B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
B 63 Bilag 1
Offentligt

Økonomiske og miljømæs-

sige konsekvenser ved at ind-

føre et udvidet producentan-

svar for tekstilproducenter

Analyse

Miljøprojekt nr. 2240

April 2023

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Majbritt Skov, Deloitte

Daniel Harry Sandler, Deloitte

Janne Finderup. Deloitte

Ida Marie Steinbring Rasmussen, Deloitte

Rebecca Nøddesbo Larsen, Deloitte

ISBN: 978-87-7038-510-7

Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter indenfor miljøsektoren,

som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at

det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøsty-

relsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten om den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Indhold

1.1

1.2

1.2.1

1.3

Introduktion

Baggrund for analysen

Delanalyser

Metode og afgrænsning

Opsummering af resultater og konklusioner

Kortlægning af antallet af producenter

2.1

Kort om et udvidet producentansvar

2.2

Virksomheder, som markedsfører tekstiler

2.3

Scenarier for producentdefinitionen

2.3.1

Tekstildefinition

2.3.2

Placering af producentansvar

2.3.3

Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede

producentansvar

2.4

Producentdefinitionens effekt på affaldsforebyggelse og -håndtering

3.1

3.1.1

3.1.2

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

3.4.1

3.5

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

4.2.6

4.3

4.3.1

4.4

4.4.1

4.4.2

4.4.3

Kortlægning af tekstilstrømme og -mængder

Forsyning og forbrug af tekstiler

Tilgang til opgørelse af forsyning af tekstiler

Mængdeopgørelse af tekstilforsyningen

Husholdninger

Tilgang til opgørelse af forbrug i husholdningerne

Mængdeopgørelse fra husholdningerne

Opsamling på tekstilstrømme fra husholdninger

Virksomheder og offentlige organisationer

Tilgang til opgørelse af forbrug i virksomheder og offentlig sektor

Mængdeopgørelse for virksomheder og offentlig sektor

Særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne

Mængdeopgørelse ved kommunal husstandsindsamling

Samlet mængdeopgørelse

Kortlægning af økonomi og vurdering af konsekvenser

Kortlægning af økonomi ved håndtering af tekstiler og tekstilaffald

Tekstiler indsamlet med henblik på genbrug

Tekstilaffald fra husholdningerne

Tekstiler fra erhverv

Samlet økonomi

Vurdering af konsekvenser

Metode

Overordnede konsekvenser

Erhvervsmæssige konsekvenser

Myndighedsmæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Øvrige konsekvenser

Samlet resultat

Følsomhedsanalyser

Perspektivering

Organisatorisk model

EU-lovgivning og rammer

Øvrige virkemidler

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Bilag 1. Gruppering af brancher

Bilag 2. Inkluderede varegrupper

Bilag 3. Estimater og datakilder anvendt ved delanalyse 2

Bilag 4. Litteraturliste

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

1. Introduktion

Denne analyse kortlægger og vurderer de miljømæssige og

økonomiske konsekvenser ved implementering af et udvidet

producentansvar på tekstilområdet, hvilket indebærer, at virk-

somheder, der markedsfører tekstiler, også er ansvarlige for

håndteringen af tekstilprodukterne, når de bliver til affald.

I dette kapitel præsenteres baggrunden for analysen, de gennemførte analyser og me-

tode og afgrænsninger.

1.1

Baggrund for analysen

Tøj og tekstiler er næst efter fødevare-, bolig- og transportsektoren det forbrugsområde

på europæisk plan, der udgør den største miljøbelastning.

Det ventes samtidig, at pro-

duktionen og forbruget af tekstilprodukter fortsætter med at vokse med en estimeret stig-

ning i det globale forbrug på 63 procent frem mod 2030. I EU, hvor de fleste produkter

importeres, kasseres hvert år cirka 5,8 mio. tons tekstiler svarende til cirka 11 kg per

person.

Analysen kortlægger tekstilmængder og -strømme samt dertilhørende økonomi under

tre forskellige scenarier. Scenarierne er henholdsvis 1) det nuværende system, 2) imple-

mentering af den kommunale husstandsnære indsamling af tekstilaffald, som træder i

kraft 1. juli 2023 og 3) et eventuelt udvidet producentansvar på tekstilområdet. I tillæg

hertil vurderes konsekvenserne ved et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

set fra både et samfundsøkonomisk og et miljømæssigt perspektiv, altså forskelle mel-

lem scenarie 2 og 3. Nedenfor er de to tiltag kort beskrevet, hvor fokus her især er rettet

mod sidstnævnte.

Husstandsnær indsamling af tekstilaffald

Som led i aftalen

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

er det beslut-

tet, at kommunerne skal indsamle tekstilaffald fra husholdningerne. Indsamlingen skal

ske husstandsnært og særskilt. I aftalen er det ligeledes indskrevet som en forudsæt-

ning, at frivillige velgørende organisationer skal have let adgang til de tekstiler, der kan

genbruges direkte.

Udvidet producentansvar

Et udvidet producentansvar indebærer, at virksomheder som minimum bliver holdt an-

svarlige for håndtering af deres produkter, når de bliver til affald. Dette kan skabe incita-

ment til at udvikle produkter, der kræver et mindre ressourceforbrug og helt eller delvist

kan genbruges eller genanvendes og derved bidrage til en mere cirkulær økonomi. Mo-

dellen følger således forureneren-betaler-princippet.

Textiles and the environment in a circular economy,

European Environment

Agency, 2019

Textiles and the environment in a circular economy,

European Environment

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,

Politisk aftale, 2020

Agency, 2019

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

I både EU og Danmark er der i disse år en øget interesse for et udvidet producentansvar

for tekstiler for at fremme bæredygtig produktion og lette håndtering af tekstilaffald.

Dette kommer blandt andet til udtryk i EU’s tekstilstrategi fra 2022, hvor en af visionerne

er, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU, har en lang levetid, er genanvendelige og

i vid udstrækning er fremstillet af genanvendte fibre. Derudover skal producenterne tage

ansvar for deres produkter i hele værdikæden, også når de bliver til affald. Et af initiati-

verne, der skal understøtte denne udvikling, er et udvidet producentansvar for tekstiler.

Kommissionen forventes at stille forslag om harmoniserede EU-regler for udvidet produ-

centansvar for tekstiler med differentierede miljøgebyrer som led i den kommende revi-

sion af affaldsrammedirektivet i 2023

. Formålet er at skabe en økonomi for indsamling,

sortering, genbrug og genanvendelse samt incitamenter for, at producenterne fremstiller

produkter i overensstemmelse med principperne for cirkularitet.

Mekanismen eksisterer allerede ved elektronikaffald, biler og batterier og vil fra 2025

også gælde for emballage.

Udover miljømæssige gevinster er implementeringen af et udvidet producentansvar

også forbundet med erhvervsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for samfunds-

økonomien generelt. I analysen afdækkes derfor både de miljømæssige konsekvenser

og det samfundsøkonomiske potentiale ved at indføre et udvidet producentansvar sam-

menlignet med et scenarie, hvor et sådant ansvar ikke er implementeret. Hensigten er at

sikre et robust vidensgrundlag for vurdering af eventuelle konsekvenser.

1.2

Delanalyser

Nærværende rapport er bygget op af tre selvstændige delanalyser. De tre delanalyser er

specificeret nedenfor:

1. Kortlægning af producenter, der potentielt vil blive omfattet af et udvidet produ-

centansvar

På baggrund af registerdata er kortlagt antallet af virksomheder, som markedsfører teks-

tiler på det danske marked. Da producentdefinitionen endnu ikke er fastlagt, giver del-

analysen et overblik over antallet af omfattede virksomheder under forskellige scenarier

med henblik på at give et billede af, hvor mange virksomheder der potentielt vil blive om-

fattet af et udvidet producentansvar.

2. Kortlægning af tekstilstrømme og -mængder i Danmark

Med henblik på at opgøre de miljømæssige effekter og økonomiske konsekvenser ved

et udvidet producentansvar er i delanalysen kortlagt tekstil- og tekstilaffaldsmængder i

hele værdikæden for både for husholdninger og erhverv. Der er konkret regnet på to

mængdescenarier i delanalysen: nemlig de nuværende strømme, altså billedet i dag, og

en fremskrivning af mængder ved implementering af den kommende kommunale ind-

samling af tekstilaffald fra husholdningerne, som senest skal være implementeret 1. juli

2023.

3. Kortlægning af økonomi for håndtering af tekstiler og vurdering af miljøeffekter

og økonomiske konsekvenser

På baggrund af de kortlagte strømme og mængder er økonomien efterfølgende opgjort

fra producenten til forbrug og indsamling og efterfølgende genbrug, genanvendelse eller

nyttiggørelse. Slutteligt gives et estimat over effekterne af og konsekvenserne ved et ud-

videt producentansvar både i forhold til miljø og økonomi. Herunder beskrives betydnin-

gen for valg af organiseringsmodel perspektiveret til det igangværende arbejde i EU-regi

og en række opmærksomhedspunkter fremhæves i forbindelse med en eventuel imple-

menteringsproces.

EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler,

Europa-Kommissionen,

2022

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

1.2.1

Metode og afgrænsning

Analysens fokus er at skabe overblik over mængder, økonomi og miljø både før og efter

implementering af et udvidet producentansvar. Da tekstilområdet er en kompleks, dyna-

misk og international sektor, er der anlagt en top-down-tilgang til kortlægningen, ligesom

der er gjort en række forsimplede antagelser i forhold til aktører i værdikæden og de for-

skellige værdikædeled. Disse antagelser præsenteres løbende gennem rapporten.

I nedenstående figur er vist den generiske værdikæde for tekstiler fra produktion over

forsyning til forbrug og genanvendelse. Den generiske værdikæde anvendes både ved

opgørelsen af potentielle producenter og opgørelsen af mængder og økonomi.

Værdikæde

Affaldssystemet

Kvalitet i fraktioner

Fraktionernes værdi og genanvendelsesgrad

afhænger blandt andet af kvaliteten

(renheden).

Forsyning

Nyttiggørelse

Tekstiler, der ikke kan genbruges eller

genanvendes, kan nyttiggøres i forbræn-

dingsanlæg til produktion af varme og

elektricitet. Modsat andre affaldsstrømme

kategoriseres tekstilaffaldet sjældent som

farligt affald og deponeres derfor ikke.

Tekstilproduktion

Importeret tekstil

Virksomheder og husholdninger importerer

tekstiler. Dette kan både ske før og efter

engrosleddet.

Genanvendelse

Engros-

forhandlere

Genbrug

Forbrænding

Sortering

Genbrug

Salg af tekstiler til

genbrug indenlandsk.

Vedrører typisk de

tekstiler i den separate

indsamling, der har den

højeste værdi.

Udveksling fra slutbruger til

slutbruger enten direkte til

familiemedlemmer og venner

eller gennem platforme.

Import

Detailleddet

Distancesalg

Tekstilaffaldsstrømme

Pilene illustrerer affaldsstrømme mellem aktørerne i

affaldssystemet. Afhængig af forretningsmodel kan aktørerne

godt varetage flere aktiviteter i værdikæden.

Indsamling

Tekstilforsyning

Den samlede tekstilforsyning, der indføres i det danske

affaldssystem, som udgøres af både nye og brugte tekstiler og

som primært er produceret i udlandet.

Forbrug

Tekstiler og tekstilaffald

Den brugte tekstil i husholdninger og erhverv bliver til tekstiler til genbrug eller

tekstilaffald.

Kilde: egen illustration

FIGUR 1.

Værdikæde for tekstilproduktion og -håndtering

Definitionen af tekstiler lægger sig i analysen op ad rapporten

Kortlægning af tekstilflows

i Danmark.

Således omfatter tekstiler beklædnings- og boligtekstiler, herunder tøj, sen-

gelinned, håndklæder, duge, viskestykker, gardiner osv., som forbruges af husholdnin-

ger og den private og offentlige sektor. Det betyder også, at produkter som tæpper, mø-

belpolstring, dyner, puder og andre tekstiler, hvor tekstiler udgør en mindre del af pro-

duktets samlede vægt, ikke er omfattet af analysen.

Datakilder

Der eksisterer allerede en rig mængde litteratur på området. Hvor det vurderes relevant,

er i videst muligt omfang anvendt resultater fra tidligere studier og kortlægninger. Derud-

over suppleres der med nye data, hvor det er blevet vurderet, at data har været util-

strækkelige, eller at der har været datahuller. Eksempler herpå er opdaterede forsy-

ningsmængder og miljøeffekter. Den fulde litteraturliste fremgår af bilag [4]

Derudover er gennemført en lang række kvalitative interviews med henblik på at sand-

synliggøre konsekvenserne ved implementering af husstandsnær indsamling af tekstilaf-

fald og et udvidet producentansvar. De kvalitative

interviews

er afholdt med en række af

de primære aktører i branchen og deres repræsentanter. Dette gælder konkret:

”Kortlægning af tekstilflows i Danmark”, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen, 2018

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

•

7 interviews med brancheorganisationer

11 interviews med producenter

5 interviews med kommunale indsamlere

2 interviews med velgørende organisationer

5 interviews med genanvendelsesvirksomheder.

Ligeledes er anvendt registerdata og andre databaser. Konkret er anvendt følgende:

•

CVR (Det Centrale Virksomhedsregister, virk.dk)

Danmarks Statistik.

De tre delanalyser kan betragtes som tre separate delanalyser og kan læses hver for

sig. Der er dog en tæt sammenhæng mellem delanalyserne, hvor delanalyse 3 bygger

på overvejelserne omkring producentdefinitionen i delanalyse 1 og kortlægningen af

tekstilmængderne i delanalyse 2.

1.3

Opsummering af resultater og konklusioner

Analysen finder, at over 10.000 virksomheder er beskæftiget med fremstilling og salg af

tekstiler i Danmark. Antallet af virksomheder omfattet af et eventuelt producentansvar

afhænger dog af, hvordan producentdefinitionen formuleres. Dette er både i forhold til

tekstilafgrænsning, placering af det faktiske ansvar og en eventuel minimumgrænse.

Konkret er opstillet to scenarier for placeringen af ansvar, henholdsvis i første eller sid-

ste omsætningsled, og tre scenarier for en eventuel minimumgrænse. Analysen finder,

at antallet af virksomheder omfattet af producentdefinitionen varierer mellem 250 og

7.300 virksomheder.

Ligeledes finder analysen, at der i 2021 blev markedsført cirka 116.000 tons tekstiler på

det danske marked. Efter brugsfasen blev 41 procent indsamlet af velgørende organisa-

tioner og private aktører med henblik på genbrug, mens den resterende mængde over-

vejende blev indsamlet i blandede affaldsstrømme. I et scenarie hvor forbruget af tekstil-

mængder er blevet fremskrevet og den kommunale indsamling af tekstilaffald fra hus-

holdningerne er blevet implementeret forventes cirka 6.700 tons brugte tekstiler at blive

indsamlet separat. Nettoudgiften til at håndtere mængden af tekstilaffald i 2024 estime-

res i analysen til 165 mio. kr. årligt.

Endelig finder analysen, at et udvidet producentansvar på tekstilområdet forventes at bi-

drage til en mere cirkulær økonomi gennem øget fokus på genbrug og genanvendelse

og derved en mere optimal brug af ressourcer. Derudover vil der være en række kon-

krete gevinster og omkostningerne for både erhverv, forbrugere, stat og kommuner samt

miljø. Af effekter kan nævnes fortrængt produktion og afsætning som følge af henholds-

vis en pris- og substitutionseffekt for virksomhederne, en større administrativ byrde for

både producenterne og myndighederne og miljømæssige effekter som følge af en for-

ventelig lavere produktion og en reduktion i mængden af tekstiler, der sendes til for-

brænding. Sidstnævnte ventes at reducere udledning af CO

og at have en positiv miljø-

mæssig effekt udenfor Danmarks grænser. Det skønnes overordnet, at den samfunds-

økonomiske omkostning ved at implementere et udvidet producentansvar er i størrelses-

ordenen 159 mio. kr., og at tiltaget vil medføre en gevinst for klima og miljø svarende til

en reduktion i CO

-ækvivalenter i størrelsesordenen 41.000 tons globalt.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

2. Kortlægning af antallet af

producenter

Over 10.000 virksomheder er beskæftiget med fremstilling og

salg af tekstiler i Danmark. Antallet af producenter omfattet af

et eventuelt udvidet producentansvar afhænger dog af produ-

centdefinitionen, herunder placering og eventuel minimum-

grænse. Det skønnes, at antallet af omfattede virksomheder

under forskellige producentdefinitioner varierer mellem 250

og 7.300 virksomheder, og at producentdefinitionen har be-

tydning for den forventede effekt på både affaldsforebyg-

gelse og -håndtering.

Dette kapitel indeholder resultaterne af den første delanalyse og giver en indikation af,

hvilke virksomheder der forventes at være i målgruppen for et udvidet producentansvar.

Antallet af virksomheder ved forskellige producentdefinitioner er estimeret i dette kapitel,

ligesom konsekvenser for affaldsforebyggelsen, affaldshåndteringen og den administra-

tive byrde ved forskellige scenarier er beskrevet. Indledningsvist er derudover beskrevet

de forskellige roller fra fremstilling til egentligt salg.

2.1

Kort om et udvidet producentansvar

Et udvidet producentansvar betyder, at de virksomheder, der markedsfører tekstiler,

som minimum er ansvarlige for at håndtere disse, når de bliver til affald. Modellen, som

også følger forureneren-betaler-princippet, er i ændringen af affaldsrammedirektivet,

2018, stk. 14 beskrevet som: ”[…] et sæt af foranstaltninger, som medlemsstaterne træf-

fer for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finan-

sielle og organisatoriske ansvar for håndtering af affaldsfasen i et produkts livscyklus”.

Heri er dog ikke formuleret en egentlig producentdefinition, og det tætteste på en egent-

lig definition er således den franske, der, som den eneste EU-medlemsstat, har imple-

menteret et udvidet producentansvar for tekstiler, se også faktaboks nedenfor.

Faktaboks

Frankrig er det eneste medlemsland i EU, hvor et udvidet producentansvar for

tekstiler er etableret. Her er første omsætningsled, altså producenter, distributører

og importører underlagt udvidet producentansvar. Der er 5.000 producenter regi-

streret under den franske model.

Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler,

Miljøstyrelsen, 2020. Sverige og Holland har undersøgt muligheden for

udvidet producentansvar for tekstiler. Holland forventes at vedtage lovgiv-

ning i 2023, mens der i Sverige endnu ikke er kommet et konkret politisk

udspil.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

2.2

Virksomheder, som markedsfører tekstiler

Virksomheder beskæftiget med markedsføring af tekstiler på det danske marked er en

heterogen gruppe, som varierer betydeligt i forhold til både rolle, størrelse og indvirkning

på produktets udformning, altså valg og sammensætning af materialer samt design.

For at kunne gennemføre afgrænsningen af relevante virksomheder og kategorisere

disse er i analysen defineret tre roller, som er afstemt med relevante brancheorganisati-

oner og anvendt under de afholdte interviews. De tre roller, som er tekstilproducent, en-

grosforhandler og detailled, er beskrevet enkeltvist nedenfor, se også figur [2]. Derud-

over er der dedikeret et selvstændigt afsnit til distancesalg, som også udgør en væsent-

lig komponent i et potentielt udvidet producentansvar.

Importeret tekstil

Import af

engrosforhandlere

Import af

detailleddet

Distancesalg

Tekstilproducent

Fremstiller af tekstil,

herunder produktion af

råmaterialer, halvfabrikat

og færdige produkter

For eksempel

Luxaflex,

Dilling

Engrosforhandlere

Importører og sælgere af

tekstilprodukter uden egen

produktion

Bestseller

DK Company

Detailleddet

Aftager og videresælger

tekstilprodukter til

slutbrugeren

Jysk,

Kaufmann

Kilde: egen illustration

FIGUR 2.

Roller i værdikæden for forsyning

Det bemærkes, at nedenstående opgørelser over antallet af virksomheder baserer sig

på CVR. Registret indeholder alle registrerede virksomheder, altså juridiske enheder,

med tilhørende stamdataoplysninger. Bemærk, at brancheinddelingen i CVR er baseret

på selvangivelse, og at virksomheder kun kan være placeret i én branche, selvom deres

aktiviteter går på tværs. I nedenstående opgørelser indgår alene aktive virksomheder.

Tekstilproducenten

Tekstilindustrien udgør en lang og kompleks produktionskæde og er primært domineret

af små og mellemstore virksomheder, alt overvejende udenfor Danmarks grænser. Indu-

strien består af en lang række undersektorer, som dækker hele produktionskæden fra

produktion af råmaterialer over halvfabrikat til de færdige produkter. Af konkrete proces-

ser i produktionen kan nævnes

fiberproduktion, forbehandling, farvning, tryk og efterbe-

handling,

som igen kan opdeles i yderligere underprocesser.

Langt størstedelen af de tekstiler, der afsættes på det danske marked, bliver importeret,

og der er meget begrænset produktion indenfor landets grænser. Der er dog enkelte ek-

sempler indenfor boligtekstil, se afsnit 3.1.2 for en specificering.

Med udgangspunkt i CVR-data og branchekodeangivelser er godt 2.000 virksomheder

registreret som tekstilproducenter. Under branchekoderne

fremstilling

er dog også inklu-

deret virksomheder, der får produceret beklædnings- eller boligtekstiler på egne fabrik-

ker i udlandet, eller virksomheder, der foretager mindre tilpasninger til det importerede

produkt i Danmark før videresalg. Det kunne eksempelvis være tryk og print. Derudover

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

er identificeret en række virksomheder, som ud fra branchekodeangivelsen er tekstilpro-

ducent, men som får produkterne produceret på fabrikker i udlandet. Det vurderes såle-

des, at de 2.000 virksomheder har karakter af en øvre grænse.

Langt hovedparten er relativt små virksomheder, og op mod 85 procent af virksomhe-

derne har under to fuldtidsansatte målt i årsværk, mens under 1 procent har over 100

fuldtidsansatte. Derudover bemærkes, at den største virksomhed beskæftiger cirka 380

årsværk.

Engrosforhandlere

Engroshandel kan rent definitorisk både være aftagere af færdigvarer, som sælges vi-

dere til detailleddet, eller være aftager af råvarer og halvfabrikater fra tekstilproducenter,

som leveres til industrien til videre bearbejdning. I nærværende analyse defineres en-

grosleddet som virksomheder, der ikke har egen produktion hverken i Danmark eller i

udlandet, men som importerer tekstilprodukter og videresælger til detailleddet. Det be-

mærkes, at flere af engrosvirksomhederne i kraft af deres rolle som brand og bestillere

af beklædnings- og boligtekstiler fra udenlandske virksomheder ofte har stor indflydelse

på produktets udformning, se også afsnit 2.4.

På det danske marked er der enkelte mellemstore og store engrosvirksomheder, samt

en række små engrosvirksomheder, der ikke har egen produktion, men importerer og vi-

deresælger et eller flere brands til detailleddet. Ud fra CVR og branchekodeangivelser

kan knap 1.700 virksomheder karakteriseres som værende engrosforhandlere på tekstil-

området.

I forhold til tekstilproducenterne er virksomhederne i engrosleddet større målt på antallet

af ansatte. Eksempelvis har knap 40 procent af virksomhederne over to fuldtidsansatte

tilknyttet. Omkring 40 virksomheder svarende til cirka 3 procent har over 50 fuldtidsan-

satte tilknyttet.

Detailhandlere

Detailvirksomhederne udgør det sidste led før forbrug og senere håndtering og er en re-

lativt heterogen gruppe af virksomheder, der både omfatter enkeltmandsvirksomheder

med egne fysiske eller onlinebutikker, og store nationale virksomheder, som sælger

egne brands direkte til forbrugerne gennem egne afsætningskanaler. Flere af de store

virksomheder, hvoraf en andel sælger egne brands, har indflydelse på produktets ud-

formning som aftager af store mængder fra engrosleddet og som forhandler af eventu-

elle egne brands.

Der er en række både små og store detailhandlere på det danske marked. Ud fra CVR

og branchekodeangivelser kan godt 7.400 virksomheder karakteriseres som værende

detailhandlere på tekstilområdet, hvilket er væsentlig flere end for tekstilproducenter og

engrosforhandlere. Dette skal dog blandt andet ses i lyset af den store tekstilimport, som

bevirker, at mængden af tekstiler i dette led forventes at være væsentlig højere end de

øvrige. Bemærk, at der i dette tal er inkluderet stormagasiner og supermarkeder, som

traditionelt er placeret under andre branchekoder.

Disse står for op mod 20 procent af

alt tøjsalg i Danmark.

I forhold til virksomhedsstørrelse ligger henholdsvis engros- og detailleddet tæt på hin-

anden. Knap 40 procent af virksomhederne har over to fuldtidsansætte målt i årsværk,

mens der også er cirka 4 procent, der har over 50 fuldtidsansatte tilknyttet.

Distancesalg

Konkret er inkluderet virksomheder under branchekodeangivelsen 471120 Supermarkeder.

Erfaringstal fra DM&T

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Direkte salg fra en udenlandsk registreret virksomhed til slutbrugeren er et særskilt op-

mærksomhedspunkt i forbindelse med implementering af et udvidet producentansvar.

Uanset definition vil den udenlandske virksomhed, der sælger direkte til slutbrugeren,

også være underlagt det udvidede producentansvar og bør derfor indrapportere mæng-

der og eventuelt betale for tekstilaffaldshåndtering. På øvrige områder, hvor der er im-

plementeret udvidet producentansvar, har der dog været og er fortsat udfordringer med

at håndhæve det udvidede producentansvar, hvilket især er udtalt i forhold til salg gen-

nem tredjepart, altså salg gennem markedsplatforme.

Antallet af udenlandske virksomheder er behæftet med stor usikkerhed, men står for en

betydelig andel af det samlede forbrug af tøj og sko. I den seneste udgave af rapporten

E-handelsanalyse 2021

fra Dansk Erhverv fremgår det, at udenlandske netbutikker står

for omkring 4 procent af det samlede salg af

tøj, sko og accessories.

Omregnes dette til

virksomheder, svarer det til cirka 300 virksomheder. E-handel under ét, altså både fra

udenlandske og danske virksomheder, vurderes af Dansk Mode & Tekstil at stå for op

mod 25 procent af det samlede salg.

2.3

Scenarier for producentdefinitionen

I kraft af at der endnu ikke er truffet beslutning om implementering af et udvidet produ-

centansvar, er producentdefinitionen, altså hvilke virksomheder der er underlagt produ-

centansvaret, heller ikke endeligt fastlagt. Til opgørelse af hvilke virksomheder der kan

blive underlagt producentansvaret, er der derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen ud-

valgt tre dimensioner, som med fordel kan indgå i afgræsningen af producentansvaret.

Dimensionerne er:

Definition af tekstiler og derved også indirekte antallet af tekstilproducenter

Placering af producentansvar

Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede producentansvar.

Nedenfor er disse gennemgået enkeltvist. Herefter er opstillet potentielle scenarier for,

hvor mange virksomheder et producentansvar vil omfatte afhængig af definitionen, og

hvad effekten på affaldsforebyggelsen og -håndteringen forventes at være.

2.3.1

Tekstildefinition

Afgrænsningen af hvilke produkter og produktkategorier, der defineres som tekstil, påvir-

ker også antallet af omfattede producenter og derved potentielt også incitamentsstruktu-

ren for disse virksomheder.

Som fremhævet i indledningen anvendes i denne kortlægning tekstildefinitionen fra rap-

porten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Heri indgår tekstiler, beklædnings- og bo-

ligtekstiler, herunder tøj, sengelinned, håndklæder, duge, viskestykker, gardiner osv.,

som forbruges af husholdninger og den private og offentlige sektor, se også bilag 2.

Vælges en anden definition, vil det også ændre antallet af potentielle producenter.

Med henblik på at anskueliggøre denne forskel er med udgangspunkt i ovenstående de-

finition foretaget en inddeling af tekstilrelaterede branchekoder i to kategorier henholds-

vis omfattet og ikke omfattet af tekstildefinitionen. De to kategorier benævnes nedenfor

Dette bygger på antagelsen om, at 16 procent af det samlede forbrug

tøj, sko og accessories

sker gennem e-handel, og at køb gennem

udenlandske netbutikker udgør minimum 25 procent heraf, svarende

til 7,5 mia. kr.

Bemærk, at tekstilaffald i affaldsbekendtgørelsen ikke inkluderer sko,

bælter og tasker, og således er i overensstemmelse med den an-

vendte definition, jf. Sorteringskriterier og piktogrammer for affald fra

husholdninger og erhverv.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

som henholdsvis primære og sekundære virksomheder. Af sekundære branchekoder

kan nævnes virksomheder indenfor fodtøj, madrasser og møbler. Det bemærkes, at fod-

tøj i både Frankrig og Tyskland også indgår under tekstildefinitionen. Argumentationen

for dette er blandt andet, at tøj og sko traditionelt set er blevet indsamlet og håndteret

sammen, når produkterne er forbrugt, og at en inddragelse af fodtøj understøtter en ens-

artet incitamentsstruktur for disse beklædningsgenstande. Omvendt er materialesam-

mensætningen og genanvendelsestilgangen forskellig. På tværs af sammenlignelige

lande er der dog enighed om, at madrasser, dyner, puder, tæpper, læder og tekstiler,

der er en integreret del af et møbel, ikke er inkluderet.

Af figuren nedenfor fremgår det, at lidt over 10.000 virksomheder er beskæftiget indenfor

fremstilling og salg af tekstiler såsom tøj, sengelinned, håndklæder mv.

Disse virksom-

heder karakteriseres som primære tekstilvirksomheder. Derudover er cirka 3.000 virk-

somheder registreret under tekstilrelaterede branchekoder, som ikke er omfattet af defi-

nitionen.

14.245

Sekundære

3.676

Sekundære brancher

•

Fremstilling af fodtøj

•

Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer

•

Agenturhandel med tekstiler, beklædning, pelsværk, fodtøj og lædervarer

•

Forhandlere af sports- og campingudstyr

•

Skotøjsforretninger.

Primære

10.569

Primære brancher

•

Fremstilling af boligtekstiler

•

Fremstilling af arbejdsbeklædning

•

Engroshandel med beklædning

•

Tøjforretninger

•

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger.

Antal virksomheder

Kilde: CVR

FIGUR 3.

Antal virksomheder beskæftiget med tekstilfremstilling og –salg

I den videre analyse er der alene taget udgangspunkt i de primære virksomheder, som

er omfattet af den anvendte definition.

2.3.2

Placering af producentansvar

Producentansvaret kan som udgangspunkt placeres på flere forskellige typer af aktører,

jf. også de tidligere beskrevne roller.

Effekten af et udvidet producentansvar på parametre som affaldsforebyggelse og -hånd-

tering samt den administrative byrde afhænger af, hvilke aktører dette pålægges, da for-

skellige virksomheder har forskellig indflydelse på både produktets udformning og den

markedsførte mængde.

Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler,

Miljøstyrelsen, 2020

Det bemærkes, at dette tal formentlig er overvurderet. Der er i virksom-

hedsafgrænsningen alene medtaget aktive virksomheder, men dette inklu-

derer også virksomheder, der ikke har medarbejdere tilknyttet eller ikke

har en omsætning. De 10.000 skal således ses som et bruttotal. Baseret

på en simpel, tilfældig stikprøvekontrol repræsentere antallet af virksom-

heder uden reel aktivitet minimum 10 procent.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Der er opstillet to mulige producentdefinitioner, som både adskiller sig i forhold til antallet

af omfattede virksomheder og den forventede effekt på affaldsforebyggelse og -håndte-

ring. Disse er henholdsvis

Virksomheder i første omsætningsled

Virksomheder i sidste omsætningsled.

Der findes også hybridmodeller, hvor større brands pålægges et andet sæt regler end

mindre brands. Den mulighed er beskrevet under afsnittet vedrørende minimumgræn-

ser. Derudover bemærkes, at der er mange forskellige veje, hvorved tekstilproduktet kan

nå slutbrugeren, hvilket stiller krav til formuleringen af en egentlig producentdefinition.

Virksomheder i første omsætningsled

Med første omsætningsled forstås virksomheder, der producerer og sælger sine varer i

Danmark eller importerer varer fra udlandet og sælger disse i Danmark enten til en en-

gros- eller detailvirksomhed eller til den egentlige slutbruger. Placeringen i første om-

sætningsled går igen på tværs af de allerede implementerede producentansvarsområder

i Danmark, herunder elektronisk affald, biler og batterier, se nedenfor, samt det udvi-

dede producentansvar for tekstiler i Frankrig. Derudover bør det fremhæves, at det i

Af-

tale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter

understreges,

at producentansvaret skal placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har den stør-

ste indflydelse på emballagens udformning.

Faktaboks

For elektronisk affald (WEEE) påhviler producentansvaret det første omsætning-

sled, der sælger produkterne i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder,

der producerer og sælger sine varer i Danmark eller importerer varer fra udlandet

og sælger disse i Danmark, er underlagt det udvidede producentansvar. Samme

gælder udenlandske virksomheder, der sælger produkter direkte til forbrugere

Når produktionen alt overvejende foregår udenfor landets grænser, er en producentdefi-

nition, der omfatter virksomheder i første omsætningsled, den, der kommer tættest på

de faktiske producerende virksomheder.

Ud fra bruttolisten over virksomheder, der er beskæftiget med tekstilproduktion, og på

baggrund af input fra de gennemførte interviews med producenterne ventes 10 procent

af fremstillingsvirksomhederne, 80 procent af engrosvirksomhederne og 30 procent af

detailvirksomhederne at agere første omsætningsled i Danmark. Dette svarer til godt

3.700 virksomheder i alt. Herudover skal medregnes de virksomheder, der er engageret

i distancesalg.

Virksomheder i sidste omsætningsled

Med sidste omsætningsled forstås virksomheder, der enten producerer og sælger sine

varer til slutbrugeren i Danmark, importerer varer fra udlandet eller aftager produkter fra

engrosforhandlere og sælger disse til slutbrugeren. Dette omfatter således brands, der

sælger produkter gennem egne butikker eller online til slutbrugeren samt detailvirksom-

heder, der sælger flere forskellige brands gennem egne butikker eller online.

Det vurderes ikke muligt at placere producentansvaret ud fra de define-

rede roller, altså på enten fremstillere, engrosforhandlere eller detailled-

det. Dette skyldes, at ens produkter således vil blive pålagt forskellige ge-

byrer alt afhængig af, om produktet produceres indenlands eller uden-

lands, hvilket er konkurrenceforvridende.

Driving a Circular Economy for Textiles through EPR,

Eunomia, 2022

Aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter,

politisk aftale, 2022

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Da detailleddet er sidste led før det faktiske forbrug og derfor primært driver salget af

nye tekstilprodukter, vil en tekstildefinition, der omfatter virksomheder i sidste omsæt-

ningsled, potentielt have en større effekt på den markedsførte mængde tekstiler i forhold

til første omsætningsled.

Ud fra bruttolisten over virksomheder, der er beskæftiget med tekstilproduktion, og på

baggrund af input fra de gennemførte interviews med producenterne ventes 10 procent

af fremstillingsvirksomhederne, 20 procent af engrosvirksomhederne

og 100 procent

af detailvirksomhederne at agere sidste omsætningsled i Danmark. Dette svarer til 7.500

virksomheder i alt. Herudover skal igen tilføjes de virksomheder, der er engageret i di-

stancesalg.

2.3.3

Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede producent-

ansvar

En minimumgrænse ved et udvidet producentansvar skal forstås som en nedre grænse

for omfattede virksomheder, der enten tilfører en begrænset mængde tekstiler på mar-

kedet, har en begrænset omsætning eller på anden måde en begrænset størrelse.

Denne mulighed er også beskrevet i affaldsdirektivet, hvor det fremgår, at:

”Når der etableres ordninger for udvidet producentansvar, […] skal medlemsstaterne

sikre ligebehandling af producenter af produkter uanset deres oprindelse eller størrelse,

og uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på producenter, herunder

små og mellemstore virksomheder, der fremstiller produkter i små mængder.” [Affaldsdi-

rektivet, artikel 8a, stk. 1]

Data fra CVR, erfaringer fra andre implementerede producentansvarsordninger og de

gennemførte interviews indikerer alle, at et stort antal virksomheder tilfører markedet en

begrænset mængde tekstiler, mens et begrænset antal store virksomheder tilfører mar-

kedet en stor mængde tekstiler.

For at anskueliggøre hvor mange virksomheder der potentielt kan forventes ikke at blive

omfattet af et producentansvar ved implementering af en minimumgrænse, er tekstilvirk-

somhederne grupperet efter størrelse. Da hverken omsætningstal eller mængden af

tekstiler sat på markedet per virksomhed er tilgængelig, er i stedet anvendt antallet af

medarbejdere som proxy for virksomhedsstørrelsen, hvilket kan give en indikation af,

hvor stor en mængde tekstiler en virksomhed markedsfører. Eftersom der kan være stor

forskel på den markedsførte mængde per fuldtidsansat, skal konklusionerne her tolkes

med forsigtighed. Det må dog antages, at der er betydelig korrelation mellem antal an-

satte, størrelsen på virksomheden og den markedsførte mængde tekstiler.

Med henblik på at kunne sammenligne antallet af potentielt omfattede producenter hen-

holdsvis med og uden en minimumgrænse er opstillet både en lav grænseværdi og en

høj grænseværdi. Konverteret til antallet af fuldtidsmedarbejdere, er grænserne define-

ret som:

•

Lav minimumgrænse: Fritagelse for virksomheder med mindre end to fuldtidsansatte

Høj minimumgrænse: Fritagelse for virksomheder med mindre end fem fuldtidsan-

satte.

Nedenfor er antallet af virksomheder beskæftiget med produktion og salg af tøj uden en

minimumgrænse sammenlignet med henholdsvis en lav og høj minimumgrænse. Data

Dette afhænger dog i høj grad også af gebyrstruktur mv.

Dette omfatter større engrosvirksomheder og brands, som primært er

beskæftiget med design, men som også sælger til slutbrugere.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

bygger på CVR, hvor antallet af ansatte baseres på virksomhedernes indberetninger til

Skattestyrelsens eIndkomst.

Antal

virksomheder

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-87%

10.569

-93%

1.426

719

Høj

grænse

Ingen

grænse

Lav

grænse

Kilde: CVR

FIGUR 4.

Antal virksomheder ved forskellige minimumgrænser

Udover muligheden for fritagelse for bestemte virksomhedsstørrelser er der også mulig-

hed for at etablere en løsning, hvor virksomheder bidrager forskelligt afhængig af deres

størrelse. Et eksempel er Frankrig, hvor virksomheder med en omsætning på under

cirka 3,5 mio. kr., eller virksomheder, der afsætter mindre end 5.000 enheder, betaler en

fast sats per år, hvorimod andre virksomheders bidrag beregnes per enhed. Disse hy-

bridmodeller er dog ikke beskrevet nærmere.

2.4

Producentdefinitionens effekt på affaldsforebyggelse og -håndte-

ring

Producentdefinitionen i et udvidet producentansvar for tekstilproducenter har betydning

for antallet og typen af virksomheder, der omfattes af et udvidet producentansvar, de for-

ventede tekstilaffaldsstrømme og -mængder og den administrative byrde for virksomhe-

der og myndigheder. Nedenfor er effekten på affaldsforebyggelse og -håndtering ved

forskellige producentdefinitioner udfoldet med udgangspunkt i de tidligere gennemgåede

dimensioner.

Slutteligt er opgjort antallet af omfattede virksomheder for udvalgte sce-

narier.

Placering i værdikæden

For at et udvidet producentansvar skal have den ønskede miljømæssige effekt, kræver

det, at de virksomheder, der omfattes af producentansvaret, har en reel mulighed for at

påvirke designet af produktet, altså at de har en direkte eller indirekte indflydelse på ma-

terialevalg, -sammensætning og mængde. På den måde kan et udvidet producentan-

svar potentielt anspore til et mere cirkulært design af tekstilprodukter, der markedsføres,

og en generel reduktion i materialeforbruget. Indflydelsen afhænger af den egentlige

værdikæde, markedsdynamikken og styrkeforholdene, ligesom forbrugerne spiller en

stor rolle heri.

Den gennemførte interviewrunde med danske virksomheder beskæftiget med fremstil-

ling og salg af bolig- og beklædningstekstiler indikerer, at det for danske virksomheder

overvejende er engrosleddet og delvist detailleddet, der har den største indflydelse på

En mindre andel af virksomhederne har ikke oplyst antallet af an-

satte. Disse antages at have samme fordeling i forhold til antal an-

satte, som de virksomheder, hvor antallet af ansatte er oplyst.

Der er ikke opstillet forskellige tekstildefinitioner, da analysen som

beskrevet i indledningen er baseret på tekstildefinitionen i

Kortlægning

af tekstilflows i Danmark.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

produkternes udformning, og som derved også vil kunne understøtte en udvikling hen

imod mere cirkulære produkter, der er lettere at genbruge og genanvende end i dag. Ek-

sempler på virksomheder i engrosleddet, som selv designer kollektioner er Bestseller,

DK Company og Hummel, som kun i begrænset omfang er beskæftiget med salg til slut-

brugeren.

Ved at placere producentansvaret i første omsætningsled vil producentdefinitionen såle-

des dække flere af de virksomheder, der faktisk designer produktet og er tæt på den

egentlige produktionsproces. Afhængig af den faktiske incitamentsstruktur i et udvidet

producentansvar vil en placering i første omsætningsled fremme produktion af produk-

ter, der helt generelt både er mere slidstærke og lettere at genanvende og håndtere.

Ved at placere producentansvaret i det sidste omsætningsled vil producentdefinitionen

dække færre af de virksomheder, der faktisk designer produktet. Omvendt inkluderes de

virksomheder, der står for faktisk at sætte tekstilprodukterne på markedet og derved dri-

ver det samlede forbrug af nye tekstiler, hvilket, afhængig af en faktisk gebyrstruktur, vil

kunne skabe incitament til at reducere mængden af tekstiler på markedet. Især de større

aktører har ligeledes mulighed for at påvirke aktørerne tidligere i værdikæden som afta-

gere af betydelige mængder ved at prioritere indkøb og salg af mere cirkulære tekstiler.

Enkelte virksomheder er både placeret i første og sidste omsætningsled, hvis brandet

eller importøren sælger direkte til slutbrugeren. Derudover skal bemærkes, at aktører til

sidst i værdikæden kan påvirke de tidligere værdikædeled og omvendt.

Minimumgrænse

Etablering af en minimumgrænse har direkte betydning for antallet af bidragende og re-

gelpålagte producenter. Antallet af virksomheder i det betalende led vil alt andet lige

have en effekt på den samlede administrative byrde ved at indberette oplysningerne om

markedsført og håndteret tekstil, og myndighedsopgaven, der omfatter vejledning og til-

syn mv. Således forventes en høj minimumgrænse og derved færre aktører at mindske

den administrative byrde for både virksomheder og myndigheder.

Omvendt vil en fritagelse af mindre virksomheder fjerne de iboende incitamentsstruktu-

rer i producentansvaret for disse. En minimumsgrænse kan også indrettes, så mindre

virksomheder stadig er omfattet men har færre forpligtelser. Dette ses for eksempel ved

det kommende producentansvar for emballage. Her indebærer minimusgrænsen (baga-

telgrænsen) at producenter skal indberette færre oplysninger om de emballager, de sæl-

ger. Producenter under minimumsgrænsen er forsat omfattet af producentansvarets om-

kostninger til affaldshåndtering fx indsamling og genanvendelse

. Ved producentan-

svarsordningerne for elektronik samt for batterier er der ingen minimumsgrænser.

Derudover har tidligere analyser påvist, at en minimumgrænse potentielt kan have ind-

flydelse på antallet af både indenlandske og udenlandske free riders

, da andelen af

free riders, alt andet lige, må antages at være højere for virksomheder, der markedsfø-

rer en begrænset mængde tekstiler.

I Frankrig vurderes det, at cirka 5 procent af de

virksomheder, der markedsfører tekstiler, ikke betaler ind til producentansvaret og derfor

For nogle af de største internationale brands som Nike, Adidas og H&M

forventes det dog ikke, at hverken det første eller sidste omsætningsled har

mulighed for at påvirke produktets udformning i væsentlig grad.

Aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter,

politisk aftale, 2022

Virksomheder, der er underlagt producentansvaret, men som ikke lever

op til deres forpligtelser ved ikke at lade sig registrere.

Dette er blandt andet beskrevet i

Udvidet nabotjek ifm. implementering af

producentansvar for emballage,

Miljø- og Fødevareministeriet, 2020

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

kan kategoriseres som free riders. Ligeledes kan en eventuel minimumgrænse have be-

tydning for efterlevelse af målsætninger for blandt andet genanvendelse, såfremt så-

danne fastsættes. Dette er der dog ikke taget stilling til i denne kortlægning.

Scenarier

I figuren nedenfor er på baggrund af ovenstående beskrivelser opstillet seks konkrete

scenarier for producentdefinitionen. Udgangspunktet herfor er den nuværende tekstilde-

finition, en placering i enten første eller sidste omsætningsled og varierende minimum-

grænser.

Scenarie 1

Ingen minimumsgrænse

Scenarie A

Første omsætningsled

Scenarie 1A

Antal producenter: 3.700

•

Relativ stor administrativ byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for brands og

importerende virksomheder i

første omsætningsled.

Scenarie 2

Lav minimumsgrænse

Scenarie 2A

Antal producenter: 500

•

Middel administrativ byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for mellemstore og

store brands og importerende

virksomheder i første omsæt-

ningsled.

Scenarie 2B

Antal producenter: 1.000

•

Middel til stor administrativ

byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for mellemstore og

store brands, der sælger egne

produkter.

Scenarie 3

Høj minimumsgrænse

Scenarie 3A

Antal producenter: 250

•

Lav administrativ byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for store brands og

importerende virksomheder i

første omsætningsled.

Scenarie B

Sidste omsætningsled

Scenarie 1B

Antal producenter: 7.500

•

Relativ stor administrativ byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for brands, der

sælger egne produkter.

Scenarie 3B

Antal producenter: 500

•

Middel administrativ byrde

•

Incitament til mere cirkulære

produkter for store brands, der

sælger egne produkter.

Kilde: egen illustration

FIGUR 4.

Scenarier for en fremtidig producentdefinition

Derudover bemærkes det, at det på flere af de gennemførte interviews blev understre-

get, at producentdefinitionen så vidt muligt harmoniseres på tværs af EU, og at der sæt-

tes et særskilt fokus på at reducere antallet af free riders, især i forbindelse med di-

stancesalg. En harmonisering vil sikre, at producenter, der sælger på tværs af lande-

grænser, lettere kan navigere i forhold til den til enhver tid gældende lovgivning, redu-

cere den administrative byrde i forhold til rapporteringskrav og øge effekten af et udvidet

producentansvar i form af ændringer i design mv., når samme virksomheder omfattes på

tværs af markeder.

Med henblik på at sikre ens konkurrencevilkår har flere producenter påpeget, at en

eventuel betaling ligeledes pålægges både indenlandsk og udenlandsk produktion ens-

artet på tværs af virksomheder.

Slutteligt skal pointeres, at den faktiske udformning af producentansvaret for tekstilpro-

ducenter, herunder eventuel graduerede bidrag, reduktioner i gebyret ved forskellige ak-

tiviteter mv., ligeledes influerer producentansvarets påvirkning på affaldsforebyggelsen

og -håndteringen.

Driving a Circular Economy for Textiles through EPR,

Eunomia, 2022

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

3. Kortlægning af tekstil-

strømme og -mængder

I 2021 blev der markedsført og solgt cirka 116.000 tons teksti-

ler på det danske marked. Der blev indsamlet 47.000 tons af

velgørende organisationer og private aktører med henblik på

genbrug, svarende til cirka 41 procent. Den resterende

mængde blev overvejende indsamlet i blandede affalds-

strømme. I et fremtidigt scenarie i 2024, hvor den kommunale

indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne er fuldt imple-

menteret og tekstilmængderne er fremskrevet, forventes

cirka 6.700 tons tekstilaffald at blive separat indsamlet ved

husholdningerne.

I dette kapitel er den samlede værdikæde for tekstiler og tekstilaffald kortlagt, herunder

mængderne i de enkelte led som produktion, forbrug, indsamling og forberedelse samt

efterfølgende genbrug, genanvendelse og forbrænding. Tekstilaffaldsstrømmene er af-

dækket for både husholdningerne og erhverv, hvor sidstnævnte omfatter virksomheder

og den offentlige sektor. Der er konkret opstillet og regnet på to mængdescenarier.

Disse er henholdsvis 1) de nuværende strømme og 2) en fremskrivning ved fuld imple-

mentering af kommunal indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. Sidstnævnte

præsenteres som en ændring til de nuværende mængder.

Som beskrevet i indledningen er tekstiler afgrænset til beklædnings- og boligtekstiler og

derved identisk med definitionen i rapporten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Kon-

kret er afgrænsningen foretaget på produktkategorier, hvor der i analysen er inkluderet

de tocifrede KN-koder

61 og 62

samt udvalgte produkter med KN-kode

63.

For specifi-

cering se bilag 2.

Alle de beskrevne mængder er præsenteret i fysiske enheder i form af tons.

Basisåret for mængdeopgørelsen af de nuværende strømme er år 2021. Da en fuld im-

plementering af den kommunale indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne er fast-

lagt til 1. juli 2023, udgør år 2024 basisåret for den separate husstandsindsamling. Det

betyder, at forskellen mellem de to mængdescenarier både beror på en mængdeudvik-

ling mellem 2021 og 2024 og effekten ved en implementering af den kommunale ind-

samling af tekstilaffald.

I afsnittet præsenteres først den samlede tekstilforsyning og dets delelementer. Herefter

gennemgås affaldsstrømme for brugte tekstiler fra henholdsvis husholdningerne samt

Det bemærkes, at der forventes en løbende øget genanvendelse

som følge af faldende tabsrater, hvilket dog ikke beskrives nærmere i

denne analyse

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

virksomheder og den offentlige sektor. Slutteligt beskrives konsekvenserne ved imple-

mentering af kommunal indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne for de indsam-

lede mængder.

3.1

Forsyning og forbrug af tekstiler

Nedenfor er kort beskrevet tilgang til opgørelse af den totale tekstilforsyning og forbrug i

Danmark. Herefter præsenteres de estimerede mængder og datakilder.

3.1.1

Tilgang til opgørelse af forsyning af tekstiler

Forsyningen af tekstiler er opgjort som produktionen i Danmark plus nettoimporten, som

er import fratrukket eksport. Derudover bliver en betydelig mængde sat på markedet

igen i form af direkte genbrug via udveksling mellem forbrugerne, leasingordninger mv.

Genbrug

Nettoimport

Samlet forsyning

Indenlandsk

produktion

Forbrug

Kilde: egen illustration

FIGUR 5.

Forsyning af tekstiler

Der er gjort den forsimplede antagelse, at udbuddet af beklædnings- og boligtekstiler

svarer til forbruget. Dette svarer til et scenarie, hvor alt produceret tøj også bliver solgt.

Det skal dog bemærkes, at der i modsætning til andre strømme såsom emballage kan

være forskelle i de mængder, der bliver sat på marked og de håndterede mængder til

genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, hvilket derfor udgør en potentiel fejlkilde i

analysen. Dette skyldes primært to faktorer:

1. Levetid: Der kan gå flere år mellem, at beklædnings- eller boligtekstiler sættes på

markedet, til at disse indsamles og håndteres. I de år, hvor forbruget er relativt stabilt

over tid, og der ikke er lagerforskydninger, er denne effekt dog begrænset.

2. Bortskaffelse: En andel af nye beklædnings- og boligtekstiler bliver ikke solgt og der-

med heller ikke forbrugt. En analyse fra Econet estimerer, at 677 tons usolgt tøj hav-

ner som affald fra den private sektor, hvilket svarer til under en procent af den sam-

lede forsyning. Dette stemmer overens med input fra de gennemførte producentin-

terviews, hvor hovedparten af virksomhederne beretter, at spildet generelt har været

faldende de seneste år som følge af tiltag som outlet, made to order eller lignende.

Grundet strømmens begrænsede størrelse er der ikke korrigeret herfor i opgørel-

sen.

Forsyning og forbrug af tekstiler forventes ikke påvirket af en separat kommunal indsam-

ling af tekstilaffald fra husholdninger, hvorfor det antages, at forskellen mellem mæng-

derne i dag og ved implementering af den kommunale husstandsindsamling alene skyl-

des en fremskrivning af mængderne mellem 2021 og 2024, som udgør de to basisår.

Nyt tøj i affaldet,

Econet, 2020 (udarbejdet for Forbrugerrådet Tænk)

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Denne fremskrivning er beskrevet i afsnit 3.4, hvor scenariet med kommunal husstands-

indsamling er sammenlignet med de nuværende strømme.

Opgørelse af den totale forsyning af tekstiler på det danske marked er baseret på tal fra

Danmarks Statistik. Danmarks Statistik udstiller import- og eksportdata både i kilo og

kroner, mens produktionsdata alene er tilgængelig i kroner. Sidstnævnte er derfor om-

regnet ved brug af data for import og eksport.

Der er derudover korrigeret for eventuelle dobbeltregistreringer, altså hvor samme

mængder indgår både i den indenlandske produktion og i nettoimporten. Dobbeltregi-

streringen sker blandt andet i de tilfælde, hvor importerede varer farves, får påsat tryk

eller lignende i Danmark. Konkret er det vurderet, at 75 procent af de beklædningsteksti-

ler, der indgår i statistikken for indenlandsk produktion, også indgår i importstatistikken,

hvorfor disse er fratrukket i opgørelsen af den indenlandske produktion.

Estimatet på

de 75 procent bygger på de gennemførte interviews med indenlandske producenter og

en gennemgang af virksomheder, der i delanalyse 1 er placeret i fremstillingsleddet. Der

er dog usikkerhed forbundet ved denne korrektion, da datagrundlaget herfor er yderst

begrænset.

3.1.2

Mængdeopgørelse af tekstilforsyningen

Baseret på ovenstående metodik blev i alt 116.000 tons tekstiler sat på markedet i 2021,

hvilket er en stigning på næsten 25 procent siden 2019

og 30 procent siden 2016,

som er basisåret for den seneste kortlægning af tekstilflows i Danmark, se også rappor-

ten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Da metoden ikke er ændret, vurderes stignin-

gen alene at skyldes en produktionsstigning.

Den totale forsyning udgøres primært af importerede tekstiler, hvorimod den indenland-

ske produktion er yderst begrænset og primært er indenfor boligtekstiler. Det skal ligele-

des bemærkes, at den faktiske fiberproduktion alt overvejende sker i udlandet, selvom

tekstilet kategoriseres som dansk produktion, jf. også ovenstående udfordring med dob-

beltregistrering.

Vægtningen mellem nettoimport og dansk produktion fremgår af nedenstående tabel,

hvor mængderne også er fordelt på de forskellige varekategorier og oprindelse. Her ses

det ligeledes, at beklædningstekstiler udgør 78 procent, mens de resterende 22 procent

udgøres af boligtekstiler af den samlede forsyning.

Tabel 1.

Forsyning af tekstiler i tons, 2021

Beskrivelse

Beklædningstekstiler

Boligtekstiler

I alt

Indenlandsk

produktion

2.400

5.200

7.600

Nettoimport

88.000

20.400

108.500

I alt

90.400

25.600

116.000

Kilde: Danmarks Statistik (VARER1 og KN8MEST)

Dette er en potentiel fejlkilde, som især kan påvirke mængdeopgørel-

serne for de produktkategorier, hvor der sættes en begrænset mængde på

markedet. Usikkerheden er imødekommet ved en screening for eventuelle

outliers på produktniveau.

Dette omfatter alene beklædningstekstiler. På boligtekstiler er ikke foreta-

get nogen korrektion.

Danmark Statistik, VARER1 og KN8MEST.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Fordelingen af det samlede forbrug mellem husholdninger og erhverv er baseret på sek-

torfordelingen estimeret i rapporten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

. Her estime-

res 88 procent af de nye tekstiler forbrugt af husholdningerne, mens de resterende 12

procent indkøbes og forbruges af den offentlige og private sektor. For husholdningerne

giver dette et forbrug i 2021 på 102.000 tons, hvor den offentlige og private sektor står

for 14.000 tons.

De primære aftagere i den offentlige og private sektor er hospitaler, plejehjem, vaskerier

og rengøringsservice.

3.2

Husholdninger

Nedenfor er beskrevet tilgang til opgørelse af tekstilforbruget i husholdningerne og de

forskellige opgaver og strømme i værdikæden. Herefter er de faktiske mængder opgjort

for de primære tekstil- og tekstilaffaldsstrømme.

3.2.1

Tilgang til opgørelse af forbrug i husholdningerne

Strømme og mængder i nærværende afsnit bygger på mængdeopgørelsen i afsnit 3.1

og estimater fra rapporten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Herudover er inddraget

erfaringer og datapunkter fra de gennemførte interviews med aktørerne i affaldsbran-

chen og analyser og virksomhedsstatistik fremsendt efter de afholdte interviews. Sidst-

nævnte anvendes primært til at kvalificere genbrugsstrømme og afsætningskanaler, her-

under genbrugs- og genanvendelsesrater. De anvendte datakilder er noteret gennem

analysen og opsummeret i bilag 3.

Med henblik på at strukturere analysen og efterfølgende vurdere effekterne ved imple-

mentering af et udvidet producentansvar er de primære tekstilstrømme fra husholdnin-

gerne optegnet i figuren nedenfor. Bemærk, at samme aktivitet kan udføres af flere for-

skellige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustreret.

Figur 7 viser alene tekstilstrømme for husholdningerne i det nuværende setup anno

2021, hvor husstandsindsamling af tekstilaffald er implementeret i enkelte kommuner.

Derfor er den strøm, der markerer separat husstandsindsamling af tekstilaffald (flow 2b)

også markeret med en stiplet linje. Scenariet, hvor den separate husstandsindsamling af

tekstilaffald er fuldt implementeret, fremgår af afsnit 3.4.

Farvemarkeringen angiver, hvorvidt aktiviteten finder sted i Danmark eller i udlandet.

Den røde farve indikerer, at aktiviteten sker i udlandet. Da der i analysen og særligt i de

efterfølgende konsekvensberegninger primært fokuseres på de nationale effekter, be-

skrives aktiviteterne udført i udlandet kun på et overordnet niveau.

Her anvendes physical supply and use-tabeller til at estimere forbruget i

forskellige sektorer.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Salg af genbrugeligt

tøj blandt borgere

Fortrængning af køb

af nyt tøj

Flow 0

Sortering og salg af

genbrug i butik

Manuel sortering

Forbrænding

Salg af genbrug

i butik

Fortrængning af køb

af nyt tøj i udlandet

Tekstiler til

genbrug

Tekstilcontainere på

offentlige og private

arealer

Forbrug i

husstande

Eksport

Manuel sortering

Manuel eller mekanisk

klargøring og neddeling

Behandling og

oparbejdning

Materialer og produkter

af/med genanvende fibre

Tekstilaffald til

genanvendelse og

nyttiggørelse

Separat husstands-

indsamling

Manuel forsortering

Forbrænding/

deponi i udlandet

Fortrængt produktion

af nye fibre

Husstandsindsamlet

dagsaffald

Kilde: egen illustration

Note: Nummereringen er koblet til de efterfølgende beskrivelser.

FIGUR 6.

Nuværende system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdninger, 2021

3.2.2

Mængdeopgørelse fra husholdningerne

Som anført i delafsnit 3.1 er husholdningernes årlige forbrug af nye tekstiler opgjort til

102.000 tons årligt.

De brugte tekstiler fra husholdningerne kan, jf. figur 7, opdeles i tre overordnede

strømme. Disse er udveksling mellem forbrugere, hvilket karakteriseres som en separat

genbrugsstrøm (flow 0), indsamling af tekstiler med henblik på genbrug (flow 1)

, og

tekstilaffald i blandede eller separate affaldsstrømme indsamlet gennem kommunale

ordninger (flow 2). Disse strømme er enkeltvist uddybet nedenfor.

Udveksling mellem forbrugere (flow 0)

Udveksling mellem forbrugere omfatter både tekstiler videregivet til venner og familie og

customer to customer-udvekslinger (C2C) af tekstiler enten gennem onlineplatforme

som Reshopper og Trendsales eller offlineplatforme som eksempelvis loppemarkeder.

Effekten i forhold til eventuel fortrængning af nye tekstiler forventes at være den samme

uafhængigt af mediet, og forskellen er således primært, om der sker en økonomisk ud-

veksling eller ej.

Det har ikke været muligt at indhente opdaterede tal for denne strøm, og det har ikke

være muligt at finde nyere studier på området. Derfor tages udgangspunkt i tallene fra

rapporten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Særligt udveksling af beklædningstekstiler over onlineplatforme er dog steget i takt med,

at de teknologiske muligheder er vokset. Blandt andet kan nævnes, at Den Blå Avis år-

ligt opgør genbrugsindekset, hvoraf det fremgår, at udveksling mellem forbrugere er ste-

get betragteligt siden 2016, som er det anvendte referenceår i den seneste kortlægning.

En forudsætning for at tekstilprodukterne kan genbruges er, at strøm-

mene ikke er kontaminerede, og at de derfor er indsamlet separat. Teksti-

ler indsamlet til genbrug indsamles således separat.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Flow

Forbrænding

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

I samme periode er antallet af transaktioner på nogle af de største markedsplatforme li-

geledes fordoblet, hvorfor de estimerede 10 procent i rapporten

Kortlægning af tekstil-

flows i Danmark

svarende til godt 10.000 tons i dag forventes at stige.

En stigning i udvekslingen mellem forbrugere og dermed en levetidsforlængelse af teks-

tilerne kan betyde, at det tøj, der modtages af velgørende organisationer og private ak-

tører, falder i kvalitet. På baggrund af interviews med flere af de velgørende organisatio-

ner forventes denne effekt dog at være begrænset og er derfor ikke indregnet i konse-

kvensberegningerne.

Tekstiler indsamlet til genbrug (flow 1)

Danmark har en stærk tradition for at indsamle genbrugstekstiler primært gennem velgø-

renhedsorganisationer og private operatører, som også i dag er ansvarlige for langt stør-

stedelen af indsamlingen. Indsamlingen sker i både butikker og via opstillede contai-

nere.

Tekstiler afleveret ved genbrugsbutikkerne sorteres typisk i butikken med henblik på di-

rekte genbrug (flow 1a). Tekstiler indsamlet via container, som kan være placeret på

genbrugspladser og offentlige eller privatejede områder, transporteres ofte til en central

station eller et anlæg med henblik på transportoptimering forud for videre behandling

(flow 1b).

Afhængig af indsamlerens forretningsmodel, størrelse og organisering undergår de

brugte tekstiler forskellige aktiviteter forud for afsætning i udlandet.

Indsamlere med genbrugsbutikker vil typisk frasortere tekstiler af højest kvalitet til gen-

salg i Danmark. De få indsamlere, der findes med sorteringskapacitet i Danmark, foreta-

ger derudover en mere eller mindre detaljeret sortering, hvorefter de forskellige tekstil-

fraktioner afsættes på det globale marked. Da sorteringsopgaven er arbejdskraftsinten-

siv, sker den i mindre omfang.

Andre indsamlere sælger deres tekstiler usorteret til grossister eller sorteringsvirksom-

heder andre steder i Europa såsom Østeuropa, Tyskland, Holland eller Belgien. Herefter

sælges de sorterede fraktioner til genbrug eller genanvendelse på det globale marked.

For mindre indsamlere sælges tekstilerne ofte til større danske aktører med henblik på

sortering, før de sendes ud af landet.

Af større aktører kan nævnes Røde Kors, Trasborg, UFF, Frelsens Hær, Kirkens Kors-

hær og Folkekirkens Nødhjælp. Udover de velgørende organisationer og private aktører

har flere kommunale affaldsselskaber opstillet egne tekstilcontainere, primært på gen-

brugspladser. Her sælges tekstiler med den højeste kvalitet i egne butikker, inden de re-

sterende mængder sælges eller doneres til traditionelle indsamlere eller på det globale

marked. Da mekanismer og forretningsmodel for kommunale affaldsselskaber ligner de

velgørende organisationer og private aktører, er mængderne fra de tre aktører lagt sam-

men i én strøm. Det bemærkes, at

Ændring af lov om miljøbeskyttelse

(lov nr. 898 af 21.

juni 2022) begrænser mulighederne for, at kommunale affaldsselskaber kan udføre

disse aktiviteter fremadrettet. Effekten heraf er dog ikke medtaget i denne analyse.

Den samlede mængde indsamlet til genbrug bygger på samme procentfordelingen som

rapporten

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Opgørelserne heri er derudover valide-

Afgrænsningen for det, der indsamles i butikker og containere er ofte bre-

dere end blot bolig- og beklædningstekstil og omfatter blandt andet fodtøj

og tasker, som håndteres på samme vis som beklædnings- og boligteksti-

ler.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

ret ved sammenligning med input fra gennemførte interviews med frivillige og velgø-

rende organisationer, hvor interviewdeltagerne også har haft mulighed for at fremsende

statistik og opgørelser over den indsamlede mængde.

Konkret er estimeret, at brugte tekstiler gennem separat indsamling udgør 47.000 tons,

hvilket er lig med 46 procent af de indsamlede tekstiler fra husholdningerne.

Den efterfølgende behandling og andelene til henholdsvis genbrug, genanvendelse og

forbrænding er opgjort på baggrund af input fra de gennemførte interviews. Dette gæl-

der både den andel, der afsættes indenlands, og den mængde, der eksporteres, se figur

8. Konkret er anvendt en gennemsnitsbetragtning for de to velgørende organisationer og

tre kommunale affaldsselskaber, som har leveret input hertil.

En andel af de separat indsamlede tekstiler frasorteres med henblik på gensalg i Dan-

mark og giver den højeste pris per kilo. På baggrund af de gennemførte interviews med

velgørende organisationer, private aktører og kommunale affaldsselskaber er denne an-

del estimeret til 30 procent af den samlede separate indsamling svarende til 14.000

tons. I en eventuel indenlandsk sorteringsproces fjernes og kasseres derudover åben-

lyst affald og tekstiler, der er blevet kontamineret eller på anden vis ikke kan genanven-

des. Disse sendes til forbrænding og er estimeret til cirka 3.000 tons. En meget lille

mængde tekstiler genanvendes i Danmark i dag. I det nuværende setup er den faktiske

genanvendte mængde opgjort til 600 tons, hvilket bygger på en antagelse om, at cirka

halvdelen af det indsamlede tøj til genanvendelse reelt genanvendes. Det bemærkes

dog, at der er en række nyetablerede virksomheder, hvis forretningsmodel netop er in-

denlandsk tekstilgenanvendelse gennem mekaniske og/eller kemisk behandling.

Den resterende del af de indsamlede brugte tekstiler eksporteres til udlandet, enten sor-

teret eller usorteret, med henblik på genbrug og genanvendelse. Det estimeres, at

30.000 tons tekstiler eksporteres. Hvor stor en andel, der går til henholdsvis genbrug og

genanvendelse afhænger af, om der sker en forsortering eller ej. På baggrund af de

gennemførte interviews med velgørende organisationer, private aktører og kommunale

affaldsselskaber vurderes det, at cirka 70 procent af de eksporterede tekstiler genbru-

ges, mens 20 procent genanvendes. Resten sendes til forbrænding eller til deponi.

Nedenfor er opsummeret mængderne i de forskellige strømme under tekstiler til gen-

brug.

47.000

2.900

Forbrændt/deponeret i udlandet

Genanvendt i udlandet

Eksporteret

(30.000 tons)

5.800

20.500

Genbrugt i udlandet

Afsat indenlandsk

(17.000 tons)

600

14.200

3.000

Forbrændt i Danmark

Genanvendt i Danmark

Genbrugt i Danmark

Tekstiler indsamlet til genbrug

Kilde:

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

og gennemførte interviews

FIGUR 7.

Tekstiler til genbrug (flow 1), 2021

Aktørerne håndterer over 30 procent af de samlede tekstiler til genbrug.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Enkelte producenter har blandt andet i samarbejde med private indsamlere eller specia-

liserede virksomheder etableret tilbagetagningsordninger, hvor forbrugerne har mulig-

hed for at levere tekstiler tilbage, og hvor det brugte tøj eksempelvis gensælges på egen

hjemmeside eller på anden vis genanvendes. Tilsvarende gælder muligheden for at ud-

leje tøj, som også praktiseres af enkelte virksomheder. Disse udgør dog specialtilfælde

og en meget lille del af den håndterede mængde, hvorfor det ikke er opgjort separat.

Tekstiler til genanvendelse og anden nyttiggørelse (flow 2)

Det er i dag kommunerne, der har ansvaret for håndtering af affald, herunder også teks-

tilaffald.

Tekstilaffald indsamlet i de blandede husholdningsaffaldsstrømme dækker både dagre-

novation og storskrald indsamlet direkte fra husholdningerne og affald i småt brændbart

på kommunale genbrugspladser. Den praktiske opgaveløsning varetages af et kommu-

nalt affaldsselskab eller alternativt af en privat aktør, som også kan aftage de indsam-

lede tekstilmængder fra de kommunale affaldsselskaber.

Der sker ikke en systematisk registrering af indsamlede tekstilmængder på hverken gen-

brugspladser eller ved storskrald og dagrenovation. Estimater af mængderne i denne

strøm bygger derfor på

Kortlægning af tekstilflows i Danmark,

som er baseret på en

række stikprøver. Med henblik på at sandsynliggøre, at disse estimater stadig er aktu-

elle, er de sammenlignet med data fra de gennemførte interviews med kommunale af-

faldsselskaber, hvor mængderne er opregnet på baggrund af en simpel befolkningsska-

leringsmetode.

Konkret er denne strøm opgjort til 53.000 tons fratrukket den mængde, der indsamles fra

den husstandsnære indsamling. Det vurderes, at tekstilaffald indsamlet i de blandede

husholdningsaffaldsstrømme ender som energiudnyttelse gennem forbrænding, og at

dette sker på danske forbrændingsanlæg. Langt størstedelen af tekstilaffald opgjort i

2021 gik derfor til forbrænding i Danmark.

Separat indsamling af tekstilaffald

Det er besluttet at implementere en særskilt og husstandsnær indsamling af tekstilaffald

fra husholdningerne senest den 1. juli 2023. Det bemærkes dog, at husstandsindsam-

ling allerede er implementeret i enkelte kommuner, hvorfor dette også indgår i mængde-

opgørelsen i basisåret 2021. Tekstilaffaldsmængderne fra den separate indsamling er

opgjort på baggrund af gennemførte interviews med kommunale affaldsselskaber, som

alle har leveret input vedrørende den indsamlede tekstilmængde per husstand. For spe-

cificering, se afsnit 3.4. Med det nuværende setup er indsamlingen i denne strøm esti-

meret til 2.000 tons om året, hvoraf 5 procent (100 tons) genbruges i Danmark, 20 pro-

cent (400 tons) genanvendes i Danmark, 35 procent (700 tons) genbruges i udlandet og

20 pct (400 tons) genanvendes i udlandet. Den resterende del, som dækker spild, forde-

les ligeligt mellem forbrænding i ind- og udland (400 tons).

Nedenfor er opsummeret de estimerede mængder i de beskrevne strømme under teks-

tilaffald, som både udgøres af de blandede husholdningsaffaldsstrømme og den sepa-

rate husstandsindsamling af tekstilaffald.

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunen sikre, at det indsam-

lede tekstilaffald håndteres i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Denne fordeling antages konstant på tværs af de to opstillede scenarier.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

55.000

700

Forbrændt/deponeret i udlandet

(200)

400

200

Genanvendt i udlandet

(400)

Genbrugt i udlandet

(700)

53.200

Forbrændt i Danmark

100

400

Genanvendt i Danmark

(400)

Genbrugt i Danmark

(100)

Tekstilaffald

Kilde:

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

og gennemførte interviews

FIGUR 8.

Tekstilaffald (flow 2), 2021

3.2.3

Opsamling på tekstilstrømme fra husholdninger

De samlede mængder er opgjort med udgangspunkt i de definerede og beskrevne

strømme for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne. I figuren nedenfor er disse

både opgjort med udgangspunkt i indsamlingskanal (venstre side) og håndtering i form

af genbrug, genanvendelse og forbrænding (højre side).

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

102.000

3.100

6.300

20.500

Forbrændt/deponeret i udlandet

Genanvendt i udlandet

Genbrugt i udlandet

53.000

47.000

2.000

56.800

Forbrændt i Danmark

1.000

14.300

Tekstiler til

genbrug

Separat

indsamling

Tekstiler i

blandede strømme

Tekstilforsyning

Indsamlede tekstiler

Genanvendt i Danmark

Genbrugt i Danmark

Indsamlingskanal

Håndtering

Kilde:

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

og gennemførte interviews

Figur 9.

Opsamling på tekstilstrømme fra husholdningerne, 2021

Flere aktører især i indsamlingsleddet påpeger, at der kan være store regionale for-

skelle. Det vedrører både mængden og kvaliteten af de indsamlede tekstiler. Dette er en

potentiel fejlkilde, når de oplyste mængder mv. ekstrapoleres, ligesom det er et opmærk-

somhedspunkt ved brug af gennemsnitstal.

3.3

Virksomheder og offentlige organisationer

Virksomheder og offentlige organisationer forbruger også en andel af de nye tekstiler,

der markedsføres i Danmark. De primære sektorer er hospitaler, vaskerier og leasing-

virksomheder, hoteller og restauranter samt kommunale tilbud.

Under de gennemførte interviews er fremhævet en række forskelle og forhold mellem

tekstilerne efterspurgt af husholdningerne og virksomheder, som er relevant i en kort-

lægning af tekstil- og tekstilaffaldsstrømme:

•

Generelt er de tekstilprodukter, der efterspørges og forbruges af virksomheder og

offentlige organisationer mere slidstærke, af bedre kvalitet og har derfor også en

længere levetid.

Der er på flere områder etableret en stor leasingindustri. Eksempler herpå er lea-

sing af sengelinned og håndklæder i både hotel- og restaurationsbranchen samt

sundhedssektoren, hvor hovedparten leases gennem service- og vaskerivirksomhe-

der. Der er typisk en relativ lang levetid på disse produkter, da tekstiler først bort-

skaffes, når de ikke længere er teknisk funktionelle, hvilket ikke på samme vis er til-

fældet for beklædnings- og boligtekstiler hos husholdningerne.

Hyppigheden hvormed der sættes nye kollektioner på markedet er markant lavere

for arbejdstøj end øvrige beklædningskategorier.

Da arbejdstøj ofte bærer virksomhedens navn og logo, ønsker virksomhederne

sjældent, at dette genbruges.

•

De tre første punkter har effekt på mængden af tekstiler, der er sat på markedet, hvor-

imod sidstnævnte vurderes som en af hovedårsagerne til, at arbejdstøj kun genbruges i

begrænset omfang, og at den begrænsede mængde, der genbruges, genbruges i udlan-

det.

Det skal bemærkes, at der også er betydelige forskelle mellem sekto-

rerne, og at tekstil fra virksomheder og offentlige organisationer ikke er en

homogen masse.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

De beskrevne strømme i dette afsnit påvirkes ikke af beslutningen om separat hus-

standsindsamling af tekstilaffald.

3.3.1

Tilgang til opgørelse af forbrug i virksomheder og offentlig sektor

Med henblik på at strukturere analysen og estimere effekten ved implementering af et

udvidet producentansvar er nedenfor optegnet de primære tekstil- og tekstilaffalds-

strømme fra virksomheder og offentlige organisationer. Bemærk, at samme aktivitet kan

udføres af flere forskellige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustre-

ret. De stiplede linjer angiver, at denne strøm er yderst begrænset, hvilket er tilfældet for

den separate indsamling af tekstilaffald fra erhvervssektoren. Den røde farve angiver, at

aktiviteten sker i udlandet.

Salg af genbrug

i butik

Fortrængning af køb

af nyt tøj i udlandet

Eksport

Manuel sortering

Manuel eller mekanisk

klargøring og neddeling

Behandling og

oparbejdning

Materialer og produkter

af/med genanvendte fibre

af varierende kvalitet

Forbrug

hos erhverv

Erhvervsindsamlet

tekstilaffald

Manuel forsortering

Forbrænding

Forbrænding/

deponi i udlandet

Fortrængt produktion

af nye fibre

Erhvervsindsamlet

dagsaffald

Forbrænding

Klargøring og neddeling

til genanvendelse

Behandling og

oparbejdning

Materialer og produkter

af/med genanvende fibre af

varierende kvalitet

Fortrængt produktion

af nye fibre

Kilde: egen illustration

FIGUR 10.

Nuværende system for tekstiler og tekstilaffald fra erhvervssektoren

Ligeledes skal det fremhæves, at de private affaldsselskaber ikke i samme grad som de

kommunale affaldsselskaber har ønsket at stille data til rådighed i forbindelse med de

afholdte interviews, og at området er mere fragmenteret i forhold til indsamlingen fra

husholdningerne.

3.3.2

Mængdeopgørelse for virksomheder og offentlig sektor

Strømme og mængder i nærværende afsnit bygger på estimater fra den gennemførte

Kortlægning af tekstilflows i Danmark.

Her er tekstil- og tekstilaffaldsflows til og fra virk-

somheder og den offentlige sektor delt op i sektorer med henblik på at kunne opgøre de

faktiske mængder. Herudover er der i denne kortlægning inddraget kvalitative input fra

de gennemførte interviews med aktørerne i affaldsbranchen i forhold til andele til hen-

holdsvis genbrug, genanvendelse og forbrænding. Disse input er overensstemmende

med den tidligere kortlægning og underbygger tesen om, at der ikke sker en systematisk

indsamling og efterfølgende genbrug eller genanvendelse gennem private affaldsselska-

ber i dag.

Som opgjort i delafsnit 3.1 er det samlede forbrug af nye tekstiler fra virksomhederne og

den offentlige sektor estimeret til 14.000 tons.

En begrænset mængde genbruges eller indsamles til genanvendelse, hvilket altoverve-

jende sker i udlandet. Den resterende del ender i blandede affaldsstrømme, som sendes

til forbrænding.

Konkret vurderes det på baggrund af den tidligere gennemførte kortlægning og inter-

views med private affaldsselskaber, at 10 procent svarende til 1.400 tons eksporteres til

udlandet med henblik på genbrug eller genanvendelse, mens cirka 200 tons sys om til

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

andre produkter eller genanvendes på anden vis i Danmark. De resterende 12.400 tons

sendes til forbrænding som del af en blandet affaldsstrøm.

Bemærk derudover, at en begrænset mængde doneres til velgørende organisationer el-

ler lignende. Denne del forventes dog inkluderet i de opgjorte mængder under hushold-

ningsstrømmene, da mængderne er begrænsede og organisationerne som udgangs-

punkt ikke registrerer, om mængderne stammer fra husholdninger eller erhvervssekto-

ren.

3.4

Særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne

Det er besluttet at implementere særskilt og husstandsnær indsamling af tekstilaffald fra

husholdningerne senest den 1. juli 2023, jf.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-

lær økonomi.

Målet er at øge mængden af affald, der genanvendes, og nedbringe

mængden af affald, der forbrændes gennem indsamling af ensartede mængder af affald

i større skala end i dag.

I aftalen forudsættes, at velgørende organisationer skal have let adgang til de tekstiler,

der kan genbruges direkte. Således vil indsamlingen af tekstilaffald til genanvendelse og

tekstiler til genbrug ske i to separate strømme, også benævnt tostrømsløsningen. Dette

betyder, at den kommunale henteordning udelukkende skal benyttes til tekstilaffald, hvor

tekstiler, som ønskes genbrugt, skal afleveres til genbrugsordninger drevet af velgø-

rende og private organisationer.

Kommunerne vil kunne vælge den indsamlingsmodel, der passer i kommunernes eksi-

sterende affaldsløsninger. Miljøstyrelsen vejleder om fire indsamlingsmodeller for tekstil-

affald i

Vejledning om indsamling af husholdningsaffald.

Indsamlingsmodellerne er iden-

tificeret under

Vejledende definition af henteordning.

Disse er:

Afhentning af pose i forbindelse med storskraldsindsamling eller bestilleordning

Afhentning af pose placeret i beholder med papir eller papir/pap

Husstandsnær indsamling i container placeret i rimelig gåafstand fra boligen

Indsamling i særskilt beholder anbefales ved etageboliger.

Tilbagemeldingerne fra de gennemførte interviews indikerer, at løsning 1 og 2 bliver de

mest udbredte. Dette bygger på en afvejning mellem omkostning, kvalitet og den ind-

samlede mængde.

En del kommuner har allerede implementeret husstandsindsamling af tekstilaffald. Der

indsamles i det nuværende setup derfor allerede tekstilaffaldsmængder gennem denne

strøm, hvilket anvendes som grundlag for en ekstrapolering på landsplan ved fuld imple-

mentering, se afsnit 3.2.2.

Et kommende system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne ved særskilt ind-

samling af tekstilaffald fra husholdningerne er optegnet nedenfor. Her fremgår det, at

strømmene er tilsvarende det nuværende system, og det er således mængderne og

størrelsesforholdene mellem disse, der antages at ændre sig ved implementering af et

udvidet producentansvar. Bemærk igen, at samme aktivitet kan udføres af flere forskel-

lige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustreret.

Bemærk, at sommerhuse bliver undtaget fra krav om husstandsnær tekstilindsamling.

Her fremgår ligeledes fordele og ulemper ved hver løsning.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Salg af genbrugeligt

tøj blandt borgere

Fortrængning af køb

af nyt tøj

Flow 0

Sortering og salg af

genbrug i butik

Manuel sortering

Forbrænding

Salg af genbrug

i butik

Fortrængning af køb

af nyt tøj i udlandet

Tekstiler til

genbrug

Tekstilcontainere på

offentlige og private

arealer

Forbrug i

husstande

Eksport

Manuel sortering

Manuel eller mekanisk

klargøring og neddeling

Behandling og

oparbejdning

Materialer og produkter

af/med genanvende fibre

Tekstilaffald til

genanvendelse og

nyttiggørelse

Separat husstands-

indsamling

Manuel forsortering

Forbrænding/

deponi i udlandet

Fortrængt produktion

af nye fibre

Husstandsindsamlet

dagsaffald

Kilde: egen illustration

Figur 11.

Fremtidigt system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne

Der er lavet en række forsøg med særskilt kommunal husstandsindsamling i blandt an-

det Aulum, Rødovre, Næstved, Solrød, Gentofte og Roskilde. De foreløbige erfaringer

med separat husstandsindsamling indikerer, at det ikke har en betydende effekt på

mængden og kvaliteten af det, der indsamles til genbrug.

I stedet antages, at den se-

parat indsamlede mængde i dag havner i de blandede affaldsstrømme. Iboende i denne

løsning er dog altid en risiko for, at borgerne i praksis ikke er i stand til at skelne mellem

genbrugelige tekstiler og tekstilaffald.

3.4.1

Mængdeopgørelse ved kommunal husstandsindsamling

På baggrund af de gennemførte interviews og en ekstrapolering af de foreløbige resulta-

ter fra de allerede implementerede husstandsindsamlinger estimeres det, at der på

landsplan vil blive indsamlet mellem 4.000 og 8.000 tons tekstilaffald per år gennem

denne strøm. Dette svarer til 1,5 til 3,0 kg per husstand årligt.

Som intervallet antyder, er tallene behæftet med usikkerhed, da der ses betydelige for-

skelle i de indsamlede mængder på tværs af pilotforsøg og allerede implementerede

ordninger. Det skyldes blandt andet de geografiske forskelle og forskellige indsamlings-

metoder. Ligeledes opleves en såkaldt pulterkammereffekt, når disse ordninger idriftsæt-

tes, hvor borgerne får ryddet ud i brugte tekstiler og afleverer mere tekstilaffald ved ord-

ningens start i forhold til, når ordningerne har kørt et stykke tid. I de videre beregninger

er anvendt midten af intervallet, nemlig 6.000 tons.

Af det indsamlede tekstilaffald estimeres 5 procent genbrugt i Danmark, 20 procent gen-

anvendt i Danmark, 35 procent genbrugt i udlandet og 20 procent genanvendt i udlan-

det. Den resterende del dækker en tabsprocent på cirka 20 procent, som går til forbræn-

ding, hvilket afhænger af borgernes evne til at sortere, og afspejler et umodent marked

De interviewede indsamlere af tøj til genbrug fremhæver dog alle, at

den generelle kvalitet af tøjet indsamlet til genbrug er faldende.

Dette forventes især at være en risiko i begyndelsen, som falder i

takt med, at initiativet udrulles og borgerne bliver mere komfortable

med løsningen.

Forudsættes, at der er godt 2,7 mio. husstande i Danmark, jf. Dan-

marks Statistik FAM55N.

Fremskrevet til 2024 giver dette en indsamlet mængde gennem kommunal

husstandsindsamling på 6.700 tons årligt.

Flow

Forbrænding

Klargøring og neddeling

Behandling og

oparbejdning

Materialer og produkter

af/med genanvende fibre

Fortrængt produktion

af nye fibre

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

og begrænsede genanvendelsesteknologier. Andelene er estimeret på baggrund af de

gennemførte interviews med kommunale affaldsselskaber.

Nedenfor er kort opsummeret de forventede forskydninger ved fuld implementering af

den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald. Mængdeopgørelsen ved kommu-

nal husstandsindsamling danner baseline for den efterfølgende vurdering af konsekven-

serne ved implementering af et udvidet producentansvar for tekstilproducenter.

Bemærk, at der i en sammenligning mellem det nuværende setup og fuld implemente-

ring af den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald ligeledes er indregnet en

forventet stigning i forsyningen og forbruget af bolig- og beklædningstekstiler mellem de

to basisår, som er henholdsvis 2021 og 2024. Der er i den forbindelse gjort den forsim-

plede antagelse, at alle andre parametre og variabler holdes konstante.

Stigningen i forbruget er estimeret på baggrund af den historiske udvikling. Da den alle-

rede beskrevne stigning i forbruget siden 2019 vurderes ekstraordinær i forhold til tidli-

gere år, er i stedet anvendt den procentvise udvikling i forbruget siden 2016, altså de se-

neste fem år.

Dette giver en årlig stigning i forsyningen og derigennem forbruget på 4

procent per år svarende til 12 procent fra 2021 til 2024.

115.100

4.400

7.000

25.400

Forbrændt/deponeret i udlandet

Genanvendt i udlandet

Genbrugt i udlandet

55.600

52.800

6.700

60.000

Forbrændt i Danmark

2.000

16.300

Tekstiler til

genbrug

Separat

indsamling

Tekstiler i

blandede strømme

Tekstilforsyning

Tekstiler indsamlet

til genbrug

Genanvendt i Danmark

Genbrugt i Danmark

Indsamlingskanal

Håndtering

Kilde:

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

og gennemførte interviews

FIGUR 12.

Opsamling på tekstilstrømme fra husholdningerne, 2024

3.5

Samlet mængdeopgørelse

Nedenfor er mængdeopgørelserne i henholdsvis det nuværende setup og ved fuld im-

plementering af kommunal husstandsindsamling opstillet for både husholdningerne og

erhverv.

Tabel 2.

Sammenligning mellem nuværende setup og kommunal indsamling

Kategori

National forsyning

Forbrug i husholdningerne

Nuværende setup Separat indsamling

(2021)

116.300

Husholdninger

102.400

115.100

+12.800

Indsamlede mængder i tusinde tons

Indsamling af velgørende og

private organisationer

(2024)

130.800

Ændring

+14.500

47.000 (46 %)

52.800 (46 %)

+5.800

Fra 2019 til 2021 steg den samlede forsyning med cirka 25 procent.

Ændringen bygger både på en generel mængdestigning og på effekten af den husstandsnære

indsamling.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Husstandsnær indsamling af

tekstilaffald

Tekstilaffald i blandede

strømme

2.000 (2 %)

53.400 (52 %)

6.700 (6 %)

55.600 (48 %)

+4.700

+2.200

Output i tusinde tons

Genbrugt i Danmark

Genanvendt i Danmark

Forbrændt i Danmark

Genbrugt i udlandet

Genanvendt i udlandet

Forbrændt/deponeret i udlan-

det

14.300 (14 %)

1.000 (1 %)

56.600 (56 %)

21.200 (20 %)

6.200 (6 %)

3.100 (3 %)

16.300 (14 %)

2.000 (2 %)

60.000 (52 %)

25.400 (22 %)

7.000 (6 %)

4.400 (4 %)

+2.000

+1.000

+3.400

+4.200

+800

+1.300

Erhverv

Forbrug i erhverv

Indsamling fra erhverv

13.900

Output i tusinde tons

Genanvendt i Danmark

Forbrændt i Danmark

Genbrugt i udlandet

200 (1 %)

12.400 (89 %)

1.400 (10 %)

300 (2 %)

13.900 (88 %)

1.600 (10 %)

+100

+1.500

+200

15.700

+1.700

Indsamlede mængder i tusinde tons

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

4. Kortlægning af økonomi

og vurdering af konse-

kvenser

Et udvidet producentansvar på tekstilområdet forventes at

medføre gevinster for klima og miljø gennem en estimeret re-

duktion af CO

-udledningen i størrelsesordenen 41.000 tons

årligt. Fortrængt produktion og afsætning samt en større ad-

ministrativ byrde indebærer dog samtidig, at producenter og

myndigheder får nye omkostninger. Den samfundsøkonomi-

ske nettoomkostning ved at implementere et udvidet produ-

centansvar estimeres til cirka 159 mio. kr. årligt.

Et udvidet producentansvar er forbundet med omkostninger og gevinster i et samfunds-

økonomisk perspektiv. Størrelsesordenen og fordelingen af de økonomiske konsekven-

ser mellem de offentlige og private aktører afhænger af, hvordan det udvidede produ-

centansvar implementeres samt markedets, herunder især producenternes, reaktion.

Med udgangspunkt i kvalificerede antagelser er det dog muligt at vurdere, hvordan sam-

fundsøkonomien generelt påvirkes af et udvidet producentansvar, og at estimere netto-

omkostningerne eller -gevinsterne ved denne form for regulering i forhold til et basissce-

narie, hvori det antages, at den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er gen-

nemført.

I dette kapitel kortlægges initialt den økonomi, der i basisscenariet er knyttet til tekstil-

mængderne i værdikæden fra producent til indsamling, sortering og efterfølgende gen-

brug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse, hvilket indgår som element i opgørelsen

af de samfundsøkonomiske nettoudgifter. Herefter beskrives og vurderes de forventede

konsekvenser ved implementering af et udvidet producentansvar. Konkret sammenlig-

nes forskellene mellem relevante effektmål i et basisscenarie, hvor den kommende sær-

skilte kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er implementeret, og et alternativt

scenarie, hvor det udvidede producentansvar er fuldt implementeret.

Hovedanalysen suppleres med en række følsomhedsanalyser, der belyser betydningen

af de respektive effekters størrelse på analysens hovedkonklusioner. I forlængelse heraf

beskrives også betydningen af organiseringsmodel for de ventede miljømæssige og

økonomiske effekter, og der perspektiveres til det igangværende arbejde i regi af EU.

4.1

Kortlægning af økonomi ved håndtering af tekstiler og tekstilaf-

fald

I dette afsnit præsenteres den økonomi, der er knyttet til de kortlagte tekstilstrømme i

værdikæden fra produktion og forbrug til indsamling og forberedelse med henblik på

genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse. Udgangspunktet herfor er basissce-

nariet i 2024, hvor den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er implemente-

ret. Med økonomi forstås nettoomkostninger forbundet med håndtering af tekstiler og

Dette er inklusive fortrængt produktion i udlandet, som importeres til Danmark.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

tekstilaffald. Det bemærkes, at nettoomkostningerne ved håndtering af tekstilaffald

for-

ventes at svare til den udgift, der potentielt vil skulle finansieres af tekstilproducenterne

som følge af producentansvaret.

For at kortlægge økonomien gennemgås nedenfor indtægter og omkostninger relateret

til henholdsvis 1) den tekstilmængde, der indsamles fra husholdningerne med henblik på

genbrug, 2) tekstilaffald indsamlet fra husholdningerne samt 3) tekstiler indsamlet fra er-

hverv. Samlet dækker disse strømme håndteringen af hele den forbrugte mængde un-

der den foreslåede tostrømsløsning.

Kortlægningen af økonomien bygger på mængdeopgørelserne i kapitel 3 og har således

de samme iboende usikkerheder, da den samlede økonomi er opgjort som mængden

ganget med en fast enhedsindtægt eller -omkostning.

Enhedsindtægter og -omkostninger er opgjort på baggrund af de gennemførte inter-

views, tidligere rapporter og øvrige datakilder.

Det bemærkes, at der antages et line-

ært forhold mellem den håndterede mængde og indtægter samt omkostninger, hvilket er

en potentiel fejlkilde. Blandt andet må der forventes stordriftsfordele i forbindelse med

især indsamling og sortering, hvilket dog ikke har været muligt at kvantificere, da det af-

hænger af organiseringen af et fremtidigt marked for brugte tekstiler.

4.1.1

Tekstiler indsamlet med henblik på genbrug

Tekstiler, der indsamles med henblik på genbrug, indsamles enten via opstillede contai-

nere eller direkte ved aflevering i genbrugsbutikker.

På baggrund af mængdeopgørelsen i afsnit 3.2.2 forventes cirka 30 procent af de

52.800 tons tekstiler indsamlet med henblik på genbrug at gå til genbrug i Danmark, og

58 procent forventes at blive eksporteret med henblik på genbrug, genanvendelse eller

anden nyttiggørelse. Den resterende del dækker en tabsprocent på cirka 10 procent,

som går til forbrænding i Danmark, og cirka 2 procent til indenlandsk genanvendelse.

De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstiler indsamlet af

velgørende organisationer og private virksomheder fremgår af tabellen nedenfor. Ligele-

des er de opgjorte mængder fra kapitel 3 noteret tillige med de deraf afledte indtægter

og omkostninger i basisscenariet.

Tabel 3.

Enhedsindtægter og -omkostninger mv. ved indsamling af tekstiler til genbrug

Affaldsstrøm

Pris

Mængde

Samlet

Kilde

Enhedsindtægter (1.105 mio. kr.)

Salg i butik i

Danmark

Afsætning i

udlandet

Afsætning til gen-

anvendelse

65.000

kr. pr. ton

1.500

kr. pr. ton

-1.000

kr. pr. ton

16.300

tons

30.400

tons

1.000

tons

1.060

mio. kr.

-1

mio. kr.

Danmarks Statistik, tabel

KN8MEST

Interviews med velgørende or-

ganisationer og private aktører

Interviews med velgørende or-

ganisationer og private aktører

Enhedsomkostninger (160 mio. kr.)

Samt potentielt set udgifter til tilsyn og administration. Dette er dog endnu ikke afklaret.

Og er som udgangspunkt opgjort i 2022-priser.

Af Danmarks Statistik fremgår de gennemsnitlige import- og eksport-

priser. Med henblik på at estimere salgsprisen er antaget en bruttofor-

tjeneste på 50 pct. Det er derudover antaget, at afsætningsprisen på

genbrugstekstiler udgør en fjerdedel af prisen på nye tekstiler på bag-

grund af skøn fremkommet i de gennemførte interviews. Der er ind-

hentet gennemsnitspriser fra én velgørende organisation.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Affaldsstrøm

Indsamling og sor-

tering

Pris

3.000

kr. pr. ton

Mængde

52.800

tons

5.000

tons

Samlet

158

mio. kr.

Kilde

Interviews med velgørende or-

ganisationer og private aktører

BEATE-rapport, 2018-2019

Forbrænding i Dan-

456

mark

kr. pr. ton

Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.

I opgørelsen er der gjort den forsimplede antagelse, at alle tekstiler indsamlet med hen-

blik på genbrug undergår sortering i Danmark forud for salg i butik eller eventuel ek-

sport.

Således antages det, at der indsamles og sorteres hele den indsamlede

mængde, der i kapitel 3 blev opgjort til 52.800 tons.

Det estimeres, at de samlede indtægter ved denne strøm kan opgøres til 1.105 mio. kr.,

og at de samlede omkostninger kan opgøres til 160 mio. kr. Dette giver en nettoindtægt

på cirka 945 mio. kr., som overvejende drives af indtægter fra salg af genbrugstøj i dan-

ske butikker.

4.1.2

Tekstilaffald fra husholdningerne

Tekstilaffald fra husholdningerne indsamles enten separat som del af den særskilte hus-

standsnære indsamling af tekstilaffald eller i blandede strømme som del af restaffald,

storskrald mv. I sidstnævnte kategori indgår også fejlsortering hos borgerne.

De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstilaffald, der i dag

primært indsamles af kommunale affaldsselskaber, fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 4.

Enhedsindtægter og -omkostninger mv. ved indsamling af tekstilaffald

Affaldsstrøm

Pris

Mængde

Samlet

Kilde

Enhedsindtægter (5 mio. kr.)

Afsætning i udlan-

det

Afsætning til gen-

anvendelse

1.000

kr. pr. ton

-1.000

kr. pr. ton

6.400

tons

1.000

tons

mio. kr.

-1

mio. kr.

Interviews med kommunale

affaldsselskaber

Interviews med kommunale

affaldsselskaber

Enhedsomkostninger (124 mio. kr.)

Indsamling

Husstandsnær

tekstilindsamling

Indsamling

Blandede affalds-

strømme fra hus-

holdninger

900

kr. pr.

ton

1.450

kr. pr. ton

6.700

tons

55.600

tons

mio. kr.

Interviews med kommunale

affaldsselskaber

Gebyranalyse og affaldsstatistik

(indsamling af restaffald)

Som beskrevet i kapitel 3 eksporteres også en andel af den indsam-

lede mængde tekstiler som usorteret til enten indenlandske eller

udenlandske virksomheder. Usorterede tekstiler forventes dog også at

have en lavere afsætningspris, hvorfor nettoeffekten vurderes at være

begrænset.

I analysen

Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger

er der ligeledes antaget en afsætningspris på 1.000 kr. per ton.

Dette er væsentligt lavere end estimatet i

Sortering og indsamling af

tekstilaffald fra husholdninger,

hvor der er antaget en afsætningspris

på -3.500 kr. Grundet de begrænsede mængder påvirkes det samlede

estimat kun minimalt.

Forskellen i enhedspris mellem indsamling af husstandsnært tekstilaffald

og de blandede affaldsstrømme skyldes overvejende, at tekstiler indsam-

les som del af de øvrige affaldsruter.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Affaldsstrøm

Sortering

Forsortering i Dan-

mark

Behandling

Genanvendelse

Pris

1.100

kr. pr. ton

5.000

kr. pr. ton

Mængde

6.700

tons

1.000

tons

55.000

tons

Samlet

mio. kr.

Kilde

Interviews med kommunale

affaldsselskaber

Interviews med affaldshåndte-

ringsvirksomheder

BEATE-rapport, 2018-2019

Behandling

456

Forbrænding i Dan-

kr. pr. ton

mark

Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.

Nettoomkostninger er lig indtægter fratrukket omkostninger.

Det bemærkes, at forsor-

tering alene sker for den mængde, der indsamles igennem den separate husstandsind-

samling. Det skønnes, at nettoomkostningen ved håndtering af tekstilaffald i både de

blandede affaldsstrømme og ved husstandsnær indsamling af tekstilaffald fra hushold-

ningerne beløber sig til 119 mio. kr.

Til sammenligning vurderes det i rapporten

Sortering og indsamling af tekstilaffald fra

husholdninger,

at affaldsgebyrer forventes at stige med 20 kr. eksklusive moms per hus-

stand i 2030 som følge af husstandsnær tekstilindsamling, hvilket svarer til godt 45 mio.

kr. årligt. Dette dækker dog alene de udsorterede mængder og ikke tekstilaffald indsam-

let i de blandede strømme.

Især enhedsindtægterne er forbundet med betydelig usikkerhed. I den forbindelse skal

særligt tre ting påpeges: 1) Aftagerne af tekstilaffaldet er langt overvejende virksomhe-

der placeret i udlandet, 2) Afsætningsprisen er afhængig af fraktionernes kvalitet og er i

flere tilfælde negativ, hvilket i praksis betyder, at ejeren af affaldet betaler for at få afsat

mængderne, 3) Markedet for brugte tekstiler og tekstilaffald er særdeles volatilt, og pri-

serne har været faldende de seneste år.

4.1.3

Tekstiler fra erhverv

Tekstiler indsamlet fra den private og offentlige sektor omfatter både separat indsamling

af tekstilaffald og indsamling af tekstilaffald i blandede affaldsstrømme som andel af

restaffaldet.

På baggrund af mængdeopgørelsen i kapitel 3 forventes 1 procent at gå til genanven-

delse i Danmark, og cirka 10 procent forventes at blive eksporteret med henblik på gen-

brug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse i udlandet. De resterende 89 procent går

til forbrænding i Danmark.

De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstiler indsamlet af

private virksomheder fremgår af tabellen nedenfor. Der er gjort den forsimplede anta-

gelse, at flere af disse enhedsindtægter og -omkostninger har samme niveau som kom-

munale husstandsindsamling. Ligeledes forudsættes det, at forsorteringen alene sker for

den fraktion, der indsamles separat.

I analysen

Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger

er det antaget, at sorteringsomkostningerne er cirka 1.000 kr. per ton

Bemærk, at den mængde, der er afsat og forbrændt, svarer til den indsamlede mængde.

Flere interviewdeltagere udtrykte derudover bekymring for, at krav om

separat indsamling mv. ville resultere i et overudbud af tekstilaffald, som

ikke er overensstemmende med den faktiske efterspørgsel.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Tabel 5.

Enhedsindtægter og -omkostninger ved tekstilindsamling fra erhverv

Affaldsstrøm

Pris

Mængde

Samlet

Kilde

Enhedsindtægter (2 mio. kr.)

Afsætning i udlan-

det

Afsætning til gen-

anvendelse

1.000

kr. pr. ton

-1.000

kr. pr. ton

1.560

tons

170

tons

mio. kr.

Antages at svare til husstands-

indsamling af tekstilaffald

Antages at svare til husstands-

indsamling af tekstilaffald

Enhedsomkostninger (23 mio. kr.)

Indsamling

Forsortering i Dan-

mark

900

kr. pr. ton

1.100

kr. pr. ton

15.700

tons

2.360

tons

13.900

tons

mio. kr.

Antages at svare til husstands-

indsamling af tekstilaffald

Antages svare til husstandsind-

samling af tekstilaffald

BEATE-rapport, 2018-2019

Forbrænding i Dan-

456

kr. pr. ton

mark

Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.

Det skønnes, at nettoomkostningen ved håndtering af tekstiler fra erhvervssektoren be-

løber sig til 21 mio. kr.

4.1.4

Samlet økonomi

Nedenfor er økonomien for de enkelte strømme ved den kommende særskilte indsam-

ling af tekstiler og tekstilaffald opsummeret. Omkostningerne ved håndtering af tekstilaf-

fald for både husholdninger og erhverv indgår som nævnt i den samlede økonomi, som

et udvidet producentansvar forventes at skulle dække.

Tabel 6.

Samlet økonomi ved håndtering af tekstiler

Affaldsstrøm

Tekstiler med henblik på genbrug fra husholdninger

Tekstilaffald fra husholdninger

Tekstiler fra erhverv

I alt

Samlet nettoomkostning

-945

mio. kr. årligt

119

mio. kr. årligt

-805

mio. kr. årligt

Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.

4.2

Vurdering af konsekvenser

I dette afsnit præsenteres konsekvenserne ved et udvidet producentansvar på tekstilom-

rådet. Konsekvenserne er i denne analyse afgrænset til at omfatte de væsentlige om-

kostninger og/eller øgede indtægter, som implementeringen af et udvidet producentan-

svar forventes at medføre for henholdsvis erhvervsliv og myndigheder i forhold til basis-

scenariet. I den samfundsøkonomiske beregning er de miljømæssige gevinster også in-

kluderet i form af ændret CO

-udledning.

Fundamentet for analysen er teoretisk og empirisk dokumenterede sammenhænge mel-

lem aktiviteter og resultater heraf. Den overordnede årsagseffektkæde for analysen in-

deholdende forventede konsekvenser er illustreret nedenfor. Efterfølgende er den an-

vendte metode beskrevet.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Input

Aktiviteter

Output

Effekt

Konsekvens

Produktions-

apparat

Tilsyn

Gen-

anvendelses-

teknologi

Mere cirkulære

produkter

Mere tøj til

genbrug

Højere priser

Udvidet

producent-

ansvar på

tekstilområdet

Lavere

ressource-

forbrug

Ressourcer

Administration

Afsætnings-

muligheder

Flytning af

udgift fra

kommuner til

producenter

Stigning i

mængden af

administrativt

arbejde

Mindre

udledning

Omkostninger

til tilsyn og

administration

Kilde: egen illustration

Figur 13.

Årsagseffektkæde

4.2.1

Metode

Analysen af konsekvenserne er foretaget ved at sammenligne forskelle mellem de iden-

tificerede effektmål i et basisscenarie, hvor den kommende særskilte kommunale ind-

samling af tekstiler og tekstilaffald er implementeret (scenarie

A),

og et alternativt sce-

narie, hvor det udvidede producentansvar er fuldt implementeret (scenarie

B).

Det vil

sige:

•

Scenarie A:

fuld implementering af en kommunal husstandsindsamling af tekstilaf-

fald uden implementering af et udvidet producentansvar

Scenarie B:

fuld implementering af en kommunal husstandsindsamling af tekstilaf-

fald med implementering af et udvidet producentansvar.

Generelt er den samfundsøkonomiske analyse udarbejdet efter retningslinjerne i Finans-

ministeriets vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (2017). Til brug

for værdisætning af de miljøøkonomiske konsekvenser er samfundsøkonomiske bereg-

ningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra Energistyrelsen (2022) anvendt.

Konsekvenserne beregnes på samfundsniveau, hvilket forudsætter, at priser omregnes

til markedspriser og korrigeres med nettoafgiftsfaktoren.

Alle direkte konsekvenser for erhvervsliv og myndigheder samt miljøøkonomiske konse-

kvenser er opgjort i en monetær værdi og indgår dermed i beregningen af nettogevin-

sten (eller -omkostningen) ved indførsel af et udvidet producentansvar. Analysen beskri-

ver desuden en række øvrige effekter af samfundsmæssig relevans, som ikke indgår i

beregningen af nettogevinsten, men som i stedet er italesat kvalitativt. Eksempler herpå

er ændringer i transportomkostninger, de forbrugermæssige effekter af et sænket af-

faldsgebyr, stigende priser og faldende forbrug samt ændringer i luftforureningsniveauet

som følge af mindre transport og forbrænding. I en beslutningsproces skal disse øvrige

konsekvenser ses i sammenhæng med de direkte økonomiske konsekvenser.

Geografi

Jævnfør Finansministeriets vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

(2017) afgrænses analysen til at vurdere konsekvenserne i Danmark, hvorfor eventuelle

grænseoverskridende gevinster, herunder miljøpåvirkning eller ændringer i transportaf-

stande udenfor Danmark, ikke er indregnet i den samfundsøkonomiske model. Da tekstil-

produktion og processen for sortering samt genbrug og genanvendelse af tekstiler over-

vejende sker i udlandet, har denne afgrænsning stor betydning for de estimerede effekter.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Med henblik på at imødegå denne begrænsning er de overordnede globale miljømæs-

sige gevinster ved en lavere produktion således beskrevet under de miljømæssige kon-

sekvenser.

Kalkulationsperiode

Analysen er afgrænset til at vurdere konsekvenser i et enkelt år (2024), hvor et udvidet

producentansvar er fuldt implementeret, for at kunne sammenligne de forskellige scena-

rier. En eventuel tidshorisont er ikke fastlagt. Det bemærkes, at der ses bort fra eventu-

elle implementerings- og tilpasningsudgifter i estimeringen af de samfundsøkonomiske

konsekvenser. Af udgifter kan nævnes opsætning af rapporteringsregime og udgifter til

tilpasning af forretningsmodel.

Udgifter til implementering afhænger af den faktiske udmøntning, herunder organise-

ringsmodel, eventuel miljøgraduering, og om gebyret pålægges på baggrund af vægt el-

ler antal. Flere af de interviewede danske producenter påpeger, at de i dag ikke registre-

rer på et niveau, som kan understøtte en indberetning på markedsførte mængder, og at

der vil skulle investeres heri forud for implementering.

4.2.2

Overordnede konsekvenser

Som nævnt i kapitel 2 er der ikke truffet beslutning om implementering af et udvidet pro-

ducentansvar for tekstilproducenter og dermed heller ikke, hvilke virksomheder der for-

ventes omfattet af et sådant ansvar, eller hvordan et eventuelt design af producentan-

svaret forventes at se ud. Sidstnævnte omfatter både, om der kan forventes graduerede

bidrag, og om der gives reduktioner i et eventuelt bidrag ved specifikke bæredygtige til-

tag. Ligeledes er der ikke taget stilling til, hvor stor en andel af de indkrævede gebyrer

der øremærkes til forskning og udvikling af genanvendelsesløsninger og cirkulære for-

retningsmodeller i Danmark, eller om en organisatorisk model skal være finansiel, ope-

rationel eller en hybridløsning. Ovenstående elementer, der rækker udover denne analy-

ses scope, bør afdækkes forud for en beslutning om implementering af et udvidet produ-

centansvar.

Overordnet må det dog på baggrund af den gennemførte analyse forventes, at et udvi-

det producentansvar for tekstilproducenter vil bidrage til en mere cirkulær økonomi gen-

nem et skærpet fokus på genbrug og genanvendelse og derved en mere optimal brug af

ressourcer. Konkret forventes et udvidet producentansvar at:

•

Give producenterne incitament til at designe produkter, der er mere slidstærke, har

en længere levetid, er lettere at reparere, og som egner sig til genanvendelse

Give producenterne incitament til at bruge genanvendte fibre og dermed stimulere

aftagermarkedet

Resultere i en stigning i markedsprisen for gebyrpålagte beklædnings- og boligteksti-

ler, hvilket forventes at reducere efterspørgslen

Understøtte muligheden for at skabe indsigt gennem krav om registrering af tekstil-

mængder og genbrugs- og genanvendelsesgrader fra de forskellige aktører

Stimulere markedet for nye cirkulære forretningsmodeller.

I forhold til de kortlagte mængder i kapitel 3 forventes følgende strømme påvirket af et

udvidet producentansvar:

•

Det forventes, at et gebyr pålagt beklædnings- og boligtekstiler, og derved et øget

omkostningsniveau for de markedsførende virksomheder, vil påvirke markedsprisen

på disse produkter og ultimativt den solgte mængde. Effekten vil afhænge af geby-

rets størrelse og den faktiske priselasticitet, som må antages at variere betragteligt

på tværs af varegrupper og prisniveauer. Dette benævnes i den resterende del af

analysen

priseffekt.

Under antagelse af at der i producentansvaret er defineret en incitamentsstruktur, der

giver incitament til at designe mere slidstærke produkter, som er lettere at reparere, vil

•

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

levetiden på produkterne generelt stige for bestemte produktgrupper. Dette kan både

opnås gennem en stigende udveksling forbrugerne imellem, og ved at forbrugeren

anvender produktet i længere tid og derved ikke i samme omfang efterspørger nye

produkter. Dette benævnes i den resterende del af analysen

substitutionseffekt.

De erhvervsmæssige, myndighedsmæssige og miljømæssige konsekvenser gennem-

gås og estimeres i de følgende afsnit. De samlede resultater og estimerede nettoeffekter

fra et samfundsmæssigt perspektiv fremgår af afsnit 4.4. Det skal forud for gennemgan-

gen af de forventede konsekvenser understreges, at der i analysen, grundet det fast-

satte scope, analysens formål og en uafklaret implementeringsmodel, alene er medtaget

og indregnet konsekvenser, som forventes at være signifikante i en sammenligning mel-

lem de to opstillede scenarier. Øvrige mekanismer og årsagssammenhænge er således

ikke beskrevet.

4.2.3

Erhvervsmæssige konsekvenser

For erhvervslivet som helhed forventes et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

at medføre følgende konsekvenser:

Gebyrer til finansiering af affaldshåndteringen

I et system med udvidet producentansvar vil producenterne som udgangspunkt dække

alle nødvendige omkostninger i relation til en omkostningseffektiv håndtering af tekstilaf-

fald. Udgiften hertil estimeres til henholdsvis 119 mio. kr. for tekstilaffald fra husholdnin-

ger og 21 mio. kr. for tekstilaffald fra erhverv

, hvilket inkluderer indsamling, sortering

og forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, se

også afsnit 4.1. Herudover tillægges udgifter til tilsyn, se afsnit 4.2.4. Samlet giver dette

en udgift på 165 mio. kr., svarende til at der i gennemsnit pålægges et gebyr på 1,3 kr.

per kg markedsført tekstil. I scenarie A afholdes denne udgift af kommunen og indirekte

borgerne gennem affaldsgebyret for indsamling af affald fra husholdningerne og de for-

brugende virksomheder for det tekstilaffald, der genereres i den private og offentlige

sektor.

Det bemærkes, at det i en sammenligning mellem scenarie A og B er antaget, at en-

hedsomkostningerne ved affaldshåndteringen er faste, og at enhedsomkostningerne

ikke afhænger af, hvem der har ansvaret for at udføre opgaven. Således er der ikke ta-

get højde for eventuelle stordriftsfordele ved at samle ansvaret i en eller flere kollektive

ordninger, fremfor at ansvaret ligger i kommuner og private affaldsselskaber. Se afsnit

4.4 for yderligere beskrivelse. Dog er det vigtigt at påpege, at et udvidet producentan-

svar flytter omkostningerne fra borgernes affaldsgebyr og de affaldsgenererende virk-

somheder til producenterne, ligesom det forventes, at de indsamlede mængder reduce-

res; se også beskrivelserne af pris- og substitutionseffekten nedenfor.

Fortrængt produktion og afsætning

Ved implementering af et udvidet producentansvar forventes produktion og afsætning af

nye jomfruelige produkter delvist fortrængt. Fortrængning af ny produktion forventes at

bunde i dels 1) en prisstigning, som afspejler gebyrets størrelse, dels 2) øget genbrug,

som forlænger levetiden og derigennem reducerer behovet for nye produkter. Den øko-

nomiske konsekvens er opgjort separat for de to effekter. Det bemærkes, at estimaterne

er behæftet med betydelig usikkerhed, primært fordi effekten afhænger af gebyr- eller

bidragsstørrelsen. Ligeledes bemærkes det, at der i de gennemførte interviews var flere

modsatrettede synspunkter i forhold til størrelsen af disse effekter. Dette vurderes at

skyldes forskelle i målgrupper og derigennem prisfølsomhed, hvor prisfølsomheden er

væsentlig højere på produkter i de lave priskategorier.

Det er i dag også erhvervssektoren, der afholder udgiften hertil – dog ikke de samme virksomhe-

der.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Priseffekten

opstår, når gebyrerne helt eller delvist væltes over på forbrugerne, altså

når producenterne forventes at reagere på det stigende omkostningsniveau ved at hæve

salgsprisen. Prisstigninger på tekstiler fører til lavere efterspørgsel hos forbrugerne, hvil-

ket dog vil variere afhængigt af priselasticiteten på den givne produktkategori.

Den egentlige effekt er vanskelig at kvantificere. Det forudsættes, at producenternes bi-

drag ind i producentansvaret svarer til den samlede udgift ved at håndtere tekstilaffald,

og at denne udgift væltes fuldstændigt over på forbrugerne. Udgiften er estimeret til 165

mio. kr., som derfor forventes at blive lagt til markedsprisen. Værdien af det samlede be-

klædnings- og boligtekstilforbrug er ifølge Danmarks Statistik

over 30 mia. kr., hvorfor

en samlet prisstigning på 165 mio. kr. svarer til en stigning på 0,6 procent. Ved en gen-

nemsnitlig priselasticitet på -1 estimeres et fald i den forbrugte mængde på 800 tons

som følge af prisstigningen alene.

Ved en gennemsnitspris på 175 kr. per kg

, en

bruttofortjeneste på 50 procent

og medregnet nettoafgiftsfaktoren svarer dette til en

økonomisk konsekvens på 90 mio. kr. i tabt salg.

Det bemærkes, at priseffekten ikke forventes at ramme ensartet på tværs af brancher

grundet forskelle i prisfølsomheden. Det skal ligeledes understreges, at det er en stærkt

forsimplet antagelse, at bidraget til producentansvaret fra producenterne svarer til den

samlede udgift ved at håndtere tekstilaffald, og at denne 1:1 forventes afspejlet i prisen.

Flere producenter nævner således, at det afhænger af en række faktorer, og at en even-

tuel prisstigning vil ske gradvist. Ligeledes forventes det at afhænge af, hvordan eventu-

elle miljøgraduerede bidrag designes, og om virksomheden også er beskæftiget indenfor

andre områder, som kan dække en andel af omkostningen. Alt andet lige må det dog

antages, at jo større gebyr eller samlet omkostning, som et udvidet producentansvar vil

skulle finansiere, jo større økonomisk tab må forventes ved mindre salg.

Når størrelsen af bidragssatser og incitamentsstruktur kendes, bør dette undersøges

nærmere.

Substitutionseffekten

opstår, når forbrugerne levetidsforlænger allerede eksisterende

produkter gennem direkte udveksling mellem forbrugere

, tekstildonationer til og køb

fra velgørende organisationer og genbrugsbutikker samt reparation fremfor indkøb af

nye produkter. Tidligere studier peger på, at tekstiler kun delvist er et substituerende

gode. Konkret vurderes det, at en stigning i andelen af genbrugt tøj reducerer den nyind-

købte mængde med en faktor 1:2, altså at der for to genbrugsprodukter sker en reduk-

tion i antallet af nyindkøbte tekstiler med en faktor 1. I modellen er indregnet en foreløbig

stigning i mængden af genbrugte tekstiler på 10 procent ved implementering af et udvi-

det producentansvar. Under antagelse af, at 16.300 tons genbruges i basisscenariet i

Danmark og en substitutionsfaktor på 1:2

, giver dette en reduktion i de forbrugte

Tabel FU7

Priselasticiteten varierer betydeligt på tværs af empiriske studier, da

denne i høj grad afhænger af prissegmentet, se eksempelvis

The Estima-

tion of Price Elasticities and the Value og Time in a Domestic Production

Framework,

Francois Gardes (2019). Jo lavere pris, jo større antages pris-

følsomheden at være, også i procent. Der er i denne analyse anvendt et

konservativt skøn på 1.

Danmarks Statistik, import- og eksportstatistik

Der eksisterer ikke sektorspecifik statistik på området, som også for-

ventes at afhænge kraftigt af prisniveauet. Derfor er antaget en brutto-

fortjeneste på 50 procent, svarende til en markup på to, hvilket også

går under navnet ’Keystone

Pricing’..

Det er alene konsekvensen ved øget salg gennem genbrugsbutikker,

der er opgjort, da salg og udveksling mellem forbrugere alene flytter

udgifter mellem forbrugere.

Klimaeffekten af genbrug,

PlanMiljø, 2021

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

mængder på 860 tons. Ved en gennemsnitlig salgspris på nyt tøj på 175 kr. per kg, en

bruttofortjeneste på 50 procent og en gennemsnitlig salgspris på genbrugstøj på 65 kr.

per kg estimeres et tab ved fortrængt salg for producenter, der markedsfører nyt tøj, på

91 mio. kr. og et øget salg gennem genbrugsbutikker på 68 mio. kr. Størrelsen af bi-

dragssatser eller gebyrer for at opnå denne effekt kendes ikke.

Hvis et udvidet producentansvar implementeres, så der tilskyndes til øget genanven-

delse i form af enten incitament til brug af genanvendte fibre i produktionen eller incita-

ment til design af produkter, der er lettere at genanvende, forventes andelen af indsam-

lede tekstiler til genanvendelse og den effektive genanvendelsesprocent alt andet lige at

stige. Da dette ikke er afklaret, og det igennem de gennemførte interviews ikke har væ-

ret muligt at kvantificere, er denne konsekvens ikke indregnet i den samfundsøkonomi-

ske model. Det bemærkes derudover, at der forventes en generel forskydning mod øget

genbrug, hvilket også vil påvirke mængden af genanvendte tekstiler.

Samlet estimeres pris- og substitutionseffekten at reducere den samlede mængde mar-

kedsførte tekstiler med 1,3 procent, når et udvidet producentansvar er fuldt implemente-

ret. Til sammenligning forventes en årlig stigning i mængden af markedsførte tekstiler

mellem 2021 og 2024 på 4 procent, hvorfor det fortsat må forventes, at mængde af mar-

kedsførte tekstiler vil stige, uagtet at et udvidet producentansvar implementeres.

En reduktion i den samlede mængde markedsført tekstil vil samtidig resultere i en redu-

ceret håndteringsudgift. En reduktion på 1,3 procent svarer til en reduktion i håndte-

ringsomkostningerne på 1,0 mio. kr.

Efterlevelse af krav om registrering

I forbindelse med et udvidet producentansvar forventes de omfattede virksomheder at

blive pålagt en administrativ byrde som følge af nye indberetnings- og dokumentations-

krav, som ved andre implementerede producentansvar opleves omfattende.

Ligeledes

forventes producenterne at afholde udgifter til drift af kollektive ordninger eller lignende,

hvori producenterne er organiseret.

Størrelsesordenen herfor afhænger af to parametre: 1) antallet af omfattede virksomhe-

der og 2) enhedsomkostning per producent, som påvirkes af både de fastlagte doku-

mentationskrav og design af eventuelle miljøgraduerede bidrag.

Antallet af omfattede virksomheder er i værdisætningen sat til 4.100 virksomheder, hvil-

ket bygger på en antagelse om, at producentansvaret pålægges første omsætningsled

uden en minimumgrænse.

Herudover er indregnet en administrativ byrde svarende til

6.000 kr. per virksomhed per år på baggrund af de afholdte interviews. Dette estimat har

ikke været muligt at efterprøve, da det afhænger af de faktiske krav og retningslinjer.

Estimatet af den administrative byrde vil således skulle afdækkes yderligere forud for im-

plementering. Heri forventes også at indgå eventuelle gebyrindbetalinger til kollektive

ordninger mv.

Herudover forventes betydelige engangsomkostninger til implementering af et rapporte-

ringsregime og til etablering af kollektive ordninger. Da omkostningerne ikke er varige,

indgår de ikke i de samlede erhvervsmæssige konsekvenser, idet vi – som nævnt i afsnit

4.2.1 – vurderer konsekvenserne et enkelt år, hvor producentansvaret forudsættes fuldt

implementeret. På baggrund af de gennemførte interviews vurderes disse engangsom-

kostninger dog at være væsentlig højere end de løbende årlige udgifter, virksomhederne

pålægges som følge af reguleringen. Dette gælder især for mindre virksomheder, der

I rapporten

Evaluering af Dansk Producentansvar,

Miljøstyrelsen,

2022, er overvejelser om organisering, opgaver mv. beskrevet.

Jævnfør delanalyse 1 er dette dog ikke besluttet. De 4.100 virksom-

heder er inklusive distancesalg

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

endnu ikke registrerer mængder, materialer mv. på struktureret vis. Det kan i den forbin-

delse nævnes, at der i regi af Erhvervsstyrelsen er igangsat et arbejde, der skal under-

søge, hvordan digitale data kan reducere byrderne for virksomhederne i forbindelse med

implementering af et udvidet producentansvar.

4.2.4

Myndighedsmæssige konsekvenser

De myndighedsmæssige konsekvenser udgør omkostninger til tilsyn og kontrol, admini-

stration af producentansvaret samt skatteforvridning som følge af ændringer i det offent-

lige provenu fra afgiftsindtægter. For de enkelte myndighedsmæssige konsekvenser er

det nedenfor præciseret, om de vedrører kommune eller stat.

Gebyrindtægter ved håndtering af affald fra husholdningerne

Under antagelse af at der vælges enten en finansiel eller hybrid organiseringsmodel, vil

bidragene fra producenterne, som er beskrevet i afsnit 4.4., indgå som en indtægt for

kommunerne. Nettoeffekten ventes som tidligere beskrevet at være 0 og svarer til den

indtægt, kommunerne tidligere har opkrævet gennem borgernes affaldsgebyrer.

Ligeledes forventes en indtægt fra producenterne svarende til omkostningerne ved tilsyn

og administration at tilgå staten og Dansk Producentansvar (DPA); se nedenfor.

Tilsyn og administration

Indførsel af et udvidet producentansvar forventes at føre til øgede omkostninger til tilsyn

og administration for staten. Konkret er det forventningen, at der skal føres tilsyn med, at

de indmeldte mængder eller enheder fra producenterne også er i overensstemmelse

med det markedsførte, ligesom der forventes at skulle løftes en administrativ opgave,

herunder kommunikation og vejledning.

På baggrund af erfaringer fra andre producentansvarsordninger vurderer Miljøstyrelsen,

at de årlige omkostninger til tilsyn og administration er mellem 20 og 30 mio. kr.

Dette

skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed og afhænger af faktorer som organise-

ringsmodel, producentdefinition, tilsynshyppighed mv.

Derudover forventes omkostninger til implementering af et udvidet producentansvar på

tekstilområdet i størrelsesordenen 20 mio. kr. Dette vedrører oprettelse af producentre-

gister, udarbejdelse af system til sikkerhedsstillelse, udarbejdelse af bekendtgørelser,

inddragelse af aktører og anden administration. Da omkostningerne ikke er varige, ind-

går de ikke i de samlede myndighedsmæssige konsekvenser.

De årlige omkostninger til tilsyn og administration indgår som del af det samlede forven-

tede gebyr til finansiering af affaldshåndteringen.

Mindre afgiftsbetaling i forbindelse med forbrænding

Ved forbrænding af affald inddriver den danske stat et provenu gennem afgifter. Ved en

reduktion i den forbrændte mængde opleves et provenutab for staten, som er indregnet i

den samfundsøkonomiske model. Konkret er det estimeret, at den forbrændte mængde

reduceres med 1.660 tons

, og at afgiftsprovenuet for at forbrænde affald er på cirka

400.000 kr., jf.

Provenueffekt ved udenrigshandel med forbrændingsegnet affald

fra Fi-

nansministeriet.

Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangspro-

dukter

forventes statslige administrationsomkostninger på emballage

og engangsprodukter i størrelsesordenen 53 mio. kr.

Det bemærkes dog, at der ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dette skal finansieres af produ-

centerne.

Svarende til summen af pris- og substitutionseffekten.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

4.2.5

Miljømæssige konsekvenser

Formålet med et udvidet producentansvar er at give producenterne ansvar for de pro-

dukter, de markedsfører, også når de bliver til affald. Det gælder også ansvaret for om-

kostningerne ved at indsamle og sortere tekstilerne, hvilket forventes at øge incitamentet

for producenterne til at designe produkter, der egner sig til genbrug og genanvendelse.

Alt andet lige forventes et udvidet producentansvar derfor at have positive konsekvenser

for miljøet i form af mindre produktion og dermed affaldsreduktion og forskydninger i an-

delene til henholdsvis genbrug, genanvendelse og forbrænding.

I dette afsnit er de miljømæssige gevinster beskrevet. Grundlæggende kan de miljø-

mæssige gevinster tilskrives en forventet reduktion i produktion af tekstiler, faldende ef-

terspørgsel efter nye tekstiler på grund af pris- og substitutionseffekt og længere levetid

for tekstiler.

De miljømæssige gevinster vedrører i de samfundsøkonomiske beregninger alene emis-

sionspåvirkninger i form af CO

-reduktioner grundet de incitamentsændringer hos produ-

centerne, som et udvidet producentansvar resulterer i. Da samfundet i analysen er af-

grænset til Danmark, er det samtidig kun reduktioner i nationalt regi, der indregnes og

værdisættes.

Grundet den danske tekstilindustris værdikæder er det også relevant at afdække miljø-

mæssige gevinster i udlandet, da kun en begrænset mængde tekstil produceres i Dan-

mark. De miljømæssige gevinster i udlandet afhænger i høj grad af, om danske produ-

centers ændrede efterspørgsel efter tekstiler betyder et reelt fald i produktionen og/eller

brug af mere bæredygtige materialer i udlandet. Heraf følger også, at de miljømæssige

gevinster i Danmark i høj grad udspringer af øget genbrug og genanvendelse af teksti-

ler, mens gevinster fra et fald i direkte produktion er begrænsede. For at synliggøre det

globale potentiale ved producentansvar beskrives konsekvenser i udlandet under anta-

gelse af, at produktionen vil falde tilsvarende den danske efterspørgsel.

Udgangspunktet for vurderingen af de miljømæssige gevinster er en livscyklusvurdering

(LCA). I forhold til CO

omregnes mængderne som sagt til en monetær værdi, der indgår

i den samfundsøkonomiske beregning. Værdierne tager udgangspunkt i den senest op-

gjorte kvotepris hos Energistyrelsen for udledning af 1 ton CO

Dette svarer som tidli-

gere nævnt til en faktorpris på 633 kr. per ton ved fuld implementering, hvilket yderligere

skal korrigeres for nettoafgiftsfaktoren. Sammenlignet med tidligere publicerede faktor-

priser er værdien nu markant højere, hvilket skyldes stigende krav vedrørende den

grønne omstilling.

Indledningsvist giver nedenstående tabel et overblik over de væsentligste miljømæssige

konsekvenser, som produktionen af 1 kg tekstil er forbundet med, og dermed det reduk-

tionspotentiale – eller de miljømæssige gevinster – som et fald i produktionen vil med-

føre. Konsekvenserne dækker kun over produktion, hvilket vil sige fra vugge til port. Det

inkluderer alle upstream-aktiviteter, såsom vækst, høst og transport, men ekskluderer

detailleddet, transport fra producent til detailled og affaldshåndtering.

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og

emissioner,

Energistyrelsen, 2022

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Tabel 7.

Udledninger relateret til produktion af 1 kg tekstil

Kilde: Egne LCA-beregninger fra Ecoinvent 3.6

Note: Den monetære værdi i Danmark for produktion af 1 kg tekstil kan for eksempel udregnes som

0,05994 (GWP af silke) x 633 x 1,28 = 48,47 kr. Værdien er korrigeret for nettoafgiftsfaktoren, der

anbefales fastsat til 1,28.

Ovenstående tabel viser samtlige miljømæssige konsekvenser ved produktion af 1 kg

jomfrueligt tekstil gennem livscyklusvurderingen. Tabellen giver et overblik over alle væ-

sentlige konsekvenser ved produktion af tekstiler, som er relevante at undersøge i en to-

taldækkende analyse af konsekvenserne ved et udvidet producentansvar fra et miljø-

mæssigt perspektiv. Under antagelse af at den danske efterspørgsel får produktionen i

udlandet til at falde, vil der som resultat være en stor miljømæssig gevinst at hente.

I det følgende beskrives de respektive miljømæssige konsekvenser under overskrifterne:

•

Affaldsreduktion grundet øget genbrug og genanvendelse

Reduktion i produktion af tekstiler

Miljømæssige konsekvenser udover CO

-reduktion.

Affaldsreduktion grundet øget genbrug og genanvendelse

Implementering af et udvidet producentansvar forventes, direkte eller indirekte, at til-

skynde til øget genbrug og potentielt øget genanvendelse samt derved reduktion i

mængden til forbrænding.

Dette kommer til udtryk gennem pris- og substitutionseffek-

ten. Ændringen i den forbrændte mængde er under de erhvervsmæssige konsekvenser

estimeret til 1.660 tons årligt. Ved en reduktion i den forbrændte mængde opleves en

positiv klimaeffekt, primært gennem CO

-reduktion.

I overensstemmelse med rapporten

Sortering og indsamling af tekstilaffald fra hushold-

ninger

forudsættes det, at forbrænding af tekstilaffald udleder 1,4 tons CO

per ton teks-

tilaffald, som derved spares ved levetidsforlængelse i form af øget genbrug og lavere ef-

terspørgsel efter nye tekstiler. Samlet antages i rapporten en nettoeffekt på 1.400 kg

per ton, hvilket giver en reduktion i udledningen på cirka 2.300 tons CO

. Omregnet

Som nævnt under de erhvervsmæssige konsekvenser er øget gen-

anvendelse ikke indregnet i den samfundsøkonomiske model, da det

ikke er afklaret, hvordan et udvidet producentansvar implementeres,

og om der heri er et incitament til øget genanvendelse.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

via Energistyrelsens

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger,

hvor emissioner

svarer til en faktorpris på 633 kr. per ton CO

i 2024, giver dette en reduktion i udlednin-

gen af CO

svarende til 1,9 mio. kr. indregnet nettoafgiftsfaktoren.

Det bemærkes, at klimagevinstens størrelse afhænger af, hvordan den ledige forbræn-

dingskapacitet udnyttes. Det er i den forbindelse forudsat, at den ledige forbrændingska-

pacitet udnyttes til forbrænding af en tilsvarende vægtmængde, at affaldsforbrænding

fortrænger alternativ el- og varmeproduktion, og at det affald, der forbrændes, ellers ville

være deponeret i udlandet.

Reduktion i produktion af tekstiler

Som beskrevet under de erhvervsmæssige konsekvenser forventes implementering af

et udvidet producentansvar delvis at fortrænge produktion af nye produkter. Dette sker

dels som følge af en priseffekt gennem faldende efterspørgsel hos forbrugerne, dels

som følge af levetidsforlængelse af markedsførte produkter.

Reduktionen i mængden af markedsførte tekstiler som følge af implementering af et ud-

videt producentansvar er estimeret til 1.660 tons, jf. beskrivelsen under de erhvervs-

mæssige konsekvenser. Afhængigt af opgørelsesmetode og datasæt varierer kg CO

for

ny tekstilproduktion betragteligt. I denne analyse er anvendt faktoren 25 kg CO

per

, hvilket giver en samlet reduktion i udledningen på 41.500 tons CO

ved implemen-

tering af et udvidet producentansvar.

Ved at anvende Energistyrelsens

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

den positive miljøeffekt fra reduceret CO

-udledning estimeret til 33,6 mio. kr. Da miljø-

belastningen sker udenfor Danmarks og også hovedsageligt EU’s grænser, er denne

miljømæssige gevinst ikke indregnet i det samlede økonomiske resultat.

Miljømæssige konsekvenser udover CO

-reduktion

I tillæg til udledning af CO

i forbindelse med produktion og håndtering anvendes i pro-

duktionen af beklædnings- og boligtekstiler en betydelig mængde vand, ligesom tekstil-

produktion er forbundet med et stort arealforbrug og kemikaliebelastning. Reduceres

produktionen af tekstiler, må der også forvente miljømæssige gevinster i forhold til disse

faktorer

Processerne sker hovedsageligt udenfor Danmarks (og EU’s) grænser og er derfor ikke

medtaget i den samlede samfundsøkonomiske konsekvensberegning, men er relevante

at medtage i en samlet vurdering af et udvidet producentansvar. De primære effekter er

uddybet nedenfor:

Vandforbrug og kemikalieudledning

Det kræver en betydelig mængde vand at producere beklædnings- og boligtekstiler. For

beklædningstekstiler gælder det blandt andet, at en stor mængde vand fra søer, vandløb

og undergrunden bruges til produktion af tekstiler. Der bruges i gennemsnit 2.720 liter

vand på produktion af en bomulds-T-shirt.

Derudover udleder produktionen en stor

mængde kemikalier, hvilket har indflydelse på verdens økosystemer, biodiversitet og lo-

kale samfund. Kemikalieforurening skyldes blandt andet farvning. Af de 2.720 liter vand i

produktionen forurener 380 liter vand søer og vandløb gennem kemikalier. Det gælder

blot for bomuldsdyrkning.

Da størstedelen af tekstilproduktionen foregår udenfor Danmarks grænser, er gevinster i

form af reduceret vandforbrug og reduceret kemikalieforurening ikke inkluderet i det

Textiles in Europe’s circular economy,.

European Environment Agency,

2019. Til sammenligning estimerer den seneste rapport fra Nordisk Mini-

sterråd, at der udledes 15 kg CO

ved produktion af 1 kg tøj.

Textile dyeing industry an environmental hazard,

Bhatt & Rani, 2012

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

samlede samfundsøkonomiske resultat. Antages det, at den faldende efterspørgsel efter

tekstiler gennem øgede priser reducerer produktionen af tekstiler nationalt og globalt, vil

der være en positiv miljømæssig effekt. Derudover vil der grundet en forventet længere

levetid på tekstiler blive genbrugt og genanvendt mere, hvilket understøtter cirkulariteten

i industrien yderligere.

Energiforbrug ved produktion af syntetiske materialer (polyester mv.)

Produktion af tekstiler kræver et højt energiforbrug, og tekstilindustrien er en af de indu-

strier, der er mindst efficiente, hvad angår forbrug af energi. Det fremgår af

Earthster

at der i gennemsnit bruges mellem 2 og 20 kWh per kg tekstil. Anvendes de samme an-

tagelser som i afsnittet om vandforbrug og kemikalieudledning, vil et fald i produktionen

af tekstiler kunne føre til store besvarelser på energi og en betydelig reduktion i CO

-ud-

ledningen på globalt plan.

4.2.6

Øvrige konsekvenser

I tillæg til de konsekvenser, der er gennemgået ovenfor, er der identificeret en række øv-

rige konsekvenser, som det ikke teoretisk og empirisk har været muligt at isolere eller

kvantificere, men som er yderst relevante at inddrage i en samlet vurdering af konse-

kvenserne ved implementering af et udvidet producentansvar.

Konkret bør fremhæves konsekvenserne for forbrugerne, som både kan være borgere

og virksomheder, der bunder i dels højere forventede priser på tekstiler, dels i at løfte

den direkte udgift i form af afgiftsgebyrer og øvrig betaling for bortskaffelse af affald:

•

Konsekvenser for forbrugerne:

Implementering af et udvidet producentansvar for-

ventes at hæve markedspriserne på tekstiler, reducere forbruget og derigennem fri-

gøre økonomi og fjerne de direkte udgifter i form af affaldsgebyrer. De to første er

beskrevet under de erhvervsmæssige konsekvenser, og sidstnævnte er beskrevet

under de myndighedsmæssige konsekvenser. Det forventes i den forbindelse, at

faldet i forbruget udfyldes af lignende forbrugsvarer.

Ændrede transportmønstre:

Det forventes, at implementering af et udvidet produ-

centansvar vil ændre strømme og afsætningskanaler, i forhold til hvordan de for-

skellige fraktioner håndteres. Dette påvirker både direkte gennem den faktiske ind-

samlings- og håndteringsomkostning og indirekte gennem eksterne effekter fra

transport, såsom støj, slitage, trængsel og luftemissioner. Det vurderes dog, at dette

kun i begrænset omfang har effekt på det samlede regnestykke.

•

4.3

Samlet resultat

Nedenfor er opsummeret de forventede konsekvenser ved implementering af et udvidet

producentansvar, det vil sige forskellen mellem scenarie A og B.

Tabel 8.

Opsummering af analysens resultater, nettoomkostninger

Konsekvens

Samlet økonomisk udgift

Erhvervsmæssige konsekvenser

Betaling af gebyr for udvidet producentansvar

Estimat

158,6 mio. kr.

301,2 mio. kr.

165,0 mio. kr.

Dynamiske LCA-data: (www.earthster.org)

Forventes indirekte afholdt af forbrugerne. Udgiften dækker over udgifter

til håndtering af tekstilaffald fra husholdningerne (cirka 124 mio. kr.) og

den forventede udgift til tilsyn og administration (25 mio. kr.).

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Konsekvens

Fald i håndteringsomkostninger grundet reduktion i forbrug

Tab ved fortrængt salg grundet priseffekt

Tab ved fortrængt salg grundet substitutionseffekt

Øget salg gennem genbrugsbutikker

Ekstra administrativt arbejde i forhold til registrering mv.

Myndighedsmæssige konsekvenser

Gebyrindtægter for indsamling mv. af tekstilaffald (kommune)

Tilsyn og administration (stat)

Reduktion i afgiftsbetaling ved forbrænding (stat)

Miljømæssige konsekvenser

Miljøpåvirkning af fortrængt produktion

-påvirkning af forbrænding

Estimat

-0,9 mio. kr.

89,6 mio. kr.

91,3 mio. kr.

-68,4 mio. kr.

24,6 mio. kr.

-140,7 mio. kr.

-165,0 mio. kr.

25,0 mio. kr.

-0,7 mio. kr.

-1,9 mio.kr.

Indgår ikke i modellen

- 1,9 mio. kr.

Note: I tabellen er (+) en udgift og (-) en indtægt.

Af tabellen fremgår det, at et udvidet producentansvar forventes at være forbundet med

en nettoomkostning på 158,6 mio. kr., når både de erhvervsmæssige, myndighedsmæs-

sige og miljømæssige konsekvenser medregnes. Heri er dog ikke indregnet en positiv

global miljøeffekt fra fortrængning af produktionen i størrelsesordenen minimum 38 mio.

kr.

Især i forhold til værdisætningen af de miljømæssige konsekvenser skal det påpeges, at

kvotepriserne på CO

er relativt volatile og jævnligt opdateres. Kvotepriserne varierer

mellem 200 og 650 kr. per ton CO

, hvorfor den miljømæssige effekt afhænger af fast-

sættelsen af kvoteprisen. I denne analyse er senest tilgængelige tal anvendt på 633 kr.,

hvilket er i overensstemmelse med den gældende anbefaling fra Energistyrelsen.

I det følgende afsnit undersøges en række andre forudsætninger, der kan påvirke kon-

klusionerne, herunder pris- og substitutionseffekter.

4.3.1

Følsomhedsanalyser

Erfaring fra både andre lande og implementering af udvidet producentansvar for andre

produktkategorier viser, at det kan være svært og komplekst at indrette og designe en

incitamentsstruktur, der skaber de ønskede effekter.

For at undersøge, hvor følsomme de forventede resultater er overfor ændringer i de un-

derliggende parametre anvendt i analysen, belyses dette i det følgende med en række

følsomhedsanalyser for udvalgte inputparametre.

Mængdeforskydninger i de to scenarier

Der er i modellen og de estimerede konsekvenser indregnet en forventning om, at et sti-

gende omkostningsniveau 1:1 væltes over på forbrugerne i form af stigende priser, hvil-

ket vil reducere forbruget ved en fast efterspørgsel. Flere interviewede producenter og

Afholdes i dag af kommunerne, men forventes fremadrettet afholdt af de

virksomheder, der markedsfører tekstiler. Reduktionen skyldes alene et

fald i den markedsførte mængde tekstiler.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

øvrige aktører i værdikæden har dog en forventning om, at denne prisstigning ikke væl-

tes over på forbrugerne eller som minimum har en meget lang implementeringshorisont.

Dette svarer til et scenarie i modellen, hvor priseffekt justeres.

Konkret er der nedenfor opstillet to alternativer til den præsenterede samfundsøkonomi-

ske opgørelse, hvor der antages en 1:1-relation mellem gebyrudgifter og stigning i mar-

kedsprisen. De to scenarier er:

•

75 procent af udgiften til finansiering af et udvidet producentansvar væltes over i

markedsprisen.

50 procent af udgiften til finansiering af et udvidet producentansvar væltes over i

markedsprisen.

En reduktion i priseffekten relativt til den tidligere præsenterede opgørelse vil både have

en direkte effekt på tab ved fortrængt salg gennem en mængdereduktion og en indirekte

effekt i forhold til lavere CO

-udledning.

Nedenfor er præsenteret den estimerede samfundsøkonomiske omkostning ved at im-

plementere et udvidet producentansvar under de tre forskellige priseffekter.

Tabel 9.

Følsomhedsanalyse 1: priseffekt (nettoomkostning)

Konsekvens

100 procent af udgiften afspejles i markedsprisen

75 procent af udgiften afspejles i markedsprisen

50 procent af udgiften afspejles i markedsprisen

Estimat

158,6 mio. kr.

175,7 mio. kr.

192,8,3 mio. kr.

Note: Førstnævnte (100 procent) er det tidligere præsenterede estimat.

Substituerende effekt på salg af genbrug

Der er en forventning om, at et udvidet producentansvar vil tilskynde til produktion af

mere cirkulære produkter med en længere levetid og dermed potentielt set en fortræng-

ning af nyindkøbte tekstiler.

I modellen er det antaget, at en stigning i andelen af genbrugt eller levetidsforlænget tøj

reducerer nyindkøb med en faktor 1:2, altså at der for to genbrugsprodukter sker en re-

duktion i antallet af nyindkøbte tekstiler med en, hvilket i analysen benævnes substituti-

onseffekt. Denne faktor er dog behæftet med betydelig usikkerhed og må antages at va-

riere på tværs af pris, kvalitet mv.

Derfor er der i følsomhedsanalysen etableret to alternative scenarier med en substituti-

onseffekt på henholdsvis en faktor 1:1 og en faktor 1:4.

En ændring i substitutionseffekten vil både have en direkte effekt på tab ved fortrængt

salg og en indirekte effekt i forhold til ændring i CO

-udledningen.

Nedenfor er præsenteret den estimerede samfundsøkonomiske omkostning ved at im-

plementere et udvidet producentansvar under de tre forskellige priseffekter.

Følsomhedsanalysen afspejler to modsatrettede effekter: 1) størrelsen på

faldet i den afsatte mængde og 2) fortjenesten på de produkter, der afsæt-

tes.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Tabel 10.

Følsomhedsanalyse 2: substitutionseffekt (nettoomkostning)

Konsekvens

Substitutionseffekt svarende til 1:1

Substitutionseffekt svarende til 1:2

Substitutionseffekt svarende til 1:4

Estimat

249,9 mio. kr.

158,6 mio. kr.

112,9 mio. kr.

Note: Den midterste (1:2) er det tidligere præsenterede estimat.

4.4

Perspektivering

Som supplement til de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger findes nedenfor en

beskrivelse af fordele og opmærksomhedspunkter ved valg af organisatorisk model og

potentialet ved et samarbejde i regi af EU samt en kort oplistning af øvrige virkemidler til

at skabe en mere cirkulær tekstilproduktion og håndtering af tekstilaffald.

4.4.1

Organisatorisk model

Der findes en række modeller for, hvordan et udvidet producentansvar kan implemente-

res med forskellige grader af finansielt og organisatorisk ansvar. Tre overordnede mo-

deller er:

•

En finansiel model:

Ved en finansiel model omfatter producentansvaret betalings-

ansvaret for tekstilaffaldet, efter produktet er forbrugt. Det betyder også, at myndig-

hederne, som her er kommunerne, varetager alle operationelle opgaver fra indsam-

ling over sortering og afsætning til genanvendelse, mens producenterne dækker om-

kostningerne.

En operationel model:

I den operationelle model omfatter producentansvaret hele

ansvaret, altså både finansieringen og opgavevaretagelsen i forbindelse med tekstil-

affaldet, efter produktet er brugt. Modellen kan indrettes med én eller flere kollektive

ordninger.

En hybridmodel:

I en hybridmodel er det operationelle ansvar delt mellem kommu-

nerne og producenterne, så ansvaret skifter i affaldsværdikæden. Et eksempel

kunne gå på indsamling og sortering, hvor kommunerne varetager den egentlige ind-

samling af tekstiler gennem husstandsnær indsamling eller indsamling på genbrugs-

stationer, hvorefter de indsamlede tekstiler overtages og afhentes af en eller flere

kollektive ordninger.

•

Fordele og ulemper ved de tre modeller er oplistet i tabellen nedenfor.

Valg af organisatorisk model forventes ligeledes at have betydning for de samfundsøko-

nomiske og miljømæssige konsekvenser. Som minimum bør følgende to forhold frem-

hæves:

1. Mulighed for stordriftsfordele:

I forbindelse med de afholdte interviews fremhæ-

vede de deltagende private affaldsselskaber, at den nuværende struktur med kom-

munale udbud, hvor udbudsstørrelsen og tekstilmængderne endnu er relativt små, er

en begrænsende faktor i forhold til investeringer i anlæg og infrastruktur. Ligeledes

begrænser det muligheden for stordriftsfordele, når der er relativt store forskelle i

måden, hvorpå de enkelte kommuner indsamler og håndterer tekstilaffaldet. Alt an-

det lige må det antages, at en operationel model (eller hybridmodel) og derved en

samling af aktiviteten på færre aktører giver mulighed for at optimere håndteringen

og derved potentielt vil sænke enhedsomkostningerne. Dette skal naturligvis vejes

op imod den store kommunale ekspertise og knowhow på indsamlingsområdet gene-

relt.

Direkte eller indirekte samarbejde mellem producent og affaldsaktør:

Et af øn-

skerne ved implementering af et udvidet producentansvar er at skabe større sammen-

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

hæng mellem produktionen af tekstiler og håndteringen heraf efter forbrug. Hvis pro-

ducenterne får et operationelt ansvar, må det, alt andet lige, antages, at der, i større

omfang end i dag, tilskyndes til at tænke på tværs af værdikæden fra produktion til

indsamling og videre til håndtering, da aktørerne er de samme.

Model

Fordele

•

Opmærksomhedspunkter

Der er risiko for begrænset stimule-

ring af det private marked for tekstil-

affald, hvis opgaverne ikke udbydes

eller udbydes i kommunalt regi,

hvor mængderne i hver kommune

kan være begrænsede.

En dekobling mellem operationelt

og finansielt ansvar stiller krav om

en transparent omkostningsstruktur

for de operationelle aktører.

Der er risiko for markante ændrin-

ger for den enkelte borger, hvis pro-

ducenter overtager indsamlingsakti-

viteterne.

Der er behov for, relativt til de øv-

rige modeller, et omfattende tilsyn

med affaldsaktørerne, ligesom der

forventes yderligere krav til doku-

mentation i form af mængder, over-

holdelse af kvalitetskrav mv.

Der er risiko for uklare snitflader og

behov for detailregulering.

Der er høje transaktionsomkostnin-

ger i forbindelse med koordinering

og forhandling.

•

En finansiel mo-

del

•

Udnyttelse af kommunernes

erfaring

Klar ansvarsfordeling.

•

En operationel

model

•

En hybridmodel

•

Tæt kobling mellem produ-

•

center og affaldsaktører, hvil-

ket understøtter incitamentet

til at tænke på tværs af vær-

dikæden og skabe potentielle

•

stordriftsfordele

Stimulering af et privat mar-

ked for tekstilaffaldshåndte-

ring

Klar ansvarsfordeling.

Udnyttelse af kommunal ek-

•

spertise indenfor indsamling

Udnyttelse af private aktørers

•

viden om markedet for afsæt-

ning.

4.4.2

EU-lovgivning og rammer

I forbindelse med flere af de gennemførte interviews blev vigtigheden af et velfunge-

rende samarbejde og fælles retningslinjer på tværs af EU understreget. En harmonise-

ring af lovgivning forventes både at lette den administrative byrde for virksomheder, der

opererer på flere markeder, at sikre ens konkurrencevilkår og at opbygge kompetencer,

viden og teknologi på tværs af landegrænser.

EU’s nyligt offentliggjorte strategi for bæredygtige tekstiler, som er en del af Europa-

Kommissionens

Handlingsplan for cirkulær økonomi

fra 2020, indeholder en række mål

og tiltag, der har til hensigt at skabe en grønnere og mere konkurrencedygtig tekstilindu-

stri. I strategien fremgår, udover en hensigtserklæring om at harmonisere EU-regler om

udvidet producentansvar for tekstiler, også ønsket om at fastsætte designkrav til teksti-

ler, så de kan holde længere og nemmere kan blive repareret og genbrugt, tillige med

en ambition om at indføre tydeligere information på tekstiler. Europa-Kommissionen

lægger op til, at fastsættelsen af designkrav til tekstilproducenter sker gennem den fore-

slåede ecodesign-forordning (ESPR).

Som led i den kommende revision af affaldsrammedirektivet i

2023 forventes Europa-Kommissionen ligeledes at foreslå har-

monerede EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler

med miljøgraduering af gebyrer.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

4.4.3

Øvrige virkemidler

Et udvidet producentansvar for bolig- og beklædningstekstiler, hvor producenterne dæk-

ker omkostningerne ved affaldsindsamling og -håndtering, kan designes på flere forskel-

lige måder med henblik på at understøtte den ønskede adfærd.

I forbindelse med flere af de gennemførte interviews med aktører i branchen er øvrige

virkemidler og tiltag blevet fremhævet. Disse kan både stå alene og implementeres sam-

men med et udvidet producentansvar, eventuelt ved en reduktion i bidraget til produ-

centansvaret. Heraf kan nævnes:

•

Tilbagetagningsordninger i butikker og nethandel

Nem og billig adgang til at få repareret tøj, eksempelvis hos forhandlere

Design med monomaterialer for nemmere genanvendelse

Mål for stigende andel af genanvendt materiale i tøj.

Derudover er det i forbindelse med flere interviews fremhævet, at design af eventuelt

miljøgraduerede bidrag er altafgørende for at opnå den ønskede effekt i forhold til mere

cirkulære produkter, der er mere slidstærke, lettere at genanvende mv.

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Bilag 1. Gruppering af brancher

Tabel 11.

Inkluderede branchekoder

Branchekode Branchebeskrivelse

131000

132000

133000

139100

139210

139220

139300

139400

139500

139600

139900

141100

141200

141300

141400

141900

142000

143100

143900

151100

151200

152000

265200

310300

321200

321300

323000

329100

461600

462400

464100

464210

Forbehandling og spinding af tekstilfibre

Vævning af tekstiler

Efterbehandling af tekstiler

Fremstilling af trikotagestoffer

Fremstilling af boligtekstiler

Værdikædeled

Fremstilling

Fokus

Primær

Sekundær

Primær

Sekundær

Primær

Sekundær

Primær

Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen bolig-

Fremstilling

tekstiler og beklædningsartikler

Fremstilling af tæpper

Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn mv.

Fremstilling

Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undta-

Fremstilling

gen beklædningsartikler

Fremstilling af andre tekniske og industrielle teks-

tiler

Fremstilling af andre tekstiler

Fremstilling af beklædningsartikler af læder

Fremstilling af arbejdsbeklædning

Fremstilling af anden yderbeklædning

Fremstilling af underbeklædning

Fremstilling af andre beklædningsartikler samt til-

behør

Fremstilling af varer af pelsskind

Fremstilling af andre strikkede og hæklede be-

klædningsartikler

Garvning og beredning af læder; beredning og

farvning af pelsskind

Fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer

mv.

Fremstilling af fodtøj

Fremstilling af ure

Fremstilling af madrasser

Fremstilling af smykker i ædle metaller og relate-

rede produkter

Fremstilling af bijouteri og lignende varer

Fremstilling af sportsudstyr

Fremstilling af koste og børster

Agenturhandel med tekstiler, beklædning, pels-

værk, fodtøj og lædervarer

Engroshandel med huder, skind og læder

Engroshandel med tekstiler

Engroshandel med beklædning

Fremstilling

Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer Fremstilling

Fremstilling

Engroshandel

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Branchekode Branchebeskrivelse

464220

464700

464800

464910

464930

471120

475100

475300

475920

476410

477110

477120

477210

477220

477700

477830

478200

479116

Engroshandel med fodtøj

Værdikædeled

Engroshandel

Fokus

Sekundær

Primær

Sekundær

Primær

Sekundær

Primær

Engroshandel med møbler, tæpper og belysnings-

artikler

Engroshandel

Engroshandel med ure, smykker og guld- og sølv-

varer

Engroshandel

Engroshandel med cykler, sportsartikler og lyst-

både

Engroshandel med kufferter og lædervarer

Supermarkeder

Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv.

Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og

gulvbelægning

Boligtekstilforretninger

Forhandlere af sports- og campingudstyr

Tøjforretninger

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger

Skotøjsforretninger

Lædervareforretninger

Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølv-

varer

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst

Engroshandel

Detailhandel

Detailhandel med tekstiler, beklædningsartikler og

fodtøj fra stadepladser og markeder

Detailhandel

Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller

babyudstyr via internet

Detailhandel

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Bilag 2. Inkluderede varegrupper

Tabel 12.

Varegrupper omfattet af tekstildefinitionen

Produktkode

6101, 6102, 6201, 6202

6103, 6104, 6203, 6204

6105, 6106, 6205, 6206

6107, 6108, 6207, 6208,

6212

6109

6110

6111, 6209

6112, 6211

6113, 6213

6114

6115, 6215

6116, 6117, 6213, 6214,

6215, 6216, 6217

6210

6301

6302

6303, 6304

Beskrivelse

Frakker, jakker, kapper, anorakker mv.

Jakkesæt, bukser, shorts, kjoler og nederdele

Bluser og trøjer

Undertøj og nattøj

T-shirts

Sweatere og cardiganer

Babytøj

Træningstøj, svømmetøj, skitøj

Tekstiler dækket af eller imprægneret med plastik

Professionelt sportstøj

Strømpebukser og strømper

Handsker og slips, lommetørklæder, tørklæder

Ikkevævet tekstil

Tæpper og plaider

Sengelinned, duge, håndklæder, viskestykker

Gardiner

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Bilag 3. Estimater og datakilder

anvendt ved delanalyse 2

Tabel 13.

Estimater og datakilder i mængdeopgørelsen i delanalyse 2

Nuværende setup

Estimat

(2021)

Samlet forsyning

Nettoimport

Danskproduceret

108.500 tons

7.600 tons

Danmarks Statistik

Primær datakilde

Forbrug i husholdningen

Andel forbrugt af husholdningerne

Udveksling mellem forbrugere

102.400 tons

10.500 tons

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

Indsamlet til genbrug

- Faktisk genbrugt i ind- og udland

- Faktisk genanvendt i ind- og udland

- Forbrændt i ind- og udland

47.000 tons (46 %)

35 %

58 %

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

Gennemførte interviews

Indsamlet tekstilaffald i blandede strømme

- Forbrændt

53.400 tons (52 %)

100 %

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

Gennemførte interviews

Separat husstandsindsamling

- Faktisk genbrugt

- Faktisk genanvendt

- Forbrændt

2.000 tons (2%)

40 %

20 %

Gennemførte interviews og pilotforsøg

Forbrug i offentlig og privat sektor

Andel forbrugt af erhverv

- Faktisk genbrugt

- Faktisk genanvendt

- Forbrænding

13.900 tons (12 %)

10 %

89 %

Kortlægning af tekstilflows i Danmark

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Bilag 4. Litteraturliste

Rapporter og publikationer

•

Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen,

2018

Textiles and the environment in a circular economy, European Environment

Agency, 2019

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, Politisk aftale, 2022

EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler, Europa-Kommissionen,

2022

Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger, Miljøstyrelsen, 2021

Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler – et na-

botjek, Miljøstyrelsen, 2020

Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage, Miljø-

og Fødevareministeriet, 2020

Evaluering af Dansk Producentansvar, Miljøstyrelsen, 2022

E-handelsanalysen 2021, Dansk Erhverv, 2021

BEATE 2018-2019: Benchmarking af affaldssektoren, 2020

Driving a Circular Economy for Textiles through EPR, Eunomia, 2022

Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, politisk af-

tale 2022

Nyt tøj i affaldet, Econet, 2020

Analyse af kommunal affaldshåndtering, Deloitte, 2021

Klimaeffekt af genbrug, PlanMiljø, 2021

Øvrige kilder

CVR, Det Centrale Virksomhedsregister (virk.dk)

Danmarks Statistik, tabel VARER1 og KN8MEST

Lov nr. 898 af 21. juni 2022, ændring af lov om miljøbeskyttelse

Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter

B 63 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvi-

det producentansvar for tekstilproducenter

I rapporten kortlægges og vurderes de økonomiske og miljømæssige konsekvenser

ved en evt. implementering af et udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark.

Det estimeres, at 10.569 virksomheder arbejder med tekstilfremstilling og –salg i

Danmark. Hvis placeringen af producentansvaret lægges hos den virksomhed, der

først markedsfører et produkt i Danmark, estimeres det, at 4.100 virksomheder vil

være omfattet af producentansvaret.

Den nationale forsyning af tekstiler var i 2021 på 116.300 tons. Af disse blev der ved

husholdningerne separat indsamlet 2000 tons tekstilaffald til genanvendelse. Langt

størstedelen af tekstilaffaldet bliver i dag sendt til forbrænding.

Et udvidet producentansvar vil gøre producenterne ansvarlige for deres tekstilproduk-

ter - også når tekstilerne bliver til affald. Dette tiltag forventes at øge incitamentet for

producenterne til bl.a. at designe produkter, der egner sig til genbrug og genanven-

delse. Et udvidet producentansvar forventes dermed at mindske mængden af tekstil-

affald, der sendes til forbrænding, og øge mængden, der går til genbrug og genan-

vendelse. Det betyder, at det samlede miljøaftryk fra tekstilsektoren reduceres ved

indførelse af et udvidet producentansvar for tekstiler.

Borgernes affaldsgebyr reduceres med ca. 165 mio. kr., som i stedet afholdes af pro-

ducenterne. Samlet estimeres det, at den samfundsøkonomiske omkostning ved at

implementere et udvidet producentansvar for tekstiler er ca. 159 mio. kr., hvilket pri-

mært skyldes et fald i salg på baggrund af en pris- og substitutionseffekt grundet øget

genbrug, samt øgede udgifter hos virksomheder og stat til administration af en produ-

centansvarsordning.

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C