Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af registreringsafgiften.

Af Peter Kofod (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2023. Omtrykt).

Så er det allerførst, at vi spørger, om ordføreren ønsker at motivere. Det ser det ud til man vil, og dermed giver jeg ordet til hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg glæder mig utrolig meget til, at Folketinget i dag skal diskutere det her forslag. Jeg synes, det er et vigtigt forslag. Jeg tror, det er noget, der ligger mange mennesker på sinde, og hvis man har fulgt dansk politik de seneste år, vil man måske også undre sig over, at det er Dansk Folkeparti, der fremsætter netop det her beslutningsforslag.

Men vi synes, det er et væsentligt forslag. Vi synes, det er et forslag, der jo i virkeligheden handler om familiepolitik. For vi synes, at danske familier fortjener sikre, gode, grønne, fornuftige biler at køre i, når de skal transportere deres børn til fritidsaktiviteter eller i skole, og når de skal på arbejde eller på ferie. Det fortjener danskerne.

Med forslaget her vil vi tage et godt skridt på vejen til, at det ikke bliver nær så dyrt, som det er i dag, at købe en ny og sikker bil, og det er det, der er vores mål med det. Så det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke betragter det her som et skattepolitisk forslag eller et transportpolitisk forslag; vi betragter det som et familiepolitisk forslag.

Jeg glæder mig til debatten, og jeg ser frem til ordførernes og ministerens tale. Tak.

Tak for det. Så er forhandlingen åben, og den første, som får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg beklager meget, at jeg lige var en lille smule forsinket. Men tak for beslutningsforslaget fremsat af Dansk Folkeparti. Jeg synes ikke, der er grund til at undskylde, at det lige præcis er Dansk Folkeparti, der fremsætter det her gode beslutningsforslag. Det er jo sådan set kun glædeligt, at vi er mange partier i Folketinget, der er optaget af både at hjælpe de gode familier i det ganske land, men selvfølgelig også at tage vare på, at vi har en ordentlig bilpark.

Forslaget går som sagt ud på at hæve progressionsgrænsen i registreringsafgiften fra de nuværende 210.600 kr. til 500.000 kr.

Regeringen er enig i, at helt almindelige familier skal have råd til at købe en bil. Bilen er for mange familier helt afgørende for at kunne få en travl hverdag til at hænge sammen. Det kan jeg bekræfte som far til tre. Det er for de fleste svært at have en hverdag, hvis ikke man også har en bil – i hvert fald med en lille børnefamilie. Vi ser også stadig flere familier, der har en bil, og flere familier, der faktisk også anskaffer sig bil nummer to.

Samtidig skal vejtransporten selvfølgelig bidrage til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark. Derfor vil vi i regeringen bl.a. undersøge muligheden for at øge ambitionerne for udbredelse af elbiler. Det skal ses i lyset af, at elbiler beskattes lempeligt, særlig frem til og med 2025, hvorefter registreringsafgiften indfases årligt.

Det er her værd at nævne, at elbilsalget er steget støt de seneste par år og aktuelt udgør næsten en tredjedel af alle nysolgte biler i Danmark. Vi har rundet 130.000 elbiler på de danske veje. Det er 50.000 flere end for bare et år siden, og samtidig er bestanden af de konventionelle biler i løbet af det seneste år faldet med 65.000 biler. Omstilling til elbiler tager tid, bl.a. på grund af bilers lange levetid. Så selv om salget af elbiler har taget fart, ja, så kræver det altså langsigtede og forudselige beskatningsvilkår.

Herudover skal bilafgifterne tage hensyn til de samfundsøkonomiske omkostninger og statens finanser. En ændring af bilafgifterne vil således skulle afvejes i forhold til en række hensyn. Beregninger viser, at beslutningsforslaget om at forhøje den høje progressionsgrænse fra de nuværende 210.600 kr. til 500.000 kr. vil indebære et årligt finansieringsbehov på 1,5 mia. kr. frem mod 2025. Finansieringsbehovet vil stige markant frem mod 2030 som følge af de gældende indfasningsregler i registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbiler og en forventet udbredelse af dem.

Det er et anseligt beløb, som der ikke rigtig er anvist finansiering til. Derudover vil det ikke kun være familiebiler, men særlig de dyreste biler, der vil få gavn af forslaget. Vi kan derfor fra regeringens side ikke støtte forslaget. Jeg vil dog, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, se frem til at drøfte mulighederne for at øge ambitionerne for udbredelse af rene elbiler. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak til ministeren for talen, som jeg jo synes var god, fordi regeringen ikke bare lukkede døren og sagde: Det er et beslutningsforslag, så det gider vi slet ikke røre ved. Vi vil hellere sætte os ovre i ministerierne med vores flertal og så ellers gøre, hvad vi selv lyster.

Men jeg hørte jo noget anerkendelse af, at det var den rigtige vej at gå i forhold til den grønne omstilling osv. Så jeg synes, der var nogle positive tilkendegivelser.

Det, jeg vil spørge ministeren til – for jeg synes, det er lidt tyndt lige på det her område, hvis man læser regeringsgrundlaget – er, om regeringen egentlig har en målsætning for det her. Ministeren nævner jo selv det tidsmæssige perspektiv for afgifterne på elbilerne. Så det kunne godt være, at regeringen havde nogle ambitioner, der var større end de nuværende, på det her område. Kunne ministeren sige noget om det?

Ministeren.

Jeg elsker jo at blive spurgt til regeringens ambitioner på alle mulige områder, men også på det her område, for regeringen har jo faktisk tårnhøje ambitioner. Altså, en ting er, at vi havde gjort nogle af verdens mest ambitiøse klimamål endnu mere ambitiøse, også ved at fremrykke årstallet for, hvornår vi skal være helt klimaneutrale. Noget andet er, at vi helt konkret på det her område har haft en målsætning, en ambition, om at nå over 1 million elbiler i 2030. Det tror jeg faktisk vi når. Og vi har også skrevet ind og har en ambition om at ville se på, om vi kan nå endnu videre, også ved at bruge ny teknologi osv.

Så det er noget af det, vi kommer til at arbejde på, og jeg gør det meget gerne i et godt arbejdsfællesskab sammen med Dansk Folkeparti og hr. Peter Kofod.

Hr. Peter Kofod.

Et arbejdsfællesskab er vel også det, man kalder regeringen, så der var måske lige tale om et lidt for tæt samarbejde. Men vi er selvfølgelig klar til at samarbejde.

Jeg synes jo, det er helt fint, at der er folk, der får en mulighed for at foretrække en elbil, hvis det er det behov, man har. Men der kan også være andre behov. Det er jo heller ikke sikkert, at teknologien er til, at alle måske vil foretrække eller vælge en elbil; det kunne også være en benzin-, diesel- eller hybridbil eller sikkert alt muligt andet.

Det der med el er fint, men min opfordring til regeringen er jo egentlig, at måske skulle man også lige kigge på det andet, for der er nogle behov, det i hvert fald lige nu er svært at dække med el.

Ministeren.

Jeg er glad for, at ordføreren fangede min lille bemærkning med det smil, som også var hensigten med at sige det.

Men jeg vil gerne vende tilbage til det seriøse: Det er jo rigtigt, at der kan være nogle, for hvem det stadig væk kan være svært at have en elbil. Omvendt må man sige, at udbredelsen af elbiler og udbredelsen af infrastrukturen til elbiler går meget stærkere, måske også stærkere end det, man havde beregnet og forudset for bare få år siden. Og vi bevæger os jo hastigt mod en situation, hvor vi ikke skal diskutere, om det skal være en elbil eller en benzin- eller dieselbil, men hvor der jo ikke skal sælges nogen benzin- og dieselbiler, altså ikke bare i Danmark, men også på europæisk plan.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Nu nævnte skatteministeren jo selv, at han var glad for, at regeringen har tårnhøje ambitioner. Der synes jeg måske så bare, jeg vil spørge ministeren, om en af de ambitioner, som er tårnhøje, også er den nye godskørselsafgift på 1,30 kr. pr. kørt kilometer med nødvendighedskørsel rundtomkring i Danmark. Altså, er det den type ambitioner, så vil vi gerne se lidt færre af dem i stedet for.

Jeg vil egentlig gerne spørge i forhold til det her med at få billigere og mere sikre biler på vejene i Danmark til privat kørsel. Anerkender ministeren ikke også, at der er en skæv dagsorden i forhold til det, altså i forhold til vores landdistrikter, hvor der bor 1 million danskere, som jo får længere mellem de lokale og regionale busafgange osv.? Der er jo mange, der faktisk har haft store problemer med at kunne blive koblet på den kollektive trafik.

Ministeren.

Jo, det er der bestemt. Det er også derfor, at det for mange mennesker ikke bare er et spørgsmål om, at det er lidt luksus at have en bil, men faktisk er hele forudsætningen for, at hverdagen kan hænge sammen. Der er jo også rigtig mange, der pendler ude i landdistrikterne og ganske langt. Det er også derfor, at skattereglerne sådan set er indrettet efter det. Så kan vi altid diskutere, hvor grænserne skal gå, men det tager man sådan set hensyn til.

Konkret i forhold til at gøre det billigere at købe en bil, man også kan pendle i, vil jeg sige, at det jo sådan set også er det, der er gjort med de aftaler, der er lavet, om registreringsafgiften. Vi kommer i en situation allerede nu, hvor man jo med en lang vej op til hovedvejene faktisk godt kan have en elbil og køre i den med den kapacitet, der er, fordi infrastrukturen er ved at være der. Men det betyder ikke, at den er der for alle. Og derfor er den indfasning, der er i gang, jo også en udfasning af benzin- og dieselbiler, men det skal hænge sammen med, at der selvfølgelig er en ladeinfrastruktur, så hverdagen kan hænge sammen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men det sidste, som ministeren er inde på, er jo også noget, EU har sagt. Jeg tror, at det er i 2035, at der ikke bliver produceret flere diesel- og benzinbiler til salg i EU, så det kommer ligesom helt af sig selv, kan man sige.

Men jeg vil gerne lige være sikker på, hvad det er, ministeren siger i forhold til spørgsmålet om at tilvejebringe både bedre, billigere og mere sikre privatbiler til salg i Danmark, selvfølgelig meget gerne på el, altså i forhold til at der netop er den her skævvridning, hvor vi kan se, at der er så mange danskere, som bliver holdt uden for den kollektive trafik, men alligevel skal vi tvinges til at betale til letbaner i Aarhus, Odense osv. Vores busser og nogle af vores togafgange fordamper lige så stille og roligt, og vi bliver mere og mere isolerede mange steder i Danmark.

Ministeren.

Så er jeg ikke sikker på, at jeg helt forstår spørgsmålet, for vi har jo sænket registreringsafgiften på elbiler, ikke? Og vi har arbejdet med at udbrede ladeinfrastrukturen. Vi har arbejdet med hybridbiler, som jo faktisk også er tænkt som noget fordelagtigt med hensyn til registreringsafgiften for dem, som har lidt langt, i en overgangsfase. Og det har primært været brugt af dem, der bor i landområderne og i provinsen, og som faktisk har haft mulighed for at købe en hybridbil og for manges vedkommende også købe en større og mere sikker bil, end de ellers ville have haft råd til, altså netop fordi registreringsafgiften har været lavere på hybridbilerne.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Det var faktisk, fordi ministeren var inde at tale om de her høje registreringsafgifter, vi stadig væk har i Danmark. Ministeren siger jo rigtigt, at der er nogle, der bor i områder, hvor man har brug for en bil; det er en nødvendighed at have en bil, faktisk er det mange gange en nødvendighed at have to biler. Og så siger ministeren, at det er der taget højde for i skattelovgivningen, og jeg går ud fra, at ministeren mener befordringsfradraget.

Men så bliver jeg bare nødt til at sige, at selv om vi er arbejdsomme mennesker ude på landet, så laver vi også andet end at gå på arbejde, og det er jo kun der, vi får befordringsfradraget. For virkeligheden ude på landet er jo, at der er langt til alting. Der er langt til alting. Og hvis bilerne stadig væk bliver ved med at være dyre, hjælper det jo ikke noget, hvis jeg pendler på arbejde, men også skal bruge 40 km for at få ungerne til håndbold. Der er jo langt til alting på landet; der er ikke kun langt til arbejde. Og det er jo derfor, en nedsættelse af registreringsafgiften vil muliggøre en bedre bosætning og bedre livsvilkår for folk ude i de tyndt befolkede områder. Det er jo, fordi vi har langt til alting og ikke kun langt til arbejde.

Så vil ministeren ikke godt lige forklare, om det kun var befordringsfradraget, han mente. For så tror jeg ikke, vi rammer målet helt.

Ministeren.

Nej, det var også registreringsafgiften.

Nu ved jeg fra vores seneste debat her i Folketingssalen, at ordføreren har købt en elbil, netop på grund af den lavere afgift, og det er sådan set et meget godt eksempel på, hvordan afgifter også virker. Det, at vi har haft de afgifter på elbiler, har jo også gjort, at folk har købt større biler og mere sikre biler, end man ellers ville have købt. For noget af det, vi kan se i købsmønstrene, er, at den pose penge, man har til en bil, bruger man fortsat, selv om det er en elbil. Men fordi der ikke er nogen afgift eller meget lavere afgifter, så køber man altså en større bil, og det er jo faktisk med til at sikre, at en familie sådan set kan få en bil, som er større og mere sikker at køre i, og at man med den infrastruktur, der er i dag, jo også i højere grad end for bare få år siden faktisk har mulighed for at have en elbil, selv om man bor lidt langt fra hovedvejene.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu er det jo sådan, at jeg ikke er flov over at indrømme, at jeg synes, det er dejligt, når jeg kan slippe for at betale ekstra skat til en venstreorienteret regering. Så selvfølgelig udnytter jeg det, hvis ikke jeg skal betale registreringsafgift.

Men virkeligheden er jo, at man køber store elbiler, fordi rækkevidden ikke er der på de små til at bo ude på landet. Rækkevidden i de små er der ikke om vinteren, så derfor bliver vi nødt til at købe store. Så kan man selvfølgelig sige, at vi køber store biler, fordi det er det samme. Nej, det var det, der var muligheden.

Men vil ministeren ikke bare lige vende tilbage til det her med, om ministeren anerkender, at det er en problemstilling, at biler, også små biler og mellemstore biler, er en kæmpe udgift for folk på landet. Og anerkender ministeren samtidig, når vi nu – og det gør vi – i regionerne skærer på busruterne ad libitum, at vi har en problemstilling med at få vores unge ...

Ministeren.

Jeg anerkender, at registreringsafgiften og udgiften til en bil fylder rigtig meget i husholdningsbudgettet for mange. Og hvis man bor på landet, kan det for mange familier være nødvendigt at have to biler, og det er en stor belastning af ens husholdningsbudget.

Men jeg ved ikke helt, hvor debatten er på vej hen. For hvis det er et spørgsmål om, at det skal være billigere at købe en dieselbil eller en benzinbil, end det er i dag, så kan man sige, at det, vi arbejder hen imod, jo faktisk er at udbrede en ladeinfrastruktur, der gør, at det for alle vil være attraktivt at købe en elbil. Og rækkevidden er jo hastigt på vej op.

Men der er en overgangsperiode her. Det er bl.a. derfor, en del af svaret på de spørgsmål, der er her, også har været hybridbiler, hvor man har mulighed for at køre på el i det omfang, man kan, men ellers også at køre på en mere konventionel motor.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Per Husted.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at komme med det forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af registreringsafgiften. Konkret er det en gradvis nedsættelse af registreringsafgiften for personbiler med en afgiftspligt op til 500.000 kr.

Der argumenteres ganske sympatisk for, at forslaget vil give flere råd til at købe en bil og nogle endda to. Jeg kunne høre på flere af ordførerne, at for os, der kommer fra lidt uden for de store byer, er det her med to biler jo nærmest en selvfølge. Det er svært at få en familie til at hænge sammen, hvis man ikke har to biler. Vi belønnes så af, at huspriserne til gengæld er væsentlig lavere, og det opvejer i høj grad hinanden.

Der bliver argumenteret for, at det vil øge mobiliteten. Der bliver argumenteret for, at det vil øge arbejdsudbuddet af den grund, og det er jo absolut nogle forhold, vi sympatiserer med i Socialdemokratiet, for det er netop der, vi har taget flere initiativer. Så det har vi absolut også fokus på.

Der, hvor kæden hopper lidt af, er, at forslaget ikke tager hensyn til den grønne omstilling, som vi i øjeblikket er i gang med. Forslagsstillerne argumenterer godt nok for, at det vil få bilejere til at udskifte ældre biler til mere miljøvenlige biler. Men vi får ikke nogen sikkerhed for, at det er de grønne biler, for det kan lige så godt være dieselbiler og benzinbiler. Vi vurderer, at der er behov for at trække den anden vej i vores afgiftssystem, og det gør det her forslag ikke. Så hvis vi skal lave ændringer i afgiftssystemet, bør det være i retning af at få flere til at vælge CO2-neutrale biler.

Forslaget vil også betyde, at der er et årligt finansieringsbehov på op i nærheden af 1,5 mia. kr., hvilket er beregnet af Skatteministeriet.

På baggrund af det støtter vi ikke beslutningsforslaget, men vi glæder os meget til de kommende år, hvor vi skal have nogle gode drøftelser af, hvordan vi øger ambitionerne for udbredelsen af rene elbiler og andre brændstoffer, som er CO2-neutrale. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg blev lige nødt til at spørge min medordfører her ved siden af mig, for vi var i tvivl om, hvornår elbiler bliver pålagt samme afgift som andre biler. Vi blev enige om, at det nok er omkring 2025, så det argument rammer i hvert fald muren i 2025.

Ordføreren er jo fra Mariager, og jeg sidder i regionsrådet i Nordjylland, og vi ved, at man i Mariager meget snart får rigtig svært ved at komme til gymnasiet, for vi var nemlig så dumme i Nordjylland at være klimabevidste, så det kostede os lige 50 pct. af busruterne, så vi har brug for bilen. Du og jeg i vores kommuner har brug for bilen – ja, vi har brug for to biler.

Jeg synes, det er et letkøbt argument at sige, at så er vores huse billigere. Det kan også være, at vores huse er billigere, fordi man ikke får lov til at låne pengene i banken, hvis man skal købe to biler og betale 200 pct. i afgift. Det kunne jo være, at vi skulle have lov til at få del i den der boligfest, som man har inde i byerne, hvor man køber et hus og ingenting laver og så går på pension med 8 mio. kr. på kontoen, fordi værdien er steget. Men ude hos os kan man stadig væk ikke låne, fordi vi stadig væk betaler fuld afgift for to biler hvert tiende år.

Så vil ordføreren ikke bare lige forklare mig, hvordan man som ordfører fra landzonen kan være imod at nedsætte registreringsafgiften?

Ordføreren.

For lige at gøre det helt klart bor jeg ikke i Mariager, men tæt på. Men det skal ikke skille os ad – jeg bor i det område.

Det, som hr. Kim Edberg Andersen fremfører, ændrer jo faktisk ikke på det, for vi taler om biler på op til 500.000 kr., og med mit kendskab til priser på biler må jeg sige, at det jo faktisk er temmelig dyre biler, vi taler om, og jeg tror, at vi kan blive enige om, at vores transport jo ikke nødvendigvis kræver en bil i den størrelsesorden. Så det her forslag vil jo ikke ændre på det, da det ikke er den almindelige type bil, som man køber som anden bil, som det her rammer. Jeg går ud fra, at det er de færreste, der køber en bil til 500.000 kr., når de køber bil nummer to.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Som jeg forstår det, er det, fordi Dansk Folkeparti er kommet til en erkendelse af, at ganske almindelige familiebiler ligger i det spænd fra 200.000 kr. op til 500.000 kr. Så jeg er enig i, at hvis det havde været over 500.000 kr., så er der ikke mange børnefamilier, der ville have råd til det, når barnevognen også er betalt. Så ordføreren snakker udenom.

Jeg vil gerne høre ordføreren begrunde, hvorfor det er, at Socialdemokraterne, når ordføreren er fra Mariagerfjord Kommune – der skal man være meget inde i det for at vide, at det var det samme, jeg sagde før – kan være imod at nedsætte afgiften på biler.

Ordføreren.

Det er jo igen den her helhed, vi ser. Altså, vi har jo forskellige mål, vi gerne vil nå. Og vi har et mål om, at vi skal være CO2-neutrale i Danmark, og der er det her med biler jo en af de største udfordringer, vi har.

Jeg synes, man skal passe på med, at man ikke overdriver problemerne. Jeg synes, man skal passe på med uden for de større byer at tale sig for langt ned i et hul, for det er korrekt, at der er problemer med den offentlige transport, og det bliver aldrig løst på nogen tilfredsstillende måde – det kan man lige så godt nå til en erkendelse af – men inden for rammerne af, hvad biler koster, når man altså langt. Og det her forslag vil ikke løse problemet i forhold til den ekstra bil, man køber; den er for de fleste slet ikke oppe i det niveau.

Så er det hr. Peter Kofod.

Nej, det kan godt være, at en ekstra bil ikke er oppe i det niveau for de fleste, og det er jo bl.a., fordi afgifterne er så høje. Men det, jeg egentlig ville spørge ordføreren om, er noget andet. Nu har ordføreren sikkert været til 1. maj for nylig ude sammen med lønmodtagerne og arbejderne, og jeg forstår egentlig ikke, at ordføreren ikke mener, at lønmodtagerne skal have lov til at købe en fed bil at køre på arbejde i eller en god bil til konen at køre på arbejde i. Jeg synes jo, det burde være målet for Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen i dag bl.a. at sørge for, at når folk går på arbejde, så kan de gøre det på en god og sikker måde.

Så jeg forstår ikke, at den socialdemokratiske ordfører ikke tager det her lidt mere positivt ned og stemmer for forslaget og selvfølgelig siger, at man gerne sammen med Dansk Folkeparti og andre vil arbejde for at sikre, at der kan komme bedre forhold på det her område for folk, der går på arbejde og har brug for en god bil at køre i.

Ordføreren.

Det er jo netop det, vi også er med til, ved at vi prioriterer den grønne omstilling og de grønne biler. Det er rigtigt, at biler koster noget i Danmark, men hvis jeg tager min egen familie, hvor vi har to biler, så er nummer to bil altså ikke en bil til det beløb. Det er en meget sikker bil, som i indkøbspris i sin tid kostede 104.000 kr., og som dengang havde nogle år på bagen. Så jeg ved ikke, om det er en Volvo V 70, som de hed – jeg ved ikke, om de bliver lavet mere – eller en tilsvarende type, man tænker på, for de ligger jo oppe i den prisklasse. Det ved jeg af erfaring, for dengang vi kunne tillade os at køre i dieselbiler, havde jeg selv en Volvo V 70, og jeg mindes stadig den her dejlige lyd, når jeg accelererede i min dieselbil. Men det er bare ikke den tid mere.

Hr. Peter Kofod.

Jeg mener stadig væk, at vi er i den tid, for jeg tror, der vil gå en rum tid, inden vi er færdige med at udfase den slags biler, men fred være med det. Så vil jeg spørge ordføreren: Hvad vil Socialdemokratiet gøre nu? Hvad er planen på det her område? For jeg går ud fra, at Socialdemokratiet har et eller andet i et partiprogram eller i en valgmanual, hvor man siger, hvad det er, man kæmper for. Så hvad kan I stille danskerne i udsigt på det her område?

Ordføreren.

Vi kan stille danskerne i udsigt, at vi vil lave en grøn omstilling, og at det er grønne elbiler, der sker afgiftsændringer for. Der synes jeg egentlig, at man lige skal kigge lidt på, at der, som skatteministeren orienterede om, bare det sidste år er blevet solgt 50.000 elbiler. Det havde vi slet ikke fantasi til at forestille os for 2 år siden. Vi ser, at udbyderne af elbiler konstant sætter priserne ned. Så der er alle tegn i sol og måne, og hvor man ellers kigger, på, at vi faktisk er ved at lave den grønne omstilling, og at der kommer nogle priser på biler, som er ganske fornuftige.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Jeg sad lige og regnede på det: Jeg har haft kørekort i 40 år, men kun bil i ca. 2 år. Og hvordan kan det lade sig gøre? Jo, før jeg fik bil – eller vi fik bil, skal jeg huske at sige; det er vores bil, ikke min bil – klarede vi os med en delebil. Jeg var en af de allerførste kunder i Hertz Delebilen her i København – sådan en firstmover – og det gik sådan set meget fint. Men så under corona, hvor man ikke rigtig kunne komme ud at rejse, besluttede vi os for at købe en bil – en elbil, naturligvis – og det har vi bestemt ikke fortrudt, for det er utrolig dejligt og praktisk med en bil.

Men i hovedstaden kan man godt klare sig uden en bil, og det gør to tredjedele af husstandene rent faktisk; de klarer sig med kollektiv transport, cykel osv. Men det er kun i hovedstaden, at man er så heldig, at man har kollektiv transport af høj klasse, metro, busser osv. Hvis man kommer bare til Danmarks næststørste by, Aarhus, er situationen straks en helt anden, og kommer man til endnu mindre byer, er det i praksis umuligt at klare sig uden en bil; den kollektive transport er meget begrænset, og det kan endda være svært at få en taxa. Så derfor er bilen nødvendig, hvis man skal have liv i hele Danmark, og det mener vi i Venstre at man skal.

Så derfor har vi stor sympati for forslaget fra Dansk Folkeparti. Måske er vi også lidt overraskede, for det er jo ikke det synspunkt, man altid har haft i partiet, men der er større glæde i Himmerige over én omvendt synder og alt det der, så det er rart med et forslag om registreringsafgiften fra Dansk Folkepartis side. Og vi har heller ikke ondt af, at nogle gerne vil købe en lidt større bil end de billige biler, som jo i dag kun udløser den lave registreringsafgift.

Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget, på trods af at vi har stor sympati for det, skyldes det primært den omstilling af vognparken, som vi altså kigger ind i de kommende år. Vi skal have udfaset benzin- og dieselbiler, og vi skal have bilerne til at være nulemissionsbiler – det kan være elbiler, men det behøver ikke være elbiler – og derfor siger vi fra Venstres side, at hvis vi havde de her 1,5 mia. kr., som det cirka vil koste at gennemføre Dansk Folkepartis beslutningsforslag, så ville vi hellere bruge dem på de emissionsfri biler, så ville vi hellere bruge dem på at lade være med at udfase den lave registreringsafgift på elbiler, og så ville vi måske også kunne overveje at sætte grænsen op for elbiler; det er jo kun op til de her ca. 450.000 kr., at man har afgiftsfri elbiler.

For det er altså vigtigt, at vi får omstillet bilparken, og som ministeren også var inde på, sker der rigtig meget. Det går rigtig stærkt, og ladeinfrastrukturen bliver mere og mere fintmasket. Derfor kan vi ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag – det er ikke, fordi vi ikke kan unde folk en bil, men vi synes, det bør være en elbil – men vi ser meget frem til forhandlinger og håber bestemt ikke, at Dansk Folkeparti kun er interesseret i en lavere registreringsafgift, hvis det kan omfatte alle biler, men at Dansk Folkeparti også kunne være interesseret i at indgå i de drøftelser, hvis vi udelukkende taler emissionsfri biler.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Jeg er rigtig glad for, at Venstre tager det, vi har foreslået i beslutningsforslaget, meget positivt ned, og det var jo ikke, fristes jeg til at sige, bare en afvisning, Venstre gav os; det var jo faktisk, synes jeg, en ret nuanceret håndsrækning til os.

Det, jeg gerne vil spørge ind til – for jeg kan selvfølgelig bekræfte, at vi jo gerne indgår i forhandlinger om det her på et tidspunkt – er den del, der handler om land og by, som ordføreren var inde på, og som jeg egentlig synes er meget relevant og måske også en lille smule overset i den her debat, altså land og by over for det her meget store ønske fra et bredt flertal i Folketinget om at investere i emissionsfri biler, som jo så praktisk talt for de flestes vedkommende vil være elbiler.

Altså, der kan godt være nogle forskellige behov, alt efter om man bor i en større by eller bor i et landområde, hvor afstandene er store, eller hvor man måske er vant til at trække en hestetrailer eller en trailer med haveaffald i, hvilket kan betyde rigtig meget.

Så synes ordføreren ikke, at Venstre kunne nuancere det lidt og sige, at de lave afgifter både skal gavne folk, der som ordføreren har brug for en elbil, men måske også folk, der bor uden for de større byer, og som stadig væk den dag i dag har brug for en dieseldrevet bil?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke helt præmissen, for der er altså sket utrolig meget på elbilmarkedet bare inden for de seneste 1-2 år. Der er sket utrolig meget. Altså, opladningstiden bliver kortere og kortere, der kommer flere og flere lynladere, og den rækkevidde, som bilerne kan køre inden for, bliver større og større – og det er ikke kun om sommeren uden at have tændt klimaanlægget og uden at have tændt bilradioen og ikke kun, hvis man holder sig på 80 km/t. og alle de her ting.

De kører længere og længere på, jeg havde nær sagt literen. De kører længere og længere på en opladning, og derfor er det problem – altså, selvfølgelig anerkender jeg, at der er forskel på, om man har et dagligt kørselsbehov på et par 100 km, eller om man har et, der måske kun er på 10 km; det anerkender jeg – altså efterhånden ved at være fortid.

De nye elbiler kan køre 400, 500, 600 km på en opladning, og der er det trods alt min påstand, at det er de færreste, der har så stort et kørselsbehov på daglig basis. Vi skal ikke købe bil med henblik på en skiferie til Østrig; vi skal købe bil efter det daglige behov.

Hr. Peter Kofod? Man frafalder. Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det er jo svært at se på hr. Jan E. Jørgensen, at han kun har haft bil i et par år, og det er, fordi hr. Jan E. Jørgensen kommer fra en anden virkelighed, end jeg gør. For jeg har ikke haft muligheden for at undvære en bil, siden jeg var 18 år, for så kunne jeg ikke have et job, jeg kunne nærmest ikke komme i skole, altså, man kan ikke fungere. Og det kan godt være, at elbilerne nu kommer lidt efter det. Men der er lang tid til, at de simpelt hen har den energikapacitet, der skal til, når man skal hen efter en halv gris inde ved naboen, som vi gør det ude på landet, fordi vi ikke læser bøger.

Virkeligheden er bare, hr. Jan E. Jørgensen, at jeg er blevet en kæmpe tilhænger af metroen, efter at jeg er kommet til København, for det fungerer her. Og jeg kunne faktisk også godt tilbyde hr. Jan E. Jørgensen, at der, hvis vi bare lavede sådan en i alle vores byer, så slet ikke var brug for det her. Men virkeligheden er bare, at vi ude på landet står i en situation, hvor vi nu er bange for eller vi nok realistisk set ser ind i, at der overhovedet ikke er offentlig transport, og at vi måske så skal til at have fire biler, hvis vores to døtre skal til gymnasiet. For de skal også pendle på tværs.

Er hr. Jan E. Jørgensen enig i, at registreringsafgiften kan ramme skævt i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil gerne undskylde, at min tale åbenbart var så kedelig, at Nye Borgerliges ordfører faldt i søvn efter starten. For det, jeg sagde, og det, jeg adresserede, var jo lige præcis, at behovene i forskellige dele af Danmark er forskellige, at jeg er enormt privilegeret ved at have et fintmasket kollektivt transportnet som metro osv., men at det ikke er sådan uden for København.

Det var lige præcis det, jeg sagde, og det er jo rigtig ærgerligt, at Nye Borgerliges ordfører ikke hørte min tale, og at han kun lige fik fat på starten. Men jeg kan fortælle, at man kan gå ind og se den efterfølgende, og at man så der kan læse, hvad jeg sagde. For jeg anerkender til fulde den problemstilling, der rejser sig om, at der er kæmpe forskelle på, hvordan man har behov for en bil, altså afhængigt af, om man bor i hovedstaden, eller om man bor et andet sted.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men jeg hørte faktisk godt hele hr. Jan E. Jørgensens tale, og jeg hørte også, at han anerkendte det, og så hørte jeg, at han sagde, at vi skulle skifte til el. Og problemstillingen med el er jo dybest set, at det godt kan være, at lynladestandere lyder rigtig godt, men de er altså ikke ude i de tyndt befolkede områder. Der er det på en god dag ca. 50 kW og ellers meget mere realistisk 22 kW, og derhjemme har du 11 kW til to elbiler eller fire elbiler, afhængigt af hvad dit kørselsbehov er. Og virkeligheden er, at du ikke engang kan trække så mange ampere ind i vores bygninger derude, hvis du ikke bor på et landbrug.

Så det er altså derfor, jeg siger, at der er nogle problemstillinger, og grunden til, at man bliver nødt til at snakke registreringsafgiften nedsat for alle typer biler, er dybest set, at vi slet ikke er der. Når vi er der, er det fint, men vi er der ikke, og vi når ikke derhen, hverken til 2025 eller 2030.

Så er det ordføreren.

Nej, men jeg kender alt til udbredelsen af både lynladestandere og almindelige ladestandere, og man har jo den kæmpe fordel, når man så bor på landet, frem for hvis man bor i en etageejendom, at man jo der kan have en ladestation i sin egen indkørsel. Den mulighed har man jo ikke, hvis man bor i en lejlighed. Så der er fordele ved at bo på landet, og der er ulemper ved at bo på landet, og der er fordele ved at bo i byen, og der er ulemper ved at bo i byen, og det er der også, når vi taler elbiler.

Men vi skal jo have hele Danmark med. Altså, det nytter jo ikke, at man kun drøner rundt i en elbil i København, men at vi ikke får det udbredt til resten af landet. Så kommer vi jo slet ikke i mål med vores klimamål og vores udledningsmål osv. Så derfor skal vi jo have hele Danmark med på elbilsbølgen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Vi kommer vidt omkring i forhold til debatten her. Det er dyrt at købe bil i Danmark – det er det – vi har en af verdens højeste registreringsafgifter. Jeg tror faktisk, man på et tidspunkt sagde, at hvis du køber en bil, køber du tre biler. Du køber to til staten og en til dig selv.

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at nedsætte registreringsafgiften for personbiler, så det bliver billigere at registrere en ny personbil. Vi har nu rundet 130.000 elbiler på de danske veje. Det er 50.000 flere end for bare et år siden. Ud over det er antallet af konventionelle biler i løbet af de seneste år faldet med 65.000. Danskerne har virkelig fået øjnene op for elbiler. Det er positivt, og jeg er faktisk grundlæggende enig i, at danskerne, familierne, dem ude på landet – jeg kommer selv fra Nordjylland – skal have råd til en ordentlig og sikker familiebil. Det anerkender jeg fuldt ud.

Når det så er sagt, kræver det jo selvfølgelig også, at vi har en grundig og velovervejet finansiering. Så i den forbindelse bakker Moderaterne ikke op om forslaget. Tak.

Tak. Der kom lige hr. Peter Kofod for en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, og tak for den positive modtagelse af forslaget. Jeg skal bare lige forstå det her helt rigtigt: Så Moderaterne er enige i forslaget, men det er bare finansieringen, man har noget imod. Er det sådan, jeg skal forstå det? For så kan vi jo arbejde på finansieringsdelen.

Værsgo, ordføreren.

Tak. Vi er sådan set enige i, at danskerne skal have råd til en ordentlig og sikker familiebil. Jeg synes da hellere, at vi skulle sætte os ned og prøve at snakke om, om vi ikke skulle se, om ikke vi kunne gøre det bedre i forhold til elbiler, og hvordan vi kan få det til at blive mere attraktivt, også i forhold til de lånemuligheder, der kunne være i bankerne. Så det her er en håndsrækning ud til Dansk Folkeparti, og det synes jeg faktisk vi skal arbejde videre med.

Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Regeringen ringer bare! I har jo flertal i regeringen. I har jo de 90 mandater, der skal til for at kunne få flertal i Folketingssalen, så I ringer bare. Hvis I vil noget på det her, stiller Dansk Folkeparti gerne op til en forhandling.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Som jeg også sagde i talen, synes jeg, det langt hen ad vejen er et godt forslag – et rigtig godt forslag. Så derfor kan det godt være, at jeg ringer til hr. Peter Kofod på et tidspunkt.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det virker sødt, når I vil ringe til hinanden. Det er dejligt. Hr. Mohammad Rona er jo fra Nordjylland, og jeg går ud fra, hr. Mohammad Rona modsat hr. Jan E. Jørgensen ved, vi også har etageejendomme i Nordjylland; vi har faktisk byer, der er så store, at vi har det.

Så den problematik, jeg opridsede, i forhold til elbilerne og deres funktionalitet i Nordjylland, især med den problemstilling, der er derude, med, at de regionale busruter – især øst-vest-ruterne væk fra motorvejen – bliver sparet væk, gør jo, at vi har en landsdel der og sikkert flere landsdele, hvor de nu også har behov for mere end to biler. De har behov for bil nr. 3 og nr. 4, hvis ikke deres unge mennesker skal flytte derfra til København og ikke komme tilbage, sådan at vi rigtig kan få affolket yderområderne.

Er hr. Mohammad Rona enig i, at uanset hvor glad man er for elbiler, er virkeligheden bare, at hverken ladenet eller kapaciteten på dem lige nu er der, hvor det giver mening at differentiere det her, sådan at det kun gælder elbiler, og at der altså er en idé i, at det er registreringsafgift på alle biler, vi italesætter?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg kan jo afsløre, at jeg er en af dem, der har to biler – en diesel- og en benzinbil – og jeg bor faktisk i Aalborg. Så jeg anerkender præmissen i forhold til det, som hr. Kim Edberg Andersen fortæller. Jeg er også en af dem, der har valgt ikke at købe en elbil endnu, fordi infrastrukturen i Nordjylland faktisk ikke er så god, og det håber jeg virkelig der sker noget i forhold til.

Men når jeg snakker med FDM, kan jeg høre, at de i hvert fald er nogle af dem, der er meget positive, i forhold til at infrastrukturen også i Nordjylland bliver bedre de kommende år, og det synes jeg vi skal satse på.

Tak. Hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Der er jo ikke noget som fugle på taget, men det er bare ikke der, man har lyst til at bruge 250.000 kr. på en bil, hvis det er fugle på taget, altså at du, hvis du bor i Aabybro, ikke ved, om du så lige pludselig ikke får den ladestruktur, og så kan du rent faktisk ikke komme frem og tilbage på arbejde. Der er altså langt at cykle i en rickshawcykel – det er der bare.

Det var det, jeg mente. Det er bare det, jeg forsøger at sige: Virkeligheden er ikke der endnu, og derfor bliver vi nødt til helt at anerkende det. Jeg har også en dieselbil. Hvis jeg skal køre nedenom herhen i min elbil, skal jeg lade to gange eller noget undervejs. Der kunne jeg have taget dieselbilen og kørt hele vejen. Så vi er der ikke endnu; det er de her fugle på taget.

Registreringsafgift og nedsættelse af den er for at hjælpe danske familier primært uden for byerne. Er Moderaterne virkelig imod det?

Tak – og jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi ikke bruger direkte tiltale, men værsgo til ordføreren.

Det er i orden, tak. Det er okay i forhold til hr. Kim Edberg Andersen. Ej, jeg synes ikke, det er fugle på taget, når FDM går ud og siger, at infrastrukturen på elstandere rundt i hele landet bliver markant forbedret hen over de kommende år.

Det er ikke fugle på taget. Det er fakta, og det synes jeg vi skal høre efter. Så er jeg jo selvfølgelig med på, at der fra landsdel til landsdel er, hvad kan man sige, forskellige strukturer. Men det er ikke fugle på taget. Det er fakta.

Vi siger tak til Mohammad Rona fra Moderaterne. Og så er det Sigurd Agersnap fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I 2000 var der 1,8 millioner biler på de danske veje, og i 2023 har vi 2,8 millioner personbiler på vejene. Det er en stigning på mere end 45 pct. Mere end 6 ud af 10 familier ejer en bil, og mere end 17 pct. af familierne ejer to eller flere biler. I myldretiden sidder vi 1,08 personer pr. bil, og i gennemsnit bruger vi kun lige under 1,5 af personbilernes 5 sæder. Og så spilder vi ifølge DI Transport 20 mia. kr. årligt på at holde i kø.

Biler fylder ikke kun i og omkring vores byer, de fylder på vejnettet over hele landet, og de skaber trængsel, støj, luftforurening, ulykker og slitage på vejene. Derfor er Det Økonomiske Råd i en rapport fra 2021 også kommet frem til, at privatbilismen er underbeskattet. Når man tager det hele med, er omkostningerne for samfundet langt større end beskatningen. Det betyder jo ikke, at vi helt kan afskaffe biler og undgå at have biler i et samfund – selvfølgelig kan vi ikke det – men det betyder, at vi nok ikke skal sænke beskatningen på biler.

For i SF er vi ikke fuldstændig modstandere af at sænke registreringsafgiften, som der her foreslås, men vi er modstandere af at sænke den samlede beskatning af bilismen. Vi vil gerne omlægge registreringsafgiften, så den er grøn. Det er man på vej til, men vi vil gerne gøre det endnu mere. Og så har vi i SF i mange år også foreslået et roadpricingsystem, så man betaler lidt mindre ved anskaffelsen af bilen, bl.a. i forbindelse med registreringsafgiften, men mere, når man bruger bilen. Det er jo, når man bruger bilen, at man udleder CO2, at man skaber støj, at man forurener luften. Det ville leve bedre op til det princip, som vi synes er fornuftigt, nemlig at vi beskatter forureningen direkte og ikke indirekte gennem en registreringsafgift.

Så bliver der snakket en del i debatten her om, om man kan komme rundt i hele landet, om man kan komme rundt uden bil. Det er rigtigt, at der er problemer i visse dele af landet, men bilerne er bare ikke den eneste løsning, og de er heller ikke altid løsningen. Noget af det, der skal til, er, at vi styrker forholdene for cyklisme, også for elcykler, og at vi styrker den kollektive transport. Er man under 18 år, er løsningen på manglende mobilitet ikke flere eller billigere biler; det er en bedre kollektiv transport eller bedre forhold for andre transportformer som cyklismen.

SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som lægger op til at sænke den samlede skat på biltrafik – en beskatning, som mange af landets førende økonomer betegner som en underbeskatning. Det her er en lettelse af registreringsafgiften på 2 mio. kr., og samtidig står der noget tørt i beslutningsforslaget, at det forventer man at finansiere ved at bruge færre penge på udlændinge, og det kan vi heller ikke støtte. SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo lidt mageløst at høre, at man, når der er en beskatning på 150 pct., så kan sige, at det godt nok er en lav beskatning. Jeg synes, det er en meget høj beskatning, når man betaler 150 pct. i skat for noget.

Men det, der egentlig får mig til at tage ordet, er jo, at jeg synes, at ordførerens argumenter sådan set ikke retter sig så meget mod det konkrete forslag, men snarere mod, at vi har brug for nogle bedre veje. Og Danmark fortjener nogle bedre veje. Danskerne fortjener nogle bedre veje, som er gode at køre på, som er sikre at køre på, og hvor man kommer hurtigt frem.

Så burde ambitionen ikke være at skabe noget bedre infrastruktur i stedet for bare at tale imod det her forslag?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo, fordi det i forslaget står fremført, som om det forbedrer mobiliteten, hvis man sænker registreringsafgiften, og det mener jeg ikke det gør, for det, der er flaskehalsen, er netop infrastrukturen. Jeg mener, at vi gerne skal investere i en bedre infrastruktur. Den udfordring, der er, hvis man investerer i infrastrukturen omkring byerne, er jo, at vi ser flere og flere biler, og derfor har man ikke pladsen til at udvide vejnettet.

Så når man kigger omkring de store byer, er løsningen det kollektive, men når man kigger rundtomkring i landet, hvor der ikke er samme trængselsproblemer, så kan det godt være, at man også skal kigge på at forbedre vejnettet, for for den sidste kørte kilometer er det at have et ordentligt vejnet jo afgørende.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Vi har jo nogle meget forskellige behov i Danmark, for når jeg er i København og passer mit arbejde, så kan jeg godt tage metroen, for det er det hurtigste og, synes jeg, det mest attraktive transporttilbud, der er, men når jeg er hjemme i Sønderjylland, vil jeg ikke stå og vente på bussen, altså, så når jeg jo at blive gammel i mellemtiden og få grå hår, før den kommer, for der er det vejene, der gælder, det er privatbilisme; det er den måde, man kommer frem på, hvis man ellers vil frem. Så vores behov er jo forskellige.

Så det, jeg vel egentlig sporer mig ind på, er, at det jo i virkeligheden er meget forskelligt, hvad vi har brug for, men jeg synes jo, at det her særlig er en håndsrækning til de mange familier, der bor i den del af landet, hvor man ikke bare kan tage en metro eller en bus, men hvor man faktisk har brug for en bil til at komme frem og få en hverdag til at hænge sammen. Hvorfor vil SF fastholde, at de her mennesker skal betale 150 pct. i skat for at få den mulighed?

Værsgo til ordføreren.

Det vil vi jo, fordi det at sænke registreringsafgiften ikke er den eneste løsning for at forbedre mobiliteten rundtomkring i landet. Det er en ret dyr løsning, som gør, at dem, der måske i forvejen havde tænkt sig at købe en bil, kan gøre det lidt billigere, og at nogle få, som ellers ikke havde råd til det, vil kunne købe en bil.

Det, som jo også er afgørende, er, at man investerer i den kollektive transport, og der ser vi jo ret store forskelle på tværs af landet. Det er jo også noget af det, spørgeren italesætter, altså at man har bedre kollektiv transport i f.eks. Københavnsområdet, end man har i Sønderjylland. Og det er et helt rigtigt problem, at der er for dårlige kollektive løsninger, når man kommer lidt uden for de store byer.

Tak til hr. Sigurd Agersnap. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal jeg give ordet til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Danmarksdemokraterne vil gerne takke Dansk Folkeparti for, at vi får mulighed for i dag ikke bare at debattere, hvor stor en registreringsafgift der skal være i Danmark, som vi så sandelig har diskuteret rigtig mange gange i Folketinget, men også at man i det hele taget går ind og kigger lidt på, hvordan det foregår med den mobilitet, der er i Danmark. Er det egentlig nogle gode vilkår, vi byder de folk, der vælger ikke at bo i Aarhus, Odense og København og andre lidt større byer, hvor der både er Cityring, metro og letbaner, som i øvrigt har svært ved at køre, og alt muligt andet? Der er faktisk stor diskrepans i forhold til det. Så det vil vi fra Danmarksdemokraternes side gerne kvittere for.

Vi er egentlig ikke et parti, der er imod, at vi får taget et favntag med registreringsafgifterne i Danmark. Vi kan jo se, at hvis man sammenligner registreringsafgiften i vores nabolande med den danske registreringsafgift – lande, vi typisk sammenligner os med; det kan være Sverige, det kan være England, eller det kan være andre lande – er den nogle steder decideret 0 pct., mens den andre steder måske er 50 pct., men der er ikke ret mange lande, der har en registreringsafgift på de 150 pct. Så det vil være en rigtig god indsats, hvis vi kunne komme i mål med en trappemodel eller en eller anden form for reduktion af registreringsafgifterne her i Danmark.

Det ville også gøre noget i forhold til den dyrebare mobilitet, som virkelig mange danskere oplever i deres dagligdag. Og det er ikke dem, der måske lige bor herinde, men det er den million danskere, der vælger at bo i mindre byer eller decideret ude på landet. Og der er privatbilismen altså den eneste faktor, der nytter det ikke noget at råbe cykelsti eller letbane eller metro, der er det altså privatbilisme, uanset om man kan lide det eller ej. Det er den eneste gængse form, hvis man ønsker at passe sit arbejde eller sin undervisning. Så sådan er det. Og det vil Danmarksdemokraterne også forfægte til hver en tid.

Grunden til, at vi så ikke umiddelbart kan støtte selve forslaget, er, at der ikke bliver taget et favntag med den konkrete finansiering af afgiftsnedsættelsen, og der skal vi altså et spadestik dybere, hvis Danmarksdemokraterne skal være med. Der skal vi ind og finde helt nøgterne, målbare, præcise finansieringer af en eventuel sænkelse af den samlede registreringsafgift. Kan man komme i mål med det i en finanslov, eller kan man komme det gennem en politisk aftale med en række af partierne her på Christiansborg, har vi egentlig ikke noget problem med at være med til at give det et rigtig godt forsøg. Vi synes faktisk, det ville være det allervigtigste. Så kan man selvfølgelig, som forslagsstillerne også har begrundet deres beslutningsforslag med, også glæde sig over, at man måske får åbnet for en god proces og en proces, hvor man kan få gjort noget ved det, også i virkelighedens verden, selv om man så ikke får selve beslutningsforslaget vedtaget.

Så lad os komme i gang med nogle forhandlinger, lad os komme i gang med en forbedret mobilitet i Danmark, men lad os også gøre det på et vedvarende finansieret grundlag. Det håber Danmarksdemokraterne bliver til virkelighed. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er jo glad for, at Danmarksdemokraterne anerkender den problemstilling, der er mellem by og land, for de fleste danskere bor jo faktisk i landområderne eller i mindre byer, og jeg kan da godt løfte sløret for, at der nok ikke kommer nogen og vil bygge en metro i den by, jeg bor i, som er en by i Sønderjylland. Det skal vi nok ikke forvente. Vi skal heller ikke forvente, at der er busser og tog i døgndrift til at transportere os rundt. Så der er privatbilismen selvfølgelig vejen frem.

Jeg undrer mig også lidt over Danmarksdemokraternes kommentar om finansieringen, for det kommer da bag på mig, at Danmarksdemokraterne ikke slår til her og siger: Yes, vi er klar til at hjælpe Dansk Folkeparti med at give den én på goddagen i forhold til at begrænse de meget, meget høje udgifter, Danmark og danskerne har til uønsket indvandring fra islamiske lande. Hvorfor er det, hr. Hans Kristian Skibby, at vi ikke giver hinanden håndslag på i dag i Folketingssalen, at det vil vi da sørge for? Vi vil give danskerne et bedre liv med billigere biler, og så vil vi skære udgifterne ned på indvandring. Det lyder da egentlig som et tilbud, jeg egentlig havde forventet at Danmarksdemokraterne sagde top til.

Værsgo til ordføreren.

Så er jeg jo ked af ikke at kunne opfylde de forventninger, som hr. Peter Kofod åbenbart har til andre partiers politik, men vores politik er ikke baseret på hverken krykker eller rollatorer fra andre partier. Den er altså baseret på kroner og øre, og det betyder, at pengepungen skal passe. Det er også derfor, at vi har gjort meget ud af at vise imødekommenhed ved at komme med vores eget finanslovsudspil, som er noget, jeg ved Dansk Folkeparti jo sådan set aldrig rigtig har formået at gøre i 27 år. Så vi er nogle forskellige steder i forhold til den del af det. Vi har en anden tilgang til den økonomiske platform, men det gør jo ikke, at vi ikke kan blive enige om indholdet i det. Vi siger bare, at det skal være en bæredygtig, vedvarende finansiering, og det er det ikke, når vi bygger det på luftsteg og vindfrikadeller.

Værsgo til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti for en yderligere kort bemærkning.

Er det luftsteg og vindfrikadeller, at man vil skære 2 mia. kr. på nogle udgifter til ikkevestlig indvandring, der samlet set udgør over 30 mia. kr. om året? Er det ifølge Danmarksdemokraterne luftsteg og vindfrikadeller?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er det faktisk. Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti jo været i stand til at bruge de samme penge rigtig mange gange. Vi oplevede jo i valgkampen, at man i løbet af 7 dage var oppe på, jeg tror, det var 70 mia. kr. i vedvarende manglende finansiering i forhold til reform af hele pensionsområdet og pensionsalderen. Registreringsafgiften ville man i øvrigt helt fjerne under valgkampen. Det er 18 mia. kr. Og så ville man også finde 10,5 mia. kr. til klimaudfordringer i forhold til folk, der har fået meget større udgifter på grund af inflationen osv. Det er rigtig gode initiativer, men igen: Tingene skal altså finansieres. Og der, hvor jeg håber vi kan finde hinanden, er i vedvarende, rigtig finansiering med kongens mønt i stedet for luftsteg og vindfrikadeller.

Så siger vi tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne – og værsgo til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Registreringsafgiften i Danmark er alt, alt for høj. Det er endnu et godt eksempel på, at man beskatter én ting for at ramme noget andet. Skal man beskatte alle de negative eksternaliteter, som der er ved biltransport i det hele taget, så skal man have fat i nogle helt andre værktøjer. De andre værktøjer vil Liberal Alliance også gerne snakke om – men en lavere registreringsafgift er helt klart et af de håndtag, der skal drejes på. Vi vil gerne fortsat sikre, at der er nogle incitamenter, sådan at det kan være grønne biler, folk vælger i stor stil, men det skal selvfølgelig starte med en meget, meget lavere registreringsafgift uanset biltype. Det kunne være brændstoffet, det kunne være trængslen, det kunne være tidspunktet på døgnet, vi kører, og hvor vi kører, som kunne være andre ting, som skaber de eksternaliteter, vi gerne vil undgå.

Så vil jeg bare sige, at jeg er ikke bekymret for at kunne finde finansieringen. Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis er hundrede procent enig i lige den anviste finansiering, men på et statsbudget på over 1.200 mia. kr. tror jeg nok vi kan finde halvanden. Tak.

Tak for den tale. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre i talerrækken til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for forslaget fra Dansk Folkeparti. Vi er jo også glade for skattelettelser i Det Konservative Folkeparti og glæder os derfor over forslag, som går i den retning. Det konkrete forslag her er ikke en af de skattelettelser, vi har prioriteret i vores økonomiske planer, og vi finder også, at finansieringen er for ukonkret til, at vi kan støtte forslaget.

Vi har den holdning i Det Konservative Folkeparti, at vi jo ikke kan rende rundt og stemme for flere skattelettelser, end vi selv har afsat finansiering til, så selv om vi i en forhandlingssituation nok ville tage de skattelettelser, vi kunne få, hvis vi sådan virkelig kunne danne flertal for noget, så kan det godt være, at vi kommer til at afvige fra vores egne økonomiske planer. Men vores stemmeafgivning skal gerne være sådan nogenlunde konsekvent ved, at der er en sammenhæng mellem, hvad vi stemmer for, i forhold til at udgifter og indtægter skal hænge sammen. Derfor kan vi desværre ikke støtte alle mulige skatteforslag, som ikke er finansieret.

Så vi må desværre sige nej; men vi er glade for, at Dansk Folkeparti i hvert fald arbejder for at få skatten ned.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for talen. Vi kan jo diskutere finansieringen løbende; det er sådan set fair nok. Jeg havde bare lige brug for at høre ordføreren give en uddybning af, at det ikke er en prioritet for Det Konservative Folkeparti – det var sådan, jeg forstod det – at sænke afgifterne på det her område. Det kom egentlig lidt bag på mig, for hvis man bare ser på vores nærmeste nabolande – Sverige og Tyskland – så har de nogle væsentlig lavere afgifter på det her område. Og det betyder også, at man kører i nogle sikrere biler. Så jeg synes jo, at det burde være konservativ politik, og at man ville lære af noget af det gode, som svenskerne så trods alt har bidraget med, frem for alt muligt andet. Så måske ordføreren bare vil komme med en uddybning af det; men ellers tak for talen.

Ordføreren.

At skulle vælge mellem forskellige skattelettelser er jo ligesom at stå over for en enormt lækker buffet, hvor man bare kan se den ene gode skattelettelse efter den anden, som man godt kunne tænke sig at tage, men man har kun én tallerken, og der kan kun være et vist antal skattelettelser på den, så man er nødt til at vælge. Så selv om vi også synes, at det her ville være godt, så har vi valgt at prioritere nogle andre ting omkring arbejdsbeskatning, selskabsbeskatning og en række andre skattelettelser.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov. Da jeg ikke kan se fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, kan vi gå videre til næste ordfører, og det er fru Samira Nawa, som heller ikke er til stede. Så er der Noah Sturis fra Alternativet, som har meldt afbud, og derfor kan vi gå videre til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kører lige pulten lidt op. Jeg er standin for fru Pernille Vermund i dag. Det er en stor glæde og en stor ære at få lov at stå og snakke med alle de her dejlige skatteordførere, og det er jo også dejligt at se, at når folk emigrerer fra partier, tager de de gode intentioner med. Og der skal da lyde en stor tak for, at Nye Borgerlige nu også har indflydelse på DF's politik på den her voldsomme måde, at de ville ønske, at de kunne få lov at nedsætte registreringsafgiften og kalde det familiepolitik. Det er vi glade for. Vi har gjort det lidt bedre; vi ville gerne afskaffe det hele, og vi havde også finansieringen på plads. Det er de to små hår i suppen. Naturligvis kommer vi til at støtte, at registreringsafgiften, uanset hvor lidt vi kan få, skal ned, for det er vanvittigt, at vi brandbeskatter vores biler, når de er så nødvendige i store dele af samfundet.

Jeg har tidligere stillet spørgsmål med udgangspunkt i min egen region, men der er masser af steder i Danmark, hvor man har brug for to biler, bare for at få livet til at fungere. Befordringsfradraget er ikke helt nok, for der er også langt til skole, der er langt til købmanden, der er langt til håndbold, der er langt til alting, når man bor ude på landet, og vi kan altså ikke putte fuglefløjt og mælkebøtter i benzintanken, det kan vi ikke, og vi kan heller ikke betale afdraget nede i banken med dem. Vi er glade for at bo på landet, men vi synes, det er på tide, at vi holder op med at blive brandbeskattet af det, og derfor skal registreringsafgiften på biler selvfølgelig helt væk – selvfølgelig skal den det. Der er ikke noget, der giver mere mening. Der er vi ikke kommet helt i mål med de gode medlemmer fra DF endnu, men vi er da kommet lidt på vej. Så naturligvis støtter vi op om det her.

Jeg hører godt det med den grønne omstilling, og jeg køber også præmissen for, at vi ønsker grøn omstilling, men jeg håber også, at vi lige en gang imellem sætter fingeren ned i virkelighedens muld og så siger, at der ikke er ladekapacitet til det. En almindelig husstand ude på landet kan ikke trække 30 kW ind ad indkørslen, og hvis ministeren ville svare mig på én ting, kunne det jo være, hvornår hele Danmark kunne trække 60 kW ind til en husstand på landet. Det kunne jo være rart at få at vide, for det er det, der skal til, hvis vi skal lade fire elbiler med 11 kW i 10 timer, for at den kan køre igen næste dag, og så samtidig have lov til at bruge noget så fornemt som en mikrobølgeovn, en ovn og få lidt varme i huset, måske et akvarie, og hvad man ellers bruger strøm til, for det er ikke på plads endnu. Det er fugle på taget, og det lyder godt, men vi bliver nødt til at have hele Danmark med, så derfor, når vi snakker registreringsafgift, lad os da endelig fjerne den. Jeg har selv købt elbil, for når der ingen registreringsafgift er på bilerne og bilerne er billige, så køber vi biler. Men lad os nu fjerne den på dem alle sammen.

Vi støtter forslaget fra Dansk Folkeparti og håber på, at de næste år lige ringer, så vi får den kørt helt i mål med det hele, og så lover vi også at komme med finansieringen.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for talen, og tak til de forskellige ordførere for nogle, synes jeg, rigtig gode ordførertaler, hvor vi kom rigtig vidt omkring. Som jeg startede med i min indledning, da jeg begrundede vores forslag, er det her forslag for os et spørgsmål om familiepolitik, men det er også et spørgsmål, der handler om, og som jeg ikke kom så meget ind på i første runde, at man uden for de allerstørste byer jo ikke bare kan tage en metro, og at man i mange tilfælde ikke bare kan vente på en bus, men er nødt til at have muligheder for at kunne transportere sig selv. For mange familier vil behovet ikke kunne begrænses til en enkelt bil eller til en delebil; for mange familier vil der være et behov for, at både far og mor kan køre en tur, både for at komme på arbejde, men også for at passe de forpligtelser, man har over for sin resterende familie. Og nej, der kommer ikke nogen metro uden for den store by i Danmark, i hvert fald ikke i byer, hvor de fleste danskere trods alt bor, og derfor er det her jo en håndsrækning til de mennesker, der dagligt må køre rigtig mange kilometer, både for at komme på arbejde og for at kunne passe deres familiære forpligtelser. De mennesker mener vi sådan set skal have lov til at transportere sig selv sikrere og billigere og mere klimabevidst i fremtiden, og det er det, vores forslag sigter imod.

Det er derfor, vi ønsker at rykke den grænse, der er i dag, fordi man ikke dækker mange af de mellemklassebiler, der er på markedet, og som jo kører lidt længere på literen. Jeg ved godt, at nogle af dem er dieselbiler, men man kommer lidt længere på literen med dem, de er lidt mere klimavenlige, og de er lidt større, så man kan bruge dem til flere ting. Det synes vi er meget, meget væsentligt.

Der har også været diskuteret finansiering af vores forslag, og det synes jeg jo er helt legitimt, altså at man tager finansieringen op. Vi indgår gerne i forhandlinger med andre partier om, hvordan man kunne gøre det her, hvis man ikke bryder sig om vores finansiering. Vi synes i al beskedenhed, det er en god måde at omprioritere på i samfundet, og det er jo det, vi har lagt op til med forslaget her.

Så jeg kan ikke sige andet end tak for debatten, og tak for de gode taler, og så har vi tænkt os at arbejde videre med det her forslag – ikke lige i Folketingssalen, men i andet regi. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse over det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.