Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 7:

Forslag til folketingsbeslutning om en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 13.12.2022).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, har bedt om at give en begrundelse. Værsgo.

Tak. Det er jo sådan en ny ordning i Folketinget, hvor den, der fremsætter et beslutningsforslag, kan fortælle i 2 minutter om, hvorfor man gør det, i stedet for at man kommer på til allersidst og siger: Tak for debatten, I har misforstået det hele.

Det her er jo et beslutningsforslag om at lave noget mere, der vedrører energieffektiviseringer og energibesparelser. Og det er ikke noget, jeg selv har fundet på. Det var til en konference i Dansk Fjernvarme; der blev holdt et oplæg fra CONCITO, som sagde, at vi mangler at lave en strategi for energieffektiviseringer. Det noterede jeg, og så gik jeg hjem og lavede det her beslutningsforslag.

Og det er faktisk lidt spøjst, at vi ikke har noget mere håndfast, når nu vi har så mange energiaftaler. Jeg er godt klar over, at nogle af energiaftalerne jo rummer noget, hvor man kommer frem til at spare på energien – når vi f.eks. udruller fjernvarme i stedet for at have fossil gas. Men det er lidt et overset emne, så jeg håber, at ordførerne vil lave tommelfingerprøven på det her lovforslag – det med at sætte tommelfingeren over, hvem der har fremsat forslaget, og så udelukkende kigge på indholdet – og komme frem til, at det da vel nok var et godt forslag, som man selv kunne have stillet. Det er jo lidt specielt at fremsætte et beslutningsforslag, hvor der er aktører som SYNERGI og erhvervsinteresser, der synes, at det her sådan set er noget, der mangler.

Hvis man skulle blive betænkelig ved, om man kan gennemføre det her meget hurtigt osv., er der sådan set folk, man kan rådføre sig med, og hvis man kigger i Klimarådets rapport, som lige nu er hemmelig, kan man på side 146 læse lidt om, at der måske er assistance at hente der. Så jeg håber, at der bliver en velvillig modtagelse af det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen at lave en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser.

Jeg siger tak til forslagsstilleren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Jeg sætter ikke tommelfinger over navnet på forslagsstilleren, da jeg sætter forslagsstilleren meget højt, så den del af talen vil jeg straks vende mig imod.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for forslaget om at udarbejde en strategi for energieffektiviseringer inden den 1. juni 2023. Jeg vil gerne kvittere for de gode intentioner i forslaget. Vi enige i, at der er behov for et stærkt fokus på energieffektiviseringer, både i husholdninger, virksomheder og offentlige bygninger.

I morgen er det et år siden, Rusland invaderede Ukraine. De sidste 12 måneder har gjort det meget tydeligt for os, hvor vigtigt det er, at vi sparer på energien og bruger den effektivt. Energieffektiviseringer gør os mindre sårbare over for stigende priser. Det mindsker vores afhængighed af importerede fossile brændsler, ikke mindst russisk gas.

Danskerne er i det forgangne år blevet langt mere bevidste om fordele og ulemper, men også om vigtigheden af, at vi bruger energien rigtigt, og jeg tror, at mange af os har været villige til at leve med nogle af ulemperne. Jeg har i hvert fald selv med lidt stigende interesse fulgt med i udsalgspriserne på uldtrøjer den seneste tid. Og i dag er det jo helt normalt, at vi diskuterer energipriser og deler ud af gode sparetips, når man sidder rundt om middagsbordet med gode venner. Jeg tror, mange ligesom jeg selv har downloadet en app, der viser, hvornår elregningen både er mest grøn og billigst og dyr. Og jeg prøver at få mine teenagebørn til at interessere sig for det med samme ildhu, som jeg selv gør.

Det skyldes selvfølgelig, at energipriserne ligger på et langt højere niveau end det, vi har været vant til i mange år. Heldigvis er priserne faldet igen siden august, hvor vi oplevede nogle helt ekstreme priser på både el og gas. Men priserne ligger fortsat strukturelt højere end det, vi er vant til, og høje energipriser motiverer os til at tage action og nedbringe vores energiforbrug. Sidste år reducerede vi således i Danmark vores gasforbrug med hele 19 pct.

Så priserne er et ekstremt vigtigt element i at sætte turbo på danskernes ønske om at udskifte deres gasfyr til fjernvarme eller energieffektive varmepumper. Det får danskerne til at investere i bedre vinduer og lægge mere isolering på loftet. Før min tid som minister har Folketinget gjort det mere attraktivt at vælge en elbil frem for en bil med forbrændingsmotor, og det giver generelt også energieffektivisering, når vi skrotter forbrændingsmotoren og går over på en elbaseret løsning, der som hovedregel er mere energieffektiv.

Vi oplever også danske virksomheder, som prioriterer at blive mere energieffektive, fordi det gavner deres bundlinje, forsyningssikkerheden og gør deres produktion mere grøn. Når vi om få år får indført en CO2-afgift på industrien, bliver erhvervslivet endnu mere motiveret for at investere i energieffektive løsninger. Det er også godt.

Danskerne er og har været gode til at spare på energien. Men vi er ikke ude af energikrisen endnu. Vi skal også indstille os på, at energi højst sandsynligt vil blive ved med at være dyrere end det, vi har været vant til. Vi skal derfor fastholde vores eget og danskernes fokus på gode energivaner og rentable energieffektiviseringer.

Hvorfor indleder jeg min tale sådan her? Jo, det gør jeg for at understrege, at mange af de tiltag, vi gennemfører i disse år, bidrager til øget energieffektivitet. Når vi producerer energi på vind og sol frem for gas, så er det energieffektivt. Når vi elektrificerer vores energiforbrug, sparer på energien og bruger energien mere smart, bliver vi et mere energieffektivt og omkostningseffektivt land. Energieffektivitet er således indlejret i rigtig, rigtig mange af de beslutninger, vi træffer, og er på den måde en levende del af den hverdag, vi lever i, og i den regulering, vi generelt gennemfører.

Jeg vil derfor gerne slå fast, at jeg deler intentionerne i dette beslutningsforslag om, at energieffektivisering er ekstremt vigtigt, men regeringen er ikke enige i timingen for den her strategi. Som I nok ved, er den danske indsats for energieffektiviseringer i høj grad reguleret gennem EU-lovgivning, særlig via to direktiver, nemlig energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet. Det er rigtig godt, for så sparer hele EU og ikke kun Danmark på energien, og det åbner i øvrigt også et ret stort eksportmarked for danske virksomheder.

Der pågår netop nu forhandlinger i EU om de to direktiver. Danmark arbejder her ud fra de ambitiøse forhandlingsmandater, som blev fastlagt under den tidligere regering med stor opbakning i Folketinget. En strategi for energieffektiviseringer inden sommer vil ikke kunne tage bestik af den kommende regulering fra EU. Det betyder risiko for, at strategien bliver mangelfuld og hurtigt forældet. Regeringen vil derfor afvente udfaldet heraf, så rammerne for vores arbejde er kendte, og så vi bruger ressourcerne bedst muligt.

Afslutningsvis vil jeg sige: Indsatsen for energieffektivisering vil fortsætte. Dagsordenen er vigtig, og når EU-lovgivningen er på plads, vil vi selvfølgelig kigge samlet på indsatsen og lægge en plan for, hvordan vi kan leve op til de nye krav. Her ser vi frem til at drøfte de videre indsatser for en ambitiøs energieffektiviseringspolitik med partierne i Folketinget. Tak for ordet. Jeg ser frem til den videre drøftelse.

Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for den relativt positive modtagelse af beslutningsforslaget. Når nu Danmark er et foregangsland på energiområdet, kan man jo godt forberede sig på at lave noget, som er bedre og mere visionært end det, som EU måtte pålægge os i to direktiver, som er i proces, og vi kan vel også allerede nu se konturerne af, hvad det er, vi bliver presset til. Så jeg synes ikke, at man skal sidde og vente, til EU helt har afklaret, hvad der bliver kravene; man kan jo godt forberede sig på det. Det synes jeg egentlig ville være rettidig omhu.

Nu fremsatte jeg jo det her beslutningsforslag engang i december, så kommer det til behandling i dag, og ja, så er der spildt 2 måneder, så jeg er helt åben over for, at man kunne lave en anden tidsplan, og det synes jeg også man skal drøfte i udvalget, og om en beretning omkring det her forslag var noget, der kunne samle os. Altså, det er jo før sket på energiområdet, at man har samlet hele Folketinget om noget, som man synes man ville prioritere. Så det synes jeg egentlig regeringen skal være åben over for.

Ministeren.

Tak til spørgeren. Det er jeg sådan set åben over for. Det er timingen, regeringen anholder. Med de oplysninger, jeg har, er det ikke så clear-cut, hvor de europæiske forhandlinger lander henne. Det er ikke så clear-cut, hvad det er for en opgave, Danmark skal løfte, og det er for mig det helt centrale fundament for den specifikke energieffektiviseringsindsats, som vi diskuterer her i dag. Men når vi kender den ramme og er samlet til en bred drøftelse af, hvordan vi følger op på den, vil det klart også give alle partier mulighed for at stille eventuelt supplerende forslag til, hvad der kan indbygges i sådan en energieffektiviseringsindsats; det er jeg helt med på. Så det er sådan set ikke formålet, det er timingen, som bekymrer mig.

Spørgeren.

Det andet emne, der er i beslutningsforslaget, er energibesparelser, og der synes jeg egentlig, det er lidt tankevækkende, at den kampagne, der har kørt sidste efterår, er det en tilfældighed blev lavet. For vi lavede en aftale, hvor vi skulle bruge 250 mio. kr. på omstilling, så sagde Finansministeriet, at vi ikke måtte lave det på den mest effektive måde, så vi fik udfaset flest mulige gasfyr, og så skulle vi finde på noget andet. Med i den pakke kom så en lille sparekampagne til 25 mio. kr., men vi mangler egentlig at evaluere på den kampagne og se på, om vi skal lave flere sparekampagner over for danskerne. Så der vil jeg godt høre ministeren, om det er noget, der er med i regeringens overvejelser.

Ministeren.

De 25 mio. kr. er mig bekendt brugt, og spørgsmålet er, om vi skal bruge penge på at evaluere det. Altså, siden krigen i Ukraine, og siden energipriserne er eksploderet, har jeg noteret mig en overvældende stor interesse fra danskerne i at følge med i deres energiforbrug. Jeg har noteret mig, at adskillige selskaber, herunder nogle forsyningsselskaber, f.eks. HOFOR her i København, også gennemfører kampagner om at holde varmeforbruget nede. Så jeg er i udgangspunktet lidt skeptisk over for, om det, der mangler på det her punkt, er en yderligere statsligt finansieret kampagne, specielt i en tid, hvor jeg mener opmærksomheden er så stor. Det kan jo dokumenteres i, at energiforbruget er faldet.

Så jeg er ikke sikker på, at det er korrekt, at det initiativ, som spørgeren spørger til, vil give de positive effekter. Det er borgernes penge, vi bruger. Der findes også andre måder, og en af dem er bl.a., at jeg som minister siger til danskerne løbende, hvor afgørende det er, at man holder sit energiforbrug nede.

Næste korte bemærkning er til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for det. Jeg vil også takke ministeren for en flot tale. Vi deler mange af ambitionerne i SF og retningen for området. Det, jeg bare lige reagerede på, og grunden til, at jeg tog ordet, var, at ministeren sagde det her med, at det jo handler om, at vi skal leve op til kravene, der kommer i den EU-strategi. Der vil jeg bare gerne høre ministeren, om ikke ambitionen for den danske indsats på energieffektiviseringsområdet selvfølgelig er, at vi skal udnytte de muligheder, der er, og ikke bare leve op til kravene. Man kunne jo forestille sig, at der er nogle muligheder, der ikke er beskrevet i en fælles EU-strategi.

Ministeren.

Altså, det er et rimelig teoretisk spørgsmål, men jeg vil da forvente, at SF vil rejse det spørgsmål, når vi kender resultatet af EU-forhandlingerne, og jeg tror også, det var det, jeg svarede hr. Søren Egge Rasmussen. På det tidspunkt, når vi kender det, skal vi sætte os sammen og kigge på den samlede indsats, og det kan vel være, at der er nogle velbegrundede, herunder samfundsøkonomisk og økonomisk velbegrundede, tiltag, der kan gøre noget der, hvor danskerne og danske virksomheder i dag ikke foretager de energisparetiltag, de skal, på trods af at de bliver mødt af priserne. Der kan der sagtens være nogle ting, man skal kigge på. Det er jeg helt åben over for.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at det er en teori, i forhold til hvad der kommer i en EU-strategi. Det bliver en lidt flyvsk diskussion, men det er jo, fordi ministeren bruger det som begrundelse for ikke at lave en dansk strategi her og nu, og at vi skal afvente EU-strategien. Så derfor kunne et af argumenterne for at lave en strategi nu også være, at vi godt ved, hvad vi skal gøre på energieffektiviseringsområdet. Vi kan jo se, hvad en række nabolande er bedre til end Danmark.

Så har ministeren nogen overvejelser om, hvordan vi i hvert fald kan starte maskinen lidt op, før der er en endelig EU-strategi?

Ministeren.

I ministeriet følger man løbende med i, hvad der sker på det her område, og der pågår selvfølgelig i et ministerium som mit løbende overvejelser. Men det, vi bliver spurgt om, er, om vi vil lave en strategi, før vi kender EU-rammen, og dertil er regeringens indstilling, at nej, det skal vi ikke, for det er en så fundamental del, der afgør, hvad det er for en opgave, Danmark skal løfte. På det tidspunkt, vi kender det, er det fair nok så at tage en politisk drøftelse af, om man kan påvise, at der er energieffektiviseringstiltag, der samfundsøkonomisk er fornuftige, og som kan hjælpe os yderligere fremad. Kan man påvise dem, er jeg lutter øren for at få dem ind i forhandlingerne.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Også en tak til forslagsstillerne i forhold til i hvert fald at rejse en debat om noget, som jeg tror langt de fleste danskere er dybt optaget af, både fordi det er en dansk styrkeposition i det hele taget at arbejde med energieffektivitet, men også i lyset af den alvorlige situation, vi står i.

Som det også lige blev debatteret her før, har langt de fleste danskere haft energikrisen så tæt inde på livet, at de højere priser jo også har betydet, at mange har gjort en ekstra indsats for at spare på energien og sørge for at tænke over, hvad man selv kan gøre i forhold til den grønne omstilling og for at sikre en bedre energieffektivitet – og det er klart, at det jo også hænger sammen med, at det nu er 1 år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og at dét på den måde også har en meget tæt kobling til den store grønne omstilling, som vi er i gang med.

Så man kan sige, at i Socialdemokratiet deler vi klart ambitionen om, at vi skal have fokus på energieffektivitet. Det er jo egentlig ret indlysende og ret klogt, at vi, inden vi begynder at tale om, hvilken type energi vi skal have, og hvor vi kan udbygge den vedvarende energi, sørger for at spare på energien der, hvor vi kan. Og jeg har egentlig været ret stolt af at se, at vi fra dansk side har kunnet spare på energien, at vi også har kunnet skrue ned for varmen, at vi i det hele taget har brugt den her krise til også at gøre noget; det er jo, både når vi kigger på egne boliger, men jo også virksomheder, offentlige bygninger og andet. Så det er indlysende klogt.

Man kan så sige: I forhold til det her konkrete beslutningsforslag tror jeg at alle partier i Folketinget – i hvert fald de fleste af dem – vil være enige i, at vi netop skal sikre energieffektivitet, men som ministeren også var inde på, deler vi i hvert fald i Socialdemokratiet også den tilgang, at timingen af det her forslag er udfordrende, og i virkeligheden også, at det kan blive en lille smule frugtesløst arbejde, fordi vi jo har gang i de forhandlinger i EU, som vi har.

Det er dels om det her energieffektivitetsdirektiv med de her fastsatte målsætninger for energieffektivitet, hvor vi jo fra dansk side arbejder på nogle meget ambitiøse målsætninger og har et meget ambitiøst forhandlingsmandat, dels om bygningsdirektivet. Begge dele kommer til at sætte nogle meget klare retninger for, hvordan Danmark skal arbejde med energieffektivitet, og det bruger vi selvfølgelig kræfter på også at påvirke.

Så al mulig kærlighed til ambitionen – jeg synes også, det er at sparke en åben dør ind; i Socialdemokratiet er vi i hvert fald rigtig optaget af det her emne – men lige præcis den del med den strategi, der ligger her, bakker Socialdemokratiet ikke op om.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen tak for det – det er jo altid noget, at man deler intentionen om at arbejde med energieffektivitet. Altså, der må være mulighed for, at vi i udvalgsbehandlingen kunne få beskrevet, hvad det er for nogle udfaldsrum, der kunne være med de to processer, der er i EU, omkring energieffektivitet og omkring bygningsdirektivet.

For hvis bygningsdirektivet kommer med noget godt i forhold til de eksisterende bygninger, kan man jo godt begynde at forberede sig på, hvordan det så skal udmøntes: Hvad er det så for nogle friere rammer for at renovere deres bygninger, man giver kommunerne? Er Landsbyggefonden tilstrækkelig i forhold til de almene boliger? Er der nogle rammevilkår, der skal ændres?

Altså, man kan jo sagtens forberede sig på, at EU kommer frem til nogle konklusioner, så jeg synes ikke, det er særlig dansk energipolitik at sidde på hænderne, indtil EU kommer og dikterer, hvad vi skal lave; vi plejer da at være foran i stedet for. Kan ordføreren ikke se, at vi måske godt kan udføre et arbejde, selv om der pågår noget i EU?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg trækker en lille smule på smilebåndet, er, at selv om jeg har meget stor respekt for ordføreren, synes jeg, der bliver sagt utrolig meget vrøvl på utrolig kort tid. For det er jo ikke sådan, at der er nogen, der sidder på hænderne. Og jeg er med på, at Enhedslisten ikke er så EU-begejstret, som i hvert fald nogle af os fra andre partier her i Folketinget er, men altså, EU har aldrig haft så grøn en kommission, som der er lige nu. Det, der sker i EU, er med til virkelig at gøre, at vi også i Danmark kan lykkes med meget mere grøn politik.

Så at sige, at der er nogen, der venter på EU, giver ikke mening. Vi er også EU; vi er jo en del af det europæiske samarbejde; vi sender ministeren af sted for at forhandle de direktiver, og det gør vi, fordi Danmark skal have indflydelse. Så det er jo ikke et spørgsmål om, at der er nogen, der sidder og venter på nogen. Vi er i gang med et konkret arbejde med at sikre utrolig ambitiøse mål på lige netop energieffektivitet.

Spørgeren.

Jeg tror, jeg er en af de største tilhængere af EU's vandrammedirektiv her i Folketinget. (Lea Wermelin (S): Bare ikke af EU). Nej, nej, men man må jo respektere, når der indimellem kommer noget godt, og hvis der kommer noget godt på det bygningsmæssige område, er det jo fint.

Jeg anerkender bare ikke det der med, at man bare sådan skal sige: Nå ja, men det forslag er ikke godt nok, fordi EU sysler med noget. Så jeg ser frem til, at vi gennem den udvalgsbehandling får klarlagt, hvad det egentlig er, der er i proces, så vi kan få et billede af, om der er noget, som vi sådan set allerede kan tage hånd om nu og gå i gang med. Og det er jo sådan set der, hvor jeg synes, at vi skal handle noget mere.

Ordføreren.

Men jeg er helt sikker på, at ministeriet kan svare på, hvordan EU's processer ser ud – og i forhold til det, vi har hørt, er min egen forventning også, at man her under det svenske formandskab, som jo er det her halvår, forhåbentlig kommer til at lukke i hvert fald det ene forhandlingsbord.

Om man kan lykkes med begge dele, er jeg ikke sikker på, men det er bare for at sige, at der jo bliver arbejdet. Så det er en falsk modstilling at sige, at så sker der noget i EU og så skal vi vente på noget i Danmark. Altså, vi er i gang med et helt konkret arbejde i forhold til at sige: Hvordan kan vi fastlægge nogle rigtig ambitiøse rammer for lige netop energieffektivitet, som jo ikke bare skal gælde for Danmark, men også for resten af Europa? Og det er altså klogt at få det på plads.

Tak til fru Lea Wermelin. Næste ordfører er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak, formand. Jeg skal også her som i den foregående sag sige, at vores sædvanlige ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell, desværre ikke kunne være til stede, og derfor har jeg lovet at læse hendes tale op på hendes vegne.

Tak til Enhedslisten for forslaget. Jeg er rigtig glad for at mærke, at der er så bred og stor opbakning på et område, som er uhyre vigtigt for den grønne omstilling, nemlig hvordan vi bruger vores energi. Det er nemlig et af de håndtag, vi kan skrue på her og nu for at skære i vores CO2-udledning hurtigt og for at mindske vores brug af energi, så vi bliver mindre afhængige af at importere energi og mindre afhængige af fossil energi fra utilregnelige lande som Rusland. Energieffektiviseringer rummer et stort potentiale, og mens vi på mange områder stadig har brug for massiv forskning og udvikling af nye løsninger, så er det her jo et område, hvor vi har rigtig mange løsninger, der allerede fungerer.

Men, for der er et men, timingen i forslaget er ikke god. For mens vi debatterer her i salen, er der forhandlinger i gang i EU om fælles lovgivning, der netop tager hånd om samme dagsorden. Både energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet kommer til at skabe rammerne for denne dagsorden, og vi ved, at det svenske formandskab forventes at sætte skub i forhandlingerne, så vi nok allerede har et resultat på denne side af sommeren. Vi ved også, at det danske forhandlingsmandat ligesom Europa-Parlamentets er ambitiøst, så der bliver heldigvis arbejdet fra mange sider på, at vi virkelig kommer til at sætte skub i energieffektiviseringerne, ikke bare i Danmark, men i hele EU.

Derfor giver det rigtig god mening, at vi venter med at sætte gang i et stort strategiarbejde, der risikerer at være forældet, inden strategien kommer ud at leve, særlig når rammen for EU-lovgivningen faktisk er lige rundt om hjørnet. Når vi kender EU-lovgivningen, vil vi glæde os til at tage fat på, hvordan vi bliver endnu bedre til at bruge vores energi effektivt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Til at starte med vil jeg gerne forvisse hr. Søren Egge Rasmussen om, at jeg heller ikke holder nogen tommelfingre over noget som helst, jeg læser faktisk forslaget med åbent sind, og jeg synes, der er masser af gode takter i jeres forslag. Og jeg synes, det er så dejligt, at vi i Folketinget er enige om at samarbejde om en grønnere fremtid. For energibesparelser og-effektiviseringer er jo et enormt vigtigt bidrag, hvis vi skal skabe en grønnere verden og udnytte den energi, vi har til rådighed, bedst. Det anerkender vi fuldt ud i Moderaterne.

Dog synes vi heller ikke, som det også er sagt tidligere her på talerstolen, at timingen er optimal. Der er jo som bekendt lige nu forhandlinger i gang i EU om lovgivning inden for området, og det ser ud til, at der kommer nogle ambitiøse tiltag. Men det er uvist, helt hvor det lander, og ikke mindst hvornår det lander. Derfor giver det lige nu ikke mening at sige, at vi skal have en strategi klar inden sommer. Vi mener, at kræfterne bruges bedst ved at kæmpe for, at forslaget fra EU bliver så ambitiøst som muligt. Hvis vi laver en dansk strategi nu, er der jo en stor risiko for, at vi alligevel kommer til at ændre den og en eventuel lovgivning, når EU-direktiverne foreligger.

Hurtig aktion er selvfølgelig altafgørende, og jeg tror heller ikke, der er nogen som helst her, der sidder på hænderne. Derfor har regeringen netop fokus på energieffektiviseringer, men vi skal gøre tingene ordentligt, og når vi kigger langsigtet på det, giver det altså mest mening at kende de rammer og krav, der kommer fra EU, og Danmark arbejder jo netop for, at det bliver så ambitiøs som muligt. Vi er og vil stadig væk være den grønne ledestjerne, som I også nævner i jeres forslag, også selv om vi afventer det endelige udspil fra EU. Derfor bakker Moderaterne ikke op om beslutningsforslaget, men vi er enige i, at energieffektiviseringer er meget vigtige.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg kan jo godt ud fra de sidste tre talere fornemme, at der er tre partier i regeringen, som har afstemt, hvad man skal mene om det her forslag, og det er helt okay. Det er sådan set også fuldt ud, hvad jeg havde forventet. Men når man nu refererer til, hvad regeringen ligesom vil, vil jeg sige, at der altså står i regeringsgrundlaget, at man skal sikre et stærkt fokus på energieffektiviseringer af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger. Så synes jeg ikke rigtig, det er noget, der fylder meget i regeringsgrundlaget, og jeg har ikke rigtig set noget, der sådan var startskuddet til, at det skulle rulles ud.

Jeg lytter mig også til, at det, der foregår i EU, er mere omkring energieffektiviseringer end omkring energibesparelser. Så jeg håber, man kommer frem til en udvalgsbehandling, hvor man kan se lidt mere åbent på det og ikke bare kigge i retning af EU og se på, hvad EU måtte komme med, men at vi også har mulighed for at lave en dansk indsats. Jeg synes da, at mange af de aftaler, vi laver i Danmark, afspejler, at vi ofte laver mere, end EU kræver. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror bestemt, det stadig væk er ambitionen, at Danmark skal sørge for at være den grønne ledestjerne, vi snakker om. Men jeg tror, at forskellen på vores tilgang til det i virkeligheden er, at mens Enhedslisten måske i højere grad mener, det er vigtigt, at vi i Danmark siger – og nu bliver det lidt karikeret – at det er vigtigt, at vi får karakteren 12 med pil opad, så er det for Moderaterne vigtigere, at vi sørger for at hæve gennemsnittet for hele EU, for at det skal have en reel effekt på klimaet. Og det er jo derfor, vi afventer initiativet. Men der er bestemt ingen, der sidder på hænderne, for alle er bevidste om, at der skal gøres noget.

Så jeg er ikke på nogen måde bekymret for, at Danmark ikke vil leve op til den førerposition, vi allerede har.

Spørgeren.

Jo, men jeg kan da godt blive bekymret, når man spilder tid, og det er jo det, som vi bl.a. har oplevet her – at der var en valgkamp, og så skulle der være en regeringsforhandling, og så skulle man lige ind på kontoret. Altså, vi har jo sådan set klima- og energimæssigt tabt 4-5 måneder, og det er jo det, der gør, at jeg er sådan lidt utålmodig og fremsætter sådan nogle beslutningsforslag her.

Så jeg synes altså, at den der grønne ledestjerne falmer, hvis ikke vi gør noget ekstra. Så jeg vil godt høre, om ordføreren ikke er enig i, at vi bør komme frem til noget, hvor vi gør mere, end EU som minimum kræver.

Ordføreren.

Altså, hvis der er noget, jeg hader, så er det at spilde tiden, så der deler jeg helt sikkert bekymringen. Men jeg synes heller ikke, der er nogen, der spilder tiden her, overhovedet. Jeg frygter i højere grad, at hvis vi går med beslutningsforslaget, kommer vi til at spilde tid på at lave den her strategi, som ikke bliver udmøntet i noget reelt, fordi der kommer en EU-lovgivning, der stritter i den modsatte retning – nej, ikke i den modsatte retning, men som har nogle andre regler. Og så risikerer vi at have spildt alt arbejdet, vi har gjort, i stedet for lige at vente her de næste par måneder, indtil forslaget kommer.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet, formand. Den energi, vi ikke bruger, er nu engang den billigste, og det er også den grønneste. Det tror jeg vi alle sammen hurtigt kan blive enige om. Vi skal selvfølgelig spare på energien, fordi det er godt for klimaet og for pengepungen. Det har vi arbejdet for i SF i flere år, altså at vi får større fokus på energieffektiviseringer og på energibesparelser. Det er nemlig et område, man har haft en tendens til at overse en smule i den danske energipolitik. Der er kommet flere penge til området – det er godt – men potentialet er stort og stadig væsentlig større, og derfor er vi enige med Enhedslisten i det her beslutningsforslag, nemlig at der også er behov for at kigge samlet på en strategisk plan for området.

Vi er i forhold til energieffektiviseringer ikke i førertrøjen i Danmark, vi er i midterfeltet i Europa. 70 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke, altså fra d til g, og tre ud af fem danske boliger har et dårligt energimærke. Så der er altså et stort potentiale for, at vi løfter energieffektiviteten både i de private boliger og i de offentlige boliger.

Den grønne omstilling kræver store investeringer; det gør den på tværs af sektorer, energiproduktion og også i forhold til energieffektiviseringer. Men nogle af de billigere investeringer er på energieffektiviseringer – og det er også nogle af dem med stor klimaeffekt. Jeg hørte ministeren tidligere sige, at det er vigtigt, at der også er samfundsøkonomi i den grønne omstilling og i energieffektiviseringerne – den ambition deler vi – men det vigtige er jo også, at der er klimafornuft i det, og det må være det vigtigste.

Et overset argument i den her debat, vi bare vil bringe ind i forhold til samfundsøkonomien, er betydningen for indeklimaet. Energieffektiviseringer har en betydelig effekt på indeklimaet både i offentlige og private bygninger. Vi har skoler, daginstitutioner, plejehjem og private boliger, hvor indeklimaet er dårligt i Danmark, og hvor flere forskere peger på, at der er et stort økonomisk potentiale i at forbedre indeklimaet. Det er altså også en del af den samlede samfundsøkonomi i at investere i energieffektiviseringer.

Argumenterne for energieffektiviseringer er mange. Derfor er vi også enige med Enhedslisten i det her beslutningsforslag om, at vi bør komme på banen og få lavet en strategi hurtigst muligt. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap. Næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det her forslag, B 7, som Enhedslisten har fremsat, er virkelig et sympatisk forslag. Sådan en strategi er jo ikke en dårlig idé, for både vores borgere og virksomheder og vores klima vil jo have gavn af, at vi bliver mere energieffektive. Men uden finansiering og uden en plan for, hvordan man kan implementere en energieffektiviseringsstrategi, og uden at borgerne risikerer at gå fra hus og hjem, og uden at virksomhederne må dreje nøglen om eller flytte ud af landet, kan vi jo altså ikke støtte forslaget.

Bekymringen kan jo være, at den lokale butik, købmanden, må kaste håndklædet i ringen, hvis der fra statens side pludselig bliver stillet store krav til investeringer i energieffektiviseringer, som små butikker ikke har råd til. Og hvis de lokale butikker lukker, er vores landsbyer for alvor i fare for at blive affolket. Vi har jo lige lavet sådan en hjælpepakke, der ligesom forsøger at hjælpe, så der er råd til, at de der små butikker på landet kan overleve, for lige nu er det virkelig dyrt at være en lille købmand på landet.

Vi kan risikere at skubbe de energitunge virksomheder ud af landet, hvis vi tvinger sådan nogle strenge energieffektiviseringskrav ned over dem; krav, som er strengere end dem, vi møder i EU. Det kan koste arbejdspladser, og det kan gøre stor skade på lokalområderne omkring de der store produktionsvirksomheder. Og det kan være dem, der bor på landet i gamle huse, hvor det kan være svært at få råd til at energieffektivisere.

Altså, det er, som om tingene skal gøres i en anden rækkefølge. Skal vi udskifte vinduer, isolere? Det kan være dyrt. Jeg har ikke set i Enhedslistens forslag, at der lægges op til at afsætte økonomi til det forslag. For os er det afgørende, at vi ikke sætter en strategi i søen uden at afsætte midler til en implementering, der ikke tvinger borgerne og virksomhederne i knæ.

Så har der jo i dag været talt mere om EU, og generelt mener vi ikke, at vi skal gå videre end EU her. EU har jo i forvejen store ambitioner på medlemslandenes vegne. Så der er ingen grund til, at vi gør langt mere, end EU kræver – særligt ikke, hvis det er den almindelige dansker, der skal betale for det.

Så Danmarksdemokraterne støtter ikke forslaget, fordi vi ikke vil risikere at pålægge borgere og virksomheder strengere og dyrere krav uden først at have sikret os, at der er penge til at finansiere det. Vi ønsker ikke at stille danskerne og danske virksomheder dårligere end andre EU-borgere og -virksomheder. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Så Danmarksdemokraterne vil ikke hjælpe danskerne. Det er jo lidt sørgeligt at høre, for hvis man laver en strategi for energibesparelser og energieffektiviseringer, kan man være med til at synliggøre, hvad det er for nogle boligforbedringer, man bør lave, hvis man tænker på, at ens omkostninger skal bringes ned. Og det er ikke et spørgsmål om at lave en strategi, der er helt nede på husstandsniveau, diktere, hvad man skal, eller diktere noget for den enkelte virksomhed. Men man kan jo sådan set med en strategi være med til at sætte fokus på nogle mål og være behjælpelig med små regneark og deslige til, hvad det er, der skal til for at komme videre.

Så jeg mener sådan set sagtens, at en god plan for det her kan laves på en menneskelig måde, sådan at man faktisk hjælper danskerne. Så jeg synes godt nok, at ordføreren har taget nejhatten helt ned over øjnene. Det er altså slet ikke det, der er intentionen. Det er sådan set at hjælpe danskerne. Det burde Danmarksdemokraterne da være med på.

Ordføreren.

Tak. Jeg tror bare, virkeligheden overhaler det her forslag, for vi har jo lavet hjælpepakker, der allerede forsøger at hjælpe danskere. Og på grund af alt det, der er sket, med krigen og russisk gas osv., sparer danskerne i forvejen rigtig meget på energien og finder ud af: Hvad er det, jeg kan gøre her? Så det er ikke her, vi ligesom skal sætte ind, for på en eller anden måde er vi jo lidt forbi det her punkt, som Enhedslisten kommer med.

Spørgeren.

Nej, det er vi altså overhovedet ikke. SF's ordfører nævnte lige før, at der er et potentiale med de energimærker, der er på huse og kommunale bygninger, og at man sådan set godt ved, at der er steder, hvor man burde forbedre bygningerne. Og så er det altså ikke bare godt udelukkende at spare. Altså, vi står over for, at nogle af de fattigste i Danmark kan komme til at bo i boliger, hvor der er skimmelsvamp i hjørnerne, fordi man sparer for meget på energien. Så god oplysning om, hvor meget man skal spare, er sådan set også en del af det hele, hvis man lægger en strategi. Der skal være et sundt indeklima i boligerne. Og det handler altså ikke bare om at have en bolig, der er så kold som muligt for at spare mest muligt. Så jeg mener sådan set, der er noget forbrugeroplysning, som kan lægges ind i sådan en god plan.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Men det behøver ikke at komme igennem sådan en strategi, for vi kan jo allerede i dag lave sådan nogle oplysningskampagner. Altså, det behøver vi ikke at have den her strategi for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bech. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg ville faktisk bare lige imødekomme beslutningsforslagsstillerens tommelfingertest og sige, at den prøvede vi ihærdigt at komme uden om på Liberal Alliances gruppemøde, da vi forholdt os til beslutningsforslaget her den anden dag. Så vi blev enige med os selv om, at vi nok også hellere måtte finde nogle argumenter for, hvorfor vi ikke vil støtte forslaget. Så det vil jeg alligevel frembringe her. Det væsentligste argument er selvfølgelig det her, som allerede er frembragt på talerstolen her i dag i forhandlingen, og det er, at EU vil komme med en større plan. Så det er sådan lidt med de tidsforskydninger, som der allerede er blevet redegjort for.

Et andet argument er, at vi egentlig hellere ser en masse handling frem for en masse planer. Det tror jeg også er en intention, mange af os deler, men jeg tror ikke, at vi nødvendigvis behøver at kigge så meget mere på planer. Jeg synes, der er rigtig mange ting, der bare skal ud at blive gjort. Så det var en anden årsag.

Så er vi også sådan i Liberal Alliance, at vi faktisk synes, at prismekanismen er en af de vigtigste mekanismer, man har til at kunne få folk til at ændre deres adfærd. Så vi støtter alle sådan nogle ting, der kan sætte incitamenter på priserne, mere end oplysningskampagner og alt sådan noget, som andre skatteborgere skal gå og betale, med ordet bør og med moraliseringer i. Der synes vi, at prisen skal være det, der taler, og det har vi jo også kunnet se, altså at som priserne har svunget, har forbruget derude også ændret sig dramatisk. Ja, det var argumenterne. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund. Den næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Endnu en gang får jeg lov til at være vikar for fru Mona Juul og vil overbringe hendes ordførertale. Først og fremmest tak til Enhedslisten for det her beslutningsforslag, som efter vores mening er lige i øjet.

Konservative har igen og igen forsøgt at bringe energieffektiviseringer på banen i forhandlinger og også i et udspil om en grøn bolig-belønning, hvor vi foreslog at belønne løft af energimærke. For efter ord kommer handling, og det mangler vi i høj grad politisk, når det kommer til at spare og effektivisere vores el- og varmeforbrug. Data og ny teknologi kan anvendes i langt højere grad, og selv med små tiltag og stor omtanke er energirenoveringer noget, der batter såvel økonomisk i form af sparet forbrug som klimamæssigt i form af mindre udledning.

Der er så meget sund fornuft i energieffektiviseringer, og som forslagsstillerne selv siger, er den grønneste energi den, vi ikke bruger, og forsyningssituationen taget i betragtning er det tankevækkende, at regeringen ikke allerede er kommet med udspil.

Nu kan vi så planlægge og få det op i gear og så sætte i gang.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for det her beslutningsforslag, som jo grundlæggende bare handler om, at regeringen udarbejder en ambitiøs strategi for energieffektivisering og energibesparelser i Danmark frem mod 2030, og det kan Radikale Venstre varmt støtte.

Jeg bliver dog sådan en smule provokeret, når jeg her fra talerstolen kan høre både ministeren og de tre regeringspartiers ordførere pakke deres nej til beslutningsforslaget ind i vendinger, som at hensigten jo er god og al kærlighed til forslaget; så kan jeg egentlig bedre lide Danmarksdemokraternes tonen rent flag og meget tydelige nej.

Men i hvert fald kan Radikale Venstre varmt støtte beslutningsforslaget, og hvis man kunne få regeringen med på at se på datoen for, hvornår strategien skal ligge fast, så er vi i Radikale Venstre også åbne for det i udvalgsbehandlingen, hvis det er det, der skal til, for at man kan vedtage beslutningsforslaget. Men der er en varm anbefaling herfra. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa. Jeg ser ingen yderligere ordførere i salen, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for debatten omkring vores forslag. Hvis man kigger på, hvad der er sket de sidste 3 år, er der blevet lavet rigtig mange klima- og energiaftaler, siden vi vedtog klimaloven i 2019, og der er virkelig lagt mange spor ud. Jeg synes så, at vi har satset meget på udvikling – ccs, power-to-x, pyrolyse – og det er, som om jo mere fremmed et tiltag er, jo nemmere er det at få en stor opbakning til det, og så er vi politisk kommet til at overse, at energieffektiviseringer og energibesparelser også er en væsentlig del af løsningen, når vi skal arbejde med klimaloven og komme frem til på en effektiv måde at nå i mål. Jeg synes, at det, at vi nu i et år har haft en angrebskrig i Ukraine og haft oplevelser med forsyningssikkerhed og stigende energipriser, gør, at det er endnu vigtigere at arbejde med energibesparelser og energieffektiviseringer, og det er ikke alt, der foregår ude i samfundet, som er lige hensigtsmæssigt. Jeg tror, at vi vil komme til at opleve en del lejebolig- og boligforeninger, som har stigende problemer med skimmelsvamp, fordi folk sparer for meget og ikke lufter nok ud. Så man kan også spare for meget; det vil jeg bare sige.

Det bliver nævnt meget i debatten, hvad EU er på vej med, og det er jo fint, at der er en proces i EU, som sætter fokus på, hvordan der kan laves energieffektiviseringer, og hvis man kommer frem til noget, som er seriøst på bygningsområdet, er vi helt med på det. Men jeg synes ikke, at det er validt, at man ligesom siger, at fordi det er i proces, kan vi ikke planlægge så meget i Danmark. Vi synes sådan set, at man skal lave en ambitiøs strategi. Det har vi jo kunnet på andre punkter i Danmark, og derfor er det lidt spøjst at høre regeringens afvisning af det her.

Hvis jeg sådan reflekterer over, hvordan det her er blevet modtaget, kan jeg se, at ministeren og regeringspartierne deler nogle intentioner omkring det her. Jeg har så bare valgt den forkerte dato, og jeg er da helt med på at ændre datoen, hvis det kan skabe fred i Folketinget.

Så vil jeg gerne sige tak for SF's engagement her. Det er jo helt korrekt, at vi har nogle oplysninger om, hvad det er for nogle boliger, vi har i Danmark, via energimærker og via den registrering, der er ude i kommunerne. Og så har man et anlægsloft i kommunerne, som gør, at det vedligeholdelsesefterslæb, der er derude, henter man ikke ind, fordi man ikke må bruge pengene. Altså, vi har jo kommuner i Danmark, som har penge på bogen, men som ikke må bruge dem til fornuftige ting, der sådan set kunne give bedre indeklima og være energieffektivt.

Jeg vil også gerne sige tak til De Radikale for støtten. Jeg vil meget gerne være med til at se på at finde en bedre dato, som flere kan lide. Det er jo svært, når man formulerer et forslag der i starten af december og tror, at der er lang tid til sommerferien, og at man selvfølgelig kan lave en ambitiøs strategi inden. Jeg tror egentlig ikke, at det her er så kompliceret at lave, for der er jo aktører omkring os, som også forholder sig til det. Altså, CONCITO har arbejdet med det seriøst; vi har SYNERGI, som efterspørger, at der skal ske noget mere; vi har Klimarådet, som kommer med en rapport i næste uge, og der kan man slå op på side 146 og læse og blive inspireret af, hvad der står dér – så jeg tror sådan set også, at Klimarådet kunne være en samarbejdspartner, hvis man vil lave en strategi sådan relativt hurtigt – og vi har Rådet for Grøn Omstilling, som faktisk her i februar har lavet en national handlingsplan for energieffektiviseringer. Så vi har jo aktører derude, som gerne vil spille med på det her, og det synes jeg man skal forsøge at favne. Og jeg vil ikke helt afvise, at vi vil komme frem til at skrive en beretning i udvalget, som der kunne opnås flertal for, altså hvis regeringen er lidt åben over for det.

Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til De Konservative. Jeg ved, at der også er nogle tidligere folketingsmedlemmer fra De Konservative, der arbejder på det her, og som jo forhåbentlig også påvirker flere partier i processen med at opprioritere energieffektiviseringer.

Jeg tror sådan set, at vi kan komme frem til noget, som kan rykke i den rigtige retning. Vi kan ikke nøjes med udelukkende at elektrificere og udbygge den vedvarende energi. Vi skal også prioritere energieffektiviseringer og energibesparelser på den gode måde, og det kan sådan set skabe et mere robust samfund. Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for debatten.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.