Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg, der skal udrede mænds og drenges ligestillingsudfordringer.

Af Kim Edberg Andersen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Jeg kan forstå, at ordføreren ønsker 2 minutter til begrundelse af forslaget. Værsgo til ordføreren for en begrundelse.

Tak for det. Hvorfor nedsætte et udvalg til at kigge på mænds ligestilling? Det kan man godt tænke, hvis man sidder i et Ligestillingsudvalg, hvor jeg har følelsen af, at vi faktisk har opmærksomhed på det, men har vi viden nok om det? Det er der, min problemstilling er. Som mand i et Ligestillingsudvalg bliver jeg nødt til at sige, at der bare er nogle ting, som mænd oplever og som drenge oplever i deres liv, hvor tal og statistikker viser tingene, men vi ved faktisk ikke sådan rigtig, om vi har alle farverne på paletten med, i forhold til hvad der er problemstillinger for mænd og for drenge i vores samfund.

Man kan nævne dem. Vi snakker om dem. Jeg har mange ordførerskaber. Vi ved på skoleområdet, at drenge klarer sig dårligere i folkeskolen. Hvorfor gør de det? Jeg er jo fra Nordjylland, så når man kommer til København og oplever mennesker, der bor på gaden, så er det næsten alle sammen mænd, vi ser. I min private omgangskreds har jeg oplevet, at der er nogen, der har begået selvmord, og det har desværre været mænd begge gange. Der er situationer, hvor man nok ville sige: Skal man ikke som voksent menneske tage ansvar for sig selv? Jo, det skal man, men jeg tror ikke rigtig, at mænd altid selv er opmærksomme på, hvilke problemstillinger de har i livet. Der tror jeg, at kvinder er bedre til at have sociale netværk, vennekredse osv., som hjælper dem. Så det her kommer ud fra et reelt ønske om, at vi ligesom i Norge, hvor en rød regering har nedsat et ligestillingsudvalg, gør det samme i Danmark.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Så er det ministeren for ligestilling. Værsgo.

Tak, og tak til Nye Borgerlige for beslutningsforslaget og for muligheden for at drøfte mænd og drenges ligestillingsudfordringer her i Folketingssalen. Netop den kobling mellem mænd og drenge og ligestilling er der i mine øjne et stort behov for at sætte fokus på. For ligesom kvinder og piger møder mænd og drenge også kønnede forventninger, normer og udfordringer, der kan spænde ben for deres lige muligheder.

Men i modsætning til kvinder og piger har vi sjældent set på mænd og drenges udfordringer med kønnede briller, og udfordringer er der ellers nok af, og de spænder også meget bredt. I ni ud af ti dødsulykker på arbejdsmarkedet er det mænd, der dør, syv ud af ti selvmord begås af mænd, tre ud af fire hjemløse er mænd, færre drenge gennemfører ungdomsuddannelser end piger, og de får generelt også lavere karakterer. Mænd går ikke til læge så ofte som kvinder og har overdødelighed ved langt de fleste sygdomme, mænd tager stadig kun en mindre del af orloven, og ved skilsmisser bliver de sjældent bopælsforældre. Listen er lang, og udfordringerne er velkendte. Men mens kvinder og pigers udfordringer ofte ses som ligestillingsproblemer, er mænd og drenges problemer bare problemer. Simone de Beauvoir kaldte sit forfatterskabs hovedværk fra 1949 »Det andet køn«. Det rammesatte, hvordan vi siden har set på kvinder og pigers udfordringer med kønnede briller. Men hvad med det første køn?

Jeg mener, at tiden er inde til, at vi ser på og taler om, hvordan maskulinitetsnormer og forventninger til mænd og drenge påvirker deres liv og muligheder. Når mænd går sjældnere til læge eller de tager mindre orlov og sygedage med deres børn, eller når drenge ikke tør åbne op, græde og vise sårbarhed på grund af indgroede normer om en rigtig mand, kan det have store konsekvenser både personligt og for samfundet. Den danske sanger Tobias Rahim skriver i sin sang, at når mænd græder, er det altid i en flaske, i en streg, i en joint, ingen tårer, bare vanvid. Om end forsimplet har Tobias Rahim fat i den lange ende, for mens næsten tre gange så mange kvinder som mænd får psykologhjælp henvist fra egen læge, er tre ud af fire i behandling for misbrug til gengæld mænd. Det er ikke bare et problem, det er et ligestillingsproblem.

Mænd og drenges ligestillingsudfordringer var bl.a. det første, jeg nævnte i min tiltrædelsestale som minister. Det er et område, der ligger mig meget på sinde. Af den grund har jeg bl.a. allerede mødtes med en række eksperter, organisationer og aktører for at få viden, indspark og inspiration. Jeg har også igangsat et arbejde på tværs af en række ministerier, der skal skabe overblik over mænd og drenges ligestillingsudfordringer og behovet for eventuelle nye tiltag. Mit mål er, at arbejdet kan munde ud i en form for en strategi eller en handlingsplan omkring årsskiftet, og en større undersøgelse skal kortlægge mænds øgede risiko for marginalisering og udsathed. Den står VIVE for. Desuden har Børne- og Undervisningsministeriet nedsat en arbejdsgruppe om betydningen af køn for læring og udvikling.

Sidst, men ikke mindst, har vi med den nye finanslov sikret midler til, at mænd udsat for partnervold får ret til samme hjælp, som voldsudsatte kvinder på krisecentre har. Det mener jeg er en stor ligestillingssejr, og det bidrager til at bekæmpe fordommene om, at mænd ikke kan udsættes for partnervold og have brug for hjælp. Så regeringen er fuldstændig enig i, at der skal sættes fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer, og vi er sådan set også i gang.

En nedsættelse af et udvalg efter norsk forbillede, en såkaldt mandekommission, risikerer at koste flere millioner kroner, og det vil føre til en langstrakt proces, hvor der først nås frem til konkrete anbefalinger efter en årrække. Det mener jeg egentlig ikke vi har tid til. Regeringen vil gerne i arbejdstøjet, og det er vi.

På den baggrund støtter regeringen ikke det her fremsatte forslag, men der er behov for politisk at sætte yderligere fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordringer, og der er behov for, at vi bredt i samfundet begynder at tale om det første køn. Der skal fokus på, hvor strukturer, normer og forventninger kan skabe barrierer for mænd og drenges muligheder for udfoldelse. Forandring tager tid, men det kræver, at vi tager samtalen. Så tak for det.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg kender ministeren fra mit lokalområde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den her minister har øje på ligestillingsproblemerne, men det ene udelukker jo ikke det andet. At jeg har en minister, som allerede har nævnt de her ting, som vi ved vi går i gang med undersøge, gør jo ikke, at vi ikke samtidig kan nedsætte et udvalg, der rent faktisk for første gang i Danmark finder alle de ting, vi måske ikke ser. For en ting, jeg ved, er, at det ikke bliver mændene, der kommer ud og fortæller, hvor de rammer de her problemer. Det er jo det, der er det helt store problem med mænd: Vi er opdraget til at være rigtige mænd, som ikke brokker os; det er vi. Så derfor tror jeg faktisk, at det her godt kan være et både-og, at vi så tager det, der ligger lige for, og som jeg ved at i hvert fald den her minister i regeringen brænder for, og tager en lang undersøgelse. Som jeg også har oplevet tidligere, inden jeg kom i Folketinget, havde tidligere ministre måske ikke helt samme situationsfornemmelse og fornemmelse for, at det her var en problemstilling. Så hvorfor er det, at regeringen ikke kan se, at vi godt kan gøre både-og – sætte det i gang, vi allerede ved, og tage den lange undersøgelse samtidig?

Ministeren.

Ordføreren og jeg deler intentionerne og ambitionerne, og jeg er sådan set også rigtig glad for, at vi har den her debat om, at der også er nogle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge. Så er spørgsmålet: Hvordan får vi løst det bedst? Hvordan får vi bedst sat nogle initiativer i gang? Jeg har allerede haft to dialogmøder med en række interessenter – jeg har også mødtes separat med en række af de her interessenter – og jeg mener, at den bedste vej frem i stedet for er at lave en handlingsplan og en strategi, for vi har jo allerede meget viden på området, vi har allerede igangsat yderligere undersøgelser. Det mener jeg er den rigtige fremgangsmåde i stedet for at nedsætte en kommission eller et udvalg efter norsk forbillede. Der er to ting i forhold til det: Det er dyrt, det kræver finansiering, men det tager altså også noget tid. Derfor synes jeg sådan set for at ramme de intentioner, som vi er enige om, at det er langt bedre at gå i gang allerede nu og lave en strategi eller en handlingsplan. Og det er ordføreren velkommen til at holde mig op på.

Spørgeren.

Det kan godt være, ministeren siger, at det er dyrt, men vi snakker ganske få millioner kroner. Altså det er jo her inde i Folketinget – undskyld, jeg siger det – bolsjepenge i forhold til, at det her er næsten 50 pct. af Danmarks befolkning. Så jeg køber ikke argumentet, at man synes, det koster for mange penge at få undersøgt mænds ligestillingsproblemer. Det køber jeg ikke.

Jeg synes, det er positivt, at ministeren allerede har sat noget i gang, men jeg bliver nødt til at stå fast på, at det her er en reel problemstilling, så vi har behov for en kommission, der lægger et resultat frem, hvor det er eksperter, der kigger på det, og ikke ansatte i ministerier, som har en tendens til at falde tilbage på det gammelkendte og så kun kigge på ganske få ting.

Ministeren.

Altså, det her koster jo penge. Hvis vi kigger på den norske model, koster sådan en mandekommission 5,9 mio. kr. årligt, og mig bekendt er der ikke anvist finansiering til det her forslag, så vi bliver nødt til at være ærlige om, at det her koster penge. Det er den ene ting.

Det andet er også, at jeg sådan set ikke mener, det er den rigtige fremgangsmåde, for at nedsætte sådan et udvalg her tager noget tid, og det betyder, at vi først vil få nogle anbefalinger om noget tid. Hvorfor ikke bare gå i gang allerede nu? Og jeg er sådan set i gang. Det synes jeg sådan set er mere fornuftigt. I stedet for at nedsætte yderligere kommissioner og udvalg og ekspertgrupper, så lad os da komme i gang.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er jo ikke noget, der forhindrer ministeren i at komme i gang. Ministeren kan da bare gå i gang. Det ændrer da ikke på, at det her område skal undersøges. Så vi, at der var et generelt problem med ligestilling blandt kvinder, havde ministeren og regeringen, ved jeg, lynhurtigt iværksat utallige initiativer for at få undersøgt og få udbedret og løst den udfordring. Men når det handler om mænd, er ministeren tilsyneladende mere eller mindre ligeglad.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad ordføreren mener med, at ministeren ikke er i gang. Altså, som jeg lige redegjorde for, har jeg haft to dialogmøder med en række interessenter. Jeg har derudover også mødtes med interessenter på det her område. Vi er i gang med at få mere viden og input til, hvad man rent faktisk kan lave af konkrete initiativer. Jeg har en ambition om, at vi inden udgangen af året har en strategi eller en handlingsplan, hvor vi netop sætter fokus på, at der er nogle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge. Så jeg synes i allerhøjeste grad, at jeg er i gang.

Spørgeren.

Men det er da dejligt, men det er bare ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Altså, hvorfor er det, at man er imod at få undersøgt de her ting? I et statsligt budget på 1.000 mia. kr. er en pris på, jeg tror, ministeren nævnte 4 mio. kr., småpenge i den henseende for at få undersøgt nogle ret reelle og substantielle problemer. Så det undrer mig, at ministeren ikke bakker op om at få undersøgt det her. Jeg tror, der sidder mange mænd derude og undrer sig over, hvorfor det altid handler om kvinders udfordringer, og hvorfor man altid har værktøjerne parat til at løse de udfordringer, men at når det handler om mænd, hører man i stedet for sit eget ekko råbe ud i mørket.

Ministeren.

Jeg har sådan set sat noget arbejde konkret i gang, men ud over det er VIVE jo sådan set også i gang med en undersøgelse af de udfordringer, der er med marginaliserede mænd. Så det arbejde i forhold til undersøgelser er jo sådan set også sat i gang. Så når jeg er i gang og vi allerede er i gang med at undersøge udfordringerne, ser jeg altså ikke nogen grund til at lave yderligere udvalg.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil også starte med at sige tak for en rigtig god tale og også kvittere for, at ministeren har et fokus på det her, for jeg synes, det står lysende klart, at der et større fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordringer nu, end der har været under tidligere regeringer. Så tak for det.

Vi mener så alligevel i Danmarksdemokraterne, at det her er et godt forslag fra Nye Borgerlige. Ministeren nævner rigtigt nok, at der er rigtig mange undersøgelser allerede, og vi har den her undersøgelse fra VIVE, hvor man vil undersøge mænds marginalisering, og den skulle komme her inden sommeren – så der er nogle ting i gang – men vi mener, at det her område ikke er blevet behandlet i så mange år, at der er behov for det store forkromede overblik, så vi ligesom får en grundig gennemgang af, hvor ligestillingsudfordringerne er i dag.

Så mener ministeren ikke, at det kan være en vej at gå, og er der andre initiativer i gang end det, vi har set i den her handlingsplan, der ligger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for anerkendelsen af, at det her er et vigtigt område. Jeg vil også gerne sige tak til fru Susie Jessen og Danmarksdemokraterne for også at se, at det her rent faktisk er en udfordring, og at der er nogle ligestillingsudfordringer med mænd og drenge. Jeg er sådan set rigtig glad for, at vi har den her debat og taler om, at der er nogle udfordringer, og at det bredt bliver anerkendt, for det er der behov for. Ligestilling handler ikke kun om kvinder, det handler også om mænd. Så tusind tak for det.

Som sagt er jeg i gang. Den undersøgelse, som jeg tror fru Susie Jessen henviser til, er en undersøgelse fra VIVE, og den forventes at være færdig til september, hvor vi så får nogle resultater, som vi kan arbejde videre med.

Spørgeren.

Tak. Det er også den undersøgelse, som vi glæder os meget til at læse. Men jeg synes alligevel, det er vigtigt lige at holde lidt fast i det her med, at det her område er blevet behandlet så dårligt i så mange år, og at der måske er behov for, som hr. Kim Edberg Andersen jo også var inde på, at få et overblik over, hvor de værste ligestillingsudfordringer er for mænd og drenge, og hvad vi kan gøre ved det, og hvorfor det er, som det er, f.eks. i forhold til alt det her med hjemløshed, skilsmisse, stoffer og alle de her forskellige ting. Altså, er der ikke et behov for det her store overbliks?

Ministeren.

Jo, det er jeg sådan set helt enig i. Jeg mener sådan set, der er behov for en mere sådan helhedsorienteret tilgang til de kønnede udfordringer, der er i forhold til drenge og mænd. Og det er netop på den baggrund, jeg har initieret de her to dialogmøder, jeg har haft med en række interessenter, og det er også på den baggrund, at jeg gerne vil lave en bredere handlingsplan eller en strategi. Og jeg har sådan set også en interesse i at invitere ind til en politisk drøftelse omkring det, for jeg håber, det er noget, vi kan være flere partier der er politisk involveret i.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Først og fremmest tak for en rigtig god tale, men jeg synes bare ikke, at den gode tale med alle de gode ting, der var i den, står mål med, at man ikke har et ønske om at få det her store overblik; og al respekt for dialogmøder, men det plejer da sjældent at komme noget sådan meget konkret ud af. Så hvorfor bakker regeringen ikke bare op om det her? Når jeg læser det, er det relativt imødekommende formuleret. Der er ikke sådan skrappe bindinger på beslutningsforslaget. Det bliver egentlig bare præciseret, om ikke man skulle tage de her ligestillingsudfordringer alvorligt og få et større overblik. Jeg synes virkelig, det er svært at være imod det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Jeg ved godt, at jeg kommer til at gentage mig selv lidt nu, men jeg mener sådan set ikke, at det er en rigtig fremgangsmåde med et udvalg, fordi jeg allerede er i gang med arbejdet, og min ambition er, at der inden årsskiftet kommer en handlingsplan eller en strategi for netop at have en helhedsorienteret tilgang til mænd og drenges udfordringer. Jeg vil sådan set også meget gerne have en politisk dialog, en politisk drøftelse omkring sådan en handlingsplan eller en strategi.

Jeg synes, det er lidt paradoksalt, at regeringer ofte kritiseres for bare at ville nedsætte udvalg, ekspertgrupper eller kommissorier. Her siger jeg sådan set, at jeg er i gang, og det er netop for, at tingene skal gå hurtigere. Jeg ønsker ikke at sparke tingene til hjørne i et udvalg eller i en ekspertgruppe eller i et kommissorium. Jeg ønsker sådan set at tage fat på arbejdet nu, og det er jeg i gang med, og jeg har en ambition om at lave sådan en strategi eller en handlingsplan inden årsskiftet.

Spørgeren.

Det virker bare, som om ministeren sådan meget lukker sig om sig selv: Jeg er i gang, og jeg holder dialogmøder. Nu er der et konkret beslutningsforslag, og man kan høre, at der er opbakning fra flere forskellige partier. Hvorfor ikke gribe den mulighed for rent faktisk at tilvejebringe den her viden og dermed også med det her beslutningsforslag anerkende, at der er særlige problemstillinger omkring mænd og mænds ligestilling?

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer omkring mænd og drenges ligestilling, og jeg vil sådan set også takke forslagsstilleren for at bringe det op, for det er enormt vigtigt, at vi har fokus på det. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst får fokus på det her, hvordan vi bedst får igangsat nogle initiativer. Jeg mener, at det er ved at lave en handlingsplan eller en strategi nu og her frem for at nedsætte et udvalg. Jeg mener ikke, at et udvalg er den rigtige løsning, fordi det jo kommer til at tage tid. Det skal nedsættes. Det skal arbejde, inden der overhovedet kan komme nogle anbefalinger, og inden vi så kan lave konkrete initiativer. Det er da bedre at få lavet de initiativer nu.

I øvrigt må jeg også bare sige, at der ikke er anvist finansiering til at nedsætte sådan et udvalg, og Det Konservative Folkeparti plejer jo også at gå op i, at der rent faktisk er fundet finansiering til tingene.

Tak til ministeren. Så er der et spørgsmål fra fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for en virkelig fin tale. Jeg tror slet ikke, at der er nogen tvivl om, at det her er et område, ministeren går utrolig meget op i. Jeg synes, vi bruger meget tid i den her Folketingssal i øjeblikket på at behandle det ene beslutningsforslag efter det andet. Og der er nogle, som regeringen er meget imod, men jeg oplever også en gang imellem, at der er beslutningsforslag, som regeringen egentlig godt kan se de gode intentioner i. Men alligevel har jeg endnu ikke oplevet, at regeringen bakker op om et eneste beslutningsforslag, nærmest uanset hvor enig man er i det. Hvis nu det her beslutningsforslag havde været om en handlingsplan, havde den flertalsregering, vi har, så kunnet forestille sig at bakke op? Eller er det bare et princip, man har, at man ikke bakker op om beslutningsforslag, når man er en flertalsregering og derfor ikke behøver gøre det?

Ministeren.

Jeg har ikke noget princip om ikke at bakke op om beslutningsforslag, som man fuldt og helt kan stå inde for, og det har den her regering heller ikke. Når vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, handler det om, at vi ikke mener, at det er den rigtige fremgangsmåde. Og jeg synes sådan set også, at det er lidt ærgerligt for den her debat, at det kommer til at handle om processen og formen i stedet for at sætte fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer. Hvad er det rent faktisk, der er af problemer? Hvad er det for nogle initiativer, vi kan tage? Det er da den debat, som jeg synes vil være meget mere relevant at tage.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i. Derfor kan det også godt blive en lille smule frustrerende, hvis det, der skal adskille os, er, om det skal være et udvalg, en ekspertgruppe eller en handlingsplan, eller hvad det skal være. Hvis vi nu lavede et ændringsforslag og lavede det om til en handlingsplan, kunne regeringen så være med til at bakke op om det, sådan at vi siger, at vi laver en handlingsplan, inden året er omme, som ministeren allerede har sagt at man har ambitioner om? Så kan vi samles om det og have en bred tilslutning til det. Det synes jeg kunne være mega fedt.

Ministeren.

Jeg synes jo sådan set allerede, at vi har en samling omkring det. Og det her med, at jeg gerne vil sætte fokus på drenge og mænds ligestillingsudfordringer, har jeg været meget åben om fra starten af. Jeg har sådan set også informeret om det til ordførermøder, og jeg har også informeret om, at jeg er i gang med de her dialogmøder. Jeg siger også her, at jeg sådan set gerne vil inddrage bredt i en politisk proces. I stedet for at vi diskuterer, hvad det er for en form, det skal have, så lad os da nu få en debat om, hvad vi rent faktisk kan gøre, og hvad for nogle initiativer vi kan tage. Det synes jeg vi skal tage sammen. Det vil jeg meget gerne være med til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Jeg sidder her som formand og bider mig selv i tungen, fordi jeg har lyst til at deltage i debatten.

Værsgo.

Man kan faktisk godt mærke energien fra formandens side. Kære kollegaer, kære minister, kære forslagsstillere, jeg er her i dag som vikar for vores ligestillingsordfører, fru Trine Bramsen, og det kan jeg lige så godt sige at jeg er glad for. Det er sådan en dejlig dag at være vikar, fordi det her emne er noget af det, som jeg har arbejdet med hele mit liv, nemlig køn og ligestilling og et fokus på, hvad det er, der er fælles for os, og hvad det er, der deler os. Og for Socialdemokratiet er ligestilling også grundlæggende et spørgsmål om at se på frihed og lighed, og det handler om, at vi sammen giver mennesker mulighed for at forme deres eget liv, uanset hvem de er og hvem de elsker. Hos os har vi altid arbejdet for at skabe lige rettigheder, om det gælder mænd eller kvinder, og når det gælder det udgangspunkt, man nu engang er født med.

Vi kan se, at når man her i dag taler om det, der er beslutningsforslagets emne, nemlig uligheden i forhold til mænd og drenge, kan vi se, at der f.eks. på fertilitetsområdet er en gruppe af mænd, som har lavere fertilitet, og at der i hele fertilitetsbehandlingen er en skævvridning i, hvordan det er, man undersøger det. Så det handler om det der med at få kigget på, hvor det er i vores samfund, at man i virkeligheden kan lave nogle justeringer. Derfor synes jeg også, at det er vældig klogt af ministeren at se på, om vi skal lave en strategi eller en handlingsplan, hvor man kigger generelt på, hvad det er for nogle initiativer, vi er nødt til at lave.

Der har også været rejst en diskussion om hele udfordringen på socialområdet, altså på området for de udsatte, hvor vi kan se, at der er en udsathed, hvilket ordføreren for forslagsstillerne også beskriver, som er særlig kendetegnende for mænd. Vi kan se det i forhold til det at gå til lægen. Hvis vi så samtidig lægger et kort hen over Danmark og ser på, hvor det er, mænd bor, og hvor det er, kvinder bor, og hvad det så er for en ulighed, der er dér, altså hvad det er for en ulighed i sundhed, vi har, så synes jeg faktisk, at det er væsentligt også at diskutere køn i forbindelse med ulighed i sundhed. Derfor synes jeg faktisk, at diskussioner som den her kræver en god udvalgsbehandling og kræver gode dialoger med hinanden, for vi har brug for, at vi samlet set som Folketing er præcise omkring, at der er kønsmæssige forskelle, og at der er samfundsstrukturelle forskelle, som vi er nødt til at gribe ind over for.

Det konkrete forslag her om at nedsætte et udvalg, der ligner det, som den norske regering har nedsat, kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte, sådan som ministeren også har beskrevet. Det er også vigtigt for mig at sige, at der er nogle ting ved den måde, man har gjort tingene på i Norge, som vi måske kan diskutere i udvalget og læne os op ad, og som handler om, at der bl.a. er kønskvoter for bestyrelser i Norge, og at der også er en markant større del af den tildelte barsel, som går til fædre. Det kan vi jo tage en drøftelse af i udvalget, altså hvad der ellers ligger af ting, som man kan kigge på, i forhold til Norge.

Så synes jeg også, når nu jeg er på talerstolen og er vikar, at jeg vil sige, at jeg faktisk også synes, at det er bekymrende, at når man kigger på Danmarks placering i forhold til de andre skandinaviske lande, så ligger vi lige nu på en samlet 32.-plads. Det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok, og jeg vil også gerne have, at vi flytter os på det punkt, og hvis det kan være med til, at vi også får kigget på, hvad mænds og drenges udfordringer er, så synes jeg, at det er væsentligt.

Jeg kan sige, at på det område, jeg beskæftiger mig med til hverdag, nemlig socialområdet, har vi lavet en hjemløseplan, hvor man netop går ind og kigger på, hvad det er, individet har behov for, og hvad det er for en særlig støtte, der skal til. Her er der også nogle kønsmæssige udfordringer, altså forskellige udfordringer, alt efter om man er kvinde eller mand, og selv om gruppen af hjemløse er betydelig større for mænds vedkommende, er den allermest udsatte gruppe faktisk kvinder, som lever på gaden.

Det gør ikke, at vi ikke skal adressere det. Det, ordføreren for forslagsstillerne vil med det her forslag, sådan som jeg kender ordføreren for forslagsstillerne, er jo at blive ved med at rejse ligestillingsspørgsmålet og pege på, at vi er nødt til at få kigget på, hvad det er for nogle forskelle, for at vi kan adressere dem. Derfor synes jeg som sagt, at det er klogt, hvad ministeren har sagt, nemlig at vi skal have en strategi og en handlingsplan, og at hun er i arbejdstøjet. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. I starten af ordføreren tale blev vi faktisk helt i tvivl hernede på rækken, og vi tænkte: Det var da vildt; Socialdemokraterne kommer da til at bakke op om det her. Og så kom men'et, ikke? Så kom men'et: Fordi man er i regering, er de der 0,004 promille, som er ufinansierede – hvis det koster det samme som hos nordmændene – en kæmpe problemstilling, og man kan slet ikke overskue at finde 5,9 mio. kr. om året. Jeg lover, at allerede inden andenbehandlingen skal jeg nok anvise, hvor vi kan finde 5,9 mio. kr. ud af 1.200 mia. kr. Stop nu!

Det, jeg så anerkender ordføreren for at sige, er, at hjemløse kvinder er meget mere udsatte. Det er ikke der, jeg kommer fra. Det er ikke for at tage noget fra kvinder overhovedet. Det har intet med det at gøre. Men jeg ved bare, at mænd og drenge også har behov for, at vi får et udvalg, en kommission, der lægger noget viden frem, så man ikke skal ind og søge på ft.dk. Så anerkender ordføreren, at hvis vi får viden frem, får mænd og drenge en mulighed for at se på deres egne problemstillinger tidligere i livet?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at ordføreren klart har nogle pointer, og jeg vil også sige, at jeg er forfærdelig glad for – det synes jeg lyder sådan lidt jysk – jeg er oprigtig glad for, at vi har den her diskussion. For når vi f.eks. også ser på mulighederne for at få sig en partner, er der faktisk en udsathed blandt mænd, som jeg synes vi mangler at få diskuteret. Vi mangler at få diskuteret, at der findes mennesker i det her land, som ikke har den samme mulighed for at stifte familie, som andre har. Det synes jeg faktisk er en diskussion, der er værd at have. Og jeg vil gerne have, at den diskussion bliver bragt ind sammen med det arbejde, ministeren laver.

Jeg synes faktisk, at vi har et udvalg til det her, og det er det udvalg, som Folketinget har, nemlig Ligestillingsudvalget. Og jeg synes faktisk, at ordføreren i virkeligheden skulle være med til – og det er et tilbud – at vi måske lavede en konference sammen i udvalget, hvor der blev talt om det her, for at give vores besyv med til det arbejde, ministeren laver. Så trækker vi det jo igen ind i udvalget og siger: Hvad er det, vi gerne vil arbejde med; hvad er det, der er vigtigt for os; og hvordan kan vi generelt bidrage til den diskussion?

Spørgeren.

Jamen det vil jeg gerne. For det er jo ikke enten-eller for mig. Jeg siger bare, at lige nu er jeg sikker på, at fordi mænd er af den støbning, som de nu er, hvor de ikke selv fortæller om tingene, er virkeligheden nok, at der er en masse problemstillinger for mænd, som vi simpelt hen ikke kender, for vi har ikke taget det spadestik dybere. Og det får vi heller ikke taget, selv om vi tager fat i alt det her, som vi gør nu, og som det er udmærket at regeringen tager fat i. Vi kommer ikke det spadestik dybere. Det gør vi med vores beslutningsforslag. Der kommer vi spadestikket dybere, og det er egentlig bare det, jeg forsøger at få et normalvis rigtig, rigtig dejligt udvalg til at anerkende: Vi har brug for at tage det spadestik, også selv om det koster 0,004 promille af budgettet.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er vældig fint, at ordføreren får en økonomisk beregning med ind. Jeg er også enig i, at det ikke er et nulsumsspil, når vi snakker om ligestilling. Det er ikke et nulsumsspil, at vi adresserer nogle konkrete udfordringer for ét køn for så også at handle mod kvindedrab eller andet. Det hører jeg heller ikke ordføreren sige, og det synes jeg faktisk er rigtig dejligt, altså at vi har et Folketing, som kan rejse begge problematikker i spor, der løber ved siden af hinanden.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Ligesom hr. Kim Edberg Andersen sad jeg også og blev helt begejstret over, at man gerne ville have dialog og undersøgelser og snakke, for er det jo faktisk meget af det, som det her beslutningsforslag lægger op til, altså en generel udredning. Men så var det også sådan, at jeg kom til at tænke på det, fru Astrid Carøe lige bragte frem, altså at det jo ikke er så tit, at den her regering egentlig er med på nogle beslutningsforslag, der kommer her i Folketingssalen. Så jeg blev måske lidt glad lidt for tidligt.

Jeg undrer mig lidt over Socialdemokratiet. Man har ikke tidligere haft noget fokus på mænds ligestillingsproblemer. Fru Trine Bramsen, som ordføreren vikarierer for i dag, blev faktisk også kritiseret for det samme. Nu har man jo så på finansloven fået det her igennem med ligestillingen af mænd og kvinder i forhold til partnervold, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til den her psykologordning, som jo var midlertidig, men som Socialdemokratiet før i tiden også talte imod. Ordføreren kan måske svare på, om det bliver en del af det her nye, altså sådan at mænd og kvinder bliver ligestillet.

Tak for rosen, og tak for debatten. Hvis vi lige tager det første først, vil jeg sige, at jeg ikke kan genkende, at Socialdemokratiet ikke bekymrer sig om både mænd og kvinder. For os er det ikke et nulsumsspil, akkurat ligesom det ikke er det for forslagsstillerne. Jeg kan ikke genkende, at jeg ikke selv har rejst problematikker. Bl.a. på fertilitetsområdet har jeg præciseret gentagne gange, at vi er nødt til at få kigget på helheden, at vi er nødt til at få set på, hvad det er, der f.eks. gør, at mænd i Danmark har en lav fertilitet. Jeg har også siddet og forhandlet i forhandlingsforløb i forhold til udsatte borgere og i forhold til hjemløshed. Så jeg kan ikke genkende det billede.

For så at forsøge at svare på spørgsmålet skal vi jo i gang med en udmøntning, og det er jo rigtigt, at det har taget lidt tid at komme dertil, og det er også rigtigt, at Socialdemokratiet har præciseret – og nu løber min tid – at vi mente, at det var vigtigere at tage den anden del først.

Spørgeren.

Jeg vil måske lige give ordføreren mulighed for at uddybe det lidt yderligere her i den anden omgang.

Ordføreren.

Tak, kollega. Vi er jo endt der, hvor vi kan se, at det er nu, vi skal have både mænd og kvinder med, og derfor er der også afsat penge. Det, som ordføreren helt konkret spørger til, er jo, hvordan det er, psykologordningen skal virke, og det skal vi jo have styr på og få fundet ud af. Det er jo ikke der, hvor vi er lige nu. Det, der er vigtigt for mig ... og nu løber tiden igen.

Ja, ordføreren har ikke mere taletid, og der er heller ikke flere korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Nye Borgerlige for deres beslutningsforslag. Jeg synes, det er rigtig godt, at der også kommer fokus på mænd i ligestillingsdebatten. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver på bekostning af kvinder og pigers ligestilling, men det oplever jeg nu heller ikke er hensigten i salen her.

Tallene viser jo, at der er nogle udfordringer, hvor mænd boner ud og er overrepræsenteret. Mænd er f.eks. overrepræsenteret blandt de mest udsatte grupper i samfundet, i forhold til hjemløshed, stofmisbrug og kriminalitet. Vi ser samtidig, at færre drenge end piger tager en ungdomsuddannelse, og at flere mænd end kvinder ender i arbejdsulykker. Så jeg anerkender fuldt ud, at der virkelig er emner at tage fat på.

I Venstre mener vi dog ikke, at et nedsat udvalg er den rette vej at gå. Et udvalg efter norsk forbillede vil være en dyr affære og nok også en langstrakt proces. Og når ligestillingsministeren nu allerede har igangsat et stykke arbejde for at adressere de samme problemstillinger, mener vi sådan set heller ikke, at der er behov for at nedsætte et særligt udvalg, som Nye Borgerlige foreslår i dag. Tak faor ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det var en kort ordførertale, og jeg kunne forestille mig, at det er, fordi man i regeringen har besluttet, at de her 5,9 mio. kr. er et helt uoverskueligt beløb. Men skal vi ikke sætte det i perspektiv til 1.200 mia. kr. – er det ikke sådan, hr. Mikkel Bjørn, 1.200 mia. kr.? Men 5,9 mio. kr. er et kæmpeproblem – så er det simpelt hen for dyrt.

Ordføreren bliver nødt til at tænke det der igennem – altså, det er halvdelen af Danmarks befolkning, og argumentet er, at 5,9 mio. kr. simpelt hen er for dyrt. Man siger, at det er et supergodt forslag, og at man godt kan se sig selv i det, men man kommer ikke til at stemme for det, fordi det koster 5,9 mio. kr. Vil ordføreren ikke lige perspektivere det og sige, om det er normen i forhold til 50 pct. af Danmarks befolkning?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig præcisere det. Den primære grund til, at vi synes, det her beslutningsforslag ikke skal stemmes igennem, er, at ligestillingsministeren jo allerede er i gang med det arbejde, som Nye Borgerlige ønsker skal gøres. Ligestillingsministeren er i gang med en helhedsorienteret tilgang til at få udredt mænd og drenges ligestillingsproblemer, og jeg synes, det er rigtig godt, og jeg synes, det ville være synd, hvis vi skulle aflyse det arbejde, som allerede er i gang, for i stedet at nedsætte et udvalg.

Så jeg mener sådan set, at det, som Nye Borgerlige ønsker, faktisk er fuldt afdækket af det, ministeren har gang i.

Spørgeren.

Men det er jo ikke enten-eller – og det har jeg sagt før – for jeg har ikke tænkt mig at aflyse noget som helst. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg ikke har tilliden til, at ministeren så lige her til september har styr på alle mænd og drenges problemstillinger – at lige på 3 måneder så har vi styr på det. Det er jo det, der i mine øjne er problemstillingen. Der er så mange små krinkelkroge, som jeg er bange for at vi ikke kommer ind i, og det er bare de krinkelkroge, jeg vil have belyst. Jeg har ikke engang sagt, at vi skal bruge nogle penge på at løse det – jeg kunne bare godt tænke mig, at vi brugte 5,9 mio. kr. om året på at finde dem.

Ordføreren.

Jeg har sådan set fuld tillid til, at ministeren gør sit arbejde ret grundigt, og jeg synes også, at vi burde være glade for, at der netop kommer det her fokus på mænd og drenges ligestilling. Og jeg er sådan set også lidt ærgerlig over, at der ikke er større opbakning til, at ministeren faktisk er i fuld gang med at gøre præcis det, som der bliver bedt om. Og så tænker jeg, at vi måske i udvalget – hvis der ligesom er opbakning til, at vi fra Folketingets side skal gøre mere – kan finde ud af, hvordan vi så vil belyse de problemstillinger, der er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Og jeg vil godt starte med at sige tak til Kim for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er vi virkelig, virkelig glade for, for ligestilling handler om mange ting. Det handler om ligestilling mellem køn, lige løn, lige vilkår på arbejdsmarkedet – det handler om ligestilling for alle. De seneste år er der i høj grad kommet større fokus på ligestilling, også ligestilling kønnene imellem, og det er til min store glæde.

Ligestillingspolitik skal ikke være et nulsumsspil mellem mænd og kvinder. Ligestilling handler om alle borgere i vores samfund. Vi skal have mændene og drengene helt med. Ligestilling handler også om de mænd og drenge, der oplever, at samfundet spænder ben for dem. Vi skal dog blive bedre til at tale om emnet og om mænds og drenges udfordringer. Der er f.eks. mænd, der er overrepræsenteret i forbindelse med ensomhed, har selvmordstanker eller simpelt hen ikke føler, at de passer ind i samfundets kasser. Undersøgelser viser, at tre ud af fire, der begår selvmord, er mænd, hvilket Kim også var inde på.

Vi skal være opmærksomme på de her mænd. Vi skal være i stand til at kunne hjælpe dem, forebygge situationer og tage hånd om dem. Vi skal værne om alle vort samfunds borgere. Mænd og drenge skal kunne føle sig trygge med hensyn til at kunne udtrykke, hvordan de har det.

Der er fortsat brug for, at vi arbejder med ligeværdig deltagelse og forståelse i samfundet. Tiden er, som beslutningsforslaget lyder, til at udarbejde en detaljeret viden om mænds og drenges problemer, der relaterer sig til deres køn. Vi kan kigge på vores naboland Norge, der allerede har fokus på området. Der er allerede et godt arbejde i gang, hvilket ministeren også nævner. Vi tror på, at vi skal bruge ressourcerne helt rigtigt og få løst de problemer, som er enormt alvorlige, og som vi ved allerede er der.

Derfor tror vi i Moderaterne ikke nødvendigvis, at en ny arbejdsgruppe er svar på den her problematik. Vi har også rigtig dygtige organisationer i Danmark, som har en enorm viden, vi kan trække på. Jeg mener, at der er flere forskellige steder, hvor vi allerede kan gribe ind. Vi ved, at mænds sundhed halter. Vi ved, at mænd i højere grad end kvinder tabes i uddannelsessystemet, og at mænd i højere grad mister kontakten til deres børn. Vi ved også, at mænd ofte bliver voldsudøvere, og at der ikke altid er den rette hjælp at hente. Det er problemer, som er en del af vores samfund. Det er problemer, vi skal finde en løsning på, for vi ved jo, at de er der.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Men vi i Moderaterne vil gerne arbejde på løsninger af problemer, vi allerede ved eksisterer, og som er alvorlige.

Tak til ordføreren. Ordføreren må gerne blive stående.

Formanden vil venligt påpege, at man ikke kun bruger fornavn, men siger hr. Kim Edberg Andersen eller ordføreren for forslagsstillerne.

Så er der et spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg var slet ikke i tvivl om, hvem ordføreren mente, da hun sagde det. Der er jo ikke så mange mænd i udvalget, vil jeg sige til at starte med, så det var til at finde ud af. Men anerkender ordføreren, at vi ikke har al viden om de her problematikker? Anerkender ordføreren, at vi kunne bruge Norge som forbillede i forbindelse med de her 5,9 mio. kr.? Norge er jo ikke et uland, der er sådan helt vildt langt bagefter, og de har fundet ud af, at de manglede den her kommission. Hvorfor mener ordføreren, at det mangler vi ikke i Danmark, og at vi har fået en minister – hvor dygtig, hun end måtte være – som bare har alle de rigtige svar?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der ikke er nok viden på området. Men den viden, der er, handler om noget meget alvorligt. Det er alkoholisme, det er selvmord, det er udøvelse af vold. Så de 5,9 mio. kr. vil jeg hellere bruge på en indsats på et af de områder, hvor vi ved der er problemer, end at undersøge bredere. Og der er jo heldigvis et arbejde i gang, også på f.eks. skoleområdet. Så jeg vil rigtig gerne komme de her alvorlige problemer til livs. Der er også en overrepræsentation af mænd, når det handler om hjemløshed, og der kunne vi altså godt bruge pengene også.

Jeg kan ikke se, at ordføreren ønsker sin anden korte bemærkning. Værsgo til spørgeren.

Undskyld til formanden. Det er sådan lidt forskelligt, om vi skal huske at trykke os ind eller ej.

Det er også dejligt, men nu trækker jeg lige kønskortet, for jeg synes, det er dejligt, at en kvindelig ordfører står og siger, at vi har styr på de her ting, og så remser det op, som vi allerede ved. Ordføreren og jeg kunne sætte os ned, og så kunne jeg fortælle historier om, hvordan mænd reagerer, og hvordan vi er, som ordføreren ikke har nogen som helst mulighed for at sætte sig ind i, og som ikke er kortlagt i nogen undersøgelser. Og det er bare min opfattelse. Prøv at forestille dig, hvis halvdelen af befolkningen gav deres opfattelse af det. Vil ordføreren ikke anerkende, at det godt kan være, at beslutningsforslaget aldrig kommer igennem ved regeringen, men at det er en god idé?

Ordføreren.

Jeg anerkender jeg fuldstændig, hvad ordføreren, hr. Kim Edberg Andersen, siger. Og jeg tror, vi kan blive meget enige om rigtig mange ting, og jeg vil meget gerne drikke kaffe med dig, og du kan komme ned og besøge mig, og du indvier mig i de ting, og så vil jeg som ordfører for Moderaterne også gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får bredt indsatsen for mænd og drenges udfordringer ud så bredt, som vi overhovedet kan.

Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig lidt over, at ordføreren starter ud med at sige, at hun er meget glad for, at hr. Kim Edberg Andersen har fremsat det her forslag, hvorefter ordføreren så afviser forslaget. Det er ikke så ofte, at forslag bliver fremsat her i salen, hvor folk takker hinanden for at fremsætte forslag, som de så bagefter siger er en dårlig idé. Det synes jeg ikke giver super meget mening.

Så siger ordføreren også, at hun hellere vil bruge 5,9 mio. kr. på at løse mænds ligestillingsudfordringer i anden henseende. Det er bare der, jeg undrer mig over, om regeringen har tænkt sig at afsætte 5,9 mio. kr. til at løse mænds ligestillingsudfordringer, for ellers er det bare noget retorisk lirumlarum. Det giver ikke mening, for de penge ville jo så blive brugt på noget andet i statsbudgettet, hvis ikke de penge blev afsat. Så det undrer mig lidt.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for hr. Kim Edberg Andersens forslag, fordi det giver mulighed for at tale om mænd og drenges kønnede udfordringer og om, at ligestillingsdebatten ikke altid kun handler om kvinder. Så det er jeg rigtig glad for at vi får italesat.

Jeg er jo ikke som sådan i regeringen. Jeg er med i et regeringsparti, så det, som du kalder retorisk polemik, eller hvad du vil kalde det, var mere for at få budskabet frem: Hvis man afsatte de her penge, synes jeg, de er bedre brugt på en reel indsats for de mænd, der har nogle udfordringer, end på en ekspertgruppe, der skal sidde og arbejde, når vi ved, at der er så alvorlige problemer for mænd.

Jeg vil lige minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale.

Så er der en kort bemærkning mere til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det kræver så, at regeringen afsætter de penge. Det er jeg jo så spændt på om den gør. Vi kan sagtens stå her og tale fra nu af og til dommedag, men det er jo ikke det, der er behov for. Der er behov for, at der faktisk er nogle, der tager fat og løser de her problemer. Så det undrer mig stadig, at ordføreren takker for forslaget, er glad for forslaget, men ikke vil stemme for det.

Ordføreren.

Jeg mener, at ordføreren selv svarer på sit eget spørgsmål. Det er, fordi vi i Moderaterne vil i arbejdstøjet. Vi vil have arbejdshandskerne på, og vi vil i gang. Vi vil ikke vente på en ekspertgruppe, når vi ved, at der er så mange problemer på området.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF hilser vi det her beslutningsforslag velkommen. Vi er glade for, at den her dagsorden også fylder hos Nye Borgerlige. Det er jo en lidt særlig alliance at indgå i, og jeg skulle også lige tjekke en ekstra gang, om det virkelig kunne være rigtigt, men en gang imellem kan vi godt finde noget, vi kan enes om, og her er det altså sket igen.

I SF er vi helt enige i, at vi har et grundlæggende problem, når mænd fylder så markant mere i statistikkerne over de mest udsatte i vores samfund. Vi ved, at mænd i højere grad er hjemløse, narkomaner, alkoholikere, kriminelle og selvmordstruede, og når det går galt, falder mænd alt for ofte hele vejen ned igennem systemet uden at blive samlet op, uden et socialt netværk, der kan samle dem op, inden de når allerlængst ned. Dertil kommer, at mænd i gennemsnit klarer sig dårligere i vores uddannelsessystem, og så ser vi en voksende gruppe af ufaglærte og enlige mænd, som kort sagt lever kortere og er mere ensomme end mænd med en uddannelse og en partner og er mere ensomme end kvinder helt generelt.

Jeg synes egentlig også, at Nye Borgerlige er inde på noget af det helt rigtige, når man taler om at dele den her problemstilling op, for man kunne også bare nedsætte et udvalg, der kiggede på ligestilling generelt, men der er tale om forskellige problemstillinger med ligestilling, når det gælder kvinder og mænd, og derfor er det også vigtigt at kigge på de to områder hver for sig.

Jeg tror, at alle ordførere herinde godt ved, at jeg synes, at der er mange steder, hvor der mangler noget, før vi har ligestilling mellem mænd og kvinder, og at kvinder også halter bagud, men der er et andet socialt fællesskab om kvindekampen og om kvinder helt generelt – det er nogle andre områder, hvor kvinder sakker bagud i forhold til mænd. Jeg tror, at når det kommer til mænd, så har noget af det – ikke det hele, for jeg tror også, det handler om, hvordan vi indretter vores samfund – at gøre med en uhensigtsmæssig maskulinitetskultur, der går på, at mænd skal klare sig helt selv og ikke kan række ud, hvis de har brug for hjælp, fordi de har lært, at det gør man ikke, at man er en rigtig mand. Derfor vil jeg bare anerkende, at det er helt rigtigt set fra Nye Borgerliges side, at de her problemstillinger er forskellige, og at det er nødt til at blive delt op.

Derfor er det også vigtigt, at vi sætter målrettet ind. Jeg vil sige, at jeg faktisk er stolt af, at vi allerede har sat ind på flere parametre for at sikre mere og bedre ligestilling for mænd, også i den tidligere regeringsperiode. Det gælder øremærket barsel, som vi har diskuteret så meget herinde på det seneste, men vi har også sikret en styrket indsats for mænds sundhed i finansloven ved at støtte Forum for mænds sundhed, som netop arbejder med den her problematik, og som i øvrigt også arbejder med Fars Legestue og Far for livet, som arbejder for, at mænd bedre kan se sig selv tage barsel og være en del af familielivet.

Så vi har prøvet at sætte ind nogle steder, men jeg er helt enig i, at det er små nedslag, og jeg synes, der er behov for mere grundlæggende at kigge på, hvad vi kan gøre for at få flere mænd med og hjælpe de mænd, der er udsatte i vores samfund. Jeg synes slet ikke, vi er i mål. Det kræver et helt massivt fokus, for at den her gruppe for alvor kan blive hjulpet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et ligestillingsproblem, og derfor er det også helt rigtigt, at den ligger i Ligestillingsudvalget, og derfor vil vi gerne bakke op om beslutningsforslaget. Jeg synes, det er et rigtig godt sted at starte at få tilvejebragt et overblik og få indsigt i de ligestillingsudfordringer, som drenge og mænd møder. Der er slet ikke nok information på det område.

Så tror jeg lige, at jeg vil knytte en lille kommentar til finansieringen, fordi det har været så meget oppe i debatten. Jeg troede faktisk, at vi måske blev nødt til at sige nej til det her beslutningsforslag, men da der ikke er tale om en kommission og derfor rigtig mange penge, tror jeg ligesom forslagsstilleren, at det er realistisk, at man kan finde det inden for rammen. Jeg er også en lille smule i tvivl om, hvor de her 5,9 mio. kr. kommer fra. Jeg kan ikke se, at det står i beslutningsforslaget, men jeg er ikke sikker på, at det behøver at koste så meget – jeg synes i øvrigt heller ikke, det er så meget, men jeg tror også, at man kunne gøre det både hurtigere og billigere. Vi har i hvert fald set med andre ekspertudvalg, at de kan arbejde relativt hurtigt, og at det heller ikke behøver koster rigtig mange penge.

Bare lige her til sidst vil jeg sige, at jeg kan forstå på ministeren, at hun er en lille smule frustreret over at diskutere formen, og det er jeg sådan set også, men man kan som opposition måske blive frustreret, hvis ens beslutningsforslag eller andres beslutningsforslag, som man synes er gode, ikke bliver bakket op på grund af teknikaliteter. Jeg er med på, at der måske ikke er tale om en teknikalitet her, men vi er så tæt på hinanden, og vi burde kunne mødes og blive enige om noget, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi fejer det af bordet. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis regeringen konsekvent afslår alle beslutningsforslag, bare fordi man kan, for jeg synes faktisk, det er et rigtig godt beslutningsforslag.

Jeg vil lige bruge de sidste 20 sekunder på at sige, at jeg som en, der arbejder med ligestilling for både mænd og kvinder, synes, at det altså ikke kun er i forbindelse med mænds ligestilling, at regeringen er nølende – det er bare lige for at få det understreget. Jeg synes også, at man nøler i forbindelse med ligeløn og alt mulig andet, der handler om kvinders ligestilling.

Til sidst skal jeg bare sige, at jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Alternativet og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Og der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er bare lige en hurtig forklaring. Jeg mener, det var ministeren, der sagde, at de 5,9 mio. kr. var det, det kostede i Norge. Jeg tænker, det er et sammenligneligt land.

Så nævner ordføreren det med barsel, mænds barsel, men det var jo sådan lidt en udløber af en ligestillingsdebat i forhold til kvinder: Hvorfor – du ved – kvinder gik hjemme, og at de manglede pension. Så lavede vi den løsning. Og det er jo det, vi som mænd oplever, at det bliver sådan noget: Ups, der fandt vi lige ud af noget; det er faktisk også lidt ligestilling for mænd.

Det er jo det, der er min problemstilling. Det er, at vi har haft det her fokus på kvinder – og altså, det er super, virkelig – og så finder vi lige ud af, at hov, mænd mangler lige lidt der også, og det er jo det, jeg egentlig bare forsøger at sige. Der er en klar problemstilling; vi aner ikke, hvad for nogle ligestillingsudfordringer det har, ikke i detaljen.

Er ordføreren enig med regeringen i, at 5,9 mio. kr. er fuldstændig uoverskueligt, og at vi allerede har afdækket enhver krinkelkrog af, hvad mænd og drenge har af problemer i forhold til ligestilling?

Ordføreren.

Tak. Jeg er faktisk ret ked af, at debatten er blevet sådan, at det var for kvinders ligestilling, at man fik øremærket barsel. Jeg synes i fuldstændig lige så høj grad, at det handler om mænd og fædres ret til at være sammen med deres børn, og at de fik en rettighed, som kvinder tidligere har haft, og som mænd ikke har haft.

Så det er altså også ligestilling der. At jeg så også tror, det har nogle positive konsekvenser for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, er rigtigt, men jeg synes faktisk først og fremmest, det handlede om mænds ret.

Jeg skal også lige svare på det andet spørgsmål i forhold til finansieringen. Altså, det er fint, at det er det, det har kostet i Norge. Det kan også godt være, det er det, det koster, men altså, vi har bare set ekspertgrupper og udvalg blive nedsat, som arbejder lynhurtigt, og som kan komme frem til ret mange ting relativt billigt og relativt hurtigt.

Så der er jo ikke tale om en kommission, der skal arbejde i rigtig mange år, og jeg synes bare, vi skulle sætte os ned – de partier, der er enige om at gøre en indsats på det her område – og finde ud af, hvad vi kan finde inden for rammen, sådan at vi kan sætte et arbejde i gang så hurtigt som muligt.

Så kan jeg se, at spørgeren har trykket sig ind. Værsgo til spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det – man husker jo; man skal jo lære hele tiden. Vi bruger måltal til at fremme kvinders sag, for vi har masser af ting, hvor vi kan se, at der er nogle problemstillinger for kvinder, og så bruger vi måltal.

Men en sjov ligestillingsproblematik for mænd er jo f.eks., at vi uddanner os: Kvinder kommer godt igennem skolesystemet, de tager en gymnasial uddannelse og tager på universitetet, og så flytter de til København. Og så kan man ikke blive gift, når man bor i udkanten af Danmark.

Så kan løsningen jo – hvis ikke vi får noget sat ned og får undersøgt, hvad løsninger og problemstillinger kan være – være sådan noget med: Skal vi så til at lave måltal for, at du som kvinde med en universitetsuddannelse, der bor i København, faktisk skal flytte til Nordjylland i løbet af dit liv, for at de der har en chance for at få en partner? Nå, der var alt for kort tid.

Ordføreren.

Ja, der er alt for kort tid til så vigtig en debat. Tak for spørgsmålet. Altså, jeg mener ikke, vi kan bestemme, hvor folk skal bo. Det tænker jeg heller ikke Nye Borgerlige mener; det ville i hvert fald overraske mig virkelig meget.

Men jeg tror, det er enormt vigtigt, at der er muligheder for uddannelse f.eks. i hele landet, sådan at man har muligheder for at blive der, hvor man kommer fra, hvis man gerne vil det, også selv om man tager en lang videregående uddannelse.

Så er der altså også noget med vores kultur i forhold til de her mænd, der ender med at blive enlige, hvor det kan være rigtig svært at finde en partner. Altså, det er også måden, vi taler om uddannelsessnobberi og alt muligt andet på, som jeg tror har en betydning.

Så vil jeg bare sige, at ordføreren har fat i noget af det helt rigtige i forhold til mænd og kvinder, og i forhold til at kvinder har et markant højere gennemsnit fra gymnasiet end mænd og derfor adgang til 65 uddannelser mere end mænd sådan i gennemsnit ...

Ja, den tid skal overholdes. Men tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Lige til at starte med vil jeg sige, at jeg bliver utrolig glad over at høre, at fru Astrid Carøe bakker op og også hilser fra Radikale og Alternativet. Altså, jeg synes virkelig, at det her er et godt eksempel på noget, der er en rimelig bred opbakning til, også fordi det simpelt hen er så oplagt, at vi skal have undersøgt det her.

Men først og fremmest vil jeg bare lige udtrykke en taknemlighed på mine egne vegne og på mine døtres vegne for de muligheder, vi har fået skabt for kvinder i Danmark i årenes løb. Det er jo ikke mere end omkring 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark, og prøv at se, hvor meget der er sket siden. Der er aldrig før blevet valgt så mange kvinder ved et folketingsvalg, som da vi blev valgt her i 2022 – 44 pct. synes jeg er rigtig godt. Så tak til dem, der i tidens løb har kæmpet den kamp for kvinderne.

Men nu skal det ikke handle om kvinder, for det handler tit rigtig meget om kvinder. Nu er det mændenes tur, så nu skal jeg nok lade være med at snakke mere om kvinder; nu skal vi snakke om mændene. Nye Borgerlige har så fremsat det her forslag om at nedsætte et udvalg, der skal udrede mændenes og drengenes ligestillingsudfordringer, og det er i vores øjne en rigtig god idé.

Vores nye ligestillingsminister har i flere interviews givet udtryk for, at drengenes og mændenes ligestillingsudfordringer ligger højt på hendes to do-liste, og det vil jeg gerne kvittere for. I ministerens handlingsplan for 2023 er der jo også flere initiativer i gang, bl.a. den her undersøgelse af, hvorfor mænd er i særlig risiko for marginalisering, og den skulle være lige på trapperne; det skulle så være efter sommerferien, kunne jeg forstå. Den glæder vi os meget til at læse. Og så er der jo også indsatser på vej til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre mænd, hvilket jeg også synes er en vigtig problemstilling.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi ikke var så begejstrede for finansloven for 2023, selv om vi gik meget konstruktivt til forhandlingerne osv. Men da den blev præsenteret, var jeg faktisk rigtig glad for, at man havde fået det her tilbud om ligestilling til voldsudsatte mænd og kvinder ind i finansloven. Det synes jeg også er et vigtigt skridt på vejen. Der stod vi jo faktisk også her i Folketingssalen og var generelt enige om, at det skulle der altså findes en løsning på. Den blev så i stedet for fundet i finansloven i stedet for her i Folketingssalen. Man kan godt tænke lidt over, om det med, at beslutningsforslag tit bliver hamret ned herinde, er lidt skørt, når de egentlig ikke bør blive hamret ned.

Tak til ministeren for fokusset på de her udfordringer, men vi mener også, at på trods af at der er de her initiativer i gang, så er det her område blevet forsømt i så mange år, at der er behov for et stort forkromet overblik. Altså, der er brug for den her store paraply og en grundig gennemgang af, hvad det er for nogle ligestillingsudfordringer, mænd møder, hvorfor de møder dem, hvorfor de ender i hjemløshed, hvorfor de ender på gaden, hvorfor de sakker bagud i skolen. For i forbindelse med meget af det er der tale om sådan en dominoeffekt, f.eks. i forbindelse med skilsmisser, hvor man mister børnene, kan ende på gaden og kan ende i stofmisbrug. Alle de her ting har vi simpelt hen brug for at få undersøgt meget nærmere.

Vi mener ikke, at ultimativ ligestilling er ensbetydende med, at der skal være lighed på alle områder. Det kommer vi ikke til at få. F.eks. nævnte vi arbejdsulykker, hvor det jo bare altid kommer til at være sådan, at mænd er udsat for flere arbejdsulykker, fordi de arbejder med ting, der er lidt mere risky, og sådan må det jo nok bare være. Men når der er de her så store og omfattende problemer for drenge og mænd, der rammer, fra de er helt små børn, så bør vi også som ligestillingsordførere i det mindste få undersøgt omfanget, og hvorfor det er sådan, og efterfølgende så også, hvad vi kan gøre ved det.

Så i Danmarksdemokraterne bakker vi op om det her forslag. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan finde finansieringen, når det handler om de her 5 mio. kr., eller hvor meget vi når i mål med. Det tror jeg ikke bliver noget problem for os. Så tak for et godt beslutningsforslag, som vi bakker op. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Det er bare for at få en opklaring – og tusind tak for opbakningen; den var jeg ikke sådan i tvivl om – af det her med finansieringen. Mener Danmarksdemokraterne virkelig, som vi har hørt fra regeringen, at de skyder det ned, på grund af at de faktisk allerede ved tingene? De har så bare ikke gjort noget ved dem endnu, og de 5,9 mio. kr. er jo en uoverstigelig hindring for det. Eller mener ordføreren, at det her bare er et spørgsmål om, at det er et beslutningsforslag fra en uden for regeringen? Og så kan vi lave dem lige så gode, lige så logiske, lige så rigtige, som vi vil, og så skal de skydes ned. Mener ordføreren ikke bare, at det er det skuespil, vi er vidne til i dag inde i Folketingssalen?

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, og jeg får også lidt af en deja-vu-følelse, for da Nye Borgerlige fremsatte det der beslutningsforslag om ligestilling af mænd og kvinder, der er ofre for partnervold, handlede det også om finansiering, og så gik der jo ikke så lang tid, og så blev det problem løst i finansloven. Så jeg synes, at det nogle gange er lidt af et teater, det må jeg sige, at stå herinde. Når der er en generel opbakning og vi har en minister, som også i flere artikler har givet udtryk for, at det her et vigtigt område for hende, så lad os da få det løst.

Der er ikke flere spørgsmål og korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, og tak for ordet. Så står vi her igen. Emnet er ligestilling, og jeg synes, at det, som altid kendetegner de forskellige ordførere fra de forskellige partier, er, at vi alle sammen argumenterer, som om vi ved med sikkerhed helt ind i vores kerne, at vi har ret. Og så kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvem har ret? Jeg tror ikke, at den bedømmelse kan laves ud fra vores svar. Jeg tror i stedet, vi skal kigge på, hvad ligestilling betyder for os hver især. Først derefter bliver svarene relevante. Altså, hvad er vores mål med ligestilling?

Betyder ligestilling for nogen, at vi skal have resultatlighed, udfaldslighed, altså en mere ligelig fordeling af kønnene i eksempelvis bestemte brancher og på bestemte poster, eller at de gennemsnitligt skal have den samme indkomst, så vil både svar som kønskvoter og øremærket barsel være redskaber, man med rette kan sige fører en tættere på sit mål.

Betyder ligestilling derimod, at alle skal have samme frihed og muligheder uanset køn, så vil en ambition om en bestemt kønsfordeling i noget som helst ikke være berettiget og derfor heller ikke førnævnte redskaber. Ønsker man reelt, at mennesker skal have frihed til at træffe forskellige valg, må man også acceptere statistikkerne, når mænd og kvinder i gennemsnit ikke vælger ens.

Jeg ved, at vi alle hver især ser forskelligt på ligestillingsbegrebet. Det gør også, at jeg anerkender de uenigheder, vi har, om, hvilke politiske initiativer vi hver især arbejder for. I Liberal Alliance er grundkernen i vores menneskesyn, at alle mennesker er forskellige, også dem med samme køn, og derfor skal menneskers rettigheder som udgangspunkt ikke bero på, hvilket køn de har. Når vi alligevel har områder, hvor det giver mening at dele befolkningen op i køn, er det, fordi mænd og kvinder har nogle grundlæggende forskelligheder, som sund fornuft tillader at rettighederne også afspejler. Eksempelvis screener vi kun mænd for prostatakræft, og vi screener kun kvinder for livmoderhalskræft. Årsagen til opdelingen er simpel: Selv om menneskene i de respektive venteværelser ved lægen er forskellige, giver det mening, at dem med en livmoderhals får sådan en indkaldelse, og dem med en prostata får sådan en indkaldelse.

Men alle eksempler er jo ikke så ligetil. Der er nemlig også kønnede problemstillinger, hvor baggrunden ikke skyldes et bestemt fysisk organ, og håndteringen derfor heller ikke er så ligetil. Det kan eksempelvis være hjemløshed, hvor vi ser, at langt flere mænd er udsat end kvinder. Det kan være partnerdrab, hvor vi ser en langt højere andel af kvinder, som er udsat, end mænd.

For os fortæller statistikkerne ikke i sig selv, at noget er et problem. Det vil ikke automatisk blive et større problem, fordi det rammer det ene eller det andet køn mere, medmindre der er tale om diskrimination. For os betyder de statistikker, at vi i arbejdet for at forebygge og undersøge disse emner med fordel kan inddrage kønsforskelle – ikke fordi vi har et mål om, at der skal dræbes lige så mange mænd som kvinder, eller at der skal være lige så mange hjemløse kvinder som mænd, men fordi det kan hjælpe med at gøre indsatserne mere målrettede og effektive.

I dag behandler vi et beslutningsforslag om at nedsætte et udvalg, som skal undersøge mænd og drenges ligestillingsudfordringer. Hvis vi kigger på, hvor meget fokus der har været på kvinders rettigheder og ligestilling igennem de seneste mange år, forstår jeg rigtig godt tankerne bag forslaget, og jeg vil også gerne give ros for at skabe den her debat, som kan vise den kontrast, der har været. I Liberal Alliance mener vi dog ikke, at vi skal søge efter udfordringer bredt alene baseret på køn, da det underkender, at alle er forskellige, også mænd og kvinder. Skal en udfordring håndteres politisk, skal den håndteres, uagtet om der er en ulige kønssammensætning eller ej. Så selv om jeg forstår tankegangen bag forslaget, støtter vi i Liberal Alliance det ikke, da det går imod vores menneskesyn. Mennesker skal ses som alt det, de er, og ikke deles op på baggrund af køn. Når mænd og drenge har brug for støtte, samarbejder vi gerne om konkrete initiativer til at støtte dem, fordi der er behov, ikke fordi de har et bestemt køn. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak til ordføreren for en fremragende tale. Jeg bliver altid så glad, når Liberal Alliance udtaler sig i ligestillingsspørgsmål, i hvert fald efter at fru Sólbjørg Jakobsen er blevet ordfører på området. Der er den her understregning af, at mænd og kvinder grundlæggende er forskellige. Derfor er den her konstante målen sig op imod hinanden dybt forfejlet, og derfor synes jeg faktisk også, at ordføreren bringer et meget, meget stærkt argument imod beslutningsforslaget til bordet. Jeg tror stadig, at Dansk Folkeparti kommer til at bakke op, men det er det her med, at vi ikke hele tiden skal måle os op mod hinanden. Hvorfor skal vi det? Man kunne også måle byggebranchen op imod omsorgsfagene og så sige, at der er flere arbejdsulykker der, og at der skal være ligestilling mellem de to. Hvorfor skal der det? Lad os da kigge isoleret på et problem og sige, om det er for stort, og om vi kan gøre noget ved det for at mindske problemerne inden for det specifikke område. Men hvorfor skal alting måles op imod hinanden? Jeg synes, det var en rigtig god pointe, så tak for den.

Ordføreren.

Mange tak. Jeg er meget enig. Jeg tror, at i langt de fleste ting, der sker i den her verden, er der ikke en lige fordeling, i forhold til hvilke mennesker det rammer – om det rammer mænd eller kvinder. For os i Liberal Alliance er det meget vigtigt, at når vi sætter ind decideret i forhold til køn, skal det være, fordi der er tale om diskrimination eller der er en særlig god grund, f.eks. at vi kun sender kvinder til en livmoderhalskræftundersøgelse.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man bliver overrasket hver dag. Jeg anerkender ideologien her om, at vi alle sammen er ens, og at vi skal ses i verden som individer. Det er superfint. Men jeg tror, at Liberal Alliance lige går skridtet videre end det, jeg siger. Jeg vil bare gerne have kortlagt udfordringerne, fordi jeg kan se, at der er et hul, i forhold til at vi ikke har kortlagt udfordringerne. Så jeg er ikke inde og sige, at mænd skal ind og have en livmoderhalskræftundersøgelse. Det er jeg helt med på ikke er nødvendigt. Men jeg tror simpelt hen, at vi har et hul i vores viden, og det er jo egentlig bare det. En ligestillingsudfordring behøver jo ikke nødvendigvis at være noget, hvor vi bagefter skal ind og lovgive om, at folk skal være fuldstændig ens. For der tror jeg at vi kommer til at være enige mange steder.

Men jeg vil godt spørge ordføreren, om hun mener, at den her lidt søgte forklaring med, at det her er alt for dyrt, og at det kan vi slet ikke overskue, holder vand.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. I forhold til tidligere bemærkninger tror jeg også, at vi kommer til at være meget enige, når det kommer til konkrete initiativer. Som sagt vil jeg også rose for at bringe debatten ind i salen, fordi der typisk kun er fokus på eller meget mere fokus på kvinders rettigheder.

I forhold til regeringens begrundelse om økonomi kan det undre mig lidt, for regeringen har ikke ligefrem sparet på undersøgelser, kommissioner og ekspertgrupper på det seneste. Hvis man hører resten af ordførerne fra oppositionen – både røde og blå – argumenterer de jo for, at jeres forslag er godt, og jeg har svært ved at se, hvorfor Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet pludselig har en anden holdning. Det er mange penge, og vi skal selvfølgelig passe godt på skatteborgernes penge, men det er jo ikke et stort beløb i forhold til de beløb, vi plejer at snakke om i den her sal, så det forstår jeg ikke helt.

Spørgeren.

Så har jeg et opfølgende spørgsmål til, at det sidste strå, som regeringen klynger sig til, er, at vi til september faktisk allerede ved alle udfordringer. Og regeringen har jo ikke brugt et ideologisk standpunkt, som Liberal Alliance har brugt. De har bare sagt: Vi ved det faktisk godt, så der er ingen grund til at undersøge mere. Tror Liberal Alliance, at vi til september har en regering og en minister, der simpelt hen har fuldstændig styr på alle ligestillingsudfordringer i forhold til mænd og drenge? Eller har ordføreren en idé om, at det her bare er, fordi det er et beslutningsforslag, der ikke kommer fra regeringen?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at nogen nogen sinde kommer til at have en fuldt forklaret forskel på mænd og kvinder. Vi udvikler os løbende, både som mennesker og som samfund, så jeg tror ikke, at der nogen sinde kommer en fuldstændig færdig redegørelse. Så svaret på spørgsmålet, om jeg mener, at vi allerede er færdige eller kan blive færdige til september, er nej, det tror jeg ikke.

Så er det fru Rosa Eriksen.

Tak. Tak for en god tale. Tak for at tale individet op og tale mennesket op. Det er jeg rigtig glad for. Jeg undrer mig lidt, i forhold til at der jo er statistikker, der viser, at mænd er mere udfordret på nogle områder, altså at der er en overrepræsentation af mænd på nogle ret alvorlige områder. Ulighed i sundhed er der f.eks. også. Vi kender alle sammen den der med, at mænd har sværere ved at gå til lægen og måske mærke efter, om der er noget galt, og at de kommer for sent til lægen. Anerkender ordføreren ikke, at der er kønnede udfordringer i vores samfund, eller er det bare tilfældigt?

Ordføreren.

Jamen jeg er i tvivl om, om du hørte, hvad jeg sagde om det, for det gør jeg nemlig. Jeg sagde faktisk ordret, at de statistikker kan vi bruge i arbejdet for at forebygge og undersøge disse emner og inddrage kønsforskellen. Så det anerkender jeg hundrede procent. Der er masser af problemer med ulighed . Jeg tror faktisk, at jeg nævnte, at næsten alt her i verden har en overrepræsentation af det ene eller det andet køn, for det er nærmest kun i fødselsstatistikken, at man næsten rammer de 50 pct. Så jo, det anerkender jeg. Det er bare forskellige løsninger, vi har, i forhold til hvad vi vælger at bruge de statistikker til.

Spørgeren.

Tak. Og undskyld, at jeg ikke havde hørt det. Det er jeg rigtig glad for at ordføreren siger, og jeg er glad for svaret. Tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Næste ordfører er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. For Det Konservative Folkepartis vedkommende kan jeg sige, at vi bakker op om forslaget, og jeg tror egentlig også, at vi ville have bakket op, hvis det havde handlet om at undersøge ligestillingsproblematikkerne for piger og kvinder, og selvfølgelig også at man skulle handle på dem.

Ligestilling har i rigtig mange og handlet om kvinderne, men virkeligheden er jo også, som den her debat afslører, meget mere nuanceret, for faktum er, at drenge og mænd står med betydelige ligestillingsudfordringer – ikke dermed sagt, at de er vigtigere end kvindernes og pigernes; det er nogle andre ligestillingsudfordringer, og det er betydelige ligestillingsudfordringer. Hvis man bare ser på statistikkerne, ser vi, at mænd lever i kortere tid, at de er mere usunde, ikke går til læge lige så ofte. Jeg tror, at noget af det, der især rørte mig, er at læse, hvordan selvmordsstatistikkerne bare viser, at mænd er langt mere udsat i forhold til risikoen for at tage deres eget liv. Vi kan se, at færre får en ungdomsuddannelse, vi kan se, at langt flere mænd lever alene, og så taber de i familieretssagerne.

Som den minister, der lavede det nye familieretssystem, må jeg bare sige, at det i den grad har skuffet. Det system, der er blevet, var ikke det, som vi politisk aftalte med hinanden. Det, vi politisk aftalte med hinanden, dengang et samlet Folketing blev enige om et nyt system med en helt ny tilgang til at møde familierne, til at møde barnet, var, at det skulle tage udgangspunkt i barnets bedste; det var, at man i udgangspunktet ligeværdigt skulle have både en far og en mor. Og jeg oplever ikke, at de politiske visioner, der var dengang, er det system, som vi har i dag. Så der er nok at tage fat på, når det er, at man skal løse mænds ligestillingsudfordringer.

Så synes jeg, det er ærgerligt, at stammedansen er rituel, som den plejer. Der kommer et godt forslag, regeringen pander det ned, og jeg har garanteret også selv gjort det som minister, men i det her tilfælde oplever jeg egentlig et beslutningsforslag, som ikke sådan er bundet op med skarpe bindinger, men jeg oplever egentlig en ret åben tilgang, et ønske om og en nysgerrighed på i større målestok at kunne få afdækket, hvad det er, vi står med, når vi taler om ligestillingsudfordringer for mændene. Derfor er jeg også rigtig ærgerlig over, at forslagsstiller fra Nye Borgerlige faktisk ikke får deres forslag igennem, for det havde været godt, det havde været klogt, og det kunne have vist, at Folketinget kunne samles om beslutningsforslag.

Jeg læser ikke det her beslutningsforslag, som at der skal afsættes 4 mio. kr. Jeg læser det, der står, nemlig at der skal indkaldes til en drøftelse, hvis man bakker det her op, om, hvad det er for rammer, der skal til for at føre det her beslutningsforslag ud i livet. Det er et godt beslutningsforslag, det fortjener at blive stemt igennem, så tak til forslagsstiller for at fremsætte det. Vi bakker det i hvert fald op.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Familieretshusproblematikken valgte jeg helt bevidst ikke at tage med ind, for så bliver debatten lynhurtigt noget spids, men jeg er fuldstændig enig med ordføreren i de problemstillinger, der ligger der. Så den tager vi gladelig en anden gang.

Som ordføreren selv også siger, kommer det her et godt sted fra, og det er ikke noget, hvor jeg har søgt en konflikt. Som ny politiker herinde ved jeg jo godt, hvordan stammedansen er, men man bliver alligevel lidt skuffet, når der ikke må stå Nye Borgerlige og Kim på det, og så om 14 dage, nøjagtig ligesom med B 109, finder vi en løsning, og så er det en eller anden fra regeringen. Ved du hvad? Det må I gerne. Hvis I fremsætter det samme forslag i morgen, stemmer jeg for det, og så må I skrive Mette, eller hvem I har; det er jeg ligeglad med. Men er ordføreren enig i, at nogle gange er den her stammedans bare dræbende, også for, hvordan folk udefra ser på det, for jeg er ikke sikker på, at danskerne har samme forståelse af skuespillet?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og der, hvor det bliver særdeles ærgerligt, er, når man ser den her debat udefra. Man kan jo få den tanke, at det her ikke er vigtigt nok til at kunne samle et Folketing. For vores del synes vi, det her er vigtigt. Det handler om at sikre mænd og drenge bedre chancer i livet, end de sådan set har i dag. Det synes vi er hamrende vigtigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for et, synes jeg, rigtig godt forslag. Vi ved, at der er udfordringer, som særlig rammer mænd. Det er ikke nødvendigvis ligestillingsudfordringer. Deri er jeg sådan set enig med fru Sólbjørg Jakobsen, men jeg synes, der er nogle steder, hvor vi ser, at eksempelvis mænd falder igennem, bl.a. i vores uddannelsessystem, i skolen, inden for sundhed, i forhold til levealder, i forhold til selvmordsrater, udsathed for kræft. Der er også noget med familie- og forældrerettigheder, og mænd er mere udsatte for vold og misbrug.

Det er ikke problemer, fordi der er en ulighed mellem mænd og kvinder. Det er problemer isoleret set. Det er problemer, som skal løses. Udfordringen er i den her debat, at størstedelen af det politiske spektrum altid taler om steder, hvor mænd nyder fordele af at være mænd – aldrig steder, hvor kvinder nyder fordele af at være kvinder. Vi taler ofte om ulemper ved at være kvinde, men sjældent om ulemperne ved at være mand, og målet er jo ikke, at der skal være en lige fordeling mellem mænd og kvinder.

Ministeren var ude i et interview her for nogle dage siden, tror jeg det var, og tale om negative forventninger til mænd, og hvordan vi kunne tage et opgør med dem, og det synes jeg sådan set er meget fint, men jeg synes udfordringen er, at der ikke rigtig bliver sat noget i stedet for. Jeg tror også, det er det, der er udfordringen i forhold til mange unge, særlig unge drenge og mænd, at de ikke har nogen positive forventninger at navigere i.

Hvad er det for nogle positive forventninger og rollemodeller, der skal være til unge drenge og mænd? Det kunne være positive forventninger som personligt ansvar og pligt, ærlighed, pålidelighed, arbejdsetik, det at tage vare på sin familie, arbejde hårdt, bidrage til sit lokalsamfund, at være gode ægtemænd, gode fædre, patrioter, som engagerer sig i nationens interesse og yder frivilligt arbejde, mennesker med integritet og moralsk karakter, som yder sit bedste, når det er muligt, yder personlig beskyttelse og omsorg for svagere i fysisk forstand, også eksempelvis kvinder, nogle gange. Det er at være en stabil støtte for andre, især dem, der er afhængige af ens hjælp, en mand, der sætter mål, udviser selvbeherskelse og overvinder udfordringer. Det tror jeg er nogle positive idealer og rollemodeller, som er vigtige og kunne være vigtige for mænd og drenge at have og stile efter.

Men jeg tror også, det er vigtigt at få undersøgt, hvor der indimellem er mænd, der falder igennem, måske i nogle tilfælde i mangel på positive idealer og rollemodeller at spejle sig i, fordi der er nogle dyder knyttet op på det at være mand og også på det at være kvinde, og her synes jeg, at et af problemerne er, at regeringen ikke rigtig har blik eller fokus på de positive idealer, heller ikke fokus på de steder, hvor mænd indimellem misser målstregen i forhold til netop de idealer.

Så Dansk Folkeparti synes, at det er et godt forslag. Vi bakker op og takker for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det. Man kan jo som ordfører fra et parti uden for regeringen godt have lyst til at gå herop, når man har hørt stammedansen, og man kan så vælge to veje. Jeg kan sige, og det er den, der laver breakingbjælker, at regeringen er imod ligestilling for mænd, jeg kan søge konflikten, og det kommer der ikke noget ud af, eller jeg kan appellere til, at regeringen måske finder en minister, der har lyst til selv at komme med det her forslag og så sætte sit eget navn på det. For det kan jeg godt leve med. Jeg kan godt leve med, at man tager et godt forslag, der kommer fra Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige og så siger, at det er Mette fra Moderaterne. Det kunne jeg godt. Det er ikke det, der er vigtigt for mig, og det er virkelig ikke den tilgang, jeg har haft til ligestillingsdebatten, og det er heller ikke den tilgang, jeg har haft til at udforme det her forslag, for det er bare et godt forslag, det er fakta.

For vi ved, at vi heldigvis har haft fokus på kvindernes problemstillinger længe. De har kæmpet i 100 år for bare at opnå næsten ligestilling – for det er jeg enig med Socialistisk Folkeparti i, altså at vi selvfølgelig endnu ikke er i mål – og så har vi glemt mændene lidt undervejs. Mange af os mænd er opdraget til at sige, at det går nok, og vi har også hørt om ligestillingskampen for kvinder, så vi tænker også, at den skal vi kæmpe, og så glemmer vi også lidt os selv. Jeg blev nødt til at gå på toilettet under debatten her, og da jeg kom derud, var der er også en ligestillingsproblematik, som bare er sådan helt lavpraktisk. Der er et kvindeligt piktogram på den ene dør, men der er ingen mænd nogen steder, og det er jo ikke, fordi jeg vil latterliggøre debatten. Men jeg vil bare sige, at der ikke er en eneste mand i hele Folketinget, der ville påpege det. For vi ville ikke tænke over det. Men havde der været to mandepiktogrammer derude, er jeg sikker på, at der på et eller andet tidspunkt havde været en pige, der havde sagt: Hvorfor? Hvad er det for noget skidt? For det er den måde, tonen er på, altså at det er o.k. at italesætte kvindelige problemstillinger, men ikke mandlige.

Med det her vil jeg bare frem til at sige, at jeg tror, vi har nogle blindspots, altså nogle blinde vinkler, i forhold til hvad det er for nogle problemstillinger, mænd rammer. Jeg tror, vi har nogle blinde vinkler, og jeg tror ikke, fru Marie Bjerre, på trods af at jeg har stor tillid til hende, har en stor pose med alle de blinde vinkler i, som hun bare kan hive frem på bordet til den 1. september og så sige: Se her, Kim fra Nye Borgerlige, nu har jeg løst problemstillingerne, og nu løser vi dem. Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, fru Marie Bjerre lige nøjagtig her er hæmmet af sit eget køn, for der er forskel på, hvordan mænd og kvinder ser verden. Det er fakta. Og når der er forskel på, hvordan man ser verden, så er der helt sikkert også forskel på, hvordan verden ser dig.

Jeg ønsker ikke, at det her bliver til, at der her er en udfordring for en mand eller en dreng, og det skal vi have store kommissorier om og sætte masser af milliarder af til. Det er ikke sikkert, at det er det, der er idéen. Idéen kan godt være, at vi får en viden frem, og så møder man måske fantastiske klasselærere, som jeg selv har haft, som kan se på Kim i 3. klasse, at han lige skal være opmærksom på det og det i hans liv. Han skal være opmærksom på, at Familieretshuset har en tendens til at prioritere dem, der får bopælspligten. Derfor skal han, når han engang skal skilles, også lige være opmærksom på, at han skal ind i kampen hurtigt, inden det her bliver tildelt, sådan at han ikke lige pludselig bliver ramt af en problemstilling, som ikke så meget er baseret på køn, men på, hvem der havde en social omgangskreds, der lige kunne prikke Kim på skulderen og sige: Du skal lige huske, at nu, når I skal skilles, bliver det nok noget grimt noget, og hvis du vil se dine børn ligestillet, skal du hurtigt ind i kampen i forhold til Familieretshuset, for når først de tildeler din stilling i forhold til enten samvær eller bopæl, så klapper fælden.

Det kan jo godt være det, vi kommer frem til her, altså ganske almindelige problemstillinger, som rigtig mange mænd rammer i deres liv, og det er ikke, fordi vi er dummere end kvinder – for det er vi sikkert på mange områder – men fordi vi ikke har det blik for det. Mænd er simple langt hen ad vejen. Det er vi, og vi ser måske ikke problemstillingerne så langt fremme i den sociale sammenhæng. Det kan være, det er noget genetisk, fra dengang vi var jægere og samlere. Jeg ved det ikke, og hvis jeg ikke ved det – og jeg er snart et halvt århundrede gammel – så er jeg helt sikker på, at fru Marie Bjerre heller ikke ved det med sikkerhed. Skal jeg sige »ministeren«? (Første næstformand (Leif Lahn Jensen: Ja). Undskyld, ministeren ved det heller ikke. Én ting er helt sikker i forhold til de 5,9 mio. kr., som det koster i Norge. Selv om jeg kun har været her ganske kort tid, vil jeg næsten tro, at vi bruger mere på kaffemaskinerne rundtomkring i huset, og 5,9 mio. kr. er cirka det, som er gruppestøtten til et parti, der har tre medlemmer.

Det ved jeg, for det er jo noget, jeg har siddet og kigget på. Det er så lille et beløb, at jeg bliver nødt til – som det eneste, hvor jeg bliver negativ – at skyde det til hjørne og sige, at hvis det er argumentationen, så er den simpelt hen ikke god nok i forhold til et forslag, som teknisk set kommer fra et ligestillingssynspunkt, ikke for at ryste båden eller tage noget fra nogen som helst. For det kommer jeg ikke til, og der tror jeg også, at ligestillingsordførerne ved, at jeg så rigtig gerne vil gå ud og finde noget ekstra finansiering. For hvis vi ligestiller mænd og kvinder, gør vi det, som vi alle sammen arbejder på, selv når vi kønner det i vores debat, hvis vi ligestiller begge køn, har vi ligestillet mennesker. Det er det, det her går ud på, altså at ligestille mennesker og ikke i en kamp imod hinanden.

Så når vi nu lige om lidt forhåbentlig får en fra Moderaterne til at komme med et fantastisk forslag, vi kan nå at stemme igennem inden sommerferien, om, at vi laver et udvalg til at finde ud af, hvad mænd og drenges udfordringer er, så lover jeg at stemme for. For i Nye Borgerlige stemmer vi for gode forslag, og så er vi ikke så bekymrede for, hvem der kommer med de gode forslag. Og til Socialistisk Folkeparti vil jeg igen sige, at vi i lige det her udvalg rigtig, rigtig ofte er enige. Så kan vi helt sikkert finde andre udvalg, hvor vi knap så ofte er enige, men det har jo ikke noget med det her at gøre.

Gode forslag burde blive stemt igennem i Folketingssalen. For ellers kommer befolkningen derude til at sige – og det kan de komme til, hvis der er nogen, der søger konflikten og breakingbjælken i stedet for være anerkendende, og det forsøger jeg at være – at det her ikke er vigtigt nok for regeringen, for flertalsregeringen, som vælger at skyde et rigtig godt forslag ned. Jeg vil næsten garantere – og det er jo en påstand – at det kan jeg også finde nogle i regeringspartierne der synes, men fordi det er et beslutningsforslag, siger man som udgangspunkt nej til noget, der nemt kan finansieres, og som vil belyse et rigtig, rigtig reelt problem, og det synes jeg er skammeligt.

Nye Borgerlige og jeg er superglade for den store opbakning, jeg har fået fra alle de andre partier, alle dem, der ikke er bundet af lædersædet på en ministerbil, og så håber jeg, at nogle af dem, der har lædersæderne, tænker, at det her kan vi godt lige smide ind inden sommerferien. Hvem ved? Det kan være, det så bliver min ordførertale nr. 100. Men det er et godt forslag, og det burde blive stemt igennem, og de der lidt søgte strå, man gemmer sig bag ved lige her, anerkender jeg ikke. Jeg synes, det er forkert, at man vælger at skyde det ned. Tak for ordet.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at tilkendegive, at vores ligestillingsordfører, fru Rosa Lund, desværre blev forhindret i at komme, og derfor deltog vi ikke i debatten hernede. Det skal jeg beklage, og derfor vil jeg bare gerne tilkendegive fra Enhedslistens side, at vi faktisk også synes, det her er et rigtig godt forslag, og at det her jo netop handler om at tage ligestillingskampen alvorligt – at det selvfølgelig handler om at få afskaffet den kønnede ulighed, uanset hvordan man møder den. Vi ved jo, at der er udfordringer i forhold til mænds sundhed, og at der også er en kønnet ulighed der. Vi kan se, at der er flere mænd, som er selvmordstruede, at der er flere mænd, der bliver ramt af ensomhed. Og derfor er det helt oplagt, at vi også ser på det her.

Så det er bare en tilkendegivelse af, at vi fra Enhedslistens side også bakker op omkring det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige har fremsat. Så er det muligt, at der er visse dele af argumentationen fra hr. Kim Edberg Andersen, jeg ikke deler hundrede procent, men intentionen deler vi i hvert fald.

Ordføreren.

Man skal heller aldrig være helt enige, for så er der jo ikke noget at snakke om efterfølgende. Det er også i orden.

Jeg havde lagt mærke til, at Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ikke var her i dag, men jeg tænkte, at de nok havde travlt med noget andet. Så jeg er glad for, at Enhedslisten kom i salen, og jeg har en forhåbning om, at jeg både kan lokke Alternativet og Radikale til også at støtte op om det her forslag. Men jeg manglede dem lidt i salen i dag, selvfølgelig gjorde jeg det. Det er ikke verdens største forslag, det anerkender jeg, men jeg synes faktisk, det er et ret vigtigt forslag.

Spørgeren.

Det er bare for at sige, at det også er derfor, jeg gerne ville komme herned og tilkendegive, hvor Enhedslisten står, for jeg synes faktisk, det er en væsentlig og vigtig debat. Så det er bare for at sige, at vi absolut tager det her alvorligt, men jeg tror også, ordføreren godt kender situationen – at der kan ske ting, der gør, at man bliver forhindret.

Jeg har sådan set ikke yderligere spørgsmål, men jeg vil bare tilkendegive, at vi bakker op om det her forslag.

Så går vi videre til den næste, og det er fru Camilla Fabricius.

Tak for det. Og tak for den rigtig spændende debat, vi har haft her i salen i dag. Når jeg lige klikkede mig ind her, er det egentlig, fordi ordføreren nævner diskussionerne omkring Familieretshuset. Og der håber jeg bare, at ordføreren fra talerstolen vil anerkende, at socialministeren, som er ansvarlig for familieretsområdet, har peget på, at vi skal kigge på Familieretshuset og forældrefremmedgørelse efter sommerferien.

Ordføreren.

Heldigvis er jeg også ordfører på det område, så ja, det kan jeg anerkende, og det er jo heller ikke det, jeg forsøger at skyde regeringen i skoene, altså at de ikke gør noget. Jeg synes bare nogle gange, at det er lidt nemt, det der med at skyde det ned, bare fordi der står beslutningsforslag foran noget, i stedet for at stemme gode forslag igennem Folketinget, når vi er enige om dem. Men jeg anerkender selvfølgelig, at der i hvert fald er blevet sagt, at der skal ses på Familieretshusproblematikken.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for Socialdemokratiet mener, at det er væsentligt, at børn har to forældre, og at børn selvfølgelig skal have muligheden for, hvis ikke der er noget andet, der er bøvl med i en familie, at se deres forældre. Så jeg er jo glad for, at man anerkender, at ministeren har gjort opmærksom på, at man selvfølgelig vil kigge på de bump, der kan være i Familieretshuset.

Ordføreren.

Men igen – og man skal ikke være konspiratorisk, for det er snart fredag, og vi skal hjem – men virkeligheden er jo så, at det er, fordi det er en problemstilling, der er kendt. Og det her forslag går ud på at undersøge de problemstillinger, der ikke er kendt. Jeg tror ikke, vi har vendt alle sten endnu i forbindelse med mænds og drenges ligestillingsproblematikker. Men børn skal selvfølgelig altid være i vores fokus – altid – uanset hvilket område det er. Selvfølgelig skal de det.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det, og tak til ordføreren både for et rigtig godt forslag og for en ret fin tale. Selvfølgelig er der ting, vi ikke er enige om, og andet ville også være underligt, men jeg synes faktisk, at det er fedt at mærke, at ordføreren går op i det her område og kan se, at der er problematikker på ligestillingsområdet, i stedet for bare at feje det væk, som vi nogle gange oplever at det sker fra højrefløjens side. Så tusind tak for det.

Selv om det her er en alvorlig debat, vil jeg alligevel gerne – og jeg deler den opfattelse, at der er mange store problematikker – bare lige kommentere på det her med piktogrammerne i Folketinget, for jeg har faktisk også undret mig. Nu bliver det her forslag jo stemt ned, men hvis ordføreren vil, kan vi sagtens se, om vi kan tage den kamp, for jeg undrer mig over, at der er piktogrammer for kvinder og kvindetoiletter, men ikke for mænd. De burde jo bare være fælles for os alle sammen.

Spøg til side, jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og tusind tak til ordføreren for at have fremsat det, og tak for samarbejdet på det område.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg tror nu, at de fleste højrefløjspartier faktisk går ind for, at vi får undersøgt tingene.

Hvis vi skal holde os i den muntre tone, ville jeg godt nok være bekymret over at gå til Præsidiet og ligesom lave en optællingsliste og så tælle mande- og kvindepiktoprogrammer. Og tænk, hvad kan det ikke rende op i af penge, når 5,9 mio. kr. er for meget til halvdelen af Danmarks befolkning? Så jeg tror, at de mandlige medlemmer og medarbejdere herinde lever med, at vi som udgangspunkt går ind på de toiletter, der ikke er piktogrammer på, og så ved vi, at vi i mange aspekter af livet skal behandle kvinderne godt, så de skal naturligvis have deres piktogram. Jeg kunne godt være bekymret i forhold til den her social konstruktion-debat om, om vi skal have nogle større døre til alle de piktogrammer, der skal være på dem. Men det bliver ikke et beslutningsforslag, der kommer fra Nye Borgerlige. Det vil jeg garantere.

Gruppeformanden, som er præsidiemedlem, kom med et lille smil. Så er det spørgeren.

Det er godt, at præsidiemedlemmet følger med. Jeg tror, det bliver en hurtig optælling, for jeg tror ikke, man finder et mandepiktogram herinde. Ærlig talt har jeg undret mig over det, men det er fint. Jeg tænker også, at det er en kamp, mændene herinde skal tage, hvis man synes, det er et problem. Ellers kan man jo lave sin egen lille protest og bruge toiletterne alligevel. Det tror jeg ikke der er nogen der vil have noget imod.

Jeg synes, det er ret interessant, at Nye Borgerlige har fremsat det her forslag. Vil ordføreren sige en lille smule til sidst om, at nok er der kønnede problematikker, vi ser for mænd, men at der altså også findes kønnede problematikker for kvinder, altså det her med, at der tit bliver talt rigtig meget om mænds ligestilling fra højrefløjen, men at der også er steder, vi skal se på kvinders ligestilling? Selv om det jo ikke var det, debatten skulle handle om i dag, vil jeg bare lige have det sidste spørgsmål med der.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi venstrefløjen altid har været begavet med en masse kvindelige ordførere, som har været rigtig gode til at råbe op om kvinders problematikker. Så har vi på højrefløjen bare siddet og været sådan lidt forstemte og ikke turdet sige noget før nu. Og så tænkte vi, at så tog vi den anden del af det, for det her skal ikke være en kamp – mænd, kvinder, højrefløj, venstrefløj – det skal det ikke. Men selvfølgelig er der problemstillinger for kvinder, vi ikke er nået i mål med endnu, selvfølgelig er der det. Virkeligheden er bare, at det er der også for mænd. I sidste ende gælder det for mig bare om, at ligestillingen er for mennesker. Og når vi når dertil, er vi fri for at tage stilling til, om det er mænd eller kvinder, vi snakker om.

Så er det Susie Jessen.

Tak. Og tak for en god tale, som altid, og også for at bringe det her på banen. Jeg sad lige og lavede sådan en lille liste her, og nu håber jeg ikke, at jeg har glemt nogen: Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige bakker op om det her forslag i dag. Det er jo ikke første gang, at ordføreren står her med et beslutningsforslag, som vi behandler, og som egentlig grundlæggende er godt, altså hvor der er en enighed om, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Og derfor har jeg bare et behov for at adressere det her problem med, at beslutningsforslag bare bliver banket ned, altså fordi det er noget, der ikke er vokset i regeringens have, selv om vi har en minister, som jo synes, at det her er et vigtigt fokusområde, og selv om vi har en minister, som synes, at det her er noget, man skal adressere i aviser og i handlingsplaner og alle mulige forskellige ting. Altså, hvad er det, der foregår? Og kan vi ikke på en eller anden måde få gjort noget ved det her? Jeg synes, at det skal adresseres, det må jeg altså sige, for jeg synes, at det er et problem, altså et demokratisk problem.

Ordføreren.

Det er i hvert fald tudetosset. Jeg ved ikke, om det er et demokratisk problem, men det er tudetosset, at fordi man sidder uden for regeringen, skal man, koste, hvad det koste vil, ikke være en, der får gennemført noget som helst herinde. Det er jo bare tudetosset. Det er sådan lidt et levn, og vi arbejder et sted, hvor der er mange, mange af de måder, vi gør tingene på, som er lidt kantede og lidt forkerte, og det er sådan, at det bare skal skydes ned, fordi der står Kim Edberg Andersen på det og han ikke er i regering, og det giver ingen mening. Og der kunne regeringen måske hen over sommerferien, når de bliver sådan lidt mere glade for hinanden og stoler lidt mere på hinanden, lige sige, at når man har magt, skal man også vise overskud. Og overskud kunne jo være at sige, at hvis der kommer noget godt – det behøver ikke at være et af mine forslag, selv om jeg faktisk synes, at jeg har ramt et par stykker godt, hvor vi alle sammen er enige, også i regeringen, men det kunne også være et fra Peder Hvelplund – så lad os da stemme det igennem i regeringen. Gode forslag er jo grunden til, at vi er. Vi er her for at lave god politik, uanset om vi er på ministerholdet eller vi sidder uden for . Vi er 179 mennesker, og nogle gange kan selv nogle af os, der ikke er i regering, komme med noget, der er fornuftigt.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Der har jo været rigtig mange beslutningsforslag her i den her samling, og der har også været mange gode ting, som jeg synes det er ærgerligt at regeringen ikke bakker op om, især når man tænker på, at regeringen jo fra starten havde det udgangspunkt, at det ikke skulle være en regering, der lukkede sig om sig selv og var magtfuldkommen. Så jeg synes bare, at det er vigtigt nu, at regeringen ikke bare har det i munden, men måske også søger det brede samarbejde og åbner op for gode idéer fra andre partier end sine egne.

Ordføreren.

Jamen sådan er det nok altid, når man er i nye forhold, altså at så ser man kun hinanden, og så på et tidspunkt får man overskud til at se ud over ens egen næsetip. Og der kan man jo håbe, at den her regering når frem til den erkendelse her efter sommerferien. De har en god, lang sommerferie til at indrømme, at der sidder meget, meget dygtige ordførere på mange, mange områder for mange, mange forskellige partier, og vi gør jo virkelig ikke tingene for at ødelægge noget for nogen herinde. Vi er alle sammen, altså alle 179 mennesker, forhåbentlig valgt ind for at gøre det godt for danskerne. Så når nyforelskelsen i regeringen aftager, håber alle os fra oppositionspartierne, at vi ikke skal igennem den her rituelle stammedans hver gang.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal hermed udsætte mødet til kl. 13.00, hvor mødet genoptages med spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:40).

Mødet er udsat. (Kl. 11:40).