Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordfond.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Ordføreren ønsker et par minutter til at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak. Det er et forslag til folketingsbeslutning om at oprette en statslig jordfond, hvor Folketinget pålægger regeringen at oprette en statslig jordfond efter samme model som Danmarks Grønne Investeringsfond og med det formål at opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord for at styrke Danmarks indsats mod både klima- og biodiversitetskrisen samt øge det økologiske landbrugsareal. Det er et beslutningsforslag, som vi fremsatte for 6-7 år siden; det er et beslutningsforslag, som også er funderet i, at man tidligere har set på de her muligheder. Der blev lavet en større rapport tilbage i 2001, hvor man sådan set var klar til at rulle videre, men så skete der det meget ulykkelige, at vi havde et folketingsvalg, hvor Anders Fogh Rasmussen kom til, og så skete der ikke mere på det her område. Men det kan vi jo rette op på på et senere tidspunkt, og der har vi så chancen i dag.

Det, som er hovedsigtet med det, er at få nogle flere redskaber til at kunne arbejde mere med at komme i mål med, at vi får mere natur; at vi får lavbundsarealer taget ud hurtigere; at staten har nogle arealer, så man kan foretage bytte af jord, så vi kan realisere nogle større projekter, og så vi kan redde vores grundvand, øge det økologiske areal og arbejde målrettet med biodiversitet. Så vi har nogle idéer til, at man skal ud at købe bl.a. ejendomme, som kommer på tvangsauktion; det synes vi er oplagt. Og det er oplagt, at vi arbejder med, at der er flere, der kommer til at forpagte landbrugsjord. Det er noget, man også har arbejdet med andre steder, og det synes vi er væsentligt at staten går ind i.

Der er ikke den store finansiering i det her. Der ligger sådan set i det, at ministeriet skal lave et stykke forarbejde, og så har vi i beslutningsforslaget også en idé til, hvordan det kan etableres, så det sådan set ikke kommer til at koste statskassen det store. Tak.

Tak for den motivering.

Så er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til hr. Søren Egge Rasmussen og andre, som har været med til at fremsætte beslutningsforslaget, vi behandler her i dag. Som hr. Søren Egge Rasmussen allerede har sagt, er beslutningsforslaget et forslag om at pålægge regeringen at oprette en statslig jordfond efter den samme model som Danmarks Grønne Investeringsfond. Fonden skal have til formål at opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord, for, som det hedder, at styrke Danmarks klima- og biodiversitetsindsats samt at øge det økologiske landbrugsareal. Og tanken er så med forslaget, at landbrugsjorden efter opkøbet enten skal overgå til naturformål eller bortforpagtes til landbrugere med klausuler om eksempelvis økologisk drift.

Jeg er helt enig i, at dansk landbrug skal omstille sig yderligere i en stadig mere grøn og klimavenlig retning, men måske ikke så overraskende mener jeg ikke, at forslaget her anviser den rigtige løsning, og det er der grundlæggende tre årsager til. Den ene årsag er, at regeringens udgangspunkt for landbrugets udvikling er, at det skal ske markedsdrevet, hvor det er den enkelte ejer og markedet i samspil, som afgør, om en landbrugsbedrift eksempelvis skal drives økologisk eller ej. Den anden årsag er, at med vores landbrugsaftale, som jo er indgået ved et meget bredt forlig inkluderende Enhedslisten, har vi sat rammerne for den grønne omstilling af dansk landbrug frem mod 2030. Landbrugsaftalen indeholder allerede en række initiativer, som skal forbedre klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten og øge det økologiske areal. Og den tredje årsag er, at forslaget også er meget dyrt, og at det vil lægge beslag på en uforholdsmæssig stor del af statens finanser. Der omsættes årligt landbrugsjord for i omegnen af 20 mia. kr. Hvis man eksempelvis skulle opkøbe bare de 5 pct., ville det så svare til et finansieringsbehov på 1 mia. kr.

Men som sagt er der i det brede flertal bag landbrugsaftalen enighed om en bindende og ambitiøs omstilling af landbruget over de kommende år. Og der er også over 50 forskellige indsatser i aftalen, som netop skal sikre, at den grønne omstilling af dansk landbrug også fortsætter i de kommende år. F.eks. skal der frem mod 2030 udtages 100.000 ha lavbundsjord, og der er afsat ca. 7 mia. kr. til det. Det skal ske gennem opkøb af landbrugsjord. Der skal samtidig ske en massiv kvælstofindsats og ikke mindst en stor satsning på økologien. Der er afsat mere end 600 mio. kr. til privat skovrejsning og 3,5 mia. kr. til økologisk arealstøtte med henblik på at understøtte en fordobling af det økologiske areal.

Regeringen er af den opfattelse, at den grønne omstilling skal ske med hensyntagen til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet og dets konkurrenceevne. Der er derfor i landbrugsaftalen prioriteret 150 mio. kr. til en ny grøn landbrugskapital under Vækstfonden; penge, som skal gå til investeringer i dansk landbrug, der bygger på en bæredygtig forretningsplan både økonomisk og klima- og miljømæssigt.

Forligspartierne bag landbrugsaftalen, der som bekendt er inklusive forslagsstillernes parti, har derfor allerede prioriteret mange midler, der skal sikre den grønne omstilling af landbruget. Regeringen er af den opfattelse, at landbrugserhvervet skal fremtidssikres og udvikles efter de principper, som vi politisk er enige om i landbrugsaftalen. Arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de regler og miljøkrav, der er enighed om. Staten skal derfor som udgangspunkt ikke eje landbrugsjord med særlige klausuler, der begrænser den enkelte landbrugers råderet over sin ejendom.

Må jeg bare til slut igen takke initiativtagerne til beslutningsforslaget, men som jeg så har redegjort for, ser vi ikke i regeringen, at forslaget giver den rette løsning, og derfor vil regeringen afvise forslaget i sin helhed. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er der korte bemærkninger, først fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg var jo godt klar over, at det var lidt op ad bakke med en liberal regering i forhold til at imødekomme det her forslag. Det havde måske været lidt nemmere i sidste folketingsperiode. Nu har vi jo en landbrugsaftale, og der står i den landbrugsaftale, at man sådan set godt må gå videre end det, der står dér. Så det er sådan setlegalt nok.

Nu siger ministeren, at det bliver meget dyrt. Det tror jeg sådan set ikke det gør, men det er jo sådan nogle regneeksempler, vi kan lave. Det er jo et spørgsmål om, at det bliver et anderledes ejerskab af noget landbrugsjord. Dermed er der nogle landmænd, som kan komme til at forpagte jord og drive jorden uden at skulle ud og gældsætte sig selv. Det er jo noget, man visse steder afprøver. Det afprøver man bl.a. på Samsø, hvor der er en lokal fond, der opkøber landbrugsjord og forpagter den ud til unge landmænd, som man gerne vil have til at flytte til øen. Så man kan godt have fonde, som har det sigte.

Så er det ikke korrekt, at vi egentlig godt kan gå videre end landbrugsaftalen, altså at det sådan seter legalt nok at tage flere tiltag, end der er i landbrugsaftalen?

Værsgo til ministeren.

Jo, altså det er fuldt legalt at tage alle de initiativer, som der er flertal for her i salen, og som der så, hvis man holder sig til Christiansborgs forligsjura, også er opbakning til og enighed om i en given forligskreds. Der er vi jo, synes jeg, begunstiget af, at vi har en meget bred forligskreds på landbrugsområdet. Det tror jeg også man i landbruget er glade for, i den forstand at det så også giver nogle stabile rammer.

Men selvfølgelig kan man gå videre. Det, jeg bare siger, er, at vi ser, at der allerede er mange initiativer, plus 50 initiativer; der er nogle bindende målsætninger, og det er dem, som jeg er optaget af at vi også leverer på, og der ligger adskillige initiativer, også i forhold til biodiversitet, i forhold til klima, i forhold til nedbringelse af CO2 og i forhold til nedbringelse af kvælstofudledning osv. Det er det, jeg har fokus på, og det, vi har aftalt, er selvfølgelig også det, vi skal levere på.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er godt, at ministeren vedstår sig, at der skal leveres på det, der står i landbrugsaftalen. Så må vi jo håbe, at der kommer noget mere fremdrift i det. Men vi står der, hvor der ikke er virkemidler i forhold til at redde vores drikkevand. Det kommer landbrugsaftalen ikke til at gøre. Med hensyn til biodiversitet er krisen jo så stor, at vi er nødt til at finde på flere virkemidler end dem, der er aftalt, for at vi kommer hen til noget, hvor vi varetager naturens interesser. Kan ministeren ikke se, at drikkevandsbeskyttelsen ikke er varetaget i tilstrækkeligt omfang i landbrugsaftalen?

Værsgo til ministeren.

Man skal jo se landbrugsaftalen i den ånd, som landbrugsaftalen også er lavet i, nemlig at det er initiativer, som skal være med til, at vi bringer landbruget derhen, hvor vi også kan levere på det, som er målsætningen, herunder målsætningen om at skulle nedbringe CO2-udledningen fra landbruget i 2030 i forhold til 1990 med 55-65 pct.. Tilsvarende er der mål for kvælstof osv. Og det er jo de initiativer, vi i fællesskab har taget i landbrugsaftalen, som skal bringe os derhen. Hvad der derudover kan tages af yderligere initiativer på Miljøministeriets område eller alle mulige andre steder, kan man selvfølgelig altid fremsætte forslag om, men det, jeg fokuserer på og er målrettet mod i mit arbejde, er, at vi i vores landbrugsforligskreds leverer på de aftaler, vi har lavet, og på de indsatser, som vi har aftalt skal ud at virke, sådan at vi kommer i mål med de bindende mål, vi politisk har sat os.

Tak. Så er det hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ministeren for talen og for afvisningen af beslutningsforslaget. Jeg havde måske heller ikke forventet andet. Men alligevel tak for det. Så skal jeg bare spørge ministeren, om ministeren mener, at staten skal eje jord, hvorpå der drives kommerciel drift.

Værsgo til ministeren.

Nej, udgangspunktet er – og det var også det, jeg sagde – at det må være sådan, at landbruget kan udvikle sig med den strukturelle tilpasning, som landbruget altid har tilpasset sig med, og det er jo også markedsdrevet, i forhold til hvad der måtte være af muligheder, hvad der er af efterspørgsel, og hvad der selvfølgelig også er teknologi og finansiering og økonomi til i landet i al almindelighed. Så den strukturelle udvikling af landbruget skal selvfølgelig som udgangspunkt foregå på kommercielle vilkår. Det er klart.

Tak. Hr. Carsten Bach.

Tak. Betyder ministerens svar så, at staten skal afhænde arealer, hvorpå der bliver drevet kommerciel landbrugsdrift, men måske også skovdrift?

Værsgo til ministeren.

Jeg er med på, hvad spørgeren – om man så må sige – fisker efter. For selvfølgelig ejer staten forskellige arealer, men til forskellige formål, og vi har ikke fra vores side nogen intention om, at vi skal øge statens ejerandel. Det har vi ikke, og det er også derfor, jeg siger, at udgangspunktet er, at den strukturelle tilpasning, som landbruget igennem alle årene har været igennem, og som det fortsat skal være igennem, skal ske på kommercielle vilkår.

Men der kan være andre – det kan være forsvaret eller andre – som har arealer til et formål, men hvor de måske ikke benytter arealet til det formål i en periode, og hvor det så selvfølgelig giver god mening, at de eksempelvis forpagter jorden ud, så man kan bruge den til landbrugsdrift i den mellemliggende periode, indtil eksempelvis forsvaret har brug for arealet til et andet formål.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi kan gå videre i ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Da vores ordfører desværre ikke kunne være til stede i dag, har jeg fået fornøjelsen af at være ordfører her på B 64, der handler om oprettelsen af en statslig jordfond, og som er fremsat af Enhedslisten.

I Socialdemokratiet ønsker vi en grøn omstilling af det danske landbrug. Vi ønsker et stærkt grønt fødevareerhverv, der kan levere gode og sunde fødevarer, samtidig med at vi passer på vores klima og natur. Derfor stod vi i spidsen for den landbrugsaftale, der skal sikre, at det danske landbrug når sine klima- og miljømål, samtidig med at vi skaber nye arbejdspladser i Danmark, en aftale, som forslagsstillerne også er med i, og som de har været en vigtig bidragyder til.

En af de vigtige opgaver i forhold til at nå klima- og miljømålene er netop at kunne udtage landbrugsjord. Her er vi helt enige med forslagsstillerne. I landbrugsaftalen er målet, at der skal udtages 100.000 ha lavbundsjord, og det har vi sat 7 mia. kr. af til. Derudover har vi afsat mere end 600 mio. kr. til privat skovrejsning og 3,5 mia. kr. til økologisk arealstøtte, så vi kan få fordoblet det økologiske areal i Danmark.

Selv om vi deler mange af intentionerne i dagens beslutningsforslag, kan vi ikke støtte det, dels fordi vi allerede har iværksat en lang række indsatser til at nå de samme mål, dels fordi forslaget er ganske omkostningsfyldt. Som ministeren lige har redegjort for, vurderer ministeriet, at forslaget vil kræve en årlig finansiering på omkring 1 mia. kr. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Thomas Monberg. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi kan gå videre i ordførerrækken, og jeg skal give ordet til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når man ser forslaget her fra Enhedslisten, kommer man næsten til at tænke på fortidens store debatter om kommunisme op mod liberalisme og markedsøkonomi. Jeg troede egentlig, at Enhedslisten havde nedtonet deres gamle ideologiske manifest. Vi husker jo også fra debatterne med Enhedslisten, at staten nærmest skulle overtage det hele, og at man personligt stort set kun måtte eje sin tandbørste. Men så tror jeg, man holdt et ekstraordinært årsmøde, eller hvad det hedder i Enhedslisten, hvor man ligesom smed det på møddingen. Men det har man åbenbart været ude at hente frem igen, må vi jo så forstå.

Men jeg er nu ikke i tvivl. Jeg er Venstremand og liberal, og i Venstre kan vi naturligvis ikke støtte dette forslag fra Enhedslisten. Vi har jo også tidligere set, hvordan det gik med sådan nogle lidt kommunistisk inspirerede tiltag fra Sovjet, og det synes vi bestemt ikke vi skal i retning af. I stedet for er jeg, ligesom både ministeren og den foregående ordfører lige har redegjort for, glad for den brede landbrugsaftale, som vi har fået lavet, og som netop sætter rammerne for, at vi fortsat kan have en god eksportorienteret landbrugs- og fødevaresektor. Og det synes jeg vi skal holde fast i og understøtte og arbejde med, og landbruget og fødevaresektoren skal udvikles og ikke afvikles. Så vi afviser beslutningsforslaget her fra Enhedslisten.

Tak. Det fremkaldte en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Ordføreren kan rolig beholde sin tandbørste. Det her beslutningsforslag vil jo gøre det nemmere for unge landmænd at komme ind i landbruget, fordi det vil give mulighed for, at der vil være arealer, som bliver forpagtet, i stedet for at man absolut skal ud og gældsætte sig helt op over ørerne, hvis man skal etablere sig som ung landmand. Det er jo et af plusserne ved det her, altså ved at have en jordfond, hvor man forpagter landbrugsjorder ud.

Så har jeg noteret mig, at der er nogle af vores indsatser i landbrugsaftalen, f.eks. det med udtagning af lavbundsarealer, som går for langsomt. Jeg har også noteret mig, at der er nogle kommuner, der er dygtige til at bytte jord, når man skal realisere et eller andet naturprojekt. Den samme rolle kunne staten have. Det kunne vi jo også se i det lovforslag om landbrugsstøtten, der var. Der er der jo mulighed for, at staten kan erhverve arealer til lavbundsarealer. Jeg tror ikke, at regeringen sådan er helt kommunistisk osv., men der var sådan set et redskab, som ministeren kunne bruge. Vi ønsker så at udvide det, så det har flere funktioner.

Så ordføreren kan rolig beholde sin tandbørste og være helt rolig ved og måske være mere åben over for nye initiativer.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg vil meget gerne have lov til at beholde meget mere end tandbørsten. Så det er derfor, at det bliver en absolut afvisning af det forslag her fra Enhedslisten. Jeg tror simpelt hen ikke på det grundlag, som ordføreren siger der er. Landbruget er i forvejen godt bekendt med f.eks. forpagtning. Der er jo også unge landmænd, der starter op på den måde. Der er også godt gang i, at landmænd går sammen om at etablere et selskab. Det er jo f.eks. også pensionskassemodellen og det, at man så får noget finansiering ad den vej for at overtage nogle af tingene. Og ja, der er da altid udfordringer.

Men jeg synes, at vi skal afvise det her forslag fra Enhedslisten og så gå videre med at koncentrere kræfterne om at få udmøntet den landbrugsaftale, som vi har, og som Enhedslisten jo i øvrigt også er med i.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror, at landbruget i sin omstilling har brug for noget nytænkning. Der er det så, at den nye mulighed, hvor man forpagter jorden i stedet for at købe, jo sådan set er et redskab. Det kan man bl.a. se på Samsø, hvor de beder unge landmænd om at flytte til Samsø og forpagte jord derovre og etablere deres produktioner. Det er der sådan set nogle unge der gør. Det synes jeg er et rigtig godt initiativ. Vi har også Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som opkøber landbrugsjorder og forpagter dem ud til økologisk brug. Det har et klart sigte, og det er så det, vi også foreslår at staten kan gøre.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at der er masser af nytænkning, også blandt de unge landmænd og dem, som er godt i gang. De efterspørger sådan set ikke det her fra Enhedslisten; de efterspørger, at vi snarest muligt får udmøntet landbrugsaftalens gode initiativer, så de netop kan komme videre. Så når man er ude og sparke lidt dæk i maskinhusene, venter de sådan set på os og på landbrugsaftalens udmøntning.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak, formand. Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg sige tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag om oprettelse af en statslig jordfond. I Moderaterne er vi langt hen ad vejen enige i de problemstillinger, som beslutningsforslaget her søger at løse i det danske landbrug. Det er vores holdning, at dansk landbrug skal omstilles i en mere bæredygtig og klimavenlig retning, men vi mener ikke, at løsningen er, at staten skal opkøbe landbrugsjord. Vi skal nemlig fortsat udvikle og ikke afvikle det danske landbrug. I Moderaterne mener vi, at landbrugets udvikling fortsat skal være markedsdrevet, da vi har en lang og vigtig tradition for privat ejerskab af landbrugsjord. Udviklingen af landbruget bør ske i overensstemmelse med de principper.

I vores øjne er det er altså ikke hensigtsmæssigt, at en statslig jordfond skal opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord med det formål at styrke Danmarks klima- og biodiversitetsindsats samt at øge det økologiske landbrugsareal. For det første er det en meget dyr affære, som vil beslaglægge en meget stor del af statens finanser; for det andet har vi indgået en landbrugsaftale med et bredt flertal, der netop har til formål at udvikle dansk landbrug i en grøn og klimavenlig retning frem mod 2030. Med landbrugsaftalen har vi allerede fremsat en række initiativer, der skal løse de selv samme problemer, som beslutningsforslaget her søger at løse. Derudover vil jeg også fremhæve, at der er nedsat en ekspertgruppe om en grøn skattereform, der senere i år kommer med anbefalinger til udformning af en afgift.

I Moderaterne går vi ind for en klimaafgift som et led i en større omstilling af den samlede danske landbrugs- og fødevaresektor. Klimaafgiften skal sikre, at vi fortsat kan udvikle dansk landbrug, samtidig med at vi at vi skal opfylde de bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Klimaafgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og at der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet.

På den baggrund kan Moderaterne ikke støtte det her beslutningsforslag; vi mener ikke, at forslaget anviser den rette løsning på problemet. Det gør vi, til trods for at vi også mener, at der bliver rejst en vigtig diskussion om landbrugets grønne omstilling, som vi selvfølgelig fortsat gerne vil drøfte. Mange tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Tak for ordførertalen. Jeg kunne måske egentlig bare have prikket til ordføreren, som jo er min sidemakker normalt, men jeg synes, at det giver god mening også for Moderaterne lige at udfolde deres politik lidt mere fra Folketingets talerstol. Derfor vil jeg meget gerne spørge Moderaternes ordfører – og sådan set stille det samme spørgsmål, som jeg stillede ministeren – nemlig om Moderaterne er af den opfattelse, at staten skal eje jord, hvorpå der drives kommerciel drift.

Værsgo til ordføreren.

Altså, der kan ordføreren sige fuldstændig det samme, som ministeren sagde: Nej, det mener vi ikke. Vi mener, at det er de frie markedskræfter, der skal være drivende. Det, at man så forpagter noget statslig jord ud, som forsvaret eventuelt bruger, synes vi jo kun er hensigtsmæssigt, altså at der er nogle, der kan drive erhverv på de arealer.

Tak. Værsgo til hr. Carsten Bach.

Tak. Tak for svaret, som jo ganske rigtigt læner sig meget op ad ministerens svar, og derfor vil jeg også godt stille et opfølgende spørgsmål til ordføreren fra Moderaterne. Det drejer sig om den statsejede jord, hvorpå der på nuværende tidspunkt er kommerciel aktivitet, som er en mere eller mindre permanent foranstaltning: Skal den jord og det areal så afhændes?

Værsgo til ordføreren.

Det har jeg faktisk ikke gjort mig nogen overvejelser om, men det kunne da være en interessant diskussion at tage, kunne jeg forestille mig, i den nærmere fremtid. Vi har jo noget sikkerhedspolitik og noget forsvar, som jeg tænker – i hvert fald i den nærmeste fremtid – ikke kommer til at stå med for meget øvelsesterræn. Men man kan jo diskutere og tale om alt.

Tak, og så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til fru Charlotte Bagge Hansen for talen. Jeg bemærkede, at ordføreren var inde på det her med klimaafgifter på dansk landbrug, og at det ikke måtte have lov til at gå ud over dansk landbrugs konkurrenceevne. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, hvordan man tænker at implementere sådan en klimaafgift.

Værsgo til ordføreren.

Lige nu afventer vi jo svar fra den ekspertgruppe, der er i gang med at arbejde nu. Men jeg vil sige det sådan: Vi sidder ikke på hænderne i Moderaterne – vi sidder og arbejder på at tænke i alternative måder, vi kan implementere det her på.

Så jeg kan desværre ikke komme nærmere ind på det nu, men jeg bruger lidt tid på at tænke på alternativer, for det er vigtigt – og jeg vil gerne understrege, at det er så vigtigt – at vi ikke forringer landbrugets konkurrenceevne.

Tak. Værsgo til hr. Per Larsen.

Ja, for der er jo flere forskellige måder, man kan implementere afgifter på. Man kunne jo gøre det i køledisken, hvor det så er op til forbrugerne. Så undgår man, at man forringer konkurrenceevnen på eksportmarkederne. Var det noget, som ordføreren kunne tænke sig?

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg synes, det er utrolig interessant, og nu er jeg jo den type, at når jeg er blevet spurgt om, hvad mit største succeskriterie i forhold til at gå ind i politik er, så er det faktisk at kunne lande de allerallerbedste løsninger sammen med nogle andre. For jeg tror på, at når nu vi sætter os ned og arbejder på det her i fællesskab og finder ud af, hvordan vi gør det her bedst og smartest, så det ikke rammer erhvervet, så finder vi nogle rigtig gode løsninger sammen.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg tænker lidt på det, ordføreren siger med, at man er i gang med at tænke store tanker, både i regeringen og i ordførerens eget parti, Moderaterne. Men i forhold til det spørgsmål, som blev stillet af vores kollega hr. Per Larsen fra De Konservative, så er det jo rigtigt, at man undrer sig lidt over, at tingene ikke rigtig er i proces, bl.a. i forbindelse med det, der efterspørges. Hvad er det f.eks. for en CO2-afgift, man tænker der skal lægges på danske fødevareerhverv? Det er jo noget, der er blevet forsinket indtil flere gange, altså Svarerudvalgets anbefalinger.

Der vil jeg gerne spørge ordføreren: Er det den samme taktik, som den tidligere-tidligere socialdemokratiske regering havde om, at der kommer en god løsning i morgen?

Værsgo til ordføreren.

Nu kan jeg jo ikke stå på mål for, hvad den tidligere eller forrige-forrige regering har gjort og sagt, men jeg satser da på, at ekspertgruppen nu kommer med en redegørelse. Jeg mener ikke, at vi skal sidde på hænderne indtil da, og ordføreren er jo formand for udvalget, og jeg har en helt klar idé om, at det her også er noget, vi kan sidde og udvikle i fællesskab på tværs af alle partier, altså i udvalget. Og jeg håber, at formanden har lyst til, at vi gør det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Så vi går videre i talerrækken, og det er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke Enhedslisten for et meget relevant forslag her. Der er set med SF's øjne ikke nogen tvivl om, at vi skal have omlagt store landbrugsarealer til natur og skov og økologisk jordbrug. Det er simpelt hen en forudsætning for, at vi når vores klimamål. Uden en omfattende omlægning til natur eller skov i vandindvindingsområderne kommer vi ikke til at lykkes med ambitionen om, at de næste generationer også skal have rent vand i hanen.

Derudover kan Danmark simpelt hen ikke leve op til de EU-mål, som vi har tilsluttet os i forhold til beskyttelse af vandmiljøet og naturen, hvis vi ikke får udtaget omfattende landbrugsarealer. Vi er snublende tæt på traktatkrænkelser på det her område. Derfor har SF også arbejdet benhårdt for at få gennemført en række tiltag, som sigter mod udtagning og omlægning af landbrugsjord. Vi har f.eks., bl.a. i et godt samarbejde med Enhedslisten, spillet en central rolle i etableringen af Naturfonden og Naturskovfonden. Derudover har vi arbejdet benhårdt for de aftaler, der har sikret milliarder til udtagning af lavbundsjorder, braklægning og skovrejsning m.v. Endelig har vi været bannerførere i kampen for målet om, at der skal være 50 pct. mere økologi i 2030, og for at sikre en passende finansiering til at understøtte det.

Set med SF's øjne kræver de næste skridt i omstillingen af landbruget dog mere og andet end yderligere finansiering. Erfaringerne med fondene og støtteordningerne til omlægning af landbrugsjord er jo, at de ikke bliver søgt så meget. Der er begyndt at ske lidt, som jeg kunne forestille mig ministeren ville fremhæve, men vi bevæger os altså stadig væk i sneglefart. Så hvis vi skal nå i mål, er det ikke nok med flere penge. Der er også brug for, at forureneren betaler-princippet kommer til at gælde for landbruget på samme måde, som det gør for al mulig anden industri. Uden det element frygter jeg, at en statslig jordfond ikke vil gøre den helt store forskel.

Så, og her henvender jeg mig også til resten af salen og måske især regeringen, må vi og skal vi finde penge til at støtte omlægningen af landbruget, og det bidrager SF gerne til, men det er også helt afgørende, at der kommer en klimaafgift i landbruget – en afgift, som også omfatter lavbundsjorderne, og som sikrer en reduktion af den animalske produktion. Ellers når vi simpelt hen ikke i mål. Samtidig med at vi er ekstremt optagede af at få indført en klimaafgift i landbruget, er SF åbne for at se på, hvordan der kan findes yderligere midler til udtagning og omlægning. F.eks. kom vi til vores landsmøde her for nylig med et forslag om, at pengene fra de store overskud, staten har haft de par sidste år, kan bruges til udtagning af lavbundsjord.

Jeg var virkelig sådan dybt nede i ft.dk, da jeg skulle læse lidt op på det her forslag fra Enhedslisten, og fandt jo ud af, at vi i SF har fremsat noget, der minder ret meget om det, i 2001 og 2002, men sågar også helt tilbage til det år, hvor jeg blev født, nemlig i 1992. Så det, der ligger her, er jo ikke sådan helt fremmed for os. Vi ser dog lidt frem til at høre Enhedslistens finansieringsforslag i forhold til det, for uden en klar model for finansiering af sådan en fond her, som flere andre ordførere også har påpeget jo godt kan blive lidt dyr, så er det lidt svært for os sådan bare lige uden videre at bakke op, men vi vil meget gerne diskutere initiativet videre, eventuelt også i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning fra Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg vil også sige tak for samarbejdet. Jeg synes, der var lidt mere medvind i sidste folketingsperiode med hensyn til at opnå resultater, men det kan jo være, at det kan forbedre sig.

Vi udborer gerne det med finansieringen af det. Grønne obligationer er én mulighed, og så har vi kigget på noget tidligere oprettelse, i forhold til hvordan man kan finansiere ting. Så vi er ikke så bekymrede. Jeg kan godt høre, at der er nogle, der er meget bekymrede, men det her er ikke et dyrt forslag.

Så er det korrekt, at der findes en gammel rapport, og jeg tror også, SF har lidt andel i dens tilblivelse. Det er nogle gange rigtig skidt, når man opnår viden, som ikke bliver brugt. Det synes jeg er spildte muligheder, men vi kan jo kæmpe videre for det. Nogle gange skal man kæmpe i meget lang tid, før man får noget gennemført. Jeg har ikke tålmodighed til det, men det er åbenbart det, der skal til, og det er også derfor, vi rejser det her forslag. Så jeg håber, at vi kommer frem til en dag, hvor vi kan etablere sådan en statslig jordfond, for det ville kunne accelerere noget, få det op i tempo, og det er også det, jeg hører ordføreren efterlyser.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, vi har virkelig brug for tempo, og jeg vil også bare sige, at klimaet ikke rigtig kan holde til, at SF og Enhedslisten ikke får noget at skulle have sagt i den her valgperiode. Så vi må gøre, hvad vi kan, for at få nogle konkrete resultater igennem, bl.a. det med at sørge for, at vi får en ensartet klimaafgift, som også gælder for landbruget. Det er jo bare fuldstændig centralt, og det er også den eneste måde, hvorpå vi kan få reduceret den animalske produktion så meget, som der også er behov for. Så det ser jeg meget frem til at arbejde videre for sammen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Carl Valentin. Så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det bliver nok heller ikke Danmarksdemokraterne, som kommer til at sikre Enhedslisten, at de får flertal for det her beslutningsforslag. Vi vil dog selvfølgelig anerkende, at Enhedslisten kommer med et forslag, som sikkert også kunne bidrage med noget, hvis man iværksatte det.

Det, vi måske frygter lidt, er, hvor meget man får for den økonomiske indsats, som kommer ind i det, i forhold til vores alle sammens interesse i både at sikre, men også at tilbageføre biodiversitet her i Danmark. For i Danmarksdemokraterne anerkender vi, at der er en klima- og biodiversitetskrise. Det er noget, man kan se på faunaregistreringer, altså på dyrelivet, og alt muligt andet, så det er der sådan set ganske klart evidens for. Vi støtter også, at der skal være et øget økologisk landbrugsareal, men vi siger så samtidig, at det skal være med et skyldigt hensyn til, at den enkelte landmand, den enkelte lodsejer, den enkelte jordbruger, selv bestemmer, hvad det er, man vil drive kommercielt på sin ejendom.

Vi er ikke de store fortalere for, at staten hvert år skal sende 1 mia. kr. af sted til opkøb af danske landbrug og dermed stå i konkurrence til private lodsejere, der måske også vil købe, folk, der gerne vil være landmænd osv., og der er vi ikke særlig glade for det, som Enhedslistens ordfører var ude at sige, om, at det jo så kan betyde, at det kan blive lettere for nogle unge landmænd at blive forpagtere. Men der er vel ikke noget forkert i at eje sin egen virksomhed og sin egen bedrift, og der tror vi altså på, at man kommer længst med det sidste. Vi mener faktisk, det er vigtigt, at vi giver alle vores landmænd her i Danmark nogle gode ramme- og arbejdsbetingelser, og så er vi i forhold til økologien osv. jo også sikre på, at udviklingen vil følge markedet og efterspørgslen fra private. Noget af det, forbrugerne efterspørger, er bl.a. økologi, og det betyder faktisk også, at vi tror, at rigtig mange landmænd ser på det her ud fra en fornuftig forretningsinteresse. Der er noget, der hedder markedsdannelse, prisdannelse på de frie markeder, og det tror vi faktisk vil blive trådt under fode, hvis man vælger at etablere en statens jordfond, som så skal ud at konkurrere på jordkøb, og vi tror også på, at det vil lægge et pres på de jordpriser og de ejendomspriser, der vil være over for unge, som gerne vil etablere sig som landmænd i Danmark.

Nu må vi jo ikke være en del af landbrugsaftalen – det har vi jo fået at vide i den her uge, og det kan man jo så undre sig over – men vi mener i Danmarksdemokraterne også, at der er stort fokus på det. Jordbrugere og lodsejere er jo i fuld gang med de initiativer, der er med at udtage lavbundsjorder, der er en økologisk omstillingsproces i gang, der er øget skovrejsning, der investeres meget i det, der er også øget forskning, og der er rigtig mange forsøg i gang i forhold til både at gøre dyrevelfærdsløsninger bedre, men også at kigge på miljø og udligning og alt muligt andet. Så det er faktisk langt hen ad vejen i god gænge. Der kan naturligvis altid findes nogle ting, som kan gøre udviklingen endnu bedre, men vi tror desværre ikke i Danmarksdemokraterne, at en rigid jordfond med statslige skattekroner er den rigtige medicin. Vi går ind for frihed. Tak.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger. Og så går vi videre til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en fornøjelse at indtage talerstolen lige efter den tidligere ordfører, som sluttede af med at sige: Vi går ind for frihed. Jeg må sige, at i Liberal Alliance hylder vi præcis det samme princip, så tak til hr. Hans Kristian Skibby for den afskedssalut.

Skal staten eje mere jord med kommerciel landbrugsdrift? Det er jo sådan set det helt store spørgsmål bag beslutningsforslaget her, og det liberale svar er selvfølgelig et klart og rungende: Nej. Jeg har endda tidligere gjort mig selv til talsmand for netop det modsatte, altså at sælge helt ud af statens arealer, fordi jeg som liberal selvfølgelig ikke mener, at staten skal drive kommercielt landbrug eller skovbrug for den sags skyld. Jeg mener heller ikke, at staten skal eje jord, hvorpå der drives kommerciel landbrugs- eller skovbrugsdrift. Statens arealer kunne jo således helt oplagt overdrages til en ekstern aktør, f.eks. Den Danske Naturfond, med henblik på omlægning til natur eller frasalg/bytte til fordel for arealer med høj naturværdi eller et stort naturpotentiale ved omlægning til natur.

Behandlingen af beslutningsforslaget her giver så dog en glimrende mulighed for at spørge ministeren, om staten stadig den dag i dag ejer arealer, hvor der drives landbrug, og om det er regeringens intention at afvikle den drift til fordel for natur. For man kan jo starte med det eksisterende statslige areal. Desuden kan vi jo måske igennem udvalgsarbejdet også få oversendt de nyeste opdaterede opgørelser over samtlige statsligt ejede arealer, og hvilke formål de arealer tjener.

Men konklusionen på det hele er, at Liberal Alliance ikke støtter Enhedslistens beslutningsforslag. Tak.

Tak for den ordførertale, der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for at bringe det her forslag om en statslig jordfond til debat. Vi har jo i Det Konservative Folkeparti argumenteret for, at staten skal etablere en jordfond, men det er jo med et helt andet formål end det, som Enhedslisten her ønsker. Vi har i landbrugsaftalen fra 2021, som jo stort set alle Folketingets partier er en del af, et ønske om at udtage op til 100.000 ha kulstofholdige lavbundsjorder, som så skal vådlægges. Og for at det kan lykkes, er man simpelt hen nødt til at have råderet over noget andet landbrugsjord, som man så kan bytte med de lodsejere, som mister jord, der bliver udtaget til vådlægning. For det siger jo sig selv, at lodsejere, der har nogle jorder, som er velegnet til udtagning for at reducere udledningen af drivhusgasser, jo skal have noget andet jord i stedet for. Den fond, som vi foreslår, kan så nedlægges, når lavbundsjorderne så er blevet etableret.

Men det forslag, Enhedslisten står på, handler jo mest om at nationalisere dansk landbrug for så at leje jorden ud med klausul om økologisk drift. Vi mener ikke, at staten skal eje jord til udlejning. Hvis staten skal eje jord, skal det være for at bruge den som eksempelvis naturområde, nationalpark, fredskov eller til andre nyttige formål. Vi støtter også omlægningen til mere økologi, som vi har aftalt i landbrugsaftalen, men vi vil ikke tvinge nogen til at dyrke jorden økologisk. Her må forbrugerne simpelt hen sørge for at komme på banen og øge efterspørgslen på økologiske varer, for så kommer det jo helt, helt af sig selv.

Så som sagt bliver det et nej til forslaget fra Enhedslisten, som jo i øvrigt også har en tvivlsom finansiering – noget, som SF's ordfører rent faktisk også var inde på. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo tanken, at man skulle lave sådan en jordbrugerfond inspireret af Danmarks Grønne Investeringsfond. Så det er ikke, fordi vi tømmer statskassen med det her forslag. Jeg er sådan set glad for, at ordføreren trækker det frem omkring lavbundsarealerne og det, at der er mulighed for – via det lovforslag om landbrugsstøtten – at staten kan være inde og være en mere aktiv part, når vi skal realisere de lavbundsarealer.

Jeg kan forestille mig, at vi kunne lave det samme, når vi skal frem til at redde vores drikkevand, altså at der kunne være nogle store arealer dér, som vi også skal have sat mere turbo på at få reddet. Der kan jeg sagtens se, at man kan have et statsligt opkøb, så man kan være aktiv i den proces med jordbytte osv. Så kan ordføreren ikke se, at det der med, at man har staten inde som en aktiv part, sådan set er et godt redskab, og det er sådan set også det, som det her forslag lægger op til?

Værsgo.

Nu er det jo sådan, at hvis man skal have fat i noget drikkevand, skal man ud på landet, hvor de gode vandreservoirer er. Der kan man sagtens lave en form for beskyttelse, og det kan på mange måder være hensigtsmæssigt. Men der mener jeg jo, at det er noget, som de forbrugerejede selskaber, altså vandforsyningsselskaberne, skal tage sig af. Det mener jeg sådan set ikke at staten på den måde behøver at blande sig i.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Altså, det er sådan noget, der er fuldstændig overladt til de lokale. Men der må man sige, at man jo også kan ende med modeller, hvor de lokale vandselskaber har en udgift med at sikre drikkevandet. Men jeg vil nu mene, at hvis man er kørt fast ude lokalt, kunne det være en fordel, at staten også har nogle arealer, som kunne indgå i noget bytte, så man nemmere og hurtigere kunne komme frem til en løsning. Kan ordføreren ikke se, at hvis man har det skarpe mål, kan staten også være en aktiv spiller i det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes sådan set, at det mest rigtige er, at vores vandforsyningsselskaber tager sig af den problemstilling, og så må vi jo indrette lovgivningen sådan, at de også har de virkemidler, der skal til, hvis det er sådan, at man skal ud i noget ekspropriation eller et eller andet. Men ellers må man bare sige, at truslen mod vores drikkevand dér, hvor der er landbrugsdrift, er ganske, ganske minimeret, fordi de midler, der bruges, hvad enten det er gødning eller kemi, jo er godkendt af de rette myndigheder.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken. Det er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er såmænd gode hensigter bag det her forslag. Vi skal have udtaget lavbundsjord og styrket naturen, biodiversiteten i dansk landbrug, skabt større nationalparker og naturnationalparker, og det kunne forslaget måske bidrage til. Men løsningen findes ikke i en ny fond, for vi har ikke som mål, at staten skal drive flere landbrug eller bortforpagte jord fra statslige landbrug. Derudover har vi allerede Den Danske Naturfond, Klimaskovfonden og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der bidrager til den samme hensigt. Vi har i landbrugsforligskredsen sat store summer af til udtagning af landbrugsjord og etablering af skov. Vi vil gerne gøre endnu mere i Radikale Venstre for at etablere natur og skov, styrke biodiversiteten og mindske klimapåvirkningen fra landbruget, samtidig med at vi udvikler og styrker dansk landbrug. Og det ser vi frem til at samarbejde om i landbrugsforligskredsen.

Så jeg vil gerne tage imod Erling Bonnesens opfordring til at få sparket noget dæk i den forligskreds, og i den anledning bliver jeg nødt til at fremhæve, at jeg faktisk i går fik spritnye radialbagdæk på min fars gamle Ford 4000. Det er verdensklasse. Så jeg er klar til at sparke dæk med jer alle sammen, men vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så kan jeg give ordet til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det kommer vi i Dansk Folkeparti til at stemme nej til. Og det gør vi, dels fordi der mangler finansiering – det vil jeg komme tilbage til – dels er der det spørgsmål, om staten overhovedet skal påtage sig en rolle, hvor man på den her måde kommer til at dyrke landbrug eller stå for det. Det er jo noget, der normalt er en privat opgave, og det har vi det i udgangspunktet rigtig fint med.

Hvis jeg på ét område – eller snarere to – skal komme Enhedslisten en lille smule i møde, er det, at det også gibber lidt i mig, når jeg hører om store landmænd i alle mulige andre lande, der opkøber landbrugsjord i Danmark. Det føles underligt, for det skulle bare være på danske hænder. Men det er sådan et meget følelsesmæssigt argument, for jeg mener i virkeligheden, at det er et privat initiativ at drive forretning, som landbrug jo er, eller at have en eller anden produktion. Jeg synes, det er fint med flere naturområder, med mere skov, alt muligt andet – det er godt for både drikkevand og biodiversitet og den slags – men det er nok ikke lige på en måde som det her, at det skal skabes. Og der mangler jo som sagt finansiering på forslaget.

Men jeg tror måske, vi kunne lave et kompromis med Enhedslisten, for hvis vi nu kunne stramme udlændingepolitikken for 1 mia. kr. om året, som det her forslag vil koste at realisere, kunne jeg godt leve med, at Enhedslisten fik lov til at plante nogle flere træer. Så hvis Enhedslistens ordfører kommer herop og siger, at vi kan enes om nogle stramninger på den islamiske indvandring for 1 mia. kr. om året, er jeg klar på at plante træer. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Det er jo ikke alle studehandler, der er kønne, så vi er ikke med på det der bytte, som Dansk Folkeparti agiterer for.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, jeg vil sige tak til SF, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at hvis de havde været her, ville de have støttet forslaget. Jeg synes, at vi mangler nogle flere redskaber. Jeg er klar over, at vi har en landbrugsaftale, og jeg kan se, at der er nogle ting, der går for langsomt. Jeg har noteret mig, at der er nogle kommuner, der er dygtige til at realisere naturprojekter, når man ligesom kan lave noget jordbytte, og lige pludselig kan man etablere en ny, stor sø, fordi man har, hvad skal man sige, fundet nogle løsninger, som lokale landmænd syntes var en god løsning. Det er sådan set det, som jeg også tror er nødvendigt, når vi skal have turbo på og realisere lavbundsarealer, altså at vi skal have de store naturarealer, når vi skal have reddet vores drikkevand.

Så vil jeg sige, at der foregår noget ude i landet, som vi ikke helt har styr på, men der er nok omkring 220.000 ha, som er ejet af udenlandske selskaber, og jeg har intet imod det, når det f.eks. er hollændere, som bosætter sig i Danmark og driver landbrugsjord her, etablerer sig her med deres familier og er en del af lokalsamfundet og deltager fuldt ud. Men så er der jo andre, der bare lægger deres investeringer; som lige pludselig hyrer en advokat til at skaffe 1.000 ha jord i et eller andet bestemt geografisk område som en investering og håber på, at det er noget, der kan sælges om nogle år. Det synes jeg er noget, som man skulle dæmme op for. Hvad nu hvis Kina lige pludselig bliver mere aggressiv i Europa med at opkøbe landbrugsjord på samme måde, som de har været i Afrika? Skulle vi så også bare trække på skuldrene og sige, at landbrug er et liberalt erhverv; det er ikke noget, vi vil blande os i?

Jeg synes, at Folketingets partier bør være lidt mere åbne over for, at det kan være nødvendigt med nye løsninger, og der kan sådan en statslig jordfond ifølge Enhedslisten være et godt middel til det. Det ser jo ikke ud til, at det her er noget, som bliver vedtaget i denne periode. Jeg noterer mig, at der sådan set, efter man har liberaliseret landbrugsloven, er initiativer derude, f.eks. Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som er ude at opkøbe landbrugsjord og så forpagter det ud på økologiske vilkår, og hvor man også i en lang række af de projekter har grundvandssikring med i det, og hvor det nogle steder er lokalbefolkningen i et bestemt område, som har ønsket, at der skal opkøbes jord for at sikre deres drikkevand. Jeg tror altså, der er nogle tendenser her, som kommer nedefra, og hvor man kan spørge, om de der små fonde, der så er, kan løse hele opgaven. Ja, det ville jo være ideelt, hvis de kan det. Jeg tror ikke, at Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er oppe på mere end godt 600 ha. Vi har også Jordbrugsfonden Økologisk Samsø, som vel har opkøbt fire landbrug og formået at få nogle unge til at flytte til øen, som har deres produktion der og skaber liv omkring det.

Så er der blevet spurgt ind til det omkring økonomien, og der bliver nævnt 1 mia. kr. Lad os da lige få det beskrevet i udvalgsbehandlingen. Det her er et spørgsmål om at lave en model ligesom Danmarks Grønne Investeringsfond, og der er også lagt op til, at der kunne være grønne obligationer, som f.eks. pensionskasser kunne købe. Så lad os få det defineret.

Så jeg må konstatere, at det ikke bliver i dag, at vi kommer frem til at få den her løsning, og det bliver nok heller ikke ved anden behandling i den her folketingsperiode med en liberalistisk præget landbrugspolitik.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.