie og føle sig som en naturlig del af vores fællesskab, og så længe de lader sig assimilere. Men de mange, som værger sig ved det danske, som hader Danmark, for hvem en dansk pige, der er topløs på stranden, er en provokation, så de føler trang til at begå overgreb, og for hvem synet af en jøde, der går med sin kalot ned ad gaden, er en provokation, så de føler sig kaldet til at begå vold, hører ikke til i Danmark. Og det handler jo ikke om, om de er i beskæftigelse eller ej. Selv mange af dem, der begår selvmord i islams navn, er jo i beskæftigelse, tager uddannelser og taler vores sprog – de er bare formørkede indeni; de er ikke danske.

Så kommer vi i Dansk Folkeparti med forslag til, hvordan vi kan sikre en konsekvent adskillelse, sådan at vi får gjort op med islam: Vi vil have halalslagtet kød ud af de offentlige institutioner; vi vil have tørklædet væk fra de offentligt ansatte; vi vil sikre, at det er den danske tradition, som dominerer i Danmark. Danmark er danskernes fædreland i dag, som det har været i tusind år. Så får vi at vide: Fy! Det er diskriminerende; det må man ikke; der er internationale konventioner. Nå, så går vi tilbage i arbejdslokalet og kommer med nye forslag, pragmatiske forslag: Jamen så lad os da lave et gebyr, hvor vi sikrer, at det kun er dem, som er i den højere del af indtægtspyramiden, dvs. dem, der har højere uddannelser, højere lønninger, og dem, som rent faktisk er i beskæftigelse, der så har mulighed for at være her – ikke fordi det løser problemet, men fordi vi anerkender, at vi må spille på den plade, som de øvrige partier på Christiansborg spiller på, og så i hvert fald dog få nogle skubbet ud, nemlig dem, der aldrig nogen sinde kommer i beskæftigelse og typisk heller ikke lader sig integrere. Hvad får vi så at vide dér? Vi får at vide, at det hæmmer beskæftigelsen.

Det er, som om man er vrangvillig og modvillig i forhold til overhovedet at løse det problem, som man jo selv har skabt, og det er jo det, der er sagen. Og så kan det godt være, man synes, at det er irriterende, at vi i Dansk Folkeparti bliver ved med at fremsætte strammerforslag, og man kan gøre sig lystig over, at der kommer færre ind i dag, end der gjorde for 20 år siden – det er muntert, men det er bare falsk tale, minister, for det er ikke det, der er sagen. Spørgsmålet er, hvordan de tusindvis, der kom ind for 10 og 20 år siden, kommer ud igen. Det er det, der er sagen.

Det er der, hvor Socialdemokratiet i sin nye kreds af venner med Venstre og – må jeg jo tillade mig at sige – også Moderaterne bliver stumme. Der er kun ét parti, som i årtier har advaret mod konsekvenserne af den muslimske indvandring, og det er mit parti. Der er så et parti, som har vedstået sig, at tilstrømningen var et problem, og ændret politik på det område, men man er ikke villig til at rydde op. Det er jo det, der er problemet, for det her handler jo ikke om, om man er dygtig til at sige nej til folk, der kommer og beder om asyl. Det er fint nok – det har vi foreslået for mange år siden, og det er fint, at det er blevet en realitet. Det her handler jo om, om man er villig til også at tage konsekvensen i forhold til dem, som man ikke magtede at sige fra over for.

Vi er, som jeg har givet udtryk for i debatten, helt åbne for at forhandle det her. Vi er villige til inden for og uden for konventionerne at finde ordninger, hvor de, som ikke skulle have været en del af det danske samfund, så også fremadrettet heller ikke er det. Og vi vil vedholdende blive ved med at fremsætte de her forslag. Så kan I jo gøre nar af dem, og I kan bagatellisere problemet, og I kan lave historieforfalskning – især det ved man jo at Socialdemokratiet er dygtige til i gruppeværelset – men vi står fast. Og det er derved, man vil kende Dansk Folkeparti. Vi vil være den urokkelige stemme, som aldrig nogen sinde lader sig dukke af hverken internationale konventioner, politisk korrekthed eller frygten for ikke at blive kaldt stuerene. Derfor er jeg stolt af, at vi har fremsat det her forslag i dag, også selv om det lader til, at vi er det eneste parti, der stemmer for.

Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.