Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 62
Offentligt
2714401_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2306331
Dok. nr.: 2701260
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 62), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. maj 2023.
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren oplyse, om Styrelsen for Patientklager har behandlet klager over
sundhedsfaglige behandling, hvor Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold ikke har været overholdt, herunder om antallet af
klager, klagernes
indhold og afgørelserne over klagerne?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet nedenstående bidrag fra Styrelsen for Patientklager, som jeg henholder
mig til.
”Vi har gennemgået
journalføringssystemet og fundet 21 afgørelser, hvor
vejledningerne ”sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold (2018)”, ” udredning
og behandling af transkønnede (2014)” og ” kastration med henblik på kønsskifte
(2006)” bliver nævnt i teksten eller lovgrundlaget. Ud
af de 21 afgørelser, er der givet
kritik i tre af dem. Kritik-sagerne vedrører dog selve journalføringen, uberettiget
videregivelse af helbredsoplysninger, samt at det informerede samtykke ikke var
tilstrækkeligt. Det skal hertil bemærkes, at de tre afgørelser med kritik vedrører
personer, som er over 18 år.
Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme fejlregistrering i forbindelse med
behandlingen af den enkelte sag, ligesom en fritekstsøgning i journalsystemet altid er
forbundet med en vis usikkerhed. Da den foretagne søgning er baseret på en
dokumentsøgning, kan det derfor ikke afvises, at der muligvis kan gemme sig flere
relevante sager. Vi har dog taget udgangspunkt i den præmis, at hvis én eller flere af
de ovenfor nævnte vejledninger har været relevante for vores sagsbehandling, så
burde vi også have nævnt dem i afgørelsen, enten i brødteksten eller under
lovgrundlaget. Dette er tidligere set gjort i vores afgørelser inden for vidt forskellige
sagsområder.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde