Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod halekupering af pattegrise.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, vil gerne begrunde forslaget. Værsgo.

Det er et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod halekupering af pattegrise. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023 at ændre bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, således at halekupering forbydes.

Hvordan kan man have forbud mod halekupering i 28 år og så have en virkelighed i landbruget, hvor 95 pct. af grisene systematisk halekuperes? Det er et kæmpe dyrevelfærdsmæssigt svigt, og det er foregået i 28 år med ministre og en Fødevarestyrelse, som kun snakker og snakker og ikke handler for grisene dyrevelfærd. Danske griseproducenters økonomi prioriteres højere end dyrevelfærd. Og er det noget, jeg påstår? Nej, det kan man se i et svar til mig på spørgsmål 110: Det er de økonomiske interesser, som er vigtigere end dyrevelfærd.

Hvordan kan man eksportere 15 millioner smågrise uden haler til andre EU-lande, når systematisk halekupering er forbudt i EU? Ja, hvis man kigger i eksportkravene, er der sådan set nogle eksportører, der kræver det, og der må også være en manglende kontrol.

Vi skal nå frem til, at ingen grise halekuperes, ligesom det gælder i Norge, Finland, Sverige og på de danske økologiske landbrug. Jeg besøgte i sidste uge en økologisk gård med grise med krølle på halen. 2.600 slagtegrise med haler producerer den økologiske landmand om året. Der var på gården nok plads til grisene, masser af halm og hø, videoovervågning og chip i ørerne, så pasningen af grisene blev forbedret og eventuelle problemer kunne løses hurtigt. Det kan lade sig gøre med bedre dyrevelfærd, og det kræver altså, at alle grisene skal have bedre staldforhold og mere plads end de 0,65 m², som en slagtegris på 100 kg har i den konventionelle produktion.

Enhedslisten mener, at halekupering af grise i Danmark skal ophøre hurtigst muligt. Jeg håber, at Folketinget vil prioritere dyrevelfærd for de 30 millioner grise, der årligt fødes i Danmark.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der ikke er korte bemærkninger i forbindelse med begrundelsen. Dem kan man komme med senere.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til hr. Søren Egge Rasmussen m.fl., der har fremsat det her beslutningsforslag. Dyrs velfærd i Danmark er et vigtigt område at sætte fokus på. I beslutningsforslaget pålægges regeringen at tage initiativ til et totalforbud mod halekupering af grise inden udgangen af 2023, og i den forbindelse bliver det også ønsket, at der skal stilles krav om plads og rode- og beskæftigelsesmateriale svarende til de krav, der findes i Sverige.

Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for ikke at have halekuperede grise i Danmark. Det er jeg enig med forslagsstillerne i. Regeringen mener dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre et totalforbud mod halekupering med dertilhørende svenske krav. Derfor kan vi heller ikke støtte forslaget. Jeg vil gerne forklare baggrunden for det, og samtidig vil jeg så også gerne have lov til at betrygge alle, der hører på, i, at vi har stort fokus på området og på dyrenes velfærd i øvrigt.

Jeg vil starte med at slå fast, at jeg som nævnt forstår intentionen bag forslaget, og som sagt har jeg tidligere nævnt, at jeg også mener, at andelen af grise uden krølle på halen i Danmark er for høj, særlig når der i de senere år endda også er taget flere forskellige initiativer til netop at gøre noget ved det problem, som er bredt anerkendt, også fra erhvervets side.

I 2017 blev det statslige dyrevelfærdsmærke etableret, og en af betingelserne for at opnå mærket er, at grisene skal have haft hele haler ved slagtning, altså hverken kuperede eller afbidte haler. Derudover blev der i 2019 indført skærpede krav på området. Dette indebærer bl.a., at der ved halekupering stilles krav til landmanden om en skriftlig risikovurdering af besætningens forhold med fokus på halebid, og samtidig med det stilles der krav om en tilhørende handlingsplan for at undgå halebid fremadrettet. Vi må desværre erkende, at initiativerne endnu ikke har haft den ønskede effekt.

Derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at vi står med et stort problem. Behovet for halekupering må ikke blive ved med at ligge på så højt et niveau, som vurderingen er, hvilket også hr. Søren Egge Rasmussen var inde på, i forhold til at det er et stykke over 90 pct., måske endda en anelse højere. Regeringen mener dog som sagt ikke, at et totalforbud mod halekuperinger og krav som de svenske er den rigtige løsning. Baggrunden er, at sådanne krav kan få store økonomiske konsekvenser for erhvervet, og at store dele af produktionen dermed risikerer at måtte lukke eller flytte til udlandet, og det kan føre til både tab af arbejdspladser og eventuelt også forringet dyrevelfærd, for dyrevelfærden kan være dårligere i udlandet. Fødevarestyrelsen finder det heller ikke hensigtsmæssigt at indføre et totalforbud mod halekupering af grise, da man netop dermed risikerer at kunne forringe dyrevelfærden for grise i form af problemer med halebid.

I den forbindelse er det også vigtigt at bemærke, at der er meget stor forskel på den danske og den svenske griseproduktion, så situationen i henholdsvis Danmark og Sverige kan i den sammenhæng ikke sammenlignes. For det første foregår den danske griseproduktion i en helt anden og større skala end den svenske produktion. I Danmark producerer vi over 30 millioner grise om året, og tallet i Sverige er estimeret til at være knap 3 millioner. Den danske griseproduktion betyder således langt mere for Danmark i forhold til arbejdspladser og samfundsøkonomi, end den svenske produktion betyder for Sverige.

For det andet producerer Sverige primært til hjemmemarkedet, mens Danmark primært producerer til verdensmarkedet, og det har stor betydning for den pris, som landmanden kan sælge sine grise for. Svenske forbrugere er meget loyale over for svensk produceret grisekød og er villige til at betale en merpris for det. Det betyder, at svenske griseproducenter får nogle af de højeste priser for deres slagtegrise og smågrise. I forhold til dansk griseproduktion udføres knap 40 pct. af smågrisene til andre europæiske lande, og ca. 80 pct. af grisekødet bliver afsat på verdensmarkedet. Danske producenter konkurrerer med andre ord på et helt andet marked end de svenske.

Det vil derfor også have langt større konsekvenser for Danmark at indføre et totalforbud mod halekupering, end det vil have i Sverige. Vi ville simpelt hen blive slået af brættet på det internationale marked, og vi er derfor nødt til at finde og indføre løsninger, der kan give flere grise krølle på halen, men som fungerer i en dansk kontekst.

I regeringen mener vi dog helt klart også, at der er behov for krav, der kan medvirke til at mindske risikoen for halebid. Det kan godt være mere plads til grisene og mere specifikke krav til rode- og beskæftigelsesmaterialer, men sådanne krav bør efter vores opfattelse også fastsættes på EU-niveau af hensyn til netop Danmarks konkurrenceevne. Det giver også mening, at grisene skal leve et bedre liv på tværs af EU. Det arbejder regeringen fortsat for i forbindelse med den igangværende revision af EU's lovgivning om dyrevelfærd, som forventes præsenteret senere i år.

Regeringen overvejer også, om der kan igangsættes yderligere nationale initiativer med henblik på at løse udfordringen med halekuperinger. Jeg har, som det forhåbentlig – og det er jeg sikker på det er – er forslagsstillerne bekendt, allerede sat dyrevelfærd i toppen af min to do-liste. Det er et område, som vel ikke ligefrem har været præget af banebrydende løsninger, hvis vi sådan ser tilbage i tid, men som jeg allerede nu har igangsat et arbejde omkring og en dialog med relevante parter om, for det er nødvendigt med ændringer.

Samtidig skal de regler, vi har på området, overholdes, og Fødevarestyrelsen har derfor sat stort fokus på halekuperinger i 2023, altså i år, og gennemfører i den forbindelse to kontrolkampagner. I den aktuelle kontrolkampagne vil det bl.a. blive kontrolleret, om besætninger med halekuperede grise har dokumentation på halebid, og om de har udarbejdet en risikovurdering med tilhørende handlingsplan, som aktuelt afspejler forholdene i besætningen. Der vil blive sanktioneret for rutinemæssig halekupering, hvis der konstateres overtrædelse af reglerne.

Jeg skal til slut igen understrege, at halekupering er et af de områder, som vi ser på i forbindelse med den samlede indsats på dyrevelfærdsområdet, for der kan ikke være to meninger om, at det ikke er godt nok, som det er nu. Jeg anerkender således fuldt ud, at der stadig er en stor udfordring med halekupering i Danmark, men som sagt er regeringen nødt til at afvise forslaget af de årsager, som jeg har nævnt i indledningen her. Tak for ordet.

Tak. Der er indtil videre en enkelt bemærkning. Den er til hr. Søren Egge Rasmussen.

Regeringen prioriterer økonomi frem for dyrevelfærd, og der kommer ikke til at ske noget som helst på det her område. Det er egentlig tankevækkende, når reglerne faktisk er der, altså at man så kan have sådan en systematisk halekupering og omgåelse af reglerne. Landmanden skal bare have et eller andet liggende på sin computer om, at han mener, at han har et problem, og så kan han klippe halerne af alle grisene. Når grisene så bliver opfedet, kan han sælge dem videre til danske landmænd, som ikke behøver at dokumentere noget, fordi de jo bare køber en gris uden hale. Og når grisene så skal eksporteres, er der jo sådan nogle eksportfirmaer, som sådan set har det som et standardkrav, at de skal være halekuperede, men det skal så være efter gældende lovgivning. Så kan man sige, at de jo sådan set har forsøgt at skrive sig ud af det, og så kan det køre videre med 15 millioner grise uden haler, der bliver eksporteret fra Danmark. Og de landmænd, der modtager dem, skal så bare notere et eller andet sted, at de synes, de har et problem med halebid, og så kan de få lov til at importere de grise uden haler.

Det her cirkus skal stoppe. Kan ministeren ikke se, at det er helt rygende galt?

Ministeren.

Jeg mener, det er, som jeg også har givet udtryk for, utilfredsstillende med så mange grise, der halekuperes. Det er jeg fuldstændig enig i. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi håndterer det bedst og klogest. Jeg noterer mig selvfølgelig også, at styrelsen, som jo har en faglig kompetence, også vurderer, at man kan risikere, at det simpelt hen giver dårligere dyrevelfærd, hvis man laver et totalforbud, fordi det kan give problemer med halebid. Det er også derfor, jeg siger, at vi bliver nødt til at kigge på, hvad det er for nogle muligheder, der er, og det arbejde er jeg i gang med, og det er Enhedslistens ordfører også involveret i.

Som jeg nævnte, har man fra Fødevarestyrelsens side netop opdateret vejledningen om halekupering, som så indeholder retningslinjer for, hvordan reglerne på området skal fortolkes og anvendes i praksis, og man skal også gennemføre en stor kontrolkampagne, og som jeg også nævnte, sanktionerer man i de tilfælde, hvor reglerne bliver overtrådt. Så der er allerede initiativer, der er i gang, og vi bliver nødt til politisk også at se på yderligere initiativer, men altså initiativer, som kommer til at virke, og ikke initiativer, som ikke giver den effekt, som vi ønsker.

Spørgeren.

Men det har jo ikke virket de sidste mange år; alle de der frivillige aftaler har ikke virket i forhold til noget som helst, for at sige det pænt.

Altså, vi er bare der, hvor at hvis man har grise under stressende vilkår og de har haler, vil de bide hinanden. Så vi er sådan set nødt til at komme frem til at give grisene mere plads og give dem noget rodemateriale, det vil sådan set sige imødekomme dem på det, der er deres naturlige adfærd.

Hvis ikke man vil det, kan det her ikke lade sig gøre; så bliver vi ved med at have en produktion med grise uden haler. Synes ministeren, at det er rimeligt?

Ministeren.

Det er jo derfor, jeg prøver at imødekomme, kan man sige, synspunktet; jeg vil meget gerne – og det er også derfor, jeg lægger op til det – i mit arbejde kigge på, hvordan vi får en effekt ud af det.

For jeg er helt enig i, at de forskellige initiativer, der har været lavet – det anerkender man jo også bredt – ikke har givet de resultater, som har været efterspurgt; det kan være ekstra rodemateriale, det kan være plads. Men der er selvfølgelig også, og det bliver vi nødt til at anerkende, en økonomi, der følger med. For alternativet til det er, at konkurrenceevnen ikke er der, og der vil stadig væk være en efterspørgsel på griseproduktion, og så vil den produktion ligge et sted, hvor de regler så i givet fald ikke måtte gælde.

Det er derfor, man ikke kan sammenligne den svenske produktion og den danske. Det er to forskellige produktionsmåder, og det er derfor, vi bliver nødt til at forholde os til den danske og til, hvordan vi introducerer reglerne i en dansk kontekst.

Ja tak. Så er det hr. Carl Valentin.

Ministeren siger ligesom, at der ikke kan være to meninger om, om det er godt nok, som det er nu, og med det mener ministeren jo så, at det er det ikke. Og det er jeg da glad for, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om det er regeringens mål, at vi helt skal stoppe de her systematiske halekuperinger. Er det det, som regeringen egentlig gerne ser at vi når hen til? For vi er utrolig langt derfra lige nu, og man kan ikke rigtig sige, at den lovgivning, der ligger, bliver efterlevet. Der sker i hvert fald ikke det, som det var hensigten med lovgivningen der skulle ske.

Ministeren.

Man kan jo sige, at der allerede er et forbud mod systematisk halekupering, så man kan diskutere, om det er reglerne, der er for dårlige, eller om det er efterlevelsen, og det er jo nok det sidste, hvis det er, der foregår en overtrædelse af reglerne. Så skal vi komme efter dem, som overtræder reglerne. Og det er der, jeg siger det, som styrelsen også har en kampagne omkring, både i forhold til at vejlede og rådgive omkring, hvordan man efterlever reglerne, og selvfølgelig også have en opfølgning i forhold til kontrol med det, hvis det så alligevel ikke sker, og at der så også sker en sanktionering.

Men altså, det er jo ikke nok, og det er derfor, jeg også lægger op til at tale videre med partierne, som er interesserede, om, hvad vi så kan gøre, men i den balance, hvor vi ikke siger: Jamen vi gør det på en måde, hvor det ikke kan lade sig gøre at have en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

For hvad vil det betyde? Ja, det vil betyde, at den produktion så vil ligge et andet sted, hvor der vil være svagere dyrevelfærdsmæssige regler. Det er også det, Fødevarestyrelsen netop siger i en faglig vurdering, altså at risikoen for, at dyrevelfærden vil blive ringere på grund af halebid, vil være til stede.

Spørgeren.

Her antager ministeren jo så, at der vil være en lækageeffekt på 100 pct., hvis vi i Danmark reducerer noget af vores svineproduktion, og det vil jo langtfra være tilfældet. Det er i hvert fald ikke det, de økonomiske vismænd er kommet frem til. Så jeg synes ikke bare, man kan sige, at produktionen vil flytte til andre lande med dårligere dyrevelfærd.

Hvis ministeren gerne vil have, at reglerne bliver efterlevet, hvad vil han så gøre, for at det kommer til at ske? Altså, nu var der i den seneste opgørelse nul indskærpelser i forhold til rutinemæssig halekupering – alligevel kan vi se, at praktisk talt alle konventionelle svineproduktioner gør brug af det.

Ministeren.

For det første har styrelsen som sagt netop opdateret vejledningen om halekupering, som indeholder de retningslinjer, der viser, hvordan reglerne kan fortolkes og anvendes i praksis.

For det andet gennemfører styrelsen en stor kontrolkampagne med fokus på netop halekuperingsreglerne her i det første halve år af indeværende år, og i den forbindelse kan jeg så også forstå at de tilsynsførende er klædt langt bedre på til at kontrollere, om reglerne er overholdt, og dermed, om der skal sanktioneres.

Derudover er jeg åben over for at diskutere yderligere tiltag – rodemateriale eller andet – som kan sikre, at vi får antallet af halekuperinger og dermed halebid længere ned, for det skal det.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den første ordfører er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Som jeg startede med at sige ved det sidste beslutningsforslag, skal jeg informere lidt om, at jeg er afløser, da vores ordfører desværre ikke kan være til stede i dag. Derfor har jeg lovet at fortælle lidt om vores holdning til det her forslag.

Beslutningsforslaget er fremsat af Enhedslisten og pålægger bl.a. regeringen at lave et totalforbud mod halekupering af grise inden udgangen af 2023. Det er vigtigt for os i Socialdemokratiet, at dyrevelfærden i Danmark er god og løbende forbedres, og vi er enige med forslagsstillerne i, at der i dag halekuperes for mange dyr i Danmark. Det er absolut en af de ting, vi synes at den ny dyrevelfærdslov i Danmark skal adressere. Vi mener, at vi i Danmark skal gøre, hvad vi kan for ikke at have halekuperede grise i Danmark.

Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget, skyldes det en række ting. I 2017 lavede vi det statslige dyrevelfærdsmærke, der forudsætter, at grisenes haler hverken er kuperet eller afbidte, og i 2019 strammede vi kravene på området, som ministeren tidligere har nævnt. Vi anerkender, at det langtfra har bragt os i mål, men inviterer til, at vi adresserer det yderligere i de kommende forhandlinger om dyrevelfærd.

Et totalforbud inden udgangen af 2023 vil have endog meget store konsekvenser for erhvervet, hvor vi vil risikere, at produktionen rykker ud af landet, og at Danmark dermed mister mange arbejdspladser. Derfor skal vi finde en bedre måde at sikre langt færre halekuperinger end med dagens regler. Det vil sige, at vi i Socialdemokratiet er helt med på at stille nye krav. Det kan f.eks. godt være krav om mere plads til grisene og klare krav til rode- og beskæftigelsesmaterialer for grisene, som forslagsstillerne nævner i forslaget i dag, og som ministeren er blevet spurgt om.

Vi skal nemlig sikre, at grisene er mindre stressede, så de ikke bider hinanden i halerne, så langt flere grise kan beholde deres haler. Og det ville være godt, hvis de her krav kan gælde i alle europæiske lande, både for at sikre konkurrencen, men også for at sikre, at det kommer alle grise i EU til gavn. EU's lovgivning om dyrevelfærd er ved at blive revideret og forventes præsenteret senere i år. I den forbindelse arbejder regeringen på europæisk plan for at bedre vilkårene for grisene. Vi er også med på at diskutere, om der skal stilles flere krav i Danmark for at undgå halekupering. Som nævnt kan vi diskutere det i forbindelse med den kommende aftale om dyrevelfærd.

Sidst, men ikke mindst, har vi fokus på, at de regler, vi allerede har på området, bliver overholdt. Som ministeren nævnte, har Fødevarestyrelsen stort fokus på halekupering i år og gennemfører to kontrolkampagner. Det vil også føre til sanktioneringer, hvis kontrollen finder rutinemæssig halekupering i strid med reglerne.

Socialdemokratiet er helt enig med forslagsstillerne i, at alt for mange grise i Danmark bliver halekuperet, men kan ikke støtte forslaget af de nævnte grunde. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Dyrevelfærden skal være i orden – det gælder både kæledyr og produktionsdyr. Jeg tror, vi alle sammen går ind for, at dyrevelfærden skal være i orden – det gør vi også i Venstre. Som det allerede er udfoldet i debatten om den her sag indtil nu, er der udfordringer på området med halekupering af smågrise, og det er jo helt tydeligt, at det også er noget, der skal ses på og arbejdes med. Vi er glade for, at når man kommer på staldbesøg, hvilket jeg har været for ikke så voldsomt længe siden, har branchen og erhvervet også taget det op og arbejder med det. Der er jo også udviklingstiltag for at producere flere grise med hele haler, som det hedder, og det synes jeg da man skal støtte op om og så se frem til, at det bliver udfoldet endnu mere, sådan at der også i fremtiden i Danmark kan produceres flere grise med hele haler, i takt med at det kan udvikles.

Som det også er fremgået, har fødevareministeren jo også sat det på sin dagsorden at se på de her problemstillinger på dyrevelfærdsområdet. Så jeg håber på nogle gode drøftelser både med erhvervet og i forbindelse med de initiativer, som fødevareministeren er på vej med, om, hvordan der så i fremtiden kan arbejdes med de her problemstillinger.

Det er også vigtigt at sikre, at der fortsat ind i fremtiden er grundlag for en stor eksportorienteret svine- og fødevareproduktion i Danmark. Som vi jo ved, er de danske fødevarer, herunder også dansk svinekød, stærkt efterspurgt mange steder i verden – og det er jo dejligt. Også derfor er det vigtigt at sikre rammerne for en konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark. Så jeg er glad for, at vi i Folketinget har indgået en meget bred landbrugs- og fødevareaftale, hvor det også fremgår, at den danske landbrugs- og fødevaresektor skal udvikles og ikke afvikles. Så jeg ser frem til nogle forhåbentlig gode drøftelser på området. Og hermed afviser vi det foreliggende beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Der er indtil videre en enkelt for en kort bemærkning. Den er til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo altid et godt udgangspunkt, når ordføreren siger, at dyrevelfærden skal være i orden. Men når vi så har den her situation med, at så mange danske grise bliver halekuperet systematisk, er der så ikke noget, der ikke helt hænger sammen? For det er sådan set vigtigt for en gris, at den har en vis naturlig adfærd, og når grise skal begå sig mellem hinanden, er det sådan set nemmere, hvis de har lidt mere plads end 0,65 m² til sådan en 100 kg tung gris.

Det er jo det, som de producenter, der har grise med haler, har; de har jo staldsystemer, hvor der er mere plads, hvor der sådan set er rodemateriale, hvor grisen sådan set har bedre vilkår, og hvor vi kommer frem til, at det ikke er en gris i permanent stresstilstand, men grise, som har det bedre.

Kan ordføreren ikke se, at dansk landbrug med den konventionelle griseproduktion er havnet et forkert sted, hvor man er nødt til at klippe halerne af grisene?

Ordføreren.

Som både ministeren og den foregående ordfører jo klart og tydeligt siger – og jeg havde det også med i min tale – er der nogle udfordringer på det her område, som der skal arbejdes med, og det håber jeg da også på vi kan få nogle gode drøftelser om. Så det skal man da ikke fornægte, altså at der er nogle udfordringer at se på.

Jeg tror så også lige, man skal prøve at hæve blikket en gang og få kigget lidt ud i verden på, hvordan det så foregår andre steder. Der tror jeg da nok, at man sådan kan sige, at hvis man skulle være gris eller ko, ville det være bedst at være det i Danmark.

For hvis man også havde set, at f.eks. verdens største svinefarm, som står i Kina, er på 26 etager, hvor det hele stort set er lukket af osv. osv. – det kan jeg ikke nå at folde ud på den taletid, jeg har nu – så tror jeg nok, at grisen, hvis den kunne have et frit valg, hellere ville være gris i Danmark end være det i et eller andet 26-etagerssystem i Kina eller for den sags skyld Sydamerika.

Spørgeren.

I forhold til hvad der er bedst at være i Danmark, tror jeg, at hvis man ser på Norden, er det bedre at være gris i Norge, Sverige eller Finland, hvor man har produktioner, hvor grisene har haler, og det kan man kun have, fordi man giver dem mere plads. Så der har grisene et bedre liv.

Så der er ingen grund til at tage verdens dårligste eksempel frem, og jeg ved faktisk ikke, hvor meget plads de har i Kina i de der højhusbyggerier til grise; jeg synes ikke, det er det, vi skal efterligne i Danmark. Men kan ordføreren ikke se, at det ser ud, som om Norge, Sverige og Finland kan håndtere det her på bedre vis, end man gør i Danmark?

Ordføreren.

En ting tror jeg vi er enige om. Det er, at vi ikke skal efterligne de kinesiske eksempler – det er hermed fastslået. Men nu nævner ordføreren så også selv de svenske produktioner. Der kan man bare se, hvordan det er gået, for det er jo lige fremgået af debatten, at det er svundet ind til stort set ingenting i Sverige.

De kan ikke engang forsyne sig selv med svinekød i Sverige; de må jo bl.a. købe det hos os. Så vi kan sige, at der er mange af de tidligere svenske grise, som så åbenbart er flyttet andre steder hen. Måske er det dem, der står omme i betonbygningen i Kina under dårligere forhold. Så er spørgsmålet: Skal vi så sende vores grise derom også? Nej, det synes jeg ikke vi skal.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen til.

Tak for det, formand, tak for ordet. Tak til Enhedslisten for at sætte fokus på et vigtigt dyrevelfærdsproblem i dansk landbrug. For vi har helt åbenlyst en udfordring med halekuperinger i Danmark. I Moderaterne er vi enige med Enhedslisten i, at der er alt, alt for mange grise, der bliver halekuperet.

Når det så er sagt, skal vi heller ikke glemme, at halekuperingen jo sker, fordi grisene bider halerne af hinanden. Halebidte grise er et dyrevelfærdsproblem, og halekupering er det eneste, som kan løse problemet på nuværende tidspunkt. Hvis vi ligesom Sverige laver et forbud mod landmænds mulighed for at halekupere de her halebidte grise, vil mange grise gå rundt med beskadigede haler og have stor risiko for infektion, hvilket kan være noget så smertefuldt for grise. I Moderaternes øjne er det ikke foreneligt med god dyrevelfærd, og derfor mener vi også, at vi skal finde en mere langsigtet løsning på problemet, som passer til den danske griseproduktion.

Derudover vil et forbud her og nu have store erhvervspolitiske konsekvenser, da man med forslaget her risikerer, at store dele af produktionen flytter til udlandet. Det bevirker tab af arbejdspladser og eventuelt en forringelse af dyrevelfærden. Den danske og svenske svineproduktion kan ikke sammenlignes, idet danske svineproducenter afsætter størstedelen af deres produktion på det globale marked modsat de svenske. Det betyder, at de danske svineproducenter er underlagt helt andre konkurrenceforhold end deres svenske kollegaer. Det er bl.a. derfor, at et totalforbud ikke er løsningen. Vi skal derimod se på, hvordan vi forandrer produktionen, så vi kommer årsagerne til halekuperede grise til livs.

Løsningen kan godt være mere plads og mere rode- og beskæftigelsesmateriale, men sådanne krav mener vi bør fastsættes på EU-niveau, så vi sikrer konkurrencemæssige vilkår og bedre liv for alle grise på tværs af EU, og det vil vi i Moderaterne gerne være med til at presse på for. Vi synes, det er en vigtig debat, og at der er nogle helt centrale problemstillinger i det her forslag, som vi gerne vil tage med videre.

Vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget, men Moderaterne og regeringen har intentioner om at prioritere dyrevelfærd højt. Vi vil gå videre med det her problem, så vi kan sikre, at halekuperinger fremover vil være en undtagelse og ikke reglen. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er altid noget, at ordføreren anerkender, at der er et problem. Så mangler vi bare at komme frem til løsningen på det. Det er jo der, hvor ordføreren ender samme sted som Venstre: at økonomi er vigtigere end dyrevelfærd. Det er jo en legal holdning at have. Jeg synes bare ikke, det er rimeligt, at man sådan italesætter, at man synes, at dyrevelfærd er noget så vigtigt, hvis ikke man vil løse det, og her har vi sådan set løsningen. Man kan give grisene mere plads. Det er jo det, som er afprøvet. Man har sådan set løsningerne.

Ja, det vil medføre dyrere svinekød, helt sikkert, for så skal man have mere staldplads pr. gris. Men hvis man vil prioritere dyrevelfærd, er det jo det, man er nødt til. Det har man så vist i Norge, Sverige og Finland, og det har alle økologerne i Danmark vist. Så tror jeg også, at lidt mere overvågning og røgt og pleje ude i stalden kan være med til at sikre, at man kommer i mål med det. Så kan ordføreren ikke se, at vi har løsningen, og at det er mere plads til grisene?

Ordføreren.

Jeg synes bestemt ikke, at mere plads til grisene er nogen dårlig idé. Det, der er vigtigt, er, at vi løfter i flok i forhold til det her, og at hele EU går med ind og får løftet dyrevelfærden. Så det handler ikke om mere økonomi og mindre dyrevelfærd. Det handler om, at vi skal finde nogle løsninger, hvor vi kan få de her ting til at gå hånd i hånd, således at vi stadig væk også kan bibeholde vores arbejdspladser, og således at vi kan udvikle i en bedre og mere dyrevelfærdsmæssig retning.

Jeg tænker igen, at her er alle muligheder åbne. Fra regeringens side presser vi på i EU. Vi kigger på andre løsninger. Der er strammet for, hvordan styrelserne går ind og kigger på bedrifterne, så kontrollen er blevet øget, samtidig med at der foregår en vejledning ude hos de enkelte bønder. Og når jeg så siger det, tror jeg ikke på, at der er nogen af dem, der har grise i dag, der ikke tænker på, at deres grise skulle have det godt.

Spørgeren.

Men grisene ville få det bedre, hvis ikke de var stressede, og hvis de havde noget mere plads. Nu har vi altså haft 28 år med systematisk halekupering i Danmark, på trods af at det er ulovligt i EU, og så vil ordføreren vente på, at EU kommer med et eller andet, der redder de europæiske grise. Det tror jeg altså ikke på. Det ser ud til, at vi kan få sådan et 30-årsjubilæum for ulovlig, systematisk halekupering af grise i Danmark, og at man kan summe det op til, at det er en milliard grise, der er blevet halekuperet helt urimeligt. Kan ordføreren ikke se, at man ikke bare kan vente på EU, hvis man virkelig vil prioritere dyrevelfærd?

Ordføreren.

Jeg håber, at ordføreren hørte, at ministeren sagde, at vi også er villige til at se på tiltag herhjemme i Danmark og finde nogle bedre løsninger, og det er noget, vi tager meget, meget alvorligt i regeringen. Vi har kigget hinanden i øjnene og sagt, at det her er noget, vi skal gøre noget ved. Så jeg håber, at ordføreren i samarbejde med os i regeringen og de andre partier vil være med til at komme med nogle bud på, hvad vi kan gøre, så vores grise får det bedre og vi stadig væk sørger for i Danmark at have nogle af de grise, der har den bedste velfærd i verden.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak. Jeg glemmer aldrig, da jeg var besøg på en svinefabrik for et par år siden. Jeg var af sted for at se, hvordan det foregår derude i virkeligheden. Jeg kan huske, at jeg også havde taget min praktikant med, og hun var mindst lige så chokeret, som jeg var, efter det besøg. Jeg husker sådan stanken på svinefabrikken, men også oplevelsen af at se så utrolig mange dyr, der står så vanvittig tæt, som de gjorde. Og det virkede lidt, som om de ikke rigtig kunne forstå, hvorfor de var der, og det kan de jo som sådan heller ikke. Men man kunne bare sådan mærke den der frustration fra de der dyr over ikke at kunne noget som helst. Når man står på 0,65 m², som er det, man har, når man er et svin på 100 kg i Danmark, er der virkelig ikke meget plads at boltre sig på.

Grunden til, at jeg nævner det nu her, er, at der faktisk var halebid, den dag jeg var forbi den her svinefabrik. Der var en af båsene, hvor vi, da vi gik forbi og kiggede, kunne se, at alle grisene på nær en enkelt af dem havde halebid. Det betyder altså, at der var blod på halerne og der løb blod ned ad bagbenene på de her grise. Og da vi så ligesom fik identificeret den såkaldte problemgris, altså den gris, som gik og bed de andre, blev den hevet ud af båsen. Og ham, der arbejdede der, landmanden, forklarede så, at det godt kunne være svært nogle gange ligesom at se de her problemer, for det er også ret meget at skulle passe 7.500 grise, når man kun er ham og en deltidsansat. Og det kan man jo godt forstå.

Jeg synes ikke, problemet er den enkelte landmand. Jeg kan også huske, at han efterfølgende var bekymret for, om jeg ville bruge hans historie sådan negativt om ham. Det kunne jeg ikke drømme om, for det er jo ikke hans skyld, at der er den her situation. Det er ikke den enkelte landmand, der er problemet, men der er et problem med den måde, som vi har indrettet vores fødevaresystem på. Og det er lidt, som om vi tænker, at den måde, vi så skal løse det problem på – som f.eks. halebid – er at ændre på grisen i stedet for at ændre på systemet. Derfor begynder man så at klippe halerne systematisk af. Det ville vi så ikke have fra Folketingets side, og så lavede man noget lovgivning om det for 28 år siden, og man gør det så bare stadig væk.

I SF vil vi gerne vende det på hovedet, sådan at det er systemet, vi ændrer, og ikke dyrene, for når vilkårene er, som de er i dag, er det ikke mærkeligt, at grisene bliver stressede og begynder at bide hinanden. De har for lidt plads; de har ikke noget at rode i med trynen; at de keder sig, er sådan et understatement, hvis man kan sige det på den måde. De lever i dyb frustration.

Jeg spurgte så også ministeren ind til det her for noget tid siden, altså om han ville gøre noget ved det, og der fik jeg et svar, og det lyder sådan her, og nu citerer jeg:

»Som minister er det vigtigt for mig, at reglerne overholdes og dyrevelfærden er i orden. Jeg har derfor også tilkendegivet, at jeg gerne ser en aftale om bedre dyrevelfærd. Heri kan også f.eks. tiltag vedrørende halekupering indgå.«

Ja, det kan tiltag da gøre, og det håber jeg så også at de vil gøre. Jeg håber, man vil gøre noget seriøst ved det her, for det er et ret alvorligt problem.

Jeg bliver nødt til lige at komme med en kommentar til det, hr. Erling Bonnesen også sagde heroppefra om en 26-etagerssvinefabrik i Kina. Det er måske lidt kontroversielt at sige her, men det er faktisk ikke noget af det, der kan hidse mig sådan allermest op. Det er jo ikke, fordi jeg ikke synes, det er en forfærdelig måde at have dyreproduktion på, men det er jo ikke højder, som grise har et problem med. De er jo ligeglade med, om de er på 2. etage, eller om de er på 13. etage, så vidt jeg ved. Det, de går op i, er, om de har meget plads, de går op i, om de har noget at lave, og det har de ikke i dansk landbrug. I den konventionelle produktion, som står for 97 pct. af svineproduktionen i Danmark, har de det elendigt: 0,65 m² at stå på; 28.000 smågrise dør af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen hver eneste dag i Danmark; en tredjedel af slagtesvinene får mavesår; halvdelen af søerne får mavesår. Altså, dét er noget, de kan mærke. Det er da ikke, at de er på 12. eller 13. etage. Så er jeg med på, at der sikkert er flere problemer i Kina, end der er i Danmark, men der er eddermame også store problemer i Danmark, og det kan man altså ikke bare afskrive ved ligesom at pege på Kina og sige: Se, de bygger i højden. Det synes jeg er at negligere de problemer, vi selv står med.

Så SF støtter selvfølgelig det her forslag. Vi har også kæmpet for det i mange år. Jeg synes, det er på tide, at vi stopper med systematisk halekupering, hvad der egentlig har været intentionen med lovgivningen i lang tid. Tak.

Der er et par enkelte korte bemærkninger.

Og inden jeg går videre, vil jeg sige, at selv om man føler meget for det, man siger, så er der gloser, vi ikke bruger i salen.

Den første til at spørge er hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, jeg har også lyst til at bruge gloser, som ikke er lovlige herinde, når jeg ser på problemets omfang, og tak til Carl Valentin for også at brænde for dyrevelfærdsområdet.

Det der med at ændre systemet er jo nødvendigt. Altså, det er jo nødvendigt, at vi kommer frem til, at grisene får mere plads, at vi tager det ansvar, og at man ikke bare snakker om tingene. Jeg tror, det er nødvendigt, at man har anderledes stalde. Altså, hvis man begynder at give grisene den der halm inde på spaltegulvet, forstyrrer det jo deres udmugningssystem i morgen. Man har sådan set indrettet sig til dårlig dyrevelfærd.

Så det er helt rigtigt, at systemet er nødt til at blive ændret. Jeg tror, jeg på et andet tidspunkt vil fortælle om min oplevelse af at besøge sådan en økologisk svinefarm. Der er sådan set også gode oplevelser, og jeg kan så formidle det til ordføreren på et andet tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg takker også for samarbejdet om det her, og jeg er glad for, at Enhedslisten har fremsat forslaget. Jeg synes, det er vigtigt, og det er dejligt at have en medordfører, som også brænder for dyrevelfærden.

Så er det hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig takke rigtig meget for den meget maleriske tale. Jeg mindes ikke her i salen at have hørt, i hvert fald ikke på miljø- og fødevareområdet, så malerisk en beskrivelse af en situation som den, ordføreren lige har gennemført. Jeg skal måske helt tilbage til fru Maria Reumert Gjerding og hendes taler, der – kan man sige – så var af en lidt mere positiv karakter, fordi de handlede om naturen og beskrev noget, der måske var lidt mere festligt end det, ordføreren lige har beskrevet.

Ordføreren nævner f.eks., at grisene nok er ligeglade med, om de befinder sig på 2. sal eller 14. sal, eller hvad det var for en sal, men i forhold til de eksisterende forhold i de danske grisestalde kunne jeg godt tænke mig at vide, om ordføreren tror, at grisene er ligeglade med, om de bliver halekuperet, eller om de bliver udsat for halebid, sådan som ordføreren faktisk beskrev situationen før.

Ordføreren.

Nej, de er ikke ligeglade med nogen af delene. Altså, halebid er et problem, og det foregår stadig væk i et vist omfang, også selv om de bliver halekuperet, for de kan stadig væk godt bide lidt i den der stump, men det gør problemet mindre. Men det er også derfor, vi skal sørge for, at der er nogle vilkår, der gør, at der ikke opstår halebid, så den her systematiske halekupering slet ikke er nødvendig. Og der synes jeg jo faktisk, det er meget godt, at Enhedslisten ikke bare fremsætter et forslag om et forbud mod halekupering, men også har tiltag med om tildelingen af et minimumsareal og rode- og beskæftigelsesmateriale. For det er nogle af de ting, som forhåbentlig vil kunne gøre, at vi kan få stoppet de her halebid.

Så vil jeg i øvrigt sige mange tak for rosen. Jeg kan også bedre lide at male de store billeder af noget, som er smukt og dejligt, men det er ikke den oplevelse, man har, når man har været inde i en konventionel svineproduktion. Det var i hvert fald ikke den, jeg havde. Så jeg havde nok lige et behov for at sige det, sådan som jeg følte det, efter at jeg kom ud derfra.

Spørgeren.

Tak. Jeg er selvfølgelig klar over, at ordføreren ikke kan tale med dyrene, altså grisene i den her sammenhæng. Men lad os så antage, at forholdene er, som de er – og det er de jo faktisk – og at dem ønsker eller kan vi måske ikke ændre på her og nu. Hvad er så ordførerens opfattelse i forhold til det? Er det bedre at se på halebid, som det blev beskrevet fra talerstolen lige før, eller er det bedre med halekupering?

Ordføreren.

Så ordføreren spørger mig, om det ville give mening isoleret set at stoppe med at halekupere og ikke gøre noget som helst andet? Nej, det ville nok ikke give mening. Man skal også tage andre initiativer, ligesom Enhedslisten også gør i deres forslag. Man kan godt ændre på forholdene i produktionen, f.eks. ved at give mere rodemateriale og ved at give mere plads, og de ting skal følges ad. Det vil klart være det bedste.

Så er det hr. Erling Bonnesen.

Hvad er SF's tilgang nu til de kommende dyrevelfærdsdrøftelser? Er den, som den plejer at være, altså at få stillet så hårde krav, at man i SF for enhver pris går efter helst at få udraderet den danske svineproduktion – eller få den kraftigt reduceret, så det kommer til at ligne svenske tilstande? Eller er SF's tilgang det modsatte af, hvad man lige har givet udtryk for nu, altså at prøve at gå ind i nogle realistiske drøftelser, så man kunne få nogle forbedringer på området, men trods alt få fastholdt en stor svineproduktion i Danmark, stadig væk med eksport for øje? Hvad er SF's tilgang til det?

Ordføreren.

SF har allerede indsendt, jeg ved ikke hvor mange forslag til det her, også til tidligere ministre, som også ville have indkaldt til forhandlinger om det. Og vi har både nogle krav, som er vidtgående, fordi vi har store visioner for dyrevelfærdsområdet, og vi har også nogle, som er småjusteringer, og som det kan være at der er større sandsynlighed for at regeringen er åben over for. Vi vil altid gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre dyrevelfærden, og hvis det er småting, skal vi nok stemme for det, selv om vi ikke synes, det er godt nok.

Så vil jeg sige, at vi jo altså ikke bare fremsætter de her forslag med det formål at udradere svineproduktionen, sådan som hr. Erling Bonnesen siger, men vi gør det, fordi vi godt kunne tænke os en fødevareproduktion, som stemmer overens med de værdier, vi har. Og vi synes faktisk ikke, at de forslag her er så vidtgående. Og i bund og grund handler det forslag, Enhedslisten har fremsat, jo om at sørge for, at vi lever op til det, der i forvejen var intentionen med lovgivningen. Altså, det var jo intentionen, at man skulle blive fri for systematisk halekupering, men man har det stort set alle steder stadig væk.

Spørgeren.

Tak for det. Jamen det var sådan lidt nogle fine overskrifter. Men der er ikke nogen, der går ind for dårlig dyrevelfærd. Jeg tror, alle har tilkendegivet, at vi skal have set på de her problemstillinger og så prøve at få nogle forbedringer af det. Kunne SF's ordfører komme det en lille smule nærmere? For når man lytter lidt til brandtalerne, lyder det jo nærmest, som om SF vil have fjernet og udraderet den danske svineproduktion. Det kan jeg så forstå ikke helt er tilfældet. Men er SF indstillet på at prøve at gå ind i nogle realistiske forhandlinger og prøve at få tingene til, om jeg så må sige, at finde en balance, som jeg var inde på i mit spørgsmål?

Ordføreren.

Ja, f.eks. vil vi gerne have forbudt fikseringerne, som foregår systematisk, og som har store konsekvenser for søerne. Vi kunne også godt tænke os at sikre senere fravænning af pattegrise, sådan at der ikke er så mange af dem, der kommer til at lide af mavesår og har brug for, at man giver dem zink. Vi vil også gerne give dyrene mere plads i stedet for de 0,65 m², som et svin på 100 kg har i dag. Og vi vil i det hele taget prøve at sikre en svineproduktion, som er mere ordentlig ved dyrene. Vi har masser af konkret politik for det, og vi skal nok tage det med til regeringen.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. I 28 år har vi her i Danmark haft et forbud mod rutinemæssig halekupering i Danmark, men alligevel er det tilsyneladende i dag kun 5 pct. af den samlede produktion af grise, der har såkaldt hele haler, og det drejer sig primært om grise fra specialproduktioner eller økologiske brug. Sektoren er opmærksom på problemet og arbejder med en ambition om, at 90 pct. af de danskproducerede grise har hele haler i 2035. Samtidig har Landbrug & Fødevarer også været ude at støtte et absolut forbud i forhold til de nationale minimumskrav til arealer. Eksempelvis vil det have store konsekvenser for griseproducenterne, hvis det kommer for tidligt i forhold til implementering af ny lovgivning, i og med at de ændringer vil få stor betydning for de stalde, som de har til rådighed i dag. Det vil være omfattet af nogle massive investeringer.

I Danmarksdemokraterne kan vi ikke umiddelbart støtte det forslag, som Enhedslisten har fremsat her i dag. Vi havde gerne set, at man var nået længere med at nedbringe antallet af halekuperinger i griseproduktioner i dag, men samtidig hører vi også fra sektoren, at man har initiativer i gang, og at målet er, at 90 pct. af grisene i 2035 som sagt skal have hele haler. Til at starte med har man eksempelvis lagt en strategi, som går ud på at fordoble antallet af grise med hele haler hvert år 3 år frem. Sektoren lægger op til, at alle producenter opkræves en lille afgift, som så omfordeles til dem, der ønsker at producere efter de nye regler. Regningen bliver således på omkring 30 mio. kr., som bliver frigjort og kan finansiere de her nye initiativer inden for sektoren selv, og det er penge, som branchen selv finder. Det, man i dag faktisk mangler for at komme i gang med den her proces, er lovgivning – et lovgrundlag, som muliggør det her initiativ.

Vi mener i Danmarksdemokraterne helt generelt, og det er i øvrigt på linje med branchen, at man i langt højere grad skal efterstræbe grise med hele haler i griseproduktionen, og at vi skal have fokus på at håndhæve det forbud omkring rutinemæssig halekupering, der i forvejen gælder. Men vi insisterer også på, at det skal gøres med et skyldigt hensyn til den produktion, der er i dag i Danmark, og de investeringer, som danske landmænd har foretaget i tiltro til de regler, krav og vilkår, der er i Danmark.

Hvis man som i det her tilfælde kan se, at man ikke er kommet andet end de 5 pct. ad vejen, skal man jo ikke tillægge griseproducenterne hele skylden, havde jeg nær sagt, for den skal man sådan set lægge hos dem, der skal ud og gennemføre kontroller, og dem, der skal sikre, at tingene bliver gennemført. Derfor kan man ikke gøre det, som man gør i det her forslag, altså skitsere, at man allerede inden udgangen af i år, altså om 7 måneder, i hvert fald i forhold til beslutningsforslaget, vil have pålagt regeringen at ændre den konkrete bekendtgørelse på området i forhold til mindstekrav til hold af grise, således at forbud mod halekupering gøres absolut, og at muligheden for halekupering under visse omstændigheder totalt fjernes. Ligeledes stilles også krav om minimumsareal og til det areal, de enkelte grise tildeles.

Så alle de her regler kan man ikke på 7 måneder nå at indføre, og det vil jo betyde, at vi ville få en stor udfordring med at kunne håndhæve det. Vi ønsker jo faktisk, at der også i Danmark fortsat produceres fødevarer til eksport, også svinekød til eksport. Vi er et af de lande, der eksporterer rigtig mange fødevarer, og vi producerer faktisk omkring fire gange så meget som det, vi selv konsumerer i Danmark. Det er en stor forskel i forhold til eksempelvis Sverige og Norge, som vi tidligere har været inde at diskutere.

Nytter det så noget? Ja, det mener vi faktisk i Danmarksdemokraterne det gør. Vi mener, vi har en fordel ved at være en eksporterende nation, og vi mener også, at vi har en fordel ved stadig væk at have omkring 8.000 danske slagteriarbejdere i Danmark. For nogle år siden var der vel omkring 14.000, men der er blevet færre af dem, og det skyldes jo bl.a. eksporten af smågrise; det ved vi godt. Men det har bare en stor betydning for de områder, hvor man lige pludselig mister sine lokale arbejdspladser. Det så vi jo for ganske få uger siden i forhold til Nordjylland, i Sæby, hvor man fra den ene dag til den anden mere eller mindre mistede 800 lokale arbejdspladser. Så ved jeg godt, at halvdelen af dem bliver flyttet til andre steder i Danmark, men ikke desto mindre er det noget, der desværre har vidtgående konsekvenser. Så det er for hurtigt, og det er for meget med det her beslutningsforslag, og vi kan ikke støtte det.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for, at ordføreren siger, at reglerne skal overholdes. Når man så har haft forbud mod halekupering i 28 år og det er 95 pct. af grisene i Danmark, der fortsat halekuperes, er der jo et eller andet, der ser ud, som om det ikke fungerer. Ordføreren har ret i, at man jo også kunne lave mere kontrol. Det er ikke, fordi jeg står og peger fingre og siger, at det udelukkende er landmændenes skyld, men det virker bare, som om man skal have en eller anden plan inde i sin computer, og at der så ikke er nogen opfølgning på, om man så lever efter den der handlingsplan, som gerne skulle gøre, at man kom frem til, at man har staldforhold, så der ikke kan være halebid.

Kan ordføreren ikke se, at vi er endt i noget, hvor det på 28. år er status quo, at der foregår nogle ulovligheder, og at der er udsigt til, at det kan køre videre? Kan ordføreren ikke se, at man er endt der, hvor man bare gør det, der er ulovligt, og fortsætter med det?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, det vidner om, at der har været et myndighedssvigt langt hen ad vejen i forhold til implementering af de regler og vilkår, der er i Danmark. Men det gør ikke, at man lige pludselig nu, i 2023, kan vedtage noget, der gør, at det hele bliver ulovligt om 7 måneder, og at vi så lige pludselig står og kan vinke farvel til vores 8.000 arbejdspladser på vores slagterier og en stor fødevareeksport fra Danmark. Det synes jeg er for vidtgående.

Jeg er udmærket klar over, at der findes forskellige tilgange til det her i Folketinget, men jeg er nødt til at sige, at det, der skal til, er, at man selvfølgelig håndhæver de regler og de ting, der er. Det kan godt være, det er noget tilsyn, der skal til, osv. Desuagtet er det jo altså sådan, at det ikke er landmændene, man kan klandre for den situation, vi er i her. Det er altså myndighederne og i den forstand jo også politikerne.

Spørgeren.

Myndighedssvigt synes jeg var en stærk og god karakteristik af det, der foregår. Det synes jeg er noget at følge op på i udvalgsbehandlingen.

Nu nævnte ordføreren 30 mio. kr. til en eller anden omlægning af svineproduktionen. Har ordføreren en idé om, hvor meget det batter med 30 mio. kr. om året til ombygning af svinestalde, i forhold til hvad der måske skal bruges, hvis man skal frem til at indrette svinestalde helt anderledes?

Ordføreren.

Jeg er udmærket klar over, at det ikke er noget, der giver det, der hedder en revolution, altså en af de gode af slagsen. Det er det bestemt ikke. Jeg har selv besøgt nogle af dem, der trods alt prøver på at bidrage med noget nyt, for dem skal man jo ikke glemme at vi også har også nogle af i dag. Jeg ved ikke, om ordføreren også selv har besøgt nogle af dem. Det er eksempelvis Go-gris ude ved Østbirk, hvor jeg kommer fra, som også har vundet en pris. Der kan man komme ud at se, hvad der egentlig sker, når man tænker innovative løsninger ind, også med forbedret dyrevelfærd osv. Det kan faktisk godt lade sig gøre, men det har sin pris. Det tager tid, og det koster penge, og derfor kan man ikke nu om 7 måneder gennemføre en lukning af de her mange virksomheder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Som ved tidligere folketingsdebatter om dyrevelfærd i den animalske produktion i Danmark vil jeg sige, at Liberal Alliance ikke rimer på forbud. På det her område er der så faktisk allerede et forbud, dog med en undtagelsesmulighed, som finder anvendelse, hvor dette er nødvendigt af hensyn til netop forringet dyrevelfærd på grund af halebid. Det sker så for ofte, mener Enhedslisten, hvorfor Enhedslisten vil forbyde anvendelsen af undtagelsen. Undtagelsen er som sagt etableret for netop at forhindre halebid i de tilfælde, hvor det er en udfordring.

Det er en udfordring, og det er en udfordring i store dele af den danske griseproduktion, og derfor vil sektoren jo også selv sætte ind med en ordning, som vi lige har hørt hr. Hans Kristian Skibby omtale, hvor erhvervet vil forsøge at øge antallet af grise med hele haler i staldene ved at indføre den her omfordelingspulje, hvor alle producenterne opkræves et lille beløb, som så efterfølgende omfordeles til de producenter, der er i stand til og selv ønsker at producere grise med hele haler. Hele den her omfordeling finansieres inden for sektoren selv. Som jeg forstår det, og som jeg kan høre at den foregående ordfører også forstår det, kræver det så en lovændring, og det kræver, at den her fra erhvervets side selvbestaltede ordning bliver kontrolleret i forhold til EU's statsstøtteregler.

Så derfor skal min opfordring til ministeren være, at vi meget hurtigt og i samarbejde med erhvervet får klarlagt og får klargjort lovgivning, så den her ordning, branchen selv foreslår, rent faktisk kan implementeres. Og med det har jeg så efter bedste evne forsøgt at sige, at Liberal Alliance ikke støtter beslutningsforslaget fra Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi går videre til næste ordfører, som er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi i Konservative synes bestemt også, at grisene skal beholde deres haler. Men med det forslag, som Enhedslisten her har fremsat, vil det jo de facto være en nedlæggelse af størstedelen af den danske svineproduktion over tid. Og svineproduktionen er i forvejen voldsomt presset. På min hjemegn har man netop besluttet at lukke slagteriet i Sæby, hvor vi mister 800 arbejdspladser, simpelt hen fordi der produceres for få grise i øjeblikket.

De danske svineproducenter har en klar ambition om at producere grise med hele haler, men det kræver jo nogle tiltag, som betyder, at det bliver mere bekosteligt at producere grise, ikke mindst i forhold til nye staldanlæg, hvor man bedre kan håndtere halm og andet rodemateriale – måske også staldanlæg med mere plads og måske en anden fodring, og der kan være flere forskellige andre tiltag.

Men i Danmark har vi jo, som andre ordførere også har været inde på, en enormt stor eksport. Det er rent faktisk sådan, at otte ud af ti grise bliver eksporteret. Og efterspørgslen på eksportmarkederne efter grise med krølle på halen er simpelt hen ikke stor nok til at kunne honorere den merpris, det koster at lave den. Problemet er jo, at man ikke har de rette forhold i dag – det kan man jo lige så godt være ærlig og sige. Og så opstår der halebid med den konsekvens, at grisene får infektioner i halerne. Det skal jo så behandles, typisk med antibiotika, og der er rent faktisk også nogle af grisene, der går hen og dør, hvis det er sådan, at man lader dem beholde halerne.

I forhold til det her med at indføre et forbud her og nu vil jeg sige, at det gjorde de jo i Sverige – jeg tror, det var tilbage i 1988, at man lavede det forbud – og det betyder, at man i Sverige nu ikke har en stor nok produktion til at kunne producere det grisekød, som svenskerne spiser. De importerer rent faktisk en hel masse, bl.a. her fra Danmark, fordi de ikke har en stor nok produktion.

Som jeg sagde, har svineproducenterne jo selv en ambition om at fordoble antallet af grise med hele haler hvert år i 3 år i træk, sådan at de senest i 2035 kommer op på, at 90 pct. af grisene har hele haler – det har Danmarksdemokraternes ordfører også redegjort for. De lægger jo op til en model, hvor man fordobler antallet af grise hvert år fra 2025, sådan at man kommer op på 1 million grise i 2025 og 2 millioner grise i 2026 og rent faktisk i 2027 kommer op på 4 millioner grise. Det er simpelt hen for at kunne opsamle tilstrækkelig meget erfaring, i forhold til hvordan man kan opdrætte grise mest hensigtsmæssigt, samtidig med at de beholder halerne. Og jeg synes, at man skal tage hatten af for det og rose branchen for, at de selv er i gang med det initiativ. Og hvis man så kommer op på 90 pct., synes jeg da bestemt, at vi er kommet et rigtig godt stykke vej.

Så den plan, som branchen selv har, støtter vi, sådan at vi kan bevare og udbygge den danske produktion af grisekød til gavn for hele vores samfund. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg noterer mig, at ordføreren siger, at man ikke har de rette forhold – jeg går ud fra, at det er i stalden – altså at dyrevelfærden ikke er i orden.

Nu er det jo sådan, at Konservative nogle gange er sådan et lov og orden-parti. Her har vi så at gøre med et forbud mod systematisk halekupering, som har været her i 28 år, og så fremhæver ordføreren, at han synes, at landbruget har en god plan om, at man i 2035 kommer frem til, at 90 pct. af grisene har hele haler.

Altså, det er jo godt, at der er nogle, der tænker over, at man skal løse problemet, men er det ikke for dårligt, at vi har regler, der ikke overholdes?

Ordføreren.

Det er jo en konsekvens af, at de staldanlæg, man har, hvoraf mange af dem har eksisteret i mange år, ikke opfylder de krav, der skal til, for at man kan håndtere det.

For det er jo et spørgsmål om, at der skal noget halm ind til de grise, og hvis systemet ikke er til det, kan det næsten ikke lade sig gøre, og så foregår det på den måde, at man så kuperer halerne på de grise der, for så undgår man, at de bider i halerne, man undgår, at de får infektioner, og man undgår så på den måde, at man skal bruge så meget antibiotika. Og det er jo alt andet lige en bedre løsning, end at de går til, havde jeg nær sagt.

Så den plan, som branchen selv lægger frem, er sådan en fremtidssikring, i forhold til at man vil opsamle noget erfaring med, hvordan man kan komme i den rigtige retning, og så ende ud med, at 90 pct. af grisene har hele haler i 2035.

Spørgeren.

Det er helt korrekt; man har bygget de forkerte stalde, hvis man vil prioritere dyrevelfærd. Altså, man kan jo ikke bare have sådan nogle spaltestalde og så lige pludselig køre en masse halm ind og så tro, at det hele er løst. Så har man i hvert fald nogle nye problemer, når man skal til at muge ud.

Så ordføreren har helt ret: Det er jo fejlinvesteringer i de forkerte svinestalde, der er lavet i mange år. Men kan ordføreren ikke se, at de der 30 mio. kr. om året til ombygning er alt, alt for lidt?

Ordføreren.

Jo. Altså, i forhold til at skulle revolutionere staldanlæggene batter 30 mio. kr. jo i hvert fald ikke. Men de 30 mio. kr. er sådan set målrettet dem, som så trods alt går i gang, sådan som jeg forstår det, fordi man så på den måde kan opsamle noget erfaring med, hvordan det nu er, man så skal bygge de der staldanlæg, sådan at man får en problemfri produktion.

Jeg har rent faktisk selv så sent som den 6. marts været ude på en gård oppe i Suldrup, hvor man har løsgående søer, og hvor man også lader være med at kupere halerne på grisene, og det kan godt lade sig gøre. Men det var jo så også i et forholdsvis nyt anlæg, hvor der var truffet de rigtige foranstaltninger.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Lad mig starte med at understrege, at Radikale Venstre ønsker at få udfaset halekupering af smågrise. Vi er glade for handlingsplanen. Det er for ringe, at den ikke virker, som den skal, og som vi havde håbet på. Jeg er glad for det styrkede fokus, vi hørte fra ministeren, i forhold til kontrolkampagne og sanktioner. De danske svineproducenter skal levere på de aftaler, vi har med dem, og som de selv har lavet, og på den handlingsplan, vi er enige om. Jeg vil gerne rose de svineproducenter, som går foran og viser vejen for andre.

Jeg vil dog stilfærdigt anføre, også efter at have hørt nogle af de tillægsord, som andre ordførere har benyttet, at jeg ikke ser halekupering af smågrise med en elektrisk halebrænder som det største dyrevelfærdsproblem, vi har i dansk landbrug. Kastration af smågrise synes jeg er betydelig værre, og det skal vi arbejde på og forske intensivt i at undgå. Jeg tror faktisk også – nu kan det jo være svært at sammenligne smerte – at der er mindre smerte forbundet med halekupering af smågrise, end der er, når jeg, tvunget af lovgivningen, sætter to øremærker i mine kalve. Det gør rigtig ondt på dem, hvis man skal vurdere det på den reaktion, de har.

For mig er det helt afgørende i indsatsen for bedre dyrevelfærd i svineproduktionen, ja i al animalsk produktion, at vi har fokus på og investeringer i bedre staldanlæg, i rodemateriale, i bedre lejer og i mere plads. Det er der, vi virkelig skal fokusere. Sikrer vi det for danske grise, kan vi også undgå halekupering. Det er det, vi skal investere i, og det, vi skal fokusere på. Men det tager tid, og derfor kan vi ikke støtte et totalforbud allerede i år. Hvis vi stopper halekupering brat, kan vi, som en række ordførere allerede har anført, få en stigning i halebid, og det kan få markant værre konsekvenser for dyrevelfærden. Det har både hr. Carl Valentin og hr. Per Larsen jo også beskrevet heroppe.

Så vi kan ikke stemme for det her forslag, som det er. Men der er brug for at sende et gult kort til indsatsen mod halekupering. Så det bliver det, vi stemmer til forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Jeg er faktisk meget, meget enig med den sidste ordfører i alt, hvad der blev sagt. Jeg synes, at vi inden for rimelighedens grænser skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at forhindre halekupering og halebid. Lige nu gøres det i forhold til halekuperinger, og det er noget, som det også lige er blevet sagt, vi har debatteret politisk i rigtig, rigtig mange år, men som der ikke er fundet en ordentlig løsning på.

Det her forslag lægger op til, at ministeren allerede ved udgangen af 2023 skal ændre bekendtgørelsen i forhold til mindstekrav for hold af grise. Det tror jeg altså ikke på kan lade sig gøre. Hvis man skal have velvilje – og det har Dansk Folkeparti helt klart i forhold til det her forslag; vi er meget fristet af det – tror jeg altså ikke, at 2023 er lige det tidspunkt. Det tror jeg at vi partierne imellem skal have en fornuftig drøftelse af. For vi vil meget gerne støtte forslaget og synes, at det er den rigtige vej at gå. Nogen skal jo gå forrest. Det er jo også sådan, det er i hele den her EU-diskussion. Der er altså nogen, der skal tage det her op. For det er ret forfærdeligt, hvad der sker i forhold til vores dyrevelfærd.

Jeg kan sige, at det er den samme svinebesætning, hr. Carl Valentin og jeg har været ude at besøge, og jeg havde det på nøjagtig samme måde, som hr. Carl Valentin beskriver. Det var ikke rart, hvad man så, overhovedet, og det skal vi simpelt hen gøre bedre. Forslaget specificerer jo ikke yderligere, hvad det nye arealkrav så skal være for staldene, men ud fra, hvad jeg ved om det, er en del af det med halekupering også et spørgsmål om størrelsen på de stalde, som grisene går i. For det, at de går på små arealer, betyder, at de bider hinanden i halen.

At bygge større stalde eller at have færre grise i de nuværende vil koste noget økonomisk. Sådan er det. Det bliver enten landmanden eller forbrugeren, der skal bekoste det. Når priserne stiger, er der risiko for, at forbrugerne handler mere udenlandsk kød fra grise, hvis haler ligeledes er kuperet, og dermed får landmanden mindre indtjening, og statskassen mindre ind. Udenlandsk kød kan vi altså ikke forbyde, da vi jo samtidig navigerer under EU-regler, og de EU-regler er elendige. De er rystende elendige, og jeg forstår ikke, at der inden for EU-systemet ikke for mange år siden er gjort noget mere i forhold til dyrevelfærd. Så taler man om, at det kommer op igen, ja ja. Hvem tror på, at det overhovedet bliver bedre inden for EU-systemet? Der skal meget stærke kræfter til at ændre det.

Vi vil gerne vise stor sympati, og det har vi virkelig oprigtigt for forslaget. Intentionen er rigtig god. Præcis som vi ønsker, at køer skal gå på græs, lige så meget de lyster, og at alle høns skal vokse naturligt og boltre sig på de store og grønne udearealer, skal alle grise skal leve et optimalt dyreliv. Det må være ambitionen at passe på dyrene og skabe bedst mulig dyrevelfærd.

Vi overvejede at støtte forslaget. Det vil jeg godt sige. Men vi vil samtidig opfordre forslagsstillerne til, at det sker på en fornuftig måde, hvor der hele vejen rundt bliver opvejet fordele og ulemper ved et sådant forbud, og at man under alle omstændigheder rykker tidsgrænsen. For det kan ikke lade sig gøre inden for 2023. Det kan det ikke. Men lad os drøfte videre, hvordan vi kan få realiseret det, således at man kommer væk fra at halekupere smågrise. For isoleret set er det ikke dyrevelfærd eller naturens gang at klippe halen af en gris. Det er det bare ikke.

Jeg kan faktisk huske, at jeg første gang svarede på det her spørgsmål for omkring 15 år siden. Altså, det har jo varet evigheder. Jeg tror, at det var helt tilbage, da fru Lene Espersen var justitsminister, og hvor alt med dyrevelfærd hørte under hende. Så det er rigtig, rigtig mange år siden. Vi har drøftet det, og vi bliver ved og ved. Kunne vi ikke samles om, at vi rykker det, og at vi finder ud af, hvordan man gør det? Det ville være til gavn for landmanden og også til gavn for forbrugerne og i allersidste ende – og det er det vigtigste – til gavn for dyrene. Forslagsstillerne skal ikke være i tvivl om, at vi rigtig gerne vil det her. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for den moralske støtte. Jeg kom til at tænke på det her med halekupering. Kan man forestille sig, at vi i Danmark havde en praksis med, at alle hunde blev halekuperet, inden for de første 2 dage efter sådan en hvalp var født? Nej, det kan vi vel ikke, men vi har altså vænnet os til, at der er ca. 30 millioner grise, hvoraf hovedparten af dem bliver halekuperet lige fra starten af, fordi vi har nogle staldsystemer, som hovedsagelig ikke er i orden, hvor man har stressede grise, og hvor de ville bide hinanden i halen, hvis de fik så lidt plads, som de har nu.

Man er endt et galt sted, og jeg giver gerne køb på lidt tid i forhold til at indføre det her, men der er jo nødt til at ske noget. Altså, man har kørt 28 år med noget, der er ulovligt. Er der andre politikområder, hvor vi sådan ville acceptere det? Det er der vel ikke. Så jeg er helt med på en udvalgsbehandling, hvor vi forsøger at komme videre. Tak.

Ordføreren.

Det er jeg glad for at høre, og det vil vi helhjertet gå ind i. Det er hundrede procent sikkert, for vi føler virkelig for det her. Altså, jeg har ligesom ordføreren og, tror jeg, også andre ordførere hjertet med i det her. Man kan godt se, at der er nogle komplikationer, og det er elendigt. Og det hører ikke med til den her debat, men når nu ministeren er her, må jeg jo også sige, at det loft, der er i forhold til transporten af smågrise, endnu ikke er ændret. Det er også år tilbage, at det blev vedtaget i en aftale, og det kan altså godt gøre mig rigtig indigneret, at man bare sidder og lover og hælder vand ud af ørerne. For det er det, der sker, og det skal vi ikke blive ved med at finde os i. Og det er også derfor, at jeg siger, at hvis det kommer dertil, at vi på et tidspunkt er nødt til at stemme for det, så gør vi det. For nogen skal jo starte det her. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for debatten. Jeg synes jo, det er en nødvendig debat, og jeg var i en proces, hvor jeg skulle udvælge, hvilket beslutningsforslag jeg ville fremsætte, som kan være til gavn for grisene, og det var jo svært at vælge. For man kunne jo også have fremsat et forslag om at reducere kastrationen af hangrise og måske sikre, at det skete med bedøvelse. Vi kunne have valgt noget om en senere fravænning af smågrisene. Det kunne være at kæmpe for, at søerne ikke skulle være fikserede, at man laver planer for, at ikke så mange grise skulle have mavesår, eller at vi gjorde noget alvorligt imod de der dyretransporter, som vi jo alligevel ikke kan gøre noget imod, fordi EU siger, at det er en vare, og at den der lille gris bare skal transporteres, hvis der er en køber til den. Så valgte jeg altså det her forslag om halekupering, fordi det jo vedrører alle grise og ikke kun hangrisene, så jeg fik ligesom den størst mulige mængde ved at udvælge det her forslag. Men der kunne sådan set fremsættes andre gode beslutningsforslag, som kunne gøre noget, som kunne arbejde for, at vi fik en bedre dyrevelfærd for grisene.

Jeg synes nok, at det her er så stort et problem, fordi så få kender til det. Altså, vi har jo hovedsagelig en griseproduktion, som foregår indenfor i nogle stalde, og nu har vi så fået et vidnesbyrd om, at der er to folketingspolitikere, der har været inde at se sådan en svinestald, og som egentlig er lidt rystede over det. Så vil jeg sige, at jeg havde en god oplevelse ved at tage ud og besøge en økologisk griseproducent. Han producerer 2.600 slagtegrise om året, så han er altså ikke bare sådan en hyggeøkolog, men han er en landmand, som først har været konventionel svineavler, og som så er gået over til det økologiske, og som har indrettet sin stald, som han syntes det var bedst.

Kan man få noget ud af at putte en chip i øret på en gris? Det koster 10 kr., og der har vi allerede en fordyrelse af produktionen. Men han havde faktisk en produktion, hvor han brugte noget moderne teknik. Der var videoovervågning over det hele, han kunne følge med inde fra computeren, om der var et problem, og han kunne gribe ind, og der var også nogle vægte. Så når grisene skulle ind og have noget at spise, blev de vejet, og så kunne han se, hvor meget de tog på i vægt, og når de kom frem til den dato, hvor de havde slagtevægten, så var der altså lige en udgang til den ene side i stedet for ind til maden. Han skulle ikke ud at fange dem i en eller anden stresset situation, men han brugte sådan set noget teknik til at gøre hele produktionen mere håndterbar.

Havde grisene det så godt? Ja, de vidste jo ikke, hvor de skulle ende, men det var jo stalde med frisk luft, masser af halm og hø, og som havde plads til dem. Det var jo grise, som var lidt forskrækkede, når der kom sådan en folketingspolitiker i hvid sikkerhedsdragt, men det kom de meget hurtigt over, og de var meget nysgerrige. Jeg vil jo sige, at sådan nogle staldforhold ikke er noget, som bare er på én måde, men at det er noget, som kan udvikles. Og kigger man ind i de her konventionelle svinestalde, kan det altså ikke lade sig gøre at komme frem til en god dyrevelfærd, uden at man giver de grise noget mere plads.

Halebid er slemt, og det er halekupering også, og hvis man fortsætter med at have de her stalde, hvor en stor slagtegris på 100 kg kun har 0,65 m² at være på og den har mange andre grise lige ved siden af sig, så har man et staldsystem, som medfører stress for de dyr. Og vi er nødt til at komme frem til noget, hvor grisen har noget rodemateriale, og det er ikke noget, der bare sådan fra i morgen harmonerer med en spaltestald, hvor man skal have gyllen ud af systemet på et tidspunkt. Så vi er nødt til at kigge på noget, hvor vi ikke bare laver et forbud mod halekupering, men hvor vi går ind og ser på, hvad det er for et minimumsareal, en gris skal have, og hvad det er for et rode- og beskæftigelsesmateriale, den skal have, og arbejder aktivt for, at den har så gode vilkår, at den ikke bider naboen i halen.

Vil det medføre dyrere kød? Ja, det vil det. Koster bedre dyrevelfærd? Ja, det gør det. Men der er jo vel også et hensyn at tage til, at vi politisk skal kunne forsvare den produktion, der foregår i Danmark, og jeg kan godt høre, at det her lynhurtigt går hen og bliver et spørgsmål om beskæftigelse og økonomi. Ja, det er det. Men hvad er det, man skal tjene sine penge på? Det er vel ikke dårlig dyrevelfærd. Så er det vel bedre ikke at tjene penge.

Vi er nødt til at se mere kritisk på det her, og vi har som mennesker et ansvar over for de dyr, vi har, og der er man altså nødt til at have bekendtgørelser og regler, som tager hånd om de dyr, vi har ansvaret for. Og indimellem kommer man til at overse de produktionsdyr, vi har, og så bliver det hele et spørgsmål om, hvordan en halvvild hest har det ude i en naturnationalpark. Vi har altså de har 30 millioner grise i vores stalde i Danmark, hvor hovedparten af dem er i konventionel produktion og har meget lidt plads.

Må vi forholde os kritisk til det? Ja, det må vi gerne, og jeg er egentlig glad for, at så mange ordførere i dag har givet udtryk for, at de sådan set kan se, at der er et problem, og det er der jo også, når der i 28 år har været systematisk halekupering, og det bare er noget, der er foregået. Jeg synes, det er ret vildt, at man sådan har en produktion, hvor man ude ved landmanden nu om dage skal ind i sin computer og beskrive, hvad det er for et problem, man har med halebid, og at man så skal skrive lidt om, hvad det er for en handlingsplan, man har, og at der så ikke er nogen kontrol med, om man følger op på den handlingsplan, og når landmanden ligesom har den plan, kan han så halekupere, fordi han engang har haft noget halebid. Så har han en masse smågrise, som på et tidspunkt bliver fravænnet, og så kan han sælge dem til en anden landmand, som udelukkende har en produktion, hvor han opfeder den slags grise. Og der er der ikke nogen krav til, at han skal have nogle staldforhold af en særlig karakter; han skal bare have 0,65 m² pr. gris.

Hvis han i stedet for vælger at eksportere de der grise, har vi jo sådan set firmaer i Danmark, som har sådan en standard for, hvad det er for nogle grise, der skal af sted på den lange rejse, og her er der så et firma, som forbeholder sig retten til at kræve, at grise, der formidles via dette firma, skal være halekuperede efter gældende lovgivning, såfremt køberne af grisene har den nødvendige dokumentation for det. Det vil sige, at landmanden ude i Europa nok skal have et eller andet stykke papir, hvor der står, at han engang har haft problemer med halebid, og at det derfor er nødvendigt for ham at importere nogle grise uden haler.

Så kører hele møllen der, og hvad laver de danske myndigheder? Hvad laver de danske politikere? Ja, det får lov at køre. Jeg synes, det er lidt trist. Så jeg håber virkelig, at vi kan komme frem til nogle løsninger, hvor grisevelfærden i Danmark bliver højnet, og at vi kommer frem til, at vi kan have glade grise med krølle på halen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.