B 63 Forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

Af: Signe Munk (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2022-23 (2. samling)

Status: 2. beh./Forkastet

1. behandling den 16-05-2023

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

Af Signe Munk (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Vi fortsætter. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne for en begrundelse. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. I Danmark har vi en stærk mode- og tøjbranche, som jo egentlig har et stigende fokus på bæredygtighed, klima og miljø. I SF har vi fremsat et forslag, der kan give industrien flere værktøjer til og mere hjælp til at omstille produktionen af tøj, sko, tasker, boligtekstiler samt arbejdstøj og tekstiler fra erhverv til at have et mindre klima- og miljøaftryk. Desuden foreslår vi et de facto-forbud mod at afbrænde usolgt tekstil, for der er bare i branchen fortsat et problem både med overproduktion af tøj, hvor der går store ressourcer til spilde, når noget også ender med at blive afbrændt uden endda at være brugt.

Når man ser på det globalt, udleder tekstilindustrien mere CO2 end fly og shippingindustrien tilsammen, og det er et alt for stort problem til, at vi kan ignorere det. Og vi er af den helt grundlæggende overbevisning, at et lovkrav kan være med til at sikre, at CO2-udslippet kommer ned, kan være med til at sikre, at miljøbelastningen fra tekstilindustrien kommer ned.

Forslaget er fremsat som en opfølgning på andre initiativer, der er gjort på hele affaldsområdet, og oven på den aftale, der er lavet for 2020 og 2021 om affaldssektoren og cirkulær økonomi, hvor også mange af Folketingets partier, der er repræsenteret her i dag, var med. Vi har grundlæggende fremsat det her forslag for at give industrien et kontant krav til mere genbrug, mere genanvendelse og mindre afbrænding af tøj, og det håber jeg der er mange af Folketingets partier der vil bakke op om. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk.

Forhandlingen er hermed åbnet, og jeg giver nu ordet til miljøministeren.

Produktion og forbrug af tekstiler er miljø- og klimabelastende, og det indebærer et stort forbrug af naturressourcer. Forbruget af tøj og tekstiler er det fjerdestørste samlede miljø- og klimaaftryk i EU, og det overgås kun af bygninger, fødevarer og transport. Hvor er det så, påvirkningen finder sted primært? Det er primært i produktionen af tekstiler, og i gennemsnit, og jeg vil lige sige til Folketinget, at der er stor forskel, men i gennemsnit kræver det cirka 3 kg kemikalier at producere 1 kg tøj, og det kræver cirka 1.400 l vand at producere en enkelt t-shirt. Der er selvfølgelig kæmpe forskelle, men tekstilproduktion optager jo også enorme landarealer med bomuldsmarker osv. Og ved at trække så meget på vores land- og vandressourcer og ved at udlede både klimagasser og kemikalier, er produktionen af tekstil både skadelig for miljø og for sundhed.

Hvis man så ser, hvordan det går med forbruget af tekstil, så kan man simpelt hen se, at det er stigende. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur forventes det globale forbrug af tekstiler at fortsætte med at stige med omkring 60 pct. til 2030 i forhold til 2017. Det er en enorm stigning, og det svarer til et årligt forbrug på cirka 100 mio. t tekstiler på verdensplan. Og det her forslag handler jo også om affaldshåndtering, for tekstiler er også en udfordring, når det bliver til affald. Alt for meget ender i affaldsforbrændingen med CO2-udledninger til følge, og en række virksomheder er jo i gang, det tror jeg også er vigtigt at slå fast her, med at gøre noget. Der er alvorlige problemer, men der er også en række virksomheder, som heldigvis er i gang med at tage kampen op, og det er både her i Danmark og andre steder.

Vi er flere politikere, der har været ude og besøge virksomheder, jeg har selv også for nylig set gode eksempler på virksomheder, der arbejder med at se tekstilaffald som en ressource, og der tror jeg, jeg må sige, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Jeg så for nylig, at sådan noget som forladte festivaltelte kan blive til ny mode. Aflagte tæpper fra krydstogtskibe kan blive til møbler og inventar, så alt det kan faktisk lade sig gøre. Men der er lang, lang vej til en fuld cirkulær økonomi på det her område. Derfor er det vigtigt at få fokus på, hvordan vi bedst kan reducere miljø- og klimapåvirkningen fra vores tøj og selvfølgelig også fra andre tekstiler.

Et sted, hvor vi kan gøre meget for at skabe gode betingelser for genanvendelse af tekstilaffaldet, er hjemme hos os selv, ved at vi hver især alle sammen sørger for, at slidte bluser og strømper og strømpebukser og andet ikke smides ud og brændes af, men derimod bliver sorteret og indsamlet til genanvendelse. Og det vil også give virksomheder nemmere adgang til de materialer, som skal bruges til nye produkter, og der går Danmark jo, som Folketinget ved, foran i EU. Alle husstande får nemlig senest til sommer mulighed for at sortere og få afhentet tekstilaffald hjemme i vores husholdninger. Og EU kommer lige bagefter, vil jeg også sige, for EU har et krav om særskilt indsamling af tekstilaffald. Det træder i kraft den 1. januar 2025, men Danmark starter altså med det her til sommer.

Derudover har vi et tæt samarbejde med både tekstilbranchen, genanvendelsesindustrien og kommunerne, som altså nu skal til at indsamle det her tekstilaffald, og der er nedsat partnerskaber for tekstilaffald, hvor kommunerne deler erfaringer med hinanden og de virksomheder, der skal aftage og sortere og genanvende tekstilaffaldet. Men vi er nødt til at have større ambitioner her, for vi skal også sikre, at mere tøj går til genbrug, ligesom tøj skal designes til at kunne holde i mange flere år.

Sidste år indgik vi derfor et sektorsamarbejde med den danske mode- og tekstilsektor, som forpligter de deltagende virksomheder til at nedbringe deres miljø- og klimaaftryk, og det er der stor interesse for. Jeg kan se, at det startede med kun 10 virksomheder, og i dag er over 60 virksomheder med i det her samarbejde. Det synes jeg er meget positivt, og det synes jeg vi også skal kvittere for, altså at virksomhederne er interesseret i den her dagsorden.

Det forslag, vi drøfter her i dag, er jo i det store og hele en gentagelse af et forslag, som blev behandlet i december 2021, og i forslaget ønskes det at pålægge tekstilproducenter et udvidet producentansvar og, som der står, indføre et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil. Derudover foreslås det, at der bliver undersøgt yderligere tiltag, der kan nedbringe klima- og miljøaftrykket ved produktion af tøj.

Lad os tage dem en ad gangen her. Udvidet producentansvar er jo et blændende godt redskab, som er helt uomgængeligt på rigtig mange områder. Og hvis vi gjorde det her, ville det jo konkret betyde, at tekstilproducenter bliver ansvarlige for håndtering af tekstiler, når tekstiler bliver til affald. Helt konkret vil det være sådan, at producenterne som minimum i hvert fald skal betale regningen for at håndtere tekstilaffaldet, altså at virksomheder, der sælger tøj i Danmark, uanset hvor det er produceret henne, så skal betale et gebyr, som vil gå til affaldshåndteringen. Det er ikke samme gebyr til al slags tøj, men netop afhængig af, hvad det er for noget tøj, og hvad man skal bruge på at håndtere det som affald. Og det er det, der hedder, at man kan miljøgraduere et sådant gebyr. Det betyder så også, at hvis man bruger de mest miljøskadelige tekstiler, så får man så det højeste gebyr at betale, og det giver så også på den måde vores producenter et incitament til bedre og mere miljøvenligt design af tøj og tekstiler.

Jeg kan sige, at vi fra regeringens side generelt er positivt indstillet over for at se på udvidet producentansvar som et uomgængeligt centralt værktøj i affaldshåndteringen. Samtidig har et bredt flertal i Folketinget jo besluttet at indføre udvidet producentansvar for emballage, så det er noget, vi kender, og det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft i hele EU senest i januar 2025.

Hvad angår tekstilområdet, er det også vigtigt at huske, når vi skal lave en løsning på det område, at tekstilbranchen i høj grad er international. Det tøj, vi køber og har på, bliver produceret i hele verden, og selv om Danmark er en stolt nation, når det gælder mode og design, så må vi også sige, at selve produktionen af tekstiler sker i begrænset omfang i Danmark. Sådan noget som en t-shirt rejser typisk igennem mange lande, før den ender på hylderne i en dansk butik.

Derfor er vores holdning, at den her udfordring vil vi løse med klart mest effekt og klart bedst globalt gennem EU. Det vil have en ganske begrænset effekt på den globale tekstilproduktion, hvis det kun er Danmark, som indfører et udvidet producentansvar. Og Miljøstyrelsen har jo lavet en analyse, som netop er offentliggjort, og som viser, at der er positive effekter på miljø og klima nationalt og globalt. Det er relativt begrænset. Dertil vil et udvidet producentansvar medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, og en dansk enegang vil jo på den måde forvride konkurrencen med virksomheder uden for det danske marked.

Så derfor er det vores forslag, at vi sikrer klare og fælles rammer på tværs af hele det europæiske marked. EU's 450 millioner borgere har jo et gigantisk potentiale i forhold til vores små 6 millioner i Danmark for netop at påvirke den globale tekstilbranche positivt. Så hvis vi lykkes med et harmoniseret producentansvar på tværs af EU, kan vi også sikre, at virksomhederne har lige konkurrencevilkår, selv om tøjet produceres til at blive solgt i Danmark eller i Tyskland eller andre steder. Og hvordan går det så med det EU-arbejde?

Vi har gode indikationer på, at EU ser på sagen på nøjagtig samme måde, og hvis man læser Europa-Kommissionens tekstilstrategi, som udkom i marts sidste år, så fremgår det, at man forventer, at Kommissionen vil tage endelig stilling til spørgsmålet i forbindelse med den kommende revision af affaldsrammedirektivet, og det forventer vi sker meget snart. Og det giver netop god mening at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler. Det giver ikke så meget mening at gøre det med danske særregler, når vi ved, der er noget på vej på området fra EU om meget kort tid.

Den anden del af forslaget handler om forbrænding af usolgte tekstiler. Der tror jeg, at de fleste er helt enige med forslagsstillerne, det er jeg også selv, i, at usolgt tøj, altså tøj, tekstiler, som ikke er solgt fra butikkens side, og som ikke fejler noget, selvfølgelig ikke skal brændes og selvfølgelig ikke skal ende på et forbrændingsanlæg. Tøjet skal jo først og fremmest sælges eller doneres eller laves til nye kollektioner. Og vælger en virksomhed så alligevel at kassere deres tekstiler, så de altså ender som affald, så må de stadig væk ikke brændes af.

Det følger faktisk allerede af de eksisterende regler, og hvis man slår op i affaldsbekendtgørelsens § 60, fremgår det, at tekstilaffald fra virksomheden enten skal forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller anvendes til anden materialenyttiggørelse. Og hvis man læser videre i bekendtgørelsens § 3, fremgår det, at forbrænding ikke skal anses som anden endelig materialenyttiggørelse. Så vi har altså en regel her, som allerede fremgår af affaldsbekendtgørelsen. Det er allerede i dag forbudt at sende usolgt tøj til forbrænding.

Alligevel har vi så undersøgelser, der viser, at det alligevel sker. Der er alligevel tøj, der ender i vores forbrændingsanlæg. Og derfor må man sige, at spørgsmålet ikke handler om at genindføre det, for det er indført. Spørgsmålet er, hvordan vi håndhæver det, og om vi kan styrke håndhævelsen af reglerne. Og der har jeg slået op, for det var, før jeg selv blev miljøminister. Men siden forslaget sidste gang var til behandling i Folketinget i 2021, har Folketingets partier i august 2022, altså august sidste år, mødtes for netop at drøfte det her affaldstilsyn og lavet en aftale om at styrke affaldstilsynet. Og det er den brede aftalekreds bag klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som står bag den aftale.

Jeg synes kun, de fortjener ros for, at man har indført den, og det indfører netop et affaldstilsyn, som sikrer, at virksomheder sorterer deres erhvervsaffald korrekt, så genanvendeligt affald ikke bliver forbrændt, og det gælder selvfølgelig også for tøj- og tekstilvirksomheder. Hvordan gør man det konkret? Det gør man gennem en forhøjet tilsynsfrekvens og ved, at der etableres en modtagekontrol på forbrændingsanlæggene. Og det betyder, at anlæggene kan afvise affald, der skulle være sendt til genanvendelse. Og den politiske aftale fra august måned træder i kraft i 2025 med et nyt og styrket affaldstilsyn.

Til afslutning vil jeg sige, at tekstilsektoren er en forurenende industri med et for højt aftryk på vores miljø, vores klima og et for højt aftryk på vores naturressourcer. Der er allerede en række initiativer i gang, og vi er helt enige i, at der fortsat skal arbejdes for at reducere miljøpåvirkningen fra sektoren. Vi har at gøre med en global tøj- og tekstilindustri, og derfor har vi langt flere muskler, hvis vi skubber sammen med vores kolleger i det store Europa, på europæisk plan. Og vi ved, at EU meget snart kommer med konkrete forslag, og derfor er det der, vores arbejde skal koncentreres frem for at lave danske særregler på området. Derfor kan vi ikke støtte selve forslaget, om end der er mange elementer i det, som vi støtter, men dog med andre løsningsforslag end de skitserede.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ministerens tale. Det var lige ved, at ministeren kunne være ordfører for forslaget, i hvert fald de første 2-3 minutter, for alle de gode argumenter var der netop. Det er en branche og en industri, der har brug for regulering, og det er en branche og en industri, som har et gevaldigt klimaaftryk, et gevaldigt miljøaftryk, og måske kunne man føje til argumentationen, at der desværre også er nogle arbejdsvilkår i mange lande, som absolut ikke er værdige. Så problemerne er der, og det kan jeg jo høre ministeren er meget bevidst om.

Men så kom det store »men«: Vi vil hellere vente på, at EU gør noget. Jeg vil bare høre ministeren, hvordan det harmonerer med at være et grønt foregangsland, at man ikke vil tage et initiativ, som ministeren jo kender, et producentansvar for virksomhederne i brug, men i stedet for vente på noget fra EU, som man ikke ved hvornår kommer. Hvordan kan det være et grønt foregangsland?

Ministeren.

Men der er ingen som helst modsætning mellem at være et grønt foregangsland og at arbejde for europæiske grønne løsninger. Det vil være alt for kortsigtet og vise et manglende udsyn, hvis man troede, at vi kun skulle lave løsninger her i Danmark, netop når vi er enige om de store problemer, som netop blev nævnt her fra ordførerens side. De problemer er jo ikke kun det tøj, som vi køber i Danmark, og som er i vores danske butikker; det er nøjagtig det samme tøj, som ligger i resten af de europæiske butikker. Derfor vil det jo have så meget mere effekt at arbejde på EU-plan med forslag. Jeg står jo ikke her og siger, at det ikke kunne være godt, hvis det skete. EU har selv skrevet om det, EU er selv på trapperne med konkrete forslag, som præcis håndterer de her elementer. Derfor mener vi, at det er der, vores arbejde skal koncentreres. Og når Kommissionen selv har beskrevet, at det er et af de elementer, de arbejder med, så mener vi, at det er dér, vi bør prioritere vores indsats.

Fru Signe Munk.

Jeg har højere forventninger til ministeren, nemlig at han både kan arbejde i EU for EU-lovgivning, men faktisk også kan lave grønne tiltag herhjemme, som det jo netop handler om, når man i hvert fald i SF har den forståelse af at være et grønt foregangsland. Så vil jeg bare høre, om ministeren kan bekræfte, at det netop er sådan, at hvis man laver et producentansvar på tekstil for alle virksomheder, der markedsfører tekstilprodukter i Danmark, så vil det ramme alle virksomheder, uanset hvor de hører hjemme, hvis de altså markedsfører deres tekstiler i Danmark.

Ministeren.

Jo, det er præcis sådan, det vil være, og det vil sige, at med hensyn til de t-shirts eller de sko, eller hvad det er, tekstiler, tæpper og andet, vi køber hertillands, uanset hvor det bliver produceret, og det er jo meget, meget globale produktionskæder, vi har, vil det være sådan, at hvis man vil ind på det danske marked, skal man betale for, at vi håndterer affaldet. Men netop derfor er der også så meget mere effekt i at få dem til at lave den grønne omstilling, hvis vi er et stort marked, der presser dem, fremfor et meget lille marked i europæisk sammenhæng.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Vores tøjindustri er jo virkelig en stor synder, når det kommer til klimaet. Der er heldigvis rigtig mange borgere, som ønsker at gøre en stor indsats, går i genbrugstøj og gør alle mulige forskellige ting. Men så er det jo rimelig frustrerende samtidig at kigge på, at man har en regering, som ikke ønsker at de facto forbyde det, når virksomheder vælger at afbrænde usolgte tekstiler. For det kan godt være, at der er noget lovgivning i dag og sådan noget, men det foregår jo massivt, og det, vi foreslår her, er sådan set bare, at man forbyder det reelt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om han tror, at regeringens forslag om et affaldstilsyn sikrer os hundrede procent her? For det er jo ikke noget, vi har noget imod i SF. Tværtimod synes vi, at det ville være godt. Men kan det virkelig sikre os mod den her kæmpestore problematik?

Ministeren.

Men undskyld, det fremgår altså direkte af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3 og 4 – det fremgår direkte – at man ikke må sende tøj til forbrænding, og derfor handler det ikke om, om man er for eller imod. Hvis man vil have, at det skal være tilladt at sende tøj, der er usolgt, til forbrænding, skal vi ændre den bekendtgørelse. Den bekendtgørelse er udstedt. Så det vil sige, at det er forbudt i dag, og det vil sige, at det ikke er en diskussion om, hvorvidt vi reelt skal gøre det forbudt og lave et reelt forbud, som der bliver sagt. Det er reelt forbudt. Det fremgår af de her paragraffer af affaldsbekendtgørelsen, som jeg læste op, også i min tale.

Så det er forbudt. Spørgsmålet er, om vi håndhæver det godt nok, og derfor var det, at jeg syntes, det var på sin plads at rose de af Folketingets partier, der er med, også SF, til at lave den aftale om at styrke tilsynet, for når man har et forbud, der ikke virker, skal man styrke tilsynet.

Hr. Carl Valentin.

Vi ved jo, at det foregår i dag, og derfor synes jeg, det er lidt en underlig tilgang, ministeren har.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til hele synspunktet om, at EU ligesom skal sikre lovgivningen her. For jeg synes, det er sådan lidt en tilbagevendende ting for den her regering, at man parkerer meget af ansvaret hos EU. Vi synes jo i SF, det er godt, at man bruger EU-sporet; altså, vi er et meget EU-positivt parti. Men anerkender ministeren ikke også, at ved at tage danske initiativer og ved at gå foran kan man også være med til at påvirke EU-processen og netop på den måde sikre, at flere lande får det gennemført?

Ministeren.

Jo, det anerkender jeg fuldt ud – fuldt ud. Det er altid en balance og en konkret vurdering fra sag til sag. Kan vi gå foran, giver det mening? Er der noget lige på trapperne i Kommissionen, som vi kan påvirke for at få nogle regler, som påvirker ikke kun dem, der vil sælge tøj til det danske marked med 6 millioner indbyggere, men også dem, der sælger tøj til det kæmpestore europæiske marked? Det sidste vil jo have en langt, langt større effekt på natur, klima osv. Derfor står vi lige foran den diskussion med Europa-Kommissionen og de andre medlemslande, og det vil have en langt, langt større positiv effekt.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en tale, som jo på mange måder meget ærligt opridser de store udfordringer, der er med tekstilindustrien, både når det gælder miljøpåvirkning, og når det gælder klimapåvirkning. Men jeg må sige, at jeg finder en ret stor inkonsistens i regeringens argumentation, når det gælder miljøtiltag og grønne tiltag helt generelt. For ministerens kongsargument er her, at det at lave det her udvidede producentansvar i år vil have en begrænset effekt på verdens udledninger og på miljø- og klimaaftryk. Det er jo fuldstændig rigtigt. Det kan ingen være uenig i. Men det er jo også rigtigt, når det gælder klimaområdet. Altså, Danmark har et meget lille klimaaftryk i verden, og til trods for det har vi lavet en klimalov, fordi vi gerne vil være et foregangsland.

Miljøministeren har selv for et par måneder siden sagt, at vi måske skal gå foran på nogle punkter, når det gælder PFAS, selv om der faktisk er EU-lovgivning på vej, fordi det er godt at være et foregangsland og vi skal beskytte vores borgere. Hvorfor er det lige, at den her sag ikke er vigtig nok til, at regeringen vil handle?

Ministeren.

EU's tekstilstrategi, som jo bl.a. beskriver en revision af affaldsrammedirektivet, udgivet sidste år belyser hele værdikæden, den komplekse globale værdikæde for tekstil og for tøjproduktion, men sætter også rammen for, hvad Kommissionen skal arbejde med, og hvad vi kan forvente som medlemslande, og det kommer nu her, for det er jo nu, der skal leveres på det her. Der beskriver man netop, hvordan man vil vurdere at kunne indføre præcis det her element.

Derfor er det vores vurdering, at vi er så tæt på det, der vil være et fantastisk gennembrud, nemlig at få hele Europa til at indføre det her, og det vil sige reelt at kunne påvirke globale forsyninger og en global branche, som i øjeblikket smutter under barren hele tiden.

Fru Mai Villadsen.

Jeg deler fuldstændig ministerens holdning til, at det her er en global problemstilling, som også skal løses globalt, men det ændrer jo ikke på, at vi kan være et foregangsland, som Frankrig jo eksempelvis er i det her spørgsmål. De er gået foran i flere år i forhold til tekstilområdet, og Holland er på vej med lovgivning om meget kort tid. Sandheden er vel også, at regeringen ikke kan garantere, at der inden for en meget kort tidsramme kommer den lovgivning, der er behov for, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke ser velvilligt på det her og går videre med et grønt forslag, som der jo nærmest, når man hører ministerens tale, ikke kan herske nogen tvivl om ville være fornuftigt.

Ministeren.

Hvis EU-forhandlingerne går i hårdknude, eller hvis Europa-Kommissionen kommer til ikke at leve op til det, de har skrevet og offentliggjort, har vi en ny situation, og så vil jeg slet ikke afvise, at vi kan arbejde sammen. Typisk vil det jo være oplagt at gøre det med andre lande, som har samme politiske holdning som Danmark, og se, om vi kan gå videre dér. Så lad os prøve at drøfte det videre. Men det ville også overraske mig meget, for Kommissionen er meget ambitiøs på det her, og det synes jeg også er godt de er, for det er en stor og vigtig opgave, de har.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren. Vi starter nu på ordførerrækken. Den første, jeg vil byde velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. 59 kr. for en glitrende festkjole og 44 kr. for en stribet skjorte – det er nogle af de tilbud, som man møder på hjemmesiden SHEIN. Den kinesiske onlineshop har taget begrebet fast fashion til et helt nyt niveau, men SHEIN er blot ét ekstremt billede på et langt bredere og systemisk problem, nemlig en mode- og tekstilbranche, som fuldstændig ignorerer den sande pris, som vores klima og miljø betaler for den massive overproduktion af tøj, der hvert år finder sted.

Store dele af den globale modebranche er præget af en brug og smid væk-logik, som overhovedet ikke holder. Engang holdt vores tøj i årevis; i dag er der nogle steder 52 mikrosæsoner på et år. Og meget af det tøj, som hver eneste uge pumpes ud på markedet, er af så lav kvalitet, at syningerne går op efter første vask. Derfor mener vi også i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at vi får skabt en meget stærkere regulering af tekstilbranchen, som er meget international og derfor også mangler regulering generelt.

Forslaget om, at det skal være forbudt at afbrænde nye tekstiler, hvilket B 63 bl.a. handler om, er jo nemt at imødekomme, fordi et sådant forbud allerede eksisterer i dag. Men faktisk er der jo også EU-lovgivning på vej, som endda kan overhale det her forslag indenom, med den kommende ecodesignforordning, hvor der forventes at være et forbud mod destruktion af nye produkter, hvilket også betyder, at nyt, usolgt tøj heller ikke vil kunne sendes til genanvendelse, som SF ellers foreslår i deres forslag, men i stedet skal sælges, doneres eller genfremstilles. Det er rigtig godt, fordi det skal være med til at lægge pres på producenterne, for at vi kommer endnu højere op i affaldshierarkiet. Det er vigtigt, for i Europa er tøjproduktion det, som har den fjerdestørste miljøbelastning, kun overgået af fødevarer, boliger og transport.

Hvad angår et udvidet producentansvar i forhold til tekstil, ser der ud til at være lovgivning på vej, som ministeren også var inde på, når affaldsdirektivet skal revideres i år. Det støtter vi i Socialdemokratiet varmt op om, og vi mener også, at det er helt rigtigt, at vi går EU-vejen.

Så når vi ikke stemmer ja til B 63 i dag, skyldes det, at EU-reguleringen er på vej og også kommer til at gå endnu længere i forhold til at bekæmpe tekstilindustriens ressourcespild end det, der umiddelbart er lagt op til i det her B-forslag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Det er bl.a. et godt eksempel på den her hurtige modeindustri, hvor der ikke længere er noget, der hedder sommer-, efterårs-, vinter- og forårskollektioner. Det er simpelt hen bare mikrokollektioner. Det er jo helt vildt. Man kan knap nok gå ud af butikken, inden det tøj, man har købt, tilhører den tidligere sæson. Det er jo helt paradoksalt, altså helt paradoksalt!

Så bliver jeg også bare nødt til at høre om noget. Når ordføreren er så bekymret for klima- og miljøpåvirkningen fra tekstilindustrien, hvordan kan det så være, at ordføreren for Socialdemokratiet mener, at det kan være tilstrækkeligt, at Europa-Kommissionen har foreslået, at der kommer et producentansvar? Det kan jo godt være, at ordføreren ved noget, jeg ikke ved, men hvis ordføreren siger, at det kommer i 2024, og at det bliver et producentansvar i forhold til alt solgt tekstil, er det jo godt nok. Men er det det? Kan ordføreren sige, hvornår lovgivningen fra EU vil træde i kraft?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, ser det ud til, at det skal være en del af de forhandlinger, der skal være omkring affaldsdirektivet og den revidering, der skal være i år. Det synes jeg er virkelig positivt, og det ligger jo også i forlængelse af tekstilindustrien, som jo er meget ambitiøs. Så derfor deler jeg ikke den bekymring, der er fra SF, altså om, at fordi det er et EU-spor, er det noget, som vi ikke kan regne med, eller som ikke kommer til at være så effektivt. Jeg tror tværtimod, at det, at vi har det inde i EU-sporet, betyder, at det så virkelig kan komme ud og gøre en kæmpestor forskel. Og i Socialdemokratiet mener vi jo også, at det er virkelig vigtigt, at vi er meget ambitiøse på det her tekstilområde.

Fru Signe Munk.

Det er dejligt, at EU er i gang med lovgivningen. Men jeg skal bare lige forstå, om det er Socialdemokratiets nye princip på klima- og miljøområdet, at fordi man diskuterer noget i EU, skal man ikke gøre noget i Danmark. For virkeligheden med det her forslag er jo, at vi foreslår at indføre producentansvar i forhold til tekstil i Danmark, uagtet om EU kommer med det eller ej. Så er det Socialdemokratiets princip, at man ikke skal tage nationale initiativer, fordi der er en diskussion i EU?

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig er det ikke et generelt princip, at fordi noget måske kommer på et tidspunkt i EU, skal vi ikke gøre noget i en dansk kontekst. Men det her er immer væk planer om, at de her diskussioner om, hvordan man får det her implementeret i EU samlet, skal komme snart. Så jeg synes også, at det er lidt en stråmand, altså det der med, at fordi man siger, at nu kommer der snart nogle diskussioner om det her i EU, og at det er godt, at vi får hele EU med, skulle det være sådan et generelt princip om, at man aldrig kan gøre noget i Danmark, før man har gjort det i hele EU.

Tak for det. Der nåede lige at komme en enkelt kort bemærkning mere. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det var egentlig for lige følge op på det der. Jeg tror ikke, at de partier, som både kan se, at vi kan lave noget i en EU-kontekst og i en dansk kontekst, ikke forstår, at der selvfølgelig er større effekt af, at man laver noget på EU-plan. Men tror ordføreren fra Socialdemokratiet ikke, at hvis vi var foregangsland i Danmark og gik forrest, ville det også være nemmere at fremme sagen på europæisk plan? Det tror jeg nemlig.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at vi skal være et foregangsland i den forstand, at vi skal presse på for, at kan det her kommer til at ske. Og jeg har heller ikke hørt andet, end at miljøministeren er meget positivt indstillet over for, at vi får de her fælleseuropæiske standarder i forhold til producentansvaret. Så vi kan godt presse på og gå foran i Danmark ved at gå meget aktivt ind i de her diskussioner.

Fru Samira Nawa.

Men man kunne også godt gå foran på en anden måde, nemlig ved at lave noget lovgivning og nogle initiativer og indsatser, som adresserer lige præcis ordførerens bekymringer og vores andres bekymringer i Danmark, og så efterfølgende, sideløbende og parallelt forhandle på EU-niveau. Det kan godt være, at det blev nævnt, at der snart sker noget på EU-plan, men det der snart har jo ikke en dato. Og det betyder jo, at snart kan være i morgen – eller det kan det ikke – eller om lang tid. Har ordføreren ikke den bekymring?

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke den bekymring, for det er ikke mit indtryk, at snart er om lang tid, som ordføreren udtrykker det. Det er mit indtryk, at snart er ret snart. Og derudover mener jeg jo også, at vi har taget initiativer, som gør, at den danske modebranche er ved at forberede sig til den her meget mere cirkulære fremtid. Igen i forhold til det her sektorsamarbejde, som miljøministeren også var inde på, er det mit indtryk, at der kommer rigtig meget positivt ud af det. Der er flere og flere, der slutter sig til det. Så jeg tror egentlig, at vi er inde i en god, proaktiv gænge med det her spørgsmål.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Forslaget her indfører et udvidet producentansvar i forhold til tekstil og et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil. Det er jo meget sympatisk, og det kan man ikke forestille sig at der er ret mange der kan være imod. Som det også allerede er fremgået af debatten, og som jeg er orienteret, er der også allerede godt gang i initiativerne, herunder også på EU-niveau.

I øvrigt er det også, som ministeren lige har svaret, jo allerede forbudt at brænde det af. Så kan der være noget om tilsyn, og det kan man så få set på. Samlet set er jeg også meget enig med den tale, som ministeren holdt, og den foregående ordfører redegjorde også for det og svarede på det, så der er ingen grund til at gentage det. Alt i alt synes jeg, at når der er gang i tingene, følger vi op på det. Derfor er der ikke nogen grund til at gå videre med det her forslag. Men lad os komme videre med de andre ting, som der er fokus på allerede.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, så vi beder ordføreren blive stående. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg hører det egentlig sådan, at intentionerne i B-forslaget ikke er helt ved siden af, men Venstre kan ikke bakke det op. Det, der ligger bag et udvidet producentansvar, er jo nemlig et miljøgradueret gebyr. Det fik ministeren faktisk også meget fint redegjort for, og det var der, hvor jeg synes, at ministeren godt kunne være ordfører for SF. Det gebyr bliver jo ligesom højere, hvis man laver noget tøj, som skal direkte i ovnen og brændes, efter at det er blevet brugt, og gebyret bliver lavere, hvis fibrene kan genanvendes eller i bedste fald kan genbruges. Oversat til et sprog, vi kender, er det et princip om, at forureneren betaler. Jeg vil bare høre: Er det ikke et godt liberalt princip, at det er forureneren, der betaler?

Ordføreren.

Jeg er da meget glad for, at vi kan blive enige om, at det er nogle gode intentioner. Jeg hører også, at de deles bredt set. Det har jeg markeret at vi også gør. Det er da fint, at vi også lige tager en ekstra runde med debatten her. Men når vi så samtidig kan konstatere, som ministeren og den foregående ordfører også gør, at der allerede er godt gang i initiativerne, så er der da slet ingen grund til at begynde at hæve skatter og gebyrer yderligere. Det synes jeg også er et godt liberalt princip.

Fru Signe Munk.

Deloitte har jo på baggrund af diskussioner, vi har haft herinde tidligere, undersøgt, hvad et producentansvar i forhold til tekstil i Danmark ville betyde. Faktisk ville det lette forbrugernes omkostninger. Jeg vil bare høre: Er det ikke et godt princip for Venstre, at det bliver billigere at være forbruger i det her land? Og ville det derfor ikke være klogt at indføre et udvidet producentansvar i forhold til tekstil i Danmark?

Ordføreren.

Som det allerede er fremgået, også af ministerens tale, er der jo gang i udviklingsinitiativerne i forhold til det. Vi kan i øvrigt også konstatere, hvilket også var en del af ministerens svar, at vi sorterer mere, også derhjemme. Vi har f.eks. rigtig mange steder fået sat flere spande op de steder, hvor man bruger det. Der kommer jo også initiativer på tekstilområdet, som det i øvrigt også fint er fremgået af ministerens svar. Så der er jo godt gang i det, og derfor er der sådan set ingen grund til at lave dobbeltkonfekt, kan man sige.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra SF, hvor de løsninger, der efterspørges, allerede i dag findes i gældende lovgivning eller er på vej fra EU – heldigvis. Det forventes, at Europa-Kommissionen om kort tid præsenterer en revision af affaldsrammedirektivet, som indeholder et forslag til obligatorisk og strømlinet producentansvar for tekstiler. Derudover forventes der også at komme et forslag til en ny ecodesignforordning i EU, der forbyder destruktion af usolgte produkter, også usolgt tøj og tekstil. Som det er i dag, er det som følge af affaldsbekendtgørelsens § 60 allerede forbudt at sende usolgt tøj til afbrænding i Danmark. Virksomheder har pligt til at sortere materialer, der kan nyttiggøres, så man bl.a. kan genbruge tekstilerne. Den gældende lovgivning i Danmark og EU's kommende initiativer giver i vores optik altså løsninger på det, der efterspørges i forslaget her.

I Moderaterne mener vi også, at en skærpelse af lovgivningen på tekstilområdet i EU er den rette vej at gå. Vi skal væk fra brug og smid væk-kulturen. Vi skal passe på vores klode og omstille både produktionen og forbruget af tøj og tekstiler, men det er ikke noget, vi kan løse alene i Danmark, hvis vi skal sikre langsigtede og holdbare løsninger på det her problem. Tøjindustrien er en international branche. Påvirkningen fra vores produktion og forbrug af tøj i EU kender ikke landegrænser. Det sætter et stort aftryk i resten af verden. Et udvidet producentansvar i EU er et godt værktøj til at sikre mere cirkulær produktion og cirkulært forbrug i hele Europa. Det er mere holdbart og langsigtet og vil immer væk også have en større klimaeffekt, end hvis vi kun gør noget her i Danmark.

For når samtlige producenter på tværs af lande skal betale regningen for affaldshåndteringen, får de også et klart incitament til at sørge for, at produkterne er designet til at have en længere holdbarhed, så de i højere grad kan repareres, genbruges og genanvendes. Derudover ved jeg, at der allerede er en lang række leverandører inden for tøjindustrien, ja, sågar også inden for brugskunst og interiør, der i mange år selvstændigt har iværksat bæredygtige initiativer på tekstilområdet. Derfor synes vi heller ikke, det giver mening at lave danske regler nu, når EU er godt i gang med processen.

Med hensyn til afbrænding af usolgt tøj og tekstil er det jo som sagt allerede ulovligt, men det er klart, at der stadig væk er et problem med afbrænding i Danmark. Der er virksomheder, der ikke følger affaldsbekendtgørelsen. Det skal vi have gjort noget ved. Derfor er det også aftalt politisk, at affaldstilsynet skal styrkes, så man kan føre et mere hyppigt tilsyn med afbrænding af tekstiler. Aftalen træder i kraft i 2025. Når de ting, som SF efterspørger, allerede er i gang med at blive løst på EU-plan, kan vi ikke stemme for forslaget.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger. Først er det fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Det er lige ved, at vores habitjakker matcher i dag, kan jeg se. Lad os prøve at se, om vi ikke også kan få noget politik til at matche. Det ville være helt fantastisk. Jeg skal bare høre, om ordføreren, som taler rigtig meget om, at vi skal vente på, at der kommer EU-lovgivning, kan fortælle mig, hvornår EU indfører et udvidet producentansvar for tekstil.

Ordføreren.

Nu kan jeg jo kun tale på egne vegne, men jeg vil tro, at vi ser noget inden for et par måneder; så lad os nu se, hvad de kommer op med. Jeg ved, at selve branchen også er med og er medspiller på det her, for de er godt klar over, at der er et kæmpe problem. Så jeg tænker, at det sker i løbet af et par måneder. Det vil jeg tro.

Fru Signe Munk.

Hvad er det, ordføreren mener der kommer i løbet af et par måneder? Det afgørende er jo, hvornår der kommer et krav om, at alle lande i EU skal indføre et udvidet producentansvar. Hvornår mener ordføreren det kommer? Er det om et par måneder?

Ordføreren.

Jeg håber da helt klart, at det er med i det, der kommer om forhåbentlig et par måneder, og er det ikke med, tænker jeg at vi står i en ny situation, som vi så skal tage stilling til.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I ordførerens tale blev det omtalt, som at EU kommer med noget »om kort tid«, og i Socialdemokraternes ordførers tale var det »snart«, der blev brugt, og nu hører vi så »om et par måneder«. Kan vi da forvente, at Moderaterne vil støtte et forslag a la det, der ligger på bordet i dag, hvis ikke der ligger noget om et par måneder, hvor man i EU-landene altså skal implementere det her forslag om producentansvar?

Ordføreren.

Ja, nu rammer du jo noget, der er sådan lidt essentielt hos Moderaterne, for vi går ikke ind for at lave love bare for at lave love, hvis der er noget på vej med de samme hensigter. Men jeg vil nærmere sige, at hvis det så ikke er med – og jeg regner med et par måneder, og jeg tænker ikke, processen kan blive forsinket så meget – og vi står der, og der ikke kommer en løsning på det her, tænker jeg da, at vi skal kigge på det igen.

Fru Samira Nawa.

Så Moderaterne vil ikke lave noget i en dansk kontekst, hvis der foregår noget på europæisk plan, men jeg synes altså, at man skylder at anvise en anden løsning, når nu problemet anerkendes, for jeg hører ordføreren anerkende, at der er et problem. Så synes jeg også, man skylder at anvise en anden løsning end bare at læne sig tilbage og vente på, at løsningen kommer fra EU.

Ordføreren.

Vi læner os så sandelig ikke tilbage. Vi har da en helt klar holdning om, at det her skal implementeres for alle, og heldigvis kender jeg branchen så godt, at jeg ved, at mange af dem allerede er langt, og de er klar over, at de har et ansvar, og de vil det også gerne. Så jeg tænker, at branchen er med på det her, og at vi lander en løsning. Og der er ingen grund til at stå og bruge tid, penge og ressourcer på at lave en egentlig lovgivning i Danmark, hvis den kommer fra EU om 2 måneder.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg tror simpelt hen, der er noget, ordføreren har misforstået. For når Kommissionen kommer med noget fra EU, betyder det jo ikke, at det er implementeret i Danmark lige bagefter. Jeg kan oplyse ordføreren om, at sidst der var et forslag fra EU om udvidet producentansvar, tog det 7 år at få implementeret. Det vil sige, at vi skriver 2030, hvis der sker det samme på det her område, før der er en lovgivning, der er gældende i Danmark. Mener Moderaterne virkelig, at vi skal vente i 7 år, hvis det er det samme, der gør sig gældende, før der sker noget på det her område? For det var altså det, der skete, sidst der kom et forslag.

Ordføreren.

Der tror jeg godt, ordføreren kender mit svar på det. Selvfølgelig vil Moderaterne ikke vente 7 år på det. Det er heller ikke det, jeg siger. Kommer der ikke noget, der er brugbart i den her kontekst, er vi selvfølgelig villige til at tage det op igen og kigge på det i en dansk kontekst. Jeg tænker heller ikke, at det tager så lang tid, for som jeg siger igen, er industrien klar over, at der er nogle udfordringer – de er medspillere. Og der er rigtig mange producenter og leverandører, der allerede har taget en hel masse tiltag. Ja, helt ud i detailleddet arbejder man på det her. Så jeg tænker, at der bliver landet en god og pragmatisk løsning med miljøet i centrum her.

Fru Mai Villadsen.

Det kan man jo håbe. Det tror jeg sådan set også der gør. Spørgsmålet er, hvornår det så bliver implementeret. Og sandheden er jo, at når man forhandler i EU, tager det årevis, for alle lande skal høres. Det er jo Kommissionen, der kan spille ud, men så skal der forhandles med lande på alle mulige ledder og kanter og ja, også med branchen. Så det her er jo ikke enkelt. Det kommer ikke til at tage kort tid. Derfor vil jeg gerne høre Moderaterne, hvad Moderaternes tidsgrænse er. Hvornår skal det være indført i Danmark, og hvornår er man klar til faktisk at tage nogle skridt, som vi jo kan, herhjemme?

Ordføreren.

Altså, jeg har den holdning, at når der kommer et udspil fra EU, kan vi jo gøre, hvad vi kan her fra Danmarks side for at presse på. Så en egentlig tidsfrist har jeg ikke, men jeg kan i hvert fald godt love ordføreren, at Moderaternes tålmodighed ikke holder til 7 år.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Vi har en aftale om at styrke tilsynet inden for affald i 2025. Kunne ordføreren og Moderaterne for at hjælpe virksomhederne på vej overveje at fremrykke det her styrkede tilsyn på affaldsområdet?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål. Det, man kan sige, er, at vi arbejder sammen med branchen i forvejen. 60 producenter arbejder vi sammen med og har en løbende dialog med. Så jeg tænker da også, at det er sådan nogle ting, vi kan tale om. Men lad os nu se, hvad EU kommer med, så vi virkelig kan rykke på det her. 450 millioner er mange mennesker. Lad os satse på, at vi kommer i mål med at få en massivt bedre affaldshåndtering på det her område snart.

Fru Marianne Bigum? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er udtryk for et enormt ressourcespild, at der er nyt tøj, der ikke bliver brugt. Vi synes også, at det giver rigtig god mening, at man har det som en klar indsatsprioritet, at man naturligvis vil sikre, at det tøj, der bliver produceret, også kommer til at ende på menneskekroppe.

Det tror jeg faktisk også er en udbredt holdning hos tøjproducenterne; jeg har faktisk selv haft fornøjelsen af at være ansat i en række år ved nogle danske tøjproducenter – tro det eller ej, det var damekonfektion, og der må ikke grines herinde, men det var det. Men det ændrer bare ikke på, at ressourcespildet jo trods alt stadig væk er der, og jeg synes egentlig, at miljøministeren har givet en pæn indføring i, hvad det er for nogle prioriteringer, der også foregår på den nationale scene inden for EU, og også i, hvad det er for en indsats, man har haft gang i her i Danmark med branchens repræsentanter.

I Danmarksdemokraterne er vi i hvert fald bekymret for det, hvis man kommer igennem med den model, som der skitseres her, med nogle skrivebordsgeneraler, som skal diktere straf- og bonusmodeller og være smagsdommere i forhold til danske tøjproducenters miljøbevidsthed. Så er vi bange for, at det bliver til negativ gunst for danske interesser; det bliver noget, der vil have betydning for vores eksport, for vores produktion, for vores følgeerhverv her i Danmark.

Vi har ikke behov for bonusmodeller og straffesanktionsmodeller over for danske tøjproducenter. Vi har faktisk behov for, at de har nogle gode ramme- og vækstbetingelser, og det synes vi også de har i dag. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det godt kan blive endnu bedre, men vi skal ikke gøre det ved at lave noget nyt, rigidt overformynderi, som sådan set bare betyder, at de administrative byrder bliver større.

Jeg anerkender fuldt ud forslagsstillernes gode intentioner. Vi deler sådan set intentionerne om, at man skal tænke det ind. Man skal ikke bevidst acceptere ressourcespild, man skal ikke bevidst acceptere, at der er tøj, der bliver brændt, som det bliver skitseret her. Det bliver det så heller ikke i forhold til den lovgivning, der er i Danmark, har vi jo fået betryggelse fra ministeren om. Så den del af det er jo vinget af.

Men vi er nødt til at insistere på, at de modeller, der skal til, skal være nogle, der bliver på internationalt niveau. Det skal være nogle initiativer, som gør, at danske producenter ikke bliver dårligere stillet end deres konkurrenter og kolleger fra andre lande, og det vil de altså desværre blive, hvis vi indfører det, som der bliver foreslået her fra forslagsstillernes side, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi behandler et beslutningsforslag om at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter i Danmark og et forbud mod at afbrænde tekstiler i Danmark. Forbuddet mod at afbrænde tekstiler er allerede etableret i Danmark, hvilket flere ordførere og også ministeren har redegjort for.

Det udvidede producentansvar kan være en god idé. Vi er i hvert fald tilhængere af, at nogle, som forårsager en forurening eller en skade for samfundet, også skal være ansvarlige for enten at rydde op efter sig selv eller at betale en afgift, som svarer til den omkostning, man har pålagt samfundet. Det er i nogle tilfælde bedst, at det ligger hos forbrugeren, men man kan også tænke sig situationer, hvor det er bedst, at det ligger hos producenten eller sælgeren.

I det her tilfælde tror vi at det vil være en dårlig idé at gøre det nu uden om EU, fordi vi frygter, at tøj, der produceres og sælges i Danmark, ville blive betragtelig dyrere, end hvis man producerer eller sælger sit tøj i Tyskland eller Sverige. Og selv om der er mange mennesker, der ynder at sige, at de betaler deres skat med glæde, så ved vi, at de, der siger, at de betaler deres skat med glæde, også køber ind med glæde, når de er i udlandet, hvor skatten ikke er så høj. Det vil sige, at i det her tilfælde kan man også frygte, at folk, der synes, det er en rigtig god idé med producentansvar i Danmark, så alligevel, hvis det fordyrer tøjet betragteligt, vil købe rigtig meget tøj, når de er på ferie i udlandet eller på indkøbstur syd for grænsen eller i Sverige.

Så derfor afventer vi spændt, hvad der kommer fra EU, og er klar til at bakke op om, at man der laver et producentansvar på tekstiler, der sørger for, at enten producenter eller forbrugere kommer til at betale prisen for den skade, som forbruget og produktionen af tekstiler forårsager.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Jeg synes, det er interessant at folde argumentationen om, at det ville fordyre det at sælge tøj, sko, tasker osv. i Danmark, hvis man indførte et producentansvar på alle de virksomheder, altså også uden for Danmarks grænser, som markedsfører deres varer i Danmark, lidt ud.

Er ordføreren ikke enig i, at når man som virksomhed markedsfører et produkt i et givet land, så vil der jo være forskellige afgifts- og momsforhold og lovgivning, som man givetvis må indrette sig efter, og at et udvidet producentansvar på producenterne på den måde jo er i samme kategori, som hvis man måtte ændre et eller andet vedrørende momssatserne eller anden administration her i Danmark?

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i, og det vil sige, at et gennemført producentansvar på tekstilprodukter i Danmark ville lægge sig oven i alle de andre faktorer, som gør, at det i forvejen er dyrere at sælge tøj i Danmark end i mange andre lande, og dermed ville forstærke den problemstilling, at folk har noget økonomisk ud af at købe deres tøj i andre lande frem for at købe det i Danmark.

Det synes vi ikke vi skal gøre, både fordi det er til skade for Danmark, at folk i højere grad vælger at købe deres tøj i udlandet, men også fordi det ikke rykker noget, hvis det får folk til bare at købe deres tøj i udlandet i stedet for at købe det i Danmark; så flytter man sådan set bare indkøbet til et sted, hvor der ikke er producentansvar, i stedet for at der sker et indkøb i Danmark, hvor der er producentansvar.

Fru Signe Munk.

Jeg vil egentlig godt høre, om ordføreren har belæg for den påstand. Altså, hvor er det afdækket henne? Noget af det, der faktisk er afdækket af Deloitte omkring et udvidet producentansvar, er, at det vil spare forbrugerne i forhold til deres affaldsgebyr.

Jeg vil bare høre, om det ikke er Liberal Alliances politik, at det er godt at spare forbrugerne nogle penge på affaldsgebyret, som man ville gøre med en udvidet producentansvar.

Ordføreren.

Det er muligvis rigtigt, at man så ville kunne spare på affaldsgebyret, men det er jo noget, som alle kan spare. De mennesker, som køber deres tøj i udlandet, ville også kunne spare på deres affaldsgebyr, altså selv om de køber deres tøj billigt i udlandet. Så det ændrer ikke noget på folks lyst til at købe deres tøj i udlandet, at affaldsgebyret er blevet mindre i Danmark – overhovedet ikke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg lærte som forberedelse til det her beslutningsforslag i salen i dag, at det billigste af det tøj, vi køber, bruger vi i gennemsnit kun syv-otte gange, før det bliver kasseret. Det synes jeg alligevel er helt vildt at tænke på. Jeg er ikke selv en, der køber dyrt og fint ind. Der har jeg mine jyske rødder for dybt liggende i mig. Men jeg synes dog, jeg trods alt bruger mit tøj mere end syv-otte gange i gennemsnit.

Nå, men tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som sætter fokus på behovet for en mere cirkulær økonomi. Det er til fulde en ambition, vi i Det Konservative Folkeparti deler. Jeg vil lige sige et par ord generelt om den dagsorden først, og så skal jeg nok komme tilbage til det konkrete beslutningsforslag. For der er små, spændende tiltag i gang i Danmark, hvad angår den cirkulære økonomi. Men sådan på den store klinge må man bare sige: Danmark er ingen duks i klassen, når det kommer til det område. Vi er blandt de værste i EU målt på affaldsproduktion pr. indbygger. Vores ressourcefodaftryk ligger væsentligt over det europæiske gennemsnit. Skulle alle leve, som vi gør i Danmark, ville man bruge fire jordkloder. Verdensmålet om bæredygtigt forbrug er det, Danmark præsterer suverænt dårligst i forhold til. Og Det Europæiske Råd har i den seneste landespecifikke henstilling rettet en skarp kritik mod Danmark for ikke at tage den cirkulære omstilling tilstrækkelig seriøst.

Vi mener, at Danmark har brug for en ny national strategi for cirkulær økonomi med fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse. Vi lavede en fin aftale om det her for nogle år siden efterhånden, men der var fokus rigtig meget på håndtering af affald, på plastik og på sortering. Det var også godt. Men vi mangler også den første del af leddet, så at sige. En national strategi kunne man med fordel udarbejde med forbillede i eksempelvis det hollandske, som har en 7 år gammel strategi, hvor man lavede green deals med alle sektorer, som skulle være med til at opfylde målsætningerne. Her har man som samfund målt at være 24,5 pct. cirkulær i sit forbrug. Jeg ved, der er et arbejde i gang i forhold til at opgøre, hvad det danske tal tilsvarende vil være. Jeg er meget, meget spændt på, hvad de kommer frem til, men jeg er ikke sådan videre optimistisk i forhold til resultatet.

Så hvad angår det konkrete forslag i salen her i dag: Som flere andre har været inde på, og som der står i beslutningsforslaget, er den europæiske produktion af tekstiler den fjerdestørste belastning efter fødevarer, boliger og transport. Der er ikke nogen tvivl om, at branchen vil skulle reguleres i højere grad, end hvad tilfældet er i dag, og det er der heldigvis også initiativer til på europæisk plan med EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler. Vi Konservative kommer heller ikke til at stemme for beslutningsforslaget den her gang. Jeg må indrømme, at jeg undervejs i læsningen flere gange tænkte: Jeg synes, det virker administrativt tungt, og jeg synes, der er mange nye kontrolinstanser, der skal implementeres. Nu har der været lidt snak om, hvor hurtigt man kan gøre det på europæisk plan, men vi skal også være helt ærlige og sige, at det her godt nok også ville kræve meget at implementere i en dansk kontekst.

I Det Konservative Folkeparti er vi helt med på en model, hvor vi gør det lettere at gå efter at få en mere bæredygtig tøjproduktion. Vi er positive over for at se på, hvordan tøjindustrien kan sælge mindre for i stedet at genbruge og reparere mere. Vi er også åbne over for at se på en ny afgiftsstruktur, som skaber de rigtige incitamenter, som skal til for at rykke branchen. Men det kræver også, at vi samtidig tilbagefører andre skatter.

Danmark bør udvikle sig til at blive et samfund, hvor vi genbruger, genanvender og har et langt mindre ressourceforbrug. Vi har brug for en national politisk strategi for cirkulær økonomi, hvis vi skal have nedbragt vores udledninger. Det håber vi på at regeringen vil indkalde til forhandlinger om på et tidspunkt. Vi kommer ikke til at støtte det her specifikke forslag. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Signe Munk.

Tak for ordførerens tale. Jeg synes jo netop, ordføreren indrammer det, når ordføreren siger, at Det Konservative Folkeparti er klar på at se på afgifter, der giver et incitament til at producere mere holdbart tøj – tøj, hvor fibrene i højere grad kan genanvendes, tøj, der i højere grad kan genbruges. Det er jo netop det, det udvidede producentansvar handler om. Derfor skal jeg bare forstå, om Det Konservative Folkeparti er imod et udvidet producentansvar på tekstil eller bare er imod implementeringshorisonten i det her forslag.

Ordføreren.

For at være helt ærlig tror jeg ikke, at implementeringshorisonten i det her forslag er specielt realistisk. Vi er i den grad tilhængere af et udvidet producentansvar på tekstiler, men det giver suverænt bedst mening, at vi gør det på europæisk plan. Det har der været mange argumenter for fra talerstolen allerede, og jeg synes egentlig, at de har været meget valide.

Spørgeren.

Et af de argumenter, der også har været på talerstolen i dag, er, at der i Danmark er etableret et sektorsamarbejde med de virksomheder, der har lyst til at gå i front på den grønne omstilling af tekstiler. Jeg vil bare høre, hvordan det kan være, at De Konservative ikke vil understøtte, at de her virksomheder med lovgivning faktisk får cadeau for det arbejde, de allerede gør, så alle dem, der halter bagefter, også kommer med, altså via lovgivning og et udvidet producentansvar.

Ordføreren.

Jeg synes, det er alletiders, at der er danske producenter, som går forrest på det her, og som har en ambition om at producere på en måde, som belaster mindre. Men derfra og til at pålægge alle et nationalt udvidet producentansvar synes jeg nu engang der er lang vej.

Så er det fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også spørge til erhvervshensynet. For sådan som jeg forstår det, er der i den her branche, som jo virkelig er ivrig efter at komme i gang, også snakke om, hvor man skal etablere de næste store sorteringsanlæg, som f.eks. på skandinavisk niveau kan sortere det affald, der er. Her handler det jo virkelig om mængder, og derfor tænker jeg egentlig, at det er så vigtigt og godt for erhvervslivet, hvis vi går forrest med en tilkendegivelse om, at vi gerne vil se et producentansvar i forhold til det her. For lige præcis det her affaldssorteringsanlæg, som kommer til at ligge i landet, kan være med til at skabe det næste erhvervseventyr.

Jeg vil høre om ordførerens tanker, i forhold til hvordan vi, hvis vi ikke går forrest, men går sammen med alle andre, ellers kan sørge for, at vi er i front og får etableret de her nødvendige sorteringsanlæg og det næste erhvervseventyr på området.

Ordføreren.

Jeg kan ikke påstå på nogen måde, at jeg er ekspert inden for det her område. Men det indtryk, jeg har fået, når jeg har været i dialog med branchen, er, at de siger, at vi på tekstilområdet i Danmark er omkring 5-10 år efter, hvad man var på plastikområdet. Altså, vi skal sådan lige spole 5-10 år frem, og så er man det samme sted. Der er godt nok sket meget i de sidste 10 år på det område. Vi kommer jo til at udsortere tekstiler som en særskilt fraktion. Det har vi lavet en fælles aftale om. Det er det eneste rigtige at gøre, og det er netop også med til at gøre, at der kommer de mængder, som sikrer, at der er et tilpas grundlag for at lave et sorteringsanlæg i forhold til det.

Spørgeren.

Jeg vil så sige, at vi selvfølgelig er nået noget længere i forhold til plastikaffald. Men tekstiler har sådan set hele tiden fra starten af sammen med plastik været ret meget oppe på dagsordenen, når vi har haft det i nordisk regi, og mit indtryk er egentlig, at vi er meget længere fremme, i forhold til industriens iver efter at komme i gang med det. Tekstiler er ikke noget nyt, vi diskuterer i Danmark, og der er faktisk, så vidt jeg ved, reelle konkrete drøftelser om, hvor det næste anlæg skal ligge. Og det kunne lige så godt ligge hos os, hvis vi altså var forrest på den her dagsorden.

Så spørgsmålet er egentlig, hvordan vi kan sikre, at anlægget kommer til at ligge hos os.

Ordføreren.

Min vurdering af, at man er de her 5-10 år bagud i forhold til plastik, har jeg på baggrund af samtaler med branchen selv. Så det er en vurdering, jeg har fået fra dem, men der kan selvfølgelig også internt i branchen være vidt forskellige vurderinger af det her. Det anerkender jeg til fulde.

Selvfølgelig er det interessant, om vi kan få et sorteringsanlæg placeret i Danmark, og det kunne vi jo drøfte. Hvis vi skal forhandle om en national strategi for cirkulær økonomi, kan vi tage det der.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Velkommen.

Mange tak for det. Først og fremmest tak til SF for igen at sætte spotlightet på en sektor, som har en stor klima- og miljøbelastning, nemlig tekstilbranchen. Det er rigtig vigtigt, at vi får denne debat, og jeg håber også, at den kan føre til noget handling. For det er der i den grad behov for. Jeg er selv arveligt belastet af at gå op i det her område, i og med at både min farmor og mormor var syersker i en tid, hvor det var noget andet med tekstilbranchen. Det var rigtig mange i den egn, hvor jeg er opvokset. Jeg husker fortællinger om, hvordan man syede tøj på bestilling, derefter gik man over til måske to kollektioner, og hvad er vi i dag oppe på? Vi er oppe på, at butikker som Zara og H&M har op til 24 kollektioner.

Så det er helt korrekt, når fru Signe Munk siger, at man nærmest ikke er gået ud af butikken, før ens tøj er outdated. Det er anderledes nu. Tøjet bliver produceret på anden vis, i virkeligheden også med dårligere løn- og arbejdsvilkår og med enorme aftryk for vores planet. Derfor er det noget, vi skal tage meget alvorligt. Det hører jeg sådan set også regeringen gøre i de taler, der er. Man oplister meget korrekt, at det koster mange kemikalier, flere kilo, bare at producere ét stykke tøj, over 1.000 l vand for en T-shirt, og at det i øvrigt koster meget på klimakontoen. Vi forbruger utrolig meget tøj, og der er også meget af det, som fru Mette Abildgaard sagde, som vi næsten ikke når at få i brug, før det ryger væk. Derfor er det fuldstændig afgørende at se på at sikre mere genbrug og mere genanvendelse og for guds skyld også få forhindret den afbrænding, som desværre sker, i hvert fald hvis man hører eksempelvis Forbrugerrådet Tænk og andre, som der er henvist til i det her beslutningsforslag. Det er et udbredt problem.

Jeg lytter mig til i debatten, at regeringen ønsker, at der skal ske noget, men man samtidig ønsker at afvente, hvad der sker i EU. Jeg forholder mig en anelse mere pessimistisk til tidsplanen, hører jeg mig til, end regeringen, men vil dog tage med mig i dag, at hvis der ikke er en meget hurtig implementeringsplan, lyder det på regeringspartierne til, at man faktisk er klar til at handle fra Danmarks side. Det synes jeg er godt. For der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget her, både fordi vi kan og har mulighederne og kan være et foregangsland, men også fordi Danmark jo faktisk har en relativt stor tekstilbranche, om end tingene ikke bliver produceret herhjemme længere.

Derfor håber jeg, at vi inden for den her folketingsperiode faktisk kan få gjort noget i fællesskab. Det håber jeg meget, selv om jeg er ærgerlig over, at regeringen ikke bakker op om det her forslag, for det gør vi i hvert fald i Enhedslisten. Sluttelig vil jeg gerne sige, at det her vidner om, at vi har behov for mere cirkulær økonomi, mere genbrug og mere genanvendelse, og jeg håber, at regeringen snart vil tage flere initiativer på de områder. For det er der i høj grad behov for. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Tak for Enhedslistens opbakning til forslaget. Det er jeg glad for. Jeg vil egentlig bare høre, hvordan man i Enhedslisten definerer det at være et grønt foregangsland. Er det at vente på nogle snakke i EU, eller er det at sætte national handling i gang, hvor man faktisk laver grøn omstilling?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder et ledende spørgsmål og et rigtig godt et. Der er jo ingen tvivl om, at vi mener, at man bør gå foran i Danmark på så mange grønne områder som overhovedet muligt. Jeg synes også, at man kan se, at det, at Frankrig i en del år faktisk har været foregangsland, også fordi de har en meget, meget stor modebranche og har taget noget ansvar på sig, faktisk har skubbet til handling og diskussion, også herhjemme, også i den danske modeindustri.

Derfor synes jeg ikke, at der kan herske nogen tvivl om, at det ville være rigtig fornuftigt, at vi gjorde mere. Og hvor ville jeg ønske, at det i virkeligheden var sket noget tidligere. Nu må vi se, hvad der kommer fra EU. Jeg kan godt frygte, at der kommer begrænsninger på, men der er ingen tvivl om, at for os at se er det at være et foregangsland altså også, at man tør gå forrest.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget, og for ikke at trække spændingen i langdrag vil jeg godt allerede nu meddele, at Radikale Venstre støtter forslaget. Og som jeg lige lytter mig til det i debatten, er det ikke nu, det bliver vedtaget, så vi er også meget gerne medforslagsstillere på forslaget næste gang, vi skal have debatteret det.

Jeg vil gerne lige give det et par ord med på vejen også. I Danmark er vores overforbrug så massivt, at hvis alle levede som os, ville det kræve fire jordkloder, og sådan har det desværre været alt for længe. Siden 1970 har en samlet verden levet over evne. Vores klimaaftryk i Danmark er blandt de højeste i verden, og det skyldes jo ikke, at vi bevidst modarbejder den grønne omstilling, men det skyldes det simple faktum, at velstand skaber forbrug. Og en høj grad af velstand øger det her forbrug ud over det bæredygtige.

Hvis vi så dykker ned i tekstilbranchen, er vores overforbrug af tøj jo også en af de helt store syndere. Vi køber lystigt tøj på nettet med gratis fragt og priser, der er så billige, at vi faktisk ikke engang behøver spekulere over, om vi får brugt tøjet. Tekstilindustrien producerer, vi køber, og klimaet betaler. Men klimaets regning er nu så stor, at der skal ske drastiske ændringer, hvis vores globale klimaaftryk igen skal begrænses til den ene klode, vi har, og derfor er det afgørende, at vi ændrer måden, vi forbruger og producerer tøj og andre tekstiler på. Det er jo det fjerde mest miljø- og klimabelastende forbrugerområde i EU, og på verdensplan er tekstilproduktion ansvarlig for 10 pct. af den globale CO2-udledning, og det er, som jeg tror ordføreren for forslagsstillerne også nævnte i sin indledning, mere end fly- og shippingindustrien tilsammen. Det ser så også ud til kun at blive værre, for frem imod 2030 forventes det, at verdens forbrug af tøj og sko vil stige med 63 pct., og det har vores klode rent ud sagt ikke råd til. Forslaget her indeholder helt konkret et udvidet producentansvar samt et forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler. Set med Radikale Venstres øjne kan det kun gå for langsomt med at få sat en stopper for den meningsløse tekstilafbrænding. I stedet for at ende på forbrændingen skal tekstiler i langt højere grad repareres, genbruges og i sidste ende genanvendes til andre formål.

Flere ordførere, bl.a. fra regeringspartierne, har henvist til det arbejde, der foregår på EU-niveau, og det argument forstår jeg sådan set godt i forhold til størrelsen af klima- og miljøeffekten, for jo flere lande, der går sammen om det, desto bedre og større en effekt får det også. Men siden hvornår har det, at der foregår et arbejde i EU eller på internationalt niveau, skullet bremse, at vi i Danmark som nogle, der kalder os et grønt foregangsland, også bliver ved med at være det grønne foregangsland. I Radikale Venstre bakker vi varmt op om forslaget. Tak.

Tak. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for opbakningen. Det føltes en kort periode, som om SF lige var i massiv modvind her på forslaget med en masse nejer, men så kom Enhedslisten og Radikale Venstre og meldte sig ind i den grønne bande her – det er vi i SF meget taknemlige for. Jeg vil i forhold til diskussionen om EU versus det at gå foran som EU-land bare høre, om det ikke også undrer ordføreren, at man i Holland arbejder med et nationalt udvidet producentansvar inden for tekstil, og at man åbenbart godt kan gøre det i Holland, men at det skulle være en dårlig idé i Danmark. Giver det ikke også en undren hos ordføreren, når jeg hører, at ordføreren er parat til at gå foran i Danmark?

Ordføreren.

Det er vist det, man kalder et ledende spørgsmål. Jamen i Radikale Venstre er vi glade for at være en del af den grønne bande, og jeg synes sådan set også, at vi skal til at have nogle flere medlemmer i den grønne bande. Flere partier er hjertens velkommen, for jo flere vi har med det der grønne rygmærke, jamen jo mere kan vi også simpelt hen gå forrest og gøre en reel forskel.

Jo, selvfølgelig undrer det mig da, at der henvises til EU og et arbejde, der foregår dér, når det er muligt for andre lande at gå forrest – hvorfor skulle det så ikke også være det i en dansk kontekst? Om ikke andet, så da også fordi vi skal kunne ranke ryggen i det her land og sige, at vi er et grønt foregangsland. Vi tør godt lave national lovgivning og ad den vej hale de andre EU-lande med os i samme gode retning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er næste ordfører hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Det er på alle måder et sympatisk forslag fra SF her i dag, og jeg er jo relativt ny som miljøordfører og har derfor kigget tilbage i den behandling, der var for godt 2 år siden, da det her jo er en genfremsættelse. Og der er, som jeg forstår det, sket det i den mellemliggende periode, at det krav, der følger af affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3 og 4, er trådt i kraft, hvor – og jeg citerer – affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at deres sorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse efter reglerne om håndtering af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Og der er altså i stk. 4 en oplistning af de mange forskellige former for affald, som i videst mulig omfang skal genanvendes, og der nævner man så i pkt. 9 tekstilaffald. Det er så en bestemmelse, der er trådt i kraft ved indgangen til i år, og som vi i Dansk Folkeparti gerne vil se hvordan kommer til at virke, inden vi går videre ned ad den vej, som SF anviser.

Så er der hele spørgsmålet om det udvidede producentansvar, hvor vi jo i Danmark har god erfaring med den slags inden for en række forskellige brancher, men hvor den gode erfaring jo også baserer sig på, at det i vidt omfang er erhvervsorganisationerne selv, der udformer den slags ting. Dansk Industri gør et dygtigt arbejde på det område, og det er nok den vej, vi også foretrækker at gå.

Så det er egentlig ikke, fordi vi sidder og siger, at det her er hovedrystende fjollet, men med de bemærkninger, som jeg har her, kommer vi heller ikke til at stemme for.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Tak for ordførerens tale, og det er ærgerligt, at ordføreren ikke kan bakke op om forslaget. Jeg ved dog, at ordføreren har en ret god indsigt i EU-processer. Og der er jo flere af de partier, som har været heroppe, som har argumenteret for, at det ikke giver mening at indføre dansk producentansvar, for lige om lidt kommer EU med deres forslag. Kan ordføreren ikke delagtiggøre os i, hvordan processen vil være, fra Kommissionen kommer med et forslag, til der sædvanligvis vil være en national lovgivning? Hvor lang tid vurderer ordføreren det vil tage? Moderaternes ordfører mente, det var lige om hjørnet, snart. Men hvad vil ordførerens vurdering være?

Ordføreren.

Det kan man jo ikke sige og sådan forudse, men jeg kan komme med et eksempel. Jeg sad i Folketinget i perioden 2005-2009, hvor jeg var medlem af Folketingets Europaudvalg. Der var nogle sager, hvor jeg var med til at give mandat til regeringen i 2009, som jeg så, efter jeg vendte tilbage til Folketinget 10 år efter, har haft det privilegium at være med til at implementere. Det siger jo lidt om, hvor lang behandlingstiden i hvert fald nogle gange kan være.

Startskuddet er jo, at Kommissionen kommer med et forslag og så lægger sig fast på et hjemmelsgrundlag, og det kan i EU-systemet trække ganske gevaldigt ud. Men mit primære argument er altså, at det ikke er mere end 5 måneder siden, vi rent faktisk har fået nye regler på det her område i Danmark, og dem vil vi godt lige se hvordan virker, inden vi tager nye politiske initiativer.

Spørgeren.

Det er helt korrekt, som ordføreren siger, at der er flere elementer i det her forslag: Der er det de facto-forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler, som der bliver henvist til i forhold til affaldsbekendtgørelsen, og så er der det med det udvidede producentansvar. Jeg vil bare sige, at der jo er givet mandat til regeringen i fredags om det her ecodesigndirektiv, så hvis det fulgte ordførerens eksempel, ville der gå 10 år, inden det blev implementeret. Så jeg vil bare høre, om ordføreren vurderer, at det sådan er relativt hurtigt.

Ordføreren.

Nej, jeg vil ikke vurdere 10 år til at være hurtigt. Det vil jeg umiddelbart ikke. Jeg tror ikke, jeg vil sige yderligere.

Så slipper ordføreren, for der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så siger jeg velkommen til den næste ordfører, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak. Som indledning vil jeg sige, at Nye Borgerlige synes godt om tankerne om den cirkulære økonomi, og så løber jeg jo ret hurtigt, når jeg læser forslaget, ind i nogle problemer i forhold til at kunne støtte det. Det kommer ikke som den store overraskelse; det er jeg sikker på.

Men jeg vil godt anerkende, at cirkulær økonomi er noget, vi skal gøre meget mere for at opnå, men det skal være markedet, der opnår det, og ikke lovgivning herindefra. Problemstillingen med de 24 kollektioner i Hennes & Mauritz er jo, at der er nogle, der køber dem. Grunden til, at der er meget, der bliver smidt ud, er, at hvis ikke man rammer rigtigt den ene uge, smider man lidt ud på grund af det, og hvis man så finder ud af, at man rammer rigtigt en anden uge, producerer man dobbelt så meget en tredje uge, for tænk nu, hvis man rammer den to gange i træk. Og det gør man ikke, og så smider man det ud.

Så jeg tror faktisk, måden at blive meget mere cirkulær i økonomien på, er at begynde at få forbrugerne til at købe noget tøj, der holder lidt længere og kan bruges i lidt flere sammenhænge. Jeg hørte tidligere ordføreren for De Konservative sige, at gennemsnittet for, hvor mange gange tøj bliver brugt, er otte gange. Det ville jeg da være ked af, for det ville jeg da have slemt svært ved at få råd til i Nordjylland. Og det er jo der, problemstillingen er med det her: Producenterne leverer det, som forbrugerne efterspørger, og nogle gange rammer de forkert. Er det forkert at lave for meget tøj og så bruge det til ingenting? Ja, det er det.

Jeg hørte i et radioprogram, tror jeg det var, eller en tv-udsendelse – det går så stærkt herinde nogle gange, at det kan være svært at huske – hvor jeg fandt ud af, at tøj skulle sendes til Sverige for at blive sorteret og til Spanien for at blive lavet om til tråde, hvorefter man så puttede ren bomuld i det også, for trådene var jo lidt slidte, når man genbrugte dem. Og så var virkeligheden, at et par bukser måske i stedet for at koste 300 kr. kostede 1.500 kr. Det er der, problemstillingen er. For vi skal gå ud her og sige til de modebevidste, især unge mennesker, at de kan købe ét sæt bukser nu, og så går der 5 måneder, inden de kan købe et til, i stedet for at de kan købe et nyt sæt bukser hver eneste måned og være med på moden. Jeg tror, det er det, vi skal italesætte i stedet for.

Vi kommer ikke til at støtte forslaget, men det skal ikke være en blank afvisning af, at vi køber ind på tanken, der ligger bag det hos ordføreren, for det gør vi. Vi mener, at cirkulær økonomi er en del af fremtiden, og det skal vi selvfølgelig fremme, men det skal helst være noget, hvor det ikke bliver med pisk over for producenterne, for det er svært nok at producere tøj i Danmark i forvejen, men hvor vi mere gør det attraktivt, trendy, in at bruge sine ressourcer som menneske på at købe noget, der indgår i noget cirkulært. Nye Borgerlige kan ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk fra SF. Velkommen.

Tak. Og tak for debatten, alle sammen. Jeg synes, det har været en god debat, og det er dejligt at mærke, at selv om der var et par partier, for ikke at sige en del, der ikke kunne støtte B-forslaget, var der et engagement i forhold til at tage fat på den klimabelastning og miljøbelastning, der er fra tekstil- og modebranchen. Jeg er selvfølgelig glad for, at Radikale Venstre og Enhedslisten kunne bakke op om forslaget. Desværre har vi jo ikke en regering, der er villig til at gå foran med et udvidet producentansvar, men jeg lyttede mig dog til, at diskussionen var en anden, hvis EU-lovgivningen falder til jorden. Og for Moderaterne var diskussionen en anden, hvis EU-lovgivningen først bliver implementeret i 2030. Så der var dog en åbning, oplever jeg, for at diskutere det her emne videre.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min gamle fodboldtræner – jeg har spillet fodbold, siden jeg var 11 år – og hans vurdering var, at jeg altid var bedst, når vi var bagud. Og det kan man også nogle gange bruge i politik, så jeg tænker, at vi skal fortsætte diskussionen. Det er i hvert fald fortsat en vigtig sag for SF, dels at der ikke er noget usolgt tekstil, der ryger til forbrænding, dels at vi altså får et greb om tekstil- og modebranchen, som gør, at der er et klart incitament til at producere mere holdbart tøj, tøj, der kan genanvendes mere, tøj, der kan genbruges mere. For vi kan ikke gøre omstillingen af mode- og tekstilbranchen til en opgave for unge mennesker, der skal købe lidt mere genbrugstøj, eller børneforældre, som skal finde ud af, om de kan få noget tøj med ekstra mange genanvendte fibre. Det er et politisk ansvar at regulere modebranchen.

Jeg synes, det var gennemgående i de taler, der blev holdt heroppe, at ordførerne godt kan se problemet. Der er givet eksempler på, at tøj bliver brugt få gange, inden det får en mørk plads i klædeskabet eller slet ikke bliver brugt igen. Et andet eksempel er, at når vi kigger på afrapporteringen for CO2-udledningen fra de danske husstande, fylder det forbrug, der er af tøj og sko, faktisk 1,5 mio. t CO2. Og som det også er blevet sagt heroppe flere gange, udleder tekstilbranchen på globalt plan altså lige så meget som fly- og shippingbranchen tilsammen. Prøv at tænke på, hvor meget vi i det her land diskuterer luftfarten og shippingbranchen, når vi diskuterer klima, men her er udledningen faktisk endnu større. Det skriger da på politisk handling, hvis man spørger SF.

Nu står vi jo bare helt grundlæggende i den situation, at klimaet varmer op og klodens ressourcer er få. Og når man ser på, hvor danskernes tøj ender henne, når de er færdige med at bruge det, så ender størstedelen i forbrændingen. Det er ikke min egen lille hjemmetælling, som jeg har lavet ude ved forbrændningsanlæggene; det er den analyse, som Deloitte har lavet – en analyse, de lavede på baggrund af en debat her i Folketinget. Og det viser sig, at 2.000 t ud af 116.000 t blev genbrugt – 2.000 t; det var det eneste, der blev genbrugt, resten røg i forbrændingen. Det er mildest talt nedslående læsning.

Som det også blev sagt heroppe fra talerstolen, har SF rejst den her debat ad flere omgange – sidst tilbage i 2001, og nu gør vi det igen. Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke synes, vi kan tillade os at vente længere. Vi har et klima- og miljøproblem med en mode- og tekstilbranche, der også producerer meget mere, end hvad godt er. Der er blevet nævnt gode eksempler med kollektioner, der skifter nærmest hver dag frem for efter årstiden. Og vi kender faktisk et af løsningssværktøjerne, nemlig at indføre et udvidet producentansvar. Og man arbejder jo med det i andre lande – i Frankrig har man taget initiativer i forhold til tekstilbranchen, i Holland er man villig til at indføre et udvidet producentansvar for tekstil, i Sverige diskuterer man det. Og i SF's optik skal Danmark være et grønt foregangsland, som netop tager de grønne skridt på egen banehalvdel og ikke bare venter på resten af EU.

Hvis man nu lige skulle trække en parallel mellem den position, regeringen har i forhold til producentansvar på tekstilområdet, og vindmøllebranchen, så bliver jeg bare nødt til at sige, at så er det nok svært at forestille sig, at man havde haft den markedsfordel på vind, som vi har i Danmark i dag. Det var jo netop, fordi man gik foran i Danmark, at vi internationalt set står stærkt i vindmøllebranchen, men vi har jo også vist vejen for resten af verden.

Jeg må også bare sige, at vi står i en tid, hvor vi har en ungdom, som går klimaforandringerne i møde – de er her – og som har en stor gejst og iver i forhold til at handle; som er optaget af, at det tøjforbrug, der er til gymnasiefesterne, bliver mere bæredygtigt. Og jeg mener ikke, at vi kan lade dem om at løse klimaproblemerne – heller ikke miljøproblemerne, for som ministeren også sagde, bliver der jo brugt rigtig, rigtig meget vand på at lave tøj. Vi kan ikke gøre det til en opgave for de unge mennesker at løse så stort et problem som en tekstilbranche, som forurener for meget, hvad enten det handler om kemikalier, ressourceforbrug eller klimaet, og som langtfra er reguleret, som den burde. Det politiske ansvar må vi tage på os.

Derfor har vi jo foreslået at forbyde al afbrænding af usolgt tøj og tekstil. Der må simpelt hen ikke være tvivl om, hvorvidt det kan gøres. Det skal genanvendes, eller det skal genbruges. Og vi vil gøre modebranchen ansvarlig, når de sælger og markedsfører produkter her i Danmark, hvad enten det er tøj, sko eller arbejdstøj, og det er vel at mærke, når de markedsfører produkter i Danmark. Det betyder altså ikke, at det er produkter, der er produceret i Danmark, for i Danmark har vi ikke særlig meget tøj- og tekstilproduktion. Det gælder alle virksomheder, der vil sælge og markedsføre i Danmark, uanset hvor de hører hjemme.

Vi vil indføre det princip, at det er forureneren, der betaler, for det betyder netop, at når der står ordførere heroppe og fortæller om tøj, der er så elendigt produceret, at syningen ikke engang holder til, at man har haft det på i en time, så er det jo, fordi tøjet bliver produceret for ringe. Når vi laver et udvidet producentansvar, giver vi et incitament til at lave tøj, der for det første er holdbart, som der er færre kemikalier i, fordi tøj smækfyldt med kemikalier har en dårligere genanvendelsesgrad, og vi fremmer genbrug, hvorimod dem, der vil fortsætte med at lave fast fashion, lave tøj af dårlig kvalitet, bare må betale en højere pris. Helt kort og godt: Forureneren må betale.

Jeg synes, vi har alle muligheder her i Danmark, fordi vi faktisk er godt på vej. Vi har jo fået Deloitte til at lave en analyse af, hvad det vil indebære at indføre et udvidet producentansvar for tekstil her i Danmark. Regeringen og den tidligere miljøminister har igangsat et sektorsamarbejde med mode- og tekstilbranchen, som faktisk er rigtig godt. Vi har et svanemærke her i Danmark, som stiller krav til tekstiler, og som kan være en del af det første skridt til at lave de her miljøgraduerede gebyrer, som det så fint hedder, i forhold til et producentansvar. Så mange af elementerne har vi jo allerede godt på plads, men det, der mangler, er en politisk beslutning.

Kort og godt: Det er ikke tid til tøven, det er tid til handling.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

Af Signe Munk (SF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2023).

Vi fortsætter. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne for en begrundelse. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk.

Forhandlingen er hermed åbnet, og jeg giver nu ordet til miljøministeren.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Fru Signe Munk.

Ministeren.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren.

Hr. Carl Valentin.

Vi ved jo, at det foregår i dag, og derfor synes jeg, det er lidt en underlig tilgang, ministeren har.

Ministeren.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren.

Fru Mai Villadsen.

Ministeren.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Tak for det. Der nåede lige at komme en enkelt kort bemærkning mere. Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Samira Nawa.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, så vi beder ordføreren blive stående. Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger. Først er det fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Jeg håber da helt klart, at det er med i det, der kommer om forhåbentlig et par måneder, og er det ikke med, tænker jeg at vi står i en ny situation, som vi så skal tage stilling til.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Ordføreren.

Fru Samira Nawa.

Ordføreren.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Ordføreren.

Fru Mai Villadsen.

Ordføreren.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Signe Munk.

Jeg vil bare høre, om det ikke er Liberal Alliances politik, at det er godt at spare forbrugerne nogle penge på affaldsgebyret, som man ville gøre med en udvidet producentansvar.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Signe Munk.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det fru Marianne Bigum. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Så spørgsmålet er egentlig, hvordan vi kan sikre, at anlægget kommer til at ligge hos os.

Ordføreren.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Signe Munk. Værsgo.

Ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er næste ordfører hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Så det er egentlig ikke, fordi vi sidder og siger, at det her er hovedrystende fjollet, men med de bemærkninger, som jeg har her, kommer vi heller ikke til at stemme for.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Fru Signe Munk, værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Nej, jeg vil ikke vurdere 10 år til at være hurtigt. Det vil jeg umiddelbart ikke. Jeg tror ikke, jeg vil sige yderligere.

Så slipper ordføreren, for der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så siger jeg velkommen til den næste ordfører, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Signe Munk fra SF. Velkommen.

Kort og godt: Det er ikke tid til tøven, det er tid til handling.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Kort og godt: Det er ikke tid til tøven, det er tid til handling.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 63 Forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

1. behandling den 16-05-2023

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling